WorkWithUs
close-button

Københavns Kommune

Afdelingsleder til Center for Mental Sundhed – voksenområdet

København

Vil du være med til at lede en større afdeling i et ambitiøst center, hvor høj faglighed, stabil drift og strategisk udvikling skal gå hånd i hånd?
Og motiveres du af at skabe retning, struktur og følgeskab i en organisation med stor betydning for københavnernes mentale sundhed?

Så er du måske vores nye afdelingsleder i Center for Mental Sundhed.

Om Center for Mental Sundhed
Center for Mental Sundhed arbejder for at fremme mental sundhed og trivsel i København. Vi driver og udvikler forebyggende og behandlingsrettede tilbud til borgere med stress, lettere symptomer på angst og depression, ADHD samt samtaleforløb til unge og ældre borgere i psykisk mistrivsel.

Center for Mental Sundhed er en organisation i udvikling. Vi arbejder med en samlet strategi, der skal styrke vores bidrag til mental sundhed i København, skabe mere lighed i sundhed, sammenhængende og virkningsfulde borgerforløb og udvikle centret som videns- og kompetencecenter på området. Som afdelingsleder får du derfor en vigtig rolle i både den daglige ledelse og i den videre implementering af centrets strategiske retning.

Du bliver en del af en stor og fagligt stærk arbejdsplads med psykologer, psykoterapeuter, konsulenter, speciallærere, administrative medarbejdere, stab og ledelse.

Om stillingen
Vi søger en afdelingsleder til voksenområdet. Der er tale om en større afdeling med ca. 45 medarbejdere, som ledes i et delt og tæt ledelsesmæssigt makkerskab mellem to afdelingsledere og i tæt samarbejde med vores ADHD-afdeling. Sammen med din lederkollega får du ansvar for at skabe retning, sikre stabil drift, understøtte høj faglig kvalitet og omsætte centrets strategiske ambitioner til praksis i hverdagen.

Du bliver en del af en ledergruppe bestående af seks afdelingsledere, en souschef og en centerchef. Ledergruppen har et fælles ansvar for centrets samlede udvikling, drift, prioriteringer og strategiske retning. Stillingen rummer derfor både ansvar for egen afdeling og et tværgående ledelsesansvar i forhold til centret som samlet organisation.

Den anden afdelingsleder på voksenområdet står stærkt psykologfagligt. Vi søger derfor en leder, der tydeligt kan supplere med en administrativ, organisatorisk og driftsmæssig profil.

Om ledelsesopgaven
Ledelsesopgaven i Center for Mental Sundhed kræver, at du kan bevæge dig mellem personaleledelse, drift, strategi og relationel ledelse. Du skal kunne agere i en politisk styret organisation, hvor opgaver, rammer og prioriteringer løbende kan ændre sig, og hvor der samtidig skal sikres stabilitet, kvalitet og tydelighed for medarbejderne.

Vi lægger vægt på, at du kan

  • sætte tydelig retning og skabe følgeskab
  • skabe klare rammer, prioriteringer og struktur i hverdagen
  • balancere inddragelse med beslutningskraft
  • arbejde systematisk med drift, ressourceanvendelse, kapacitetsstyring og opfølgning
  • omsætte centrets strategi til konkrete ledelsesmæssige prioriteringer i voksenafdelingen
  • indgå konstruktivt i et delt ledelsesansvar
  • samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og ledelsesniveauer
  • bidrage til en ledergruppe, hvor vi tager fælles ansvar for hele CMS
Du skal både kunne være tæt på medarbejdernes hverdag og samtidig løfte blikket mod afdelingens og centrets samlede udvikling.

Din profil
Vi søger en leder med relevant uddannelses- og ledelsesbaggrund. Du kan for eksempel have erfaring fra en kommunal, regional, sundhedsfaglig, socialfaglig, administrativ eller anden relevant organisatorisk kontekst. Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med ledelse, faglig koordinering eller organisatorisk udvikling
  • har stærke kompetencer inden for drift, struktur, planlægning og opfølgning
  • trives med administrative, koordinerende og implementerende ledelsesopgaver
  • kan skabe retning i en organisation med høj faglig kompleksitet
  • har blik for både mennesker, opgaver, ressourcer og resultater
  • kan samarbejde tæt og tillidsfuldt med en lederkollega om delt ledelse
  • har forståelse for ledelse i en politisk styret organisation
  • kan kommunikere klart, venligt og præcist
  • har interesse for mental sundhed og for udvikling af virkningsfulde borgerrettede tilbud
Du behøver ikke at være psykolog. Det afgørende er, at du har en relevant uddannelses- og ledelsesbaggrund, stærke organisatoriske kompetencer og lyst til at lede i et fagligt højt specialiseret miljø.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af højtuddannede medarbejdere, kendskab til kommunal drift eller erfaring med implementering af faglige og organisatoriske udviklingstiltag. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til psykologfaglige, sundhedsfaglige eller socialfaglige indsatser.

Som person er du tydelig, ordentlig og samarbejdsorienteret. Du kan skabe ro og retning i en kompleks hverdag, og du har både modet til at træffe beslutninger og evnen til at involvere andre på de rigtige tidspunkter.

Derfor skal du vælge os
Hos Center for Mental Sundhed bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærke kollegiale fællesskaber og ambitioner om at være toneangivende inden for mental sundhed.

Du får en lederstilling i en organisation med stor betydning for københavnernes mentale sundhed. Du bliver en del af et tæt ledelsesmæssigt makkerskab om en større afdeling og får mulighed for at præge både drift, udvikling og strategisk implementering. Samtidig bliver du en del af en engageret ledergruppe, der tager fælles ansvar for centrets samlede retning.

Hos os veksler hverdagen mellem personale- og samarbejdsopgaver, struktur og drift samt udvikling af faglig kvalitet og strategiske indsatser.

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er primært på Nørrebro med aktiviteter på flere adresser.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Genter på 28 18 82 68 (ferie fra den 6. juli), centerchef Sten Kruse-Blinkenberg på 31 56 53 50 (ferie fra den 9. juli) eller souschef Luise Moustgaard Frandsen på 51 62 59 98 (ferie fra den 15. juli).

