WorkWithUs
close-button
Favrskov
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
115
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
181 ledige stillinger i Randers lige nu

Region Midtjylland

Ortopædkirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Randers søger en speciallæge eller overlæge til hoftesektoren.

Randers

En stilling som speciallæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge.

En af vores 3 specialister skal efteruddannes, og vi søger derfor en ny kollega, som vil indgå i vores dygtige og produktive hofte-kirurgiske team.
 
Om stillingen
Hofte-sektoren har en stor ambulant og elektiv kirurgisk produktion. Vi har arbejdet målrettet med at omlægge forløb til sammedagskirurgi og anser nu dette for vores almindelige forløb.

Vi planlægger i løbet af efteråret 2026 at opstarte en 2-spors klinik til udredning i samarbejde med fysioterapeuter.

Ved behov kan der foregå relevant kirurgisk oplæring både hofte- og traumekirurgisk. Stillingen kan således være velegnet til en nyuddannet speciallæg, men vi byder også gerne en mere erfaren kollega velkommen.

Afdelingen har 2 speciallæger i tilstedeværelse i tidsrummet 15-18, hvorfor subakutte, mere komplekse operationer ofte kan afvikles i dette tidsrum i dynamisk dialog mellem sektorerne.

Afdelingen har traumemodtagelse med tilstedeværelsesvagt af ortopædkirurgisk bagvagt og for/mellemvagt - stillingen indgår i bagvagten, der er 12-skiftet. Vagthyppigheden varierer, men 7 vagter i en 12-ugers norm er det almindelige.

Vi ønsker en kollega med høj faglig ekspertise og lyst til uddannelse af yngre læger, fysioterapeuter, sygeplejersker og andet personale. Du skal have lyst til både at være kirurgisk ekspert og en god kollega - vi sætter pris på en uformel omgangstone og er afhængige af at alle bidrager til fællesskabet, så afdelingen kan være en god arbejdsplads for alle ansatte.

Vi forventer derudover

- at du deltager i forskning og udvikling og gerne går foran med nye projekter

- at du deltager i kvalitetssikring og arbejde med patientsikkerhed

- at du deltager i undervisning af lægestuderende

- at du gerne vil supervisere og uddanne yngre læger på daglig basis

Vi tilbyder

- en rigtig god afdeling med en dynamisk lægestab og gode relationer

- en flad ledelsesstruktur med mulighed for at få indflydelse

- muligheder for forskning med støtte fra hospitalets Forskningsstøtteenhed

- mulighed for yderligere oplæring indenfor fagområderne
 

Om Ortopædkirurgisk Afdeling
Ortopædkirurgisk Afdeling består af en lægestab på 37 læger, heraf 21 speciallæger. En skulderoverlæge er uddannelsesansvarlig ledende overlæge, og afdelingen har 2 kliniske lektorer ved Aarhus Universitet. Vi har KBU-læger, introlæger og HU-læger i uddannelse.

Afdelingen varetager hovedfunktion indenfor fagområderne håndkirurgi, traumatologi og  hofte/knæalloplastikkirurgi samt regionsfunktion indenfor fodkirurgi og skulder/albuekirurgi.

Afdelingen omfatter ambulatorium, sengeafdeling, korttidsafsnit og sårklinik. Operationer foregår på OP, dagkirurgisk og i ambulatoriet. Afdelingen har det lægefaglige ansvar for Skadestuen.

Afdelingen har fælles afdelingsledelse i overafdelingen Ortopædkirurgi, Operation og Intensiv og har dermed 2 cheflæger for hhv. ortopædkirurgi og anæstesi samt 1 chefsygeplejerske.

Se nærmere om Regionshospitalet Randers og afdelingen på www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/afdelinger/ortopadkirurgi/ eller www.fagperson.regionshospitalet-randers.dk/om-os/ambitioner-og-vardier/vision-og-strategi/ 
 

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
 
Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. 
 
Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Regionshospitalet Randers, Ortopædkirurgisk, Operation og Intensiv.
 
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge, lektor, PhD Michael Kjeldager Tjørnild, tlf. 2074 3410, mictjo@rm.dk

Overlæge, lektor, hoftesektor-ansvarlig Shahin Behzadi, tlf. 61272800, shabeh@rm.dk 

Din ansøgning
Ansøgningen skal være os i hænde elektronisk senest fredag den 21. august 2026, med dokumentation for uddannelse, specialuddannelse, tidligere beskæftigelse m.v. samt udfyldt skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland.
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag i uge 35.


Stillingen er en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Randers Social- og Sundhedsskole

Projektmedarbejder med uddannelse og erfaring inden for kommunikation

Randers

Har du en uddannelse inden for kommunikation – og erfaring med at omsætte budskaber til levende og målrettet formidling gennem video, billeder, tekst og grafisk opsætning? Har du samtidig lyst til at bringe dine kompetencer i spil i udviklingsprojekter på sundhedsuddannelsesområdet? Kan du arbejde struktureret, koordinere opgaver og samarbejde med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi leder efter.

Randers Social- og Sundhedsskole søger en engageret og initiativrig projektmedarbejder, der kan bidrage til flere udviklingsprojekter. Stillingen kombinerer kommunikationsarbejde med projektunderstøttende opgaver, hvor du både skal hjælpe med at formidle projekternes indhold og resultater og bidrage til den løbende koordinering og organisering af projektaktiviteter.

Stillingen er en projektansættelse på 25 timer om ugen i 15 måneder – med mulighed for forlængelse.

Om stillingen

Du bliver tilknyttet flere af skolens udviklingsprojekter, blandt andet ”Kulturmod” og ”Kønsbalance på velfærdsuddannelserne”. I projekterne vil du få en central rolle i at understøtte kommunikationsarbejdet – særligt i relation til video, tekst, publikationer og grafisk opsætning – samtidig med at du bidrager til praktiske og koordinerende projektopgaver.

I tæt samarbejde med kolleger og eksterne samarbejdspartnere skal du blandt andet:

  • Producere og bearbejde kommunikationsmateriale, herunder video, tekst, publikationer og visuelle materialer
  • Understøtte projekterne med formidling af aktiviteter, indsatser og resultater
  • Bidrage til koordinering, organisering og opfølgning på projektaktiviteter
  • Sikre kommunikation og videndeling mellem projekternes aktører

Om dig

Vi ønsker os, at du:

  • Har erfaring med opsætning og layout af publikationer
  • Har erfaring med produktion af film
  • Har erfaring med grafisk opsætning, gerne i InDesign
  • Har stærke kompetencer i formidling på sociale medier
  • Har erfaring med projektledelse og koordinering af udviklingsarbejde
  • Er kreativ og innovativ - og god til at samarbejde på tværs
  • Kan skabe struktur og overblik og holde retning hos mange forskellige aktører

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra uddannelses- eller velfærdsområdet – og gerne med samarbejder mellem kultur- og undervisningsinstitutioner.

Og skulle du ikke kunne tjekke af på listen ovenfor, men bare mener, at du er den rette kandidat, så lad os endelig vide hvorfor.

Vi tilbyder dig

  • En mulighed for at præge meningsfulde projekter med stor samfundsmæssig relevans
  • En arbejdsplads med dygtige og dedikerede kolleger og samarbejdspartnere
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for at tilrettelægge din egen hverdag
  • Et job hvor du kombinerer kreativitet med projektledelse

Om os

Randers Social- og Sundhedsskole uddanner og efteruddanner social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter samt pædagogiske assistenter, der ønsker en karriere, hvor de som dygtige faglærte kan yde professionelt omsorgs- og relationsarbejde.

 Vi er en selvejende statslig uddannelsesinstitution med afdelinger i Randers og Grenaa, hvor der går ca. 1.500 elever og kursister, og hvor vi er ca. 80 ansatte.

Vi er en levende skole, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd.

Du kan læse mere om skolen og vores uddannelser på vores hjemmeside her.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en tidsbegrænset deltidsstilling på 25 timer med ansættelse fra den 1. oktober 2026-31. december 2027.

Arbejdspladsen er primært på skolens adresse i Randers, men der kan være møder og aktiviteter på skiftende lokationer. Kørekort og egen bil er en fordel.

Stillingen aflønnes i henhold til gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Anette Degn Larsen, Leder af Læring og udvikling, mobil: 23281163 i disse tidsrum:

Fredag den 31. juli 2026 kl. 9.30-12.00

Fredag den 7. august 2026 kl. 12.00-14.00

Mandag den 10. august 2026 kl. 12.00-15.00

Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 12.00

Samtaler forventes afholdt i Randers fredag den 21. august 2026 fra kl. 8.30-14.30

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, race, religion eller andet etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Virksomheder i Favrskov kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.