WorkWithUs
close-button
Næstved
Antal ledige jobs
160
Find dit nye job i Næstved Kommune

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Virksomheder i Næstved kommune
Array
Genopslag - Psykolog til Børnehus Sjælland – afd. Næstved
Vil du være med til at gøre en forskel for børn og unge der har vært udsat for overgreb –
Læs mere
Array
Tandlæge søges til Næstved Kommunale Tandpleje
Vil du have en arbejdsplads med supervision, karriereudvikling og alsidighed i hverdagen?
Læs mere
Array
Teamchef for Sygedagpenge og Jobafklaring
Center for Arbejdsmarked – Næstved Kommune
Læs mere
Array
Gendan søger maskinfører til vores genvindingsplads i Næstved.
Vi søger en erfaren maskinfører, der i samarbejde med kolleger kan sortere og læsse jern- og meta
Læs mere
Lige nu er der 55 ledige jobs.

Plejehjemmet Tycho Brahes Vej

Social- og sundhedsassistent i aftenvagt

Faxe

Kære social- og sundhedsassistent!

Kan du lide at have ansvar? Motiveres du af at buge dine kompetencer? Elsker du at dele din faglighed med dine kolleger? Så har du nu chancen for at blive en del af et velfungerende plejehjem, hvor fagligheden er i fokus, og hvor dine kompetencer vil blive brugt.

Om jobbet

Vi søger en social- og sundhedsassistent i aftenvagt på vores dejlige plejehjem Tycho Brahes Vej 2 i Haslev.

Stillingen er som udgangspunkt på 28 timer/uge med mulighed for flere timer, hvis du ønsker det.

Du møder fortrinsvis 15-23, men der vil være dage, hvor din vagt er 14.30-22.30, da vi prioriterer overlapning mellem dag- og aftenvagterne.

Du bliver en del af en personalegruppe, der primært består af social- og sundhedshjælpere, så du vil på de fleste af dine vagter være den eneste social- og sundhedsassistent, der er på arbejde. Du får ansvar for de elementære sygeplejeopgaver, og har på hele din vagt mulighed for at tilkalde den udekørende sygeplejerske. Du vil løbende blive kompetenceudviklet i nye opgaver.

Udover dine opgaver som social- og sundhedsassistent, varetager du personlige og praktiske opgaver på lige fod med dine kolleger.

Om os

Der bor 40 beboere på vores plejehjem, og aldersfordelingen er stor. Derfor er der også variation i opgaveløsningen.

Vi er meget bevidste om vores værdier og vores kultur. Ordentlighed og gensidig tillid er nøgleord, og den faglige og menneskelige omsorg skinner igennem hele døgnet. Vores plejehjem skal være et rart sted at være; både for beboere, pårørende og personale.

Hvem er du

Du skal have faglig forståelse for de sygdomme, der kan følge med alderdommen; heriblandt demenssygdomme.

Der er en del dokumentation i vores omsorgssystem, Cura, så du må ikke være bange for den skriftlige del af dit arbejde.

Det er vigtigt, at du er fagligt dygtig, og at du er handlekraftig og selvstændig. Vi arbejder meget tillidsbaseret, så vi forventer, at du tør tage ansvar.

Til gengæld står vi bag dig og støtter op om dit fag og dine opgaver.

Vi tilbyder

Du bliver en del af et plejehjem og en arbejdsplads, hvor vi løbende arbejder på at udvikle os, såvel fagligt som kulturelt.

Vi har et godt ry, og beboere og pårørende er glade for stedet.

Du har rig mulighed for at udvikle dine kompetencer, og du er en vigtig brik på vores plejehjem.

Tiltrædelse

Stillingen er til besættelse 1. januar eller 1. februar 2026

Ansøgningsfrist

Fristen for ansøgning er torsdag den 11. december 2025

Samtaler

Vi holder samtaler onsdag den 17. december 2025.

Vil du vide mere om jobbet
Kontakt plejehjemsleder Anna Pind på telefon 56 20 46 02 for yderligere oplysninger.
Få mere information om Faxe Kommune på vores hjemmeside: www.faxekommune.dk

Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Løn efter kvalifikationer.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!



Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

Rehabiliitering Boligerne

Fysioterapeut til specialiseret neurorehabilitering

Faxe

Fysioterapeut med interesse for neurorehabilitering søges til Kildebo

Brænder du for neurorehabilitering og tværfagligt samarbejde?
Så er du måske vores nye fysioterapeut på Kildebo – Center for Neurorehabilitering, hvor vi tilbyder et fagligt stærkt og udviklende miljø.

Om stillingen

Vi søger en fysioterapeut på op til 37 timer ugentligt, med erfaring og særlig interesse for det neurologiske speciale - med opstart d. 1.2.2026 eller snarest herefter.
Hos os bliver du en del af et team på seks fysioterapeuter – heraf én er forløbskoordinator og én er specialeansvarlig. Du vil indgå i et tæt og meningsfuldt samarbejde med borgeren, pårørende, ergoterapeuter, neuropsykologer, audiologopæder, sygeplejersker og plejepersonale.

Vi lægger vægt på tværfaglig sparring og faglig udvikling – både mono- og tværfagligt. Du får mulighed for at bidrage med din viden og samtidig blive inspireret af dine kollegers kompetencer.

Om Kildebo

Kildebo er et dynamisk sted i kontinuerlig udvikling – både fagligt og organisatorisk. Vi arbejder løbende med:

  • Nye træningsindsatser og arbejdsgange
  • Implementering af velfærdsteknologi
  • Deltagelse i relevante neurofaglige kurser
Vi tilbyder undervisning på tværs af faggrupper, hvilket styrker samarbejdet både internt og med borgernes hjemkommuner samt pårørende.

Vi har mulighed for at inddrage robotassisteret træning, bassintræning, udendørs arealer, ture ud af huset samt hjemmebesøg som en del af den samlede rehabilitering.

Om borgergruppen:
Vores borgergruppe består primært af voksne borgere med genoptræningsplan og behov for specialiseret neurorehabilitering efter §140. Borgerne har erhvervet hjerneskade, fx efter blodprop, traume eller neurologisk sygdom, og har derfor behov for målrettet tværfaglig indsats med fokus på både fysisk, kognitiv og social rehabilitering.

Derudover råder vi over enkelte pladser efter §107 (midlertidige botilbud), hvor indsatsen tilpasses borgere med mere varierende behov for støtte og afklaring i forhold til fremtidig bolig- og behandlingsform. Arbejdet med denne gruppe kræver fleksibilitet, relationskompetence og evnen til at arbejde rehabiliterende ud fra den enkeltes ressourcer og mål.

Vi tilbyder

  • Et engageret og fagligt stærkt team
  • Et arbejdsmiljø præget af samarbejde, gensidig respekt og humor
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og faglig sparring
  • Arbejdstid primært i dagtimerne, mandag-fredag
  • Én senvagt hver anden uge (fri kl. 19)
  • Weekendvagt hver 6. weekend samt enkelte helligdage
  • Koordinering af ferie og fridage inden for fysioterapeutgruppen
  • Stor fleksibilitet
Vi søger dig, der har

  • Erfaring med neurorehabilitering
  • Minimum 3 års erfaring som fysioterapeut
  • Lyst til at arbejde tværfagligt – både internt og eksternt
  • Evne til at bidrage aktivt til Kildebos faglige udvikling
  • Fleksibilitet og engagement i arbejdet med borgerne
  • Erfaring med dokumentation og kommunikation med samarbejdspartnere
  • Gerne kendskab til CURA
Sådan søger du

Kan du se dig selv i ovenstående, og vil du være en del af et stærkt neurofagligt miljø?
Så send din ansøgning via linket herunder – vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest.

Ansøgningsfrist: fredag d. 12. december kl. 12.00
Samtaler: Afholdes tirsdag d. 16. december.

Hvis vi modtager kvalificerede ansøgninger som vi vurderer relevante, kan vi kalde løbende ind til samtale.

Opstart: 1. januar 2026 eller snarest herefter.

Du er meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning. Kontakt os på 56 20 61 14 og spørg efter Rikke for at aftale en tid.

Læs mere om Kildebo: [https://kildebo.faxekommune.dk/da]

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet Kongsted

Social og sundhedsassistent til Plejehjemmet Kongsted

Faxe

Nærværende og omsorgsfuld Social og sundhedsassistenter søges til Plejehjemmet Kongsted, Faxe Kommune.

Vi søger en engageret social og sundhedsassistent til vores Plejehjem Kongsted, som ligger tæt på Rønnede.

Fuld tid eller efter aftale

Hvem er vi?

Kongsted Plejehjem er et mindre plejehjem, for borgere med en psykisk grundsygdom eller psykiatrisk overbygning. Kongsted Plejehjem har plads til 19 beboere, hvoraf de 5 er midlertidige pladser

Som social og sundhedsassistent hos os, er det afgørende, at du besidder solid faglig viden og forståelse for mennesker med psykiske lidelser og øvrige demenssygdomme, ligesom det er vigtigt, at du har erfaring med specialet.

Ansvarsområder:

  • Planlægning og gennemførelse af assistentopgaver i huset, i samarbejde med de øvrige assistenter.
  • Skabe meningsfulde oplevelser for beboere og pårørende.
  • Samarbejde med det øvrige plejepersonale for at tilpasse plejen til borgernes individuelle behov
  • Være med til at opretholde hjemlighed i huset bl.a. igennem dagligdagsaktiviteter og fejring af højtider og andre vigtige begivenheder
Kvalifikationer:

  • Relevant sundhedsfaglig uddannelse (SSA)
  • Erfaring med demensområdet
  • Evne til at skabe trygge og inkluderende rammer for borgerne.
  • Gerne en praktikvejleder i maven
Personlige egenskaber:

  • Empatisk og rolig med forståelse for mennesker med psykiske lidelser og demenssygdomme
  • Stærke relationelle kompetencer
  • Fleksibel og team-orienteret
  • Evne til at tage ansvar og arbejde selvstændigt
Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, som hele tiden udvikler sig, med fokus på hele tiden at blive bedre til det vi gør
  • En arbejdsplads, hvor vi har fokus på det faglige fællesskab
  • En arbejdsplads med masser af humor og rummelighed
  • Mulighed for at skabe en varm og inkluderende atmosfære.
  • Mulighed for at gøre en positiv forskel i beboernes liv
  • Nærværende og anerkendende ledelse
Der arbejdes i dagvagt hver 3 weekend som udgangspunkt men hver 2 kan også være en mulighed,

Vagterne vil primært ligge i dagtimerne.



Vores opgave er at støtte beboerne til at leve et værdigt liv, ud fra deres behov og ønsker.
Beboerne har forskellige behov for støtte i hverdagen, og vi søger altid mod at møde dem i deres initiativer samt skabe tryghed og struktur for dem.



Ønsker du at være en del af holdet på Kongsted Plejehjem, må du meget gerne sende din ansøgning til os J



Ansættelsessamtaler afholdes løbende.



Vil du vide mere
Du kan kontakte plejehjemsleder Dorrit Christiansen på dorrc@faxekommune.dk eller på tlf. 3035 2361.



Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job