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33. Kandidater, der går videre i processen, vil gennemføre en test inden 2. samtale – forventeligt i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:05/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

FINANSTILSYNET

Økonomipartner til Finanstilsynet

København

Vil du være med til at styre Finanstilsynets økonomi? Som vores nye kollega vil du få en bred og varieret portefølje af løbende drifts- og udviklingsopgaver vedr. bevillinger og økonomistyring. Samtidig med at vi løser de løbende driftsopgaver, sætter vi også fokus på at udvikle vores ramme, så vi styrer vores økonomi sikkert og får mest muligt ud af de ressourcer, som vi har til rådighed.

I økonomiteamet får du 6 gode kolleger, som er en del af Finanstilsynets administration, og du refererer fagligt til vicekontorchefen i teamet. Vi arbejder på tværs af organisationen og har samlet ansvar for styring af vores bevilling, budgettering, regnskab, indkøb, kontrakter og afgiftshåndtering.

I kontoret får du derudover 10 dygtige kolleger med forskellige faglige baggrunde, hvor fællesnævneren for os alle er, at vi understøtter organisationen i at nå vores tilsynsmæssige målsætninger, mens vi har en sjov og spændende hverdag sammen.

Dine primære arbejdsområder
Du vil få en bred vifte af opgaver, som vil give dig en dyb involvering i, hvordan vi styrer vores ressourcer. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Departementsbetjening og finanslovsarbejde.
  • Budgettering og styring af driftsbudgetter og kontrakter i samarbejde med lokale budgetansvarlige.
  • Lønbudgettering og normeringsstyring.
  • Beregning og opkrævning af afgifterne, der finansierer Finanstilsynets virke.
  • Beslutningsoplæg, ledelsesinformation og økonomirapportering til direktion og bestyrelse.
  • Rapportering på compliance i forhold til indkøb og kontrakter.
  • Ad hoc-opgaver og bestillinger inden for vores område.
Hvad ønsker vi os fra dig?
Vores ønskeprofil har en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, flere års relevant erhvervserfaring og et godt kendskab til finanslovsprocesser og statslig økonomistyring.

Vi leder efter profil som i sit arbejde er kendetegnet ved:

  • At arbejde ansvarsbevidst og selvstændigt med en løsningsorienteret og pragmatisk tilgang.
  • At være struktureret, grundig og kvalitetsbevidst i sit arbejde.
  • Er være dygtig til at samarbejde og som får ting til at ske.
  • Kommunikerer klart og kan gøre det komplekse forståeligt.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi kan tilbyde dig et job, hvor vi vil understøtte dig i din faglige og personlige udvikling. Jobbet vil kræve specialistkompetencer, men vi vil også løbende kunne give dig opgaver, der udvikler generalistkompetencer og dine personlige kompetencer.

Vi kan også tilbyde dig en hverdag, hvor du møder glade og hjælpsomme kolleger, både i kontoret og i resten af huset. Vi går op i at have en god hverdag sammen, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og et hyggeligt fællesskab.

Du vil have din daglige gang i vores domicil på Christianshavn sammen med Finanstilsynets ca. 450 medarbejdere. Du bliver en del af et hus, hvor faglighed er i fokus, og hvor du bidrager til at løse en vigtig samfundsopgave ved at skabe berettiget tillid til den finansielle sektor.

Hvordan bliver dine ansættelsesvilkår?
Ansættelse sker efter overenskomsten for akademikere i staten, og du vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet. Stillingen er en fast fuldtidsstilling. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Vi har et internt karriere- og kompetenceprogram, og når det kommer til arbejdsvilkår, er vi også en attraktiv arbejdsplads. Vi har flekstidsordning, kantineordning, massageordning, renseriordning, fri parkering og forskellige klubber, som du kan melde dig ind i, hvis du interesserer dig for f.eks. løb, vin eller skak.

Sådan søger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest den 10. august 2026.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser (med stempel og underskrift) og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at skrive til administrationschef Linda Schröder på lis@ftnet.dk.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til HR-Partner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Der er begrænset tilgængelighed indtil 6. august på grund af sommerferie.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Genetik

København

Har du lyst til at blive en del af et sekretariat, hvor patienten er i fokus og arbejdsopgaverne er vekslende?

Afdeling for Genetik diagnosticerer, behandler og rådgiver patienter og familier med arvelige, sjældne og medfødte sygdomme. Vi har kontorer og ambulatorie på Blegdamsvej i København, på Gl. Landevej i Glostrup og tæt samarbejde med Region Sjælland på Køge Sygehus.

Afdelingens sekretariat består af 12 sekretærer, løbende SAK-studerende samt en sundhedsadministrativ leder – og vi søger nu endnu en sekretær på holdet.

Vi søger en engageret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator på 37 timer ugentligt med ansættelse pr. 1. september eller efter aftale.

I sekretariatet veksler vi mellem at sidde i et af vores to ambulatorier, hvor vi modtager patienter til genetisk rådgivning eller til Center for Sjældne Sygdomme, Voksne. Vi ser og håndterer også patientforløb for Region Sjælland, og på sigt kan arbejdet stige yderligere.
Derudover sidder vi i vores fælles sekretariatet samt hjemmefra, hvis driften tillader det. Vi hjælpes ad med opgaverne i den daglige drift og du vil indgå på lige fod med øvrige samt have mulighed for indflydelse på egne ansvarsområder.

Arbejdsopgaver
  • Du vil indgå i sekretariatets arbejdsrul, hvor nedenstående opgaver bl.a. består af:
    • Opgaver i Sundhedsplatformen, herunder henvisninger, bookinger, inbasket m.v.
    • Håndtering af telefoniske og skriftlige henvendelser fra patienter, interne – og eksterne kollegaer samt andre interessenter.
    • Ambulatoriefunktion, herunder modtagelse af patienter, bestilling af blodprøver, håndtering af opgaver fra vores læger og genetiske vejleder samt de løbende opgaver der ellers skulle komme.
    • Vi adskiller os særligt fra andre afdelinger ved, at vi arbejder med familieudredning. Derfor er detektivarbejde ift. at søge oplysninger på familiemedlemmer, opstarte stamtræ i vores stamtræssystem PASS samt hente og videregive oplysninger til andre genetiske afdelinger en vigtig opgave.
Vi tilbyder
  • En god og grundig oplæring
  • Et spændende og varieret job med indflydelse på egne ansvarsområder
  • Et tæt samarbejde i sekretariatet, hvor vi hjælper hinanden
  • En arbejdsplads med et godt og værdsat tværfagligt samarbejde
  • Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde når/hvis driften tillader det.
Vi ønsker os, at du
  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Kan arbejde selvstændigt, er god til at tilrettelægge, strukturere og prioritere dine arbejdsopgaver
  • Er mødestabil, bidrager med en positiv energi og har en positiv indstilling til forandringer
  • Har kendskab/lyst til at blive oplært i at arbejde i vores stamtræsprogram PASS og øvrige særlige programmer
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til sundhedsplatformen eller god flair for at lære nye systemer


Ansøgningsfrist Ansøgningsfrist søndag d. 16. august.
Samtalerne forventes at blive afholdt løbende.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen er på 37 timer om ugen. Du har fri i weekender og på helligdage.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Region Hovedstaden og relevant fagforening.

Stillingen ønskes besat d. 1. september 2026 eller efter aftale.

Vil du vide mere
Er du velkommen til at kontakte sundhedsadministrativ leder Charlotte Andersen på telefon 24 42 10 28 eller per mail charlotte.andersen.21@regionh.dk.

Du kan læse mere på afdelingens hjemmeside her.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Bioanalytiker, sygeplejerske eller anden sundhedsfaglig medarbejder søges til nyt plasmacenter på Borgervænget

København

Vær med til at bygge et helt nyt plasmacenter op – fra første dag. Hos os får du en spændende hverdag uden nattevagter.

Nu har du en enestående mulighed for at blive en del af et helt nyt plasmacenter på Borgervænget. Vi etablerer et moderne tappested med 30 tappelejer, hvor vi sammen skal skabe en afdeling præget af høj faglighed, godt samarbejde og en stærk kultur – til gavn for både donorer og kolleger.

Vi søger 10 medarbejdere, som ansættes løbende fra 1. september til december 2026. De første medarbejdere tiltræder 1. september 2026, mens de sidste starter i december. Frem mod åbningen af det nye plasmacenter bliver du en del af et grundigt oplæringsforløb på vores eksisterende tappesteder, hvor du får de nødvendige kompetencer og lærer arbejdsgange, kvalitetssikring og donorbetjening at kende.

Plasmacentret åbner den 1. januar 2027, og du vil være med helt fra starten, når vi sammen tager imod de første donorer i de nye rammer.

Efter åbningen fortsætter opbygningen af afdelingen, og de resterende medarbejdere ansættes løbende i løbet af 2027. I alt bliver vi omkring ca. 29 medarbejdere, bestående af leder, sekretærer og tappere.

Her får du en unik mulighed for at sætte dit præg på arbejdsgange, samarbejde og kulturen i en ny afdeling.

Dine arbejdsopgaver

Som en del af teamet bliver dine primære opgaver at:

  • Tappe plasmadonorer.
  • Registrere og klargøre plasmakomponenter til forsendelse.
  • Sikre, at donorerne får en tryg, professionel og positiv oplevelse gennem hele besøget.
Vi søger dig, som

  • er bioanalytiker, sygeplejerske eller har en anden relevant sundhedsfaglig uddannelse.
  • har lyst til at arbejde med plasmadonorer
  • er serviceminded, imødekommende og trives med mange korte kontakter i løbet af dagen.
  • arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er travlt.
  • har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • gerne har erfaring med blodprøvetagning eller anden venepunktur (ikke et krav).
  • taler og forstår engelsk.






Derfor skal du vælge os

Hos os bliver du en del af Afdeling for Klinisk Immunologi, hvor vi bygger noget helt nyt sammen. Vi søger kolleger, der har lyst til at bidrage med idéer, engagement og godt humør, så vi sammen skaber en arbejdsplads, vi er stolte af.

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at være med til at etablere et helt nyt plasmacenter.
  • Et grundigt oplæringsforløb på vores eksisterende tappesteder inden åbningen.
  • Et tæt samarbejde med mange nye kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, donorservice og et godt arbejdsmiljø.
  • En hverdag med faglige udfordringer, variation og korte, men meningsfulde møder med donorer.
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og kultur i en ny afdeling fra begyndelsen.
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

De første år vil arbejdstiden ligge inden for almindelig dagarbejdstid på hverdage. På sigt udvides åbningstiderne, og du skal derfor være indstillet på, at arbejdstiden kan omfatte aftenvagter frem til kl. 21.00.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte overlæge Morten Bagge Hansen på mail: morten.bagge.hansen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende fra uge 33.

Send din ansøgning, CV samt autorisations- og uddannelsesbevis via linket i stillingsopslaget.

Vær med til at skabe fremtidens plasmacenter

Det er sjældent, at man får mulighed for at være med til at etablere en helt ny afdeling. Du bliver en del af det første hold medarbejdere, der sammen skal skabe rammerne, kulturen og den gode donoroplevelse. Med et solidt oplæringsforløb bag dig og et engageret team omkring dig får du mulighed for at gøre en forskel – allerede inden dørene åbner den 1. januar 2027.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 3

Kollega søges til 7-Eleven på Vesterbrogade 77!

København

7-Eleven søger kollegaer til Vesterbrogade 77

Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur!

Vores forventninger til dig

I 7-Eleven er kunden vores øverste chef og har altid første prioritet.
Du skal kunne lide at møde mange mennesker, der alle har en forventning om at blive betjent hurtigt og effektivt. Du skal være fleksibel overfor dine kollegaer og nyde at give kunderne service, således at det bliver sjovt at være både kunde og medarbejder i butikken – Vi vil have det morsomt og lønsomt.

Vi søger dig, der vil være en del af et stærkt team hvor fokus på stabilitet og kvalitet er i høj kurs!

Jobbeskrivelse                                                         

Sammen med dine kollegaer, arbejder du tæt sammen med Købmanden, om konstant at have fokus på salg, effektivitet og servicen er i top.

•      Imødekommende kundebetjening

·       Kassebetjening med fokus på kassedifferencer og korrekt værdihåndtering

•      Trimning og vareopfyldning, så vi til enhver til kan byde vore kunder velkomne i en flot butik.

•      Tilberede mad i løbet af vagten, så varmeskabene altid ser lækre og præsentable ud.

•      Rengøring

•      Deltage aktivt i de daglige, ugentlige og månedlige salgskonkurrencer

•      Bidrage til et flot svindresultat med fokus på afskrivninger

•      Deltage aktivt i butikkens status 4 gange årligt

•      Diverse forefaldne opgaver fra din Købmand og Souschef

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team af gode, glade og fleksible kollegaer, ansvar og afvekslende opgaver. En arbejdsplads hvor vi arbejder både for og med hinanden. Det er obligatorisk at man arbejder hver anden weekend, samt jul og nytår. Da vi har åben 365 dage om året hele døgnet, ser vi gerne at alle bidrager til driften af butikken.

Løn og ansættelsesforhold reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftale med HK Handel.

Ansøgningsfrist:                                   1.8.2026

Samtaler afholdes:                              Løbende
Arbejdssted:                                        Vesterbrogade 77, København V

Arbejdstid:                                             Deltid 24-30 timer
Kontakt information:                         
711dk003@7-Eleven.dk

 

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Vil du være med til at få et helt nyt plasmacenter til at lykkes? Vi søger tre engagerede sekretærer til vores nye plasmacenter på Borgervænget

København

Et nyt plasmacenter bliver ikke kun skabt af nye lokaler – det bliver skabt af de mennesker, der hver dag får samarbejdet, driften og donoroplevelsen til at fungere. Derfor søger vi tre sekretærer, som har lyst til at være med til at opbygge en helt ny afdeling, hvor service, struktur og samarbejde er nøgleord.

Den første sekretær tiltræder 1. september 2026, og de øvrige ansættes løbende frem til december 2026. Inden plasmacentret åbner 1. januar 2027, bliver du oplært i vores eksisterende bloddonor- og plasmacentre, så du er godt klædt på til opgaven, når vi åbner dørene til det nye center.

I løbet af 2027 udvides bemandingen yderligere, og den færdige afdeling kommer til at bestå af omkring 29 medarbejdere fordelt på leder, sekretærer og tappere.

Din rolle

Som sekretær bliver du en vigtig del af plasmacentrets daglige drift. Du er ofte donorens første kontakt med afdelingen og er med til at sikre, at dagens aktiviteter forløber smidigt og professionelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af plasmadonorer.
  • Tidsbestilling og koordinering af donorforløb.
  • Telefonisk og skriftlig kontakt med donorer.
  • Administrative opgaver i forbindelse med donorregistrering og dokumentation.
  • Understøttelse af den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Vi forestiller os, at du

  • er sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær eller har anden relevant administrativ baggrund.
  • trives i en hverdag med mange kontakter og skiftende opgaver.
  • arbejder struktureret og har blik for detaljen.
  • er serviceminded og møder mennesker med nærvær og venlighed.
  • bidrager aktivt til et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
  • har gode IT-kompetencer og er nysgerrig på nye arbejdsgange.
  • kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder

Hos Afdeling for Klinisk Immunologi bliver du en del af et spændende udviklingsprojekt, hvor du får mulighed for at være med til at forme en ny arbejdsplads fra starten.

Du kan se frem til:

  • At blive en del af etableringen af et helt nyt plasmacenter.
  • Grundig oplæring på eksisterende tappesteder inden åbningen.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og donorservice.
  • Gode muligheder for at præge arbejdsgange og skabe en velfungerende hverdag i den nye afdeling.
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Arbejdstiden ligger de første år i dagtimerne på hverdage. Senere udvides plasmacentrets åbningstid, og arbejdet vil derfor også kunne omfatte aftenvagter frem til kl. 21.00.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bagge Hansen på mail: morten.bagge.hansen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende fra uge 33.

Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via linket i stillingsopslaget.

Bliv en del af starten

Det er en særlig mulighed at være med, når en ny afdeling bliver til. Sammen med dine nye kolleger er du med til at skabe de administrative rammer, den gode donorservice og et stærkt fællesskab, som danner fundamentet for plasmacentret på Borgervænget.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MASAI CLOTHING COMPANY APS

Konstruktør til vores produktionsafdeling i Masai Clothing Company

København

Konstruktør til vores produktionsafdeling i Masai Clothing Company

Brænder du for at lave den perfekte pasform og for at skabe fashion?

Vi designer tidløse kollektioner, der forener komfort, kvalitet og moderne skandinavisk design. Vi søger en erfaren konstruktør til vores Produktionsafdeling, som får ansvar for udvalgte produktkategorier. Du refererer direkte til vores Production Manager.

I tæt samarbejde med Design, Production Coordinator, Salg og vores internationale leverandører får du en central rolle i udviklingen og tilretning af pasforme, der afspejler Masais DNA og lever op til forventningerne hos kvinder verden over.

Om stillingen

Som Konstruktør får du ansvaret for at udvikle og sikre den rette pasform og tilretninger indenfor udvalgte produktkategorier. Du sikrer, at hvert produkt lever op til vores høje krav til den perfekte pasform.

Dine ansvarsområder

  • Udvikle mønstre og mål på udvalgte kategorier eller styles.

  • Opmåle indkomne prøver for at sikre, at de overholder vores givne mål.

  • Afholde fittings med Design, Production Coordinator og Fitting model og vejlede med din ekspertise i pasform og konstruktion.

  • Kommentere og tilrette mønster og detaljer på stylen og sende dette til leverandøren.

  • Udarbejde gradueringer.

  • Overholde deadlines i samarbejde med Production Coordinator.

Din profil

Du brænder for fashion og trives i et dynamisk, internationalt miljø, hvor høj produktkvalitet og kommerciel forståelse går hånd i hånd.

Vi forestiller os, at du har:

  • Flere års erfaring med mønstertilrettelser inden for fashion.

  • Solid viden om beklædningskonstruktion og produktionsprocesser.

  • Erfaring med tæt samarbejde med Design og internationale leverandører.

  • En kommerciel tilgang kombineret med et skarpt blik for produkt, kvalitet og detaljer.

  • Evnen til at håndtere flere projekter samtidigt, arbejde struktureret og overholde deadlines.

  • Flydende engelsk – både skriftligt og mundtligt.

Vi tilbyder

Hos Masai bliver du en del af en dansk modevirksomhed med stolte designtraditioner og et internationalt udsyn. Vi tror på at skabe tøj, der inspirerer kvinder til at føle sig selvsikre, komfortable og tro mod sig selv.

Vi tilbyder et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø, hvor kreativitet, ansvarlighed og professionalisme går hånd i hånd. Du får mulighed for at præge udviklingen af vores kollektioner og arbejde tæt sammen med dygtige kolleger inden for Product, Design, Salg og Supply Chain.

Ansøgning

Hvis du motiveres af at udvikle stærke produkter og ønsker at bidrage til Masais fortsatte udvikling. Så send din ansøgning og CV til job@masai.dk – vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Production Manager Lene Slot Knudsen på telefon +45 5336 7008 eller via e-mail på lsk@masai.dk.

Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende og ansætter den rette kandidat hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

FINANSTILSYNET

Jurist med interesse for regulering af pengeinstitutter

København

Vil du arbejde med et område, der har betydning for hele samfundet? Pengeinstitutterne har en central rolle i samfundet, og du kan være med til at implementere og fortolke reguleringen på området. Du bliver samtidig en del af et kontor med et godt sammenhold og kollegaer som hjælper hinanden til at gøre en forskel.

Jobbet
En kollega i vores juridiske team har valgt at prøve kræfter med andre spændende opgaver i huset. Derfor er der nu mulighed for, at du kan blive en del af teamet.

Du bliver en del af et team på fire, som udarbejder og fortolker lovgivning på pengeinstitutområdet. Vi understøtter kollegaer i kontoret og resten af Finanstilsynet samt vejleder og træffer afgørelser overfor pengeinstitutterne.

Teamet har en bred vifte af opgaver i relation til pengeinstitutter, filialer af udenlandske institutter og grænseoverskridende virksomhed. Teamet har bl.a. ansvaret for reglerne om tilladelse som pengeinstitut, ulovlig pengeinstitutvirksomhed, fusioner samt genopretning og krisehåndtering af pengeinstitutter.

Du vil være med til løbende at opdatere lovgivningen på pengeinstitutområdet, så du har mulighed for at få et indgående kendskab til de særlige regler, der er for pengeinstitutter samt unik indsigt i den finansielle sektor generelt.

Der vil være mulighed for at deltage i internationale arbejdsgrupper, hvilket kan medføre enkelte rejsedage i løbet af året.

Vi arbejder i kontoret med komplekse og interessante juridiske og økonomiske problemstillinger, som har stor samfundsmæssig betydning. Hverdagen er præget af godt humør og samarbejde om at løse de vigtige opgaver, vi har. Vi forventer, at du vil bidrage til den gode og uformelle stemning i kontoret.

Om dig
Du skal være cand.jur. eller cand.merc.jur. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med sagsbehandling og lovgivningsarbejde fra en anden offentlig myndighed eller erfaring fra den finansielle sektor.

Vi forventer, at du

  • har lyst til at arbejde med både udarbejdelse af lovgivning og sagsbehandling
  • kan sætte dig ind i komplekse områder, finde og løse de relevante problemstillinger
  • evner at omsætte dine juridiske vurderinger til et let forståeligt sprog
  • kan arbejde selvstændigt og gerne påtager dig et ansvar
  • har en åben og positiv tilgang til opgaverne og ikke er bange for at stille spørgsmål
  • vil være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
Hvis du kan se dig selv i ovenstående, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Vi tilbyder et spændende job med et godt arbejdsmiljø
Det er vigtigt for os, at du har det godt, når du går på arbejde. Du vil få kompetente kolleger i et miljø, hvor vi vægter den gode stemning i kontoret højt, herunder ved sociale tiltag i kontoret såvel som i huset. Som nyansat vil du blive taget godt i mod og dine kolleger står klar til at sparre med dig om dine nye opgaver.

Vi har en kantine, og vi prioriterer at spise frokost sammen. Derudover har vi en aktiv personaleforening, som byder på fredagsbarer, fester, bordfodboldturneringer m.v. Du kan også blive en del af Finanstilsynets strikke-, vin-, fodbold-, badminton- og/eller løbeklub.

Som medarbejder i Finanstilsynet får du desuden adgang til et internt karriere- og kompetenceprogram, flekstidsordning, betalt frokostpause, massageordning og renseriordning.

Ansættelsesvilkår
Din ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet, og du vil være underlagt de interne retningslinjer, som gælder alle ansatte i Finanstilsynet.. Afhængig af din erfaring og kompetencer bliver du ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent. I forbindelse med ansættelse skal der fremvises straffeattest.

Spørgsmål?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte kontorchef Ri Kaarup på tlf. 41 93 35 66 / rk@ftnet.dk. eller vicekontorchef Marianne Bagger Hallas på tlf. 61 82 88 08 / mabh@ftnet.dk.

Oplysninger om løn- og ansættelsesvilkår kan du få ved at henvende dig til vores HR Rekrutteringspartner Iben Schulin-Zeuthen på tlf. 91 33 70 80.

Sådan ansøger du
Send din ansøgning via vores elektroniske ansøgningssystem på finanstilsynet.dk senest 16. august 2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 35 og 36. I den forbindelse vil der blive anvendt test.

Husk at uploade dit CV, eksamensbeviser og andre relevante bilag sammen med din ansøgning. Vi tager ikke ansøgninger i betragtning, der er blevet indsendt på anden vis.

Du kan læse mere om Finanstilsynet på www.finanstilsynet.dk – særligt under rubrikken ”Karriere”. Du kan også finde os på LinkedIn ved at søge på Finanstilsynet Danmark.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Artelia A/S

Projektleder/fagleder til Miljø og Natur i Artelia

København

I Artelia Miljø & Natur arbejder vi med hele paletten af miljøopgaver. Når vi renser forurenet jord og sikrer grundvand, handler det ikke kun om teknik og myndighedsprocesser. Det handler om at skabe trygge og sunde rammer for de mennesker, der skal leve og bo på de områder, vi arbejder med.

Vi rådgiver og driver projekter med høj faglig integritet, hvor vores løsninger både løser de akutte miljømæssige udfordringer og bidrager til langsigtet værdi for samfundet. Fra forklassificering og indeklimasikring til planlægning og gennemførsel af afværgeforanstaltninger – vi tager ansvar hele vejen.

Som projektleder eller fagleder hos os bliver du en del af et miljø, hvor fagligheden er høj, og hvor vi hver dag arbejder for at forene kvalitet, ansvarlighed og bæredygtighed i håndteringen af jord, vand og indeklima.

Din rolle – dit aftryk

Som fagleder/projektleder får du ansvaret for at drive dine egne projekter fra start til slut. Du kommer til at skrive undersøgelsesoplæg, planlægge forklassificeringer og stå for ansøgninger efter § 8 og § 19 – og du sikrer, at vilkårene efterleves i praksis.

Du bliver den, der holder sammen på trådene: Fra dialog med myndigheder til koordinering med kunder og entreprenører. Samtidig vil du internt have en nøglerolle, hvor du uddelegerer og støtter kolleger i konkrete faglige opgaver. Hvis det matcher din profil og ambitioner, kan du også indtage en faglederrolle, hvor du både sikrer kvaliteten og er med til at udvikle teamet.

Alt hvad du gør er båret af ønsket om at skabe løsninger, som ikke bare er lovmedholdelige – men som sikrer sunde boliger og bæredygtige rammer for fremtidige generationer.

Din profil

  • Du har 5–10 års erfaring inden for jord, grundvand, miljøteknologi eller beslægtede områder
  • Du har solid projektledererfaring og trives med at tage ansvar og sikre fremdrift
  • Du har erfaring med myndighedskontakt og kan udarbejde ansøgninger og oplæg med høj faglig kvalitet
  • Du behersker dansk i skrift og tale på et niveau, der sikrer præcis og professionel kommunikation i rapporter og i dialog med myndigheder og samarbejdspartnere
  • Du er struktureret, selvstændig og god til at samarbejde – og du kan lede og motivere andre
  • Du er uddannet miljøingeniør, geolog eller tilsvarende med fokus på jord- og grundvandsforurening

Jord & Grundvand hos Artelia
Afdelingen Miljø og Natur er en del af forretningsområdet Vand & Miljø i Artelia og består af engagerede kolleger med høj faglighed og stærk projektkultur. Vi arbejder med opgaver inden for blandt andet byudvikling, risikovurdering, PFAS-forurening, indeklima og grundvandsbeskyttelse. Projekterne spænder fra enkle forundersøgelser til komplekse multidisciplinære miljøopgaver – og vi samarbejder bredt med både interne og eksterne aktører.

Vi er tro mod vores værdier

Vi arbejder ud fra – og sammen om – vores værdier: Kvalitet, Enkelhed, Fællesskab, Selvstændighed og Passion. Vi arbejder ud fra princippet frihed under ansvar, hvilket giver mulighed for fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv.

Hos Artelia tror vi på, at høj faglighed trives bedst i et godt arbejdsmiljø. Vi prioriterer trivsel, fleksibilitet og fællesskab – og det mærkes i hverdagen. Vores medarbejderforening FOKUS skaber rammerne for sociale aktiviteter og netværk, og vi har både løbeklub, klatrehold og quiz-aftener, som du er velkommen til at tage del i fra dag ét.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.

Er du klar til at skabe ansvarlige løsninger med menneskelig betydning? Og vil du være med til at præge fremtidens miljøprojekter i Artelia? Så send din ansøgning og dit CV allerede i dag – vi holder samtaler løbende og glæder os til at høre fra dig.


I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Juridisk studentermedhjælper med interesse for planloven til arbejdet med byudvikling af København

København

Studerer du jura, og interesserer du dig for byudvikling? Vil du være med til at sikre, at København fortsat er verdens bedste by at bo i? Og vil du være med til at udvikle København til en endnu mere levende, ansvarlig og mangfoldig by? Så er det dig, vi søger.

Område for Byudvikling i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en juridisk studentermedhjælper til at understøtte juristerne i Område for Byudvikling.

Hjælp os med at besvare spørgsmål som: Er genopførslen af Børsen lokalplanpligtig? Hvordan skærer man en miljørapport for 365.000 m2 i den nye bydel Jernbanebyen? Og hvad sker der, hvis man skriver, at bygningerne i Nordhavn skal fremstå i "lyse nuancer"?

Om jobbet og dine arbejdsopgaver
Vi søger en nysgerrig og samarbejdsorienteret juridisk studentermedhjælper til at understøtte arbejdet med den juridiske kvalitetssikring af de lokalplaner, der sætter rammerne for al byudvikling i Københavns Kommune.

Du vil komme til at arbejde med spændende juridiske problemstillinger indenfor planloven, miljøret og forvaltningsret.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet indebære

  • ad hoc-hjælp til at undersøge og afklare juridiske problemstillinger i samarbejde med områdets jurister
  • selvstændigt ansvar for at behandle og klargøre mindre sager til forelæggelse for direktionen som fx forbud efter planlovens § 14
  • indsamling og formidling af viden om praksis på området, fx på baggrund af afgørelser fra planklagenævnet, ny lovgivning, osv.
Vi sørger for en god opstart, gode rammer for arbejdet og har også et blik for, at den juridiske studentermedhjælper skal have tid til at deltage i områdets faglige og sociale arrangementer.

I Område for Byudvikling er vi 10 planjurister, som har til opgave at understøtte byplanlægningen. Vi er organisatorisk fordelt på fire enheder, hvor vi sidder sammen med byplanlæggerne og arbejder med lokalplaner. Juristerne har en stærk samarbejdskultur med ugentlige erfaringsdelingsmøder, hvor vi vender alle de spændende juridiske problemstillinger, vi møder i vores respektive planer.

Om dig
Vi ser gerne, at du

  • studerer jura på bachelor eller kandidaten, hvor det er en fordel, hvis du har tilvalgt miljøret
  • er nysgerrig på offentlig ret, herunder særligt forvaltningsret
  • har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • arbejder struktureret, kan bevare overblikket og træffe beslutninger
  • har mod på at arbejde i en offentlig, politisk styret organisation
  • er god til at arbejde sammen med forskellige fagligheder
Vi tilrettelægger dine arbejdsopgaver og faglige udvikling på baggrund af din erfaring og dine kompetencer.

Om os
Stillingen er placeret i Område for Byudvikling, hvor du vil blive placeret i én af områdets fem enheder, men dine arbejdsopgaver vil gå på tværs af hele området.

Område for Byudvikling sætter rammerne for fremtidens nye bydele og alt større nybyggeri i København gennem politisk vedtagne lokalplaner og den løbende administration af almene boliger. Vores opgave er at realisere kommunens mål for bl.a. arkitektur, mobilitet, miljø, klima, livskvalitet og social bæredygtighed i den by, der bliver bygget. Vi arbejder i den helt store skala i Jernbanebyen, Nordhavn, Lynetteholm, Tingbjerg og med et væld af mindre, varierede projekter i hele byen, hvor der både bygges nyt, transformeres og bevares.

I Område for Byudvikling er vi ca. 100 engagerede kolleger i alle aldersgrupper, der både holder af København og af hinanden. Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab af bygnings- og landskabsarkitekter, byplanlæggere, jurister, ingeniører, grafikere og trafikplanlæggere, som løfter i flok, og hvor vidensdeling, faglig sparring og udvikling er i fokus. Vi sætter pris på godt kollegialt samvær med fredagsbar og andre faglige og sociale arrangementer.

Område for Byudvikling er en del af afdelingen Klima og Byudvikling, hvor du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger. Afdelingen har et sekretariat og 15 faglige enheder, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor affald og ressourcer, klima, byplanlægning, almene boliger, udsat by og analyser.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde.

Stillingen er som studentermedhjælper. Arbejdstiden udgør gennemsnitligt 15 timer ugentligt og med mulighed for at løse opgaver hjemmefra. Din arbejdstid tilpasses efter dine forpligtelser på studiet, og der tages højde for eksamensperioder og ferier.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men forventer ansættelse fra 1. september 2026.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Thomas Aarup Due på 24 87 76 95.

Vedhæft dit CV og evt. bevis for din uddannelse samt evt. øvrige relevante dokumenter.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Vi afholder samtaler fra den 17. august 2026.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Talehørekonsulenter til Københavns Kommune, Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nord - barselsvikar

København

Har du et inkluderende syn på den logopædiske praksis samt blik for, hvordan logopædien kan bruges til at løfte almenområdet i skoler og institutioner, og vil du være med til at sikre og understøtte alle børns læring, trivsel og sproglige udvikling i et multikulturelt område? Så læs her!

Vi søger en tale-hørekonsulent til et barselsvikariat i Børne- og Ungdomsforvaltningen Område Nord.

Vi er en del af områdets tværfaglige support, der også er bestående af sundhedsplejen, psykologer, flexteam, støttepædagoger og konsulenter.

Vi arbejder målrettet og tværfagligt med tidlig indsats og inklusion sammen med dagtilbud og skoler for at sikre miljøer, hvor børnene får de bedst mulige udviklingsbetingelser.

Tale-hørekonsulenterne bidrager med support til den faglige og pædagogiske læring og udvikling i institutioner og skoler omkring børns sproglige udvikling.

Vi arbejder ud fra et relationelt og kontekstuelt perspektiv og tilbyder blandt andet konsultativ bistand samt rådgivning og vejledning til forældre og pædagogisk personale. Vi er pt. certificeret i Sprog i Samspil© og More Than Words©, og derudover fylder DLD-dagsordenen selvfølgelig også i vores logopædiske arbejde og fokus. Du skal som talehørekonsulent ligeledes foretage udredninger af børn/elever, udarbejde vurderinger og undervise børn med fonologiske vanskeligheder.

Du indgår i et team bestående af talehørekonsulenter herunder en koordinerende faglig vejleder, psykologer og et flexteam. Du indgår derudover i et tæt samarbejde og professionelt læringsfællesskab med forvaltningens øvrige medarbejdere, som alle løser opgaver ud fra et flerfagligt, anerkendende og løsningsorienteret perspektiv.

Vi søger en tale-hørekonsulent, der har en relevant uddannelse. I ansættelsen vil vi lægge vægt på at finde en konsulent, der er engageret og fokuseret på netop at udvikle det monofaglige såvel som det flerfaglige samarbejde med et blik på den pædagogiske praksis.

Vi forventer, at du

  • Har en pædagogisk diplomuddannelse (PD) i logopædi eller er uddannet (audio)logopæd
  • Har erfaring med eller interesse for både logopædien, gerne med viden om arbejdet med at understøtte pædagogisk kvalitet og inkluderende fællesskaber inden for institutions- og skoleområdet
  • Har kendskab og lyst til at arbejde med tværkulturelle problemstillinger
  • Har indsigt i, og lyst til, tværfagligt samarbejde omkring udvikling af den pædagogiske praksis
  • Er åben og imødekommende med et ressourcefokuseret menneskesyn
  • Er fleksibel og udviklingsorienteret
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Kan håndtere en til tider travl arbejdshverdag og har humoristisk sans
Vi tilbyder

  • En spændende arbejdsplads, med engagerede og gode kolleger, hvor vi er kendt for at tage vare på hinanden
  • Forventningsfulde ledere i vores institutioner og skoler, der sætter samarbejdet med dig højt
  • Mulighed for stor indflydelse i tilrettelæggelse af din egen arbejdsdag
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og arbejdsglæde,
  • Fastlagte kollegiale sparringer to gange månedligt i en lille gruppe af logopæder med mulighed for drøftelse af logopædiske tematikker eller cases fra egen praksis
  • Mentorordning med blandt andet praktisk introduktion og mulighed for oplæring samt løbende sparring
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen, men der kan være mulighed for aftale om færre timer, hvis du er den rette kandidat.

Tiltrædelse den 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer og i henhold til den gældende overenskomst med Københavns Lærerforening.

Vi er bosiddende på Vibevej 9-11, 2400 København NV.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Mette Nielsen på 51 71 43 47 eller TR og tale-hørekonsulent Lise Egeløkke Christensen på 27 25 19 52.

I din ansøgning vil vi gerne have, at du kommer ind på, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, som gør, at du kan gå ind og løfte opgaverne.

Ansøgning bedes vedhæftet bilag i form af CV og kopi af relevant dokumentation.

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Ansættelsessamtaler vil finde sted onsdag den 12. august 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Afdelingsleder til Center for Mental Sundhed – voksenområdet

Vil du være med til at lede en større afdeling i et ambitiøst center, hvor høj faglighed, stabil drift og strategisk udvikling skal gå hånd i hånd?
Og motiveres du af at skabe retning, struktur og følgeskab i en organisation med stor betydning for københavnernes mentale sundhed?

Så er du måske vores nye afdelingsleder i Center for Mental Sundhed.

Om Center for Mental Sundhed
Center for Mental Sundhed arbejder for at fremme mental sundhed og trivsel i København. Vi driver og udvikler forebyggende og behandlingsrettede tilbud til borgere med stress, lettere symptomer på angst og depression, ADHD samt samtaleforløb til unge og ældre borgere i psykisk mistrivsel.

Center for Mental Sundhed er en organisation i udvikling. Vi arbejder med en samlet strategi, der skal styrke vores bidrag til mental sundhed i København, skabe mere lighed i sundhed, sammenhængende og virkningsfulde borgerforløb og udvikle centret som videns- og kompetencecenter på området. Som afdelingsleder får du derfor en vigtig rolle i både den daglige ledelse og i den videre implementering af centrets strategiske retning.

Du bliver en del af en stor og fagligt stærk arbejdsplads med psykologer, psykoterapeuter, konsulenter, speciallærere, administrative medarbejdere, stab og ledelse.

Om stillingen
Vi søger en afdelingsleder til voksenområdet. Der er tale om en større afdeling med ca. 45 medarbejdere, som ledes i et delt og tæt ledelsesmæssigt makkerskab mellem to afdelingsledere og i tæt samarbejde med vores ADHD-afdeling. Sammen med din lederkollega får du ansvar for at skabe retning, sikre stabil drift, understøtte høj faglig kvalitet og omsætte centrets strategiske ambitioner til praksis i hverdagen.

Du bliver en del af en ledergruppe bestående af seks afdelingsledere, en souschef og en centerchef. Ledergruppen har et fælles ansvar for centrets samlede udvikling, drift, prioriteringer og strategiske retning. Stillingen rummer derfor både ansvar for egen afdeling og et tværgående ledelsesansvar i forhold til centret som samlet organisation.

Den anden afdelingsleder på voksenområdet står stærkt psykologfagligt. Vi søger derfor en leder, der tydeligt kan supplere med en administrativ, organisatorisk og driftsmæssig profil.

Om ledelsesopgaven
Ledelsesopgaven i Center for Mental Sundhed kræver, at du kan bevæge dig mellem personaleledelse, drift, strategi og relationel ledelse. Du skal kunne agere i en politisk styret organisation, hvor opgaver, rammer og prioriteringer løbende kan ændre sig, og hvor der samtidig skal sikres stabilitet, kvalitet og tydelighed for medarbejderne.

Vi lægger vægt på, at du kan

  • sætte tydelig retning og skabe følgeskab
  • skabe klare rammer, prioriteringer og struktur i hverdagen
  • balancere inddragelse med beslutningskraft
  • arbejde systematisk med drift, ressourceanvendelse, kapacitetsstyring og opfølgning
  • omsætte centrets strategi til konkrete ledelsesmæssige prioriteringer i voksenafdelingen
  • indgå konstruktivt i et delt ledelsesansvar
  • samarbejde på tværs af fagligheder, funktioner og ledelsesniveauer
  • bidrage til en ledergruppe, hvor vi tager fælles ansvar for hele CMS
Du skal både kunne være tæt på medarbejdernes hverdag og samtidig løfte blikket mod afdelingens og centrets samlede udvikling.

Din profil
Vi søger en leder med relevant uddannelses- og ledelsesbaggrund. Du kan for eksempel have erfaring fra en kommunal, regional, sundhedsfaglig, socialfaglig, administrativ eller anden relevant organisatorisk kontekst. Vi lægger vægt på, at du

  • har erfaring med ledelse, faglig koordinering eller organisatorisk udvikling
  • har stærke kompetencer inden for drift, struktur, planlægning og opfølgning
  • trives med administrative, koordinerende og implementerende ledelsesopgaver
  • kan skabe retning i en organisation med høj faglig kompleksitet
  • har blik for både mennesker, opgaver, ressourcer og resultater
  • kan samarbejde tæt og tillidsfuldt med en lederkollega om delt ledelse
  • har forståelse for ledelse i en politisk styret organisation
  • kan kommunikere klart, venligt og præcist
  • har interesse for mental sundhed og for udvikling af virkningsfulde borgerrettede tilbud
Du behøver ikke at være psykolog. Det afgørende er, at du har en relevant uddannelses- og ledelsesbaggrund, stærke organisatoriske kompetencer og lyst til at lede i et fagligt højt specialiseret miljø.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ledelse af højtuddannede medarbejdere, kendskab til kommunal drift eller erfaring med implementering af faglige og organisatoriske udviklingstiltag. Det er også en fordel, hvis du har kendskab til psykologfaglige, sundhedsfaglige eller socialfaglige indsatser.

Som person er du tydelig, ordentlig og samarbejdsorienteret. Du kan skabe ro og retning i en kompleks hverdag, og du har både modet til at træffe beslutninger og evnen til at involvere andre på de rigtige tidspunkter.

Derfor skal du vælge os
Hos Center for Mental Sundhed bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, stærke kollegiale fællesskaber og ambitioner om at være toneangivende inden for mental sundhed.

Du får en lederstilling i en organisation med stor betydning for københavnernes mentale sundhed. Du bliver en del af et tæt ledelsesmæssigt makkerskab om en større afdeling og får mulighed for at præge både drift, udvikling og strategisk implementering. Samtidig bliver du en del af en engageret ledergruppe, der tager fælles ansvar for centrets samlede retning.

Hos os veksler hverdagen mellem personale- og samarbejdsopgaver, struktur og drift samt udvikling af faglig kvalitet og strategiske indsatser.

Du kan læse mere om Center for Mental Sundhed her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er primært på Nørrebro med aktiviteter på flere adresser.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Peter Genter på 28 18 82 68 (ferie fra den 6. juli), centerchef Sten Kruse-Blinkenberg på 31 56 53 50 (ferie fra den 9. juli) eller souschef Luise Moustgaard Frandsen på 51 62 59 98 (ferie fra den 15. juli).

Søg via linket senest fredag den 31. juli 2026
Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 33. Kandidater, der går videre i processen, vil gennemføre en test inden 2. samtale – forventeligt i uge 34.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Københavns Kommune

Borups Allé 2400

Vigtige datoer

Indrykket: 5 June 2026

Ansøgningsfrist: 31 July 2026

Kontaktperson

Luise Moustgaard Frandsen

51 62 59 981

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling