WorkWithUs
close-button

Rigshospitalet

Vil du være med til at få et helt nyt plasmacenter til at lykkes? Vi søger tre engagerede sekretærer til vores nye plasmacenter på Borgervænget

København

Et nyt plasmacenter bliver ikke kun skabt af nye lokaler – det bliver skabt af de mennesker, der hver dag får samarbejdet, driften og donoroplevelsen til at fungere. Derfor søger vi tre sekretærer, som har lyst til at være med til at opbygge en helt ny afdeling, hvor service, struktur og samarbejde er nøgleord.

Den første sekretær tiltræder 1. september 2026, og de øvrige ansættes løbende frem til december 2026. Inden plasmacentret åbner 1. januar 2027, bliver du oplært i vores eksisterende bloddonor- og plasmacentre, så du er godt klædt på til opgaven, når vi åbner dørene til det nye center.

I løbet af 2027 udvides bemandingen yderligere, og den færdige afdeling kommer til at bestå af omkring 29 medarbejdere fordelt på leder, sekretærer og tappere.

Din rolle

Som sekretær bliver du en vigtig del af plasmacentrets daglige drift. Du er ofte donorens første kontakt med afdelingen og er med til at sikre, at dagens aktiviteter forløber smidigt og professionelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af plasmadonorer.
  • Tidsbestilling og koordinering af donorforløb.
  • Telefonisk og skriftlig kontakt med donorer.
  • Administrative opgaver i forbindelse med donorregistrering og dokumentation.
  • Understøttelse af den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Vi forestiller os, at du

  • er sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær eller har anden relevant administrativ baggrund.
  • trives i en hverdag med mange kontakter og skiftende opgaver.
  • arbejder struktureret og har blik for detaljen.
  • er serviceminded og møder mennesker med nærvær og venlighed.
  • bidrager aktivt til et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
  • har gode IT-kompetencer og er nysgerrig på nye arbejdsgange.
  • kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder

Hos Afdeling for Klinisk Immunologi bliver du en del af et spændende udviklingsprojekt, hvor du får mulighed for at være med til at forme en ny arbejdsplads fra starten.

Du kan se frem til:

  • At blive en del af etableringen af et helt nyt plasmacenter.
  • Grundig oplæring på eksisterende tappesteder inden åbningen.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og donorservice.
  • Gode muligheder for at præge arbejdsgange og skabe en velfungerende hverdag i den nye afdeling.
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Arbejdstiden ligger de første år i dagtimerne på hverdage. Senere udvides plasmacentrets åbningstid, og arbejdet vil derfor også kunne omfatte aftenvagter frem til kl. 21.00.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bagge Hansen på mail: morten.bagge.hansen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende fra uge 33.

Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via linket i stillingsopslaget.

Bliv en del af starten

Det er en særlig mulighed at være med, når en ny afdeling bliver til. Sammen med dine nye kolleger er du med til at skabe de administrative rammer, den gode donorservice og et stærkt fællesskab, som danner fundamentet for plasmacentret på Borgervænget.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Lægemiddelstyrelsen

Enhedschef til IT & Digital Udvikling i en styrelse med national og europæisk impact

København

En strategisk forretningsudvikler, der vil stå i spidsen for vores IT-område, hvor vi har høje ambitioner – både når det handler om ny teknologi, digitale løsninger og stabil drift.

Det er dig, vi lige nu søger.

Som vores nye enhedschef får du lov til at sætte dine visionære idéer i spil, mens du også trækker på dine evner for struktur, gode processer og samarbejde på tværs af vores hus.

Du træder ind på et spændende tidspunkt, hvor vi netop har lanceret en ny, ambitiøs digitaliseringsstratetegi og en ny organisering med fokus på moderne, fælles ledelse og tværgående samarbejde. Og hele rammen for dit arbejde er det stærke danske life science-miljø, hvor vi hver dag arbejder for effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr.

Dine primære arbejdsopgaver
Med vores nye ambitiøse digitaliseringsstratetegi moderniserer vi vores IT-arkitektur, øger digitaliseringen af processer og anvendelse af ny teknologi samt styrker datagovernance og informationssikkerhed. Det hele skal ske, mens vi sikrer levering af stabil drift til forretningen.

Det bliver dig, vores nye enhedshef for IT & Digital Udvikling, der står i spidsen for det omfattende arbejde over de næste år.

Arbejdet er forankret i din enhed med to sektionsledere og ca. 25 medarbejdere, men indebærer også et tæt samarbejde med store dele af vores organisation. I rollen får du derfor brug for dine stærke ledelsesegenskaber og blik for det gode samarbejde på tværs af vores mange fagligheder.

Du får konkret ansvar for:

  • Sikker, stabil drift og vedligehold af styrelsens IT-understøttelse

  • Udvikling af IT-arkitektur, -systemer og -services, herunder afprøvning af nye teknologier, i tæt samarbejde med organisationen

  • Styring af IT-portefølje og IT-budget

  • Leverandørstyring og tilhørende kontrakter

  • Deltagelse og engagement i IT-samarbejde på europæisk plan

  • Sekretariatsbetjening af og forperson for styrelsens Digitaliseringsboard, der prioriterer og beslutter nye IT-projekter

  • Videreudvikling af samarbejder og processer med andre enheder med henblik på at sikre smidig og effektiv understøttelse af disse

  • At være en inspirerende og dedikeret leder over for dine sektionsledere og medarbejdere og skabe struktur, fælles retning og sammenhæng i opgaverne på tværs af enheden


Som vores nye enhedschef bliver du en del af vores topledelse med direktionen og enhedschefer, hvor vi er sammen om at drive og udvikle styrelsen i samarbejde med sektions- og teamledere og medarbejdere. Her bliver du en del af vores fælles, tværgående ledelse af større strategiske dagsordenener og sager, som udspringer af vores nye organisation fra tidligere på året.

Du kommer desuden i ledelsesfællesskab med enhedschefen for Data & Dataanalyse, hvor I fælles sikrer, at vores arbejde med IT og data spiller godt sammen.

Din hverdag hos os
Du kan se frem til en meningsfuld og dynamisk hverdag i en styrelse med en vigtig samfundsmæssig opgave og med dygtige kolleger, der hjælper hinanden og samarbejder med høj faglighed og engagement.

Vi arbejder nationalt og i udpræget grad europæisk, hvilket betyder, at vores IT-landskab er komplekst, ligesom vi løbende har en række vedligeholds- og udviklingsprojekter med henblik på at sikre den rette IT-understøttelse af forretningen. Vores drift er i dag outsourcet til ekstern leverandør, og vi skal i de kommende år overgå helt eller delvist til Statens IT. Vi er samtidig ambitiøse i den videre udvikling af styrelsen til en datadrevet og digital organisation.

Opgaverne er således mangeartede og forudsætter stort forretningskendskab og tætte samarbejder med husets andre enheder.

Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer
Vi ser gerne, at:

  • du har solid erfaring med at lede et IT-område, hvor både drift, udvikling og tæt samarbejde med forretningen er centrale elementer. Det vil være en fordel, hvis din erfaring er fra en offentlig myndighed

  • du har nærmere kendskab til IT-arkitektur, digitalisering og nye teknologier samt styring af eksterne leverandører

  • du kan skabe overblik over og sammenhæng i en kompleks portefølje samt omsætte strategi til konkret handling

  • du er helhedstænkende og forstår, hvordan IT kan understøtte Lægemiddelstyrelsens mission om at skabe værdi for borgere, dyr og samfund med effektive, sikre og tilgængelige lægemidler og sikkert medicinsk udstyr

  • du evner de forskellige ledelsesdiscipliner, herunder strategisk ledelse, faglig ledelse, driftsledelse og personaleledelse

  • du er visionær og motiveres af at lede og udvikle ledere og medarbejdere og mobilisere det bedste i dig selv og andre

  • du har stærke relationelle kompetencer og fokuserer på gode samarbejder og processer på tværs af organisationen

  • du er nysgerrig, proaktiv og initiativrig

  • du hviler i dig selv, har høj integritet, er respekterende og lyttende

  • du bidrager aktivt som en ansvarsfuld og engageret leder til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder
Du vil få en central chefstilling i en organisation, der er udviklingsorienteret og kvalitetsbevidst, og hvor IT og digitalisering spiller en stadig større rolle. Du vil indgå i en engageret ledergruppe og chefkreds med et stærkt fokus på fælles ledelse, udvikling og resultater.

Vi stræber efter at være en fantastisk arbejdsplads med vægt på et godt og trygt arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor vi samarbejder og altid har plads til gode grin. Samtidig kan vi tilbyde en fremragende personaleforening, en skøn kantine, nem adgang med det offentlige og ikke mindst byens bedste udsigt over Islands Brygge.

Om ansættelsen
Ansættelse som enhedschef sker i henhold til ”Rammeaftale om kontraktansættelse af chefer i staten” med en grundløn efter løngruppe 1 (lønramme 37). Ansættelsen sker på åremål for en 5-årig periode. Der er mulighed for forhandling af kvalifikationstillæg.

Ansættelsesområdet er Lægemiddelstyrelsen. Tjenestestedet er Lægemiddelstyrelsen, Axel Heides Gade 1, 2300 København S.

I Lægemiddelstyrelsen træffer vi afgørelser i myndighedssager, og det er vigtigt for os, at man ikke kan stille spørgsmål ved vores habilitet. Derfor er det en forudsætning, at du ikke ejer aktier, anparter, andele eller lignende i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed. Du har dog en vis periode til at sælge dem, hvis du i dag ejer såkaldte medarbejderaktier i en lægemiddel- og/eller medicovirksomhed.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kommer igennem PET´s godkendelsesprocedure med henblik på sikkerhedsgodkendelse, og at du til enhver tid under ansættelsen kan opretholde denne sikkerhedsgodkendelse.

Kontakt os gerne
Få mere at vide om stillingen ved at ringe til vicedirektør Sara Westengaard på 93 59 64 42.
Du kan læse mere om os og vores opgaver på Lægemiddelstyrelsen.dk.

Er du interesseret?
Klik på "søg stillingen" og send os din ansøgning med CV og eksamensbevis.

Vi forventer at holde 1. samtaler i uge 35 og 2. samtaler i uge 39. Der vil mellem 1. og 2. samtale blive udført test.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Sundhedsplejersker til Sundhedsplejen i Område Nord, Københavns Kommune

København

Vi oplever fortsat vækst, og da opgaverne bliver flere, søger vi engagerede og fagligt dygtige sundhedsplejersker til vores stærke, faglige fællesskab i Sundhedsplejen i Område Nord.

Sundhedsplejen består af mere end 70 sundhedsplejersker, som er fordelt på seks teams. Vi rummer et bredt spænd af erfaringer og kompetencer, som skaber et dynamisk og lærende arbejdsfællesskab præget af høj faglig kvalitet, videndeling og tæt sparring.

Vi er ambitiøse på børns og familiers vegne og har et vedvarende fokus på kerneopgaven. Samtidig arbejder vi målrettet med udvikling af vores faglige kompetencer. Senest er vi blevet uddannet i anvendelsen af Mary Fondens indsats Sammen uden vold.

Det tværprofessionelle samarbejde er en central del af vores arbejde. Vi samarbejder tæt med en række faggrupper for at sikre helhedsorienterede indsatser til gravide, spæd- og småbørn samt skolebørn. Vi tilbyder blandt andet graviditetsbesøg til alle førstegangsfødende, En god familiestart til familier, der af forskellige årsager har brug for en ekstra indsats og mange andre indsatser på 0-6-års området.

I tæt samarbejde med Socialforvaltningen har vi åbnet Familiehus Balder10 for familier med børn i alderen 0-6 år. Her udvikler vi aktiviteter og tilbud i samarbejde med civilsamfundsaktører med fokus på fællesskab, trivsel og tidlig indsats.

På skoleområdet er vi i gang med at udvikle og afprøve et forebyggende skolefraværsprojekt Kom glad i skole – hver dag.

Du bliver en del af et engageret team, hvor faglig sparring, supervision og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt. Der er plads til både humor, fællesskab og faglig udvikling, og som ny kollega får du tilknyttet en mentor samt løbende støtte i din introduktion og opstart.

Vi forventer, at du

  • arbejder selvstændigt og bevarer overblikket i en omskiftelig hverdag
  • har stærkt fagligt engagement og lyst til udvikling
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen vil blive forhandlet med din faglige organisation.

Stillingerne er fuld tid. Tiltrædelse 1. oktober 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Yderligere oplysninger om stillingerne og området kan fås ved henvendelse til lederne af Sundhedsplejen Marianne Albagaard på 23 48 42 46 og Vibeke Samberg på 51 26 09 99 eller TR Camilla Fryd på 29 39 98 84.

Sammen med ansøgningen vedlægges eksamensbevis, CV samt evt. øvrig dokumentation.

Søg via linket senest tirsdag den 18. august 2026
Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler tirsdag den 25. august 2026.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs lærer til Vibenshus Skole (barselsvikariat)

København

Er du den ambitiøse barselsvikar, vi søger til Vibenshus Skole?
Vi skal bruge en engageret lærer til vores grundskoleafdeling til at undervise i

  • dansk på 4. årgang
  • natur/teknologi på 4. årgang
  • idræt på 2., 3., og 5. årgang
  • kristendom på 4. årgang
Vibenshus Skole er beliggende centralt på Østerbro. Vi har Fælledparken, havn og strand i vores nærmiljø, som giver os mulighed for at flytte undervisningen ud af huset. Vi er en to-tresporet skole fra børnehaveklasse til 9. klasse, og vi har pt. knap 550 elever. Vi er organiserede i to afdelinger: Grundskolen (0.-5. klasse) og udskolingen (6.-9. klasse). Vi arbejder både i årgangs- og fagteams og prioriterer parallellagt undervisning højt. Det betyder, at du skal være indstillet på en høj grad af fælles forberedelse og teamsamarbejde.

Trivsel for såvel elever som ansatte og arbejdsmiljø generelt er områder, vi hele tiden har fokus på. Musikken er vigtig for os, og vi værner om vores tradition for morgensang og forårskoncert.

Vi forventer, at du

  • er fagligt stærk
  • møder eleverne i øjenhøjde
  • har høje faglige forventninger til dine elever, og det kan spores i din undervisning
  • sætter arbejdsglæde og dialog højt på din dagsorden
  • er åben for feedback og vil tage et ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • kan arbejde tæt sammen i team med kolleger om eleverne og deres læring
  • er imødekommende og vil aktivt indgå i samarbejdet med forældre, elever, kolleger og ledelse
Ansættelsesvilkår
Stillingen et barselsvikariat på fuld tid. Vi forventer at besætte stillingen hurtigst muligt og senest den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan få mere at vide om os og om den ledige stilling ved at kontakte skoleleder Christian M. Thorsen eller souschef Tina Jørgensen på 33 66 15 55, og du kan læse mere om skolen på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Ansættelsessamtalerne vil finde sted tirsdag den 11. august fra kl. 14.00.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nationalmuseet

To studentermedhjælpere søges til Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion

København

I Nationalmuseets Kirkekonsulentfunktion er der to konservatorer, der arbejder med henholdsvis kalkmalerier og det historiske inventar ude i alle landets kirker. Vi søger derfor to studentermedhjælpere, der skal hjælpe os med at forberede det konserveringsfaglige arbejde.

Arbejdsområder

Arbejdet, der foregår på Nationalmuseet, København, består primært i at forberede kladder til besigtigelsesrapporter ved at undersøge data og arkivmateriale i bl.a. Antikvarisk Topografisk Arkiv, gennemgå bogværket Danmarks Kirker og databasen Kirkeudsmykninger i Danske Kirker. Derudover kan det blive aktuelt at skrive udkast til notater vedrørende indvendig kalkning, skimmelsanering og bekæmpelse af borebilleangreb, samt takkeskrivelser for modtagelse af afsluttende konserveringsrapporter. Du vil blive oplært af vores nuværende studentermedhjælper, og arbejde tæt sammen med de to konservatorer, der har ansvar for kalkmalerier og det historiske inventar.

Kvalifikationer

Vi forventer, at du er i gang med en uddannelse som konservator eller tilsvarende og gerne på første del af studiet. Du skal have interesse for det konserveringsfaglige arbejde indenfor væg- og kalkmalerier samt maleri på træ og lærred. Vi forventer, at du har ordenssans, og er i stand til at arbejde selvstændigt. Derudover er det en fordel, hvis du har interesse for kirkernes antikvariske værdier, kirkehistorie og bevaring af kirkebygninger.

Løn- og ansættelsesforhold

Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper. Arbejdstiden er gennemsnitlig 8 timer ugentligt, men den kan varieres og tilpasses løbende i henhold til undervisningsskema og eksaminer.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Stillingerne ønskes besat pr. 14. september 2026 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34.

Ansøgning

Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.
Hvis dette er noget for dig, så send en ansøgning via vores elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside www.natmus.dk/job Den skal være museet i hænde senest fredag den 7. august 2026.

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Kirkekonsulent/konservator Mia Østerlund Sterregård på mail: msg@natmus.dk eller telefon 4120 6081 frem til og med uge 31, og konservator Anna Katrine Hansen på mail akh@natmus.dk eller tlf. 41206574 i uge 32.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til KKFO’en på Vesterbro Ny Skole

København

Har du hjerte for fritidspædagogikken, stærke relationskompetencer og en anerkendende tilgang til både børn og forældresamarbejde?

Så er du måske vores nye kollega på KKFO’en.

Et stort hus med mange muligheder
Hos os på KKFO’en får du en hverdag i et stort hus med mange rum og værksteder og dermed masser af muligheder for at udfolde dine idéer inden for både kreativitet, leg og bevægelse.

Vi tilbyder aktiviteter på tværs af både aldre og matrikler, så du får rig mulighed for at bringe dine kompetencer i spil i et bredt samarbejde.

Vi er samtidig fagligt stolte af vores fritidspædagogiske projektarbejde. På tværs af værksteder planlægger og gennemfører vi større projekter, hvor børnene oplever, at deres idéer og interesser kan få betydning uden for KKFO'ens rammer. Vi samarbejder gerne med lokalsamfundet, fordi vi tror på, at børn udvikler sig, når de oplever, at de kan bidrage til de fællesskaber, de er en del af.

Som pædagogisk medarbejder bliver du tilknyttet en årgang, hvor du får ansvaret for samarbejdet mellem skole og KKFO sammen med et årgangsteam. Du deltager desuden i samtænkning og teammøder på skolen.

Om os
Børnebyen Vesterbro består af to matrikler, Uno og Bryggergården, der arbejder tæt sammen. På hver matrikel er der ca. 200 børn, og i alt består KKFO’en af ca. 35 medarbejdere og 410 børn.

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab præget af høj trivsel, faglighed og samarbejde.

Samtidig er vi en del af et spændende femårigt samarbejde med Louise Klinge, hvor vi med afsæt i hendes forskning arbejder for at skabe en skole- og fritidspædagogik, der i endnu højere grad tager udgangspunkt i børns og de voksnes behov.

Som en del af vores team bliver du aktiv i dette udviklingsarbejde og får mulighed for både at tilegne dig ny viden og bidrage til at forme vores fælles drøm for Vesterbro Ny Skole.

Børnene forventer, at du er

  • en sjov voksen, der fortæller gode og sjove historier
  • en, der vil lege med os udenfor
  • en, der kan finde på sjove lege
Børneinddragelse er en vigtig del af vores kultur i KKFO’en.
Vi lytter til børnenes perspektiver og giver dem indflydelse på deres hverdag og som noget nyt inddrager vi dem også i ansættelsesprocessen.
Derfor vil nogle af vores børn deltage i en del af samtalen, hvor de får mulighed for at stille spørgsmål til dig som kandidat.
Vi gør det, fordi deres stemme og nysgerrighed er en naturlig og værdifuld del af vores fællesskab.

Vi forventer, at du

  • Har erfaring fra det pædagogiske område
  • kan igangsætte lege, aktiviteter og projekter på KKFO’en
  • tænker samarbejde som en naturlig del af hverdagen
  • har et ressourceorienteret børnesyn
  • ser forældre som en vigtig ressource i samarbejdet
  • er initiativrig, selvstændig og kan drive projekter
  • trives i en levende og til tider travl hverdag
  • ser værdien i samarbejdet mellem skole og KKFO
  • vægter refleksion i din praksis
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer pr. uge.

Tiltrædelse hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og forhåndsaftale mellem Københavns Kommune og LFS (Landsforeningen for Socialpædagoger).

Der indhentes børne- og straffeattest samt referencer fra tidligere ansættelser

Mere information
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte KKFO-leder Theresia Boersma på 51 22 28 09.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi holder samtaler fredag den 14. august.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Uddannet pædagog til højkvalitetsdagtilbud i vuggestuen – vil du være en del af flokken på Nokken?

København

Du behøver ikke at være søstærk, men til gengæld søger vi en fagligt stærk pædagog til vores unikke fællesskab i Nokken.

Vores institution har lagt til kaj på Københavns bedste havneplads. Her elsker vi at vinke til havnebussen fra legepladsen. I baghaven lige om hjørnet springer dådyrene rundt ude på Amager Fælled, som også rummer uanede små oaser og store naturoplevelser. Vi har plads til brede armbevægelser her i Nokken, og hvad enten du er et fyrtårn eller en fragtbåd, er det afgørende at du er stabil, nærværende og engageret.

Vi tilbyder dig en arbejdsplads med frihed under ansvar, faglig udvikling også på tværs af stuerne, og med masser af plads til nytænkning og idéudvikling. Vi har fået en god evalueringskultur, så vores fundament hele tiden styrkes i kraft af, at vi bliver klarere på kerneopgaven omkring børnene. Og det lønner sig, for vi har byens gladeste børn, der jubler hver dag de skal i Nokken for at lege og lære. De skal måske ud at høste deres kartofler i haven til bålmaden, eller på værkstedet for at save og snitte. Også forældrene jubler over vores daglige dokumentation og kvitterer med et særdeles positivt engagement og en enorm opbakning til vores fælles kurs. Og nu mangler vi dig til fortsat at udvikle rammerne for vores gode børneliv, sætte vind i sejlene og sætte dit præg på det, vi værner om, og i daglig tale kalder for 'Nokkens DNA'.

Vi er to børnehaveteams med i alt fire stuer, og et vuggestueteam med tre stuer.

Se mere om, hvem vi er her.

Ansættelsesvilkår
Alle medarbejdere er tilknyttet sundhedsordning hos Falck Healthcare, der giver mulighed for gratis behandling hos fysioterapeut, massør, zoneterapi og kiropraktor. Din arbejdstid vil være i tidsrummet kl. 07-17.00, mandag-torsdag, og fredag kl. 07-16.00. Du skal på beregne mødevirksomhed uden for dette tidsrum. Stillingen er som udgangspunkt 37 timer ugentligt med tilknytning i vuggestuen. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du er meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Rikke Skovgaard Andersen på 40 31 26 73/Iz0y@kk.dk (0=et nultal), hvis du vil vide mere om Nokken. Bemærk, at Rikke holder ferie i ugerne 29, 30 og 31). Du kan også tjekke vores hjemmeside ud.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis
Vi venter spændt på at høre fra dig.

Søg via linket senet fredag den 31. juli 2026

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Dygtig studentermedhjælper til enheden Vejviden

København

Vejviden i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen søger en engageret studentermedhjælper til en fleksibel stilling på 7,5-15 timer om ugen.

Som studentermedhjælper i Vejviden bliver du en del af en fagligt stærk enhed, hvor du kommer til at arbejde med både myndighedsopgaver og en bred vifte af administrative og udviklingsorienterede opgaver.

Du vil indgå i et team bestående af 10 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde. Teamet er travlt, velfungerende og præget af et uformelt samarbejdsmiljø. Vi lægger vægt på videndeling, grundig oplæring og faglig udvikling, så du hurtigt opnår de nødvendige kompetencer til selvstændigt at kunne løse dine opgaver.

Din hovedopgave bliver at bidrage til myndighedsbehandlingen i forbindelse med kommunens tilsyn med de offentlige veje og private fællesveje. Derudover vil du indgå aktivt i teamets øvrige opgaveløsning.

Stillingen indebærer en bred kontaktflade både internt og eksternt. Du vil blandt andet have løbende dialog med enhedens tilsynsførende, som registrerer manglerne på byens veje.

Dine hovedopgaver bliver at

  • bidrage til sagsbehandling i forbindelse med vedligeholdelse af private fællesveje, herunder henvendelser til og dialog med grundejere
  • behandle skriftlige borgerhenvendelser og henvendelser fra andre interessenter
  • sikre en effektiv håndtering af teamets fællespostkasse
  • bidrage til enhedens øvrige opgaveløsning, fx digitale eller udviklingsorienterede opgaver
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse og har interesse for administrative processer, myndighedsopgaver og skriftlig kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • har en struktureret tilgang til dine arbejdsopgaver og kan bevare overblikket
  • er løsningsorienteret, kan arbejde selvstændigt og er god til at kommunikere på skrift
  • er omhyggelig og pligtopfyldende og forstår vigtigheden af at agere professionelt og serviceorienteret
  • trives i en stor organisation, er samarbejdsorienteret og har lyst til at få tingene til at lykkes i fællesskab
Det er en fordel, hvis du har interesse for eller kendskab til vejområdet, offentlig forvaltning eller kommunale myndighedsopgaver. Erfaring med QGIS, GIS-værktøjer eller andre digitale platforme vil ligeledes være en fordel, men ikke et krav.

Om os
Enheden Vejviden er en del af Afdeling for Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold og forvalter vejinfrastruktur, herunder udvælgelse af veje til rettidig renovering og vedligehold. Enheden består af ca. 30 medarbejdere med forskellige faglige baggrunde inden for blandt andet planlægning, anlæg, projektstyring, byggeledelse samt trafik- og vejområdet.

Fælles for os er et stærkt fokus på tværfagligt samarbejde og en ambition om at finde de bedste løsninger på vores opgaver. Vi er engagerede i vores arbejde og stolte af at bidrage til den positive udvikling af København.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst for administration og IT mv. Overenskomsten er aftalt mellem Kommunernes Landsforening (KL) og HK.

Vi tilbyder en fleksibel 7,5-15 timers arbejdsuge, der tager hensyn til dit studie, eksaminer m.m. Som ansat i Københavns Kommune har du arbejdsforhold, der gør det muligt for dig at balancere arbejdsliv og privatliv.

Forventet ansættelsesstart er september 2026 eller snarest muligt.

Arbejdspladsen er beliggende på Islands Brygge, og det vil være muligt med hjemmearbejde.

Mere information
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator Lisbet Steensen på 21 35 56 43 eller enhedschef Niels Peter Fredslund på 41 95 30 03.

Du kan læse mere om Klima-, Miljø og Teknikforvaltningen og Mobilitet, Klimatilpasning og Byvedligehold her: Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen | Københavns Kommune

Søg via linket senest søndag den 2. august 2026
Vi forventer at holde samtaler i uge 32.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ergoterapeut til Neurorehabilitering – Kbh (barselsvikariat)

København

Brænder du for neurorehabilitering, og/eller har du særlige faglige kompetencer indenfor feltet?

Du har nu chancen for at blive en del af holdet i et center i udvikling og her være med til at styrke tværfaglige og sammenhængende rehabiliteringsforløb til gavn for den enkelte borger. Der er tale om en ergoterapeut til døgnafdeling på 2. sal i et barselsvikariat indtil januar 2027.

Om Neurorehabilitering – Kbh
Neurorehabilitering – Kbh er Københavns Kommunes rehabiliteringscenter for borgere med erhvervet hjerneskade og er en del af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Vi er et center i udvikling, der har ca. 190 medarbejdere og ledere med forskellig baggrund.  

Vores fokus er på borgernes og de pårørendes aktive medvirken i forløbet og i udviklingen af den tværfaglige indsats med sigte på rehabilitering af fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner. Borgerne skal opleve, at de er centrum i eget forløb således, at de kan bevare håb og tryghed på vej til en ny livssituation sammen med deres pårørende. Vi har både en ambulant afdeling og døgntilbud.  

Neurorehabilitering – Kbh prioriterer et højt fagligt uddannelsesmiljø og arbejder på at fremme udvikling og forskning af rehabilitering efter en erhvervet hjerneskade sammen med relevante forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Det er med til at gøre centret til et nationalt førende kommunalt rehabiliteringstilbud på hjerneskadeområdet.  

Vi tilbyder

  • en stilling med mangeartede og skiftende arbejdsopgaver 
  • en inspirerende og bred samarbejdsflade med både interne og eksterne samarbejdspartnere 
  • et arbejdsmiljø med fokus på vidensdeling, trivsel, faglig sparring og tværfagligt samarbejde, hvor vi lægger vægt på selvstændighed, ansvarlighed, respekt og kollegialt samvær 
  • gode og indbydende faciliteter for borgere og medarbejdere
  • en arbejdsplads med mange nye tiltag med henblik på at skabe de bedst mulige forhold for borgere og pårørende
  • deltagelse i relevant kompetenceudvikling
Om stillingen
På døgnafdelingerne arbejder vi tværfagligt i teams med sigte på rehabilitering af borgerens fysiske, kognitive, sproglige og sociale funktioner.

Du vil blive tilknyttet en fast afdeling, men vi arbejder på tværs af huset og hjælper hinanden. Afdelingen er placeret på 2. sal og har primært borgere over 65 år på både avanceret og specialiseret niveau.

På døgnafdelingerne er der i øjeblikket lørdagsvagt hver 5. uge og senvagt en gang om ugen. Arbejdstiden i senvagter er kl. 11-19.00.

Dine opgaver som ergoterapeut vil eksempelvis være at

  • skabe resultater sammen med borgeren og de pårørende gennem inddragelse og evidensbaseret praksis
  • lave mono- og tværfaglige mål og planer sammen med borgeren og pårørende ud fra deres rehabiliteringsbehov
  • deltage i tværfaglige møder og konferencer
  • varetage både individuelle træningsforløb og holdtræning
  • samarbejde på tværs af kommunen med hjerneskadekoordinatorer og visitatorer
  • deltage i udvikling og implementering af indsatser i centret
  • arbejde forebyggende, sundhedsfremmende og rehabiliterende
Vi forestiller os, at du

  • har interesse for neurologien
  • har det rehabiliterende aspekt i alle tilgange i borgerens forløb
  • kan indgå i et tværfagligt samarbejde og samtidig kan arbejde selvstændigt med at udføre specifikke bevægeanalyser og træning
  • formår at reflektere og dokumentere egen praksis
  • har stærke samarbejdsevner, en anerkendende tilgang til dine kolleger, og at du medvirker til at bevare et godt arbejdsmiljø
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker barselsvikariatet besat snarest muligt. Ansættelsesstedet er Neurorehabilitering – Kbh på Strandvejen 119 i Hellerup. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Mere information
Du kan læse mere om tilbud til borgere med erhvervet hjerneskade her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rie Rosendal på 20 37 70 67.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. 
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RaskRask.dk ApS

Fysioterapeut med fleksible arbejdstider i København

København

Fysioterapeut med fleksible arbejdstider – Vær med til at fremme sundhed og velvære

Er du en engageret fysioterapeut, der ønsker at gøre en forskel gennem manuel behandling? Vil du også gerne have en fleksibel hverdag, hvor du bestemmer dine egne arbejdstider?  Så er det dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere, som bringer massagebehandlingen hjem til kunderne eller ud på arbejdspladsen.

Hvem er vi?

RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære. Vi tilbyder behandling i hjemmet og på arbejdspladsen. Med mere end 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder, er vi et populært og veletableret koncept. Vi vil gerne gøre det nemt at være selvstændig behandler og give dig frihed og fleksibilitet i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give den bedst mulige behandling og gøre en forskel, hvor det kan mærkes.

Hvad får du ud af det?

  • Fleksible arbejdstider: Hos RaskRask bestemmer du selv, hvornår og hvor meget du gerne vil arbejde. Du får adgang til vores Partner App, hvorfra du selv kan vælge, hvor og hvornår du vil arbejde.

  • Stærkt netværk af fagpersoner: Du vil blive en del af vores stærke netværk, der består af mere end 250 behandlere med forskellige faglige baggrunde.

  • Din personlige profil: Du vil få din egen profil på hjemmesiden med profilbillede og profiltekst, hvor kunderne kan læse om din erfaring som behandler.

  • Minimal administration: Vi sørger for alt det praktiske såsom markedsføring, bookingsystem og administration, så du slipper for at tænke på det.

  • Faglig udvikling: Du vil få mulighed for faglig udvikling gennem sparring med andre behandlere, vores samarbejde med Aarhus Osteopati og At Work skolen samt vores interne læringsunivers.

Hvordan fungerer samarbejdet?

Vi har sørget for hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og forsikring, så du kan koncentrere dig om at give en fantastisk oplevelse til dine kunder.

Du får adgang til vores Partner App, hvor du kan se dine bookings, kontakte kunderne og vælge det område, du ønsker at dække. I PartnerApp’en kan du åbne din kalender de dage og timer, du ønsker at arbejde og derved sammensætte din arbejdsdag, præcis som du ønsker. Kunderne har mulighed for at booke en tid med dig direkte gennem vores hjemmeside, nemt og enkelt.

Alle vores behandlere kommer fra forskellige faglige baggrunde, og vi har flere fysioterapeuter med på vores stærke team. Hos RaskRask tilbyder vi ikke fysioterapi som specifik service, da vi som udgangspunkt tilbyder massage med olie. Men du er velkommen til at trække på alt din faglige viden under behandlingerne. 

Hvem er du?

  • Du er uddannet fysioterapeut.

  • Du kan se værdien i manuel behandling og elsker at gøre en forskel for andre mennesker.

  • Du er kvalitetsbevidst og serviceminded og nyder at have kontakt med mennesker i din dagligdag.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Se her : Flexjobber eller studerene til job på Østerbro - formiddag og eftermiddagsvagter - ved skøn dreng på 3 år.

København

Vil du gøre en forskel for en lille dreng og hans familie på Østerbro- 11 timer pr. uge - evt. mindre. 

Du er f.eks .flexjobber eller  studerende , ufaglært , SSH -gerne med relevant studie,  samt  børneerfaring er en stor fordel. 

Stillingen kan deles af to. 

Du kan ansættes til 1 af vagterne eller 2 af vagterne eller 3 af vagterne . 

Du/ i  ansættes hos lille dreng på 3 år- hvor du skal aflaste forældre i på hverdage og en dag i weekenden  -

Drengen  har en svær og alvorlig neurologisk sygdom med bevægelsesproblemer/spasmer, kan ikke holde sit eget hoved eller har kontrol over hans krop. Har spiseproblemer, så mades med sutteflaske som tager meget lang tid. Ofte tilbageløb. Drengen er ikke kognitivt alderssvarende og er på baby stadie. 

Drengen har brug for tryghed, omsorg og konstant opsyn da hans dagsform svinger meget.

Forældre beskriver deres søn således : 

Det vigtigste omkring vores søn er at han er en glad, opmærksom og nysgerrig dreng, som er glad for mennesker og som smiler, griner og godt kan lide musik og lyde og at kommunikere med sin omverden med lyde og smil og elsker at lege både vild og rolig og bliver glad over små succeser han opnår under leg eller træning

Arbejdstider

Hver Onsdag 4 timer i tidsrummet kl. 9-14

Hver Torsdag i tidsrummet  14:30-17:30

Samt 1 ugentlig fast weekend vagt ca. kl. 11-15 enten lørdag eller søndag efter aftale- evt. kun vagt hver anden weekend. 

Du er studerende eller er ufaglært med erfaring /evt. SSH. 

  • Du er omsorgsfuld, nærværende og trives i en tæt 1:1-relation.
  • Du har overblik og evnen til at handle roligt i uforudsete situationer.
  • Du er fleksibel og klar til at indgå i familiens dagligdag. og er ikke ryger.

Du er  mødestabil og fleksibel- og er bevist om at du ansættes hvor der virkelig er brug for din hjælp. 

Vi mangler dig, som kan trives i dit eget selskab, samtidig med at du er nærværende og omsorgsfuld. Du skal have et godt overblik og trives i 1:1 relation.

Hos Olivia Danmark får du en nærværende Områdeleder der engagerer sig i sine medarbejdere, hvor visionen er at skabe et rigere liv for flere.  Vi har overenskomst med FOA, og du er derfor sikret en række grundvilkår og aflønnes efter overenskomst, kompetencer og erfaring.

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Mie Skaarup på mail mie.skaarup@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 99 06 71

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Vil du være med til at få et helt nyt plasmacenter til at lykkes? Vi søger tre engagerede sekretærer til vores nye plasmacenter på Borgervænget

Et nyt plasmacenter bliver ikke kun skabt af nye lokaler – det bliver skabt af de mennesker, der hver dag får samarbejdet, driften og donoroplevelsen til at fungere. Derfor søger vi tre sekretærer, som har lyst til at være med til at opbygge en helt ny afdeling, hvor service, struktur og samarbejde er nøgleord.

Den første sekretær tiltræder 1. september 2026, og de øvrige ansættes løbende frem til december 2026. Inden plasmacentret åbner 1. januar 2027, bliver du oplært i vores eksisterende bloddonor- og plasmacentre, så du er godt klædt på til opgaven, når vi åbner dørene til det nye center.

I løbet af 2027 udvides bemandingen yderligere, og den færdige afdeling kommer til at bestå af omkring 29 medarbejdere fordelt på leder, sekretærer og tappere.

Din rolle

Som sekretær bliver du en vigtig del af plasmacentrets daglige drift. Du er ofte donorens første kontakt med afdelingen og er med til at sikre, at dagens aktiviteter forløber smidigt og professionelt.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Modtagelse og registrering af plasmadonorer.
  • Tidsbestilling og koordinering af donorforløb.
  • Telefonisk og skriftlig kontakt med donorer.
  • Administrative opgaver i forbindelse med donorregistrering og dokumentation.
  • Understøttelse af den daglige drift i tæt samarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere.
Vi forestiller os, at du

  • er sundhedsadministrativ koordinator, lægesekretær eller har anden relevant administrativ baggrund.
  • trives i en hverdag med mange kontakter og skiftende opgaver.
  • arbejder struktureret og har blik for detaljen.
  • er serviceminded og møder mennesker med nærvær og venlighed.
  • bidrager aktivt til et godt samarbejde og et positivt arbejdsmiljø.
  • har gode IT-kompetencer og er nysgerrig på nye arbejdsgange.
  • kan kommunikere på både dansk og engelsk.
Vi tilbyder

Hos Afdeling for Klinisk Immunologi bliver du en del af et spændende udviklingsprojekt, hvor du får mulighed for at være med til at forme en ny arbejdsplads fra starten.

Du kan se frem til:

  • At blive en del af etableringen af et helt nyt plasmacenter.
  • Grundig oplæring på eksisterende tappesteder inden åbningen.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling og donorservice.
  • Gode muligheder for at præge arbejdsgange og skabe en velfungerende hverdag i den nye afdeling.
Arbejdstid

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Arbejdstiden ligger de første år i dagtimerne på hverdage. Senere udvides plasmacentrets åbningstid, og arbejdet vil derfor også kunne omfatte aftenvagter frem til kl. 21.00.

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Morten Bagge Hansen på mail: morten.bagge.hansen@regionh.dk

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler løbende fra uge 33.

Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via linket i stillingsopslaget.

Bliv en del af starten

Det er en særlig mulighed at være med, når en ny afdeling bliver til. Sammen med dine nye kolleger er du med til at skabe de administrative rammer, den gode donorservice og et stærkt fællesskab, som danner fundamentet for plasmacentret på Borgervænget.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Rigshospitalet

Blegdamsvej 2100

Vigtige datoer

Indrykket: 7 July 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Morten Hansen

Morten.Bagge.Hansen@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling