WorkWithUs
close-button
Middelfart
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
78
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
127 ledige stillinger i Fredericia lige nu

Fredericia Kommune

Familie og Sundhedsfremme søger afløsere!

Fredericia

Har du interesse for børn og unge med en funktionsnedsættelse, og har du hjerterum og overskud i hverdagen, så se med her!

Familie og Sundhedsfremme søger afløsere til familier med hjemmeboende børn med funktionsnedsættelser. 

Formålet med afløsning er at give familierne et pusterum i hverdagen. Opgaven består ofte i at være sammen med barnet eller den unge og give støtte i deres daglige aktiviteter.

Kriterierne for at blive afløser er bl.a.:
  • Du er fyldt 18 år.
  • Du er interesseret i at arbejde med et barn, der har en funktionsnedsættelse.
  • Du er indstillet på at arbejde hos den samme familie i minimum et år.
  • Du er villig til at løse de opgaver, som bevillingen beskriver.
  • Du er indstillet på transporttid og eventuelle transportudgifter, da familierne bor i hele Fredericia Kommune.

Som afløser bliver du ansat på timeløn. Lønnen beregnes efter gældende takster på løntrin 13 for ikke-tjenestemænd i henhold til aftalen om lønninger for kommunalt ansatte. Arbejdstiden ligger i gennemsnit 3-7 timer ugentligt.

Familie og Sundhedsfremme opfordrer alle over 18 år med interesse, hjerterum og overskud i hverdagen til at kontakte os for at høre mere om jobbet.

Lyder ovenstående interessant så tøv ikke. Kontakt afløsningsteamet for yderligere informationer: afloesning@fredericia.dk 

Eller søg jobbet via link: https://selvbetjening.fredericia.dk/fredericia/Login/LoginMitId?returnUrl=/fredericia/Opret/89573277baad0


Venlig hilsen
Administration Familie og Sundhedsfremme

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Sygeplejerske til Othello plejehjem.

Fredericia

Vil du være med til at gøre en forskel – hver dag?
Brænder du for både faglighed og menneskelighed.
Har du lyst til at være en tydelig rollemodel og bidrage til et trygt og udviklende arbejdsmiljø, hvor trivsel, nysgerrighed og læring prioriteres højt.

Om du har mange års erfaring eller lige er trådt ud i dit første job, er ikke afgørende for os – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted, lyst til at tage ansvar og mod på at være med til at udvikle vores fælles hverdag.

På Othello plejehjem tror vi på, at tillid, dialog og nærvær er lige så vigtige værktøjer som din faglige viden. Her får du plads til at være den sygeplejerske, du gerne vil være – med mulighed for faglig sparring, udvikling og indflydelse.

Dine vigtigste opgaver                                                                                          

  • Som vores nye kollega bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde, hvor du støtter beboerne i at leve et liv, der så vidt muligt afspejler deres tidligere hverdag og værdier. 
  • Du skaber rum for refleksion og dialog med både kolleger og pårørende, så vi sammen sikrer den bedste omsorg
  • Du deltager aktivt i plejeopgaver og bidrager til at skabe en tryg og værdig hverdag for beboerne gennem god pleje og omsorg
  • Du sørger for, at den sygeplejefaglige indsats bliver fulgt nøje – blandt andet gennem deltagelse i daglige morgenmøder og triage, hvor du får et grundigt indblik i beboernes forløb
  • Du arbejder målrettet på at fastholde og løfte det faglige niveau ved systematisk at anvende kompetenceskemaer som redskab i din praksis
  • Du spiller en aktiv rolle i kompetenceudviklingen af medarbejderne, så teamet konstant styrkes og kan levere omsorg og pleje af højeste kvalitet
  • Du sikrer sammenhæng og kvalitet i dokumentationen, så vi altid har en klar og opdateret oversigt over beboernes pleje og udvikling.

Dine kompetencer         

  • Du har enten solid klinisk erfaring eller er nyuddannet – vi tilbyder grundig oplæring
  • Erfaring med ældrepleje er en fordel, men ikke et krav
  • Du er dygtig til at opbygge og vedligeholde tillidsfulde relationer med både beboere, pårørende og kolleger
  • Du formår at bevare overblikket og skabe struktur i en travl hverdag
  • Du har et naturligt engagement i at undervise og udvikle dine kolleger og andre faggrupper
  • Du mestrer – eller er klar til at lære – at håndtere kompleksiteten i den ældres livssituation og bidrager til at sikre en værdig afslutning
  • Du trives i en dynamisk arbejdsdag, hvor du jonglerer med mange forskellige opgaver samtidig
  • Du er uddannet sygeplejerske.

Det får du hos os                                                                                                                   

  • En arbejdsplads med stærkt fokus på kvalitet og faglig udvikling, hvor social kapital er fundamentet i vores daglige samarbejde. Vi prioriterer kompetenceudvikling både individuelt og i teams
  • Et arbejdsmiljø, der bygger på værdierne i Social Kapital, hvor tillid, respekt og dialog er i centrum
  • Fælles sygeplejemøder på tværs af vores 5 afdelinger, hvor vi deler viden og styrker fællesskabet
  • Mulighed for deltagelse i relevante kurser og videreuddannelse, så du kan udvikle dig fagligt og personligt
  • Nærværende og engageret ledelse, der sammen med dig arbejder for høj trivsel. Vi skaber trygge rammer gennem gensidig respekt, omsorg og åbenhed
  • Et individuelt tilrettelagt introduktionsprogram.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder Tina Anthonsen 25 74 89 73, tina.nielsen2@fredericia.dk. Send gerne en sms, så vil du blive kontaktet hurtigst muligt. 

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Stillingen er på 37 timer. Ifølge kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid. På sigt må det forventes, at der kommer weekendvagt i begrænset omfang.

Tiltrædelse 1 september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
20. august 2026.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist
 16 august 2026

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
  • 1 af 64
Virksomheder i Middelfart kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.
  •  
  • 1 af 25

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.