WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

HANSTHOLM FRISKOLE

HAWKANTSBØRN - Hanstholm Naturbørnehave søger pædagog

Thisted

Vi får flere dejlige børn i naturbørnehaven og søger derfor en ny kollega, som elsker at være en vigtig del af en masse børn og voksnes liv. Du skal brænde for naturdannelse og hver dag tage på tur sammen med børnene. Det er vigtigt at du kan se de fantastiske muligheder, som naturen her i Hanstholm byder på.

Vi ønsker, at du:

·        er en dygtig pædagog, som kan tage fagligt ansvar for børnenes udvikling og trivsel

·        har godt humør, er nærværende, omsorgsfuld og kan dele krammere, når der er brug for det

·        er god til at gribe børnenes ideer til aktiviteter og understøtte dem

·        selv har en masse gode ideer til pædagogiske aktiviteter i naturen

·        kan lide at være ude, også når vestenvinden bider i kinderne

·        kommunikerer anerkendende med børn, forældre og kollegaer

·        er initiativrig, samvittighedsfuld og ansvarlig

·        har lyst til at være en del af vores Hawkantsfællesskab, som bygger på de grundvig-koldske værdier

Vi tilbyder dig:

·        en flok søde og sjove Hawkantsbørn, som gerne vil lege med dig

·        samarbejde med meget engagerede forældre

·        35 kollegaer i vuggestue, børnehave, sfo og friskole

·        et arbejds- og menneskefællesskab hvor alle gerne vil hjælpe hinanden

·        En fast stilling med 30 timer pr. uge

Vi bor i de hvide huse i Hanstholm, tæt på hav, skov og nationalparkens klithede.

Vi holder løbende ansættelsessamtaler og håber, at du kan starte hos os senest 1. januar 2026. Vi indhenter børneattest og referencer, efter aftale med ansøgere. Løn og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst.

Hvis du er interesseret i stillingen er du velkommen til at besøge os eller ringe til Malthe Tegtmejer, leder af børnehaven på telefon 44144320 eller skoleleder Søren Ladegaard Jensen på telefon 44141143. 

Upload din ansøgning, CV og referencer som en samlet fil via linket her: Webdrop -Hanstholm Friskole

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Vi søger en pædagogmedhjælper (midlertidig) på 25-30 timer i Fladsåskolens SFO, afd. Korskilde

Næstved

Har du lyst til at være en del af et engageret team, hvor vi skaber en tryg og aktiv hverdag for børnene? Fladsåskolens SFO afd. Korskilde søger en medhjælper til en midlertidig stilling.

Vi har brug for en kollega, der kan bidrage til en spændende og udviklende fritid for børnene i SFO’en. Du bliver en del af et team, der arbejder med aktiviteter både inde og ude, og hvor relationer og trivsel er i centrum.

Om os:
Fladsåskolen består af to afdelinger, Korskilde og Mogenstrup. SFO’en på Korskilde har 144 børn fra 0.-6. klasse. Vi har egne lokaler i indskolingen med direkte adgang til legeplads, stort udeområde, bålhus og egen hal. I perioden april-juli har vi også skolens kommende børnehaveklasser i førskolegruppe.

Vi tilbyder:

  • et godt arbejdsmiljø med plads til forskellighed
  • et stærkt kollegialt fællesskab
  • en hverdag med fokus på aktivitet, trivsel og fritidspædagogik
  • mulighed for at sætte dit præg på hverdagen

Vi forestiller os, at du:

  • er god til at skabe relationer til børn og voksne
  • kan arbejde selvstændigt og indgå i samarbejde med kollegaer
  • er fleksibel og positiv i din tilgang

Praktisk:

  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og PMF
  • Tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest muligt - 31. juli 2026
  • Arbejdstid pr. uge 25-30 timer, primært i SFO’ens åbningstid om eftermiddagen
  • Vil du vide mere? Kontakt SFO-leder Louise Servé Mujkanovic på tlf. 5134 9067 for yderligere information eller aftale om besøg
  • Ansøgningsfrist søndag den 30. november 2025
  • Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Familiegruppe MidtVest opnormerer og derfor søger vi 3 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams

Aalborg

🔍 Familiegruppe MidtVest opnormerer og søger 3 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams.
 

Er du passioneret omkring børn og deres livsvilkår? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor udvikling, trivsel og relationer er i centrum? Så er det DIG, vi mangler!

Vi har én ledig fast stilling og opnormerer desuden med 2 faste stillinger i vores børneteams på 37 timer/uge, med opstart 1. februar 2026 – her har du mulighed for at komme til at arbejde med børn i alderen 0-12 år og deres familier.
 

💡 Hvem er vi?

Som ny kollega i Familiegruppe MidtVest bliver du en del af en ny og udviklingsorienteret afdeling. 

Hos os er der fokus på faglig udvikling i fællesskab, relationelt arbejde og et godt arbejdsmiljø. Som ny medarbejder bliver du altid taget imod af imødekommende kollegaer, og vi har selvfølgelig en mentorordning.

 Er du nysgerrig – så har vi en spændende stilling til dig som socialrådgiver/socialformidler. 


🤝 Hvad får du hos os?

  1. Fagligt fællesskab vægtes højt.
  2. Vi arbejder med kvalitetsudvikling af familiegruppens kerneydelser.
  3. Tværfagligt samarbejde er en selvfølge.
  4. Faglig sparring med kollegaer og ledelse er en integreret del af hverdagen.
  5. Der er ret og pligt til supervision.
  6. Dialog og åbenhed er nøgleord.
  7. Der er fokus på trivsel og psykisk arbejdsmiljø.
  8. Du vil blive en del af et velfungerende team, som er parate til bl.a. at byde dig velkommen med et introduktionsprogram og en mentor.
     

🧠 Hvad forventer vi af dig?

  1. Du bruger din faglighed i samarbejdet med mennesker, der har brug for støtte.
  2. Du vurderer aktivt og selvstændigt, hvad der skal gøres i en konfliktfyldt situation.
  3. Du er systematik, reflekterende og kan forklare dine faglige valg.
  4. Du er udviklingsorienteret – og har lyst til fagligt og personligt at blive klogere på dig selv.
  5. Du kan veksle mellem at udøve tydelig myndighed og være i socialfaglige processer med familier og samarbejdspartnere.
  6. Du arbejder inddragende i alle faser af et forløb omkring et barn
  7. Du arbejder helhedsorienteret og fokuseret på at inddrage netværk og civilsamfundet
  8. Du er positiv og anerkendende i din tilgang, både i forhold til vores familier, men også i forhold til kollegaer, samarbejdspartnere og ledelse.
  9. Andre vil sige at du bidrager til et godt arbejdsmiljø.
     

🌱 Hvorfor Aalborg Kommune? 

Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familiearbejde” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen, ressourcerne og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk, samarbejdspartnere og civilsamfundet er nøgleord i forandringsprocessen. Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i den unges hverdag.

Familiegruppe MidtVest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til de børn, unge og familier. Den 1. januar 2024 trådte Barnets Lov i kraft som bl.a. bevirker, at man som rådgiver skal arbejde endnu mere inddragende med barnet, den unge og familien. Opgaverne i stillingerne er mangeartede, men med hovedvægt på råd- og vejledning, relationelt arbejde med familierne, screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser og 

Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.

Familiegruppe MidtVest består af socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, afdelingsledere og en familiegruppechef. 
 

📍 Praktisk info

  • Ansøgningsfrist: 28. november 2025
  • Samtaler: 5.december 2025
  • Tiltrædelse: 1. februar 2026
  • Sted: Sofiendalsvej 90A, 1. sal, 9200 Aalborg SV
  • Løn & vilkår: Efter gældende overenskomst (KL)
     

Har du spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Rikke Jensen på telefon 2520 3962

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.



Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Meget mere end ”bare” pasning. Livstræet søger 2 pædagoger til vores børnehaveafdeling i etableringsfasen.

Aarhus

Om jobbet:
Her har du en helt unik mulighed for at være med til at skabe rammer og fundamentet for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi drømmer om en personalegruppe, som er en blanding af erfaring, kompetencer og mod på at udvikle sig.

Livstræet er en velfungerende integreret institution, med høj faglighed og stort hjerte for børn og    forældre.

Vi er ambitiøse på børnenes vegne og har det enkelte barns trivsel og udvikling i centrum i alt hvad vi foretager os. Vi søger hele tiden at give barnet de bedste muligheder for, at trives og udvikle sig i et læringsmiljø hvor tryg tilknytning er fundamentet.

Nærvær, positive relationer, tryghed, tydelighed og anerkendelse, ved vi får det bedste frem i alle børn og vi arbejder professionelt ud fra et fælles barnesyn og stærke værdier. 

Alle børn og forældre skal føle sig velkomne og mødes med varme og omsorg. Børn er noget ganske særligt i vores øjne.

Mangfoldighed ser vi, som en styrke og tror på, at stærke fællesskaber og det at høre til, er centralt for børnenes udvikling og trivsel.

Vi er optaget af at udvikle vores faglighed løbende, således vores tilgang til kerneopgaven står på skuldrene af evidens og forskning. Vores pædagogiske afsæt er funderet i neuropsykologisk relationel pædagogik. Vi arbejder i hele Tilst dagtilbuddet med et aktionslæringsforløb, hvor arbejdet med - og implementeringen af - læreplanen er det fælles afsæt. 

For at sikre at nye medarbejdere er klædt på til opgaven afholder vi løbende særlige læringsdage for nyansatte.

Vi brænder for at forfine vores pædagogiske miljøer og tilgang igennem refleksive dialoger med kollegaer og forældre.

Personalets mange og alsidige kompetencer bringes i spil på tværs af huset for hele tiden at sætte det stærkeste hold omkring børnene. Vi arbejder ud fra præmissen – Den, der har evnen, har ansvaret.

Vi er bevidste om, at vi stiller høje krav til dig som vores medarbejder, derfor vil vi gerne passe på dig.

Vi tilbyder:

  • Åbne døre til vores pædagogiske leder. Medarbejdere kan altid stille spørgsmål og søge sparring både på tværs af kollegaer men også ved den pædagogiske leder.
  • Mulighed for vejledning og sparring med dagtilbuddets pædagogiske vejleder.
  • En klar holdning til, at ”den der har evnen, har ansvaret”, hvilket i praksis betyder, at du har mulighed for at gøre det du er god til og som giver dig energi.
  • Mulighed for faglig udvikling.
  • Vi er fleksible i forhold til hvor mange timer ugentligt du ønsker.
  • ”On-boarding” med dagtilbuddets pædagogiske vejledere, som sikrer at nye medarbejdere får mulighed for at fordybe sig i dagtilbuddets faglige ståsted og værdier.
  • Kontinuerligt arbejde med en åben, nysgerrig og anerkendende omgangstone, som sikrer det gode samarbejde til børnenes bedste.
  • Vi har i Tilst dagtilbud vores egne busser, og adgang til ørnereden eller man kan tag en tur i nærområdet.
  • Plads til både den faste, forudsigelige struktur og skæve, spontane input som tager udgangspunkt i børnenes idéer eller de muligheder dagen bringer. 
  • En holdning til, at så længe vi som voksne har børnenes perspektiv og vores faglighed forrest, kan næsten alt lade sig gøre. 

Derfor skal du vælge os:
Som pædagog i Livstræet er man en betydningsfuld del af et team, som i fællesskab tager ansvar for at løse opgaverne omkring at støtte alle børn i deres læring, udvikling og trivsel. Teamet består af en god blanding af nyere medarbejdere og medarbejdere, som har været i huset siden opstart. Vi har en overbevisning om, at alle medarbejdere er bedst i stand til at skabe trygge, udviklende rammer for børnene, når de selv er i trivsel i deres arbejde. 

Derfor er vores arbejdsmiljø i højsædet, vi arbejder som hus hele tide på at styrke og bevare den gode trivsel som allerede er eksisterende.

Skal du være vores nye kollega?

  • Kan du mærke arbejdsglæden spire ved at læse hvilken arbejdsplads vi er?
  •  Glædes du over at udvikle dig sammen med kollegaer? 
  • Finder du motivation i at være medskaber af de bedste læringsmiljøer for barnet? 

Hvis du kunne svare ja til det hele, så skal du da være vores nye kollega! Vi glæder os til at høre fra dig med det samme, så du kan fortælle hvad du kan tilbyde os.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37 timer

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Pernille Andersen, Pædagogisk leder. Tlf: 41858232

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 17 december 2025.
Vi indkalder  til samtaler løbende. 
 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 17/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

2 Pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere til Vestbyens Børnehus i VUGGESTUEN pr. 1/1-2026

Ikast-Brande

Pædagogisk assistent/pædagogmedhjælper til Vestbyens Børnehus

Vestbyens Børnehus søger 2 pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere til VUGGESTUEN pr. 1/1-2026 eller efter aftale.

Stillingerne er som udgangspunkt på 37 timer. Det nærmere timetal afklares ved samtale. 

Værdigrundlag
Drop ”grib dagen” og planlæg den. 
Det er dig der kender børnene og børnegruppen og hvad de kan profitere af – 
der er aldrig noget, der er kommet af sig selv!

Se med her, hvis du har lyst til at arbejde i en kommune, hvor arbejdsmiljøet er godt og hvor pædagoger får lov til at bringe deres faglighed i spil i det daglige arbejde. Vi har ligeledes et højt uddannelsesniveau i institutionen. 

 
Vestbyens Børnehus er et flerkulturelt hus, hvor der er plads til forskelligheder. Vi forsøger at tage udgangspunkt i det enkelte barn og den enkelte børnegruppe. Vi ønsker at være et hus hvor forældre, børn og personale gerne skulle føle sig godt tilpas.


Vi vil gerne give børnene en glad hverdag, og gerne noget rart at huske tilbage på.
Vi arbejder på at gøre børnene selvhjulpne, på det plan de magter, lære dem at se og høre hinanden, styrke deres svage sider ved at tage udgangspunkt i deres stærke sider.
Vi er et hus hvor personalet ikke er bange for at give noget af sig selv og giver gerne deres erfaringer og faglige viden videre.
I Vestbyens Børnehus arbejder vi med Potentiale Profilen som fundament for vores pædagogiske tilgang til arbejdet med børn og vores kollegaer, hvilket betyder vi hver 14. dag har et fagligt møde hvor vi drøfter pædagogik med udgangspunkt i den nyeste viden på området. 
Arbejdet i Vestbyens Børnehus tager udgangspunkt i et helhedsorienteret syn på barnet. Vi tilstræber et inspirerende læringsmiljø, der skal styrke mulighederne for, at hvert enkelt barn bliver så robust som muligt, og sikres de bedste betingelser for at lykkes og få værdi i fællesskabet. I vuggestuen er vi især optaget af at skabe rolige trygge omgivelser, med masser af nærvær hvilket betyder vi ofte er at finde på gulvet. Ting må gerne tage tid i vuggestuen, fordi vi mener at læringen for vuggestuebørn sker lige netop i det vi er i gang med, og ikke ved det næste vi skal. 

Arbejdet i Vestbyens Børnehus tilstræbes at tage udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone, understøtte læring og udvikling gennem strukturerede, didaktiske og pædagogiske aktiviteter.
 
Vi forventer at du bidrager med din personlighed og ikke mindst din pædagogiske faglighed.
Kan du indfri, eller har du mod på at indfri vores forventninger, så er vi interesserede i at få dig til en samtale, hvor du får mulighed for at fortælle om din faglige og menneskelige baggrund.
 
VOKSNE SKAL VÆRE NÆRVÆRENDE– IKKE KUN I NÆRHEDEN

Vestbyens Børnehus består af 125 børn i alderen 0 – 6 år
20 pædagoger/pædagogiske assistenter
6 medhjælpere
2 Ressourcepædagoger
2 køkkenassistenter
Derudover har vi løbende pædagogstuderende og PA-elever i huset. 
Sproghuset hører ligeledes under ledelsen i Vestbyens Børnehus.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ved ansættelse forbeholder Ikast-Brande Kommune sig ret til at indhente børneattest samt straffeattest efter ansøgers samtykke

For yderligere information om stillingen kontakt institutionsleder Rasmus Peder Bach Pedersen på telefon 99604760 eller på mail: rappe@ikast-brande.dk 

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Rehabiliteringsmedarbejder (pædagog) 30 timer til Fællesskabet Kochsgade

Odense

Vil du være med til at styrke borgernes mulighed for at tage styringen i eget liv? Brænder du for at støtte mennesker med psykiske lidelser og/eller social udsathed i deres recovery-proces? Har du lyst til at være en del af et fagligt stærkt og udviklingsorienteret arbejdsfællesskab? Så er det måske dig, vi søger!

Med et stigende borgergrundlag søger vi en pædagog til en fast stilling på 30 timer om ugen i vores samvær -og aktivitetstilbud §104.

Om os
I Fællesskabet Kochsgade yder vi indsatser efter Servicelovens §103, §104 og §82. Vi tilbyder støtte til borgere, som lever med sindslidelse, social udsathed eller som oplever særlige sociale udfordringer. Vores tilgang er recovery-orienteret rehabilitering, og vi tror på, at den rette støtte på det rette tidspunkt kan skabe håb og mod til at forfølge egne drømme. Vi støtter den enkelte til at indgå i og være så selvstændig som muligt i civilsamfundet.
Vi er 29 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, og vi lægger stor vægt på tværfaglig sparring og et godt kollegialt fællesskab Fællesskabet Kochsgade

Om jobbet
Du bliver en del af arbejdsfællesskabet, som yder støtte til mennesker i vores aktivitets- og samværstilbud efter §104. Her arbejder vi med interessebetonede og identitetsdannende aktiviteter både i huset og ude i civilsamfundet, og du skal kunne se dig selv som facilitator af gruppeforløb og fællesskaber.
En central opgave i §104 er at støtte mennesker i at indgå i sociale fællesskaber – både ved at skabe fællesskaber, ved at hjælpe videre til andre fællesskaber og ved at arbejde med de færdigheder, det kræver at indgå i samspil med andre.
Derudover vil du være kontaktperson/koordinator for et antal af de mennesker, vi samarbejder med, og du vil også have opgaver på tværs af vores øvrige tilbud.
Vi arbejder aktivitetsbaseret, relationelt og inddragende – altid med udgangspunkt i, at borgeren er hovedaktør i eget liv.
Vi dokumenterer vores indsatser systematisk og arbejder med VUM i samarbejde med myndighed. Dokumentationen sker borgernært og med fokus på borgerens perspektiv.
Der må forventes gennemsnitligt én aftenvagt om ugen samt arbejde på enkelte helligdage.

Om dig
Vi søger en pædagog, der:
  • Har erfaring med målgruppen eller stor motivation til at få det
  • Er tydelig i sin kommunikation og reflekterende i samarbejdet
  • Motiveres af udvikling og forandringer
  • Er empatisk og bidrager til et trygt og godt arbejdsmiljø
  • Motiveres af at bringe faglige kompetencer i spil til gavn for borgerne
  • Kan arbejde systematisk og dokumentere, med udgangspunkt i socialpædagogiske tilgange og metoder, med henblik på at understøtte recoveryorienteret rehabilitering

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er på 30 timer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Rehabiliteringsleder Kenneth Bramming, på 29 42 84 99
Tillidsrepræsentant Søren Ulrik Sandahl Rasmussen, på 30 60 07 20

Det praktiske
Ansøgningsfrist den 8. december 2025. Ansættelsessamtaler den 18. december 2025.
Ved samtale bedes du medbringe kontaktoplysninger på dine seneste to ledere til indhentning af reference.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horisonten

Medhjælper til Specialskolen Horisonten, afd. Græsted

Gribskov

Vil du være med til at lave skole for alle vores herlige børn?
Vi søger efter en kollega, som brænder for at give vores elever lyst og mod på læring og livsduelighed.

Du vil træde ind i en skole og en afdeling i en rivende udvikling, og du vil få mulighed for at være med i en stor omstillingsproces med én klar ambition om at opbygge et fagligt miljø og at den specialpædagogiske kvalitet skal være i top. Vores vision er, at eleverne skal trives, opleve succes i skolen og blive så dygtige som de kan, udvikle interesser og opleve sig som en del af fællesskabet. Vores hverdag er travl, inspirerende og krævende – og utrolig meningsfuld og givende. Du vil opleve, hvordan din indsats kan gøre en afgørende forskel for de børn, vi er her for.

Om specialskolen Horisonten
Horisonten er en specialskole med start 1. august 2024, som har samlet Gribskov Kommunes specialundervisningstilbud. Horisonten har fra august 2025 ca. 210 elever og ca. 100 medarbejdere.
Horisonten består af 5 afdelinger for forskellige elevmålgrupper beliggende i Esrum, Ramløse, Tisvilde/Vejby og Græsted. Afdelingen i Ramløse og Esrum er heldagstilbud og afdelingerne i Græsted og Tisvilde/Vejby er specialskoletilbud, hvor eleverne går i fritidsordning med støtte efter skole.

Afdeling Græsted
  • Hos Afdeling Græsted er målgruppen elever med generelle indlæringsvanskeligheder, hvor eleverne kan være flere år forsinket i deres udvikling. Eleverne har vanskeligheder med faglig indlæring og kan have svært ved at begå sig i alderssvarende sociale sammenhænge. Målgruppen har behov for et mindre, overskueligt og forudsigeligt pædagogisk miljø for at kunne lære og udvikle sig både fagligt og socialt.
  • Vi arbejder ud fra det udvidede undervisningsbegreb.
  • Lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere er tæt samarbejdende, og vi er fælles om undervisning og aktiviteter. Vi har teammøder sammen, hvor forbereder undervisning og aktiviteter, koordinerer tiltag, fordeler praktiske opgaver og drøfter den overordnede pædagogiske retning for gruppen og for det enkelte barn.

Vi tilbyder
  • Mulighed for at være med til at udvikle den pædagogiske og didaktiske linje med udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb og aktivitetsbaseret undervisning.
  • Skønne og energifyldte børn og kollegaer i naturskønne omgivelser.
  • Høj grad af indflydelse på dagligdagen samt indflydelse på udviklingen af tilbuddet inden for de ovenforstående rammer.

Vi lægger vægt på, at du:
  • Du kan være uddannet pædagogmedhjælper, men du kan også have anden erhvervsmæssig erfaring eller uddannelsesbaggrund.
  • Er god til at danne relationer
  • Er tydelig, rolig, tålmodig, med godt humør
  • Tror på at alle børn gør det så godt de kan, ud fra de forudsætninger de har
  • Er åben og tryghedsskabende og kan møde børn og deres forældre med ro og nysgerrighed
  • Forstår, at læring kan se ud på mange måder, og du finder positiv energi og faglig meningsfuldhed i at inddrage musik, natur, kreativitet, leg, håndarbejde, håndværk og fysisk bevægelse i dit samspil med børn.
  • Har lyst til at have indflydelse på din arbejdsplads og interesse for skoleudvikling.
  • Har lyst til at reflektere, dele og udvikle på egen og kollegaers praksis i et trygt fagligt fællesskab.
  • Tænker ud af boksen, ser læring i et bredt perspektiv og ser tværfagligt samarbejde som en naturlighed.
  • Vægter team- og tværfagligt samarbejde højt og evner at kommunikere og agere professionelt
  • Tager professionelt ansvar for de børn og familier, du arbejder med og har gode samarbejdsevner og højt fagligt engagement.

Du har lyst til og mod på aktivt og selvstændigt at understøtte den undervisning og de aktiviteter, som dine lærerkolleger og pædagogkolleger har tilrettelagt og forberedt, og måske har du også erfaring eller særlige interesser, du kan byde selvstændigt ind med i forhold til meningsfulde aktiviteter for og med børnene.

Det praktiske
Stillingen er en 33 timers stilling og til besættelse snarest og senest 1. februar 2026.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.
Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfristen er den 28. november 2025.
Samtalerne afholdes uge 49.

Hvis du har lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt komme på rundvisning inden du søger, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Ea Andersen telefon 72 49 81 58.

Har du behov for yderligere oplysninger, kan du læse nærmere om afdelingen, måden vi arbejder på og elevmålgruppen for afdelingen i tilbudsbeskrivelsen her Afdeling Græsted | Horisonten

Læs mere om Horisonten generelt på Home | Horisonten.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Friskolen i Lemming

Tilkaldevikar søges

Silkeborg


Nu har du muligheden for hurtigst muligt at blive tilkaldevikar som ufaglært i en meget velfungerende børnehave!

Her får du muligheden for at muntre dig med op til 45 livsglade børn og 8 kollegaer ifm. personalets afvikling af fridage, kurser og sygdom, eller arrangementer der kræver et par ekstra hænder.

Du skal være fyldt 20 år, have lyst til at være nysgerrig sammen med børn, have flair for rummelighed og at anerkende det enkelte barn. Herudover skal du samarbejde tæt med den øvrige personalegruppe.

Her i Lemming har vi følelsen af, at meget kan lade sig gøre, og en forældregruppe der på flotteste vis bakker op omkring vores daglige liv i børnehaven.

Du skal være selvtransporterende, da busser hertil ikke er foreneligt med dine arb. tider.
Børnehaven ligger i cykelafstand kun 6 km nord for ringvejen i Silkeborg.

Du skal kunne møde i tidsrummet mellem 6.30-16.30, og indkaldes som minimum til 3 t. af gangen (ofte mere).

Ansøgning sendes til bhv8632@gmail.com og behandles løbende.
Kontakt Afd. Leder Hanna Lund Petersen på 3026 5156 for yderligere oplysninger.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egedal Kommune

Motiveres du også af at understøtte sygemeldte i at fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads?

Egedal

Da en af vores kolleger har ønsket nye opgaver i afdelingen, søger vi en jobkonsulent til sygedagpengeteamet. 

Som jobkonsulent skal du medvirke til at borgere på sygedagpenge og i jobafklaringsforløb, gennem en tværfaglig og sammenhængende indsats, vender tilbage til deres arbejdsplads eller kan stille sig til rådighed for en beskæftigelsesrettet indsats. 

Vi arbejder efter princippet om en tidlig indsats og individuelt tilrettelagte, samt bæredygtige løsninger for borgernes tilbagevenden. Vi vil gerne have fokus på endnu tidligere og bedre kontakt til arbejdsgiverne og du skal derfor have lyst til og mod på også at holde samtaler med flere parter. I samtalerne fokuserer vi på den enkeltes ressourcer og tilrettelægger en individuel indsats med job eller uddannelse for øje.

Hos os har borgerne som udgangspunkt én gennemgående sagsbehandler, så de oplever progression i deres forløb.

Den rette kandidat:

  • Har en socialfaglig uddannelse (socialrådgiver/socialformidler eller tilsvarende)
  • Kendskab til sygedagpengeområdet og beskæftigelsesområdet generelt
  • Kan yde en professionel og socialfaglig sagsbehandling og evner at balancere mellem at stille krav og samtidig udvise empati og samarbejde med borgeren
  • Evner at arbejde systematisk, selvstændigt og er samtidig en udpræget teamplayer
  • Er i stand til at skabe motivation for forandring for borgerne, med udgangspunkt i borgerens ressourcer og eget perspektiv
  • Har mod på og lyst til at indgå i en travl hverdag, hvor indsatsen over for borgerne og dermed også din opgaveportefølje udvikles løbende, mens vi løser kerneopgaven
  • Har gode kommunikative evner i samtale med borgere og har let ved den skriftlige del


Vi kan tilbyde:                 
Du vil blive ansat i afdeling for Beskæftigelse og Opkvalificering, som består af ca. 17 kolleger og vil blive tilknyttet sygedagpengeteamet, som består af 11 konsulenter. Derudover har vi tilknyttet intern mentor og virksomhedskonsulent foruden vores eksterne leverandører. 

Vi har et højt fagligt niveau, vi er målrettede, og ikke mindst har vi en rigtig god holdånd. 

Derudover kan vi tilbyde:

  • Selvstændighed i arbejdet, dvs. indflydelse på hvordan du tilrettelægger dit arbejde
  • Et arbejde, hvor du har mulighed for at gøre en forskel for andre mennesker
  • Fagligt dygtige og engagerede kolleger og et velfungerende team
  • Du vil få den nødvendige oplæring og sparring, så du kan varetage opgaven
  • 37 timers ansættelse med flekstidsordning
  • Frugtordning, kantineordning og adgang til motionsfaciliteter i sundhedscentret.
  • Nybygget rådhus ved Egedal Station. Ca. 35 min fra Københavns Hovedbanegård med S-tog.
  • Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst efter reglerne om ”Ny Løn”
  • Arbejdspladsen er røgfri

Ansøgningsfristen er d. 11. december 2025 og vi forventer at holde samtaler d. 16. eller 17. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes på Egedal Rådhus, Dronning Dagmars Vej 200, 3650 Ølstykke. 
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2026. 

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fagkoordinator Maria Soltauw på tlf. 7259 7157 eller teamleder Johanne Lyngbye på tlf. 2329 5105.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagog søges til Daginstitutionen Sejs-Laven

Silkeborg

Daginstitutionen Sejs-Laven søger uddannet pædagog til Kløverhuset i Laven. Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat fra 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

Om os
Institutionen Sejs-Laven består af fem børnehuse beliggende i naturskønne omgivelser i den østlige del af Silkeborg.  

Kløverhuset er ét af disse og har til i den nedlagte skole i Laven. Vi holder til i virkelig spændende omgivelser med masser af muligheder og omgivet af den smukke natur. 

Børnegruppen består aktuelt af ca. 25 børnehavebørn, og det er i den gruppe, at vi nu mangler en pædagog. I løbet af 2026 bliver vi flere i børnehavegruppen, og vi udvider desuden via en ombygning med en vuggestuegruppe på 15 børn. Det glæder vi os meget til. 
 

Hos os vægter vi nærvær, høj pædagogisk kvalitet og stærke relationer til både børn, kolleger og forældre. Vores pædagogik bygger på en ressourceorienteret tilgang, hvor vi arbejder anerkendende og inkluderende – og altid med barnet i centrum. Vi tror på fællesskabet og på, at vi kan mere sammen. Det mærkes i et tæt samarbejde mellem husene og i vores faglige netværksgrupper på tværs af institutionen.


Bæredygtige Børneliv – vores pædagogiske afsæt
Som den første institution i Danmark er Sejs-Laven certificeret i Bæredygtige Børneliv – og det er vi stolte af. Vores tilgang til bæredygtighed handler ikke kun om miljø og natur, men om at skabe bæredygtige læringsmiljøer for både børn og voksne. 

Vi har deltaget i et kompetenceforløb i samarbejde med VIA, hvor alle pædagogisk uddannede medarbejdere har gennemført uddannelsen.


I praksis betyder det, at…

  • Vi eksperimenterer, observerer og reflekterer løbende over vores pædagogiske praksis for at skabe lokal forandring.
  • Vi arbejder undersøgende og afprøver nye metoder og aktiviteter med fokus på viden, udvikling og refleksion.
  • Vi inddrager natur, udeliv, bevægelse og science som en aktiv del af børnenes hverdag.
  • Vi understøtter børns begyndende forståelse for bæredygtighed gennem konkrete oplevelser og dialog.

Vores bæredygtige profil er ikke længere et projekt – det er blevet en fast og levende del af hverdagen. Derfor har vi prioriteret at gentænke og styrke implementeringen, så både nye og erfarne medarbejdere kan være med i udviklingen. 

Og du kan stadig nå at blive en del af det!

Dagligdagen i vores børnehuse
Sideløbende med vores bæredygtige afsæt vil vi gerne kendetegnes ved høj pædagogisk kvalitet i alle kontekster hen over en dagligdag i vores børnehuse. 

Vi lægger derfor vægt på:

  • Tæt, omsorgsfuld kontakt til det enkelte barn og små grupper
  • En hverdag præget af varme, godt humør og barnets perspektiv
  • Selvstændighed og mestring – vi tror på, at børn vokser gennem tillid og støtte
  • Et stærkt fokus på natur og udeliv, hvor omgivelserne bruges aktivt i det pædagogiske arbejde
  • Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene. De skal føle sig inddraget og informeret – både i hverdagens små øjeblikke og i vores pædagogiske retning. Det gør vi blandt andet gennem nyhedsbreve og løbende dialog.

Samtidig prioriterer vi medarbejdernes trivsel og faglige udvikling højt. Vi stræber efter et arbejdsmiljø med høj faglighed, sparring og arbejdsglæde – og hvor det også skal være sjovt at gå på arbejde. Det gør det ikke mindre seriøst.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vil du med på holdet?
Er du uddannet pædagog – og har du lyst til at være en del af et udviklingsorienteret fællesskab, hvor bæredygtighed og pædagogisk kvalitet går hånd i hånd?

Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Kristina Klinkhammer Holmberg på tlf. 2033 4073. Du er også meget velkommen til at besøge os – og vi viser gerne rundt.

Læs mere på vores hjemmeside på følgende adresse sejs-laven.silkeborg.dk, og vil du læse mere specifikt om Kløverhuset, skal du trykke her: sejs-laven.silkeborg.dk/kloeverhuset

Vi afholder samtaler løbende, og venter gerne på det rette match.

Så glæder vi os til at læse din ansøgning!

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling