WorkWithUs
close-button

Rigshospitalet

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

Portøraspirant

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet – og gør en forskel hver dag

Rigshospitalets afdeling for kliniske portører søger nye portøraspiranter, som ønsker at bidrage til et trygt og sammenhængende patientforløb. Som portør spiller du en central rolle i hospitalets hverdag.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af transport og ledsagelse af patienter, mobilisering og forflytning samt støtte til genoptræning. Derudover har portøren vigtige funktioner ved akutte situationer.

Hvad kræver det?
For at komme i betragtning som portøraspirant, skal du:

  • kunne læse og forstå dansk,
  • være i god fysisk form,
  • og være mentalt robust.
For at blive en dygtig portør, lægger vi vægt på, at du kan:

  • skabe en god og hurtig relation til patienter og pårørende,
  • møde mennesker med ro, respekt og overskud,
  • være empatisk, imødekommende og nænsom,
  • bevare roen – også i pressede situationer – og handle hurtigt og sikkert, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder en etårig uddannelse, som:

  • kombinerer teori på SOSU-skolen med praktik på Rigshospitalet,
  • giver dig tæt vejledning af erfarne fagpersoner,
  • kræver, at du tager ansvar for din egen læring,
  • er lønnet efter gældende overenskomst,
  • og fører til et afvekslende, meningsfuldt og spændende job.
Interesseret?
Så er det nu, du skal søge! Ansøgningsfristen er den 12. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Michael Jensen på mail: michael.jensen.01@regionh.dk eller telefon 20 21 08 67.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
108
Få flere jobtilbud
Array

Glostrup Hospital

Sygeplejerske til specialafsnit for hjerneskader - med stærkt introduktionsprogram og enestående rammer

Glostrup

Vil du være en del af en højtspecialiseret afdeling med fokus på både faglig udvikling og trivsel? På Rigshospitalet i Glostrup tilbyder vi dig en unik mulighed for at arbejde med komplekse patienter i et tværfagligt og moderne miljø – med flotte fysiske rammer og et grundigt introduktionsforløb.

I Bodil Eskesen Centret har vi samlet afdelingen for Hjerne- og Rygmarvsskader. Vi har landsdelsfunktion og modtager patienter fra hele Østdanmark, Færøerne og Grønland – fra 1 år og opefter. Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen efter erhvervet hjerneskade som følge af for eksempel traume efter fald eller trafikulykke, svær apopleksi, iltmangel efter hjertestop eller komplekse cerebrale infektioner. Det er patientforløb, som er både udfordrende og meningsfulde – og som kræver høj faglighed, samarbejde og empati.

Hos os har du stor indflydelse på, hvordan dit arbejdsliv skal se ud. Du kan arbejde på deltid eller fuldtid og vælge, om du ønsker primært dag-/aftenvagt eller dag-/nattevagt. Du bestemmer selv, om du ønsker weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend, og i dine første fem uger er du uden for normering for at sikre en tryg og grundig introduktion.

Arbejdet med patienter med erhvervet hjerneskade kræver specialiseret sygepleje og evnen til at bevare håb – både hos patienten, de pårørende og dig selv. Vores tilgang tager udgangspunkt i Fundamentals of Care, hvor vi arbejder helhedsorienteret med både patientens fysiske, psykiske og sociale behov. Vi tilbyder et struktureret kompetenceudviklingsprogram på fem niveauer, hvor du udvikles i samarbejde med oversygeplejerskerne og vores kliniske sygeplejespecialist. Du får mulighed for løbende sparring, deltagelse i undervisning og kurser på både mono- og tværfagligt niveau, og du vil kunne dygtiggøre dig inden for mange forskellige sygeplejeområder med både kliniske og instrumentelle opgaver.

Vi lægger stor vægt på trivsel og fællesskab. Du bliver en del af et stærkt kollegialt miljø, hvor vi ser hinanden både i og uden for arbejdstiden. Vi prioriterer den tætte relation mellem medarbejder og leder højt, så du altid har støtte – både fagligt og personligt. Vores vagtplanlægger hjælper med at sikre, at arbejdslivet hænger sammen med privatlivet, og vi arbejder ud fra en kultur, hvor meningsfuldhed, samarbejde og troen på patienten, de pårørende og hinanden er i centrum.

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at arbejde med kritisk syge patienter og komplekse forløb, som tager ansvar for egen læring, trives i et tværfagligt og udviklingsorienteret miljø og ønsker at bidrage til både faglighed og fællesskab.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerske Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.

Du kan se mere om os, vores hverdag og vores flotte hus på vores Instagram-profil: rh_hjerneogrygmarvsskader

Tiltrædelse: 1/2 2026 eller snarest muligt
Ansøgningsfrist: 7/12 2025
Samtaler afholdes løbende

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Social- og sundhedsassistent med neurologisk erfaring søges til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

Har du erfaring inden for det neurologiske område, og drømmer du om at arbejde i et højt specialiseret og meningsfuldt felt? Så er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger en fagligt stærk kollega med neurologisk erfaring, som trives i komplekse forløb og motiveres af at arbejde tværfagligt i et miljø, hvor høj faglighed, omsorg og udvikling går hånd i hånd.

Vores afdeling modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne med erhvervet hjerneskade – typisk som følge af fald, trafikuheld, svær hjerneblødning, hjertestop eller alvorlige infektioner i hjernen. Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen og ofte har lange, krævende forløb, hvor vi som tværfagligt team arbejder målrettet på at skabe det liv, der skal leves i morgen.

Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, neuropsykologer og socialrådgivere. Du får en selvstændig rolle med mange instrumentelle og relationelle opgaver, og du vil få rig mulighed for at anvende og videreudvikle din neurologiske viden i praksis.

Vi tilbyder en grundig og individuelt tilpasset introduktion, hvor du følges med erfarne kolleger og får den nødvendige oplæring i takt med, at du bliver tryg i specialet. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj kursusaktivitet – fx i lejringer, sugning, CPAP og samtalestøtte til patienter med svær afasi. Samtidig bliver du en del af et team, hvor du som SSA har både ansvar og indflydelse, og hvor dine faglige kompetencer bringes aktivt i spil. Vi arbejder i miniteams og prioriterer nærhed i både samarbejdet og patientkontakten. Der vil også være mulighed for at specialisere dig yderligere – eksempelvis inden for det pædiatriske område.

Afdelingen er moderne og indbydende med lyse enestuer, eget stort badeværelse til hver patient, varmtvandsbassin til både patienter og personale, stor tagterrasse og både indendørs og udendørs rehabiliteringsfaciliteter – inklusiv park og orangeri.

Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og medindflydelse, også når det gælder arbejdstid. Du kan arbejde både fuld- og deltid, og du har mulighed for selv at vælge mellem dag-/aften eller dag-/nattevagter. Du vælger også selv, om du ønsker at have weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend. De første fem uger er du uden for normeringen, så du får en god, tryg opstart og tid til at lære os og specialet godt at kende.

Vi ved, at høj faglighed forudsætter trivsel. Derfor har vi fokus på nære relationer til både kolleger og ledelse. Vi prioriterer fællesskab – også uden for arbejdstiden – og du vil opleve en arbejdsplads med stor rummelighed, samarbejde på tværs af faggrupper og en vagtplanlægger, som hjælper dig med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

Hos os arbejder vi med mennesker, hvis liv har taget en brat og alvorlig drejning. Det kræver, at vi tror på patienten, på de pårørende – og på hinanden. For sammen skaber vi det liv, der skal leves i morgen.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerkse Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777.
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus, er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.

Tiltrædelse: 1 februar 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: 7. december

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Kontaktperson søges til Parkvænget – Er det dig, vi leder efter?

Glostrup

Vil du være en del af et fagligt dygtigt team med 8 kollegaer med forskellige faglige uddannelser, hvor tværfaglighed og hjertevarme går hånd-i-hånd, så er du måske den kontaktperson, som vi søger?

På Parkvænget tror vi på at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum. 

Vi søger en kontaktperson til en stilling på 37 timer om ugen, med dag- og aftenvagter og arbejde hver tredje weekend. Der forekommer enkelte 12 timers vagter i weekender. På Parkvænget er der fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdstider, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.

Er du nysgerrig på socialpsykiatrien og klar til at gøre en forskel? Så kan du være vores nye kollega!

En unik arbejdsplads Parkvænget er et længerevarende §108 og midlertidigt §107 socialpsykiatrisk botilbud i Glostrup. Her skaber vi et trygt hjem for 58 voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på det enkelte menneskes drømme og mål – her ser vi på menneskers ressourcer frem for begrænsninger. Derfor har Parkvænget en intern socialfaglig uddannelse og tilbyder desuden medicinkursus til alle kontaktpersoner.

Hvad er opgaverne for en kontaktperson på Parkvænget
Som kontaktperson arbejder du for og med beboerne på Parkvænget. Du har 2-3 kontaktborgere, som du samarbejder tæt med. Du er ansvarlig for at deltage i statusmøder med beboerne. Du støtter og guide beboerne til at leve i overensstemmelse med deres egne værdier, herunder har du viden om og arbejder med recoveryorienteret indsatser, med udgangspunkt i CHIME-faktorer. Du deltager aktivt i Parkvængets gruppeforløb med beboere og tilbyder ugentlige samtaler med kontaktbeboere.

Du er derfor ansvarlig for følgende som kontaktperson:

  • Dokumentation af beboeres indsatsmål og delmål 
  • Dokumentation af sundhedsfaglige ydelser og indsatser
  • Ugentlige vejledende samtaler med beboere
  • Psykoedukation i forhold til medicinsk behandling
  • Støtte til at beboer kan deltage i gruppeforløb (på og udenfor Parkvænget) fx stemmehørergruppe eller idrætsfællesskaber, naturterapi mv.
  • Støtte til at beboer tilbydes at deltage i aktivitetstilbud, beskæftigelse og/eller uddannelse
  • Bostøtte herunder ADL træning og praktisk hjælp
  • Støttende samtaler med fokus på mental og fysisk sundhed
  • Støtte til mestring af sociale færdigheder
  • Evt. ledsagelse 

Hvem er vi? Vi er 70 fastansatte og 5 ledere, som indgår i et lederteam med forstander. Som kontaktperson refererer du til afdelingsleder og enhedens faglige koordinator. Dine nærmeste kollegaer er medarbejderne på din enhed – men du må forvente at alle 9 teams arbejder tæt sammen omkring kerneopgaven. Parkvænget har et udviklingsteam, som tilbyder forskellige recoveryunderstøttende gruppeaktiviteter. Disse aktiviteter forventes du at støtte beboeren til at deltage i. Pt. tilbyder Parkvænget fx: 

  • Værkstedsaktiviteter med fokus på Craft-psykologi
  • Naturterapi med fokus på NBMC-metoden
  • Fysisk træning fx boksetræning, svømning, cykelture
  • Musikband og kor
  • Diverse gruppeforløb med fx stemmehørergruppe

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et botilbud der har fokus på at støtte borgere i at komme sig og få bedre livskvalitet og bedre funktionsevne
  • En ambitiøs arbejdsplads med kontinuerligt fokus på faglig udvikling for dig og dine kollegaer
  • Et botilbud med en udviklingsafdeling, der støtter dig i at bruge nye metoder og tilgange i din hverdag sammen med beboerne
  • Muligheder for videreuddannelse og undervisning fx via medicinkursus, intern uddannelse, faglige oplæg og personalemøder
  • Et tværfagligt team med højt fagligt niveau og et kollegialt fællesskab
  • En nærværende leder, der lytter og støtter dig i at håndtere komplekse problemstillinger i hverdagen
  • Kontinuerligt tilbud om ekstern supervision med fokus på samarbejde og opgaveløsning 
  • Intern metodesupervision på borgersager med botilbuddets supervisor
  • Lækker frokost ordning 
  • 1 times motion om ugen
  • Mulighed for socialfaglig og sundhedsfaglig sparring via sundhedsfaglig leder og udviklingsleder og/eller superbrugere 
  • En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være sammen, holder temadage, fester og har et stort fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø

Hvem er du?

  • Du har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov og har et hjerte for Parkvængets borgere
  • Du har gerne relevant erfaring fra psykiatrien eller beslægtede arbejdsområder
  • Du er uddannet pædagog, social og sundhedsassistent eller har anden relevant uddannelse fx ergoterapeut, socialrådgiver, fysioterapeut, eller sygeplejerske 
  • Du kan lide at arbejde i et tværfagligt team med faglige drøftelser og indgår også let i forskellige typer af formelt og uformelt samarbejde
  • Du har en positiv indstilling til livet og til dit arbejde, er fleksibel, rummelig og mødestabil
  • Du har erfaring med at arbejde med sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation – eller er indstillet på at lære det
  • Du hviler i din fagidentitet og har lyst til at dele din viden

Vil du vide mere? Du kan læse mere om os på www.parkvaenget.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Simon Rasmussen 24 80 19 52 og faglig koordinator Maria Abel 21 53 34 22

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. 
Der indhentes straffeattest og helbredserklæring inden opstart

Kom og vær en del af et team, hvor faglighed, humor og menneskelighed går hånd i hånd!

Ansøgningsfrist: 24.11.2025 kl. 8.00

Samtaler: 25.11.2025

Tiltrædelse: 01.01.2026  

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup

Erfaren socialrådgiver med talent for at bygge bro på tværs af sektorer

Glostrup

Har du lyst til at anvende din socialfaglighed og erfaring med kommunalt myndighedsarbejde, til at sikre gode tværsektorielle overgange for spæd- og småbørn, samt deres familier tilknyttet Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center?

Har du interesse for at varetage opgaver i at rådgive og vejlede sårbare familier indenfor den sociale lovgivning. Kan du opspore og videreformidle risiko- og beskyttende faktorer som påvirker barnet og familien, mundtligt og skriftligt?

Så er det dig, vi mangler!

Ambulatorium B290 og B291
Vi har lige nu en ledig stilling som socialrådgiver på vores ambulatorier for spæd- og småbørn B290 og B291.

Begge afsnit befinder sig geografisk på vores matrikel i Glostrup.

Ambulatorium for spæd- og småbørn B290, har regionsfunktion og specialiseret i at varetage opgaver i forhold til psykiatrisk udredning og behandling af børn i alderen nul til tre år.

Desuden varetager afsnittet en forebyggende indsats i relation til kommende forældre med psykisk sygdom og raske børn i alderen nul til tre år.

Ambulatoriet har desuden et dagafsnit med plads til seks familier, der har behov for et intensivt udrednings- og behandlingsforløb.

Ambulatorium for småbørn B291, er et stort ambulatorium, samt et dagafsnit med plads til 4 børn. Vi undersøger og behandler børn i alderen 4-8 år med et bredt spektrum af børnepsykiatriske vanskeligheder. Vi har regions- og højt specialiseret funktion indenfor børn med komplicerede neuropsykiatriske tilstande, samt psykofarmakologisk behandling af børn under 6 år.

Samarbejdet med forældrene er en vigtig del af udredningen og behandlingen, og i forlængelse af dette også samarbejdet med kommunerne.

Jobbet
Du kommer til at fungere som specialist i det tværsektorielle samarbejde. Du bidrager med din viden om sociallovgivning i konferencer og ved daglig sparring og undervisning af dine kollegaer.

Dine nærmeste kollegaer bliver de tværfaglige kollegaer i afsnittene samt en anden socialrådgiver på begge afsnit.

Monofagligt kommer du til at indgå i fagligt og socialt fællesskab med centerets erfarne, dygtige og engagerede socialrådgivergruppe på i alt 37 socialrådgivere.

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere samarbejde i forhold til socialforvaltning, PPR samt andre institutioner herunder i døgninstitutioner/anbringelsessteder, hvis patienten er anbragt.
  • Administrativt arbejde herunder at bidrage til udarbejdelse af underretninger og erklæringer til de sociale myndigheder i samarbejde med læger og psykologer.
  • Vejledning af forældre og patienter i socialfaglige spørgsmål.
  • Varetage forældregruppe i samarbejde med andre faggrupper
  • Afholde netværksmøde alene og i samarbejde med andre faggrupper
Du vil komme til at have en bred vifte af arbejdsopgaver, som vil stille krav til dine evner til at veksle mellem tæt tværfagligt samarbejde og selvstændigt monofagligt arbejde.

I løbet af en dag vil du kunne opleve at skulle bidrage med det socialfaglige perspektiv ved en tværfaglig konference, være mødeleder og referent ved et netværksmøde, tale med kommunale sagsbehandlere mhp. at koordinere indsatser, udarbejde en underretning og vejlede en forælder i samarbejdet med kommunen/ den sociale lovgivning.

Uanset arbejdsopgavens art vil du komme til at trække på din viden og erfaring fra det kommunale myndighedsarbejde samt den viden, du opbygger om børne- og ungdomspsykiatri.

Vi tilbyder
Et spændende speciale hvor du har en central rolle i forhold til at skabe kontakt til patientens hjemkommune og koordinere samarbejdet med kommunen. En af dine kommende socialrådgiverkollegaer fortæller:

Udover et udfordrende, lærerigt og meningsfuldt arbejde så tilbyder vi faglig sparring og supervision med centerets øvrige socialrådgivere. Vi tilbyder desuden tæt monofaglig sparring i introduktionsperioden og siden hen ad hoc.

Vi forventer

  • Uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler (ufravigeligt krav).
  • Praksiserfaring som socialrådgiver på myndighedsområdet med børn/unge.
  • Gode samarbejdsevner både ift. dine daglige kollegaer, vores tværsektorielle samarbejdspartnere og familierne.
  • Gode kommunikative evner såvel mundtligt som skriftligt.
Du skal være selvstændig og have en god portion faglig selvtillid. Du skal være lydhør ift. familiernes og afsnittets behov samtidig med, du også selv skal være opsøgende ift., hvor du kan bidrage med din socialfaglighed.

Klinisk erfaring fra børne- og ungdomspsykiatri og /eller voksenpsykiatri vil være en fordel.

Løn og vilkår
Vi ønsker stillingen besat d. 01-02-26 eller efter aftale. Stillingen er en 37 timers stilling og fordelt således, at du vil arbejde 3 dage på ambulatoriet for småbørn, 291 og to dage om ugen på ambulatoriet for spæd- og småbørn, afsnit B290. Begge er lokaliseret på samme matrikel.

Der er ikke aften eller weekendarbejde.

Du ansættes i henhold til gældende overenskomst.

Ambulatorierne har pt. åben mandag til fredag i dagtimerne, din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med arbejde uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte ledende socialrådgiver Bettina Skovmand på 23 47 86 77 eller socialfaglig koordinator Mette Mertz på 51 71 08 24.

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket på siden senest d. 01.12.25.

Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver din motivation for arbejdet som socialrådgiver i BUC, og hvorfor lige netop du, er den socialrådgiver, vi mangler.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 12.12.25.

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Region Hovedstadens Psykiatri. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser. Centeret har to større kliniske afdelinger - Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn - fordelt på flere matrikler i regionen.
Herudover har centeret en række støttefunktioner samt en stor forskningsenhed. Samlet er vi omkring 1000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 16.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2024). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC’s hjemmeside www.buc-regionh.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Fast nattevagt søges til Parkvænget – Er det dig vi leder efter?

Glostrup

Er du uddannet social-og sundhedsassistent, er du nysgerrig på socialpsykiatrien og klar til at gøre en forskel? Så kan du blive vores nye kollega! 

Parkvænget er et socialpsykiatrisk botilbud §107 og §108 der danner ramme for et trygt hjem for 58 psykisk sårbare mennesker. På Parkvænget tror vi på, at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum.

Du vil blive en del af et fast natteam, hvor I er tre nattevagter på arbejde ad gangen. Du er vågen nattevagt og arbejder med at skabe et trygt og roligt miljø, hvor du altid er til stede og tilgængelig for beboerens behov. 

Du har mulighed for powernap.

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et botilbud der har fokus på at støtte beboere i at komme sig og højne livskvalitet og funktionsevne
  • En ambitiøs arbejdsplads med kontinuerligt fokus på faglig udvikling for dig og dine kollegaer
  • Muligheder for videreuddannelse og undervisning fx via medicinkursus, intern uddannelse, faglige oplæg og personalemøder
  • Et team med højt fagligt niveau og et kollegialt fællesskab
  • En nærværende leder, der lytter og støtter dig i at håndtere komplekse problemstilling 
  • Tilbud om ekstern supervision med fokus på samarbejde og opgaveløsning ved behov
  • En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være sammen, holder temadage, fester og har et stort fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø

Hvem er du?

  • Du har interesse og kendskab til at arbejde med psykisk sårbare 
  • Du trives med at arbejde som vågen nattevagt  
  • Du er uddannet social og sundhedsassistent 
  • Du har en positiv indstilling til livet og til dit arbejde, er fleksibel, mødestabil og rummelig. 
  • Du har erfaring med at arbejde med social- og/eller sundhedsfaglig dokumentation 
  • Du hviler i din faglighed og er åben for nye måder og metoder at arbejde på

Arbejdsopgaver om natten: 

  • Skabe et roligt, sikkert og trygt miljø for beboere om natten fx via korte vejledende samtaler eller sanseintegrerende stimuli, der skaber ro og trivsel
  • Medicinhåndtering – primært udlevering af PN-medicin 
  • Dokumentation i CURA 
  • Støtte og hjælp til personlig pleje 
  • Faste tilsyn af beboere
  • Faste praktiske arbejdsopgaver om natten fx 
  • Videregivelse af brugbar viden og dokumentation til dine kollegaer i andre vagtlag 

Stillingen er en fastansættelse på 56 timer fordelt på 2 uger, med hhv. 7 arbejds- og fridage.

Tiltrædelse: 01.01.2026

Samtaler: 26.11.2025

Ansøgningsfrist: 24.11.2025 kl. 8.00

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. 

Der indhentes straffeattest og helbredserklæring inden opstart

Du kan få yderligere information om Parkvænget på www.parkvaenget.dk. Du er desuden velkommen til at kontakte afdelings leder Simon Ryegaard Rasmussen på telefon 24 80 19 52 eller faglig koordinator Jane Morling på telefon 21 46 71 75. 

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Er det dig, vi leder efter? Tre barselsvikarer søges til kontaktpersonfunktion på Parkvænget

Glostrup

Vil du være en del af et dygtigt team med 8 kollegaer med forskellige faglige uddannelser, hvor tværfaglighed og hjertevarme går hånd-i-hånd? Så er du måske den vi søger.

På Parkvænget tror vi på at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recoveryunderstøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum. 

Vi søger tre kompetente kolleger til barselsvikariater på 9 måneders varighed - med mulighed for forlængelse. Den ene stilling er med opstart d. 1/1 2026 og de to andre er med opstart d. 1/2 2026. 

Stillingerne er på 37 timer om ugen, med dag- og aftenvagter og arbejde hver tredje weekend. Enkelte weekendvagter omfatter 12 timers vagter. På Parkvænget er der fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdstider, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.

En unik arbejdsplads 
Parkvænget er et længerevarende §108 og midlertidigt §107 socialpsykiatrisk botilbud i Glostrup. Her skaber vi et trygt hjem for 58 voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende og recoveryorienteret tilgang med fokus på det enkelte menneskes drømme og mål – her ser vi på menneskers ressourcer frem for begrænsninger. Her er plads til høje ambitioner, medmenneskelighed og fællesskab.

Hvad er opgaverne for en kontaktperson på Parkvænget
Som kontaktperson har du medansvaret for samarbejdet med 2-3 beboere. Du deltager i statusmøder og støtter og guider beboerne til at leve i overensstemmelse med deres egne værdier. Du deltager aktivt i Parkvængets gruppeforløb med beboere og tilbyder ugentlige samtaler med kontaktbeboere.

Dine arbejdsopgaver som kontaktperson omfatter derudover:

  • Dokumentation af beboeres indsatsmål og delmål 
  • Dokumentation af sundhedsfaglige ydelser og indsatser
  • Ugentlige vejledende samtaler med beboere
  • Psykoedukation i forhold til medicinsk behandling
  • Støtte til at beboer kan deltage i gruppeforløb (på og udenfor Parkvænget) fx stemmehørergruppe eller idrætsfællesskaber, naturterapi mv.
  • Støtte til at beboer tilbydes at deltage i aktivitetstilbud, beskæftigelse og/eller uddannelse
  • Bostøtte herunder ADL træning og praktisk hjælp
  • Støttende samtaler med fokus på mental og fysisk sundhed
  • Støtte til mestring af sociale færdigheder 
  • Ledsagelse til aktiviteter ud af huset  

Hvem er vi? 
Vi er 74 fastansatte og 5 ledere, som indgår i et lederteam med forstander. Som kontaktperson refererer du til afdelingsleder og enhedens faglige koordinator. Dine nærmeste kollegaer er medarbejderne på din enhed – men du må forvente at alle arbejder tæt sammen omkring kerneopgaven. 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Grundig introduktion til arbejdet på Parkvænget.
  • Et botilbud der har fokus på at støtte borgere i at komme sig og få bedre livskvalitet og bedre funktionsevne
  • En ambitiøs arbejdsplads med kontinuerligt fokus på faglig udvikling for dig og dine kollegaer
  • Et botilbud med en udviklingsafdeling, der støtter dig i at bruge nye metoder og tilgange i din hverdag sammen med beboerne
  • Muligheder for videreuddannelse og undervisning fx via medicinkursus, intern uddannelse, faglige oplæg og personalemøder
  • Et tværfagligt team med højt fagligt niveau og et kollegialt fællesskab
  • En nærværende leder, der lytter og støtter dig i at håndtere komplekse problemstilling i hverdagen
  • Kontinuerligt tilbud om ekstern supervision med fokus på samarbejde og opgaveløsning 
  • Intern metodesupervision på borgersager med botilbuddets supervisor
  • Lækker frokost ordning 
  • En times motion i arbejdstiden ugentligt
  • Mulighed for socialfaglig og sundhedsfaglig sparring via sundhedsfaglig leder og udviklingsleder og/eller superbrugere 
  • En arbejdsplads, hvor vi kan lide at være sammen, holder temadage, fester og har et stort fokus på et godt og trygt arbejdsmiljø

Hvem er du?

  • Du har lyst til at arbejde med mennesker med særlige behov og har et hjerte for sårbare borgere
  • Du har gerne relevant erfaring fra psykiatrien eller beslægtede arbejdsområder
  • Du er uddannet pædagog, social og sundhedsassistent eller har anden relevant uddannelse fx ergoterapeut, fysioterapeut, sygeplejerske eller social rådgiver.  
  • Du kan lide at arbejde i et tværfagligt team med faglige drøftelser og indgår også let i forskellige typer af formelt og uformelt samarbejde
  • Du har en positiv indstilling til livet og til dit arbejde, er fleksibel, rummelig og mødestabil
  • Du har erfaring med at arbejde med sundhedsfaglig og socialfaglig dokumentation – eller er indstillet på at lære det
  • Du hviler i din fagidentitet og har lyst til at dele din viden

Vil du vide mere? 
Du kan læse mere om os på www.parkvaenget.dk. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte 
Afdelingsleder i øst Simon Ryegaard Rasmussen på telefon 24 80 19 52 eller faglig koordinator Maria Abel på telefon 21 53 34 22 
Afdelingsleder i vest Mette Brokmose 24 89 31 39 eller faglig koordinator Jane Morling 21 46 71 75.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i Ny Løn. 
Der indhentes straffeattest og helbredserklæring inden opstart.

Ansøgningsfrist: 
Mandag d. 24/11 2025 kl. 8:00 

Samtaler afholdes: 
Torsdag d. 27/11 2025

Tiltrædelse:
1/1 2026: Øst 1. sal
1/2 2026: Øst 1. sal og Vest 1. sal.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION

Versatile Mechanic or Metalworker Wanted - Workshop in Glostrup, Denmark

Glostrup

Are you an experienced mechanic or metalworker who enjoys hands-on, varied work and taking responsibility for your own tasks? Then you might be the person we’re looking for to join our team in Glostrup.

We’re especially interested in candidates with several years of experience — senior professionals are very welcome.

About the Role

You’ll be part of a small, dedicated team where decisions are made quickly, and where you’ll have plenty of freedom and responsibility in your daily work.

Our vehicle fleet is diverse, including everything from compactor trucks and flatbed/tipper trucks to crane trucks, construction trailers, heavy machinery, and various on-site equipment.

No two days are alike — you should enjoy tackling different types of tasks with a practical and solution-oriented mindset. Occasionally, urgent jobs may require some overtime to get things completed.

Your Qualifications

  • Trained metalworker, truck mechanic, or general mechanic

  • Preferably experienced in maintaining compactor trucks (not required)

  • Valid driver’s licenses for categories B, C, and CE

  • Knowledge of hydraulics and electrical systems

  • Able to communicate clearly in English (required)

  • Danish language skills are not required

  • Reliable, flexible, and able to work independently

  • Take pride in doing the job right the first time

We Offer

  • A varied and independent position in an informal, friendly workplace with great colleagues

  • Good working conditions and opportunities for professional growth

  • The chance to influence your own day-to-day work

  • Working hours by agreement, within the time frame Monday to Friday, 6:00 a.m. – 6:00 p.m.

  • Start date: as soon as possible

Interested?

If you have any questions about the position, please contact Dan Andersen at +45 2845 8035.

Ready to apply? Submit your application through this link: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146027&DepartmentId=18964&MediaId=5 — we look forward to hearing from you! #JobsForUkraine

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION

Chauffør til kørsel med 3-aks el-krogbil m. overførelseshænger - Glostrup

Glostrup

Kunne du tænke dig et spændende job bag rattet i en 3-akslet el-krogbil – og blive en del af et stærkt team i vores containerafdeling i Glostrup?

Vi søger en stabil og erfaren chauffør til en fast stilling med start hurtigst muligt.

Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores daglige drift og får en fuldtidsstilling med kørsel mandag til fredag – weekend efter aftale.
Vi tilbyder gode løn- og ansættelsesforhold i et professionelt og velfungerende miljø.

Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du have:

  • Kørekort til kategori CE

  • Gyldigt Førerkort

  • Chaufføruddannelsesbevis

Derudover skal du kunne fremvise straffeattest.

Vil du vide mere, så kontakt venligst Kørselsleder Lissi Østergaard på telefon 43 29 98 96 / 21 26 35 26 eller Driftsleder Michael Steffensen på telefon 4329 9608 / 2845 8191.

Søg stillingen online via knappen "Søg stillingen". https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146030&DepartmentId=18973&MediaId=5

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Forebyggende børne- og ungerådgiver.

Glostrup

Forebyggende børne- og ungerådgiver på skoler og dagtilbud.
– med stærk faglighed, blik for tidlig indsats og forståelse af myndighedsarbejdet.

Vil du være med dér, hvor bekymringer bliver grebet tidligt, inden de bliver til underretninger og forløb med massive indsatser? Vi søger en erfaren socialrådgiver til en forebyggende og rådgivende funktion på tværs af skoler, dagtilbud og familieområdet.

Om Familieafsnittet
Familieafsnittet består af 41 medarbejdere og varetager myndighedsopgaver, forebyggende opgaver og behandlingsindsatser.
Vi er forskellige faggrupper i afsnittet, som arbejder i et tværprofessionelt miljø, hvor udfordringerne ofte mødes med designede løsninger. Du skal være parat til at lade dig forstyrre, blive inspireret af andre fagligheder og skabe/følge nye indsatser på et stadigt mere komplekst område. Vi har gjort op med indsatstrapper og hyldevarer og anerkender kompleksiteten i opgaveløsningen ved designede indsatser og tæt samarbejde og inddragelse.
Vi vil relationel velfærd og flytter os endnu tættere på vores primære samarbejdspartnere, så der er kort afstand til alle i det tværsektorielle samarbejde. Vi er opmærksomme på at styrke vores relationer til interne lokale samarbejdspartnere, forældre, børn og unge ved at være mere fysisk til stede dér, hvor de er. Vi ønsker tættere relationer, styrket kontinuitet og færre skift. Vi vil arbejde med ”smutveje” for at sikre den tidlige indsats og gennem samskabelse skaber trygge og gennemsigtige rammer for drøftelse af det, vores familier bøvler med.
Rollen som Forebyggende Børne- og Ungerådgiver er en nøgleposition i at få netop det til at give det den værdi, vi ønsker med denne organisering.

Dine opgaver
Du vil blive tilknyttet en skole og de dagtilbud, der er knyttet op på skoledistriktet. Her vil du blive indgangen til hele Familieafsnittet, og med udgangspunkt i råd og vejledning vil du sikre, at henvendelser bliver mødt i det spor, der passer i hvert enkelt tilfælde. Du vil også skulle behandle underretninger (de myndighedsskridt, som underretningen kalder på), der ikke omhandler kendte, akutte eller ligger i vores specialteam.
Til hver skole er der knyttet en familiebehandler og en socialpædagog, som du sammen med vil udgøre et basis-team. Det team vil du være tovholder for og sikre den metodiske tilgang i indsatsen. Vi arbejder med et TIBI-koncept, som er vokset ud af Radikal Hjælp og Relationel Velfærd (Hilary Cottam).
Du vil sammen med teamet være rådgivnings- og sparringspartner for andre fagprofessionelle og forældre. Du vil have egne råd- og vejledningsforløb med børn, unge og forældre i afgrænsede forløb. Men mest af alt vil du være den, der spiller alle de andre gode ved at facilitere samskabelse mellem dagtilbud, skole, barn, ung, forældre og andre fagprofessionelle.

Om dig
Vi forestiller os, at du:
• er uddannet socialrådgiver
• har mindst 5 års praksiserfaring, herunder erfaring fra myndighedsområdet
• er fagligt sikker, så du med sparring fra kollegaer kan lave superskarpe faglige vurderinger, herunder screeninger og afdækninger efter Barnets Lov
• kan arbejde selvstændigt ud fra de formål og principper, der er fastsat i Familieafsnittet
• kan stå i kompleksitet og uforudsigelighed uden at miste retningen
• ser dig selv som den uhøjtidelige og ydmyg vidensperson
• anerkender dit medlemskab af organisationen og elsker at spille andre gode
• tror på, at faglighed udvikles i relationer og på tværs, og at de relationer kræver nærhed og tilstedeværelse

Vi tilbyder
• En arbejdsplads med høj grad af selvstyring og tillidsbaseret ledelse
• Et team, der arbejder systematisk med psykologisk tryghed – også fordi ledelsen er certificeret i det
• Faglige opgaver, hvor hele din socialfaglighed kommer i spil
• Work–life balance gennem fleksibilitet og selvtilrettelæggelse
• Tæt faglig sparring gennem kollegaer og ledelse samt supervision
• Kompetenceudvikling inden for den løsningsfokuserede tilgang, p.t. masterclass-uddannelse hos LØFT.NU
 

Løn og ansættelse
Ansøgningsfrist: søndag den 23. november 2025 kl. 12.00 (bemærk tidspunktet) 
Samtaler afholdes tirsdag den 25. november 2025 mellem kl. 10.00 og 18.00 
Opstart den 1. januar 2026.

Stillingen er på fuld tid. Løn forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du henvende dig til familiechef Bent Hansen på tlf. 30 84 14 47 eller faglig leder Siri Mosbech på tlf. 91 17 18 59 – send en sms, så vil du blive ringet op.

Indrykket:02/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger ny speciallæge i psykiatri eller almenmedicin eller 1.reservelæge

Glostrup

Vi søger en speciallæge i psykiatri/ almenmedicin eller 1.reservelæge med lyst til at arbejde i et fagligt stærkt ældrepsykiatrisk ambulant team i et 1 års vikariat.


Om Ældrepsykiatrisk team

Vi modtager patienter med psykiatrisk lidelse hos 70+ årige, som ikke kan behandles i primær- eller sekundærsektoren.

Derudover har vi regionsfunktion, som second opinion i forhold til psykiatrisk hovedfunktion for 70+ årige. Teamet har desuden regionsfunktion for demente patienter under 70 år med svære adfærdsforstyrrelsessymptomer.

I teamet arbejder vi også i henhold til F-ACT model.

Ambulatoriet har mange tværfaglige ressourcer og fokus på samarbejde og kvalitet i behandlingen. Der er altid mulighed for supervision ved en overlæge.

Personalegruppen er bredt sammensat af faggrupperne: overlæger/uddannelseslæge, sygeplejersker, psykolog, socialrådgiver og sekretær.

Centeret er en del af Region Hovedstadens Psykiatri og Københavns Universitetshospital. Som læge indgår du derfor i den kliniske undervisning af medicinstuderende og øvrige faggrupper.


Vi tilbyder

  • En dynamisk, udfordrende arbejdsplads med engagerede kolleger og høj faglighed hvor arbejdsmiljøet prioriteres højt.
  • Centeret som helhed, har et velfungerende professionelt miljø med erfarne, forskningsorienterede medarbejdere og du vil blive en del af en samlet stor gruppe af læger, der vedvarende ønsker at dygtiggøre sig, samt forbedre behandlingstilbuddene for vores patienter. Vi har faste planlagte klinikker, psykopatologiske- og psykofarmakologiske workshops ved professorerne, fælles undervisning, temadage m.fl.
  • Du får gode muligheder for faglig udvikling, indflydelse og plads til at engagere dig i kvalitetsudvikling.

Om Psykiatrisk Center Glostrup:

Psykiatrisk Center Glostrup varetager en bred vifte af psykiatriske opgaver og er placeret på Nordstjernevej og Brøndbyøstervej. Centeret omfatter døgnåben psykiatrisk skadestue, intensive akutte modtageafsnit, stationære sengeafsnit, store psykiatriske ambulatorier med FACT-teams, OPUS-teams, Ældrepsykiatrisk team og sengeafsnit, kompetence center for skizofreni og medicin nedtrapning, Oligofreni team, samt Psykoterapeutisk Ambulatorium.


Ansættelsesvilkår

Stillingen er et 1-årigt vikariat på fuld tid. Tiltrædelse fra 01.12.25 eller efter aftale

Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Speciallæge i psykiatrien deltager i SIF ordning.



Ansøgning med CV bedes indsendt elektronisk. Ansøgningsfrist 21.11.25.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Afsnitsledende Overlæge Jihan Taha, tlf: 3864 0819 mail: jihan.hasan.taha@regionh.dk, eller til cheflæge Darius Mardosas, mail: Darius.Mardosas@regionh.dk , tlf: 20365826

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet Glostrup

Portøraspirant

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet – og gør en forskel hver dag

Rigshospitalets afdeling for kliniske portører søger nye portøraspiranter, som ønsker at bidrage til et trygt og sammenhængende patientforløb. Som portør spiller du en central rolle i hospitalets hverdag.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af transport og ledsagelse af patienter, mobilisering og forflytning samt støtte til genoptræning. Derudover har portøren vigtige funktioner ved akutte situationer.

Hvad kræver det?
For at komme i betragtning som portøraspirant, skal du:

  • kunne læse og forstå dansk,
  • være i god fysisk form,
  • og være mentalt robust.
For at blive en dygtig portør, lægger vi vægt på, at du kan:

  • skabe en god og hurtig relation til patienter og pårørende,
  • møde mennesker med ro, respekt og overskud,
  • være empatisk, imødekommende og nænsom,
  • bevare roen – også i pressede situationer – og handle hurtigt og sikkert, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder en etårig uddannelse, som:

  • kombinerer teori på SOSU-skolen med praktik på Rigshospitalet,
  • giver dig tæt vejledning af erfarne fagpersoner,
  • kræver, at du tager ansvar for din egen læring,
  • er lønnet efter gældende overenskomst,
  • og fører til et afvekslende, meningsfuldt og spændende job.
Interesseret?
Så er det nu, du skal søge! Ansøgningsfristen er den 12. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Michael Jensen på mail: michael.jensen.01@regionh.dk eller telefon 20 21 08 67.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 12 December 2025

Kontaktperson

Michael Jensen

michael.jensen.01@regionh.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling