WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
57

Www.aalborg.dk

Aalborg Kulturskole søger violinlærer

Aalborg

Aalborg Kulturskole søger violinlærer til musikafdelingen

Har du lyst til at blive en del af lærergruppen på Danmarks største musikskole med store indsatser på især strygerområdet?

Aalborg Kulturskole søger en underviser i Violin og instruktør til vores Aspirantstrygerorkester med et timetal på 10,5/37.

Undervisningen i violin ligger decentralt på en folkeskole og aspirantstrygeorkesteret øver fast i Musikkens Hus, Klassisk sal hver tirsdag kl. 16.30 – 17.30. 
Der er et tæt samarbejde mellem Aspirantstrygerorkesteret og Aalborg Ungdoms Symfoniorkester.

Instrumentalundervisningen er almindelig musikskoleundervisning og omfanget heraf kan aftales nærmere ved ansættelsen. Der vil være gode muligheder for at udvide ansættelsen for den rette kandidat.

Vi har følgende forventninger til dine formelle kompetencer og erfaringsbaggrund: 

  • En videregående musikfaglig uddannelse fra musikkonservatorium, universitet eller tilsvarende.
  • Undervisningserfaring fra et lignende område, dvs. musikundervisning af børn.

Du kan læse mere om kulturskolen på www.aalborgkulturskole.dk eller om vores mange aktiviteter på Kulturskolens facebooksider. https://www.facebook.com/AalborgKulturskole/

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kulturskoleleder Jan Jacobsen på mail: jjac-skole@aalborg.dk 

Ansøgningsfrist: mandag d. 03.08.26

Løn og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst mellem KL og FMM.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Aalborg Kulturskole og MGK Nord er Danmarks største Kulturskole med over 5.000 elever – heraf alene ca. 4.200 musikelever.

Undervisningen foregår dels decentralt på godt 50 skoler i Aalborg Kommune og dels centralt i egne lokaler i Nordkraft. Kulturskolens administration og ledelse er placeret i Nordkraft, hvor bl.a. også Kulturskolens talentklasseforløb og MGK Nord er blandt aktiviteterne. Vi samarbejder med mange andre aktører, skoler og kulturinstitutioner både lokalt, regionalt og nationalt – herunder bl.a. de mange institutioner i og omkring Nordkraft og Musikkens Hus.

www.aalborgkulturskole.dk



Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Det Nordjyske Mediehus A/S

Erhvervsjournalist til Nordjyske

Aalborg

Vil du gøre Nordjyllands beslutningstagere klogere?

På Nordjyske Erhverv beskriver vi ikke bare, hvad der sker. Vi forklarer de kræfter, beslutninger og forandringer, der former Nordjyllands økonomi og fremtid. Og vi hjælper nordjyderne med at forstå retning, konsekvenser og muligheder.

For støj og hurtige registreringer er der nok af. Vi skal levere indsigt, som nordjyderne ikke kan få andre steder – og ikke vil undvære. Nu søger vi en erhvervsjournalist, der vil være med til at styrke Nordjyllands stærkeste erhvervsdækning.

Det skal du lave

  • Du udvikler og driver egne historier og prioriterer skarpt.

  • Du arbejder med forklarende, kritisk og konstruktiv journalistik og har blik for, at en erhvervshistorie først er interessant, når læseren bliver klogere.

  • Du går tæt på direktøren, der traf en svær beslutning, virksomheden, der løste et stort problem, og de strukturelle udfordringer, som holder nordjysk erhvervsliv tilbage.

  • Du forklarer sammenhænge, konsekvenser og ansvar, så læseren forstår, hvad der sker, hvorfor det sker, og hvad det betyder.

  • Du opsøger historierne ude i virksomhederne og opbygger solide relationer og kildenetværk i det nordjyske erhvervsliv.

Det skal du kunne

  • Du har stærk journalistisk dømmekraft og er nysgerrig på erhvervslivet.

  • Du kan se historien bag regnskabet, strategien bag pressemeddelelsen og konsekvenserne bag beslutningen – og tør stille kvalificerede spørgsmål til direktører, ejere, investorer og systemet omkring dem.

  • Du er selvkørende og tager ansvar fra idé til publicering.

  • Du trives med at skabe relationer og opbygge netværk.

  • Du tager ejerskab for dit stofområde og omsætter uge efter uge idéer til journalistik, som abonnenterne oplever som værdifuld og værd at betale for.

Vi vægter, at du har erfaring med erhvervsjournalistik, økonomistof, branchejournalistik eller anden dokumenteret indsigt i erhvervslivet.

Efter det første år forventer vi, at du har opbygget et stærkt kendskab til nordjysk erhvervsliv, sat dagsordenen med egne historier og leverer journalistik, som abonnenterne aktivt vælger til.

Derfor skal du søge

  • Du får en unik mulighed for at blive en del af en erhvervsredaktion, som tør skære støjen fra og arbejde med journalistik, der gør en forskel.

  • Du får ansvar og frihed til at dyrke egne idéer og præge udviklingen af Nordjyskes erhvervsdækning, som er et stort satsningsområde.

  • Du får mulighed for at møde en masse spændende virksomheder og personer.

  • Du får tæt sparring med engagerede kolleger og ledelse.

  • Du får en arbejdsplads med højt engagement, uformel kultur og en rigtig god kantine.

Praktisk

  • Arbejdssted: Mediehuset i Aalborg, Østre Havnegade 63-65.

  • Ansættelse: Fuldtid.

  • Opstart: Efter aftale.

  • Løn og vilkår: Efter kvalifikationer og gældende overenskomst.

  • Ansøgningsfrist: Søndag 2. august 2026.

Vi gennemgår ansøgninger løbende og forventer at holde samtaler i uge 32. Har du spørgsmål, kan du kontakte erhvervsredaktør Peter Simonsen på mobil 28 58 88 44 eller mail ps@dnmh.dk, som dog holder ferie i uge 28, 29 og 30. Har du spørgsmål i denne periode, så send en SMS eller mail – forvent dog længere svartid grundet ferie. Du kan også læse mere om os på detnordjyskemediehus.dk.

I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen. Du søger stillingen via linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF og evt. billede i jpg/jpeg/png-format. Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Www.aalborg.dk

Aalborg Kulturskole søger trombonelærer

Aalborg

Aalborg Kulturskole søger trombonelærer til musikafdelingen

Har du lyst til at blive en del af lærergruppen på Danmarks største musikskole med store indsatser på især blæserområdet?

Aalborg Kulturskole søger lærer i trombone / messinginstrumenter til skoleåret 2026 – 2027 og med et timetal på 10/37.

Aalborg Kulturskole og MGK Nord er Danmarks største Kulturskole med over 5.000 elever – heraf alene ca. 4.200 musikelever.  Undervisningen foregår dels decentralt på godt 50 skoler i Aalborg Kommune og dels centralt i egne lokaler i Nordkraft. Kulturskolens administration og ledelse er placeret i Nordkraft, hvor bl.a. også Kulturskolens talentklasseforløb og MGK Nord er blandt aktiviteterne. Vi samarbejder med mange andre aktører, skoler og kulturinstitutioner både lokalt, regionalt og nationalt – herunder bl.a. de mange institutioner i og omkring Nordkraft og Musikkens Hus.

Undervisningen i  består dels af skolesamarbejdsprojekt (Mellervang Bigband), projektet Alle Børn Spiller samt almindelige soloelever.

I Mellervang Bigband varetages undervisning i samarbejde med 2 kolleger fra Kulturskolen samt folkeskolelærere. Undervisningen er skemalagt på torsdage kl. 10 – 14.

Alle Børn Spiller er et kompetenceudviklingsprojekt i samarbejde med 2 kolleger fra kulturskolen, hvor I underviser folkeskolelærere og yder sparring ift. orkestersammenspil på de deltagende skoler.

Instrumentalundervisningen er almindelig musikskoleundervisning og omfanget heraf kan aftales nærmere ved ansættelsen. Der vil være gode muligheder for at udvide ansættelsen for den rette kandidat.

Vi har følgende forventninger til dine formelle kompetencer og erfaringsbaggrund: 

  • En videregående musikfaglig uddannelse fra musikkonservatorium, universitet eller tilsvarende.
  • Undervisningserfaring fra et lignende område, dvs. musikundervisning af børn.

Du kan læse mere om kulturskolen på www.aalborgkulturskole.dk eller om vores mange aktiviteter på Kulturskolens facebooksider. https://www.facebook.com/AalborgKulturskole/

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kulturskoleleder Jan Jacobsen på mail: jjac-skole@aalborg.dk 

Ansøgningsfrist: mandag d. 03.08.26

Løn og vilkår iht. gældende overenskomst mellem KL og FMM.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

www.aalborgkulturskole.dk


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FONDEN OLUF HØST MUSEET

Oluf Høst Museet søger museumsvært

Bornholm

På Oluf Høst Museet søger vi en imødekommende medarbejder til at tage godt imod vores gæster fra d.5 august til d.21 oktober. Museet ligger smukt placeret ud til vandet i hjertet af Gudhjem, så du får en arbejdsplads i de mest fantastiske omgivelser her på Bornholm.

Som vært er du med til at sikre, at vores gæster får en god og imødekommende oplevelse fra det øjeblik, de træder ind ad døren. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og museets ansigt udadtil.

Arbejdsopgaver:

•              Modtagelse og betjening af museets gæster

•              Stå for museets SoMe i det omfang du har erfaring med det

•              Salg af billetter samt varer i museumsbutikken

•              Formidling af museets indhold og historie i dialog med gæsterne

•              Klargøring af museet inden åbning

•              Rengøring og oprydning, så huset fremstår indbydende hver dag

Vi søger en venlig person, der nyder til at tale med gæsterne og formidle husets historie. Derfor er det en fordel, hvis du har interesse for kunst og historie samt har lyst til at tale med mennesker fra hele verden. Derudover lægger vi vægt på, at du er ansvarsfuld og mødestabil.

Stillingen er en deltidsstilling. Da museet har åbent alle dage i sæsonen, vil weekendarbejde være en mulighed. Erfaring fra lignende arbejde er ikke et krav, da du vil blive godt oplært.

Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brønderslev Kommune

Kulturskolen Brønderslev Kommune søger underviser til sang, klaver, børnemusik og kor.

Brønderslev

Om stillingen:
Vi søger en engageret og dygtig underviser til en alsidig undervisningsstilling på 15 timer pr. uge med opstart 17. august 2026, eller snarest muligt derefter.
Undervisningen ligger samlet, men aktuelt på 3 dage: mandag, tirsdag og onsdag (der er mulighed for at strukturere timerne anderledes)
Timerne er placeret i Brønderslev, Agersted, Dronninglund og Hjallerup.

Kulturskolen har undervisning i egne lokaler i Brønderslev og Dronninglund, samt decentral undervisning på mange af kommunens skoler og institutioner og der bliver undervist i musik og billedkunst. Du kommer til at indgå i kulturskolens lærerteam på ca. 17 undervisere, der er kendetegnet ved stor erfaring, kompetence og en umiddelbar og positiv samarbejdskultur. 
Vi samarbejder med mange forskellige aktører i hele kommunen for at fremme kulturlivet helt generelt, og vi er i fuld gang med at bygge ny kulturskole i Brønderslev. Kulturskolen bliver en del af et nyt kulturhus, der er planlagt til at stå indflytningsklar omkring årsskiftet 28/29. I den forbindelse og i tiden frem til åbning vil der være et udvidet fokus på at samarbejde med de andre aktører i det nye kulturhus. 
På Kulturskolen lægger vi stor vægt på at følge med udviklingen og mulighederne inden for kulturfagene, og vi er ikke blege for at kigge ind i egen praksis og tænke nye tanker.

Dine primære opgaver vil være undervisning i: 
Sangundervisning til og med talentklasseniveau, klaverundervisning på begynder- og mellemniveau og børnemusikhold i alderen 3-8 år med mulighed for at udvide med barselscaféer og musikalsk legestue. Desuden to kor (3.-6. klasse og ungdomskor med elever fra gymnasier, efterskole og grundskolernes udskolingselever), som du skal være med til at starte op og rekruttere elever til. Dette foregår naturligvis i samarbejde med Kulturskolens øvrige ansatte, ledelse og eksterne samarbejdspartnere. 

Desuden er der deltagelse i personalemøder, arrangementer og koncerter. Disse kan være placeret på andre dage end førnævnte.

Vi forventer, at du:

  • Godt kan lide at arbejde med børn
  • Har relevant uddannelse
  • Har erfaring med at undervise børn og unge på mange niveauer
  • Er selvstændig og kan tilrettelægge undervisningen, så den er både lærerig, sjov og inspirerende for eleverne
  • Er engageret og kan skabe en tryg og kreativ undervisningsatmosfære, hvor eleverne føler sig set og hørt

Du får:

  • Gennemsnitligt arbejdstid på 15 timer pr. uge 
  • Engagerede kollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Motiverede elever
  • Mulighed for at præge stillingen
  • Gode rammevilkår og udpræget stor indflydelse på egen hverdag
  • Lydhør ledelse, der sparrer, støtter og udvikler sammen med dig
  • Vide rammer for at afprøve nye ideer

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse:  17. august 2026, eller snarest muligt efter. 
Stillingsbetegnelse: Musikskolelærer
Arbejdstid: Deltid
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kulturskoleleder (konst.) Lise Gam-Jensen tlf. 23826577.

Ansøgning

Ansøgningsfrist: Den skal være os i hænde senest fredag 31.07.2026
Samtaler forventes afholdt uge 32 eller 33.
Tilbydes du stillingen, vil der blive indhentet børneattest, og du skal kunne fremvise ren straffeattest. Vi forventer også, at du har kørekort, da Brønderslev Kommune er en geografisk stor kommune. 

Vi anvender referencer i rekrutteringen, og hvis du er den endelige kandidat, vil du blive bedt om at oplyse en eller flere referencer som vi kan kontakte. I forbindelse med reference vil vi spørge ind til emner som faglighed, personlige egenskaber, mødestabilitet og samarbejde. 

Brønderslev Kommunes kulturpolitik: Kulturpolitik

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SERRITSLEV KIRKE

Kirkesanger med kirketjeneropgaver – Serritslev Kirke

Brønderslev

Serritslev Kirke søger en dygtig og alsidig kirkesanger, som vil være en del af vores gode personalegruppe. Vi er et lille sogn, hvor vi lægger vægt på nærvær, fællesskab og det personlige møde.

Uddannelse som kirkesanger er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har en god og bærende stemme samt lyst til at bidrage til kirkens liv og arrangementer.

Vi søger en kirkesanger/-tjener, som:

  • kan synge for ved gudstjenester og kirkelige handlinger – både traditionelle og nyere salmer

  • selvstændigt kan indstudere nye salmemelodier og andre sange

  • kan varetage mindre kirketjeneropgaver før og efter gudstjenester

Arbejdstiden er:

  • søndage, hvor der er 3 højmesser pr. måned (undtagen juli, hvor der er 1 højmesse)

  • hverdage i forbindelse med begravelser og bisættelser

  • hverdagsaftener ved 4 ”Syng sammen”-arrangementer

  • lørdage ved begravelser/bisættelser, bryllupper og lørdagsdåb

Kirketjeneropgaverne består af:

  • opsætning og nedtagning af flag

  • igangsætning af automatisk ringning

  • tænding og slukning af lys

  • klargøring af kaffe

  • sætte vand frem til præsten

  • oprydning efter altergang

Ved kirkelige handlinger samt ved særlige arrangementer som fx fastelavn, halloween og juleaften vil det være graveren, der varetager kirketjeneropgaverne.

Vi håber, at du har lyst til at bidrage med kreative musikalske idéer og i samarbejde med præsten og organisten være med til at sætte dit præg på gudstjenester og arrangementer.

Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Stillingen er normeret til 5 timer om ugen og er månedslønnet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte formand for menighedsrådet, Nethe Budolfsen, på telefon 42 16 64 66.

Ansøgningsfrist: 20. august 2026

Ansøgningen sendes til:
8403fortrolig@sogn.dk

Indrykket:28/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

VOR FRELSERS KIRKE

Ledig stilling som bassanger ved Vor Frelsers Kirke, Christianshavn

København

En stilling som bassanger i Vor Frelsers Vokalensemble er ledig til besættelse pr. 1.10.2026 eller snarest herefter. Kirken ligger centralt i København med 3 minutters gang til Christianshavns Torv og metrostationen.

Vokalensemblet er et veluddannet og ambitiøst vokalensemble på 10 sangere, som finder inspiration i et af byens største og mest velklingende kirkerum. Ensemblet består bl.a. af sangere fra DR Vokalensemblet og Det Kgl. Operakor. 

Som sanger i Vor Frelsers Vokalensemble skal du kunne synge både solo, i mindre besætninger (f.eks. vokalkvartet) og indgå i det fulde ensemble. Det er helt afgørende, at man som sanger i Vor Frelsers Vokalensemble har gode nodelæsningsfærdigheder.

 I Vor Frelsers Kirke står musikken traditionelt stærkt, både liturgisk og koncertmæssigt. Som sanger i vokalensemblet skal du bl.a. synge til:

- højmesser

- 3 årlige koncerter med det fulde ensemble samt medvirke ved et antal øvrige koncerter som solist og/eller i mindre konstellationer

- kirkelige handlinger (der er ikke rådighedspligt, men der er rig lejlighed til at tilmelde sig kirkens ca. 150 årlige kirkelige handlinger)

 Månedslønnen er 4.780,00 kr. I månedslønnen indgår medvirken ved højmesser og 3 koncerter årligt. Korprøver i forbindelse med koncerter aflønnes med 285 kr/time. Kirkelige handlinger aflønnes med 513 kr. Feriepenge afregnes efter gældende lovgivning.

 Vokalensemblet ledes af kirkens organister Peter Navarro-Alonso og Lars Sømod Jensen, som vil kunne svare på eventuelle spørgsmål på 60881901 eller på organister@vorfrelserskirke.dk

 Ansøgningsfrist er 31.august 2026. Ansøgning inklusiv CV skal stiles til Vor Frelsers Kirkes Menighedsråd og sendes elektronisk til 7082fortrolig@sogn.dk.

 Der vil være foresyngninger og samtaler mandag 14.september (eftermiddag/aften). Her skal du synge en valgfri arie fra en af JS Bachs passioner eller fra GF Händels Messias. Desuden skal du indgå i en vokalkvartet og synge 2 tilstillede motetter (med 3-4 dages forberedelse) samt en enklere prima vista motet. Endelig skal du synge en valgfri salme fra Den Danske Salmebog a cappella.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Stormarkskirkens Menighedsråd

Kirkesanger til Stormarkskirken, Nakskov

Lolland

Vi søger et sang- og livsglad menneske, der har en fleksibel hverdag og hjerte for kirken. Du skal også have hjerte for at medvirke til, at pårørende får en god afsked med deres kære samt have lyst til at bringe trøst og livsglæde til de ældre ved plejehjemsgudstjenesterne. At være kirkesanger er nemlig at gøre netop dét.

Du skal kunne synge rent og kunne synge for på fællessang under salmerne. Du skal kunne synge for, selvom der er sorg og gråd i rummet.

Er det dig, så har vi brug for en M/K, der fra den 1. september 2026, kan synge til ca. 42 bisættelser/begravelser fordelt hen over et år samt 11 plejehjemsgudstjeneste årligt (1 hver måned undtagen i juli). Bisættelser og begravelser kan finde sted i Stormarkskirken eller på Kapellet på Nakskov Kirkegårde. Plejehjemsgudstjenesterne afvikles på Plejecenter Skolebakken, Nakskov.

Vi opfordrer alle til at søge – du må gerne være pensionist eller i en anden livssituation, hvor du selv bestemmer over din tid.

Vi har et godt samarbejde mellem præst, organist og kirketjenere samt kirke- og kulturmedarbejder, og støtter hinanden igennem tjenesterne. Vi ser frem til at byde en ny kirkesanger velkommen i fællesskabet ved Stormarkskirken.

Ansættelse af en kirkesanger er omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, sognemedhjælper/kirke- og kulturmedarbejdere eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirkemusikere.

Årslønnen aftales indenfor intervallet 327.436 kr. – 466.596 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør årligt kr. 27.118,53 (nutidskroner).

OK tillæg på kr. 1.061,76 (nutidskroner) pr. år. Løn, rådighedstillæg samt OK-tillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk (2/37). Der er tilknyttet pensionsordning til stillingen.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. august. Samtaler vil blive afholdt i uge 33 (eller efter nærmere) aftale). Har du spørgsmål til stillingen, må du gerne kontakte formand for menighedsrådet Søren Beinthin på tlf. 2041 5472 eller organist Amanda Lysell Petersen tlf. 6018 1602.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DGI

Erfaren konsulent til outdoor- og naturområdet i DGI

Vejle

Naturen er danskernes foretrukne idrætsarena, og i DGI tror vi på, at idræt, bevægelse og fællesskab i naturen kan styrke trivsel, naturforbundethed og forståelse for naturens værdi. 

Derfor søger vi dig, der kan arbejde strategisk og partnerskabende i krydsfeltet mellem natur, idræt og samfund, og som samtidig formår at udvikle DGI’s rolle som en aktiv og relevant aktør på området i tæt samarbejde med stat, kommuner, organisationer og fonde.

Din mission er at udvikle de store idrætslige og rekreative potentialer i naturen, så flere børn, unge og voksne i alle aldre kan være aktive – i fællesskab og i forening. 

Stillingen er central for vores ambition om at styrke DGI’s position som en ansvarlig og konstruktiv samfundsaktør, der udvikler idrætsforeningernes muligheder for bl.a. at cykle, løbe, vandre og sejle, samtidig med at vi passer på naturen.

Om stillingen
Som konsulent på outdoor- og naturområdet får du en vigtig rolle i DGI’s arbejde med naturen som en arena for bevægelse, fællesskab, foreningsliv og folkeoplysning. Du kender til dagsordnerne på naturområdet, og kan se foreningslivets muligheder i den kommende udvikling af fx. Grøn Trepart, Allemandsretskommission, natur- og biodiversitetslov og revisionen af Skovloven. 

Du kender til interessenterne på området og formår at skabe samarbejde og partnerskaber der forener aktivitets- og fællesskabsperspektivet med de aktører der arbejder med vigtige indsatser i relation til biodiversitetsfremme, naturbeskyttelse- og forvaltning. 

Du forstår de grundlæggende dynamikker omkring outdoor, foreninger og frivillighed, og er i stand til at aktivere foreningernes interesser og muligheder i udviklingen af de rekreative potentialer i naturen. 

Du formår at trække på dine kollegaers kompetencer og færdigheder, men kan samtidig selvstændigt drive dagsordenerne i en politisk og tempofyldt hverdag. Du kommer til at arbejde tæt sammen med DGI’s politiske afdeling, samtidig med at der på tværs af DGI er konkrete indsatser og muligheder på naturområdet, som kan sættes i spil. 

Du indgår i dialoger, hvor idrættens perspektiver bringes konstruktivt på banen – med respekt for naturens værdi og de hensyn, der følger med.

Du vil bl.a. arbejde med:

  • Understøtte DGI’s repræsentation i nationale og lokale fora, NNP-bestyrelser, Naturstyrelsens brugerråd og Friluftsrådet
  • Høringer på naturområdet, herunder koordinering med andre organisationer
  • Understøtte DGI’s landsdelsforeninger ift. videndeling og koblinger mellem lokal og national interessevaretagelse på natur- og outdoorområdet.
  • Initiere strategiske partnerskaber på naturområdet med særligt fokus på naturen som idrætsarena for børn og unges fællesskaber og naturoplevelser.
  • Bidrage til udvikling af indsatser på tværs af outdoor-idrætter som kan understøtte missionen om at flere danskere er aktive i foreningsaktiviteter i naturen.
  • I samarbejde med vores politikteam arbejde med politisk interessevaretagelse der bidrager til positionering af DGI på natur- og outdoordagsordener, især ift. adgang og udvikling af rekreative potentialer i naturen.
  • Bidrage til lokale grønne treparter og styrke idrættens stemme i samarbejde med DGI’s landsdelsforeninger og lokale idrætsforeninger

Om dig
Vi søger en holdspiller, der har lyst til at være en del af et fagligt miljø der arbejder bredt med partnerskaber, kommuner og interessevaretagelse. Din faglige baggrund kan se ud på flere måder, men det er vigtigt at du har lyst til at udvikle naturen som arena for idræt, aktive fællesskaber og naturforståelse. 

Du bliver ansvarlig for naturområdet i tæt samarbejde med andre kollegaer, der har tilsvarende ansvar på andre områder. Du har en pragmatisk tilgang til samarbejde og vil gerne bidrage til et godt arbejdsfællesskab. Derudover er følgende vigtigt for at lykkes:

  • Solid erfaring med natur-, miljø- og adgangslovgivning og formår at omsætte viden til klare positioner og handlinger.
  • Du har blik for sammenhængen mellem natur, trivsel, bevægelse og fællesskab.
  • Du har en solid faglighed på naturområdet og kan balancere faglige, organisatoriske og politiske hensyn.
  • Du kan navigere i en politisk organisation og sikre kvalitet i skriftlige såvel som mundtlige oplæg. 
  • Du trives i et komplekst aktørlandskab med mange interesser og kan navigere sikkert i samspillet mellem stat, kommuner, organisationer, fonde og civilsamfund
  • Du har erfaring med udvikling af og samarbejde i partnerskaber, netværk og alliancedannelse
  • Kendskab og netværk i idræt, outdoorfeltet eller foreningslivet – fx inden for løb, cykling (gravel/MTB), svømning eller kano/kajak – er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder
En meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning og mulighed for reelt at præge udviklingen af outdoor- og naturområdet i DGI – både nationalt og lokalt.

Du bliver en del af et arbejdsmiljø præget af engagement, faglig sparring og samarbejde. DGI er en arbejdsplads med højt til loftet, tydelige værdier og et stærkt formål, hvor du er med til at gøre en forskel for både idrætsforeninger og samfund.

Stillingen er placeret på DGI’s Landskontor med arbejdssted i enten Vejle eller København. Jobbet indebærer rejseaktivitet i hele Danmark samt mulighed for hjemmearbejde og for at planlægge arbejdsdage på vores landsdelskontorer.

Ud over løn tilbyder vi pension og sundhedsforsikring samt gode personaleforhold, personaleforening og mad- og frugtordning. Der er også mulighed for at deltage i medarbejdermotion sammen med gode kollegaer.

Ansøgning
Vil du være vores nye konsulent, så upload CV, og svar på spørgsmål i vores rekrutteringssystem. Du skal ikke sende en ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 11. august 2026, 1. samtale afholdes den 19. august og 2. samtale den 27. august. Der vil indgå test mellem første og anden samtale. Forventet opstart 1. oktober 2026

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte
Jan Nielsen, partnerskabschef
(dog ikke i perioden 29. juni - 22. juli)
Mobil: 61 78 50 04
Mail: jan.nielsen@dgi.dk

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Operaen

Det Kongelige Teater søger producent til Operaen

København

Kan du se dig selv arbejde på Danmarks største nationalscene og bidrage til at skabe kunst af højeste kvalitet? Så er stillingen som producent på operaen måske noget for dig.

Som producent i Operaen indgår du i et team med to andre producenter, der håndterer udvikling, produktion og afvikling af såvel store som små operaproduktioner på Det Kongelige Teaters egne scener og på turné.

Producentens opgave er at understøtte den kunstneriske proces ved hjælp af teaterets projektmodel, hvorfor et stor kendskab/erfaring til en produktions forskellige faser er afgørende. Producenten fungerer som projektleder af et internt produktionsteam med repræsentanter fra den kunstneriske administration og de tekniske afdelinger og har ansvar for, at produktionen gennemføres indenfor de tildelte rammer med gode forudsætninger for et højt kunstnerisk resultat.

Producenten virker derudover som overordnet ansvarlig og sparringspartner for de aktive forestillingers prøveledelse og har gennem hele forløbet et tæt samarbejde til forestillingernes kunstneriske hold.

Dine opgaver

  • økonomistyring og forvaltning af ressourcer i tildelte forestillinger og aktiviteter
  • sikkerheden omkring tildelte forestillinger og aktiviteter herunder arbejdspladsvurdering
  • du bidrager til et positivt arbejdsmiljø og understøtter det trygge rum i alle faser af produktionen
  • du indgår i Operaens repertoireplanlægning samt processer knyttet direkte eller indirekte til produktionsprocessen og arbejder tæt med operachefen, administrationschefen og de øvrige medarbejdere i afdelingen
Om dig

  • en uddannelse indenfor ledelse af scenekunst eller anden relevant uddannelse
  • erfaring i at lede opera- eller teaterproduktioner, også gerne musicals, fra et repertoireteater
  • erfaring med at arbejde projektorienteret med økonomistyring
  • erfaring af systematisk arbejdsmiljøarbejde og interesse for bæredygtigt arbejdsmodeller, diversitet og inklusion
  • du kommunikerer respektfuldt med forskellige mennesketyper også i pressende situationer
  • kendskab til og interesse for musikdramatik & scenekunst
  • gode sprogkundskaber på dansk/svensk/norsk og engelsk i tale såvel som på skrift på professionelt niveau
  • er vant til at arbejde i et omskifteligt miljø med mange processer og tidslinjer, som er parallelle
  • gode samarbejds- og kommunikationsevner med en helhedsorienteret tilgang
  • er fleksibel, proaktiv og drivende samt har en positiv tilgang til dagligdagen
  • du arbejder selvstændigt, er en god holdspiller og befinder dig godt på et fælleskontor
Flere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kontakt administrationschef Carina Johansson på mail cajo@kglteater.dk.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er fast og på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter relevant overenskomst i staten eller på individuelle vilkår. Stilling er organisatorisk placeret i operaafdelingen med reference til administrationschefen.

Ansøgning:
Søg stillingen ved at klikke på ’Søg stillingen’ i bunden af annoncen senest den 31. juli 2026

Samtaler forventes afholdt i løbet af august med henblik på besættelse pr. 1. november 2026.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Operaen er hjemsted for den unikke liveoplevelse af opera og symfonisk musik. Vi inviterer kunstnere og ideer fra hele verdenen indenfor og eksporterer samtidig kunst lavet i Danmark til resten af verdenen.

Du kan læse mere om Det Kongelige Teater på kglteater.dk





Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling