WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
144

GEUS

GEUS søger ny vicedirektør med ansvar for innovation og erhvervssamarbejde

København

Vi søger ny vicedirektør til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Som vicedirektør vil du have særligt fokus på, at GEUS’ viden omsættes til rådgivning, innovation og samarbejde med erhvervsvirksomheder.

Stillingen ønskes besat fra den 1. november 2026 eller snarest derefter.

Har du lyst til at være med til at udvikle en bredt funderet og samfundsrelevant forskningsinstitution, så hører vi gerne fra dig. Vi tilbyder et spændende, krævende og udviklende job på en af Danmarks bedste offentlige arbejdspladser, hvor du indgår i et samarbejde med de øvrige medlemmer af direktionen, chefkredsen og hele personalet, vores departement, en række af statens andre ministerier, Grønlands Selvstyre samt mange eksterne samarbejdspartnere.

GEUS’ viden og kompetencer anvendes på områder med stor samfundsmæssig betydning – i den offentlige forvaltning, i erhvervslivet, i uddannelsesinstitutionerne og andre af landets forskningsmiljøer.

Jobindhold
Vores nye vicedirektør vil sammen med den administrerende direktør og vicedirektøren med særligt ansvar for myndighedsbetjening udgøre den samlede direktion, der er ansvarlig for implementering af strategien og organisationens daglige drift.

GEUS’ bestyrelse fastlægger i samarbejde med direktionen institutionens strategiske grundlag og garanterer den faglige integritet.

GEUS har væsentlige faglige styrkepositioner indenfor områder som geologisk kortlægning på land og til havs, monitorering og forståelse af det hydrologiske system, både hvad angår grundvandsressourcer og grundvandskvalitet, klimaudvikling, den grønne omstilling, bæredygtig energi og råstoffer samt jordskælv.

Dit ansvarsområde er at udvikle og styrke GEUS’ rådgivning af og samarbejde med erhvervslivet, så GEUS’ viden kommer bedst muligt i spil i samfundsudviklingen i Danmark, Grønland og EU.

Du vil desuden have ansvaret for at sikre strategisk udvikling indenfor området i dialog med statsgeologerne (kontorcheferne) og GEUS’ forskningsudvalg.

Du vil også få ansvaret for GEUS’ løbende forskningsevalueringer og handlingsplaner, og du vil tage del i udviklingen af det internationale samarbejde.

Læs mere om GEUS’ strategi, opgaver og organisation på www.geus.dk

Stillingen kræver solid ledelsesmæssig erfaring på højt niveau og erfaring med at lede gennem andre.

Dit fokus er sammen med den øvrige direktion at udvikle organisationen strategisk. GEUS’ statsgeologer refererer direkte til den administrerende direktør. Du vil deltage i personaleledelsen gennem løbende ’en til en’-samtaler med dele af chefgruppen, og personaleansvar for nogle chefer kan uddelegeres til dig.

Evnen til at fastholde, anvende og skabe et godt netværk er af betydning for stillingen.

Vi søger en visionær vicedirektør, som kan være med til at sikre, at GEUS’ kompetencer bestandigt udvikles og bringes i spil i forskellige dele af erhvervslivet, og at GEUS bidrager til den nationale og internationale viden om og udvikling af geofagene.

Samtidig skal vicedirektøren sammen med den administrerende direktør, vicedirektøren for myndighedsbetjening og institutionens øvrige ledere værne om GEUS’ status og integritet og dermed være med til at sikre rådgivning af erhvervslivet på et højt fagligt niveau. Den endelige ansvarsfordeling vil ske i den samlede direktion.

Om GEUS
GEUS yder forskningsbaseret, geologisk rådgivning om en række forhold af stor samfundsmæssig betydning både i Danmark og i Grønland. GEUS er en uafhængig og internationalt orienteret forskningsinstitution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM). GEUS har status som statsvirksomhed med ca. 300 ansatte. GEUS’ årlige omsætning er omkring 350 millioner kroner, som er nogenlunde ligeligt fordelt mellem finanslovsbevillinger og indtægter fra eksterne forskningsprojekter og rådgivningsopgaver. Vi gennemfører omkring 600 projekter hvert år, som organisatorisk sker i en projektorienteret matrixstruktur i otte faglige afdelinger. Syv af disse afdelinger har til huse i vores hovedkvarter på Øster Voldgade 10 i København, en afdeling er placeret på Aarhus Universitets campus, og vi har et kontor i Nuuk. Vi har omfattende lagerfaciliteter og udstyr til bl.a. feltarbejde placeret i Taastrup. GEUS deltager aktivt i koncernfællesskabet i KEFM med fokus på kerneopgaver i samarbejde med ministeriets øvrige institutioner.

GEUS løser en række myndighedsopgaver for KEFM og for en række andre ministerier, herunder Miljøministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Erhvervsministeriet, Udenrigsministeriet og Statsministeriet samt Grønlands Selvstyre.

GEUS indgår i et forpligtende samarbejde i Geocenter Danmark med Institut for Geoscience ved Aarhus Universitet samt Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Statens Naturhistoriske Museum og Globe Institute ved Københavns Universitet. GEUS har en væsentlig rolle i uddannelsen af både speciale- og ph.d.-studerende indenfor geofagene.

GEUS deltager i internationale projekter både i EU (f.eks. som en del af EuroGeoSurveys) og uden for Europa, især med fokus på kapacitetsopbygning og forskning i dele af Afrika og Asien.

Kvalifikationer
Ansøgeren skal have en relevant teknisk/naturfaglig baggrund på minimum kandidatniveau, et godt kendskab til geologi og tilgrænsende fagligheder og have viden om disse fagligheders betydning for virksomheder og samfundsudvikling.

Ansøgeren skal have dokumenteret erfaring med ledelse og erhvervsliv på højt niveau. Erfaring med strategisk ledelse og kendskab til drift og udvikling af mellemstore til større virksomheder/institutioner er en fordel.

Den nye vicedirektør skal engagere sig i GEUS’ udvikling i samspil med GEUS’ eksterne partnere.

Da GEUS yder forskningsbaseret geologisk rådgivning om en række forhold af stor samfundsmæssig betydning både i Danmark og i Grønland, skal ansøgeren have indsigt i beslutningsprocesser i et politisk styret administrativt system.

Ansøgeren skal samtidig have kompetencer og indsigt til at drive GEUS som delvist indtægtsdækket virksomhed og blik for at udvikle nye forretningsområder.

Stillingen stiller store krav til kontaktskabende evner og smidighed i omgangen med både forskningsverdenen og erhvervslivet – nationalt såvel som internationalt.

En åben og udadvendt natur og evnen til at lytte er også relevante egenskaber.

Ansøgeren skal desuden besidde væsentlige ledelsesmæssige kompetencer og have indsigt i finansiering og økonomi.

Ansøgeren skal være beslutningsdygtig, udadvendt, en god kommunikator og have gode samarbejdsevner.

Det forventes, at ansøgeren har fokus på at bevare og udvikle GEUS som en institution med et stærkt sammenhold og en åben kultur.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelse sker i henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten i løngruppe 2 med mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg. Ansættelsen sker i et åremål på fem år med mulighed for forlængelse i tre år.

Du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Ansættelsesområdet er KEFM med tilhørende institutioner. KEFM betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til administrerende direktør Lars Nielsen, tlf.: 91 33 38 70, mail: larni@geus.dk. Henvendelser behandles fortroligt.

Ansøgningen
Ansøgningen skal være vedlagt et CV, relevante eksamenspapirer og evt. kontaktoplysninger på referencepersoner (maks. 2).

Ansøgningen skal være GEUS i hænde senest fredag den 14. august 2026.

Ansøgning modtaget efter tidsfristen, vil ikke blive taget i betragtning.

Ansøgningen vil blive behandlet af et ansættelsesudvalg. Første runde samtaler forventes afholdt i anden halvdel af august måned.

I ansættelsesprocessen vil der blive anvendt test ved vurderingen af ansøgernes ledelsesmæssige kompetencer.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job

Region Sjælland

Ph.d.-stipendium: Fra sundhedssystem til hverdagsliv – understøttelse af langvarig fysisk aktivitet blandt mennesker med kroniske sygdomme

Slagelse

Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Midt- og Vestsjællands Hospital opslår sammen med Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet stilling som Ph.d.-studerende med fokus på understøttelse af langvarig fysisk aktivitet og fysiske aktivitetsvaner efter kontakt med sundhedssystemet blandt mennesker med kroniske sygdomme.

Stillingen er forankret i forskningsprojekterne ACTI-WAYS og RESTART, som udvikler indsatser, der støtter mennesker med kroniske sygdomme i at opretholde fysisk aktivitet efter kontakt med sundhedsvæsenet og deltagelse i træningsbaseret rehabilitering.

Ansøgningsfristen er 9. august 2026. Samtaler forventes afholdt 19. august 2026 og stillingen forventes besat 1.oktober 2026 eller snarest derefter.

Baggrund for og formål med projektet

Fysisk aktivitet og træningsbaseret rehabilitering anbefales i dag som forebyggelse og som en central del af behandlingen ved en lang række kroniske sygdomme. Fysisk aktivitet kan forbedre fysisk funktion, livskvalitet og sundhed, men mange mennesker har svært ved at opretholde aktivitetsvanerne, når den strukturerede støtte fra sundhedsvæsenet ophører.

Projektet skal bidrage med ny viden om, hvordan mennesker med kroniske sygdomme engagerer sig i fysisk aktivitet i hverdagen, og hvilke individuelle og systemrelaterede forhold der understøtter vedvarende deltagelse i fysisk aktivitet efter rehabilitering.

Projektet er primært kvantitativt og forankres i to store forskningsprojekter ACTI-WAYS og RESTART og vil yderligere anvende nationale survey- og registerdata. Der vil være mulighed for selv at forme projektet, f.eks. ved at inkludere kvalitative analyser afhængigt af den ph.d.-studerendes interesser og kompetencer. Der kan læses yderligere om projektet i Bilag1.pdf

Projektet forventes blandt andet at omfatte:

  • Kortlægning af adfærd relateret til fysisk aktivitet blandt mennesker med kroniske sygdomme på tværs af forskellige aktivitetsmiljøer og befolkningsgrupper.
  • Undersøgelse af hvordan kontakt med sundhedsvæsenet, f.eks. deltagelse i rehabilitering, lokale miljøer, social kontekst, fysisk funktionsevne og motivation hænger sammen med deltagelse i fysisk aktivitet.
  • Undersøgelse af ændringer i aktivitetsadfærd over tid blandt mennesker med kroniske sygdomme.
  • Analyse af hvorvidt støtteindsatser i ACTI-WAYS og RESTART er associeret med vedvarende deltagelse i fysisk aktivitet efter rehabilitering.

Vi tilbyder

Projektet er forankret i et tæt samarbejde mellem Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Midt- og Vestsjællands Hospital og Institut for Regional Sundhedsforskning ved Syddansk Universitet.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt forskningsmiljø med stor erfaring inden for fysisk aktivitet, rehabilitering, implementeringsforskning og registerbaseret forskning. Forskningsgruppen arbejder tæt sammen med kommuner, kliniske miljøer, civilsamfundsorganisationer og internationale samarbejdspartnere.

Vi tilbyder et forskningsmiljø med stor vægt på faglig udvikling, sparring og mulighed for at præge projektets retning og udvikling.

Jobbeskrivelse

Som Ph.d.-studerende vil de primære arbejdsopgaver være:

  • Udarbejdelse af ph.d.-protokol til indskrivning ved Syddansk Universitet i samarbejde med vejledergruppen.
  • Planlægning og gennemførelse af forskningsbaserede undersøgelser.
  • Udarbejdelse af videnskabelige artikler.
  • Deltagelse i nationale og internationale forskningsmiljøer, konferencer og møder.
  • Undervisning og formidling af forskningsresultater til både forskningsmiljøer og praksisfeltet.
  • Udarbejdelse af fondsansøgninger til eget projekt i samarbejde med projektgruppen.
  • Bidrage til et engageret forskningsmiljø i løbende udvikling.

Kvalifikationer

For at komme i betragtning til stillingen skal ansøgeren have interesse for fysisk aktivitet, forebyggelse, folkesundhed og/eller implementeringsforskning samt have relevant kandidatuddannelse indenfor sundhedsvidenskab, fysioterapi, folkesundhedsvidenskab, idræt, epidemiologi, statistik eller lignende.

Det er en fordel at have;

  • Kendskab til det danske sundhedsvæsen og patientforløb på tværs af sektorer.
  • Beherske et nordisk sprog samt have gode engelskkundskaber både skriftligt og mundtligt.
  • Motivation for at arbejde med forskning tæt på praksis og i et meget dynamisk forskningsfelt.
  • Forskningserfaring (f.eks. været forfatter eller medforfatter til en artikel i et peer-reviewed internationalt tidsskrift eller til et offentliggjort abstract fra en international videnskabelig konference, eller arbejdet som forskningsassistent i mindst 6 måneder).

Om dig

Vi søger en kandidat med gode analytiske- og kommunikative evner. Desuden har vi brug for dig, som både kan arbejde selvstændigt og samarbejde på tværs af fagligheder. Vi forestiller os, at du er udstyret med en god position nysgerrighed, åbenhed og vedholdenhed – og at du har lyst til at være en aktiv del af vores forskningsmiljø.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen vil være forankret ved Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez ved Midt- og Vestsjællands Hospital med tilknytning til Syddansk Universitet.

Den Ph.d.-studerende vil have arbejdsplads i Slagelse på Midt- og Vestsjællands Hospital, men må forvente aktiviteter på tværs af Region Sjælland og den kommende Region Øst samt Syddansk Universitet i Odense. Undervisnings- og formidlingsopgaver relateret til ph.d.-projektet samt understøttende opgaver i ACTI-WAYS og RESTART vil forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til en af følgende overenskomster, afhængig af kandidatuddannelse:

  • Overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre – 33.21.1
  • Overenskomst for akademikere ansat i regioner – 33.01.1
  • Overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område – 32.17.1

Ansættelsesprocedure

Ansøgningen (på engelsk) indsendes via nedenstående link, senest den 9. august 2026.

Ansøgningen skal indeholde:

  • Motiveret ansøgning
  • Fuldt CV med angivelse af forskningserfaring
  • Eksamensbevis og karakterudskifter fra bachelor- og kandidatuddannelse
  • Eventuel publikationsliste
  • Minimum én referenceperson vi må kontakte
  • Eventuelt øvrigt relevant materiale, f.eks. anbefalinger

Ansøgeren vil blive kontaktet, hvis ansættelsesudvalget har brug for yderligere dokumentation. Efter fristens udløb vil alle ansøgere få besked om, hvorvidt de er gået videre, og et udvalg vil blive bedt om at komme til samtale. Ansættelsessamtalerne forventes afholdt 19. august 2026.

Spørgsmål

Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til Lars Hermann Tang på Larta@regionsjaelland.dk eller 25341341.

Bemærk, at henvendelser i uge 28 og 29 bedes rettes til Sofie Rath Mortensen på srmortensen@health.sdu.dk eller 22992120.

Om Forsknings- og implementeringsenheden PROgrez

PROgrez er en multiprofessionel forsknings- og implementeringsenhed med ca. 45-50 medarbejdere, som arbejder ud fra strategien Liv i bevægelse. Enheden rummer forskere på forskellige niveauer, projektmedarbejdere og medarbejdere med mange andre funktioner. Vi har medarbejdere med mange forskellige baggrunde og fra mere end 13 professioner.

Vi lægger stor vægt på trivsel, tillid, fællesskab og ansvarlighed. Derfor har vi fokus på tryghed, udviklingsmuligheder, balance mellem arbejde og fritid og en god onboarding. Vi er optaget af at skabe liv i bevægelse – forstået som mere end fysisk træning, fordi vi også fokuserer på menneskers muligheder for at være i bevægelse gennem livet og på tværs af sektorer.

Forskerne i PROgrez arbejder med kvantitative og kvalitative metoder og med kombinationer af metoder i praksisnære forskningsforløb. PROgrez har et tæt samarbejde med det omkringliggende samfund, herunder sygehuse, kommuner, praksissektor og universiteter regionalt, nationalt og internationalt.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

PlejeGribskov - Helsingegården

Social- og sundhedsassistenter til dagvagt på Plejecenter Helsingegården

Gribskov

Brænder du for nærværende pleje og stærkt fællesskab?
Hos os på Helsingegården får du ikke bare et arbejde – du bliver en del af en arbejdsplads hvor faglighed, hjertevarme og udvikling går hånd i hånd. Vi søger engageret SSA 'er, der vil være med til at gøre en forskel for vores beboere – hver dag.

Hvem er vi
PlejeGribskov består af to plejecentre, Helsingegården i Helsinge og Trongården i Vejby samt Gribskov Rehabilitering som er en del af Helsingegården.

Helsingegården er et plejecenter i hjertet af Gribskov Kommune, hvor vi arbejder med fokus på livskvalitet, værdighed og tryghed. Vi er en arbejdsplads i udvikling, hvor dine idéer og dit engagement er mere end velkomne. Hos os bliver du en vigtig del af en tværfaglig og omsorgsfuld personalegruppe, der sammen skaber en tryg og indholdsrig hverdag for beboerne.

Vi tilbyder dig
  • En hverdag med fokus på kerneopgaven og relationer
  • Et tæt samarbejde med dygtige kolleger og ledelse, der lytter
  • Mulighed for faglig udvikling, sparring og efteruddannelse
  • En arbejdsplads, hvor vi griner sammen og støtter hinanden
  • Indflydelse på dine arbejdsopgaver og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen

Vi søger dig, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har blik for både faglig kvalitet og menneskelig omsorg
  • Trives i et miljø præget af forandring og samarbejde
  • Kan arbejde selvstændigt – men aldrig alene
  • Har lyst til at gøre en forskel for ældre mennesker og deres pårørend

Det praktiske
Hvis dette vækker din interesse, og du ønsker yderligere information, er du velkommen til at kontakte
  • Centerleder Helsingegården, Sanne Klemmensen, telefon 72 49 69 84,
  • Michael Ciesla Faglig koordinator/stedfortræder, telefon 72 49 76 22

Stillingen er op til 37 timer ugentligt. Dagvagt med arbejde hver 2. eller 3. weekend

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ret til 6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år samt seniordage

Straffeattest indhentes ved ansættelse

Tiltrædelse hurtigst muligt

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ved, at det ikke er verdens sjoveste opgave at skrive en ansøgning, så derfor ønsker vi blot dit CV. Dit CV skal indeholde en kort profiltekst på 5-10 linjer, hvor du fortæller om din motivation for at søge netop denne stilling i Gribskov Kommune, og hvad du kan bidrage med.

Derudover skal dit CV indeholde dine kontaktoplysninger, relevant erhvervserfaring uddannelsesbaggrund samt eventuelle certificeringer og kompetencer, der er relevante for stillingen. Dit billede, dit køn, din alder og andre personlige oplysninger er ikke vigtige for os, så det behøver du ikke inkludere i dit CV.

Tøv ikke med at søge vi holder løbende samtaler.

Vi glæder vi os til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

Se job

NK Fitness ApS

Loop Fitness Centeransvarlig

Holbæk

Beskrivelse af jobbet:

Som centeransvarlig og fitnessinstruktør står man for den daglige drift i centeret, hvilket bla. består af håndtering af medarbejdere, vagtplaner, administrative opgaver, udførelse af holdtræning, instruktion til nye og nuværende medlemmer, bestilling af vare, rengøring mm.

Den største del af Jobbet vil dog være kontakten med medlemmer, det er både personlig kontakt, telefon og e-mail.

Vagternes varighed svinger fra 2-4 timer ad gangen hvor man aktivt skal være i centret i hele vagten, gående og stående med afveksling, og man er alene på vagterne det meste af tiden.

Der vil til tider være arrangementer, events og outgoing.

Stillingen er på gennemsnitlig 10 timer om ugen, dog kan der forekomme extra timer i forbindelse med arrangementer og travle perioder.

Forventninger:

Vi forventer du er god til at skabe kontakt til andre mennesker, er ansvarsbevidst, selvkørende, smilende, udadvendt og loyal. At du kan få alle vores medlemmer til at føle sig velkommen, hver gang de kommer og træner.

Vi forventer at du efter kort oplæring kan begå dig på brugerniveau på computer og i vores interne program. Du skal også kunne begå sig på SoMe og være kreativ ift. videoer mm.

Som centeransvarlig forventes det også at man deltager i forskellige møder/kurser der vil finde sted et par gange årligt.

Hvad kan du forvente af os:

Hos os kan du forvente et arbejde med frihed under ansvar, du vil blive grundigt oplært i den daglige drift, og der vil løbende være kurser, der oplære dig i korrekt brug af maskinerne mm.

Du vil indgå i et team af centerledere og centeransvarlige, hvor I kan bruge hinanden og indbyrdes udveksle ideer. Du kan forvente at der vil være opbakning og samarbejde ift. kreative videoer mm. på SoMe.

Du vil få et godt team af medarbejder, der allerede samarbejder godt sammen i et godt arbejdsmiljø. Samtidig vil du kunne sparre med vores driftschef via mails, tlf. opkald, teams møder og af og til fysisk i centret.

Opstart / tidspunkt:

Der vil løbende blive indkaldt til samtaler, med opstart snarest muligt. Ansøgning kan sendes til ccn@loopfitness.dk

Indrykket:20/06/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

Se job

UU Randers

Afdelingsleder til Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Randers

Randers

Vi søger en leder, der vil stå i spidsen for et UU, der skal sikre, at flere unge finder vej til uddannelse og job

Kan du sætte en tydelig faglig retning og skabe resultater for unge i Randers gennem medarbejdere og samarbejdspartnere?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet står højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye afdelingsleder for Ungdommens Uddannelsesvejledning i det nyetablerede Center for Ungeindsats i Social- og Arbejdsmarkedsafdelingen i Randers kommune.

Om stillingen
Center for Ungeindsats søger en afdelingsleder til at stå i spidsen for den faglige og personalemæssige ledelse af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der har som primære ansvar at varetage uddannelsesvejledningen til unge fra 7. klasse op til det 25. år.

Din vigtigste opgave bliver at skabe de bedst mulige betingelser for, at alle unge i Randers Kommune får et solidt fundament for deres videre uddannelses- og arbejdsliv.

Som afdelingsleder bliver du en del af lederteamet i Ungecenter Randers sammen med centerlederen og afdelingslederen for beskæftigelsesindsatsen. I samarbejde sætter I retning for en helhedsorienteret ungeindsats, hvor uddannelse og beskæftigelse er målet.

Du får ledelsesansvaret for en erfaren, selvstændig og kompetent medarbejdergruppe, som hver dag arbejder for at understøtte unges uddannelsesvalg, skabe gode overgange og sikre, at unge i sårbare positioner får den nødvendige støtte.

Du vil få en særlig ledelsesopgave i forhold til STU Randers, hvor lederen af skoletilbuddet vil være i reference til dig.

Om opgaven
Du skal stå i spidsen for en ambitiøs vejledningsindsats, hvor vi arbejder ud fra følgende pejlemærker:
  • Alle unge skal opleve kvalificeret og meningsfuld uddannelsesvejledning både i grundskolen og i ungevejledningen.
  • Der skal være sammenhængende og velafstemte overgange mellem grundskole, ungdomsuddannelse og beskæftigelse.
  • Tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret støtte til unge i sårbare positioner i tæt samspil med andre relevante afdelinger i kommunen.
  • Tæt samarbejde med grundskoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og civilsamfund.

Om stillingen
Du vil få ansvar for at:
  • Sætte en tydelig faglig retning for vejledningsindsatsen.
  • Lede og videreudvikle afdelingens medarbejdere.
  • Videreudvikle de gode relationer med kommunens grundskoler med fokus på tidlig indsats, karrierelæring og gode overgange.
  • Understøtte det fortsatte arbejde med fritidsjobindsatsen, samt juniormesterlære og erhvervspraktik i udskolingen.
  • Styrke samarbejdet med ungdomsuddannelserne med fokus på overgang, fastholdelse og gennemførelse og herunder udvikle det såkaldte Garantiskolesamarbejde.
  • Sikre fortsat udvikling af samarbejdet med virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.
  • Understøtte implementeringen af Ungeløftet.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Har ledelseserfaring fra skole- og uddannelsesområdet, vejledning eller andre ungeindsatser.
  • Er tydelig, inddragende og stærk i relationer og samarbejde.
  • Har erfaring med eller interesse for indsatser rettet mod unge i sårbare positioner.
  • Kan skabe fælles retning og følgeskab på tværs af fagligheder og organisatoriske grænser.
  • Arbejder datainformeret og har fokus på kvalitet og effekt.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: den 1. oktober 2026
Ansøgningsfrist: den 6. august 2026
1. samtale: den 12. august 2026
2. samtale: den 21. august 2026

For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case, som besvares i forbindelse med samtalen.
Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Konstitueret leder af UU Morten Tværmose Andersen. Mail: mta@randers.dk. Telefon: 51 86 27 26.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

Se job

JCR Udd-Ledelse

Afdelingsleder til beskæftigelsesindsatsen i Center for Ungeindsats i Randers

Randers

Vil du stå i spidsen for en ambitiøs indsats for unge i Randers?

Kan du sætte en tydelig faglig retning og skabe resultater gennem medarbejdere og stærke partnerskaber?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet er højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye afdelingsleder i Center for Ungeindsats Randers.

Om stillingen
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Center for Ungeindsats i Randers søger en afdelingsleder til at stå i spidsen for den faglige ledelse af beskæftigelsesindsatsen for unge mellem 18 og 29 år.

Som afdelingsleder bliver du en del af lederteamet i centret sammen med centerleder og afdelingsleder for UU Randers. I samarbejde sætter I retning for en helhedsorienteret ungeindsats.

Du får ledelsesansvaret for en afdeling med ca. 55 medarbejdere. I den daglige drift og udvikling understøttes du af 4 faglige konsulenter, som spiller en central rolle i implementering, kvalitet og faglig sparring.

Din vigtigste opgave bliver at sikre, at flere unge opnår tilknytning til arbejdsmarkedet og bevæger sig i retning af job, uddannelse eller lønnede timer.

Opgaven
Du skal stå i spidsen for en ambitiøs beskæftigelsesindsats, hvor vi arbejder ud fra følgende pejlemærker:
  • En individuel og inddragende indsats med fokus på den enkelte unge
  • Job eller uddannelse først
  • En koordineret og sammenhængende indsats
  • En indsats baseret på effekt, data og viden
  • Stærke partnerskaber med virksomheder og civilsamfund
Afdelingen er organiseret i tværfaglige teams, som arbejder fælles om opgaven omkring den unge. Som leder skal du sikre retning, sammenhæng og høj kvalitet på tværs.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for at:
  • Sætte en tydelig faglig retning for beskæftigelsesindsatsen
  • Sikre høj kvalitet og effekt i indsatsen
  • Lede og udvikle afdelingens medarbejdere og faglige konsulenter
  • Understøtte en stærk tværfaglig teamstruktur
  • Arbejde for god trivsel og et godt arbejdsmiljø
  • Arbejde databaseret og følge op på resultater
  • Bidrage aktivt til det samlede ledelsesarbejde i centret
  • Udvikle og styrke samarbejdet med virksomheder, uddannelsesinstitutioner og øvrige samarbejdspartnere

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • Har solid erfaring fra beskæftigelsesområdet – gerne med fokus på unge
  • Har ledelseserfaring eller stærke ledelseskompetencer
  • Kan omsætte strategi til praksis og skabe resultater gennem andre
  • Har erfaring med databaseret ledelse og effektstyring
  • Er tydelig, inddragende og kan skabe følgeskab
  • Har stærke samarbejdsevner og trives i en kompleks organisation
  • Er optaget af at skabe reelle forandringer for unge

Om Center for Ungeindsats Randers og Ungeløftet
Ungecenter Randers arbejder helhedsorienteret med at støtte unge i at finde vej til uddannelse og job.
I Randers Kommune spiller ungeløftet en central rolle i udviklingen af Fremtidens Randers og står højt på den politiske dagsorden. Du bliver som afdelingsleder en nøgleperson i at omsætte ambitionerne til konkrete resultater for kommunens unge.

Praktiske oplysninger
  • Tiltrædelse den 1. oktober 2026
  • Ansøgningsfrist den 6. august 2026
  • 1. samtale den 14. august 2026
  • 2. samtale den 20. august 2026
For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case, som besvares i forbindelse med samtalen. Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Centerleder Per Damgaard Petersen på telefon 30 55 27 82 eller mail: Per.Damgaard.Petersen@randers.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og til at byde dig velkommen som en central leder i arbejdet med Randers’ unge.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

Se job

JCR Udd-Ledelse

Centerleder til Center for Ungeindsats i Randers

Randers

Vil du stå i spidsen for udviklingen af et nyt samlet ungecenter med stor politisk bevågenhed?

Kan du sætte strategisk retning, skabe stærke samarbejder og omsætte politiske ambitioner til konkrete resultater for unge?

Vil du være med til at realisere Fremtidens Randers, hvor ungeløftet står højt på den politiske dagsorden?

Så er du måske vores nye centerleder for Center for ungeindsats i Randers.

Om Center for Ungeindsats i Randers
Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i Randers etablerer et nyt, samlet ungecenter, der skal styrke den helhedsorienterede indsats for kommunens unge. Ambitionen er klar: Flere unge skal gennemføre en uddannelse og opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ungecentret samler kommunens indsatser inden for beskæftigelse, Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og etablerer samtidig tværgående job- og mestringsteams i samarbejde med Socialafdelingen.

Målet er at skabe en sammenhængende indsats, hvor den unge oplever én samlet indgang til kommunen og mødes med anerkendelse, forventninger og tydelig retning.

Om Ungeløftet og Fremtidens Randers
Etableringen af Ungecentret er et centralt element i realiseringen af Fremtidens Randers og kommunens arbejde med Ungeløftet. Området har stor politisk bevågenhed, og der er ambitioner om at skabe en endnu mere sammenhængende, virkningsfuld og tværgående ungeindsats i tæt samarbejde med det omgivende samfund.

Vi tror på, at flere unge lykkes, når vi arbejder på tværs af fagligheder og organisationer, og når vi møder den enkelte unge med både høje ambitioner og den rette støtte.

Som centerleder bliver du den centrale drivkraft i at omsætte disse ambitioner til konkrete resultater og sikre, at Center for Ungeindsats udvikler sig i en sammenhængende, nytænkende og resultatskabende retning.

Om opgaven
I Center for Ungeindsats arbejder vi ud fra følgende fokuspunkter:
  • alle unge skal have mulighed for at lykkes i uddannelse, beskæftigelse og fællesskaber
  • den unge skal opleve en sammenhængende og helhedsorienteret indsats
  • stærke partnerskaber med virksomheder, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund og øvrige samarbejdspartnere er afgørende
  • vi skaber resultater gennem tværfagligt samarbejde og udvikler løbende vores indsatser med afsæt i faglig læring og evaluering
  • beslutninger og indsatser skal være baseret på viden, data og dokumenterede resultater.

Om stillingen
Som centerleder skal du udvikle og positionere ungecenteret, så det kan levere resultater i forhold til de politiske ambitioner.

Da stillingerne afdelingsleder for beskæftigelsesindsatsen og UU også skal besættes pr. 1.10., får du ansvaret for et nyt lederteam. På den vis får du det overordnede centeransvar og rigtig god mulighed for at sætte retning, skabe sammenhæng og understøtte udviklingen på tværs af centrets indsatser.

Du får også det økonomiske ansvar for centeret og skal sikre en effektiv anvendelse af centerets ressourcer, herunder de omkring 100 medarbejdere.

Dine ansvarsområder
Du vil blandt andet få ansvar for:
  • at omsætte politiske ambitioner og reformer til konkrete indsatser og varige forandringer
  • at sikre strategisk ledelse og udvikling
  • at skabe en kultur præget af læring og systematisk evaluering af centrets ydelser og resultater
  • en faglig og lovmedholdelig drift
  • at borgere mødes med ordentlighed og værdighed
  • at udvikle og understøtte et stærkt tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger og eksterne samarbejdspartnere
  • stabil økonomi.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
  • har ledelseserfaring fra beskæftigelses- og/eller ungeområdet
  • kan skabe retning, sammenhæng og følgeskab i en kompleks organisation
  • er en dygtig relationel leder med stærke samarbejdsevner både på tværs i organisationen og i forhold til samarbejdspartnere
  • har stærke kompetencer inden for økonomistyring og faglig udvikling
  • har blik for både den enkelte unge og de overordnede mål
  • arbejder datainformeret og har fokus på kvalitet, effekt og løbende læring.

Praktiske oplysninger
Tiltrædelse: den 1. oktober 2026
Ansøgningsfrist: den 6. august 2026
1. samtale: den 11. august 2026
2. samtale: den 20. august 2026

For kandidater, der går videre til 2. samtale, vil der indgå en case og en personprofilanalyse.

Der indhentes referencer ved tilbud om ansættelse.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:
  • arbejdsmarkedschef Morten Skivild. Mail: mosk@randers.dk, telefon 29 34 49 33

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

Se job

DTU Wind - Lyngby 329A

IT- og driftskoordinator til PowerLabDK - DTU Wind

Lyngby-Taarbæk

Vil du arbejde med drift og udvikling af avancerede IT-systemer i et internationalt forskningsmiljø og samtidig spille en central rolle i at skabe struktur og fremdrift? Vil du være med til at etablere state-of-the-art forskningsfaciliteter, der skal sikre fremtidens intelligente og bæredygtige energiforsyning?

PowerLabDK søger en IT- og driftskoordinator, der kan kombinere hands-on IT-drift med koordinering og projektopgaver i et teknisk komplekst og alsidigt miljø.

Du får en central rolle i et internationalt forskningsmiljø, der arbejder med udvikling og test af fremtidens energisystemer. Som en del af PowerLabDK bliver du en nøglespiller i driften og videreudviklingen af avancerede IT-systemer og digitale platforme, som understøtter forskning og samarbejde med både danske og internationale partnere.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og engageret miljø med fokus på innovation, kvalitet og samarbejde på tværs af discipliner. Her får du mulighed for både at arbejde hands-on med tekniske løsninger og samtidig bidrage til planlægning og fremdrift i opgaver og projekter. Stillingen giver gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Om rollen
Du får en central rolle i både den daglige drift og den løbende udvikling af PowerLabDK’s IT-systemer og digitale platforme. Rollen er fordelt mellem drift og koordinering i nogenlunde samme omfang.

Din hverdag vil veksle mellem at understøtte en stabil og sikker drift af systemerne, vedligeholde IT-sikkerhed og dokumentation, arbejde hands-on med tekniske opgaver og fejlfinding samt koordinere og drive opgaver og mindre projekter på tværs af teamet.

Du bliver en del af vores IT-systemteam og vil arbejde tæt sammen med både teknikere, forskere og eksterne samarbejdspartnere.

Dine primære ansvarsområder:
I rollen som IT- og driftskoordinator vil du have en varieret hverdag, hvor du både arbejder hands-on med den daglige drift af vores IT-systemer og samtidig bidrager til at skabe overblik, struktur og fremdrift i opgaver og projekter.

Du får ansvar for at sikre stabil drift, samtidig med at du er med til at udvikle og koordinere nye løsninger i takt med, at vores faciliteter og aktiviteter vokser.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • drift, overvågning og vedligeholdelse af PowerLabDK’s IT-systemer og platforme
  • hands-on arbejde med fejlfinding, opdateringer og løbende forbedringer
  • koordinering og gennemførelse af mindre IT- og udviklingsopgaver
  • bidrag til større forsknings- og udviklingsprojekter med ansvar for IT-relaterede leverancer
  • koordinering og etablering af nye IT- og datafaciliteter
  • ansvar for for IT-sikkerhed, dokumentation og efterlevelse af gældende krav
  • support og sparring til brugere og faciliteter i den daglige drift.

Vi forestiller os, at du besidder to eller flere af følgende:
  • Ca. 5–6 års erfaring med drift af IT-systemer i tekniske eller driftskritiske miljøer
  • Erfaring med systemer tæt på tekniske infrastrukturer eller anlæg
  • Generelt kendskab til informationssikkerhed gerne ISO27000 og NIS2
  • Erfaring med drift af Linux/Windows servere, netværk, virtualisering og overvågning
  • Kendskab til ITIL

Derudover forestiller vi os, at du:
  • trives med både hands-on teknisk arbejde og samarbejde på tværs
  • har erfaring med eller lyst til at arbejde med koordinering og projektopgaver
  • er struktureret i din tilgang til arbejdet og er god til at tage ansvar for opgaver fra start til slut
  • har gode kommunikations- og samarbejdsevner på både dansk og engelsk.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med systemer i kritisk infrastruktur (fx SCADA, ADMS eller lignende).

Om PowerLabDK og digital infrastruktur
PowerLabDK er en central del af DTU Wind and Energy Systems og fungerer som et avanceret test‑ og udviklingsmiljø for fremtidens energisystemer. Faciliteterne supporterer både forskere, studerende og industripartnere. Her arbejdes der med alt fra komponenttest og systemintegration til digitalisering af energiløsninger i arbejdet mod et robust energisystem baseret på vedvarende energi.

Du vil blive en del af en sektion, der består af ca. 15 medarbejdere - teknikere, ingeniører, udviklere og projektledere - der arbejder i et åbent, internationalt og fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, videndeling og innovation.

IT og data er et gennemgående og voksende element i PowerLabDK’s aktiviteter, og indgår bl.a. i disse centrale IT‑faciliteter:
  • ADMS (Advanced Distribution Management System) – et fuldt SCADA‑system baseret primært på Windows‑servere med adgang til data fra mellem‑ og højspændingsnettet på Bornholm
  • Netværksinfrastruktur, visualiseringsløsninger, skærmvægge m.m.
  • EnergyDataDK – en af Europas største platforme til opsamling og håndtering af energidata i realtid (Linux‑servere, virtuelle maskiner, open source og specialudviklede komponenter)

Mange af de data, der håndteres, er fortrolige, og IT‑sikkerhed er derfor en integreret del af arbejdet. PowerLabDK arbejder inden for sikkerhedsrammer baseret på ISO27000 og krav relateret til NIS2 foruden ITIL.

Se mere om vores faciliteter på www.powerlab.dk.

Vi tilbyder dig
  • en central rolle med indflydelse og ansvar i et ambitiøst forsknings- og innovationsmiljø
  • et fagligt stærkt og engageret team i en international akademisk kontekst
  • en alsidig hverdag med både drift, problemløsning og koordinering
  • gode muligheder for faglig udvikling og gradvist udvidet ansvar
  • fleksibilitet og mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsdag
  • et uformelt, samarbejdsorienteret og internationalt arbejdsmiljø.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til LC/CO10-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for IT-medarbejdere (Prosa) i statens tjeneste eller overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Arbejdssted: DTU Lyngby Campus, Elektrovej B325 / 329A, 2800 Kgs. Lyngby. Der må forventes møder og arbejdsdage på DTU Risø Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 9. august 2026. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. Stillingen forventes besat senest 1. oktober 2026.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Frida Frost, på mail ffrost@dtu.dk.

Samtaler forventes afholdt 19. og 25. august.

Læs mere om DTU Wind and Energy Systems på www.wind.dtu.dk og PowerLabDK på www.powerlab.dk.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Wind – Institut for Vind og Energisystemer
Er et af landets største centre for forskning i vind og energisystemer med mere end 400 ansatte fra 37 lande. Vi arbejder med forskning, innovation, forskningsbaseret rådgivning og undervisning, og har omkring 90 Ph.d.-studerende. Instituttets kryds-disciplinerede forskning er organiseret gennem strategiske forskningsprogrammer som samarbejder med danske og internationale universiteter, forskningsinstitutioner og organisationer samt industrielle partnere.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Region Midtjylland

Speciallæge til Røntgen og Skanning, Afsnit 4-5, AUH

Aarhus

To stillinger som speciallæge ved Røntgen og Skanning (RS), Afsnit 4-5, Aarhus Universitetshospital (AUH) er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Afsnittet er subspecialiseret inden for bl.a. lunge-, børne-, urogenital-, thorax- og kar-/interventionsradiologi med tæt kontakt til de kliniske afdelinger på AUH. Herudover betjenes primærsektoren i Aarhus Kommune + Samsø også.

Vi er en gruppe på ca. 25 speciallæger og 5-10 uddannelseslæger, som arbejder tæt sammen i en travl og spændende hverdag. Vi lægger vægt på et godt kollegialt sammenhold og et trygt arbejdsmiljø,
med plads til uddannelse, faglig sparring og udvikling, også i tæt samarbejde med de kliniske afdelinger.

Én stilling vil være med sigte på subspecialisering i thoraxradiologi.
Én stilling vil være med sigte på subspecialisering i urogenital og/eller pædiatrisk radiologi.

I din første tid i afsnittet vil der blive lagt vægt på at opnå brede, faglige kompetencer inden for de fleste af vores subspecialer, herunder kompetencer til at indgå i vagt. Der vil blive udarbejdet et individuelt oplæringsprogram.

Det thoraxradiologiske subspeciale omfatter bl.a. rtg. thorax, HR-CT, CT, UL og thoraxintervention i form af CT-vejledte lungebiopsier, mikrobølgebehandling, vena cava stentning og permanente dræn. Desuden lungemedicinske konferencer indenfor lungekræft og interstitielle lungesygdomme. Thoraxgruppen består aktuelt af fire overlæger og to speciallæger.

Det urogenitale subspeciale omfatter alle modaliteter og fagområder, bl.a. prostata- og gynækologisk MR, et stort CT- og UL-afsnit, med intervention, herunder CT-, UL- og gennemlysningsvejledte procedurer, ex. Cryoablation, biopsier og drænanlæggelser.
Det urogenitale og pædiatriske subspeciale har et stort overlap, med bl.a. udredning og behandling af børn med medfødte urogenitale misdannelser. Ved oplæring i det pædiatriske subspeciale bliver du en del af det børneradiologiske team på tværs af RS, som i fremtiden vil blive en del af det nye Børn og Unge Hospital.

Der er vagtforpligtigelse i syv-skiftet vagt med tilstedeværelsesvagt og efterfølgende rådighedsvagt fra bolig med lav belastning efter kl. 23 og selvfølgelig mulighed for hjemmearbejdsstation. Der er aktuelt vagtdækning svarende til ca. 9 læger.

Der er aktuelt besluttet en ny fælles vagtstruktur i RS, gældende fra foråret 2027, en omlægning der vil bl.a. vil give færre vagter og dermed flere speciallægetimer i dagtid til den enkelte.

Forventningen til dig er, at du er åbensindet, fleksibel og kan bringe nyt til vores organisation. Du skal turde sætte dette i spil i samarbejde med dine kolleger, tværfagligt såvel som med ledelsen. Vi søger derfor efter en kollega, 
der, udover at kunne se sig selv som ekspert på Aarhus Universitetshospital, også har et stærkt samarbejdskompetencegen, både som en del af dit kommende team, og som en del af afsnittets samlede tværfaglige personalegruppe.

Om Røntgen og Skanning
R&S, AUH, er en samlet organisatorisk enhed med fælles afdelingsledelse, men opdelt i fire geografisk og fagligt adskilte afsnit med i alt ca. 380 ansatte, heraf ca. 90 speciallæger. Afsnittene har funktionsledelser, med blandt andet en ledende overlæge, som du kommer til at referere til.
Afdelingen er universitetsafdeling for Region Midtjylland og dækker alle højt specialiserede funktioner. Vi arbejder tæt sammen med de kliniske afdelinger på AUH, foruden øvrige hospitaler, både i og uden for regionen. Herudover arbejder vi sammen med Aarhus Universitet omkring forskning, uddannelse og undervisning samt Institut for Retsmedicin. Afdelingen har et stærkt forskningsmiljø med en klinisk lærestolsprofessor der leder forskningsenheden, AURA. 

Har du lyst til at vide mere, så besøg www.auh.dk/afdelinger/rontgen-og-skanning/

Afdelingen har et stort ansvar for uddannelse af radiologiske speciallæger i Region Midtjylland og har både introduktions- og hoveduddannelseslæger, foruden radiografstuderende samt sundhedsadministrative koordinatorer under uddannelse. 

Vi arbejder efter AUHs strategiske ambition ”Vi har den højeste faglighed, Vi møder hele mennesket og Vi skaber resultater gennem samarbejde”, foruden Region Midtjyllands værdier ”Dialog, Dygtighed og Dristighed”.

Du kan læse mere i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.

Ansøgning
Har du brug for flere oplysninger, kan du kontakte: 

  • Chefsygeplejerske Mette Abildgaard Høi, tlf. 6171 9335, mail mette.hoi@auh.rm.dk
  • Ledende overlæge Afsnit 4-5 Tina Bødker Madsen, tlf. 2371 0559, mail tina.b.madsen@rm.dk eller 
  • TR for Yngre Læger, Peter Kortbæk-Bertelsen, tlf. 5142 0335, mail petekort@rm.dk.

Ansøgningen skal udfærdiges i henhold til Sundhedsstyrelsens beskrivelse af de syv lægeroller og skal indeholde speciallægeautorisation i radiologi, curriculum vitae samt eventuel publikationsliste.
Den faglige bedømmelse sker på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder.

Skema til bedømmelse kan findes her 
Skemaet bedes udfyldt og vedhæftet ansøgningen, gerne som wordfil.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre læger indgåede overenskomst for afdelingslæger. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ansøgningsfrist: Onsdag d. 12.august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: Onsdag d. 19. august

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

Se job

Københavns Professionshøjskole

Studielivskoordinator til Campus Carlsberg

København

Vil du bidrage til at styrke studielivet og studenterinvolveringen på Københavns Professionshøjskole (KP)? Så er det måske dig, vi leder efter. 

Gode studiemiljøer er en strategisk prioritet på KP. Vi søger derfor en studielivskoordinator til Campus Carlsberg, der skal understøtte levende studiemiljøer og studenterinvolvering helt tæt på vores uddannelser og studerende.

Om jobbet
Som studielivskoordinator kommer du til at samarbejde med vores nuværende studielivskoordinator om understøttelse af studieliv på tværs af to campusser og fem professionsuddannelser: læreruddannelsen, socialrådgiveruddannelsen, pædagoguddannelsen, tekstilformidleruddannelsen og tegnsprogstolkeuddannelsen.

Som studielivskoordinator har du ansvar for at facilitere studenterinvolvering i forskellige sammenhænge, så vores studerende har medindflydelse på udviklingen af initiativer på uddannelser og studiemiljø. Det gør du bl.a. ved at deltage i udvalg i uddannelsernes råd og udvalg for studerende.

Som studielivskoordinator vil du blive et vigtigt bindeled og deltage i samarbejdet mellem uddannelseslederne, undervisererne og vores studerende på de respektive campusser, hvor din opgave vil være at fastholde fokus på studenterinvolvering i dette samarbejde.

Du vil ligeledes skulle samarbejde med blandt andet Ledelses- og Kommunikationssekretariatet, Studievejledningen og Driftsafdelingen mv. om den fortsatte udvikling af de overordnede rammer for det gode studieliv og studenterinvolvering på KP's campusser.

Om dig
Som studielivskoordinator skal du kunne lide at have mange kontaktflader og være det koordinerende led på tværs af afdelinger. Du er også lidt af en problemknuser og kan navigere i kaos med ro i maven.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har en professionsbachelorgrad og kendskab til KP
  • Har erfaring med studiepolitisk og/eller studiesocialt arbejde
  • Har stort kendskab til studielivet og dets vilkår. Du skal være indstillet på, at der er en vis aftenaktivitet (planlæggelig) i stillingen
  • Har gode samarbejdsevner og relationskompetencer
  • Kan lide at indgå i forskelligartede netværk
  • Har administrativt flair og er vant til at prioritere og planlægge din egen tid og opgavevaretagelse
  • Har stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt
  • Har gode digitale kompetencer, som kan sættes i spil i kommunikative opgaver på sociale medier såvel som læringsplatforme og intranet

Din arbejdsplads
Du bliver ansat på Institut for Pædagoguddannelse, men vil dele din tid med de øvrige uddannelser på Campus Carlsberg og Campus Nyelandsvej. Det meste af din dagligdag vil du tilbringe sammen med studenterrepræsentanter og andre frivillige studerende samt undervisere, ledere og administrative medarbejdere fra forskellige uddannelser samt driftsafdelinger.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at gøre en forskel for studiemiljøet for KP’s ca. 20.000 studerende
  • Et stærkt arbejdsfællesskab, hvor dine kolleger og din leder har fokus på sparring, samarbejde og sammenhold. Du vil blive en del af kollegafællesskabet på pædagoguddannelsen med ca. 250 undervisere og i øvrigt have dine studielivskoordinatorkollegaer på Campus Carlsberg og Campus Hillerød som tætte kollegaer og sparringspartnere
  • En arbejdsdag i et inspirerende campusmiljø tæt på vores undervisere, forskere og studerende

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som studielivskoordinator med start den 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt. Arbejdstiden er på 20 timer om ugen.
Du bliver ansat som administrativ medarbejder i henhold til organisationsaftalen mellem HK/Stat og Finansministeriet samt fællesoverenskomsten OAO. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V. 

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis. 

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Ann Saxo på tlf.: +45 41897872.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 31-07-2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________
 

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark. 

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere. 

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

Se job

Pages

Valgt stilling