WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
3

Entreprenørafdelingen

Medarbejder til den grønne afdeling

Middelfart

Vi har en ledig plads i vores græsklipper-team, så hvis du kan lide flot natur, en arbejdsdag hvor selvstændighed og ansvarlighed vægtes højt samt gerne vil arbejde i en afdeling med gode kolleger og en uformel omgangstone, så se med her!

Entreprenørafdelingen i Middelfart Kommune søger en medarbejder til den grønne afdeling. Du vil indgå i græsklipper-teamet og få din egen græsrute i sommersæsonen eller blive en del af boldbane-teamet. I sæsonen klippes der græs 3-4 dage om ugen med traktor og Trimax-græsklipper. Når der ikke klippes græs, vil der være beskæringsopgaver, pasning af grønne områder, mindre anlægsopgaver m.m. Græsklipning er den primære opgave og det er en vigtig opgave i afdelingen, som kræver en person der er omhyggelig og har øje for den gode finish.

Det er en helårsstilling, hvilket betyder at man indgår i Vintertjenesten fra oktober til april.

Middelfart Kommune ligger smukt ud til Lillebælt og kan byde på både Naturpark, Dyrehave og masser af rekreative stier og områder. Entreprenørafdelingen drifter og vedligeholder mange af disse områder sammen med veje, cykelstier, fortove m.v.

Din profil:
  • Du kan være uddannet gartner, anlægsgartner, landmand eller ufaglært med tilsvarende kvalifikationer
  • Erfaring med betjening af græsslåningsmaskiner og/eller traktorer vil være et plus
  • Du har kørekort, min. kat. B
  • Relevant erhvervserfaring vil være et plus
Entreprenørafdelingen er en særdeles velfungerende afdeling, hvor vi arbejder efter devisen frihed under ansvar. Vi er ca. 80 medarbejdere, som sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde, og vi søger en positiv, samarbejdsvillig og imødekommende kollega, som har interesse for det grønne område.
Du vil få en varierende arbejdsdag, hvor selvstændighed og ansvarlighed vægtes højt, men der er også engagerede kolleger som står på spring, hvis du har brug for en hånd. Der vil være mulighed for deltagelse i relevante kurser og efteruddannelse, da vi har stort fokus på udvikling af afdelingen såvel som medarbejderne.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.
Nærmere oplysninger kan fås hos teamleder Dan Jensen, tlf. 4041 7499, eller driftsleder Carl-Richard Lund, tlf. 2142 7573.

Ansøgning:
Stillingen skal søges online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe Spam/Uønsket post.

Ansøgningsfrist den 28. august 2026 kl. 12.00.
Vi indkalder løbende til samtale.

Middelfart Kommune, Entreprenørafdelingen, Langelandsvej 22, 5500 Middelfart.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Stark have-parkservice

Gartner/Anlægsgartner søges til ansættelse hurtigst muligt.

Middelfart

🌿 Gartner/Anlægsgartner søges – Erfaring er et krav

Er du en erfaren gartner eller anlægsgartner – uddannet eller selvlært – og trives du med alsidige opgaver i det fri?

Så er det måske dig, vi leder efter!

🛠 Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
  • Kørsel med traktor
  • Vintertjeneste (saltning af veje m.m.)
  • Græsslåning med græsklipper
  • Arbejde med motorsav (erfaring og gerne certifikat kræves)
  • Hækkeklipning
  • nybeplantning
  • Lugning af bede
  • Andre forefaldende opgaver 

Arbejdsområdet dækker Fyn og Trekantsområdet, og du møder ind på virksomheden i Nr. Aaby hver morgen.

🕒 Arbejdstid:
  • 37 timer ugentligt
  • Mandag til torsdag kl. 7:30–15:30
  • Fredag kl. 7:30–12:30
🎓 Faglige kompetencer:
  • Du taler og forstår dansk
  • Du har kørekort kategori BE (bil med stor trailer)
  • Du har solid erfaring med ovenstående opgaver – især arbejdet med motorsav
  • Du har et godt kendskab til planter og træer
👤 Personlige kompetencer:
  • Du arbejder selvstændigt og trives med at løse opgaver alene
📞 Interesseret?

Motiverede kandidater er velkomne til at tage direkte kontakt til Casper Stark på telefon 30 30 72 18.

Løn efter kvalifikationer.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

HOLMEGAARD ANLÆGSGARTNER ApS

Anlægsgartner / Service medarbejder søges

Middelfart

Vi søger nye medarbejder, der brænder for faget, og som er kvalitetsbevidst og omhyggelig. Vi står med nye og spændene opgaver, derfor mangler vi dig.

Holmegaard anlægsgartner er en virksomhed med 15 medarbejder som beskæftiger sig med alt indenfor grøn og grå anlæg, renovering og ny anlæg af haver i alle størrelser og stilarter både for private, boligforeninger, kommunalt og erhverv. Vi har fast base i Brenderup, men arbejder på store dele af Fyn og i trekantområdet. Vi er medlem af Danske Anlægsgartner, og vi arbejder med at være så miljøvenlige som muligt.

Kvalifikationer:

  • Du er udlært/tillært anlægsgartner

  • Du har kørekort til bil, gerne BE-kørekort

  • Du kan arbejde selvstændigt

  • Har faglig stolthed

Vi tilbyder

  • Løn efter kvalifikationer

  • En flad ledelsesstruktur

  • Massage og fitness ordning

  • Deltagelse for relevante kurserer og efteruddannelse

  • Spændende projekter

  • Ansvar for egne opgaver og medansvar

Er dette noget for dig, så kontakt Henrik på telefon 20773986 eller mail info@holmegaardgartner.dk

Samtaler holdes løbende, opstart efter aftale.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling