WorkWithUs
close-button

Nørre Gymnasium

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

København

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.282
Få flere jobtilbud
Array

US - Næstved

Proces Manager med agil erfaring til Koncern It i Udlændingestyrelsen

København

Koncern It i Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) er i gang med et omfattende Transformationprogram, som skal sikre yderligere professionalisering af It-leveranceorganisation. Til den komplekse opgave søges en proces manager.



Opdrag
På baggrund af anbefalinger fra en transparens og benchmarkanalyse fra maj 2024 starter Koncert en række forbedringsprojekter, hvor flere af dem har end2end proces – Way of Working (WoW) i sigte. Der er et stort potentiale i etablering af klare rammer for samarbejde omkring IT-leverancer, samt optimering af de eksisterende processer.

I forbindelse med Schengen programmet har vi overgået til en komponentbaseret arkitektur med afsat i en moderne Linux platform (Software Fabrikken). Ibrugtagning af Software Fabrikken til nye It-leverancer kræver etablering af nye processer på tværs af Koncern It, som kan spile med eksisterende ITIL-processer.



Dine kommende hovedopgaver
Kontoret Udviklingsprojekter (KUP) i Koncern It skal styrkes med en proces manager, som kan tage ansvar for vores end2end leveranceproces og etablere klare strukturerede ramme for vores Way og Working (WoW).

Implementering af de nye rammer skal ske i tæt samarbejde med Koncern Its ledelse. Vi forventer, at den kommende Proces manager har en pragmatisk tilgang og tager afsat i eksisterende processer, som fungerer.

Der skal sikres en optimal systemunderstøttelse af WoW, som skaber fundament for datadrevet rapportering og overblik over portefølje af leverancer. Dette ville give os et udgangspunkt for dialog med forretning og løbende prioritering.

Vi har allerede implementeret kvartalsplanlægning i forvaltning og sprintplanlægning i Software Fabrikken. Men der er et potentiale i at tænke resten af Koncern It ind og sikre flow i end2end proces. Proces Manageren vil have ansvar for facilitering og løbende forbedring af disse planlægningsevents.

Mange af Koncern It-leverancer kræver samarbejde med en række interessenter - det overordnede it-organisation i EU (eu-LISA), departementet, Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration samt øvrige relevante danske myndigheder. Disse interessenter skal også tænkes ind i de relevante processer.



Om dig
Vi forestiller os, at du besidder følgende kompetencer og erfaringer:

  • Dokumenteret erfaring med succesfuld etablering af agile udviklingsprocesser i minimum 5 år
  • Kan skabe sund fokus på processer og meningsfulde løbende tilpasninger
  • Ledelse igennem andre, gerne i agil organisation
  • Interessenthåndtering og kommunikation i statslig regi (myndigheder, It-råd, andre fagligeksperter mv.) på højt niveau
  • Erfaring med styring af kompleks portefølje af It-leverancer på tværs af flere myndigheder
  • Erfaring med opbygning af tillidsbaseret samarbejde med klare spilleregler
  • Forståelse for ITIL-processerne og overgang til drift
  • Erfaringer med datadrivende rapportering og økonomistyring
  • God til skriftlige fremstillinger på både dansk og engelsk
Derudover vil det være en fordel, hvis du også har kendskab til følgende:

  • Agile frameworks
  • LEAN
  • Facilitering og change management
Vi forestiller os, at du har en struktureret systemisk tilgang til skabelse, og fastholder overblik for sig selv og ikke mindst for andre. Du formår at skabe flow i leverancer og rettidigt afstemning på forskellige organisatoriske niveauer. Desuden vægtes det højt, at du kan skabe trygge rammer, hvor det er naturligt at dele viden og nemt at drøfte udfordringer. Du er løsningsorienteret, konstruktiv med diplomatisk snilde, har en lyttende tilgang og inkluderende personlighed.



Din kommende arbejdsplads
Du bliver en del af Koncern It, som organisatorisk er en del af Udlændingestyrelsen. I Koncern It er vi ca. 80 dygtige og engagerede medarbejdere, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i UIM.

I KUP får du 15 dedikerede, hjælpsomme og professionelle kolleger samt en glad chef.

Vi er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv. Du sidder tæt på dine kollegaer i et storrumskontor, hvor der foregår løbende sparring omkring arbejdsopgaverne på en dynamisk og energisk måde.

Vi tilbyder en fuldtidsstilling med fleksible arbejdstider og attraktiv løn med udgangspunkt i dine kvalifikationer. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv. Derudover vil du blive tilbudt eventuel relevant efteruddannelse og certificeringer.



Er du nysgerrig?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Vera Mali på tlf. 23 64 82 96 eller e-mail vema@us.dk.



Søg jobbet
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest søndag d. 23. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 48. Der kan være mulighed for, at der afholdes en 2. samtalerunde i uge 49. I forbindelse med en evt. 2. samtalen, vil du skulle løse en faglig case.



Løn- og ansættelsesvilkår
Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

Stillingen er en fast stilling på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Du skal opnå sikkerhedsgodkendelse til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Nyuddannet sygeplejerske til erfaren epilepsi-enhed

København

Ønsker du at arbejde med komplekse elektive forløb i et lille afsnit? Er du til teknik og nørderi med erfarne kollegaer, samt et roligt arbejdsmiljø? Så er det dig, vi leder efter. Vores speciale er hjerne- og nervesygdomme. Vi er en højt specialiseret afdeling og har tre specialfunktioner: Trombolyse, akut neurologi og udredning samt epilepsiovervågning. Vi dækker hele Danmark, Grønland og Færøerne.

Vi søger en ny kollega til vores Epilepsiovervågning, sengeafsnit 6073 – i daglig tale EMU’en.

Dine opgaver kommer både til at ligge indenfor den almene sygepleje og de højtspecialiserede funktioner på afdelingen. I EMU’ens fire sengestuer modtager vi patienter med epilepsi til døgnmonitorering i 1-7 døgn. Patienterne kommer enten som en del af deres udredning eller til forberedende undersøgelser inden en eventuel operation. Du modtager både patient og deres pårørende, og tager generelt hånd om dem, mens de er hos os.

Vi søger dig, som får teknikken til at spille, og synes, at det er spændende at navigere mellem skærm, monitorering og patientkontakt. Kameraer og anden monitorering på stuen hjælper dig med at følge patienten. Når en patient får et anfald, er du hos patienten på stuen og giver om nødvendigt anfaldsbrydende behandling.

Du kommer primært til at have vagter i EMU’en, men du vil også have din gang på vores sengeafsnit.

Vi kan tilbyde:

  • Dedikerede kolleger, der brænder for at lære fra sig
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både undren, gode refleksioner og latter
  • Sparring i med afsnittets kliniske sygeplejespecialist
  • Deltagelse i kurset ”Godt på vej i sygeplejen”
  • 3 ugers introduktionsprogram udenfor normering med en eller to mentorer
Din introduktion tager udgangspunkt i dig og dine kompetencer, så du får den relevante indsigt i specialet og i de funktioner vi har. Sammen evaluerer vi løbende introduktionen.

Vi forventer at du:

  • Er nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • Synes, at det er sjovt at nørde teknik og it
  • Kan bevare ro og overblik i akutte situationer
  • Arbejder for patientforløb, hvor både patienter og pårørende bliver hørt og set
  • Har lyst til at være en del af og bidrage til det tværfaglige fællesskab
Hvem er vi?

Dine nye kollegaer er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og neurofysiologiassistenter. Hvad angår alder og erfaring, spænder vi bredt. Det giver en god dynamik i afsnittet og danner grundlag for gode sparringsmuligheder i et trygt læringsmiljø med høj faglighed.

Fundamentals of Care er den overordnede ramme for sygeplejen i vores afsnit. Vi er stolte af vores høje patienttilfredshed og brænder for at gøre en forskel for patienterne og deres pårørende.

Om stillingen

Stillingen ønskes besat pr 01/01eller efter aftale.

Samtaler afholdes løbende.

Ansøgningsfrist den 23/11/2025.

Stillingen omfatter vagter både dag, aften og nat, samt hver 2. eller 3. weekend. Der er mulighed for at aftale fleksible mødetider.

Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne fortælle dig mere om stillingen over en kop kaffe. Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Mohammad Chegini på 35454353 eller sende en mail på mohammad.chegini.01@regionh.dk

Du kan også læse om afdelingen i vores årsberetning og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til Kernehusets vuggestue i De Gamles By

København

Er du optaget af neuroaffektiv pædagogik?
Og har du lyst til at skabe inkluderende og trygge børnefællesskaber?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Du bliver del af et fantastisk, lille arbejdsfællesskab på en velfungerende stue, hvor fagligheden er i top. Vi har en god struktur for arbejdet og planlægger altid, så der er plads til fordybelse, udvikling, den faglige sparring og de gode grin.

I Kernehuset ser vi de tryghedsskabende relationer mellem børn og voksne, som vores vigtigste pædagogiske opgave. Vi er optagede af den neuropsykologiske pædagogik og arbejder med strukturel og relationel forudsigelighed. Vi har fokus på positionering, og hvordan de æstetiske læringsmiljøer inspirerer og motiverer børnene i legen, og vi arbejder med at styrke børns indbyrdes relationer herigennem. Du behøver ikke have erfaring med neuroaffektiv pædagogik, men du skal have lysten, og så skal vi nok hjælpe med resten.

Vi søger dig, der

  • har blik for de små ryk og udviklingen hos børnene
  • står stærkt i din egen faglighed og vil deltage aktivt i vores faglige drøftelser og fællesskab
  • kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for den aktivitet, du laver med børnegruppen
  • kan drage omsorg for egen mentale og følelsesmæssige balance – du kender dig selv i faget, og har dig selv med i arbejdet med børnene
Det får du her i Kernehuset
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores lille daginstitution med to vuggestuegrupper og to børnehavegrupper. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi tager godt imod vores nye kolleger, og vi har et velkomstforløb, der sikrer, at du bliver godt klædt på til opgaverne og lærer din nye arbejdsplads at kende. Der vil være faste møder med din sparringsmakker, tillidsrepræsentant og leder med tid til refleksion, forventningsafstemning og spørgsmål, så vi sikrer, at du lander trygt hos os.

Vi er et hus med mange fagligheder og engagerede medarbejdere, og blandt det pædagogiske personale er der både socialrådgivere, en psykolog og en, der er konservatorieuddannet. Vi har højt til loftet, og du får rig mulighed for at udvikle din faglighed hos os både i det daglige og faglige fællesskab.

Om os
Vi er placeret i De Gamles By − en bilfri, grøn oase midt på Nørrebro. Det giver os gode muligheder for at tage børnene med ud på tur i nærområdet. Vi har desuden en stor og grøn legeplads med æble- og pæretræer, som vi er meget glade for. Du kan læse mere om os her.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen og med start snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.





Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen eller vil aftale et besøg, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Susanne Tina Gustenhoff på 21 27 07 44.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.

Søg via linket senest tirsdag den 25. november 2025
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

7-Eleven Butik 3

7-Eleven Vesterbrogade søger nye kollegaer

København

7-Eleven søger medarbejder til Vesterbrogade 77

Målet er klart – vi vil være dem i "klassen”, der sætter standarderne inden for convenience og vi skal motivere til vinderkultur!

Vores forventninger til dig

I 7-Eleven er kunden vores øverste chef og har altid første prioritet.
Du skal kunne lide at møde mange mennesker, der alle har en forventning om at blive betjent hurtigt og effektivt. Du skal være fleksibel overfor dine kollegaer og nyde at give kunderne service, således at det bliver sjovt at være både kunde og medarbejder i butikken – Vi vil have det morsomt og lønsomt.

Jobbeskrivelse                                                         

Sammen med dine kollegaer, arbejder du tæt sammen med Købmanden, om konstant at have fokus på salg, effektivitet og servicen er i top.

•      Imødekommende kundebetjening

·       Kassebetjening med fokus på kassedifferencer og korrekt værdihåndtering

•      Trimning og vareopfyldning, så vi til enhver til kan byde vore kunder velkomne i en flot butik.

•      Tilberede mad i løbet af vagten, så varmeskabene altid ser lækre og præsentable ud.

•      Lettere rengøring og egenkontrol

•      Opfølgning på blade/aviser

•      Deltage aktivt i de daglige, ugentlige og månedlige salgskonkurrencer

•      Bidrage til et flot svindresultat med fokus på afskrivninger

•      Deltage aktivt i butikkens status 4 gange årligt

•      Diverse forefaldne opgaver fra din Købmand og Souschef

Løn og ansættelsesforhold

Vi tilbyder muligheden for at blive en del af et godt team af gode, glade og fleksible kollegaer, ansvar og afvekslende opgaver. En arbejdsplads hvor vi arbejder både for og med hinanden.

Løn og ansættelsesforhold reguleres af butiksoverenskomsten samt særbestemmelser aftale med HK Handel.

Ansøgningsfrist:                                   30/11/25

Samtaler afholdes:                              Løbende
Arbejdssted:                                          Vesterbrogade 77

Arbejdstid:                                             Deltid 15-25 timer
Kontakt information:                         
711dk003@7-Eleven.dk

                                                                

Med 184 butikker i Danmark har 7-Eleven manifesteret førerpositionen i conveniencesektoren, og med mere end 50.000 butikker i 116 lande er 7-Eleven verdens største convenience- og franchisekæde. Læs mere på www.7-eleven.dk eller www.reitangruppen.no

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

Application specialist søges til Forsvarets Efterretningstjeneste

København

Er du klar til at blive en central brik i Danmarks efterretningsarbejde? Vil du arbejde med systemer, som hver dag er med til at beskytte landet? Så er du måske den nye application specialist, vi søger til vores Application Management‑team.



Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Vores Application Management‑team består i dag af en gruppe højt specialiserede kolleger. Sammen drifter og videreudvikler vi en portefølje af kritiske systemer, som understøtter hele efterretningsprocessen. Teamet er præget af høj faglighed, et åbent og uformelt arbejdsmiljø og med sociale aktiviteter – vi har højt til loftet, men vi tager også vores ansvar alvorligt.

Som Application Specialist får du en hverdag fyldt med variation og udfordringer. Du vil have ansvaret for vedligehold, videreudvikling, test og drift af kritiske services, så “lampen altid lyser grønt”. Derudover vil du spille en central rolle i migrationen af funktionalitet fra et af vores ældre legacy‑system til en ny, moderne platform – et projekt, du starter med fra dag ét og følger hele vejen til produktionssætning.

Vi arbejder med en bred teknologi-stack, så du vil møde mange forskellige programmeringssprog, rammeværker og værktøjer. Du får mulighed for at anvende dine nuværende kompetencer og samtidig tilegne dig nye færdigheder. Vi varetager den daglige drift af RHEL baserede systemer, performance optimering og sikkerhed, og det er en fordel hvis du har erfaring med deployment og drift af micro-services, samt Ansible playbooks til konfiguration, provisioning og patch management på tværs af miljøer.

Erfaring med Windows‑core‑services, MS SQL‑Server, IIS, PowerShell eller Apache NiFi er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du er proaktiv, struktureret og har lyst til at sætte dig ind i nye områder og teknologier.

Du vil få en chef som tror på feedback, personlig udvikling og frihed under ansvar, og som vil være der til at støtte dig i dit arbejde så du lykkes bedst muligt. Din dagligdag vil være på Sandagergård på Amager, men inden for de næste par år flytter vi i FE’s nye domicil på Svanemøllen Kaserne.



Du og din baggrund er vigtig
Vi leder efter dig, der primært har erfaring med drift, men også videreudvikling af applikationer. Du behøver ikke have en baggrund inden for efterretning – vi lærer dig alt, hvad du skal vide om vores opgaver.

Vi forestiller os at du har en baggrund med afsæt i DevOps, hvor du måske også har tilegnet dig nogle udviklingskompetencer, eller en baggrund som udvikler, hvor du også har tilegnet dig DevOps kompetencer. Men, vigtigst af alt, er din indstilling og tilgang til dit arbejde, hvor vi lægger stor vægt på din evne til at analysere komplekse driftsudfordringer, din selvstændighed og din vilje til at samarbejde på tværs af funktioner.

Det er vigtigt for os at du er proaktiv og opsøgende, samt har en lyst til at sætte dig ind i nye områder, teknologier mv. som du måske ikke har arbejdet med tidligere. Du trives i opgaven med at sikre en stabil drift, og motiveres af at systemer kører. Du er ikke bange for en foranderlig hverdag, hvor tingene af og til skal gå stærk.



Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.



Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 26. november 2025.
Vi forventer, at de indledende ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 49 og stiler mod en ansættelse fra 1. april 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner 22376@ddis.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

La Mensa Di Benito ApS

Pizzabager søges - centralt beliggende ved Enghave Plads

København

Pizzabager søges – Centralt pizzeria v. Enghave Plads

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst pizzabager til vores pizzeria beliggende centralt ved Enghave Plads.

Arbejdsopgaver:

    •    Tilberedning og bagning af pizza (alm. pizzaovn)

    •    Let køkkenarbejde / forberedelse

    •    Sikre god kvalitet og hurtig ekspedition

    •    Samarbejde i et mindre team

Vi forventer at du:

    •    Har erfaring med pizzabagning

    •    Kan arbejde selvstændigt og bevare overblik i travlhed

    •    Er mødestabil og fleksibel

Vi tilbyder:

    •    Et trygt arbejdsmiljø

    •    Gode kollegaer

    •    Fleksible arbejdstider efter aftale

Arbejdstider: efter aftale – primært eftermiddag/aften og weekender.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Vi søger socialpædagoger på botilbuddet Jacobshøj på Amager – kom til åbent hus den 18. november kl. 14-15

København

Bliv en del af et botilbud, hvor hverdagen er fyldt med faglighed, humor og stærke fællesskaber – og hvor vi hele tiden arbejder for at give borgerne et liv med mening, tryghed og selvbestemmelse. Og vil du gerne møde os, inden du sender din ansøgning? Så er du mere end velkommen til at kigge forbi vores åbent hus-arrangement. Her kan du høre mere om stedet, hilse på os og stille spørgsmål.

Du er naturligvis også meget velkommen til at søge stillingen direkte – helt uden at deltage i åbent hus.

På Jacobshøj bor voksne med udviklingshæmning og andre funktionsnedsættelser. Her arbejder vi med sansestimulering, ro og struktur – og vi har altid blik for de små skridt i borgerens udvikling. Vi støtter op om selvbestemmelse og samarbejder tæt med pårørende.

Hos os bliver du en del af et team, hvor vi griner meget, hjælper hinanden og går op i både faglighed og fællesskab.

Nicklas, socialfaglig koordinator fortæller: ”Jeg oplever især, at vi gør en stor forskel for beboerne, når vi formår at forstå deres begrænsede verbale sprog eller deres nonverbale sprog således, at vi i samråd med beboeren kan agere deres advokat og stemme. Der ligger en stor ære i at kunne viderebringe deres ønsker, behov og drømme, særligt når de ikke altid selv formår at italesætte disse”.

Hvem er du?
Du er pædagog, meget gerne erfaren, men vi er selvfølgelig også interesseret i at høre fra nyuddannede, der er klar til en lidt stejlere læringskurve.

Det vigtigste for os er, at du er klar på at tage ansvar for både fagligheden og samarbejdet – så vi sammen kan gøre arbejdspladsen og botilbuddet endnu bedre og måske endda finde på et par geniale opfindelser undervejs.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at

  • være kontaktperson for to-tre borgere og have ansvar for deres trivsel og udvikling – herunder fx beboerøkonomi, kontakt til pårørende og samarbejdspartnere
  • indgå i sundhedsfaglige opgaver, fx støtte til personlig pleje, bad, påklædning, sondemad og blendet mad
  • dokumentere i Domus og bidrage til faglig refleksion i hverdagen
  • arbejde med neuropædagogiske metoder og sansestimulering, der styrker borgerens livskvalitet
  • skabe ro, struktur og nærvær i borgernes hverdag – og bidrage til et kollegialt fællesskab med faglighed og humor.
Det er ikke bare arbejde – det er trivsel, udvikling og sanseoplevelser
Jacobshøj er et hjem, hvor vi altid søger at gøre det lidt bedre. Vi arbejder med neuroaffektive kompasser og har fokus på at støtte borgerne i at bevare og udvikle deres færdigheder. Det kræver, at du har blik for de små udviklingsskridt og hele tiden sikrer bedst mulig selvbestemmelse – både ud fra hvad der er muligt, men også i respekt for borgerens ret til selvbestemmelse.

Jacobshøj består af 20 lejligheder og hver dag samarbejder pædagoger og sundhedsfaglige tæt – og vi har altid adgang til huslæge og sygeplejerske. Vi skaber små pædagogiske øjeblikke, som at gå en tur og mærke vinden i håret, samtidig med at vi sikrer trygge og meningsfulde dage for alle.

Du kommer godt fra start hos os
Når du starter, får du et introduktionsforløb på 14 dage, en god intromappe og en fælles introdag med nye kolleger fra andre botilbud.

Du får en hverdag, hvor du

  • arbejder tæt sammen med både pædagogiske og sundhedsfaglige kolleger
  • bruger velfærdsteknologi i det daglige arbejde
  • har adgang til huslæge og sygeplejerske
  • bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi også tager os godt af hinanden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og inden for rammerne af lokal løndannelse.

Stillingerne er på fuld tid med både morgen- og aftenarbejde – og ja, hver 2. weekend, så du også får tid til at lade op. Opstart den 1. januar 2025 eller snarest muligt.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, så send en SMS eller ring til vores afdelingsleder Thorbjørn Boldsen, som har en pædagogisk baggrund, på 51 43 45 13.

Du kan også læse mere om os på vores hjemmeside Jacobshøj (Multiple handicap) | Socialjob.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk medarbejder til Bryggergårdens fritids- og juniorklub (9-13 år) – Fritidscenter Indre Valby (23 timer ugentligt)

København

Er du interesseret i at styrke vores klubtilbud systematisk og målrettet?
Grundet stigende børnetal i fritidscenteret søger vi en medarbejder til fritidsklubben i Bryggergården på Angelgade 2 i København V. Her er tilknyttet ca. 125 børn, der fortrinsvis kommer fra Europaskolen, hvilket indebærer, at du skal beherske dansk og engelsk både i tale og på skrift. Du skal besidde en masse energi, evne refleksion og være engageret indenfor fællesskabende legeaktiviteter med særligt fokus på vore pigegrupper. Blandt andet med afsæt i KIDS, en metode til at undersøge og udvikle den pædagogiske kvalitet, søger vi dig, der er engageret og dygtig, har høj faglighed og som kan arbejde aktivt og nysgerrigt med dannelsen af fællesskaber og stærke relationer.

Arbejdstiden ligger mandag-torsdag kl. 13-17.00 og fredag kl. 10-17.00. Vi vægter også ture ud af huset, overnatninger og særarrangementer højt.

På Bryggergården stræber vi efter at skabe trygge rammer, hvor børnene gennem fællesskab og nærvær lærer at mestre livet og udvikle sig som hele mennesker. Fritidscenter Indre Valby (FC Indre Valby) består af seks fritidsklubber, et ungeværk og underværk samt et opsøgende team. Fritidscenteret dækker et område omkring Sydhavnen, Sjælør, Folehaven, Enghave, Sluseholmen og Vesterbro og modtager primært børn fra de nærliggende skoler. FC Indre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, som dækker de kommunale 10-17-års fritidstilbud i Valby. Klyngen består af to fritidscentre: FC Indre Valby og FC Ydre Valby.

Du vil opleve

  • at blive en del af et unikt fritidscenter, hvor ingen ideer bliver skudt ned, men hvor du vil opleve at få opbakning til nye projekter, både kollegialt, ledelsesmæssigt og økonomisk
  • et stort råderum og masser af tillid, men at der fra kollegernes og ledelsens side også forventes, at du tager ansvar, overholder aftaler og løser opgaver
  • en mangfoldig gruppe af skønne børn, som er meget engagerede og aktive i klubbens hverdag og byder ind med aktiviteter, ideer og projekter og selv er en stor del af at udvikle og afvikle disse
  • et højt fagligt niveau, hvor vi altid bestræber os på at udvikle os igennem sparring med hinanden og ledelsen – dette understøtter vi også gennem kurser og temadage
Kort fortalt kan vi tilbyde et fællesskab, hvor vi forpligter hinanden og os selv, tager ansvar for den frihed, vi har, og vigtigst af alt, at vi tager ansvar for vores rigtig gode sammenhold, at vi passer på hinanden og at humoren er på plads.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 23 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer (husk at skrive referencer i ansøgningen).

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte pædagogisk leder René Norqvist Hansen på 30 71 76 81 i tidsrummet kl. 09-16.00 eller pædagog med ledelsesfunktion, Brage Alexander Moan på 23 35 89 33 mellem kl. 10-17.00.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Samtaler finder sted onsdag den 26. november kl. 17-20.00 på Sjælør Boulevard 149 i Valby. Vi indkalder til samtalerne mandag den 24. november inden kl. 17.00.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Serviceelektriker – Storkunder & faste anlæg | København / Storkøbenhavn

København

Om virksomheden

Vores kunde er en veletableret installationsvirksomhed med mere end 100 års erfaring inden for el, sikring, brand, lyd, data og bygningsautomatik.

Virksomheden er kendt for høj faglighed, gode relationer og stabile samarbejder – og leverer bæredygtige og fremtidssikrede el-løsninger til både erhverv og industri.

Du bliver en del af et team af dygtige serviceelektrikere, hvor der er plads til både udvikling, humor og faglig stolthed.


Om stillingen

Som serviceelektriker får du en hverdag med varierende opgaver, ansvar og kundekontakt.

Du vil både arbejde selvstændigt hos faste kunder og indgå i samarbejde på længerevarende projekter.

Arbejdsopgaverne spænder bredt fra fejlfinding og energioptimering til nyinstallationer og udvidelser af eksisterende anlæg – alt sammen med fokus på kvalitet og sikkerhed.


Dine arbejdsopgaver

  1. Fejlfinding og service på el-installationer
  2. Nye installationer og udvidelser hos erhverv og industri
  3. Lys- og PDS-installationer samt byggepladsinstallationer
  4. Energioptimering og mindre el-projekter
  5. Samarbejde med kolleger og kunder for at finde praktiske løsninger
  6. Dokumentation og kvalitetssikring af dit arbejde


Kvalifikationer (den ideelle kandidat)

  1. Uddannet elektriker med bred el-teknisk forståelse
  2. Erfaring med service, installation og fejlfinding
  3. Kvalitetsbevidst og selvstændig i opgaveløsningen
  4. Serviceminded og tillidsvækkende i kundedialog
  5. Har gåpåmod og teamånd – du bidrager positivt til fællesskabet
  6. Interesseret i energioptimering og grønne løsninger
  7. Behersker dansk i skrift og tale
  8. Kørekort B er et krav
  9. Ren straffeattest


Virksomheden tilbyder

  1. Fast stilling i en solid og moderne el-virksomhed
  2. Frihed under ansvar og støtte fra erfarne serviceledere
  3. Konkurrencedygtig løn, pension og SH-ordning
  4. Et fagligt stærkt miljø, hvor kvalitet går forud for hastighed
  5. Mulighed for udvikling og efteruddannelse
  6. En social og humoristisk kultur, hvor man hjælper hinanden
  7. Hurtig opstart – samtaler afholdes løbende


Praktisk info

📍 Arbejdssted: København / Storkøbenhavn

📅 Ansættelse: Fast, fuldtid – snarest muligt

📧 Ansøgning: Send CV til Glostrup-M@jobteam.dk (skriv E15 i emnefeltet)

📞 Kontakt: 21541034 for yderligere info


Har du ikke et CV klar?

Så send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan – vi hjælper gerne med resten.


Hvorfor er virksomheden ikke nævnt i annoncen?

Da vi fungerer som en ekstern rekrutteringspartner for virksomheden, holder vi virksomhedsnavnet anonymt i den indledende fase af processen.

Når der er gensidig interesse, får du naturligvis fuld information om virksomheden, jobbet og arbejdspladsen.

Samtidig er du som kandidat også anonymiseret overfor virksomheden, indtil du selv siger go for, at vi må videregive dine oplysninger.

Det sikrer fortrolighed, tryghed og en fair proces for begge parter.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Teknisk servicemedarbejder / montørassistent | København / Storkøbenhavn

København

Om virksomheden

Vores kunde er en etableret elinstallationsvirksomhed med speciale i service, sikring, data, brand og bygningsautomatik.

De leverer tekniske løsninger til både industri, sundhedssektor og erhverv – og er kendt for høj faglighed, ordentlighed og fokus på den grønne omstilling.

Her får du en fast base og et velfungerende team, hvor faglighed og godt humør går hånd i hånd med ansvar og frihed.


Om stillingen

Som teknisk servicemedarbejder bliver du en vigtig del af teamet, der sikrer, at byggepladser, installationer og anlæg fungerer som de skal.

Du arbejder tæt sammen med elektrikere og teknikere, og får en varieret hverdag med både praktiske og tekniske opgaver.


Dine arbejdsopgaver

  1. Hjælp ved renovering og ombygning
  2. Klargøring og oprydning på byggepladser
  3. Transport og håndtering af materialer og værktøj
  4. Assistere teknikere med montage, kabeltræk og installation
  5. Lettere bore- og montageopgaver
  6. Opsætning af føringsveje og praktisk støtte i daglig drift
  7. Forefaldende praktiske og tekniske opgaver


Kvalifikationer (den ideelle kandidat)

  1. Erfaring som montørhjælper, teknisk assistent eller lignende
  2. Har god fysik og praktisk forståelse
  3. Arbejder selvstændigt og ansvarsfuldt
  4. Er stabil, fleksibel og mødestærk
  5. Har teknisk interesse og lyst til at lære nyt
  6. Dansk i skrift og tale
  7. Kørekort (B) er et krav
  8. Ren straffeattest


Virksomheden tilbyder

  1. Fast ansættelse i en solid og moderne virksomhed
  2. En varieret hverdag i et fagligt stærkt miljø
  3. Frihed under ansvar og et hjælpsomt kollegafællesskab
  4. Gode lønforhold efter kvalifikationer
  5. Pension, SH og feriepenge
  6. Fokus på sikkerhed, kvalitet og udvikling
  7. Hurtig opstart – samtaler afholdes løbende


Praktisk info

📍 Arbejdssted: København / Storkøbenhavn

📅 Ansættelse: Fast, fuldtid – snarest muligt

📧 Ansøgning: Send CV til Glostrup-M@jobteam.dk (skriv E17 i emnefeltet)

📞 Kontakt: 21541034 for yderligere info


Har du ikke et CV klar?

Så send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan – vi hjælper gerne med resten.


Hvorfor er virksomheden ikke nævnt i annoncen?

Da vi fungerer som en ekstern rekrutteringspartner for virksomheden, holder vi virksomhedsnavnet anonymt i den indledende fase af processen.

Når der er gensidig interesse, får du naturligvis fuld information om virksomheden, jobbet og arbejdspladsen.

Samtidig er du som kandidat også anonymiseret overfor virksomheden, indtil du selv siger go for, at vi må videregive dine oplysninger.

Det sikrer fortrolighed, tryghed og en fair proces for begge parter.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Årsvikar i historie og tysk - HASTER

Nørre G søger årsvikar i tysk og historie - HASTER

Vi har akut brug for en årsvikar i tysk og historie til deltidsvariatet i første omgang i tre måneder med evt. mulighed for forlængelse. 

Om Nørre Gymnasium

Nørre Gymnasium er et stort udviklingsorienteret gymnasium beliggende i Brønshøj i København med cirka 1250 elever og 130 ansatte. Vi udbyder stx samt den engelsksprogede IB-uddannelse.

Vores strategi og vision er, at vi ønsker at uddanne unge mennesker til at møde fremtiden med håb og handling gennem faglig begejstring, kreative tilgange, fællesskaber og handlekompetence.

Vi stræber efter at tilbyde stærkt profilerede studieretninger inden for såvel de naturvidenskabelige, samfundsfaglige, sproglige som de musisk-kreative områder. Nørre Gymnasium er også Unesco Partnerskabsskole, og vi arbejder særligt med verdens udfordringer, bæredygtighed, ligestilling og inklusion. I de kommende år vil vi især have fokus på implementering af vores nye strategi samt udvikling hen mod den kommende EPX-reform i 2030.

Nørre Gymnasium har en decentraliseret projektorganisation, hvor princippet er, at mange beslutninger træffes så tæt som muligt på dem, beslutningerne vedrører. Den enkelte lærer og teamet/teamlederen omkring en klasse har derfor stort selvstændigt ansvar og råderum.  

Du kan læse meget mere på vores hjemmeside: norreg.dk

Ansøgning

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rektor Mette Vedel eller vicerektor Sebastian Krag Kristiansen på +45 44 94 27 22 eller mail SE@nrgym.dk

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer via gymnasiejob.dk. Ansøgningsfristen er 1. december, men vi holder ansættelsessamtaler løbende og forbeholder os retten til at ansætte før fristens udløb. Vi modtager kun ansøgninger elektronisk under stillingsopslaget her på gymnasiejob.dk.

Hvis du har søgt stilling hos os tidligere i foråret og fortsat er interesseret, vil vi bede dig gensende din ansøgning her.

Du skal være indstillet på at fremvise straffeattest, hvis det efterspørges.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Alle lærere får stillet en bærbar computer til rådighed, der tilbydes lærerarbejdspladser og der er gode muligheder for faglig udvikling.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Nørre Gymnasium

Mørkhøjvej 2700

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 2 December 2025

Kontaktperson

Mette Vedel

mv@nrgym.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling