WorkWithUs
close-button

Entreprise-Gruppen ApS

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Skanderborg

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
130
Få flere jobtilbud
Array

Job Nordic ApS

Industritekniker / CNC-drejer søges til moderne maskinfabrik i Skanderborg

Skanderborg

Kan du få metal, maskiner og måltolerancer til at spille sammen, uden at pulsen ryger op over en tiendedel?

JobNordic søger en dygtig industritekniker eller maskinarbejder til en fuldtidsstilling hos en moderne maskinfabrik i Skanderborg.

Her bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor kvalitet, præcision og godt håndværk betyder noget i hverdagen. Der bliver arbejdet med bearbejdning af rustfrit stål, plast og aluminium, blandt andet til brancher hvor finish, måltolerancer og levering til tiden ikke bare er noget, man håber på, men noget kunderne forventer.

Om jobbet

Du bliver en del af drejegruppen, hvor CNC-drejning bliver en stor del af din hverdag.

Du kommer til at arbejde med en alsidig og moderne maskinpark, blandt andet Okuma drejebænke og multimaskiner som LB4000EX II, LT200My og Multus U4000, med tilknyttet MasterCam.

Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Programmering i IGF og MasterCam

  • Opstilling og produktion af forskellige emner

  • CNC-drejning i rustfrit stål, plast og aluminium

  • Kvalitetskontrol og sikring af måltolerancer

  • At holde orden omkring dit arbejdsområde, også når dagen har haft lidt for meget “det skulle bare lige”

  • At bidrage til, at opgaverne bliver løst til tiden og i den rette kvalitet

Din profil

Vi søger dig, der er fagligt dygtig, tager ansvar og har det bedst, når tingene er lavet ordentligt.

Du behøver ikke kunne alt fra første dag, men du skal have styr på dit fag og lyst til at udvikle dig sammen med dygtige kolleger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet industritekniker eller maskinarbejder

  • Har erfaring med CNC-drejning

  • Gerne har erfaring med Okuma

  • Har kendskab til MasterCam

  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst

  • Kan lide at skabe gode resultater

  • Tager ansvar for både opgaven, kvaliteten og dit arbejdsområde

  • Ikke får nervøse trækninger af ord som finish, tolerance og dokumentation

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en virksomhed i vækst med moderne produktionsfaciliteter, en alsidig maskinpark og kolleger, der ved, hvad godt håndværk betyder.

Du får:

  • Mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer

  • Arbejde med moderne teknologi inden for bearbejdning

  • Dygtige og erfarne kolleger

  • Mulighed for egne ansvarsområder

  • Indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdstid, fx flextid eller andet skift efter aftale

  • Grundig introduktion og oplæring efter behov

  • En god lønpakke efter kvalifikationer

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Jess S. Møller
3149 4551
jsm@jobnordic.dk

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Anlæg og Ejendomme

Bliv projektudvikler i Danmarks smukkeste kommune

Skanderborg

Vil du arbejde dér, hvor projekter tager form – før stregerne tegnes, og før beslutningerne træffes?
I Skanderborg Kommune søger vi en projektudvikler, der vil være med til at omsætte behov og idéer til gennemtænkte projekter, som danner rammen om hverdagen for børn, unge, ældre og medarbejdere.
En forudsætning for succes i anlægsprojekter er, at de bliver defineret rigtigt fra start. Derfor arbejder vi med vores egen Standard for byggestyring, hvor projekterne struktureres i faser – herunder også med fokus på de tidlige faser, hvor idéer analyseres, kvalificeres og bringes i retning.
Her får du en central rolle.

“En kommune er kedelig…”
Det er en myte.
Hos os arbejder vi med projekter, der har reel betydning for mennesker – og som ofte rummer stor kompleksitet, både teknisk, organisatorisk og politisk.
Som projektudvikler er du drivkraften i de tidlige faser. Du sætter retning, udfordrer vanetænkning og sikrer, at projekterne er gennemtænkte, forankrede og klar til næste skridt.

Om stillingen
Som projektudvikler har du ansvaret for at modne projekter fra det første identificerede behov til et politisk godkendt idéoplæg. Som udgangspunkt overdrages projekterne efter idéoplægget til en projektlederkollega, der arbejder videre med projektering og udførelse. I praksis vil du – særligt på større og mere komplekse projekter – ofte følge projektet et stykke videre og arbejde tæt sammen med projektlederen, så vi sikrer en god overgang og bevarer den viden, der er opbygget i de tidlige faser.
Du arbejder i spændingsfeltet mellem brugere, fagområder, administration og politikere – og du får en nøglerolle i at skabe fælles retning og beslutningsgrundlag.
Du bliver et vigtigt bindeled mellem afdelingen og vores myndighedskollegaer, idet du i et tæt samarbejde så tidligt som muligt afdækker de forudsætninger der ellers senere hen kunne spænde ben for projekterne.

Dine vigtigste opgaver
  • Drive projekter fra behovsafklaring til politisk godkendt idéoplæg
  • Facilitere processer med brugere, fag- og myndighedsområder og beslutningstagere
  • Analysere og kvalificere løsningsmuligheder – ofte med flere scenarier
  • Udarbejde beslutningsoplæg med tydelige alternativer og konsekvenser
  • Sikre fremdrift og retning i komplekse og tværgående processer
Din arbejdsform er undersøgende og helhedsorienteret. Du arbejder med forskellige metoder – tekst, skitser, visualiseringer og procesfacilitering – afhængigt af opgaven.
Du balancerer faglige ønsker med hensyn til myndighedskrav, økonomi, funktionalitet, æstetik og langsigtede muligheder – og samler det i et gennemarbejdet oplæg, som Byrådet kan træffe beslutning på baggrund af.

Vi leder efter en, der:
  • trives i de tidlige faser, hvor retningen endnu ikke er fastlagt
  • arbejder åbent, inviterende og helhedsorienteret
  • kan skabe fremdrift og struktur i komplekse processer
  • evner at samle interessenter og skabe følgeskab på tværs
  • kommunikerer klart og præcist – mundtligt, skriftligt og visuelt
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for at bringe projekter videre

Det er en fordel, hvis du:
  • har erfaring med projektudvikling eller tidlige projektfaser
  • har en relevant baggrund som planlægger, konstruktør, arkitekt eller ingeniør. Du kan også komme med en anden uddannelsesmæssig baggrund, hvis du kan overbevise os om, at dine kompetencer og din erfaring kan indfri kravene til jobbet.
  • har forståelse for – eller lyst til – at arbejde i en politisk styret organisation
  • har arbejdet med analyse, beslutningsoplæg eller strategiske processer
Som person er du struktureret og tydelig, og du formår at balancere fremdrift med involvering. Du skaber tillid i samarbejdet og bidrager til et arbejdsmiljø med høj faglighed og god energi.

Sådan skaber du succes i rollen
  • Du omsætter komplekse problemstillinger til klare og beslutningsbare oplæg
  • Du sætter retning og prioriterer, så projekterne bliver realistiske og gennemførbare
  • Du navigerer sikkert i krydsfeltet mellem faglighed, økonomi og politik
  • Du faciliterer processer, der skaber ejerskab og fælles forståelse
  • Du sikrer, at projekterne er klar til næste fase – både fagligt og organisatorisk

Hvem er vi?
Du bliver en del af Team Anlæg i Anlæg og Ejendomme – Skanderborg Kommunes centrale bygherreorganisation, hvor vi arbejder med alle nybyggerier, ombygninger og renoveringer. Vi er ca. 10 engagerede kollegaer i teamet.
Team Anlæg er en del af Anlæg og Ejendomme, der repræsenterer forskellige fagligheder – maskinmestre, ingeniører, konstruktører, arkitekter, projektledere og administrative medarbejdere. Kulturen er uformel, fagligt stærk og præget af samarbejde og godt humør.
Anlæg og Ejendomme består derudover også af et større ejendomscenter, hvilket betyder at vi bygger til os selv. Vi er ikke kun bygherre på projekterne, vi arbejder også med drift, energi, vedligehold og teknisk service i resten af bygningernes levetid. Sammen skaber vi gode, funktionelle og tidssvarende rammer for hele kommunen.
Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en arbejdsplads på Skanderborg Fælled – i moderne rammer tæt på naturen. Og ja – vi ligger kun 12 minutter fra Aarhus med tog.

Ansøgning og proces
Du søger stillingen via www.skanderborg.dk ved at sende din ansøgning, CV og eventuelle bilag.

Ansøgningsfrist: 9. august
1. samtale: Mandag den 17. august
2. samtale: Torsdag den 20. august

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart som udgangspunkt 1. september – vi er dog fleksible i forhold til den rette kandidat.
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og dine kvalifikationer.
Arbejdssted: Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.

Har du spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte
Chef fra Anlæg og Ejendomme Henrik Littau-Jensen på telefon 23 98 95 00.

Klar til at sætte retning?
Har du lyst til at arbejde dér, hvor projekter tager form – og hvor dine analyser og beslutningsoplæg får reel betydning?
Så glæder vi os til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:05/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hørning Idrætscenter

Vi er på udkig efter nye medarbejdere til vores café i Hørning Idrætscenter.

Skanderborg

Vores café, Cafe Sejr, sørger for et samlingssted for byens foreninger før og efter træning og kamp. Vi har et varieret menukort med både klassisk "halmad" samt et udvalg af sandwich, burger og salatbar

Vi søger dig som...

  • Er moden, ansvarlig og går på arbejde med smil og godt humør - Vi har ingen krav til alder udover at du skal være fyldt 18 år.

  • Ønsker at arbejde aften/weekend - f.eks. ved siden af dit studie - Udgangspunktet er en aften eller 2 i løbet af ugen samt ca. hver 2. til 3. weekend, alt efter aktiviteten i centeret.

  • Har lyst til at arbejde 1-2 gange om ugen - ca. 12-14 timer om ugen. Der er mulighed for flere timer i perioder, hvor vi har travlt - hvilket er tit!

  • Har erfaring med kundeservice og kundebetjening.

  • Vi har stor fokus på rengøring og hygiejne, så det skal du også gerne have.

Vi tilbyder dig...

  • En travl arbejdsplads, hvor der altid bliver dyrket en eller anden form for sport

  • 14 gode kollegaer, som alle hjælper hinanden på kryds og tværs af centret.

  • Grundig oplæring i kasse system, menukort og lettere madproduktion.

Startdato vil være midt August, når den nye sæson i centeret starter

Vi kalder løbende ind til samtaler, så send gerne din ansøgning og CV snarest muligt.

Bemærk at vi kun modtager ansøgninger elektronisk på mail og ikke på telefon eller ved personligt fremmøde.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

Arbejdspladsen ligger i: Skanderborg Kommune

Arbejdstid: 12-14 timer ugentligt - Aften- og weekendarbejde

Arbejdsgiver: Hørning Idrætscenter, Toftevej, 8362 Hørning

Kontakt : Centerleder Rune Bjerregaard - Rune.Bjerregaard@skanderborg.dk

Indrykket:04/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PRO & CO A/S

Accountant

Skanderborg

Har du lyst til at arbejde i en international virksomhed, hvor du får ansvar for regnskabsopgaver på tværs af selskaber i Europa og Asien? Kan du lide at fordybe dig i tal, skabe struktur i de finansielle processer og samarbejde med kollegaer fra forskellige lande? Så kan du være den Accountant, vi søger til CALDAN.

Du bliver del af et fagligt stærkt dansk finansteam, hvor du sammen med syv dygtige kolleger får ansvaret for et bredt udvalg af regnskabsopgaver på tværs af selskaber i Tyskland, England og Indien. En væsentlig del af dine daglige opgaver vil være knyttet til økonomi- og regnskabsprocesserne i det tyske datterselskab. Med udgangspunkt i dit faglige niveau vil du få den nødvendige oplæring, så du på sigt kan overtage det fulde ansvar for det tyske datterselskab.

Dine opgaver
Du får en hverdag med stor variation, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer i Danmark og udlandet.

Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Fakturering, herunder håndtering af intercompany-fakturering

  • Opfølgning på udestående fakturaer

  • Bogføring af banktransaktioner

  • Betalinger i det tyske selskab

  • Deltagelse i månedsafslutning og tilhørende regnskabsprocesser

  • Diverse finansielle ad hoc-opgaver

Din profil
Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, finans eller regnskab meget gerne kombinereret med flere års erfaring fra en lignende stilling i en international virksomhed. Tæller din erfaring ikke så mange år, hører vi også gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har et stærkt fagligt fundament, kendskab til intercompany-fakturering, lysten til at lære og kan tage ansvar.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Kommunikerer flydende på engelsk, både mundtligt og skriftligt

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer

  • Trives med både rutineprægede og varierende opgaver

  • Tager ansvar for egne opgaver og følger dem til dørs

  • Bidrager positivt til samarbejdet og deler gerne din viden

  • Er en erfaren bruger af Microsoft Office-pakken, særligt Excel, som er et naturligt arbejdsredskab i hverdagen

Derudover har du erfaring med at arbejde i ERP-systemer, og har du kendskab til Business Central, vil det være en fordel. Tyske sprogkundskaber er et stort plus, da dit focus vil være i den tyske organisation.

Hvad tilbyder CALDAN?
Hos CALDAN bliver du en del af et fagligt stærkt og engageret finansteam, hvor samarbejde, hjælpsomhed og respekt for hinanden er en naturlig del af kulturen. Du får et selvstændigt og udfordrende job i en international organisation med korte beslutningsveje og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Virksomheden tilbyder blandt andet:

  • En grundig og individuelt tilpasset onboarding

  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab

  • Fleksibilitet og mulighed for en god balance mellem arbejde og privatliv

  • Pensionsordning, sundhedsforsikring og overskudsdeling

  • Mulighed for at være en del af en virksomhed, hvor udvikling og vækst er en naturlig del af hverdagen

Stillingen er på 37 timer om ugen med arbejdssted på CALDANs hovedkontor i Galten, og du refererer til Accounting & Reporting Manager Anna Bergmann.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringen foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse, via knappen ”Søg stillingen”.

Vi holder sommerferie i uge 30, 31 og 32. Indledende samtaler afholdes derfor fra uge 33 og frem.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PRO&CO. Du finder kontaktoplysningerne herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

CALDAN Conveyor A/S er en på verdensplan førende leverandør af transportanlæg til overfladebehandlingsindustrien. Virksomheden ligger i Galten ved Aarhus og er en veletableret, moderne teknologivirksomhed med 50 års brancheerfaring. CALDAN projekterer, producerer, monterer og servicerer interne transportanlæg til automatiserede lakeringsopgaver over hele verden. CALDAN er i stor vækst og har to gange fået tildelt Børsens pris som Gazellevirksomhed. Derudover er koncernen finansielt velfunderet og har i en lang årrække opnået AAA rating. CALDAN har datterselskaber i Tyskland, England og Indien og beskæftiger globalt cirka 180 engagerede medarbejdere. CALDAN er en del af svenske Axel Johnson International AB – en koncern, der ejer +220 virksomheder og har 6.700 medarbejdere ansat, fordelt i 36 lande.

Læs mere på www.CALDAN.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Elmehøjen

Uperfekt, varm og ambitiøs pædagog søges til vuggestuen i Børnehuset Elmehøjen pr. 1/9 2026

Skanderborg

Vægter du nærvær, stor medindflydelse, humor, tid til forberedelse, høj faglighed og stærkt samarbejde højt? Har du ambitioner på børnenes vegne, og ønsker et arbejdsliv med flexibilitet og indflydelse?... så er det måske dig, vi står og mangler til en fast stilling i Børnehuset Elmehøjen.
Elmehøjen har de sidste flere år ligget i høj kvalitet i de pædagogiske tilsyn og det bestræber vi os på at blive ved med.

Se vores film om Elmehøjen:

https://www.youtube.com/watch?v=yyj8S_6HDhg

Du kan også besøge vores instagramprofil: bornehuset_elmehojen
  • Børnehuset Elmehøjen bor i et stort hus med store udearealer, motorik, snoozel-rum, åbent køkken og generelt fede rammer for børn og voksne. Vi er stueopdelt på 2 vuggestuegrupper, 2 børnehavegrupper og 1 storbørnsgruppe. Den vuggestuegruppe hvor vi søger en pædagog til, er normeret til et snit på 15 børn med 2 pædagoger og 2,5 medhjælpere.
  • Kollegaflokken i Elmehøjen består af 26 engagerede og varme mennesker: 12 pædagoger, 3 pædagogiske assistenter, 5 medhjælpere, 2 køkkenfolk, pædagogstuderende, IGU elev og daglig leder.
  • Nærvær og omsorg er afgørende for alt vi gør, fordi barnet kun har èn barndom og har brug for at spejle sig i os; barnet har brug for, at blive hørt og set, at blive guidet og støttet. Barnet har brug for at opleve og sanse verden, sammen med et erfarent nervesystem til at spejle sig i. Vi vil være de voksne som er tæt på og ser, hvornår der er brug for en hånd på balancebommen eller til at kravle ned af stolen. Vi opmuntrer også til at prøve selv, og vi er klar når der er brug for et kram, og hvis det er svært at sige farvel. Når dette er på plads har barnet overskud til udvikling, nysgerrighed og at turde…. (læs evt. vores læreplan på vores hjemmeside, AULA)
”Vi har en stor grad af frihed, under ansvar, som giver en ro til at kunne planlægge fede ture osv. uden begrænsninger pga. arbejdstider og andet logistik. Synes også vi har en kæmpe ressource i vores høje faglighed her i huset, som ikke bare ender ud i ingenting, eller som noget der er pænt på papiret, men som vi rent faktisk bruger som en rød tråd til vores møder, i dialog med forældrene og i arbejdet med børnene”, citat fra pædagog
  • Personalegruppen er fagligt velfunderet - Uddannelse og faglig udvikling prioriteres højt i Elmehøjen via kurser, efteruddannelse og fælles udviklingsforløb. I Elmehøjen arbejder vi kontinuerligt og struktureret med faglig udvikling via Kvalid, NUSSA, medhjælper opkvalificering, observationer & video+ faglig feedback på tværs af huset.
  • Alle faste medarbejdere har hjemmearbejdsdage + ugentlig tid trukket ud af arbejdsplanen, som man selv er herre over, til forberedelse og andre ikke børne-nære opgaver. Stuen koordinerer de opgaver som opstår, og fordeler dem på teamet.
  • Der samarbejdes på tværs af huset – vi er forpligtede på den fælles kerneopgave, med udgangspunkt i den stue man er tilknyttet. Vi arbejder tæt sammen om overgange fra vuggestue til børnehave og op til storbørnsgruppen.
”Vi er gode kollegaer som er gode til at give faglige sparringer og konstruktiv feedback. Vi arbejder i selvstyrende teams på stuerne. Det giver mere fleksibilitet i forhold til stuens planlægning og familiemæssig sammenhæng. Vi har en masse tid til forberedelse: Faste hjemmearbejdsdage, ø-tid og stuevise planlægningsmøder i arbejdstiden. Dermed har vi mulighed for at være nærværende, når man er sammen med børnene. Der er mulighed for at udvikle sig både fagligt og personligt: Pædagogisk lørdag, pædagogiske dag og udviklingsmøde, Tryghedscirklen, forskellige kurser m.m”, citat pædagog
  • Da vi bor i et lokalområde som byder på både natur og kultur, benytter vi det meget. Det gør vi på gåben, på vores el-ladcykler og med dagtilbuddets Naturbus, som Elmehøjen har flere gange over året. Om du er lille eller stor, så er udelivet en stor del af hverdagen – og vores 3 store legepladser bliver flittigt benyttet.

Hvad forventer vi af dig?
  • Du er uddannet pædagog – og har ambitioner på børnenes vegne.
  • Du er et varmt menneske, som kan være med til at skabe et trygt, varmt, nærværende og udviklende miljø for alle børn
  • Du kan sætte dig selv i spil, og have kontinuerligt fokus på eget ansvar i læringsmiljøet og det relationelle arbejde
  • Du kan prioritere i -og skabe struktur i dit pædagogiske arbejde, også sammen med dine kolleger.
  • Du kan reflektere over egen praksis og sætte det i relation til dagtilbuddets faglige fundament, den styrkede læreplan og Skanderborg kommunes politikker.
  • Du bidrager til at inddrage uderummet i det pædagogiske arbejde
  • …og ikke mindst, at du har en god portion humor og ja-hatten trukket godt ned over ørene.

Man skal arbejde i Elmehøjen fordi der er et godt sammenhold og fællesskab. Der er plads til alle”, citat fra medhjælper

Hørning Dagtilbud består af syv institutioner i Hørning og arbejder ud fra værdierne: Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær.
Vores fælles vision i dagtilbuddet er: "Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene."

Du kan se, høre og læse mere om os på Hørning dagtilbuds hjemmeside og på Instagram (bornehuset_elmehojen) + på den præsentationsfilm vi øverst i denne annonce har linket til. Du er velkommen til at ringe og aftale et besøg hvis du ønsker det. Kontakt da daglig leder Dea Lykke på dea.lykke.walther@skanderborg.dk eller på telefon 51 52 07 56.

Praktisk information
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Den ønskes besat fra den 1. september 2026 ellers snarest derefter. Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 10 .august 2026. Samtaler forventes den 17. august 2026. Vi forbeholder os dog mulighed for løbende samtaler.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stjær Børnehus

Pædagog til Stjær Børnehus

Skanderborg

Vi søger en pædagog til vores børnehus i Stjær

Vi søger ny kollega til vores nye børnehus. Et børnehus med legen i centrum og fokus på at vi alle øver os gennem hele livet.

Stjær Børnehus søger en pædagog der har legen i centrum for sit pædagogiske arbejde.
Stillingen er mellem 33 – 37 timer ugentligt – du har selv indflydelse på timetallet.

Vil du være med dér, hvor legen er det vigtigste i verden?
I vores børnehus leder vi efter en kollega, der – ligesom os – ved, at leg ikke bare er noget, børn laver. Det er dér, læring, fællesskab og udvikling bor. Vi leger med, vi understøtter legen, og nogle gange forsvinder vi helt ind i børnenes fantasiverdener. Samtidig skaber vi plads til, at børnene også kan lege selv og med hinanden – i deres eget tempo og på deres egne præmisser.

Hos os er nærvær og omsorg ikke bare ord – det er noget, vi lever og arbejder efter hver dag. Vi arbejder for at styrke børnenes selvværd, selvstændighed og evne til at klare sig selv.

Vi gør det, der virker – det, der giver energi og skaber glæde for både børn og voksne.
Vi har en høj faglighed og ser forskellighed som en styrke. Hos os bidrager alle med deres unikke perspektiv og med en positiv, respektfuld og omsorgsfuld tilgang – både til børnene, forældrene og hinanden som kolleger.

Vores hus i Stjær er nu et år gammelt og er beliggende i forlængelse af Stjærskolen.
Vi har nye faciliteter, lyse grupperum, fælles tumlerum og sanserum. Vi har en stor legeplads med nye redskaber og plads til at klatre i træer og køre på mooncars.

Dine faglige kvalifikationer til pædagogstillingen:
  • Du er faglig kompetent og kan se dig selv som en del af et stærkt fagligt fællesskab.
  • Du tør stille spørgsmål til den pædagogiske praksis og kan bidrage med nye ideer og vinkler
  • Du er nærværende, engageret og inspirerende i samværet med børn og voksne
  • Du er ansvarsfuld, fleksibel, omstillingsparat og har overblik.
  • Du er frisk på at prøve nyt og er klar til en sjov, inspirerende hverdag med fuld fart.
  • Du har øje for det enkelte barn og har samtidig fokus på gruppen og på fælleskabet på tværs i huset.
  • Du kan lide udelivet – både på legepladsen og på ture i nærområdet.


Vi kan tilbyde

  • Gode kolleger, der vægter både faglighed, samarbejde og det sociale samvær.
  • En tidlig dag selvom du har fuldtid.
  • Forberedelsestid hver uge.
  • Et stærkt fagligt kollegateam.
  • En arbejdsplads hvor du har stor indflydelse på den pædagogiske praksis og hvor vi gerne lytter til nye ideer.
  • En mentorordning så du får en god start på dit arbejdsliv i Stjær børnehus
  • blive en del af en kommune hvor der er fokus på fleksibilitet og indflydelse i egen ansættelse.
Der vil i forbindelse med ansættelse blive indhentet straffeattest og udvidet børneattest.

Ansøgningsfrist den 30. august 2026, kl. 23:59

Ansættelse 1. oktober eller evt. før.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler efter sommerferien. Efter ferien er du naturligvis også velkommen til at kigge forbi eller tage en snak med daglig leder Anne-Louise.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Sølund Bo 44

Erfaren arbejdstidsplanlægger? Så er det lige dig vi søger

Skanderborg

Sølund Boenhed 44 søger en Arbejdstidsplanlægger 30-37 timer, der kan arbejde systematisk og selvstændigt, og som har erfaring med udarbejdelse af arbejdsplaner og indberetning af løn.

Har du erfaring
  • I at arbejde med udarbejdelse af arbejdsplaner
  • I at arbejde med Indberetning af løn
  • I at lave opfølgning på ferie, afspadsering mv
  • I at løse administrative ad hoc opgaver
  • I at bidrage til et godt arbejdsmiljø

Så kontakt os for en yderligere uddybning af stillingen.

Du vil blive en central person i huset og med direkte reference til boenhedsleder. Du skal mestre at samarbejde på tværs af huset og med alle faggrupper omkring planerne. Du skal sætte en ”dyd” i at bidrage med et blik på løsninger og fremstå med arbejdsglæde og kompetence på planlægger området.
Vi søger dig, der har erfaring med at arbejde i KMD-vagtplan samt kendskab til overenskomster.

Din arbejdstid ligger som udgangspunkt i dagtimerne med mulighed for flexibilitet.

Hvem er vi?
Boenhed 44 er en specialtilbud for voksne fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, autisme og/eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser, herunder personlighedsforstyrrelser. Gruppen af beboere kendetegnes derudover ved omfattende kommunikationsudfordringer. Misforstået kommunikation kan i nogle tilfælde udløse en udadreagerende adfærd hos beboeren. Der er 16 lejligheder i boenheden, som er opdelt i 2 huse. Det overordnede mål i boenheden er at skabe en hverdag for den enkelte, som indeholder både tryghed og overskuelighed, men også udfordringer og gode oplevelser.

Vi søger en arbejdstidsplanlægger der med erfaring og rummelighed kan udarbejde arbejdsplaner der tager hensyn til beboeropgaverne og samtidig i videst muligt omfang også lytter og inddrager medarbejder ønsker.

Vi tilbyder en arbejdsplads hvor mennesker møder mennesker
  • Dygtige medarbejdere der brænder for at arbejde med målgruppen.
  • Mulighed for udvikling gennem kollegial og ledelsesmæssig sparring og supervision
  • Fokus på at arbejde for et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø
  • efteruddannelsesmuligheder
  • Tillidsbaseret ledelse, medinddragelse og uddelegering af opgaver.

Ansøgningsfrist
29. juli 2026.
Dog vil vi afholde samtaler løbende, så send endelig din ansøgning straks og du vil blive kontaktet. Der indkaldes pr. telefon/mail.

Stillingen er efter ønske på 30-37 ugentligt.

Vi glæder os til at høre fra dig. Kontakt os meget gerne for nærmere information om stillingen.
Susanne Poulsen, Leder Boenhed 44, telefon 29 35 29 76 eller mail susanne.poulsen@skanderborg.dk

Ansættelsesvilkårene for ovennævnte stillinger vil være i henhold til de gældende overenskomster.

Ved tilbud om ansættelse rekvireres udvidet straffeattest, ligesom der ved ansættelse skal fremvises et gyldigt kørekort.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 29/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Tandlægeholdingselskabet Guldager Ekwall ApS

Erfaren tandklinikassistent søges

Skanderborg

Tandklinikassistent søges til spændende stilling.

Mindre klinik med 3 behandlerrum.

2 tandlæger og 1 tandplejer.

Pt. 2 klinikassistent kollegaer.

Der søges en erfaren klinikassistent, som kan bidrage til at opretholde det gode klima og arbejdsmiljø, der har været på klinikken gennem mange år, og som gerne skal fortsætte.

Vi forestiller os en ny medarbejder med bred klinisk erfaring, der kan assisterer ved alle almindelige behandlinger samt kirurgiske behandlinger, som implantatbehandlinger, rodspidsamputationer, amotio m.v.

Arbejdet vil naturligvis også være i sterilen, samt alle øvrige opgaver, der nu engang skal løses på en tandklinik.

Det vil være en meget stor fordel, hvis der også er erfaring med arbejdet i receptionen. Vi bruger Aldente.

Med andre ord, hvis du er en smilende, glad, vaks og alsidig klinikassisten, så er det lige DIG, vi mangler.

Hvis du ønsker at høre nærmere, så ring til:

Christine Guldager Ekwall: 22272097

Jesper Guldager Ekwall: 30617103

eller skriv til

jesperguldager@icloud.com

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

DEN FRI HESTEHAVESKOLE

Barselsvikar pr. 1.oktober 2026

Skanderborg

Kunne du tænke dig at blive en vigtig del af et stærkt hold på en levende friskole, hvor fællesskab, faglighed og relationer går hånd i hånd?

En af vores dygtige lærere skal på barsel, og derfor søger vi en barselsvikar til dansk og naturfag i 3. og 5. klasse med delt klasselærerfunktion samt samfundsfag i 8. og 9. klasse.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 til 30. juni 2027, evt. med mulighed for forlængelse.

Stillingen er på fuld tid.

Vi søger en lærer, som…

  • er energisk, fagligt dygtig og brænder for både undervisning og pædagogik
  • har stor virkelyst og en naturlig autoritet
  • har lyst til at udvikle vores skole i samarbejde med herlige elever, dygtige kolleger og engagerede forældre
  • er nærværende, hjertevarm og kan se sig selv på en fri skole med et stærkt og forpligtende fællesskab samt et inspirerende læringsmiljø.

Hvem er vi?
Den Fri Hestehaveskole er en levende friskole med mere end 30 års erfaring. Vi ligger midt i skønne, naturskønne omgivelser med fantastiske udeområder, som vi bruger aktivt i hverdagen.

Hver dag møder omkring 200 elever fra 0.-9. klasse og 50 børnehavebørn ind til en skole og et børnehus, hvor leg, læring, trivsel og nysgerrighed går hånd i hånd. Sammen er vi omkring 35 medarbejdere, der driver skole, SFO, klub og naturbørnehave med et fælles ønske om at skabe de bedste rammer for børnene.

Her er rart at være – både for børn og voksne. Som friskole nyder vi friheden til at tænke selv, udvikle os og føre gode idéer ud i livet. Her er plads til initiativ, engagement og store armbevægelser, fordi vi tror på, at de bedste skoler skabes af mennesker, der brænder for deres arbejde.

Du bliver en del af et dygtigt, engageret og hjælpsomt kollegafællesskab, hvor nye kolleger bliver taget godt imod, og hvor vi løfter i flok.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist: 14. august kl. 12.00.

Vi forventer at afholde samtaler den 18. august.

Ansøgning med relevante bilag sendes via "Ansøg"-knappen.

Har du lyst til at høre mere om stillingen eller opleve skolen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Esben Nyholm eller pædagogisk leder Mette Mortensen på tlf. 86 95 41 05, fra den 4. august 2026. Vi viser meget gerne skolen frem og fortæller om hverdagen hos os.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BC CATERING SKANDERBORG A/S

Kundeservicemedarbejder

Skanderborg

Kundeservicemedarbejder

Vi søger en passioneret kollega til at indgå i vores team af erfarne kundeservicemedarbejdere, som
dagligt vejleder, problemløser og bringer værdi til vores kunder.

Har du et godt koordinator-gen, kan dit smil høres i telefonen, og er du serviceminded og brænder for at skabe den bedste kundeoplevelse?
Så er du måske den rette til opgaven.

Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads i vækst og nogle rigtig gode kollegaer, som giver dig en grundig oplæring.

Vi lægger vægt på ansvarlighed, ærlighed og stabilitet. Rollen som kundeservicemedarbejder kan til tider være hektisk.
Det er derfor vigtigt, at du i en dynamisk hverdag kan bevare overblikket, for at yde den bedst tænkelige service for kunden.

Det er en fordel, at du har gode IT kompetencer, da du dagligt skal kunne navigere gnidningsfrit i Navision og Office-pakken,

En relevant baggrund i foodservicebranchen er ønskværdig, men ikke et krav.

Opgaverne består hovedsageligt af

  • Besvarelse af indgående telefoner
  • Håndtering af mails fra sælgere og kunder
  • Indtastning af ordre
  • Samarbejde med husets øvrige afdelinger
  • Rådgivning omkring alternative produkter
  • Håndtering af reklamationer
Vi forventer at, du er serviceminded, brænder for salg, er udadvendt og har en evne til at skabe gode relationer til kunderne. Du er i besiddelse af en naturlig troværdighed og vægter kundetilfredshed højt.

Den ledige stilling er på 37 timer. Arbejdstiden ligger fortrinsvis i tidsrummet kl. 07.00 til 16.00. Desuden skal du forvente at indgå i en turnus med en uges aftenvagt 5-6 gange om året, hvor arbejdstiden pt.er søndag til torsdag kl. 18.30 - 00.30 .

Ansøgninger behandles i det tempo de indkommer. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men venter gerne på den rette kandidat.

Spørgsmål om jobbet som kundeservicemedarbejder kan fremsendes på mail hes@bccs.dk, da det er ferietid, kan der være lidt længere svartid.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Entreprise-Gruppen ApS

Gammel Strandvej 2990

Vigtige datoer

Indrykket: 24 June 2026

Ansøgningsfrist: 19 August 2026

Kontaktperson

Simon Olsen

simon@entreprisegruppen.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling