WorkWithUs
close-button

Entreprise-Gruppen ApS

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Skanderborg

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
130
Få flere jobtilbud
Array

Lægerne i Hørning. I/S

Sundhedsfaglig blæksprutte søges til lægepraksis

Skanderborg

 Brænder du for at give patienten den bedste behandling og samtidig have fokus på at yde en god service? Er du energisk og kan du lide at arbejde selvstændigt? Ønsker du en dagligdag med vekslende arbejdsopgaver i et godt arbejdsfælleskab?

Så er det måske dig, vi søger til ansættelse hos Lægerne i Hørning.

Om os:

Vi er et lægehus, hvor der er fart på. Vi har stor opmærksomhed på at justere vores måde at drive praksis på for at opnå optimale forhold i hverdagen - dette med patienten i centrum. 

Vi ønsker at dyrke et miljø med arbejdsglæde og udvikling af kompetencer.

I klinikken er vi 3 faste læger, en fast lægevikar, 2 sygeplejersker, 2 sekretærer  og skiftende uddannelseslæger.

Om dig:

Du har gerne sundhedsfaglig baggrund som f.eks. SSA eller SSH eller sundhedssekretær og trives med vekslende opgaver. Du har ikke nødvendigvis erfaring fra almen praksis i forvejen. Der vil være oplæring i jobfunktionerne. 

Vigtigst af alt er, at du er fremmødestabil og har et godt overblik og sans for at se, hvor du kan bidrage samt lyst og gåpåmod, også når det går stærkt.


Du er god til at have overblik på tværs af hele huset, både læger, sygeplejersker og sekretærer.

Arbejdet vil være afvekslende og indebærer kliniske opgaver med direkte patientkontakt i form af eksempelvis blodprøvetagning, håndtering af urinprøver og deslige samt telefonvisitation af akutte patienter og almindelig tids- og medicinbestilling

Vi tilbyder 29,25 timer ugentligt, fordelt på følgende:

Mandag: 8-13.30 

Tirsdag: 8-13

Onsdag: 8-14.30  

Torsdag 8-13 

Fredag: 8-14.30 hver anden uge og 8-16 hver anden uge

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. 

Ansættelse d. 1. oktober 2026 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist d. 1. august 2026

Forventet samtaler mandag og torsdag i uge 33

Vi glæder os til at høre fra dig

Med venlig hilsen

Maissam Omar, Bent Gaardbo og Marie Louise Siwasophonphong Frandsen

Lægerne i Hørning

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🟤 Kloakrørlæggere søges i Skanderborg – kan du tage ansvar for dit eget arbejde? 🟤

Skanderborg

Hos os får du ikke en arbejdsdag, hvor du skal vente på, at andre fortæller dig, hvad du skal gøre.

Vi søger flere erfarne kloakrørlæggere, der kan læse en tegning, skabe overblik over opgaven og tage ansvar for at få arbejdet udført ordentligt.

Opgaverne ligger primært omkring Aarhus og spænder bredt inden for nybyggeri, reetablering og forsikringssager. Derfor er det vigtigt, at du arbejder selvstændigt og trives med en hverdag, hvor ingen dage nødvendigvis er ens.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Kloak- og rørlægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Reetablering

✔ Forsikringssager

✔ Arbejde ud fra tegninger

Vi forestiller os at du:

✔ Er uddannet kloakrørlægger

✔ Kan læse og forstå tegninger

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Er kvalitetsbevidst

✔ Tager ansvar for dine opgaver

😄 Kort fortalt

Det her er til kloakrørlæggeren, der godt kan lide frihed i hverdagen – men som også ved, at frihed følger med ansvar.

Du kan dit fag, tager beslutninger ude på pladsen og går ikke på kompromis med kvaliteten af det arbejde, du afleverer.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team.blue Denmark A/S

Systems Engineer, DevOps

Skanderborg

Vil du være med til at drive tusindvis af servere – og blive en del af hostingbranchens mest dedikerede Linux-team?

Kort sagt

Vi skal bruge en der kan drifte og bygge infrastruktur i stor skala. Linux er dit domæne, automatisering er din ting, og når der skal kodes lidt PHP eller bash for at få tingene til at hænge sammen – så kan du også det.

Hvad vi egentlig laver

Bag team.blue-brands som Simply.com, Dandomain, ScanNet og Curanet kører infrastruktur for 250.000+ kunder. Fra små webhoteller til store, horisontalt skalerede løsninger der skal håndtere trafikspikes på sekunder. Vores job er at holde det hele kørende – stabilt, hurtigt og elegant.

Om afdelingen

Du bliver en del af Linux-afdelingen. 13 flinke og kompetente kolleger der både giver dig en god start og skubber til din faglighed. Vi arbejder med løsninger der bliver brugt af mange. Der er plads til både fordybelse, nørderi og faglig sparring. Vi har en åbenarmet kultur og folk hjælper hinanden.

Din rolle

Som Linux Systems Engineer får du stor indflydelse på hvordan vi bygger og drifter vores løsninger.

Du kommer til at:

• Designe, bygge og optimere Linux-baserede systemer der skal skalere fra 0 til 100.000+ brugere på få timer

• Køre større konsolideringsprojekter og håndtere daglig drift af tusindvis af servere

• Arbejde direkte med kunder om specialtilpassede løsninger

• Scripte og automatisere – fjern de kedelige gentagelser, byg tooling der gør livet lettere

• Håndtere hele stakken – AlmaLinux/EL, nginx, Varnish, PostgreSQL, MySQL, Redis, PHP, email-systemer, DNS, loadbalancing og alt muligt andet

Nogle dage er det stor arkitektur. Andre dage er det firefighting eller fintuning. Mest er det solid, pragmatisk systemarbejde hvor dine løsninger faktisk bliver brugt.

Hvem vi leder efter

Vi går mere op i hvad du kan, end hvordan du har lært det. Datalog, selvlært, professionsbachelor – hvis du kan dit håndværk og tager ansvar, så passer du ind.

Vi forventer at du:

✓ Har stærke kompetencer i Linux-drift (primært EL/AlmaLinux)

✓ Er fan af KISS-princippet – simple løsninger der virker > komplekse løsninger der ser smarte ud

✓ Har erfaring med nginx, Varnish, PostgreSQL, MySQL, PHP og Redis

✓ Kan kode PHP

✓ Har erfaring med scripting, automatisering og eventuelt Puppet

✓ Taler og skriver dansk, samt engelsk på et solidt niveau

Bonuspoint hvis du også kender til:

Puppet, PowerDNS, HAProxy, Nagios, Git eller IBM Spectrum Protect (TSM).

Hvorfor os?

Fordi du arbejder med systemer hvor der er højt til loftet:

Ikke proof-of-concepts der samler støv. Produktionssystemer med rigtig trafik.

Fordi dine løsninger bliver brugt:

250.000+ kunder, millioner af requests, systemer der skal køre 24/7. Det du bygger, betyder noget.

Fordi teamet fungerer:

Kolleger der deler din passion, hvor der er plads til faglig pingpong, og hvor folk faktisk hjælper hinanden.

Vi tilbyder

team.blue Danmark er en virksomhed med en flad, uformel struktur og uden direktørkontorer. Vi er en af landets førende hosting- og cloudleverandører for små- og mellemstore virksomheder. Vores 200 medarbejdere elsker at have fart på, og selvom vi vokser, har vi ikke glemt det vi brænder for – nemlig at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Konkret får du:

• Et trygt arbejdsmiljø med stor frihed og ansvar

• Faglig sparring med nogle af de bedste (og rareste) inden for området

• Mulighed for efteruddannelse og relevante kurser

• 6 ugers ferie, en ekstra fridag samt fri på din fødselsdag

• God balance mellem arbejdsliv og privatliv

• En fantastisk staff restaurant med morgenmad, frokost og ualmindelig god kaffe

• Sociale arrangementer og personaleture

• Vores eget fitnesscenter

Information og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Technology, Linux, Frands Hansen, på frands.hansen@team.blue.

Ønsker du at søge stillingen, skal du klikke på ”Ansøg her”-knappen.

Arbejdssted: team.blue Denmark A/S, Højvangen 4, 8660 Skanderborg - et stenkast fra motorvejsafkørslen.

Tiltrædelse: Snarest muligt

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Miljøbeskyttelse

Studentermedhjælper til spildevandssager

Skanderborg

Er du studerende inden for biologi, ingeniør, jordbrugsteknologi eller lignende? Har du lyst til at få praktisk erfaring med miljøforvaltning i det offentlige? Så er denne stilling noget for dig!

Om jobbet
Vi søger en engageret studentermedhjælper til spildevandsgruppen hos Vand og Natur i Skanderborg Kommune. Du vil primært arbejde med separatkloakeringssager, hvor dine opgaver bl.a. vil omfatte
  • gennemgang af adresselister og sammenholdelse med kortlag i GIS
  • undersøgelse af kloaktegninger i byggesagsarkiv
  • besvarelse af borgerhenvendelser, både telefonisk og skriftligt
  • behandling af mindre spildevandssager, som fx nedsivning af tag- og overfladevand.

Derudover kan der være andre forefaldende opgaver inden for sagsbehandling af spildevand.

Vi tilbyder
  • en spændende mulighed for at lære om miljøforvaltning i det offentlige
  • praktisk erfaring med GIS, spildevandshåndtering, journaliseringssystemer m.v.
  • gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • et hyggeligt arbejdsmiljø i spildevandsgruppen med et godt sammenhold.

Om dig
  • Du er i gang med studiet som biolog, ingeniør, jordbrugsteknolog eller lignende
  • Du har interesse for miljøforvaltning og spildevandshåndtering
  • Du er servicemindet, fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Du har et godt overblik, og arbejder systematisk og struktureret i din opgaveløsning
  • Du er ikke bange for nye IT-systemer.

Om os
I Vand og Natur arbejder vi med grundvand, spildevand, vandløb, vandhuller, søer, natur, naturpleje, skove, grønne områder, adgang til naturen, jord, råstoffer, landbrug, jagt, fiskeri, sejlads, badevand, og meget mere. Vi er ca. 20 medarbejdere i afdelingen fordelt på biologer, geologer, ingeniører, jordbrugsteknologer, miljøteknikere m.fl. – både unge og mere erfarne. Vi har et spændende og bredt fagligt miljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi er en afdeling med stor aktivitet og travlhed - men også en afdeling, hvor vi tager os tid til hinanden.

Vand og Natur er en del af fagområdet Plan, Teknik og Miljø, som består af seks afdelinger. De fem andre afdelinger er Plan og Byudvikling; Veje og Mobilitet; Byggeri, Landskab og Miljø, Klima og Grøn Omstilling samt Entreprenørafdelingen.

Plan, Teknik og Miljø tæller ca. 150 medarbejdere.

Vi sidder sammen i administrationsbygningen på Skanderborg Fælled i et åbent og energifyldt arbejdsmiljø.

Yderligere oplysninger
Løn- og ansættelsesvilkår aftales ifølge den gældende overenskomst. Du bliver ansat som studentermedhjælper, og stillingen er som udgangspunkt på 10-12 timer om ugen.

Vi forventer, at du er til stede i dagstiden på kontoret en hverdag om ugen. Tidspunkter kan fastsættes, så det passer med dit skema. Der er også mulighed for at arbejde enkelte timer hjemmefra.

Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte
Vil du med på holdet?
Så send din ansøgning og relevante bilag (CV, eksamensbevis og eventuelle anbefalinger) senest den 9. august kl. 23.59, hvor ansøgningssystemet lukker.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Vi håber, at du kan tiltræde hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig!

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUROFINS PRODUCT TESTING DENMARK A/S

Servicemedarbejder, sabbatår

Skanderborg

Er du typen der altid lige giver en hånd med, når der er behov for hjælp? Så er du måske vores nye servicemedarbejder

Eurofins er en international laboratoriegruppe, der tilbyder et unikt udvalg af laboratorieservices til kunder inden for adskillige industrier.
Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer, samt dertilhørende rådgivning. Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse
Eurofins Product Testing A/S tilbyder et sabbatår som servicemedarbejder med mange forskellige typer af opgaver. Du vil bla. komme til at assistere vores kantine med frokostordning og opvask, klargøring af mødelokaler mm. Derudover kommer du til at assistere laboratoriet med mange forskellige opgaver, lige fra rengøring af laboratorieudstyr til lagerstyring af forbrugsvarer, håndtering af affald og prøver, samt forskellige specialopgaver.

Kvalifikationer
Du får energi af at hjælpe andre og give en hånd med, når der opstår et behov. Du er initiativrig og har en proaktiv tilgang til dine daglige opgaver. Du kan arbejde selvstændigt og planlægger selv din arbejdsdag sammen med dine kollegaer.

Vi ser gerne, at du:

  • Tidligere har haft fritidsjob, studiejob eller lignende

  • har et højt servicegen

  • kan håndtere mail og Office-pakke

  • taler og skriver dansk

  • har kørekort

Vi tilbyder
Et godt arbejdsmiljø med en uformel omgangstone. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens største laboratorier.

Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

#TestingForLife
 

Arbejdstid
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, i tidsrummet mellem kl. 08.00 og 16.00, mandag til fredag. Stillingen er tidsbegrænset til et år.

Arbejdssted
Smedeskovvej 38, 8464 Galten
Der er gode muligheder for offentlig transport.

Tiltrædelse
17. august 2026 eller derefter.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Niels Peder Raj Andersen pr. e-mail på nielspederraj.andersen@cpt.eurofinseu.com 

Lyder jobbet som noget for dig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Søg jobbet". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

IVALDI ApS

Udadvendt juniorsælger søges

Skanderborg

Udadvendt juniorsælger søges

Har du masser af gåpåmod, tårnhøj energi, og elsker du at tale med mennesker? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi er Ivaldi - et mindre, lokalt IT- og webbureau i Hørning. Vi har utrolig loyale og glade kunder, og lige nu søger vi en frisk person til at hjælpe os med at skabe kontakt til potentielle nye erhvervskunder.

Begynd din sælgerrejse hos os, og bliv en del af et fedt team!

Din rolle og arbejdsopgaver

Som juniorsælger får du en vigtig rolle på vores fælles rejse. Du vil arbejde tæt sammen med vores afdelingsansvarlig for IT og dine nye kollegaer på kontoret i Hørning.

Dine primære opgaver bliver:

  • Opsøgende salg (kold kanvas) over telefonen til nye erhvervskunder

  • Mødebooking og at skabe den første, vigtige relation

  • Research af potentielle kundesegmenter i Danmark

  • Løbende planlægning og evaluering af målsætninger

Hvad vi tilbyder dig

Vi tilbyder en fleksibel deltidsstilling på cirka 10 timer om ugen, som er ideel til studerende. Arbejdstider og -dage aftales løbende, så der er god plads til dit studie.

Du får desuden:

  • Grundig oplæring:
    Vi klæder dig godt på fra start, så du føler dig fuldstændig tryg ved opgaven.

  • Karriere-kickstart:
    Værdifuld praktisk erfaring med B2B-salg og kommunikation, som pynter på dit CV.

  • Ansvar og indflydelse:
    Et spændende job, hvor du bliver hørt, og hvor der er frihed under ansvar.

  • Et fedt arbejdsmiljø:
    En god, uhøjtidelig atmosfære med dygtige kollegaer og sjove personalearrangementer.

Hvem er du?

Erfaring med salg er en fordel, men absolut ikke et krav. Det vigtigste er, at du brænder for at lære salgsfaget og har lyst til at udvikle dig.

Vi forestiller os, at du:

  • Har lysten og modet til at gribe telefonen og starte en dialog - og ikke lader dig slå ud af et ”nej”.

  • Er velformuleret, taler og forstår dansk og er hurtig til at fange folks interesse.

  • Smitter med din positive energi og elsker at tale med mennesker.

  • Er struktureret, mødestabil og overholder aftaler.

  • Har lyst til at lære, hvordan man begår sig professionelt i B2B-salgsverdenen.

Om Ivaldi

Ivaldi ApS er et IT- og webbureau, som ligger i Hørning. Vi er i dag et team på 12 engagerede medarbejdere med hver vores kernekompetence inden for web, IT og generelle udviklingsopgaver. Vi skaber værdi for en bred vifte af virksomheder gennem webshop- og hjemmesideløsninger, IT-systemer og IT-drift. Læs mere på Ivaldi.dk

Skal du være vores nye juniorsælger?

Vi indkalder til samtaler løbende og afslutter processen, så snart den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse er snarest muligt.

Send din ansøgning og dit CV som PDF (gerne samlet i én fil) til vores afdelingsleder for IT, Lars Buchreitz, på lb@ivaldi.dk.

Har du spørgsmål til stillingen, er du også meget velkommen til at give Lars et kald på tlf. 30 54 25 84.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Bemærk: Får du afslag, sletter vi naturligvis din ansøgning og dine data bagefter jf. GDPR.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Toftelunden, Lunas Planet

2 hjertevarme pædagoger til Lunas vuggestue - Et sted hvor du gør en forskel

Skanderborg

Pædagogstillingerne er på mellem 30-37 timer med ansættelse fra 1. september eller snarest derefter.

Lunas Vuggestue
Lunas består af 6 vuggestuegrupper. Det lyder måske stort, men vi fordeler os på 2 gange, hvor Tusindfryd, Viol og Vintergæk er på en gang og Erantis, Krokus og Lilje er på en anden gang.
Vi er delt op på denne måde, fordi vi ved, at det gør hverdagen tryg og overskuelig for både børn, forældre og os selv.

I Lunas handler det om børnene og vi kan tilbyde dig umiddelbare, glade og energifyldte børn. Vi vægter at skabe tryg tilknytning, genkendelighed og plads til nærvær. Vi har fokus på at udnytte det store læringspotentiale, der findes i dagligdagens rutiner og vi nyder at gå på opdagelse i vores nærområder.

I Lunas vil du blive en del af et team, hvor faglighed, fleksibilitet, humor, åben kommunikation og en ressourceorienteret tilgang er i højsædet. Vi viser omsorg for hinanden og understøtter både den faglige udvikling og hinanden i opgaveløsningen.

Er du pædagogen, der sætter dig på gulvet, bliver opslugt af legen og glemmer tiden – fordi relationen er vigtig? Så har vi brug for dig i vores team. Vi bestræber os på, at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for de 0-3 årige børn, med fokus på trivsel, udvikling, læring og dannelse.
Du har en empatisk og anerkendende adfærd og bruger denne til, at skabe tryghed og tillid gennem positive relationer til både børn, forældre, kolleger og ledelse. Vi forventer, at du er bevidst om din faglighed og formår at reflektere over denne, gennem både det at give - og modtage - feedback på din egen og andres faglige praksis.

Du bliver en del af et udviklende og fagligt forpligtende fællesskab og samarbejde med børn, forældre, kolleger og ledelse, hvor vi sammen udfordrer vanetænkning og forholder os åbent og konstruktivt til forandringer.
Vi arbejder blandt andet med KVALid, NUSSA og Det Professionelle Samarbejde (De – tre), hvilket der løbende vil være mulighed for at uddanne sig i.

Se en lille video af vores vuggestue

https://www.youtube.com/watch?v=hpk25EIYPc8

I Hørning Dagtilbud er vores vision
”Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene”.

Vi arbejder ud fra vores fælles værdier, som er
Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær.

Derfor har vi en forventning om
  • At du er en dedikeret fagperson, der leverer høj pædagogisk kvalitet, som udvikler og udfordrer fagligheden, for at kunne skabe det bedst mulige læringsmiljø
  • At du kommunikerer ligeværdigt i alle relationer og udviser tillid til andre, respekterer forskellighed og hjælper på tværs af stuer og afdelinger
  • At du ser den pædagogiske praksis som en dynamisk proces, hvor vi forholder os nysgerrigt, åbent og undersøgende på, hvor vi lykkes, og hvor vi er udfordrede
  • At du bringer dig selv i spil i samvær med børnene og gør dig umage med at favne alle børn i inkluderende og motiverende fællesskaber og læringsmiljøer

Hørning Dagtilbud er et mangfoldigt dagtilbud bestående af syv institutioner. Vores børnehuse ligger i Hørning mellem Århus og Skanderborg, hvilket betyder, der er gode bus- og togforbindelser.
Institutionerne er forskellige, hvilket er styrken i vores samarbejde på tværs af dagtilbuddet.

Ønsker du at komme på besøg eller vide mere
om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Camilla Bak Simonsen på telefon 23 72 10 59 eller på mail camilla.bak.simonsen@skanderborg.dk grundet ferie senest fredag den 3. Juli 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist
Søndag den 9. august 2026.

Ansættelsessamtaler
Onsdag den 19. august 2026.
Vi forbeholder os ret til løbende at indkalde ansøgere til samtale.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

EUROFINS PRODUCT TESTING DENMARK A/S

Kemiker eller Kemiingeniør søges til Eurofins Product Testing A/S

Skanderborg

Er du interesseret i analysemetoder og brænder du for at gennemføre udviklingsprojekter? Så har vi stillingen til dig!

Hos Eurofins Product Testing Denmark A/S hjælper vi en lang række industrier til at imødekomme gældende krav til produkters kvalitet og sikkerhed, hvad enten det drejer sig om lovmæssige krav, egne kvalitetskrav eller begge dele. Eurofins Product Testing Denmark A/S blev etableret i 1981 og vi har siden starten arbejdet med analyser og test af produkter og materialer samt dertilhørende rådgivning.

Vores viden om forskellige materialetyper er derfor stor. Sammensætningen, brug af tilsætningsstoffer, aktive stoffer, fyldstoffer, konserveringsmidler og lignende er noget, som vi beskæftiger os med hver dag.

Jobbeskrivelse
Eurofins Product Testing A/S i Galten søger en kemiker/kemiingeniør, til en stilling som analysekemiker inden for produkt- og materialeanalyser.

Du bliver en del af vores kemikerteam, som består af dygtige kemikere, der arbejder med forskellige områder, men alle kigger på at kunne gøre produktionen og metoderne mere robuste samt på indkomne udviklingsopgaver fra vores kunder. De to store områder, du kommer til at arbejde med er:

  • Emissionstest af byggematerialer – tests til at se hvor meget produkter afgiver af kemiske stoffer til indeklimaet

  • Migrationstest til drikkevand – test af vandrør, pakninger og andet for at se, hvad de afgiver til drikkevandet

Kemikerteamet har ansvaret for laboratoriets analysemetoder og udstyr og fungerer som udviklingsafdeling på tværs af organisationen. Derfor vil praktisk laboratoriearbejde være en naturlig del af stillingen.

Stillingen bliver en to-delt stilling, hvor halvdelen af tiden vil være rapportering af resultater fra drikkvandslaboratoriet. Den anden halvdel vil være som metodeansvarlig på emissionstestene.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rapportering af drikkevandsresultater

  • Reparation og opdatering af emissionskamre

  • Troubleshooting på ATD-GC-MS og UHPLC

  • Indkøring og vedligehold af analyseudstyr

  • Ansvar for optimering, validering og vedligehold af analysemetoder fra mange forskellige produkter og af mange forskellige kemiske stoffer

  • Support til laboratoriet i forbindelse med laboratoriearbejde, beregning og kvalitetssikring

Kvalifikationer
Du har en relevant kandidatuddannelse, eks. som cand.scient. i kemi, civilingeniør eller lignende. Det er et plus, hvis du har erfaring med analytisk kemi og især kromatografi som HPLC, LCMS, GCMS eller GC-FID.

Derudover er det en fordel hvis:

  • Du trives i et omskifteligt miljø præget af højt arbejdstempo, hvor du arbejder systematisk og effektivt og er god til at bevare overblikket over mange opgaver

  • Du er nysgerrig på nye ting og har teknisk forståelse

  • Du har hænderne godt skruet på og er ikke bange for at bruge en skruetrækker eller et multimeter

  • Du er engageret og ønsker at lære nyt, ligesom du også gerne deler din viden med dine kollegaer

  • Du er en holdspiller med gode samarbejdsevner

  • Du har et godt humør, masser af energi og er god til at tage initiativ

  • Du er god til excel og evt. også VBA-programmering

Vi tilbyder:
Et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone og et fagligt spændende arbejdsmiljø. Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med høj trivsel og fokus på det sociale. Du bliver en del af en dynamisk og fremadrettet international virksomhed, der er blandt verdens førende laboratorier.

Yderligere oplysninger
Det betyder meget for os, at du har det godt på dit arbejde

Sundhedsfremmende initiativer
Vi fremmer et sundt og arbejdsmiljøvenligt klima, og medvirker til, at vores medarbejdere er sunde og raske. Det sker igennem forskellige initiativer som støtter op om din psykiske og fysiske trivsel.

Tryghedsordning
Du tilbydes som Eurofins medarbejder en pensionsordning, sundhedsforsikring samt tilknyttet uvildige rådgivere, som løbende kan guide dig.

Kantineordning
Vores kantineordning byder på et varieret udvalg af varme og kolde retter, frugt og grønt - og kage :-)

Personaleforening
Vi ønsker at fremme det gode kollegaskab og arrangerer forskellige sociale aktiviteter og arrangementer, med hjælp fra vores lokale personaleforening.

Fleksibilitet
Vi arbejder ud fra præmissen frihed under ansvar og tilbyder derfor fleksible mødetider med mulighed for hjemmearbejde og medbestemmelse, såfremt stillingen understøtter dette.

#TestingForLife

Arbejdstid
Dine ugentlige 37 timer placeres typisk i tidsrummet mellem 7:00-17:00, mandag til fredag.

Arbejdssted
Smedeskovvej 38, 8464 Galten

Tiltrædelse
Snarest muligt.

Yderligere informationer
Du kan læse mere om Eurofins på www.eurofins.dk. Vil du vide mere om stillingen i Eurofins Product Testing Denmark A/S er du velkommen til at kontakte Teamleder Maria Pelle Mørup på mail: dmpm@cpt.eurofinseu.com

Lyder jobbet som noget for dig?
Du søger stillingen online ved at klikke på "Søg Jobbet". Vi afholder løbende samtaler og ansætter så snart, den rette kandidat er fundet og vi opfordrer derfor til, at du sender dit CV og evt. relevante bilag hurtigst muligt. Under ”Besked til ansættelsesteamet” modtager vi meget gerne en kort motivation for din ansøgning. Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.

Udvælges du som en af de kandidater, vi ønsker at invitere med i rekrutteringsprocessen, vil du modtage et link til en kort videobesvarelse af nogle spørgsmål forud for en eventuel samtale.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen.
 

Eurofins Scientific er en international life science virksomhed, som tilbyder et unikt udvalg af analyser til kunder inden for mange forskellige industrier, med det formål at gøre livet og vores miljø mere sikkert, sundere og mere bæredygtigt. Fra den mad du spiser, til vandet du drikker, til medicinen du anvender, arbejder Eurofins sammen med de største virksomheder i verden, for at understøtte, at de produkter virksomhederne udbyder er sikre, deres ingredienser er autentiske og at mærkningen på produkterne er korrekte. Eurofins er verdensledende inden for test af fødevarer, miljø, farmaceutiske og kosmetiske produkter, samt agro-science CRO services. Eurofins er ydermere en af de globale markedsledere inden for specifikke test og laboratorieservices inden for genomics, farmakologi, retsmedicin, CDMO, avanceret materialevidenskab, samt support til kliniske studier. 

På lidt mere end 30 år er Eurofins vokset fra at været et enkelt laboratorium i Nantes i Frankrig, til at bestå af 65.000 medarbejdere i et netværk af mere end 1000 selvstændige selskaber og over 950 laboratorier i 59 lande. Eurofins tilbyder en portefølje af mere end 200.000 analytiske metoder, til at evaluere sikkerhed, identitet, sammensætning, ægthed, oprindelse, sporbarhed og renhed af biologiske stoffer og produkter. Som en af de førende spillere inden for specialiseret klinisk diagnostisk test, tilbyder vi endvidere vi innovative klinisk diagnostiske testydelser.

I 2025 genererede Eurofins en samlet indtægt på 7,296 milliarder Euro og er i blandt de aktier, som har performet bedst i Europa over de sidste 20 år.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Wilke A/S

Wilke søger en interviewer i Skanderborg kommune

Skanderborg

Wilke søger en interviewer til spændende markedsanalyseprojekter. Lige nu søger vi en ny medarbejder til et projekt, hvor vi foretager interviews med turister i Skanderborg kommune. Vi søger en, der har mulighed for opstart hurtigst muligt.

Wilke hjælper danske virksomheder med at blive klogere på mennesker og deres holdninger. Det gør vi gennem personlige interviews, og det er her, du som interviewer kommer ind i billedet. I første omgang vil du få ansvaret for at indsamle data til et projekt, hvor vi skal interviewe turister i Skanderborg kommune. Der vil løbende komme flere projekter, som du vil blive en del af.

Som interviewer er din primær opgave at henvende dig og gennemføre personlige interviews med respondenter.

Jobbet er freelance. Vi kan tilbyde et job med et fleksibelt antal timer, som passer netop dig.

Om dig

Du er kvalitetsbevidst og har lysten til at lære og udvikle dig personligt og fagligt.

Din alder er underordnet – vi har medarbejdere i alle aldersgrupper.

Vi forventer at du er:
- Mødestabil
- Tager ejerskab
- Fleksibel
- Struktureret og detaljeorienteret
- Selvstændig
- Kvalitetsbevidst

Du har gode danske sprogfærdigheder både tale og skivemæssigt. Kan du andre sprog ses dette som et plus.

Har gåpåmod og en naturlig tilgang til at kontakte respondenter.

Vi skal nok sørge for at klæde dig på og give dig de redskaber og værktøjer, der er nødvendigt for at blive en god interviewer. Vi har desuden et læringsunivers der skaber en god onboardingsproces. 

Praktisk info

Vagterne ligger alle ugens dage, også mulighed for lørdag og søndag

Jobbet består af vagter i og omkring din kommune/by, men også muligheden for at interviewe på lokationer rundt omkring i Danmark. 

Som interviewer hos Wilke kan du forvente: 

- At blive en del af et stort team fordelt i hele landet
- Vagtfleksibilitet
- Et godt arbejdsmiljø
- Fast timeløn på DKK 135 plus feriepenge
- Grundig oplæring, briefing og samtaler i løbet af dine vagter med nærmeste leder
- En organisation med mulighed for forfremmelser

Ansøgning

Send en ansøgning, der beskriver din nuværende situation og hvilke overvejelser du har gjort dig med hvad der skal til at blive en god interviewer i forhold til dine erfaringer og kompetencer. Inkluder også om du ejer eller har adgang til benyttelse af bil.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Send dit cv til: job@wilke.dk

Angiv [Interviewer – ”BY” – ”NAVN”] i emnefeltet

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Fredensgård

Vær med til at skabe små, store øjeblikke i vores skønne vuggestue på Fredensgård

Skanderborg

Er du pædagogen, der ser magien i de små skridt, den store vandpyt og de nære relationer?

På Fredensgård søger vi en pædagog til vores vuggestueteam. Vi er et mindre børnehus med to børnehavestuer og 19 vuggestuebørn. Det betyder, at vi kender hinanden, hjælper hinanden og er tæt på både børn, kolleger og familier. Her er fællesskabet ikke noget, vi taler om – det er noget, vi lever hver dag.

Hos os møder du kolleger, der brænder for kerneopgaven, griner sammen og løfter i flok. Vi tror på, at arbejdsglæde, faglighed og humor hører sammen og at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Et børnehus med himmel over hovedet
Fredensgård ligger midt i skønne, grønne omgivelser og vores store udearealer er en naturlig del af hverdagen. Her er plads til at finde biller, hoppe i vandpytter, tage en cykeltur ud i det blå og udforske verden med hele kroppen. Naturen er vores ekstra legerum og vi tror på, at frisk luft, bevægelse og nysgerrighed giver de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling.

Vores pædagogiske ståsted
I Dagtilbud Højvangen arbejder vi med
  • Trivsel og relationer som fundament for børns læring, udvikling og deltagelse.
  • Et børnesyn inspireret af NEST:
    "Alle børn har ret til deltagelse – børn gør det bedste, de kan. Lykkes de ikke, er det de voksne, der skal gøre noget anderledes."
  • Medlegende voksne, som med nærvær, nysgerrighed og engagement styrker børnefællesskaberne.
  • KVALid som fælles ramme for kvalitet, refleksion og udvikling.
  • Et stærkt professionelt samarbejde med fokus på psykologisk tryghed og "Ræk mig lige samarbejdet".

Hvem er du?
Du er først og fremmest optaget af at skabe trygge relationer og stærke børnefællesskaber. Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle praksis sammen med andre.

Vi håber, at du
  • Er nærværende, tydelige og relationsstærk i mødet med børnene
  • Har lyst til at være en del af et lille hus, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • Kan skabe struktur og samtidig følge børnenes spor.
  • Har lyst til faglige refleksioner og til at bidrage med dine idéer.
  • Værdsætter samarbejde og ser sig selv som en del af et fælles vi
  • Møder børn, forældre og kolleger med varme, humor og ordentlighed.

Om du er nyuddannet eller erfaren er ikke det vigtigste. Vi leder efter et menneske med hjertet på rette sted, et glimt i øjet og lyst til at give børnene de allerbedste betingelser sammen med os.

Hos os får du …
  • Et mindre børnehus med tætte relationer og et stærkt vuggestueteam.
  • Højt til loftet, humor og plads til faglig udvikling.
  • Mentorordning og tæt sparring med kolleger og ledelse.
  • Et stærkt fagligt fællesskab med de andre børnehuse i Dagtilbud Højvangen.
  • Fokus på arbejdsmiljø, psykologisk tryghed og det professionelle samarbejde.
  • Eget køkken med hjemmelavet GOD mad hver dag
  • Attraktiv sundhedsordning med blandt andet fysioterapeut og kiropraktor.

Stillingen er på 30-37 timer efter ønske.

Tiltrædelse er den 1. august 2026 eller snarest muligt derefter efter nærmere aftale. Vi venter gerne på den rette pædagog til vores Børnehus.

Frist
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt og senest den 31. juli 2026

Er du blevet nysgerrig på Fredensgård, så kom forbi til en kop kaffe og en rundvisning. Vi vil meget gerne vise dig vores dejlige Børnehus og fortælle om hverdagen og måske er det lige præcis dig, vi står og mangler.

Kontakt daglig leder Sophia Lundorff på telefon 30 52 56 05 eller mail sophia.lundorff@skanderborg.dk.
Vi glæder os til at møde dig 😊

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Entreprise-Gruppen ApS

Gammel Strandvej 2990

Vigtige datoer

Indrykket: 24 June 2026

Ansøgningsfrist: 19 August 2026

Kontaktperson

Simon Olsen

simon@entreprisegruppen.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling