WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
5

PARK HOTEL, MIDDELFART A/S

Hotelmedhjælper i rengøring søges til Milling Hotel Park

Middelfart

🧹 Hotelmedhjælper i rengøring søges til Milling Hotel Park

Vil du være med til at skabe gode oplevelser for vores gæster?

Hos Milling Hotel Park søger vi en engageret og kvalitetsbevidst hotelmedhjælper, der har sans for detaljen og trives med at gøre en synlig forskel – hver eneste dag.

🌸 Dine arbejdsopgaver

  • Rengøring af hotelværelser og fællesarealer

  • Opfyldning af linned og amenities

  • Sikre høj rengøringsstandard

  • Bidrage til et pænt og indbydende hotel

  • Samarbejde med dine kolleger på tværs af afdelinger

💚 Vi søger dig, som

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Har øje for detaljer og kvalitet

  • Kan arbejde selvstændigt og effektivt

  • Er positiv og hjælpsom

  • Erfaring er en fordel – men ikke et krav. Vi sørger for en grundig oplæring.

  • Har de rette tilladelser (workpermit) til arbejde i DK

🌟 Vi tilbyder

  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger

  • Grundig oplæring

  • Løn efter overenskomst

  • Gode personalefordele hos Milling Hotels

  • En arbejdsplads, hvor kvalitet, samarbejde og godt humør går hånd i hånd

📍 Arbejdssted: Milling Hotel Park

📩 Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når den rette kandidat er fundet.

Send mail til Oldfrue Anca Sibesteanu på: asibesteanu@millinghotels.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!
Milling Hotel Park

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Smag & Slægt ApS

Køkkenmedhjælper søges til Restaurant Mast (fuldtid)

Middelfart

Køkkenmedhjælper søges til Restaurant Mast (fuldtid)

Vi søger en dygtig og engageret køkkenmedhjælper på fuldtid med opstart hurtigst muligt.

Restaurant Mast ligger på havnefronten i Middelfart med udsigt over Lillebælt. Vi arbejder med gode råvarer og skaber madoplevelser inspireret af det franske køkken i en uformel atmosfære.

Vi går op i kvalitet, godt håndværk og stærk holdånd – og hverdagen byder på både rolige dage og travl service med à la carte og selskaber.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Klargøring af råvarer

  • Håndtering og forberedelse af madvarer

  • Deltagelse i service – særligt på koldt parti

  • Rengøring og opvask

  • Bidrage til struktur og flow i køkkenet

Vi forventer, at du:

  • Har erfaring som køkkenmedhjælper fra et a la carte køkken

  • Trives i et køkken med tempo og variation

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Har lyst til at være en del af et team, hvor vi løfter i flok

  • Kan tale dansk eller engelsk

Vi tilbyder:

  • En fuldtidsstilling i et køkken med både ro og travlhed

  • En arbejdsplads med god energi og uformel tone

  • Mulighed for at blive en del af et stærkt team i Smag & Slægt

  • Timelønnet stilling med forventet startløn på 140 kr./time

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning til job@meresmag.dk med ”køkkenmedhjælper, Mast” i emnefeltet – vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Smag & Slægt ApS

Opvasker søges til Restaurant Mast i Middelfart

Middelfart

Er du ikke bange for at tage fat, trives du i et køkken med højt tempo, og kan du holde overblikket, når der er travlt?

Så er du måske vores nye opvasker.

Vi søger en stabil og ansvarsbevidst opvasker til Restaurant Mast i Middelfart med opstart hurtigst muligt. Stillingen er efter behov og består primært af aften- og weekendarbejde.

Dine arbejdsopgaver

  • Opvask og rengøring af køkkenudstyr

  • Holde opvaskeområdet rent og organiseret

  • Lettere rengøringsopgaver

  • Hjælpe køkkenet med forefaldende opgaver ved behov

  • Bidrage til, at køkkenet fungerer effektivt – også når tempoet er højt

Vi søger dig, som

  • Gerne har erfaring som opvasker (ikke et krav, men en fordel)

  • Er mødestabil og ansvarsbevidst

  • Trives med fysisk arbejde

  • Kan arbejde effektivt – også når der er travlt

  • Er en god kollega og hjælper, hvor der er behov

  • Er fleksibel og har mulighed for primært at arbejde aftener og weekender

  • Kan tale og forstå dansk eller engelsk

Vi tilbyder

  • Opstart hurtigst muligt

  • En uformel arbejdsplads med de allerbedste kollegaer

  • Flere personalefordele

  • Grundig oplæring

  • Startløn på 125 kr. i timen

Lyder det som noget for dig?

Så send dit CV og en kort ansøgning til job@meresmag.dk med emnefeltet "Opvasker, Mast Middelfart".

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Smag & Slægt ApS

Souschef søges til Mast i Middelfart

Middelfart

Er du typen, der elsker, når der er fart på?

Kan du lide at stå midt i service, have styr på detaljerne og samtidig sikre, at køkkenet spiller – både i dag, i morgen og næste uge?

Så er du måske vores nye souschef.

Hos Mast søger vi en fagligt stærk kok, som først og fremmest elsker at lave mad. Du bliver en aktiv del af køkkenet hver eneste vagt, står i service sammen med resten af holdet og går forrest, når tempoet stiger.

Samtidig bliver du ejerledelsens højre hånd og får et vigtigt ansvar for den daglige drift af køkkenet.

 

Hvem er vi?

Mast er smukt placeret direkte ved Lillebælt. Hver dag byder vi velkommen til både lokale stamgæster, turister, selskaber og livsnydere, som kommer for den gode mad, den maritime stemning og udsigten over vandet. Vi tror på godt håndværk, stærkt værtskab og en hverdag med højt tempo, høje ambitioner og masser af holdånd.

Du bliver en del af et køkkenteam bestående af dig, 2 kokke, 1 kokkeelev og 1 køkkenmedhjælper.

Restauranten drives i tæt samarbejde med ejerledelsen, som sætter den overordnede retning for koncept, menu og drift. Da ejerledelsen primært er baseret i Aarhus, søger vi en souschef, der trives med frihed under ansvar og kan sikre, at hverdagen i køkkenet fungerer, når beslutningerne skal omsættes til handling. Du bliver den centrale drivkraft i den daglige drift og får stor indflydelse på at sikre, at kvalitet, struktur og standarder bliver efterlevet hver eneste dag.

Din hverdag

Du kommer først og fremmest til at lave mad. Du skal være en aktiv del af produktionen, stå i service og bidrage til, at vores gæster får den allerbedste oplevelse.

Derudover får du ansvar for at:

  • Sikre at ugens produktion og prep er planlagt og klar

  • Udarbejde og følge op på ugens to-do-lister

  • Bestille varer og holde styr på lageret

  • Udvikle månedsmenuer sammen med resten af teamet

  • Sikre høj kvalitet på tallerkenen – også når du ikke er på vagt

  • Holde styr på egenkontrol og fødevaresikkerhed

  • Sikre at rengøring, oprydning og køkkenstandarder overholdes

  • Følge op på, at opgaver bliver løst og afsluttet

  • Sparre med ejerledelsen omkring drift, udfordringer og udvikling

Vi har selskaber i huset, men størstedelen af vores drift er a la carte.

Hvem er du?

Du er faglært kok og har erfaring fra et køkken, hvor kvalitet og tempo går hånd i hånd.

Du trives med ansvar, men du har ikke behov for at sidde på kontor eller holde møder hele dagen. Du vil hellere være der, hvor det sker.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har erfaring med a la carte og selskaber

  • Har naturligt overblik

  • Er struktureret og følger op på opgaver

  • Har høje standarder for hygiejne, rengøring og orden

  • Er god til at samarbejde og kommunikere

  • Kan holde hovedet koldt, når der er travlt

  • Synes det er fedt at få tingene til at spille

Hvad får du hos os?

  • En nøgleposition i køkkenet

  • Stor indflydelse på den daglige drift

  • Mulighed for at præge menuudviklingen

  • Tæt samarbejde med ejerledelsen

  • Et stærkt team med lærevillige kollegaer

  • Løn efter kvalifikationer

Vi søger ikke nødvendigvis den næste køkkenchef. Vi søger en souschef, der elsker sit håndværk, trives med ansvar og synes, det er superfedt at få et køkken til at spille.

Lyder det som dig?

Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag til job@meresmag.dk. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fjelsted Skov Hotel & Konference I/S

Tjener på fuldtid søges til Fjelsted Skov Hotel & Konference

Middelfart

På Fjelsted Skov Hotel & Konference søger vi en tjener på fuldtid med tiltrædelse den 1. september 2026. Vi venter dog gerne på den rette.

Hos os handler service ikke kun om at servere god mad og drikke. Det handler om at se gæsten, mærke stemningen i rummet og skabe en oplevelse, der føles personlig – uanset om gæsten nyder en kop kaffe før en konference, en rolig frokost i caféen eller en festlig aften i selskabslokalerne.

Vi leder efter dig, der holder af værtsrollen og trives med at have mennesker omkring dig. Du lægger mærke til de små ting: hvem der har brug for lidt ekstra i glasset, hvornår tempoet skal op, og hvornår gæsten bare skal have ro, nærvær og tid til at nyde den gode oplevelse. Du tager ansvar, arbejder struktureret og bidrager med både overblik og godt humør i hverdagen.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Servering af mad og drikke i vores café, ved konferencer og selskaber

  • At skabe en imødekommende, personlig og professionel gæsteoplevelse

  • At være med til at planlægge og strukturere dagens opgaver sammen med teamet

  • Oplæring og introduktion af nye kolleger

  • At bidrage aktivt til et godt, trygt og professionelt arbejdsmiljø

Vi forestiller os, at du:

  • Har minimum 3 års erfaring som tjener – gerne fra konference- eller hotelbranchen.

  • Er nærværende, ansvarsbevidst og stabil

  • Har blik for gæstens behov og forstår, at god service ofte ligger i detaljen

  • Kan bevare overblikket, også når dagen skifter retning

  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger.

  • Møder gæster og kolleger med varme, ro og godt humør

Hverdagen på Fjelsted Skov

Vores dagligdag består primært af konferencer, selskaber og drift af vores hyggelige café midt på hotellet. Her møder vi både stamgæster, kursister, virksomheder, turister, familier og festglade selskaber – og vi gør os umage med, at alle føler sig godt taget imod.

Vi kan godt lide at lære vores gæster at kende. Vi husker deres ønsker, deres vaner og de små detaljer, der gør en forskel. For os er god service ikke en standardløsning, men noget vi tilpasser den enkelte gæst og den enkelte situation.

Hotellet ligger omgivet af skov, søer og fin, fynsk natur. Det kan mærkes i stemningen hos os: her er plads til både professionalisme, ro, nærvær og ambitioner. I køkkenet arbejder vi med hjemmelavet mad fra bunden, lokale råvarer og egenproduktion, hvor det er muligt.

Vi råder over:

·         14 moderne selskabs- og konferencelokaler

·         Kapacitet til op til 200 konferencedeltagere i samme lokale

·         101 moderne dobbeltværelser

·         Skøn fynsk natur lige uden for døren

Et godt sted at arbejde

Fjelsted Skov er en familieejet virksomhed med et sundt og velfungerende arbejdsmiljø. Vi vægter ordentlighed, fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv højt – og det betyder meget for os, at flere medarbejdere har været her i mere end 20 år.

Du bliver en del af et hus med stærkt sammenhold på tværs af afdelingerne. Tonen er uhøjtidelig, stemningen er varm, og ambitionen er klar: Vi vil give vores gæster en oplevelse, de har lyst til at komme tilbage til.


Vi tilbyder

·         En alsidig hverdag med konferencer, cafédrift og selskaber

·         Gode arbejdsforhold og hjælpsomme kollegaer

·         Mulighed for fleksibilitet i vagtplanen

·         Fri i gennemsnit hver anden weekend

·         Vagter fordelt mellem morgen, aften og weekend

·         Løn efter HORESTA-overenskomst

Lyder det som noget for dig?

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning hurtigst muligt til restaurantchef Line Knudsen – lk@fjelstedskov.dk

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som en del af Fjelsted Skov Hotel & Konference.

Indrykket:29/05/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling