WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
11

Hjemmepleje Hinnerup

Social- og sundhedsassistent til hjemmeplejen i Hinnerup

Favrskov

Social- og sundhedsassistent til en stærk og fagligt ambitiøs hjemmepleje i Hinnerup!

Vil du bruge din faglighed tæt på borgerne – og være en del af et velfungerende team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og skaber tryghed i hverdagen? Så er det måske dig, vi søger til Hjemmeplejen Favrskov Øst.


Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 37 timer om ugen med mødested i Hinnerup pr. 1. oktober 2026. Hos os får du en arbejdsdag med mening, variation og gode muligheder for at bruge og udvikle din faglighed.
Du bliver en del af Hjemmeplejen Favrskov Øst, hvor vi er organiseret i tre mindre, faste og tværfaglige teams med social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen om at skabe en tryg, dynamisk og fagligt stærk arbejdsplads – med borgerens livskvalitet og behov i centrum.

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en alsidig hverdag med spændende faglige udfordringer. Vi arbejder efter ældreloven med fokus på helhedspleje, og dine opgaver vil derfor spænde bredt over rehabilitering, sygepleje og plejeopgaver. Du arbejder selvstændigt en stor del af dagen, men du står aldrig alene – du bliver en del af et stærkt team, hvor kollegerne altid er klar til sparring og støtte. Vi prioriterer, at medarbejderne møder borgerne på flere tidspunkter af døgnet, fordi det giver kontinuitet og kvalitet. Stillingen indebærer derfor arbejde i både dagvagt og aftenvagt. I aftenvagt bliver du den ansvarshavendes højre hånd, og det kræver både overblik, omstillingsparathed og mod på ansvar.

Vi søger dig, der:
  • er fagligt stolt og motiveres af at gøre en forskel for borgerne.
  • trives med at være sparringspartner for social- og sundhedshjælpere og ufaglærte kolleger.
  • kan lide en varieret arbejdsdag med både travlhed, ansvar og uforudsigelighed.
  • lægger vægt på et godt samarbejde med borgere, pårørende og kolleger.
  • arbejder selvstændigt, fleksibelt og stabilt.
  • bidrager til et godt arbejdsmiljø med en åben, anerkendende og løsningsorienteret tilgang.

Om os
I Hjemmeplejen Favrskov Øst arbejder vi for, at borgerne har tillid til, at hjælpen er der, når de har brug for den. Vi støtter borgerne i at være herre i eget liv og tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer, ønsker og muligheder – så borgeren kan leve sit liv, hele livet.

Hos os får du:
  • et stærkt arbejdsfællesskab, hvor vi sætter borgerne i centrum.
  • en hverdag med fokus på faglighed, læring og kompetenceudvikling.
  • tæt tværfagligt samarbejde med blandt andre sygeplejersker og terapeuter.
  • en arbejdsplads med forskellighed, humor og plads til at være sig selv.
Vi anvender tablets til dokumentation i den elektroniske journal Cura. Det er nødvendigt, at du har kørekort til personbil.

Yderligere oplysninger
I Hjemmeplejen Favrskov Øst hjælper vi borgere i Hinnerup og omegn, som er visiteret til sygepleje og helhedspleje.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte områdeleder Mette Petersen på telefon 30 16 74 78.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist:
Der er ansøgningsfrist 23. august 2026

Samtaler:
Ansættelsessamtalerne foregår fredag 28. august 2026

Søg jobbet:
Send din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Ergoterapeut til barselsvikariat, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Favrskov

Et barselsvikariat som ergoterapeut ved Hospitalsenhed Midt, Kognitivt Subspeciale, Sengeafsnit 11, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, er ledigt til besættelse i perioden 1. oktober 2026 til 31. marts 2027, evt. med mulighed for forlængelse. 

Stillingen er på fuld tid, og arbejdstiden er fordelt på dag, aften og weekend.

Om stillingen
Vi søger en autoriseret ergoterapeut som:

  • har viden om neurologi 
  • har erfaring med at praktisere specialiseret neurorehabilitering
  • har viden om hjernens opbygning og funktioner samt følger efter hjerneskade og erfaring med at formidle denne viden til patienter og pårørende
  • har viden om funktionelle lidelser og gerne erfaring med højtspecialiseret rehabilitering af patienter med denne diagnose
  • har erfaring med behandling af patienter med aktivitetsproblemer som følge af mentale funktionsnedsættelser, herunder påvirket kognition, emotion og motivation
  • har viden om og erfaring med neuropædagogik, herunder udarbejdelse og anvendelse af neruopædagogiske strategier i praksis
  • har erfaring med pårørendesamarbejde
  • har relevante monofaglige kvalifikationer relateret til de ergoterapeutiske opgaver i den neurorehabiliterende opgaveløsning og kan anvende disse selvstændigt i praksis
  • har gode relationelle og kommunikative kompetencer 
  • har respekt for andres faglighed og kan bidrage monofagligt i et tværfagligt samarbejde
  • ønsker at bidrage aktivt til såvel mono- som tværfaglig udvikling 
  • ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø
  • trives på en dynamisk arbejdsplads, hvor der løbende sker justeringer og udvikling i forhold til patientopgaven


Til gengæld tilbyder vi

  • en organisation med faglighed og udvikling i fokus
  • et afsnit med et højt monofagligt og tværfagligt niveau
  • et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag
  • en organisation med gode muligheder for mono- og tværfaglig kompetenceudvikling
  • engagerede og kompetente kollegaer, som brænder for neurorehabilitering
  • et godt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på patientens behov
  • struktureret mono- og tværfaglig introduktion til afsnittets organisering af patientforløb 


Som ergoterapeut i Kognitivt Subspeciale vil du skulle arbejde med fokus på både for krops- aktivitets- og deltagelsesniveau. Patientgruppen rummer patienter med komplekse mentale funktionsnedsættelser, hvilket kræver en høj grad af kreativitet i dine ergoterapeutiske interventioner i patientens neurorehabiliteringsforløb.

Fagligheden er naturligvis i højsæde, samtidig med at vi vægter et godt arbejdsmiljø. Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.

Om Sengeafsnit 11
På sengeafsnit 11 varetages rehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade samt patienter med funktionelle lidelser/BDS.

På Sengeafsnit 11 tilrettelægges patienternes rehabilitering med fokus på såvel individuel-, gruppe-, hverdags- og hjemmerehabilitering. Der er op til 20 patientforløb på afsnittet i alt.

Om afdelingen/centret
Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Det betyder, at vi besidder den højeste ekspertise inden for neurorehabilitering og modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn. Neurorehabiliteringen er organiseret i fire subspecialer: Subspeciale for tidlig Neurorehabilitering, Sensomotorisk Subspeciale, Kognitivt Subspeciale samt Subspeciale for børn og unge. Til alle subspecialer er tilknyttet en klinik.

Kognitivt Subspeciale behandler overvejende patienter med kognitive, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, som er en direkte eller indirekte følge af hjerneskaden. Derudover har en del patienter tillige sensomotoriske problemstillinger. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen.

Vi arbejder i tværfaglige interdisciplinære teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her https://www.hospitalsenhedmidt.dk/
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Iben Juul, Sengeafsnit 11, på telefon 78419209 eller på mail: iben.juul@midt.rm.dk

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest fredag den 07. august 2026. 

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 24. august 2026 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sjældent udbudt vikariat på 12 måneder på sengeafsnit 11 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter for den rette sygeplejerske

Favrskov

Er høj faglighed og specialiseret viden vigtigt for dig? Er du vild med at arbejde tværfagligt og nysgerrig på at få viden fra andre faggrupper? Prioriterer du relationsarbejde højt og værdsætter det tætte samarbejde med patient og pårørende? Ønsker du at indgå aktivt i et arbejdsmiljø, hvor tryghed, ærlighed, rummeligt og godt humør er grundlaget for alt andet? Så skal du søge denne stilling!

Vikariatet er på 37 timer om ugen og løber i perioden 1. oktober 2026 - 30.september 2027.
Vikariatet består af blandede vagter og indebærer ligeledes weekendarbejde (ca hver 3. weekend)

På Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandler vi patienter med kognitive, sensomotoriske, emotionelle, motivations- og adfærdsmæssige funktionsforstyrrelser, som en direkte eller indirekte følge efter en senhjerneskade. Udover neurorehabilitering til senhjerneskade tilbydes også intensiv rehabilitering til patienter med Funktionel Lidelse

Vi arbejder i tværfaglige interdisciplinære teams omkring den enkelte patient. Det primære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med logopæder, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Neurosygeplejen på S11 kræver specifikke kompetencer hos sygeplejersken på grund af den særlige kompleksitet. Forudsætninger for høj faglig kvalitet i neurosygeplejen er viden om hjernen, følger efter hjerneskade, kognitive funktionsforstyrrelser, neuropædagogik, samt psykiatri / psykologi. 

Fokus for neurosygeplejen på s11 er forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er fokus på at øge patienternes evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdags aktiviteter, med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende. 

Patientgruppen rummer meget komplekse kognitive og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din sygeplejefaglige tilgang i patientens neurorehabilitering.

I vikariatet tilbyder vi dig:

  • Planlagt introduktionsprogram. 
  • Tilknytning til mentor under introduktionsforløbet. 
  • Et job hvor udvikling og forskning er en del af rehabiliteringsopgaven og dermed prioriteres højt i hverdagen. 
  • Hjælp af dine kolleger og din ledelse til at prioritere i dine opgaver, så du trives og så patientens rehabiliteringsforløb bliver bedst muligt ud fra de givne rammer. 
  • En arbejdsplads hvor høj faglighed er i højsædet
  • Et godt kollegialt miljø med humor, rummelighed og seriøsitet 
  • En ledelse, som er meget opmærksom på den enkelte medarbejders trivsel og som til stadighed i fællesskab med medarbejderne arbejder for at bibeholde et godt og positivt arbejdsmiljø. 

Vi forventer at du som sygeplejerske:

  • ønsker at være i et afsnit, hvor patientinddragelse og relationen til patient/pårørende har meget høj prioritet i det daglige arbejde. 
  • ønsker at øge din viden indenfor neurorehabilitering, især inden for sygepleje til patienter med kognitive funktionsforstyrrelser. 
  • har lyst til at øge din viden om Funktionelle lidelser og til at udvikle dine kompetencer inden for rehabilitering af denne patientgruppe sammen med dine kolleger. 
  • har personlige kompetencer i forhold til at kunne være i relationen med patienter med svære kognitive forstyrrelser 
  • har erfaring med at samarbejde med kriseramte pårørende. 
  • har respekt for andres faglighed, og lyst til og gerne erfaring med interdisciplinært teamarbejde 
  • ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø 
  • trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende vil ske udvikling i forhold til patientopgaven og kan aktivt bidrage til denne udvikling.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her www.hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Mie Weinreich på telefonnummer: 78419260 

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 6. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 13. august 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske til Sengeafsnit 1 på Hammel Neurocenter 

Favrskov

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling pr. 1. oktober 2026. Stillingen er på 37 timer. Det hører med til stillingen, at der er weekendvagter, og at der ud over dagvagter vil være vagtarbejde, primært i form af nattevagter.

Sengeafsnit 1
er ét ud af ti sengeafsnit på Hammel Neurocenter. Vi har 8 sengepladser, og vores tværfaglige kerneopgave er neurorehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade.

Som sygeplejerske har man både et tværfagligt fokus i teamsamarbejdet omkring hele tilrettelæggelsen af patientforløbet samt et monofagligt fokus i forhold til varetagelse af patientens sygeplejemæssige behov.

Vi er en personalegruppe med faglige ambitioner
Du skal med dine kompetencer se dig ind i en personalegruppe, der er kendetegnet ved, at vi får energi i arbejdet med at hjælpe den hårdt ramte patient videre i sin udvikling og tilværelse. Patientforløbene er af længere varighed og generelt præget af høj kompleksitet.

Vi arbejder derfor meget bevidst med relationsdannelse og tæt samarbejde med både patienten og de nære pårørende.

Det tværfaglige teamsamarbejde er alfa og omega i neurorehabiliteringen, og vi har stor erfaring i at få det til at lykkes.

Vi har et godt arbejdsmiljø og har hele tiden fokus på, hvordan vi i fællesskab kan fremme trivsel og kollegialt samspil sideløbende med høj kvalitet, udvikling og uddannelse.

Vi tilbyder et vel tilrettelagt introduktions- og oplæringsprogram
10-12 hele kursusdage, mentorordning og sidemandsoplæring omkring de afsnitsspecifikke forhold. Og vi har etableret et refleksionsforum for de mest nyansatte, hvor man gennem ½-1 år har mulighed for at få sparring omkring de oplevelser, man har.

Vi vægter løbende kompetenceudvikling højt - for såvel nye som mere erfarne.

Lyder det spændende?
Så send os din ansøgning. Vi glæder os til tale med dig om en plads i personalegruppen. 

Der er ikke krav om særlige faglige forudsætninger, og vi tager ligeså gerne imod en nyuddannet sygeplejerske som en erfaren. 

Vil du vide mere?
 Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske Birgit Haahr på tlf.: 61142498

Hammel Neurocenter
er Vestdansk Center for den højt specialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi beskæftiger næsten 600 medarbejdere i alt og har en stor forskningsenhed samt et vel fungerende uddannelsescenter.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 9. august 2026.
Samtaler forventes afholdt den 18. august 2026.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Fysioterapeut til barselvikariat på Sengeafsnit 2, sensomotorisk subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Favrskov

Vi søger en fysioterapeut til et barselvikariat i perioden 1/10 2026 – 30/4 2027, med mulighed for forlængelse på Sengeafsnit 2, sensomotorisk subspeciale, Regionshospitalet Hammel Neurocenter. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Arbejdstiden omfatter dag-, aften og weekendarbejde. 
 

Vi søger en fysioterapeut der:

  • Deler vores engagement i den højtspecialiserede neurorehabilitering for svært hjerneskadede patienter.
  • Har lyst til at specialisere sig inden for neurorehabilitering.
  • Kan sætte sine erfaringer og viden i spil ind i neurofysioterapien og ind i det tværfaglige samarbejde.
  • Ønsker at bidrage aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Trives på en dynamisk arbejdsplads hvor der løbende sker justering og udvikling i forhold til patientopgaven

Kan du nikke genkendende til disse udsagn, er du måske vores nye kollega på Sengeafsnit 2 på Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Som fysioterapeut ansat på Sengeafsnit 2 får du:

  • Et spændende og udfordrende job med mulighed for en varieret arbejdsdag 
  • En afdeling med et højt mono- og tværfagligt niveau. Du får ca. 55 engagerede og kompetente kolleger, der brænder for neurorehabilitering. Heraf 8 fysioterapeuter.
  • Et godt tværfagligt team-samarbejde med fokus på patienten. 
  • Tilknytning til et af de 3 teams i afsnittet, hvor du sammen med 1-2 fysioterapeutkolleger samt ergoterapeut- og sygepleje/sosa-kolleger har ansvaret af neurorehabiliteringen af 3-4 patienter.
  • En afdeling der arbejder med at kombinere ergonomi med behandlingskoncepter, og som blandt andet har fokus på hensigtsmæssig anvendelse af hjælpemidler til forflytning og træning.
  • En struktureret monofaglig såvel som tværfaglig introduktion. Som nyansat får du tildelt en mentor fra egen faggruppe.
  • Mulighed for at udvikle dine neurofysioterapeutiske kompetencer, bl.a. ved jævnlig sparring med kolleger, undervisning og kurser.
  • En afdeling som samarbejder med vores forsknings- og udviklingsenhed

Om Sengeafsnit 2
Sengeafsnit 2 er en del af det sensomotoriske subspeciale og behandler patienter hvor følgetilstanden til den erhvervede hjerneskade overvejende er præget af svære sensomotoriske problematikker f.eks. føle- og sanseforstyrrelser, pareser, dysfagi og/eller dystoniske tilstande. Samtidig har mange patienter kognitive vanskeligheder som for eksempel bevidsthedsforstyrrelser, afasi, apraksi eller neglekt. 

Vi arbejder i tværfaglige teams omkring den enkelte patient. Det nære team består af fysioterapeuter, ergoterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlig læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætister.

Som fysioterapeut er du ansat i afsnittet og dagen planlægges i samarbejde med dine tværfaglige kolleger med udgangspunkt i patienternes behov og målsætningerne for neurorehabiliteringen.

Den fysioterapeutiske tilgang er kendetegnet ved:
Klinisk ræssonnering som omdrejningspunkt for undersøgelse og behandling af personer med erhvervede hjerneskader, med henblik på optimering af personens handlekompetence gennem motorisk læring og motorisk kontrol. Der tages udgangspunkt i ICF-modellen/personens behov på krops-, aktivitets- og deltagelsesniveau.

Den neurofysioterapeutiske intervention tager udgangspunkt i krop og bevægelse, hvor optimering af den hjerneskadede persons kropslige og kognitive ressourcer er i fokus. 

Neurofysioterapeutiske fokusområder er overvejende:

  • Vurdering af funktionsevne, med henblik på afdækning af ressourcer og problemfelter, som udgangspunkt for målsætning for den monofaglige og tværfaglige neurorehabiliteringsindsats.
  • Neuropædagogisk tilgang i forhold til personer med kognitive problemer
  • Træning af motorisk kontrol. Fra at træne forudsætninger til at træne i funktioner/aktiviteter. 
  • Vurdering og udarbejdelse af forflytningsbeskrivelser
  • Kontrakturprofylakse og -behandling
  • Respirationsfysioterapi
  • Styrke- og udholdenhedstræning
  • Konditionstræning  
  • Træning i grupper og på hold
  • Ergonomi i forhold til tværfaglige samarbejdspartnere
  • Afprøvning og tilpasning af hjælpemidler 
  • Tilrettelæggelse af udskrivelse

Patientgruppen rummer meget komplekse fysiske og/eller kognitive problemstillinger og kræver derfor ofte en høj grad af kreativitet i forhold til at bruge din fysioterapeutiske tilgang i patientens neurorehabilitering.

Fagligheden er naturligvis i højsædet, samtidig med at vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø. Vi tilskynder hinanden til løbende at reflektere over egen praksis, hvilket bidrager til at styrke den faglige udvikling.

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN):

Regionshospitalet Hammel Neurocenter er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og vi besidder derfor den højeste ekspertise på dette område. RHN modtager svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark, dvs. Jylland og Fyn. 

Neurorehabiliteringen på RHN er organiseret i fire subspecialer: Tidlig neurorehabilitering, sensomotorisk subspeciale, kognitivt subspeciale og subspeciale for børn og unge. Til alle subspecialer er tilknyttet en klinik. 

Regionshospitalet Hammel Neurocenter har 84 behandlingspladser og behandler årligt 700 patienter. Der er ca. 520 ansatte, heraf 60 fysioterapeuter og 60 ergoterapeuter.
Se nærmere om Hammel Neurocenter på Hammel-neurocenter

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her hospitalsenhedmidt.dk 
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
ledende terapeut Kirstine Kjelsmark Nielsen, mail: kistolse@rm.dk. Tlf. 28307392

Din ansøgning 
Din ansøgning vedhæftet eksamensbevis, autorisations ID og andet skal sendes elektronisk og være os i hænde senest den 20. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 26. august 2026

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sundhedsplejen Hovvej

Spæd- og småbørnssundhedsplejerske til Favrskov Kommune

Favrskov

Er du sundhedsplejerske og brænder du for at gøre en forskel for børn og unges sundhed i Favrskov Kommune, er du måske vores nye småbørnssundhedsplejerske?
Vi søger en sundhedsplejerske til en fast stilling som er forankret i småbørnsteamet med tiltrædelse 1. oktober 2026. Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid. Du kan søge stillingen selv om du ønsker færre timer, men så vidt muligt ikke mindre end 30 timer om ugen.

Dine faglige kvalifikationer
  • Du er uddannet sundhedsplejerske og har særlig interesse for og gerne erfaring med at levere sundhedspleje til spæd- og småbørn
  • Du er fagligt velfunderet og evner at skabe tillidsfulde relationer til familierne
  • Du har et godt overblik og er dygtig til at prioritere og planlægge din tid og sundhedsplejens tilbud i en hverdag med mange bolde i luften
  • Du har en god forståelse af sundhedsplejens kerneopgave, og ved, hvornår du skal involvere andre faggrupper og samarbejdspartnere
  • Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med overvægtsindsatser til børn.

Dine personlige kvalifikationer
  • Du trives med at arbejde selvstændigt, og har samtidig fokus på det gode tværgående samarbejde med sundhedsplejekolleger og andre relevante samarbejdspartnere
  • Du er positiv og imødekommende af natur og møder andre med hjælpsomhed og nysgerrighed
  • Du har en konstruktiv og løsningsorienteret tilgang til de udfordringer, du møder.

Om arbejdspladsen
Sundhedsplejen er organiseret i Social og Sundhed og er specialiseret i en opdelt ordning med hhv. skolesundhedspleje og spæd- og småbørnssundhedspleje. Der er 17 sundhedsplejersker: 9 i småbørnsteamet, 7 i skoleteamet og en sundhedsplejerske der varetagetager samtaler med familier med efterfødselsreaktioner. Derudover har vi en sundhedsplejerskestuderende og en sekretær.

Geografisk er vi placeret i sundhedscentre i Hadsten, Hammel og Hinnerup og servicerer dermed på tværs af kommunen.

Ud over sundhedsplejens faste tilbud til spæd- og småbørn og skolebørn, tilbyder vi særlige forløb til børn med overvægt (Vanebryderne) og til børn og unge med inkontinens (Børneinkontinensklinik). Vi har også særlige forløb for forældre, der oplever udfordringer i forældrerollen. Her arbejder vi ud fra tryghedscirklen.

Du kan læse meget mere om vores tilbud til på kommunens hjemmeside: Sundhedsplejen | Favrskov.dk

Yderligere oplysninger
Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort, da du skal kunne transportere dig rundt i kommunen.

Vil du høre mere om stillingen er du velkommen til at kontakte sundhedschef Mette Bødiker Vestergaard (telefon: 24790331) eller TR Lea Mølgaard Kaysen (telefon: 29614084).

Samtale
Vi afholder samtaler mandag den 21. august 2026 i Sundhedscenteret Inside, Dalvej 1, 8450 Hammel.

Søg jobbet
Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Vi beder dig sende din ansøgning til Favrskov Kommune via nedenstående link. Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet Hinneruplund

Social- og Sundhedsassistent til nattevagt på Hinneruplund plejehjem

Favrskov

Vil du være med til at skabe trygge nætter – og blive en del af et plejehjem i udvikling?
På Hinneruplund er vi i gang med at skabe en arbejdsplads, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd. Vi er ikke i mål endnu, men vi er godt på vej – og vi søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til at være med på rejsen.
Hinneruplund er et plejecenter med 63 boliger fordelt på tre teams, herunder et skærmet afsnit for borgere med demens. Vi arbejder hver dag for at skabe et hjem med omsorg, nærvær og høj faglig kvalitet. Samtidig er vi i gang med at udvikle en kultur præget af ansvar, samarbejde, psykologisk tryghed og faglig stolthed.

Om stillingen
Stillingen er primært nattevagt. For at bevare kendskabet til huset og den daglige drift indgår du desuden i 6 dagvagter over en 12-ugers vagtplan. Den øvrige arbejdstid er nattevagter.
Som nattevagt er du en vigtig del af beboernes hverdag. Du er med til at skabe ro, tryghed og høj faglig kvalitet gennem natten og har en central rolle i at sikre gode overgange mellem vagtlagene.
Du bliver en del af et stærkt nattevagtsteam, hvor tre medarbejdere altid er på arbejde sammen. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og derfor hjælper og sparrer vi med hinanden gennem hele vagten.
Derudover har nattevagten et tæt samarbejde med både udegruppen og de udekørende sygeplejersker, hvor alle bidrager med faglig sparring og støtte, når der er behov. Du står derfor aldrig alene med de komplekse opgaver.

Vi søger dig, der
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • bevarer overblikket og træffer faglige beslutninger – også når huset er stille
  • bidrager positivt til samarbejdet og den kultur, vi er ved at bygge op
  • møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, nærvær og ordentlighed
  • har lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor udvikling og forandring er en naturlig del af hverdagen.

Hos os får du
  • en arbejdsplads med høje ambitioner for både faglighed og arbejdsmiljø
  • engagerede kolleger, som hjælper hinanden – også om natten
  • en synlig og nærværende ledelse
  • mulighed for at præge udviklingen af Hinneruplund

Praktisk
  • Primært nattevagter med 6 dagvagter over 12 uger
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte plejehjemleder Gitte Haugaard på telefon 24 63 38 08

Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde dig velkommen på Hinneruplund. Måske er du den kollega, der skal være med til at skabe trygge nætter og samtidig sætte dit præg på den fortsatte udvikling af vores plejehjem.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Faglig stærk kollega til et arbejdsfællesskab med fokus på nærvær - botilbuddet Tagdækkervej i Hammel, Specialområde Hjerneskade

Favrskov

Vil du bruge din faglighed og opbygge nærværende relationer til mennesker med erhvervet hjerneskade? Er du omsorgsfuld og engageret og har du lyst til at arbejde et sted, hvor vi sætter pris på din faglighed og prioriterer din personlige udvikling? 

Så har vi en ledig stilling i bostøtte 3 på Tagdækkervej i Hammel pr. 1.10.2026 eller snarest muligt.

Hvad får du hos os?

Du bliver en del af en afdeling og et hus, hvor vi vægter relationer, nærvær og humor højt. Vi arbejder tværfagligt og er parate til både at lære og videregive kompetencer til hinanden. Målet er at sikre en metodisk fagligt begrundet praksis, som altid har fokus på den enkelte borgers hverdagsliv og trivsel. 

Herudover kan du se frem til: 

  • Grundig oplæring med mentorordning og introduktionsvagter
  • En arbejdsplads med mulighed for fordybelse og nærvær med borger
  • En arbejdsplads med synlig og nærværende ledelse
  • Et levende og inkluderende arbejdsmiljø med mulighed for faglig og personlig udvikling i trygge rammer
  • Et stærkt fællesskab med dygtige og engagerede kolleger på tværs af flere afdelinger
  • Kontinuerligt faglig vejledning og supervision fra konsulenter i Specialområde Hjerneskade
  • Kompetenceudvikling, f.eks. Specialområde Hjerneskades uddannelse "Fagpilot"
Dine arbejdsopgaver:

Som vores nye kollega bliver du en faglig nøgleperson i borgernes hverdag og et omdrejningspunkt i deres trivsel og udvikling. Overordnet er dine opgaver: 

  • At støtte borgerne i alle dagligdagens aktiviteter
  • At have fokus på FFV-beskrivelser, 12 sundhedsfaglige områder samt det pædagogiske arbejde med afsæt i LA2U
  • At samarbejde med pårørende, praktiserende læge, kommunale aktører og aktivitetstilbud
  • At samarbejde tværfagligt i en afdeling med flere fagligheder
  • At arbejde efter individuelle mål- og udviklingsorienterede indsatser hos borgeren
  • At vedligeholde borgernes kommunikative, kognitive og fysiske færdigheder
  • At udføre kort og præcist dokumentation
Vi forestiller os, at du:
  • Er uddannet som sygeplejerske, social- og sundhedsassistent, social- og sundhedshjælper, pædagog, pædagogisk assistent, ergoterapeut eller fysioterapeut
  • Er fagligt dygtig og stærk i at opbygge og vedligeholde relationer
  • Er aktiv ind i det tværfaglige arbejde omkring borger og bidrager til kreative løsninger
  • Er aktiv i team arbejde, hvor du sammen med dine kollegaer tydeliggører faglige tilgange
  • kan lide at være i en hverdag, som kan være afvekslende og uforudsigelig 
  • har et godt overblik også i pressede situationer
  • bidrager aktivt til at have et sundt arbejdsmiljø og trivsel på arbejdspladsen
  • ser kvalitet i at være i PDAL situationer omkring borgernes plejerutiner 
Praktisk: 

Stillingen er på 30-37 timer pr. uge med dag og aftenarbejde, fordelt på alle ugens dage. Weekendarbejde enten hver 2. eller 3. weekend, afhængigt af timetal.

Hvis ovenstående har fanget din interesse, så ser vi frem til at modtage din ansøgning. 

Ansøgningsfrist. D. 16. August kl. 12:00 2026. Samtaler bliver afviklet den 19.08.2026

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte: Afdelingsleder Karina Bøgholm på tlf. 29120475 

Om Specialområde Hjerneskade:

Tagdækkervej er en del af Specialområde Hjerneskade under socialområdet i Region Midt. Specialområde Hjerneskade består af fem døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse med om Specialområde Hjerneskade på www.soh.rm.dk 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet Møllegården

Social- og sundhedsassistent til Plejehjemmet Møllegården

Favrskov

Plejehjemmet Møllegården i Hadsten søger en engageret og dygtig social- og sundhedsassistent til vores team i klynge C

Stillingen er en fuldtidsstilling. Vi arbejder i to vagtlag, og du har mulighed for at arbejde hver anden eller tredje weekend. Vi er i gang med at implementere dialogbaseret vagtplan, hvor du vil få indflydelse på egen arbejdstid.

Du bliver en del af at trygt og nærværende miljø med fokus på høj faglighed, og hvor samarbejdet og arbejdsmiljøet er i højsædet. I tæt samarbejde med kolleger, ledelse, pårørende og andre relevante samarbejdspartnere arbejder vi med tilgangen personcentret omsorg i praksis. Beboernes selvbestemmelse, livshistorie og individuelle behov er i centrum for den daglige pleje og omsorg.

Hvem er vi:
Plejehjemmet Møllegården består af 4 Klynger, hvor der i Klynge A, B og C rummer 10 lyse lejligheder og fælles arealer. Klynge D, som er vores skærmede enhed, har 13 lejligheder, der er særligt indrettet til beboere med demens.

Vi søger dig, som er:
  • Uddannet social- og sundhedsassistent
  • Kan arbejde selvstændigt og er en holdspiller
  • Er empatisk og omsorgsfuld med et ønske om at gøre en forskel
  • Aktivt anvender faglige refleksion for at udvikle egne kompetencer
  • Ønsker faglig udvikling og bidrager til et godt arbejdsmiljø
  • Har gode kommunikationsevner med både beboere, pårørende og kollegaer
  • Fleksibel

Dine primære opgaver vil være:
  • Udføre sundheds- og sygeplejefaglige opgaver
  • Medvirke til at udarbejde socialpædagogiske handleplaner
  • Videreformidle din faglige viden og erfaringer til kollegaer for at styrke det tværfaglige samarbejde
  • Forebygge sygdomsforværring og indlæggelse gennem tidlige indsatser
  • Sikre korrekt dokumentation af plejeindsatser, observationer og ændringer i beboernes helbred.
Du får en grundig introduktion, så du kommer godt fra start.

Ansøgningsinformation
Ønsker du at vide mere om stillingen eller komme forbi på besøg, er du velkommen til at kontakte assisterende leder, Heidi Duelund på tlf. 29 21 80 67 eller på mail: hedu@favrskov.dk

Vi ønsker stillingen besat senest 1. september eller 1. oktober 2026. Indkaldelse til samtale sker løbende.
Ansøgningsfrist 14. august 2026
Løn i henhold til gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Botilbud Elbæk

Sundhedsfaglig koordinator søges til Botilbud Elbæk

Favrskov

Vil du bringe din sundhedsfaglige tilgang endnu mere i spil – tæt på borgerne og med ansvar for kvaliteten i de sundhedsfaglige indsatser?

Så har du nu mulighed for en central rolle på Botilbud Elbæk.
Hos os bliver du en nøgleperson i at sikre faglig kvalitet, sammenhæng og udvikling i det sundhedsfaglige arbejde – samtidig med at du bevarer en tæt kontakt til borgerne.

Din rolle hos os
Hos Botilbud Elbæk får du en nøglerolle. Du er den, der skaber overblik, sikrer kvalitet og får de sundhedsfaglige indsatser til at hænge sammen – uden at miste det vigtigste: relationen til borgerne.
Stillingen er en kombination af borgernær praksis og faglig koordinering, hvor begge dele er lige vigtige. Stillingen indebærer at du om morgenen hjælper med at støtte og ledsager borgerne til dagtilbud, og resten af dagen varetager opgaven som sundhedsfaglig koordinator. Arbejdstiden ligger i hverdagen kl. 6.45-15, men der kan forekomme møder eftermiddage og aftener.

Om Botilbud Elbæk
Botilbud Elbæk er et dynamisk og levende tilbud med plads til 39 beboere fordelt på 2 grupper. Målgruppen er voksne borgere med udviklingshæmning i varierende grad, som har behov for støtte og hjælp ud fra en individuel pædagogisk tilgang. Nogle borgere har foruden udviklingshæmning diagnoser som f.eks. autisme, ADHD og angst.
Borgerne har varierende grad af selvstændighed i forhold til personlig hygiejne, ernæring samt af- og påklædning. Nogle er delvist selvhjulpne, mens andre er afhængige af fuld støtte i ADL. Indsatserne tilrettelægges med aktiv borgerinddragelse og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og ønsker med fokus på værdighed, patientsikkerhed og forebyggelse af komplikationer.
Som ny medarbejder på botilbud Elbæk vil du indgå i en medarbejdergruppe som er tværfagligt sammensat.
Vores socialfaglige arbejde har afsæt i en rehabiliterende tilgang, hvor der arbejdes ud fra borgernes individuelle handleplan og delmål. Grundet borgernes funktionsnedsættelser er der er skarpt fokus på de sundhedsfaglige indsatser, hvor vi for at styrke tværfagligheden, ønsker at ansætte en sundhedsfaglig koordinator.

Dine opgaver
Om morgenen
  • Støtte og motivere borgere i forbindelse med morgenrutiner
  • Udføre plejeopgaver
  • Hjælpe borgere godt afsted i dagtilbud
  • Skabe struktur, ro og tryghed i overgangen fra hjem til dagtilbud
  • Samarbejde tæt med det øvrige personale omkring borgernes behov

Sundhedsfaglig koordinator funktion
  • Koordinere og sikre kvalitet i de sundhedsfaglige indsatser
  • Dispenserer medicin
  • Understøtte medarbejdere i sundhedsfaglige problemstillinger
  • Sikre dokumentation og opfølgning i relevante systemer
  • Bidrage til implementering af retningslinjer og procedurer
  • Samarbejde med læger, sygehuse, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • Deltage i faglig sparring og udvikling af den sundhedsfaglige praksis
  • Medvirke til undervisning og vejledning af medarbejdere på Botilbud og Dagtilbud
  • Udarbejde dagsorden til medicin- og personalemøder, have overblik og uddelegere opgaver

Vi søger dig, som
  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har en stærk sundhedsfaglig profil og arbejder systematisk og reflekteret
  • Har erfaring med komplekse borgerforløb og kan bevare overblik i en alsidig hverdag
  • Trives i en rolle med både klinisk praksis og faglig koordinering
  • Har fokus på kvalitet, patientsikkerhed og dokumentation
  • Har gode formidlings- og samarbejdsevner
  • Har lyst til at understøtte og udvikle kollegers faglighed igennem undervisning
  • Arbejder selvstændigt, men ser værdi i det tværfaglige fællesskab

Vi tilbyder
  • En spændende og varieret stilling, hvor du både arbejder tæt sammen med borgere og samtidig får mulighed for at bruge og udvikle dine sundhedsfaglige og koordinerende kompetencer
  • Mulighed for at præge og udvikle den sundhedsfaglige indsats
  • En engageret og fagligt stærk medarbejdergruppe
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og faglig udvikling
  • Relevant introduktion og løbende sparring
  • Tilknytning til det sundhedsfaglige netværk i Voksen Handicap

Løn og ansættelse vilkår
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastansættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelsen at du til enhver tid kan fremvise gyldigt kørekort.

Ugentligt timetal: 37

Forventet tiltrædelse: 1. oktober

Sidste frist for ansøgning: 16. august 2026

Samtaler afholdes mandag 24. august 2026

Du vil til samtalen skulle undervise ansættelsesudvalget i en bunden opgave.

Hvis du gerne vil høre mere, kan afdelingsleder Ina kontaktes på telefon 21 16 22 97 (dog ikke i 27 og 28) eller på mail inas@favrskov.dk

Botilbud Elbæk ligger lige i smørhullet mellem Aarhus, Randers og Silkeborg – med ca. 30 minutters kørsel, og gode muligheder i forhold til offentlig transport.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk. Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling