WorkWithUs
close-button

Entreprise-Gruppen ApS

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Skanderborg

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
130
Få flere jobtilbud
Array

Plejehjemmet Dagmargården

Sygeplejerske til Dagmargården

Skanderborg

Sygepleje tæt på borgeren – relationer, faglighed og indflydelse i centrum
Vil du være en del af fremtidens ældrepleje?

På Dagmargården arbejder vi ud fra tanken om, at de bedste beslutninger træffes tæt på borgeren. Med den nye ældrereform som afsæt styrker vi sygeplejens rolle i de nære fællesskaber, hvor relationer, faglighed og tværfagligt samarbejde skaber trygge og meningsfulde liv for beboerne.
Vi søger en sygeplejerske, der ønsker at bruge sin faglighed tæt på mennesker, tage ansvar i hverdagen og være med til at udvikle en pleje, hvor borgerens ønsker, ressourcer og livshistorie er udgangspunktet.

Hos os er EDEN-filosofien mere end en metode
På Dagmargården bor 107 beboere med hver deres historie, værdier og drømme. Vi arbejder ud fra EDEN-filosofien, hvor livsglæde, relationer og mening i hverdagen er fundamentet for alt, hvad vi gør.

Vi tror på, at ensomhed, hjælpeløshed og kedsomhed er blandt de største udfordringer i alderdommen. Derfor arbejder vi aktivt med at skabe nærværende relationer, fællesskaber og et hjemligt miljø, hvor beboerne oplever selvbestemmelse, værdighed og livskvalitet.

Som sygeplejerske bliver du en central aktør i dette arbejde. Din faglighed skal ikke blot understøtte behandling og pleje – den skal også bidrage til, at mennesker kan leve det liv, der giver mening for dem.

Sygepleje i små tværfaglige teams
Den nye ældrereform peger på stærkere lokale fællesskaber og større fagligt ansvar tæt på borgeren. Det er allerede den vej, vi går.
Hos os arbejder vi i små, faste tværfaglige teams, hvor sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere og terapeuter samarbejder om beboernes forløb.

Du bliver en del af et miljø, hvor:
  • beslutninger træffes tæt på beboerne
  • faglig sparring er en naturlig del af hverdagen
  • alle bidrager med deres kompetencer
  • relationer vægtes lige så højt som opgaver
  • sygeplejefaglige vurderinger danner grundlag for kvalitet og udvikling
Samtidig indgår du i et stærkt sygeplejefagligt fællesskab med sygeplejersker fra Plejehjemmene Dagmargården, Møllehjørnet og Kildegården.

Dine opgaver
Som centersygeplejerske får du en nøglefunktion i arbejdet med at sikre sammenhængende og trygge forløb for beboerne.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:
  • sygeplejefaglige vurderinger og klinisk beslutningstagning
  • koordinering af komplekse forløb
  • medicinhåndtering
  • sårbehandling
  • palliation
  • observation, udredning og opfølgning
  • vejledning og kompetenceudvikling af kolleger
  • tæt samarbejde med pårørende, læger og øvrige samarbejdspartnere
Du får mulighed for at bringe alle dine sygeplejefaglige kompetencer i spil – samtidig med at du bliver en vigtig relationel ressource for både beboere, pårørende og kolleger.

Vi investerer i din faglige udvikling
Vi ønsker at være en arbejdsplads, hvor sygeplejersker udvikler sig gennem hele arbejdslivet.
Derfor prioriterer vi:
  • løbende sygeplejefaglig sparring
  • refleksion over praksis
  • systematisk vidensdeling
  • kompetenceudvikling i teamene
  • faglige udviklingsforløb på tværs af plejehjemmene
Erfaring med demens eller geriatri er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din lyst til at udvikle dig og bidrage til et stærkt fagligt fællesskab.

Vi søger dig, som
  • er autoriseret sygeplejerske
  • brænder for sygepleje tæt på borgeren
  • ser relationer som en vigtig del af fagligheden
  • trives i tværfaglige fællesskaber
  • ønsker medindflydelse og ansvar
  • er nysgerrig, reflekterende og udviklingsorienteret

Vi tilbyder
  • Fast stilling på 30 - 37 timer ugentligt
  • Introduktionsforløb tilpasset dine kompetencer
  • Dagvagt hver 8. weekend
  • Vi arbejder med dialogbaseret vagtplan
  • Oplæring i Cura
  • Stor faglig selvstændighed og indflydelse
  • Små tværfaglige teams med stærkt samarbejde
  • En arbejdsplads præget af tillid, nærvær og udvikling
  • Et stærkt sygeplejefagligt fællesskab med fokus på kvalitet og læring

Vil du være med til at forme fremtidens ældrepleje?
På Dagmargården får du mulighed for at gøre en reel forskel – både for beboerne og for udviklingen af den nære sygepleje.
Her er du ikke blot en del af organisationen. Du er med til at skabe den.

Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Ansøgningsfrist: 30. juli 2026.

Samtaler: Afholdes løbende

Har du spørgsmål eller lyst til at opleve stemningen hos os, er du meget velkommen til at kontakte leder Louise Folming på telefon 20 34 22 89.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Foreningen ASE Selvstændige

Deltids køkkenmedarbejdere / smørrebrødsjomfruer søges

Skanderborg

DELI DELUXE i Skanderborg søger 2 deltidsmedarbejdere (ca. 25 timer/uge) til vores køkken – med mulighed for flere timer.

Om jobbet

Du bliver en del af et travlt og velfungerende køkken, hvor vi dagligt arbejder med:

  • Smørrebrød

  • Sandwich og salater

  • Frokostordninger

  • Tapas

Arbejdstiden ligger primært i hverdage i tidsrummet kl. 7.00–17.00, samt hver anden lørdag.

Vi forventer, at du:

  • Taler og forstår dansk på højt niveau

  • Har kørekort

  • Arbejder selvstændigt og er fleksibel

  • Trives i et travlt køkkenmiljø

Vi tilbyder:

  • En alsidig hverdag med gode kollegaer

  • Mulighed for flere timer

  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet og godt håndværk

Lyder det som noget for dig?

Send din ansøgning til kontakt@delideluxe.dk eller kontakt:

Poul Bilde
DELI DELUXE
Eskebæk Plads 6, 8660 Skanderborg
📞 23 20 44 80

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🏠 SKANDERBORG: KAN DU REDDE EN LEJLIGHED, FØR DEN NÆSTE LEJER FLYTTER IND? 😄🔨

Skanderborg

🏠 SKANDERBORG: KAN DU REDDE EN LEJLIGHED, FØR DEN NÆSTE LEJER FLYTTER IND? 😄🔨

Nogle ser en slidt lejlighed.

Du ser muligheder.

Vi søger en alsidig tømrer, der kan hjælpe med at holde boliger flotte, funktionelle og klar til nye lejere.

🔨 Hvad kommer du til at lave?

🚪 Udskiftning og reparation af døre og vinduer

🏠 Klargøring ved ind- og fraflytning

🔧 Reparation af skader og almindelig slitage

🛁 Modernisering af køkkener og badeværelser

🏗️ Mindre ombygninger

⚡ Service- og spjældopgaver

🏘️ Vedligeholdelse af ejendomme

👤 Hvem er du?

✅ Erfaring som tømrer

✅ Selvstændig og ansvarsbevidst

✅ Serviceminded

✅ God til at finde løsninger

✅ Har kørekort

🎁 Hvad får du?

🔨 Alsidige arbejdsopgaver

🤝 Gode kolleger

📈 Mulighed for udvikling

🏠 En hverdag hvor ingen opgaver er ens

💰 Løn efter kvalifikationer

Hvis du kan lide at se resultaterne af dit arbejde og ikke er bange for at tage ansvar, så vil vi gerne høre fra dig.

🚀 Klar til nye udfordringer?

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.

📞 49 90 21 38

✉️ nicklas@entreprisegruppen.com

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bavnebjerg

Ergoterapeut til struktur, aktivitetsdeltagelse og livskvalitet

Skanderborg

Vil du være med til at give voksne borgere et liv med tryghed, nærvær og små hverdagsglæder?

På bostedet Bavnebjerg søger vi en ergoterapeut, som møder borgerne med varme, tålmodighed og faglig omtanke og har lyst til at arbejde med aktivitet, deltagelse og livskvalitet.

Hos os bliver du en vigtig del af borgernes hverdag, hvor vores borgere har brug for støtte til personlig pleje, struktur, aktiviteter og sociale fællesskaber – altid med blik for deres ressourcer, behov og drømme. Vi arbejder ud fra SEL § 85, hvor en pædagogisk tilgang, relationer og forudsigelighed er i centrum. Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor alle arbejder ud fra den samme kerneopgave.

Om dig
  • Uddannet ergoterapeut
  • Nærværende, rolig og god til at skabe trygge relationer
  • Struktureret og klar i din kommunikation
  • Tryg ved dokumentation og IT
  • En god kollega, som har lyst til at bidrage til en kultur høj faglighed og udvikling

Vi håber desuden, at du har lyst til at bidrage med din ergoterapeutiske faglighed ift.
  • ADL-træning, struktur og hverdagsmestring
  • Tilrettelægge meningsfulde aktiviteter, der styrker deltagelse og trivsel
  • Sansemæssig vurdering og tilpasning af miljø og aktiviteter
  • Understøtte kommunikation og selvstændighed gennem hjælpemidler og visuelle støttesystemer
  • Dokumentation og arbejde med borgernes mål
  • Samarbejde med kolleger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere

Vi tilbyder
  • Et varmt og humorfuldt fællesskab
  • Faglig sparring og supervision
  • En hverdag med mening, udvikling og plads til forskellighed
  • Et diplommodul, hvor du henover 8 måneder får en uddannelse i autisme

Stillingen er op til 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter.
Der arbejdes med en hovedvægt i aftenvagt, samt hver anden weekend.

Løn efter overenskomst.

Opstart er 1. oktober eller efter aftale.

Frist
12. august 2026.
Samtaler afholdes løbende.

For yderligere oplysninger
Kontakt daglig leder Maja Leth Stobbe på telefon 29 44 14 23.

Ansøg via E‑rekruttering.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bavnebjerg

Pædagogisk assistent til fast stilling på Bavnebjerg

Skanderborg

Vil du være med til at give voksne borgere et liv med tryghed, nærvær og små hverdagsglæder?

På Bavnebjerg søger vi en pædagogisk assistent, der møder mennesker med varme, tålmodighed og faglig omtanke.
Hos os bliver du en vigtig del af borgernes hverdag, hvor vores borgere har brug for støtte til personlig pleje, struktur, aktiviteter og sociale fællesskaber – altid med blik for deres ressourcer, behov og drømme. Vi arbejder ud fra SEL § 85, hvor en pædagogisk tilgang, relationer og forudsigelighed er i centrum.

Vi håber, du er
  • Uddannet pædagogisk assistent
  • Nærværende, rolig og god til at skabe trygge relationer
  • Struktureret og klar i din kommunikation
  • Tryg ved dokumentation og IT
  • En god kollega, som har lyst til at bidrage til en kultur høj faglighed og udvikling

Vi tilbyder
  • Et varmt og humorfuldt fællesskab
  • Faglig sparring og supervision
  • En hverdag med mening, udvikling og plads til forskellighed
  • Et diplommodul, hvor du henover 8 måneder får en uddannelse i autisme

Stillingen er op til 37 timer med dag-, aften- og weekendvagter.
Der arbejdes med en hovedvægt i aftenvagt, samt hver anden weekend.

Løn efter overenskomst.

Opstart er 1. oktober eller efter aftale.

Frist
12. august 2026.
Samtaler afholdes løbende.

For yderligere oplysninger
Kontakt daglig leder Maja Leth Stobbe på telefon 29 44 14 23.

Ansøg via E‑rekruttering.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hørning Dagtilbud

Barselsvikarstilling som kostfaglig medarbejder i Hørning Dagtilbud

Skanderborg

Brænder du for at afprøve og udvikle din faglighed, kan du lide at omgås børn, har du styr på dine bælgfrugter, og kan erstatte noget af det kød, som børnene indtager hos os med linser, bønner og grøntsager?

Så er du måske vores nye kollega, da vi søger en medarbejder, der:
  • Brænder for faget
  • Har lyst til faglig udvikling gennem daglig sparring
  • Kan holde hovedet koldt
  • Har et glimt i øjet og godt humør
  • Ønsker at være en aktiv del af en livlig dagligdag i et stort børnehus
  • Kan se fordelene ved at indgå i et samarbejde med dagtilbuddets øvrige køkkenansatte.
Hørning Dagtilbud består af 5 børnehuse - Elgårdsminde, Elmehøjen, Sommerbæk, Skovkanten og Toftelunden. Alle vores børnehuse ligger i Hørning mellem Århus og Skanderborg, hvilket betyder, der er gode bus- og togforbindelser.

Den ledige stilling er i Toftelundens køkken på 35 timer, hvor du vil komme til at arbejde tæt sammen med flere dygtige og engagerede kolleger, som alle vil være gode sparringspartnere i det daglige arbejde. Du vil herudover blive en del af husets øvrige personalegruppe og af et større fagligt fællesskab på tværs af dagtilbuddets køkkener. Vores køkkenmedarbejdere arbejder bl.a. sammen i forbindelse med fællespasningsperioder samt ved at afholde fælles møder, hvor der er mulighed for faglig sparring.

Hvad børn spiser er vigtigt for deres trivsel, udvikling og læring her og nu, ligesom de madvaner, der grundlægges i barndommen, har indvirkning på børnenes fremtid. Det er med andre ord betydningsfuldt, hvad vi serverer for børnene, mens de er hos os.

Som dagtilbud har vi valgt at have fokus på kost og bæredygtig mad. Vi er stolte af, at alle vores køkkener har erhvervet ”sølvmærket i økologi” og vi er optaget af, at medarbejderne i vores køkkener har mulighed for at tilegne sig den nyeste viden om kost og ernæring. Vores køkkenmedarbejdere udvikler løbende deres faglighed.

Vi arbejder ud fra vores fælles værdier, som er: Engagement, Samarbejde, Nytænkning og Nærvær.

Derfor har vi en forventning om, at du:
  • Er en dedikeret fagperson, der leverer høj kvalitet
  • Kommunikerer ligeværdigt i alle relationer, udviser tillid til andre og respekterer forskellighed
  • Deltager aktivt, når en har brug for en hjælpende hånd
  • Forholder dig nysgerrigt, åbent og undersøgende på, hvor vi lykkes, og hvor vi er udfordrede
  • Bringer dig selv i spil i samvær med kollegaer og gør dig umage med at favne alle.

I Hørning Dagtilbud er vores vision:
”Vi bygger broer mellem børnenes livsfaser og skaber stjernestunder, der giver alle børn lys i øjnene”

Hvis du kan se dig ind i det og ønsker at vide mere, så er du meget velkommen til at kontakte:
Anja, som er vores køkkenkoordinator og ansat i køkkenet i Toftelunden på mail: anja.thylkjaer@skanderborg.dk

Den ledige stilling er med tiltrædelse 14. september 2026 eller hurtigst muligt derefter.
Ansøgningsfristen er den 1. august 2026, ansættelsessamtaler afholdes 10. august 2026.
Vi forbeholder os dog ret til at afholde samtaler løbende.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lyng Dal Hotel og Restaurant I/S

Lyng Dal i Gl. Rye søger morgenkok/tjener

Skanderborg

Lyng Dal Hotel og Restaurant i Gl. rye søger morgen tjener/kok

 Vi søger en glad, sød, mødestabil kok/tjener til at afvikle morgenmaden for vores hotel gæster
Du er den sidste vores gæster møder, så derfor er det vigtigt at du både kan lave og servere morgenmaden og gøre det som var de gæster i dit eget hjem😊

Fleksibel timer og arbejdsfunktioner fra ca. 100 timer om måneden og op til hvad der passer dig
(vi aftaler sammen) 

Skal du med holdet?  

Kunne du tænke dig at arbejde sammen med et dedikeret team, på en lille restaurant i Gl. rye ? Vi har kun 9 værelser (så omkring 18 personer til morgenmad)

-Verdens sødeste gæster og dermed en af Danmarks bedste gæsteanmeldte Restauranter

-Vi samler råvare i haven og naturen omkring os og har et godt samarbejde med de lokale samarbejdspartnere.

- Vi fermenterer, sylter, samler, nørder, laver kombucha, surdej, spiritus, pålæg, kefir, vin og øl, vi vil helst lave alt selv

Vi tilbyder ordnede forhold og gode, søde, engagerede kolleger.

 Se mere på www.lyngdal-hotel.dk

Tiltrædelse : 1. august, men venter gerne på den helt rette   

Løn: Efter kvalifikation

 Er du interesseret, er du velkommen til at kontakte

Anita Ibsen eller Nicolaj Gadebæk på

Mail: lyngdal@lyngdal-hotel.dk

Eller 86898269

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚜 Maskinfører søges i Skanderborg – søger du en hverdag med afvekslende opgaver og ansvar? 🚜

Skanderborg

Vi søger tre erfarne maskinfører til opgaver omkring Aarhus, hvor ingen uger nødvendigvis er ens.

Du kommer til at arbejde med jord-, kloak- og anlægsarbejde i forbindelse med nybyggeri, reetablering og forsikringssager. Nogle dage handler det om udgravning til kloak, andre dage om reetablering eller forberedelse til næste fase af projektet.

Du bliver en del af et hold, hvor maskinførere, kloakrørlæggere og brolæggere arbejder tæt sammen, og hvor godt samarbejde er lige så vigtigt som godt håndværk.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Udgravning til kloak og forsyning

✔ Jord- og anlægsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Reetablering

✔ Forsikringssager

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som maskinfører

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Har forståelse for arbejdet omkring maskinen

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til maskinføreren, der sætter pris på en afvekslende hverdag, ordentlige forhold og et arbejde, hvor man får lov til at passe sit fag.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plan, Teknik og Miljø

Projektleder til vandområdeplanprojekter og vandmiljøindsatser

Skanderborg

Vil du være med til at gennemføre nogle af Skanderborg Kommunes vigtigste vandplan- og vandmiljøprojekter?

I Skanderborg Kommune arbejder vi ambitiøst med vandmiljø, klima og natur. Vi søger til vores nye afdeling Klima og Grøn Omstilling en projektleder, der kan omsætte analyser og politiske mål til konkrete løsninger i landskabet.

Du får ansvaret for vores vandområdeplan program, for gennemførelsen af store enkeltstående vandområdeplanprojekter, og du får en central rolle i udviklingen af større, sammenhængende indsatser, der skal styrke kvaliteten i vores søer og vandløb.

Om stillingen
Som projektleder bliver du en central drivkraft i opbygningen af en stærkere projektorganisation og du får ansvar for at drive komplekse projekter fra idé til gennemførelse – med stor indflydelse på både retning og løsninger

Du får ansvar for at:
  • Lede og gennemføre større projekter inden for vandløb og søer
  • Omsætte politiske ambitioner til konkrete projekter
  • Bidrage til gennemførelse af indsatser i Grøn Trepart
  • Udarbejde analyser og beslutningsgrundlag til politisk behandling
  • Sikre fremdrift og økonomi i dine projekter
  • Koordinere på tværs af planer og indsatser
  • Indgå i tæt samarbejde med kollegaer, rådgivere, lodsejere og interessenter.


Vandplan, Grøn Trepart og klimamål

Du skal drive større vandplanprojekter med fokus på projekt ved Ry Mølle ved Gudenåen,og får samtidig ansvar for at varetage den overordnede gennemførelse af det samlede vandområdeplanprogram, som indeholder mere end 50 projekter.

Derudover skal du bidrage til realisering af Grøn Trepart gennem areal- og naturprojekter.

Opgaven indebærer bl.a., at du skal
  • skabe et fagligt grundlag for prioritering af indsatser
  • skabe synergi mellem vandmiljø, CO₂-reduktion og naturgenopretning
  • arbejde med løsninger som vådområder, skovrejsning og ændret arealanvendelse
  • sikre koordinering på tværs af projekter og finansiering


Om dig

Vi forventer, at du
  • har relevant naturvidenskabelig eller teknisk uddannelse
  • har erfaring med projektledelse, gerne med større og komplekse projekter
  • har indsigt i vandmiljø og natur
  • kan navigere i en politisk styret organisation
  • kan og vil skabe fremdrift i komplekse projekter
  • kommunikerer klart og professionelt,
  • har en løsningsorienteret tilgang til din opgaveløsning
  • er god til at skabe positive relationer med borgere, lodsejere og andre interessenter.

Om afdelingen
Klima og Grøn Omstilling er en ny afdeling med fokus på at samle og styrke gennemførelsen af større projekter inden for klima, natur og vand.

Vi tilbyder
  • 2n central rolle i den grønne omstilling
  • stor indflydelse og selvstændighed i opgaverne
  • et stærkt fagligt miljø og gode kolleger
  • et job med både kompleksitet, ansvar og udviklingsmuligheder

Du får også
  • et fagligt dygtigt og uformelt arbejdsklima med dine ca. 10 kollegaer i Klima og Grøn Omstilling samt i hele Plan, Teknik og Miljø med ca. 150 medarbejdere
  • et spændende og varierende job, hvor du kan påvirke udviklingen og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • 37 timer pr. uge
  • fastansættelse
  • fleksibel arbejdstid og begrænset mulighed for hjemmearbejde.

Du vil få din base på Skanderborg Fælled i et åbent, uformelt og energifyldt arbejdsmiljø, hvor vi har sundhedsordning, café og nem adgang til offentlig transport, et stort cykelstinet og gratis parkering.

Løn- og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Forventet tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.

Yderligere information:
Du er velkommen til at kontakte Chef for Plan, Teknik og Miljø Karen Margrethe Høj Madsen på mail karen.margrethe.hoj.madsen@skanderborg.dk eller telefon 29 35 26 80.

Din ansøgning
Du skal søge stillingen online via Skanderborg Kommunes hjemmeside, og vi skal have din ansøgning og relevante bilag – inklusive CV, uddannelsesbevis og eventuelle anbefalinger – senest søndag den 9. august 2026, hvorefter ansøgningssystemet automatisk lukker.
Samtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

Skanderborg Kommune ligger i naturskønne omgivelser, som giver rig mulighed for friluftsaktiviteter – f.eks. omkring Gudenåen og Søhøjlandet.

Indenfor en kort årrække forventes det, at befolkningen i Skanderborg Kommune vil være vokset til ca. 70.000 borgere. Disse har et naturligt behov for at kunne færdes på et sammenhængende vejnet, både i forbindelse med pendling til resten af regionen og internt i kommunen. Det er vores opgave at sikre, at dette kan foregå trygt og sikkert, uanset om det er bilister på vejene eller fodgængere og cyklister på vores mange stier og pladser.

Skanderborg kommune arbejder aktivt med at begrænse klimaforandringer og tilpasse os fremtidens klima. Vi understøtter samarbejdspartnere i den grønne omstilling og tager selv grønne valg i kommunens egen udvikling og drift.

Du kan læse mere om Skanderborg Kommune på www.skanderborg.dk

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lægerne i Hørning. I/S

Sundhedsfaglig blæksprutte søges til lægepraksis

Skanderborg

 Brænder du for at give patienten den bedste behandling og samtidig have fokus på at yde en god service? Er du energisk og kan du lide at arbejde selvstændigt? Ønsker du en dagligdag med vekslende arbejdsopgaver i et godt arbejdsfælleskab?

Så er det måske dig, vi søger til ansættelse hos Lægerne i Hørning.

Om os:

Vi er et lægehus, hvor der er fart på. Vi har stor opmærksomhed på at justere vores måde at drive praksis på for at opnå optimale forhold i hverdagen - dette med patienten i centrum. 

Vi ønsker at dyrke et miljø med arbejdsglæde og udvikling af kompetencer.

I klinikken er vi 3 faste læger, en fast lægevikar, 2 sygeplejersker, 2 sekretærer  og skiftende uddannelseslæger.

Om dig:

Du har gerne sundhedsfaglig baggrund som f.eks. SSA eller SSH eller sundhedssekretær og trives med vekslende opgaver. Du har ikke nødvendigvis erfaring fra almen praksis i forvejen. Der vil være oplæring i jobfunktionerne. 

Vigtigst af alt er, at du er fremmødestabil og har et godt overblik og sans for at se, hvor du kan bidrage samt lyst og gåpåmod, også når det går stærkt.


Du er god til at have overblik på tværs af hele huset, både læger, sygeplejersker og sekretærer.

Arbejdet vil være afvekslende og indebærer kliniske opgaver med direkte patientkontakt i form af eksempelvis blodprøvetagning, håndtering af urinprøver og deslige samt telefonvisitation af akutte patienter og almindelig tids- og medicinbestilling

Vi tilbyder 29,25 timer ugentligt, fordelt på følgende:

Mandag: 8-13.30 

Tirsdag: 8-13

Onsdag: 8-14.30  

Torsdag 8-13 

Fredag: 8-14.30 hver anden uge og 8-16 hver anden uge

Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. 

Ansættelse d. 1. oktober 2026 eller snarest derefter

Ansøgningsfrist d. 1. august 2026

Forventet samtaler mandag og torsdag i uge 33

Vi glæder os til at høre fra dig

Med venlig hilsen

Maissam Omar, Bent Gaardbo og Marie Louise Siwasophonphong Frandsen

Lægerne i Hørning

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

🚧 Brolægger eller grå anlægsgartner søges i Skanderborg – vil du have en hverdag med mere end den samme opgave uge efter uge? 🚧

Vi søger erfarene brolægger eller grå anlægsgartner til opgaver omkring Aarhus.

Her får du en afvekslende hverdag med blandt andet belægningsarbejde, reetablering efter kloakarbejde samt opgaver inden for nybyggeri og forsikringssager.

Du arbejder tæt sammen med både kloakrørlæggere og maskinførere, og vi lægger vægt på, at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine egne opgaver.

🔧 Dine arbejdsopgaver:

✔ Reetablering efter kloakarbejde

✔ Belægningsarbejde

✔ Nybyggeri

✔ Forsikringssager

✔ Fortove, pladser og øvrige belægningsopgaver

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring som brolægger eller grå anlægsgartner

✔ Arbejder selvstændigt

✔ Tager ansvar for dine opgaver

✔ Leverer et ordentligt stykke arbejde

😄 Kort fortalt

Det her er til brolæggeren eller den grå anlægsgartner, der sætter pris på afveksling i hverdagen og gerne vil arbejde et sted, hvor kvalitet og ordentligt håndværk stadig betyder noget.

Lyder det spændende, så tøv ikke med at sende dit CV på mail eller ringe på telefon – vi glæder os til at høre fra dig.

📞 +45 93 96 03 42

✉️ simon@entreprisegruppen.com

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Entreprise-Gruppen ApS

Gammel Strandvej 2990

Vigtige datoer

Indrykket: 24 June 2026

Ansøgningsfrist: 19 August 2026

Kontaktperson

Simon Olsen

simon@entreprisegruppen.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling