WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
18

Vejlby Strib Røjleskov Menighedsråd

Kirke- og kulturmedarbejder søges til Vejlby-Strib-Røjleskov Sogne

Middelfart

Vil du være med til at skabe et større kirkerum – fysisk, socialt og åndeligt?

Vejlby-Strib-Røjleskov Sogne søger en engageret kirke- og kulturmedarbejder, som brænder for at skabe fællesskaber, formidle kristendom og være med til at udvikle kirkens liv og aktiviteter for børn, unge og voksne.

Vores vision er "Et større kirkerum – fysisk, socialt og åndeligt". Med visionen ønsker vi at skabe en kirke, hvor der er plads til flere mennesker, flere fællesskaber og flere måder at være kirke på. Det handler ikke kun om de fysiske rammer, men i lige så høj grad om at skabe et større socialt og åndeligt rum, hvor mennesker i alle aldre kan mødes, finde fællesskab og opleve nærvær, tro, håb og mening.

Vi ønsker, at Vejlby, Strib og Røjleskov Kirker fortsat skal være levende og relevante samlingspunkter i lokalsamfundet – med plads til livets store begivenheder, fordybelse, fællesskab og tro. Et sted, hvor mennesker kan mødes på tværs af generationer, stille de store spørgsmål, finde mening og opleve kirkens budskab som relevant i deres liv.

Som kirke- og kulturmedarbejder bliver du en vigtig del af denne vision. Du får en central rolle i at skabe og understøtte fællesskaber, formidle kirkens budskab og være med til at udvikle aktiviteter, der inviterer mennesker ind i kirkens liv.

Dine opgaver vil blandt andet være:

Børn, unge og undervisning

  • Planlægning og gennemførelse af mini-konfirmandundervisning
  • Medvirken ved konfirmationsforberedelse og konfirmationsgudstjenester
  • Udvikling af børne- og ungdomsarbejdet, eksempelvis gennem børne- eller juniorklub, Børnetjenesten fra DKM eller andre nye initiativer
  • Planlægning og medvirken ved familiegudstjenester og juleafslutninger
  • Babysalmesang
  • Udvikling og gennemførelse af sommerhøjskole for børn i samarbejde med organisten

Fællesskaber og diakonalt arbejde

Du bliver en vigtig del af arbejdet med at skabe og understøtte fællesskaber for mennesker i forskellige aldre og livssituationer. Opgaverne omfatter blandt andet:

·         Tovholder- og sekretæropgaver for aktivitetsudvalget

  • Planlægning af sogneaftener, sogneudflugt og andre arrangementer
  • Understøttelse af fællesskaber i Sognegården som Dagligstuen, Lille-stuen, Spis-sammen, læsekreds, strikkeklub og andre aktiviteter

 

Frivillige

  • Samarbejde med sognemedhjælper og daglig leder om koordinering og udvikling af det frivillige arbejde
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af frivilligmøder

 

Kommunikation og administration

  • Sekretæropgaver for præsterne
  • Udarbejdelse af koncertprogrammer og salmeark til gudstjenester, samt flyers til børnearrangemeter
  • Deltage i medarbejdermøder og udarbejde referater

 

Vi søger dig, som:

  • Er uddannet pædagog, lærer eller har en anden relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • Brænder for arbejdet med børn og unge og har lyst til at skabe trygge, inspirerende og meningsfulde fællesskaber
  • Har gode relationelle og formidlingsmæssige kompetencer og kan engagere mennesker gennem undervisning, kommunikation og nærvær
  • Kan se dig selv indgå aktivt i kirkens liv og bidrage til forkyndelse og formidling af kristendommen
  • Kan arbejde selvstændigt, strukturere din arbejdstid og tage ansvar for dine opgaver
  • Har lyst til at samarbejde med præster, medarbejdere og frivillige

 

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld stilling med mulighed for at præge udviklingen af kirkens børne-, unge- og fællesskabsarbejde
  • En arbejdsplads med engagerede kolleger og mange aktive frivillige
  • Et alsidigt arbejde, hvor du både får mulighed for at formidle tro, skabe fællesskaber og udvikle nye initiativer
  • En stilling på 19 timer ugentligt med fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden

Ansættelsen sker ved Vejlby-Strib-Røjleskov Sogne med tiltrædelse d. 1. oktober 2026. Du kan læse mere om vores sogne her: www.stribkirke.dk

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i Middelfart Provsti i overensstemmelse med de aftaler Menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder.

Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 og Organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og CO10 – Centralorganisationen af 2010 for kirkefunktionærer med kerneopgaver som henholdsvis kordegn, kirke- og kulturmedarbejder eller kirkemusiker og det tilhørende protokollat for kirke- og kulturmedarbejdere. 

Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er uddannelseskrav til stillingen. Se § 14 og 15 i Cirkulære nr. 10001 af 12/11 2019.

Det er en betingelse, at den obligatoriske grunduddannelse for kirke- og kulturmedarbejdere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start, medmindre du i kraft af din hidtidige uddannelse opfylder uddannelseskravet.

Medarbejdere, der ikke opfylder uddannelseskrav og ikke har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 1. Årslønnen aftales indenfor intervallet 348.201 - kr. 439.396 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.434 kr. (nutidskroner).

Medarbejdere, der opfylder uddannelseskrav eller har gennemført den obligatoriske grunduddannelse aflønnes i løngruppe 2. Årslønnen aftales indenfor intervallet 364.781 - kr. 497.429 kr. (nutidskroner). Der er rådighedsforpligtelse til stillingen. Rådighedstillægget udgør 36.434 kr. (nutidskroner).

Til stillingen er knyttet et OK-24 tillæg på 3.630 kr. (nutidskroner) pr. år.

Løn, OK tillæg samt rådighedstillæg kvoteres i overensstemmelse med stillingens ansættelsesbrøk, d.v.s. 19/37.

Aftale om indplacering i lønintervallet indgås mellem Menighedsrådet og Kirkekultur.nu

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig leder Lene Frølund Rasmussen på telefon 4022 0130 eller mail lefr@km.dk i perioden d. 17. - 19. august.

Ansøgning sendes til 7825fortrolig@sogn.dk senest d. 19. august 2026. Samtaler afholdes d. 26. og 27. august 2026.

Menighedsrådet kan oplyse, at der vil blive indhentet referencer, samt børneattest på den der tilbydes ansættelse.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Chili

2 specialpædagoger søges til Specialafdelingen i Børnehuset Chili

Middelfart

– én fast stilling og én 3-årig projektstilling

Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Nu har du en helt særlig mulighed for at blive en del af et fagligt stærkt specialtilbud, hvor vores vision for hverdagen er høj pædagogisk kvalitet, nærvær og tværfagligt samarbejde, som skal gå hånd i hånd.
Vi er i en spændende fase, hvor vi er ved at opbygge og videreudvikle vores specialafdeling. Det betyder, at der er stor mulighed for at få indflydelse og bringe dine kompetencer, idéer og erfaringer aktivt i spil.
Vi søger to engagerede specialpædagoger til vores specialafdeling i Børnehuset Chili, én til en fast stilling og én til en spændende 3-årig projektstilling. Hos os bliver du en del af en personalegruppe, der aktivt bringer hinandens kompetencer i spil, deler viden og udvikler den pædagogiske praksis i fællesskab. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi lærer af hinanden og arbejder tæt sammen om kerneopgaven.
Hvis du motiveres af at skabe udvikling og livskvalitet for børn med særlige behov, kan dette være stillingen for dig.

Om os
Specialafdelingen i Børnehuset Chili er Middelfart Kommunes specialtilbud for børn i alderen 0-6 år. Vi tilbyder 23 pladser fordelt på tre baser til børn med forskellige udviklingsmæssige, fysiske og følelsesmæssige udfordringer.
Hos os er ambitionen, at alle børn oplever sig som betydningsfulde deltagere i et fællesskab. Vi tror på, at udvikling skabes gennem trygge relationer, meningsfulde oplevelser og en pædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, nysgerrighed og potentiale.
Vi ønsker at være et specialtilbud, hvor fagligheden hele tiden udvikler sig. Derfor er refleksion, vidensdeling og nysgerrighed en naturlig del af vores hverdag. Vi ser forskellige faglige perspektiver, som en styrke og arbejder målrettet på at bringe medarbejdernes kompetencer i spil på tværs, så vi sammen skaber de bedste udviklingsmuligheder for børnene.
Børnehuset Chili rummer også en almen vuggestue og børnehave. Vores vision er at skabe ét hus, hvor fællesskaber, samarbejde og læring går på tværs af afdelingerne. Vi ønsker, at både børn og medarbejdere oplever sammenhæng, gensidig inspiration og stærke relationer, fordi vi tror på, at mangfoldighed gør os klogere.
Vi arbejder for en kultur, hvor alle tager medansvar for kerneopgaven, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen og, hvor vi tør udfordre vores egen praksis. Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor engagement, faglig stolthed og arbejdsglæde smitter og, hvor vi udvikler os sammen.

Om stillingen
Som specialpædagog bliver du kontaktpædagog for 2-3 børn og får en central rolle i planlægningen og koordineringen af den pædagogiske indsats omkring barnet.

Du bliver blandt andet ansvarlig for at:
  • udarbejde og følge op på pædagogiske handleplaner.
  • deltage i handleplans- og revisitationsmøder.
  • koordinere indsatsen omkring barnet i tæt samarbejde med den pædagogiske leder.
  • indgå i et tværfagligt samarbejde med blandt andre psykologer, ergo- og fysioterapeuter, tale-hørekonsulenter, synskonsulenter, familiekonsulenter og sagsbehandlere.
  • skabe et tæt og tillidsfuldt samarbejde med barnets familie.
Hos os står du aldrig alene. Vi prioriterer sparring højt og ser vores forskellige faglige styrker, som en fælles ressource. Derfor forventer vi også, at du har lyst til både at dele din egen viden og lade dig inspirere af dine kolleger.

Vi søger kollegaer, der
  • brænder for arbejdet med børn med særlige behov.
  • ser barnets ressourcer og udviklingspotentiale.
  • kan planlægge, tilpasse og evaluere pædagogiske indsatser ud fra barnets individuelle behov
  • skaber struktur, tryghed og forudsigelighed.
  • har stærke samarbejdsevner og trives i tværfaglige fællesskaber.
  • bidrager aktivt til et reflekterende og udviklende fagligt miljø.
  • gerne har interesse eller kompetencer inden for natur og udeliv eller det musiske område.

Vi tilbyder
Hos os får du mere end et job, du bliver en del af et fællesskab, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Vi tilbyder blandt andet:
  • et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en mærkbar forskel for børn og familier.
  • en engageret og erfaren personalegruppe med høj faglighed og brede specialpædagogiske kompetencer inden for blandt andet ASK, Marte Meo og psykomotorik.
  • en kultur, hvor vi aktivt bringer hinandens kompetencer i spil, giver faglig sparring og udvikler os sammen.
  • et arbejdsmiljø præget af anerkendelse, humor, omsorg og fælles ansvar.
  • stor indflydelse på den fortsatte udvikling af vores pædagogiske praksis.
  • en arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at spille hinanden gode, fordi vi ved at stærke fællesskaber skaber de bedste muligheder for børnene.

Praktiske oplysninger
Arbejdstiden ligger inden for følgende tidsrum:
  • Mandag-torsdag: kl. 6.15-16.30
  • Fredag: kl. 6.15-16.15

Ansøgningsfrist: 4 september kl 12
Samtaler afholdes: Løbende

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Børnehuset Chili specialafdeling
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober eller 1 november 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 34.878,66 kr. og op til 41.000kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder for specialafdelingen Lasse W. Andersen på tlf.nr.: 40 31 37 50 efter uge 31.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Kastanieborgen og Bulderby

Pædagoger til børnehaven i Kastanieborgen

Middelfart

Pædagoger til Strib Børnehus

Vi søger 2 pædagoger til børnehaven i Strib Børnehus, afdeling Kastanieborgen, med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Hos os får du mulighed for at blive en del af en fagligt stærk og engageret personalegruppe, hvor vi arbejder med fokus på kvalite, kreativitet og løbende udvikling i vores pædagogiske praksis.

Om os
Strib Børnehus består af to daginstitutioner – Bulderby og Kastanieborgen – som har fælles ledelse, bestyrelse og en fælles pædagogisk retning. Begge huse er beliggende i natur-
skønne omgivelser tæt på både skov og strand i Strib ved Middelfart.

I Kastanieborgen har vi 48 vuggestuebørn og 90 børnehavebørn, mens Bulderby rummer 28 vuggestuebørn og 80 børnehavebørn.
Vi arbejder målrettet med at sætte tydelige og positive spor i børnenes liv. Med afsæt i Middelfart Kommunes vision 'Fra Middelfartbarn til Verdensborger' stræber vi efter at skabe helhjertede dage, hvor børnene mødes af nærvær, udvikling og stærke fællesskaber.

Faglig udvikling hos os
  • Udvikling af en science- og bæredygtighedsfokus i samarbejde med UCL
  • Indretning af inspirerende læringsmiljøer i samarbejde med Louise Friis
  • Kompetenceudvikling gennem forløb med Relationsformidlerne
  • Mulighed for Marte Meo grundkursus i eget hus

Vi søger dig, som
Du er uddannet pædagog og har viden om – eller interesse for – trivsel og læringsmiljøer for børn i alderen 3–6 år. Du motiveres af at arbejde med børns leg og deltager aktivt i børnenes legekultur som en nærværende og guidende voksen.
  • Er fagligt engageret og nysgerrig på udvikling af pædagogisk praksis
  • Kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger
  • Er refleksiv og åben for sparring og feedback
  • Vægter et godt forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde højt
  • Har blik for dokumentation og evaluering som en del af det pædagogiske arbejde

Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab med høj faglighed og lyst til stor udvikling. Vi arbejder i et miljø præget af trivsel, engagement og humor, hvor der er plads til idéer, og hvor vi understøtter hinanden i hverdagen.
  • Mulighed for indflydelse på egen praksis
  • Fokus på inkluderende og anerkendende pædagogik
  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Fleksibilitet i arbejdslivet i henhold til Middelfart Kommunes rammer

Praktisk information
Stillingerne er som udgangspunkt på fuld tid. Ønsker du et andet timetal, bedes du angive det i din ansøgning.

Har du spørgsmål eller ønsker at besøge os, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder
Anne Nøhr Andresen på tlf. 30 58 89 21 eller pædagogisk leder Katrine Bennedsen på tlf. 21 47 59 02.

Ansøgningsfrist: Onsdag den 12.8 2026
Samtaler forventes afholdt den 17. august 2026 fra kl. 12.30.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst, og der indhentes børneattest.
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026 men gerne tidligere
Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 33.101,29 kr. og op til 38.021,37 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.
Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Vi glæder os til at høre fra dig

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familie og forebyggelse

1 børne- og ungerådgiver til Handicapteamets team for børn 0 - 13 år

Middelfart

Middelfart Kommunes Familieafdeling søger 1 børne- og ungerådgiver til Handicapteamets team for børn 0 - 13 år med funktionsnedsættelser.

Er du engageret omkring at arbejde med unge i en kompleks livssituation? Har du et stort engagement i at skabe tillidsfulde relationer og tilbyde kompetent støtte til familier? Så er det måske dig, vi søger.

Om Handicapteamet: Handicapteamet er en del af Middelfart Kommunes Familieafdeling, og vi arbejder målrettet med myndighedsopgaver for børn og unge med funktionsnedsættelser i alderen 0-18 år og deres familier. En stor del af arbejdsopgaverne i afdelingen består af vurdering af behov for handicapkompenserende ydelser samt inddragelse af børnene, deres forældre og deres netværk.

Handicapteamet arbejder både med Servicelovens og Barnets Lov i forhold til handicapkompenserende ydelser, herunder merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste, og støttende indsatser.

Som børne- og ungerådgiver bliver du en del af handicapteamet, der ligesom dig også brænder for målgruppen. I Handicapteamet fordeler vi sager efter kompetence og vidensområder, og derfor er der rig mulighed for, at få indflydelse på din egen sagsstamme. Målgruppen i handicapteamet består primært af børn og unge med forskellige former for funktionsnedsættelse.

Om os: I Handicapteamet møder vi familier med en nysgerrig, åben og anerkendende tilgang. Vi ser barnet/den unge og forældrene som eksperterne på deres eget liv, og vi værdsætter deres perspektiver højt. Vi stræber efter at skabe et tillidsskabende rum, hvor vi sammen med familien kan undersøge og lytte til deres historie. Med respekt for lovgivningens rammer tænker vi kreativt og tilbyder rådgivning, støtte og hjælp, der kan bidrage til et værdigt liv for barnet/den unge.

Din rolle: Som børne- og ungerådgiver får du ansvaret for at sikre et tæt og koordineret samarbejde børn i aldersgruppen 0 – 13 år og deres familier. En central del af dit arbejde bliver at skabe tydelige og forståelige kommunikationsveje, så familierne oplever at blive hørt og taget inddraget i sagsbehandlingen. Du vil have fokus på at inddrage både barnet og forældrene aktivt i samarbejdet og i de beslutninger, der træffes.

Som børne- og ungerådgiver i Handicapteamet bliver du en del af et dedikeret og fagligt stærkt team, hvor vi samarbejder om at sikre den bedst mulige støtte til familierne. Hos os vil arbejde med et tæt og koordineret samarbejde med familierne og har samtidig fokus på at skabe god trivsel i teamet.

Vi lægger vægt på, at du:
  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • har erfaring med myndighedsarbejdet og gerne erfaring/viden indenfor området børn og unge med funktionsnedsættelser.
  • i samtaler med familierne arbejder på at skabe forandringer, åbne op for nye perspektiver og tage fat på de svære emner.
  • arbejder inddragende, motiverende og anerkendende med familierne, og kan medvirke til at skabe arbejdsglæde og trivsel i teamet/afdelingen.
  • kan bevare overblikket og skabe resultater i en travl hverdag, samt arbejde selvstændigt, systematisk og helhedsorienteret.
  • kan bruge retsregler, vejledninger, principafgørelser og praksisundersøgelser i dit arbejde og tager medansvar for en høj faglighed i teamet/afdelingen.
  • er god til at samarbejde og ser tværfaglighed som en styrke.
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • har kørekort til bil (kommunebiler er til rådighed)
Vi tilbyder:
  • Et selvstændigt arbejde, hvor du har mulighed for at anvende dine kompetencer og skabe værdi for familierne.
  • Et godt arbejdsmiljø med kolleger, der har humor og trives i et fagligt stærkt team.
  • Løbende faglig og personlig udvikling.
  • En mentorordning i de første 3 måneder af ansættelsen.
  • Supervision og mulighed for videreuddannelse.
  • Arbejdsredskaber som bærbar computer og mobiltelefon.
  • Løn efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.
  • Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen, med tiltrædelse senest d. 1. oktober 2026.
Om Middelfart Kommune: I Middelfart Kommune arbejder vi ud fra visionen ”Fra Middelfartbarn til Verdensborger”, som indebærer et stærkt fokus på at give børn og unge lige muligheder for et liv i bevægelse. Vores mål er at skabe lige chancer for børn og unge på tværs af risikofaktorer, så de kan opnå kompetencer og trivsel som verdensborgere.

Ansøgning: Er du den, vi søger? Send din ansøgning med CV samt eksamensbevis og relevante udtalelser senest 16. august 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt 21. august 2026.

For yderligere information kan du kontakte Teamleder Jonna Christoffersen på 40321480 eller TR Anja Jürs på 30331749.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Nysgerrium

Børnehuset Nysgerrium - Brænder du for leg, børnefællesskaber og inspirerende pædagogiske læringsmiljøer?

Middelfart

Vil du være med til at skabe det bedste børneliv og gode børnefællesskaber, med et stærkt fokus på børnenes læringsmiljø?

Børnehuset Nysgerrium søger en pædagog til vuggestuegruppen.

Den ledige stilling vil være en fast stilling på vuggestuegruppen til besættelse hurtigst muligt eller 01.10.2026.

Børnehuset Nysgerrium er et integreret dagtilbud med børn i alderen 0-6 år, fordelt på 3 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper.

Vi lægger vægt på vores kerneværdier, som er faglighed, fællesskab, nysgerrighed og generøsitet. Anerkendende pædagogik og de inkluderende børnefællesskaber er grundlaget for vores pædagogiske arbejde. I øjeblikket arbejdes der desuden med at se på egen pædagogisk praksis gennem sparring og handleplaner for personlig udvikling og udvikling i teams.
Vi har et stærkt fokus på at arbejde med børnenes læringsmiljø. Det gør vi bl.a. ved at arbejde med overordnede temaer der understøtter læreplanstemaerne, have en tydelig tilgang for at arbejde med sprog, med fokusord der passer til vores temabaserede arbejde. Samtidig er en del af arbejdet med læringsmiljøet også at arbejde med de fysiske rammer i vores dagtilbud. Vi har påbegyndt en proces hvor vi tager udgangspunkt i KIDS materialet til at understøtte det igangværende pædagogiske arbejde, og fortsætte vores fagligt stærke udvikling, og skabe det gode børneliv.
Du bliver en aktiv medspiller i processerne, blandt andet på pædagogiske personalemøder og i teams. Vi er ét helt børnehus, og vi bidrager på tværs, så vores ressourcer kommer hen, hvor børnene har behov for det.

Du finder børnehuset Nysgerrium i midtbyen af Middelfart, tæt på station og offentlig trafik, og vi har let adgang til udeliv, natur og kulturliv.

I Børnehuset Nysgerrium søger vi en pædagog på mellem 32 til 37 timer til vores fantastiske børnehus. Du skal være indstillet på, at ”følge” med rundt i børnehuset for en stund, eller rykke i en anden gruppe, hvis der er brug for dig der.

Vi er klar til at tilbyde dig:
  • Dejlige og nysgerrige børn
  • Et godt kollegafælleskab, hvor vi løser kerneopgaven i fællesskab og i samarbejde med ledelsen
  • Fagligt stolte og udviklingsorienteret
  • Vi hjælper hinanden, særligt, hvis noget er svært
  • Et Børnehus med god stemning og en personalegruppe med god humor.
  • En forældrebestyrelse som støtter og bakker op
  • Sparring med leder
  • Sparring med kolleger deriblandt 2 specialpædagoger
  • Vi er smilende og imødekommende og hilser på alle på vores vej

Som pædagog i Børnehuset Nysgerrium får du gode muligheder for at være aktiv sammen med børnene, da vores udeliv, både på legepladsen – og i vores attraktive nærmiljø lægger op til bevægelse. Du bliver en del af et fællesskab som brænder for faglighed, fællesskab og nysgerrighed. Vi værdsætter, at voksne er nærværende i samspillet med børnene, og aktivt deltager i lege og aktiviteter. Vi er glade for at udvikle os i fællesskab, og det gør vi bla. ved, at tage godt imod nye pædagogiske tiltag og søge viden om ny forskning, som vi sammen kan reflektere over i vores pædagogiske praksis.

I Middelfart kommune arbejder vi på 0-18 års-området ud fra visionen ”fra Middelfartbarn til verdensborger”. Vores fælles mission er at skabe livsduelige børn, som bliver rustet til den verden, som de er en del af, både i det lille og det store fællesskab.

Du kan læse mere om Nysgerrium på vores hjemmeside:
https://boernehusetnysgerrium.aula.dk/

Vi tilbyder interesserede ansøgere at komme på besøg til et åbent hus-arrangement mandag d. 10.08.2026 i tidsrummet fra kl. 17.00-18.00.

Ansøgningsfristen er den 13.08.2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt den 19.08.2026 fra kl.15.00.

Du er velkommen til at kontakte leder Lisbeth Andsager Madsen, hvis du har spørgsmål på telefonnr. 30 68 61 55 eller pædagogisk leder Tina Nielsen på telefonnr. 40 31 51 22.

Løn- og ansættelsesvilkår bliver fastsat efter den gældende overenskomst og dine kvalifikationer.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Solsikken

Vil du være pædagog dér, hvor nye rammer, stærke relationer og legende udvikling mødes?

Middelfart

Passioneret pædagog søges til børnehave i Børnehuset Solsikken i Middelfart.

Drømmer du om at være en del af noget nyt – med fodfæste på et stabilt og samtidig foranderligt fundament?
Vil du bruge din faglighed i et børnehus, hvor fællesskab, natur, bevægelse og nærvær er en del af hverdagen?
Så har du nu mulighed for at blive pædagog i Solsikken, som pr. 1. marts 2026 flyttede ind i helt nye, gennemtænkte rammer, som vækster hastigt i både børne- og medarbejdertal.

Vær med fra begyndelsen – og byg videre på noget, der allerede virker
Solsikken er et trygt, velfungerende dagtilbud med en stærk kultur og et engageret personale. Nu udvider vi og søger en pædagog til børnehaven, der har lyst til at være med i en spændende udviklingsproces, hvor du får reel indflydelse på hverdagen, pædagogikken og fællesskabet.

Hos os træder du ind i et børnehus, hvor:
* børnene mødes med respekt, varme og nysgerrighed
* relationer er fundamentet for trivsel, udvikling, dannelse og læring
* legen har høj værdi – både inde og ude, gennem hele dagen
* du ikke står alene, men er en del af et stærkt kollegialt fællesskab

Vi søger en pædagog, der er en børnemagnet – en voksen med ro, nærvær og ægthed, som børn instinktivt drages imod. En pædagog, der med sin personlighed, faglighed og generøsitet skaber relationer, hvor børn føler sig set, mødt og inviteret ind i fællesskabet.

En hverdag med mening – for både børn og voksne
I Solsikken tager vi udgangspunkt i børnenes perspektiver og følger deres spor. Vi tror på, at alle børn gør deres bedste, og vi tilrettelægger vores pædagogik med blik for ressourcer, intentioner og fællesskaber.

Natur, udeliv og bevægelse fylder meget i vores hverdag. Vi udforsker verden sammen med børnene og skaber rammerne for, at vores nysgerrighed sammen kan udfolde sig.

Vores pædagogik er anerkendende og inkluderende, og vi vægter:
* stabile relationer mellem børn og voksne
* stærke og trygge børnefællesskaber
* høj grad af medbestemmelse og selvhjulpenhed
* bæredygtighed – i både handlinger og relationer

Et nyt børnehus – med plads til forskellighed
Vores nye rammer er skabt med fokus på trivsel, udvikling og inspiration. Her er plads til leg, fordybelse, bevægelse og fællesskab – og til at være den, man er.
Solsikken er en del af et fælles dagtilbud sammen med Naturhaven. Selvom vi er fordelt på to matrikler, står vi sammen om et fælles fagligt fundament og visionen: Fra Middelfartbarn til Verdensborger.

Vi tilbyder dig:
* En tryg arbejdsplads med stærke relationer og tydelige værdier
* En stabil, fagligt dygtig og humørfyldt kollegagruppe
* Mulighed for faglig og personlig udvikling
* En hverdag fyldt med glade, legelystne børnehavebørn
* Fokus på udeliv, bevægelse og sund, varieret kost
* Et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
* En nærværende ledelse, der lytter, bakker op og inddrager

Vi forventer, at du:
* Er uddannet pædagog og brænder for dagtilbudsområdet
* Møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse og respekt
* Kan skabe trygge relationer – også i forandringer og nye rammer
* Er nysgerrig, reflekteret og fagligt engageret
* Har lyst til at være en aktiv del af en organisation i udvikling

Praktisk:
Samtaler afholdes torsdag d. 20. august 2026 fra kl 12.00.

Timetal: 37 timer

Ansættelsesdato: Snarest muligt eller senest pr. 1. oktober 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 33.101,29 kr. og op til 41.021,37 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Vil du mærke stemningen og høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Mia Elsby, tlf. 60 20 54 00
Pædagogisk leder Stinna Bæk, tlf. 23 67 21 83

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Solsikken

Engageret medhjælper søges til Børnehuset Solsikken

Middelfart

Vil du være med til at skabe et trygt, legende og fagligt stærkt dagtilbud i nye rammer?

Solsikken er pr. 1. marts 2026 flyttet i nybyggede, gennemtænkte rammer, hvor vi har udvidet vores børnetal i både vuggestue og børnehave. Vi søger nu en engageret medhjælper til børnehaven med start snarest muligt eller senest 1. oktober 2026.

Du får mulighed for at blive en del af en spændende udviklingsproces, hvor vi sammen fortsat former kultur, pædagogisk praksis og hverdagsrutiner i vores nye børnehus.

Om stillingerne
Stillingen er, som udgangspunkt, på 37 timer ugentligt i børnehaven.
Du bliver en del af en velfungerende og engageret personalegruppe, hvor samarbejde, faglighed og arbejdsglæde er i fokus.
Hos os får du mulighed for at være med til at skabe en hverdag fyldt med:
  • Leg, bevægelse og nærvær
  • Natur og udeliv
  • Stærke børnefællesskaber
  • Trygge relationer
Vi er stadig i gang med at lande i vores nye rammer, og du får derfor en aktiv rolle i at udvikle og forme vores fælles hverdag.

Vores pædagogiske tilgang
Vores hverdag er børnenes hverdag. Det betyder, at vi:
  • Følger børnenes spor og tager udgangspunkt i deres ressourcer
  • Understøtter selvhjulpenhed ved at inddrage børnene i hverdagen
  • Arbejder med anerkendende og nærværende relationer
  • Skaber stabile og inkluderende fællesskaber
Vi tror på, at børn gør deres bedste, og at de udvikler sig bedst i trygge rammer med respekt og tillid.

Et nyt børnehus – med plads til forskellighed
Vores nye rammer er skabt med fokus på trivsel, udvikling og inspiration. Her er plads til leg, fordybelse, bevægelse og fællesskab – og til at være den, man er.
Solsikken er en del af et fælles dagtilbud sammen med Naturhaven. Selvom vi er fordelt på to matrikler, står vi sammen om et fælles fagligt fundament og visionen: Fra Middelfartbarn til Verdensborger.

Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor:
  • Tryghed og nærvær er fundamentet
  • Du arbejder med glade og nysgerrige børnehavebørn
  • Natur, udeliv og bevægelse er en naturlig del af hverdagen
  • Du får mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Kulturen er anerkendende og inkluderende
  • Der er stærke fællesskaber og høj trivsel
  • Du får kompetente og engagerede kolleger
  • Ledelsen er nærværende, inddragende og støttende
  • Forældresamarbejdet vægtes højt

Vi forventer, at du:
  • Har en anerkendende tilgang til børn, forældre og kolleger
  • Kan skabe trygge og udviklende relationer
  • Har lyst til at bidrage aktivt i hverdagen
  • Er nysgerrig på børns perspektiver og intentioner
  • Bidrager til inkluderende fællesskaber
  • Ser forældresamarbejde som en vigtig del af arbejdet
  • Har mod på at være en del af en organisation i udvikling

Praktisk information
Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdssted: Børnehuset Solsikken
Timetal: 37 timer
Ansættelsesdato: 1. oktober 2026

Lønindplacering sker efter Overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter (61.01), vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagogmedhjælpere vil være fra 25.441,16 kr. og op til 29.159,21 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Samtaler afholdes torsdag d. 27. august 2026 fra kl 12.

Kontakt
Vil du mærke stemningen og høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Mia Elsby, tlf. 60 20 54 00
Pædagogisk leder Stinna Bæk, tlf. 23 67 21 83

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Solsikken

Passioneret NATURmenneske med stor lyst til udeliv

Middelfart

Brænder du for udeliv, leg og nærværende relationer med børn? Trives du i naturen året rundt, og ser du skoven, regnen, mudderet og årstidernes skiften som muligheder frem for begrænsninger? Så er det måske dig, vi søger til vores naturbørnehave.

Hvem er vi?
Vi er en lille naturbørnehave med plads til 35 børn i alderen 3-6 år. Hver dag foregår i tæt samspil med naturen, og vi er ude året rundt – uanset vejret. Naturen er ikke blot rammen om vores hverdag; den er fundamentet for vores pædagogik.
Vores børn færdes på en stor grund omgivet af skov, uden hegn og med masser af plads til nysgerrighed, bevægelse, fantasi og fællesskab. Her er højt til himlen, plads til forskellighed og fokus på at skabe livsduelige børn, der udvikler selvstændighed, mod og ansvarlighed.
Vi arbejder ud fra et stærkt børnesyn, hvor relationer, deltagelsesmuligheder og børneperspektiver er centrale. Vi følger børnenes spor, inviterer dem ind i hverdagens fællesskaber og skaber læringsmiljøer med afsæt i naturen, årstiderne og det, der optager børnene.

Hos os får du:
  • en hverdag fyldt med glade, aktive og nysgerrige børn
  • engagerede og fagligt dygtige kolleger
  • stor indflydelse på hverdagen og den pædagogiske udvikling
  • mulighed for faglig og personlig udvikling
  • en arbejdsplads med høj trivsel, humor og stærkt fællesskab
  • ledelsesmæssig opbakning og tæt samarbejde

Vi søger en kollega, som:
  • har lyst til at skabe meningsfulde børneliv i naturen
  • trives udendørs i al slags vejr
  • er nærværende og stærk i relationen til børn
  • ser muligheder frem for begrænsninger
  • kan planlægge og gennemføre aktiviteter med naturen som omdrejningspunkt
  • er nysgerrig på egen og fælles praksis
  • bidrager positivt til samarbejdet med kolleger og forældre
  • møder børn, forældre og kolleger med engagement, humor og respekt

Vi søger som udgangspunkt en uddannet pædagog, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i vores naturbørnehave. Samtidig er vi åbne for ansøgere med andre relevante baggrunde, fx naturformidler, friluftsvejleder eller lignende. Hvis du har stærke relationelle kompetencer, et naturligt blik for børns udvikling og en stor passion for naturen og udelivet, så er det vigtigste for os ikke nødvendigvis din uddannelsesmæssige baggrund, men din passion for naturen og din lyst til læringsmiljøer for børn.

For os er det afgørende, at du kan skabe trygge fællesskaber, gode og inspirerende udviklings- og læringsmiljøer samt meningsfulde børneliv i naturen.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem trygge relationer, stærke fællesskaber, bevægelse, nysgerrighed og oplevelser i naturen. Derfor søger vi en kollega, der har lyst til at være med til at gøre en forskel – hver eneste dag.

Praktisk:
Stillingen er på 37 timer

Samtaler afholdes den 20. august 2026

Ansættelsesdato: 1. oktober 2026

Lønindplacering sker efter overenskomst for pædagoger ved daginstitutioner, skolefritidsordninger, klubber mv., vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som pædagog vil være fra 33.101,29 kr. og op til 41.021,37 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.
Der indhentes børne- og straffeattest

Vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Mia Elsby, tlf. 60 20 54 00
Pædagogisk leder Stinna Bæk, tlf. 23 67 21 83

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Teglgårdshuset

Vi søger en stærk faglig socialpædagog

Middelfart

Vores socialpædagog har søgt nye udfordringer og derfor søger vi en ny kollega, der kan stå fast i egen faglighed og kan sætte den i spil i en tværfaglig gruppe.

Vi har brug for at du kan se den røde tråd i en foranderlig hverdag, kan se borgerens behov og prioritere ud fra det.

Om jobbet

Målgruppen i Teglgårdshuset er borgere med dobbeltdiagnoser, men hvad vigtigere er, bor der i Teglgårdshuset en gruppe mennesker, der har brug for støtte til at mestre deres hverdag. Det er mennesker der har komplekse udfordringer inden for psykiatri, kombineret med aktivt misbrug, og flere har dom til behandling.

Vi arbejder derfor målrettet med rehabilitering, relationsarbejde og struktureret støtte – altid med udgangspunkt i borgerens inde fra perspektiv.
Vigtigst af alt: Vi har god tid til borgeren.

Vores tilgang er præget af tålmodighed, rummelighed og nysgerrighed. Vi arbejder bl.a. med LA2, Den Motiverende Samtale, harm reduction, sensory profile og NADA, og vi har et stærkt fokus på at skabe en hverdag, hvor borgerne kan trives og udvikle sig og hvor vi færdes i et trygt og sikkert miljø.

Hvem er du?

Vi leder efter en kollega, der både kan være en tryg og tillidsfuld relation for vores borgere og kan sætte sin relation i spil når behovet kalder på det.

Du har blik for, at humor og varme er vigtige redskaber i det daglige arbejde.

Vi forestiller os, at du:
  • Har en baggrund som socialpædagog
  • Har erfaring for området og lyst til at arbejde i spændingsfeltet mellem psykiatri, misbrug og somatik
  • Arbejder rehabiliterende – og gerne med kendskab til mentalisering
  • Kan være aktiv deltagende i supervisioner og faglig sparring
  • Du kommunikerer tydeligt og formår at aflæse og tilpasse dig den enkelte borgers behov og situation
  • Er systematisk og ser nødvendigheden af dokumentation
Vi vægter meget højt, at din tilgang i dit arbejde er, at borgeren lykkes i sin hverdag.

Vi har både studerende og elever og ser det som et stort ansvar at skabe et udviklende og motiverende læringsmiljø. Som kollega forventes det at du bidrager aktivt til et trygt læringsmiljø og understøtte den enkelte i sin faglige udvikling.

Organisering og arbejdsfællesskab

I Teglgårdshuset tror vi på, at et godt arbejdsmiljø skabes i fællesskab. Det betyder, at vi alle har et ansvar for at bidrage positivt – både i samarbejdet med kollegaer og i vores tilgang til opgaverne.

Hos os har du indflydelse i dit daglige arbejde, men vi forventer også, at du tager medansvar for at skabe en arbejdsdag, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden.

Praktiske informationer
  • Ansøgningsfrist torsdag den 20. august 2026 kl. 00.00
  • Samtaler: tirsdag den 25. august mellem 8 og 15
  • Vagter ligger mellem kl. 7-23, med arbejde hver 2. weekend (mulighed for hver 3.)
  • Kørekort er et krav

Løn- og ansættelsesvilkår

Arbejdssted: Teglgårdshuset

Timetal: 37 timer

Ansættelsesdato: Opstart: 1. oktober eller snarest

Lønindplacering sker efter overenskomst for Overenskomst for Socialpædagoger mv. vores forhåndsaftaler og evt. individuelle tillæg på baggrund af særlige kompetencer, viden eller erfaring.

Stillingens løninterval som socialpædagog vil være fra 32.863 kr. og op til 37.424 kr., afhængig af kandidatens anciennitet, efteruddannelse og personlige kompetencer.

Løninterval er månedsløn ekskl. pension.

Kom og mød os
Der er mulighed for rundvisning og en uforpligtende snak.

Kontakt afdelingsleder Majken Schweitz på tlf. 30571151 uge 28 og 29 og daglig leder, Helena Nyman på tlf. 21818112 fra uge 30.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skovbakken

Center for Specialiserede Indsatser (CSI) – Skovbakken søger socialpædagoger

Middelfart

Vil du være med til at rykke en arbejdsplads?

Dette stillingsopslag er ikke til dig, der søger noget velkendt.

På Skovbakken er vi midt i en bevægelse. Vi arbejder målrettet med kulturforandring, fælles faglig retning og tydeligt ansvar i praksis. Det betyder, at du ikke nøjes med: "Sådan plejer vi at gøre." Du tør stille spørgsmål – også når svarene ikke er lige til. Det er krævende, og det er meningsfuldt.

Hvad betyder det at være medarbejder hos os?
I vores arbejdsfællesskab får du ansvar og indflydelse. Du kommer til at arbejde rehabiliterende med borgernes mål, skabe struktur og relationer i hverdagen, arbejde systematisk med dokumentation i Nexus (VUM 2.0) og samarbejde tæt med kolleger på tværs af fagligheder.

Skovbakken er et botilbud under Center for Specialiserede Indsatser i Middelfart Kommune. Vi støtter voksne borgere i alderen 18–80 år med varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne efter servicelovens § 105 og § 85.

Vi har 24 boliger fordelt på tre huse og en tværfaglig medarbejdergruppe. Vores fælles ambition er klar: En helhedsorienteret, rehabiliterende og værdig praksis med borgeren i centrum.

Hvem er du?
  • Uddannet pædagog eller ergoterapeut – erfaring fra specialområdet er en fordel.
  • Kendskab til KRAP, neuropædagogik og Low Arousal er en fordel, men ikke et krav.
  • Kan reflektere alene og sammen med dine kolleger.
  • Prioriterer dokumentation højt og kan formidle dig godt både skriftligt og mundtligt.
  • Ser muligheder i dagligdagen frem for begrænsninger
  • Er nysgerrig på, hvad der ligger bag adfærd.
  • Er bevidst om dit eget ansvar for arbejdsmiljøet.

Hvad får du hos os?
  • Indflydelse og mulighed for at præge kultur og praksis.
  • Ledelse med tydelig retning og plads til dialog.
  • Fokus på trivsel, læring og work-life balance.
  • Kursus i mentalisering.
  • Ansættelse på op til 37 timer ugentligt.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Dag-, aften- og weekendvagter (hver 2. weekend).

Praktisk information
Ansøgningsfrist: 31. august 2026 kl. 24.00.

Samtaler afholdes løbende.
Vi forbeholder os retten til at ansætte, så snart de rette kandidater er fundet.

Kontakt
Nicole Lau Hartmann – 23 71 28 43
Rasmus Damm – 20 20 64 75

Skovbakken søger ikke bare medarbejdere. Vi søger medskabere.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling