WorkWithUs
close-button

AARHUS HOSTEL OG HOTEL A/S

Teknisk servicemedarbejder / Ejendomsfunktionær

Aarhus

Er du praktisk anlagt, har hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

Så er du måske den tekniske servicemedarbejder/ejendomsfunktionær, vi søger til Aarhus Hostel og Hotel.

Hos os bliver du en vigtig del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for vores gæster. Vi søger en alsidig medarbejder, som kan være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer og faciliteter altid fremstår velholdte, funktionelle og indbydende.

Om Aarhus Hostel og Hotel

Aarhus Hostel og Hotel ligger i Hasselager, lige syd for Aarhus. Vi tilbyder overnatning til både private, virksomheder, foreninger og grupper samt lyse møde- og selskabslokaler til kurser, konferencer, firmaarrangementer og private fester.

Vores store grønne udearealer er en vigtig del af stedet og bliver flittigt brugt til både ophold, aktiviteter og events. Derfor er det vigtigt, at både bygninger og udendørs faciliteter altid fremstår præsentable og fungerer optimalt.

En alsidig hverdag

Stillingen er meget varieret, og dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og have lyst til at finde praktiske løsninger på de udfordringer, der opstår i løbet af dagen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligeholdelse af bygninger og inventar.

  • Havearbejde og pasning af vores grønne områder.

  • Mindre reparationer og praktiske opgaver.

  • Tilsyn med tekniske installationer.

  • Betjening og lettere vedligeholdelse af elektroniske låsesystemer.

  • Tilsyn med varme- og ventilationsanlæg.

  • Opsætning og flytning af borde, stole og udstyr til møder og selskaber.

  • Kontakt og koordinering med håndværkere og servicefirmaer.

  • Forefaldende praktisk arbejde på hele ejendommen.

  • Hjælp ved klargøring af lokaler og udearealer til arrangementer.

  • Deltagelse i den daglige drift, hvor opgaverne varierer efter sæson.

Der vil være perioder med mange arrangementer, hvor tempoet er højt, og andre perioder med fokus på vedligeholdelse og udvikling af ejendommen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt.

  • Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mindre reparationer.

  • Er ansvarsbevidst og mødestabil.

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.

  • Trives med en afvekslende arbejdsdag.

  • Har ordenssans og sætter en ære i, at tingene fungerer.

  • Er serviceminded og har en positiv tilgang til både gæster, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt.

  • Har kørekort kategori B.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som ejendomsfunktionær, pedel, servicetekniker eller håndværker – men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og lære nyt.

Vi tilbyder

Hos Aarhus Hostel og Hotel bliver du en del af en arbejdsplads med stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En selvstændig og alsidig stilling.

  • En arbejdsdag med stor variation.

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for selv at planlægge og prioritere mange af dagens opgaver.

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen.

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes højt.

  • En virksomhed i udvikling med mange forskellige typer gæster og arrangementer.

Arbejdstid

Arbejdstid og ansættelsesvilkår aftales nærmere.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

Circle K Slet

Kalder alle supersælgere! Circle K Slet søger en sælger på 15 timer

Aarhus

Kære fremtidige kollega  

Først og fremmest, lad os starte med at sige, at et job som Sælger hos Circle K ikke er for alle. Men det er et job der passer til mange, og måske også dig?  

At arbejde som sælger på Circle K er ikke som ethvert sælgerjob. Os der arbejder her er vilde med det, og spørger du en af vores uundværlige sælgere om hvorfor, vil de bla nævne: Selvstændighed, fleksibilitet og ansvar.  

Vi leder efter en positiv teamplayer som:  

  • Har en sælger gemt I sig, motiveres af salg og kan levere en service lidt ud over det sædvanlige  

  • Kan bevare overblikket og humøret, når der kommer uforudsete udfordringer ind af døren, og formår at løse dem med sund fornuft. Også selvom der er lang kø  

  • Har en interesse for at tilberede mad. For vi elsker det! Og vi ser derfor gerne, at du har lyst til, at lave de lækreste sandwich og de bedste burgere.  

  • Forstår vigtigheden af, at vores kunder får den bedste oplevelse når de besøger os. Dette indebærer også at butikken, kundetoilet og forplads er ren og pæn.   

  • Du forstår betydningen af, at arbejde i et team, hvor alle er afhængige af- og stoler på, at hver løfter sit. Og til tider er villig til at give lidt ekstra.  

Hvad kan I tilbyde mig?  

  

Vi er en dynamisk, handlingsorienteret organisation, hvor vi arbejder sammen som ét team. Vi tager ikke os selv alt for højtideligt og engagerer os ikke i politik eller bureaukrati. Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på.  

Udover helt unikke udviklingsmuligheder, tilbyder vi et job med yderst attraktive fordele og personalegoder. Som en del af vores Circle K familie vil du bla få medarbejderrabat på brændstof, bilvask samt på mad og drikkevarer i vores butikker. Derudover tilbyder vi:  

  • En attraktiv pensionsordning og sundhedsforsikring  

  • Fordelagtige lønninger og forskudttidstillæg 

  • Og ikke mindst, Danmarks bedste kollegaer  
     

Mange der i dag driver vores stationer eller arbejder på vores kontor, startede deres karriere som sælgere på stationen, måske var tanken bare at blive hos os et stykke tid, men det var begyndelsen på en lang karriere! Og for dig der har andre mål og drømme i din karriere, er Circle K et fantastisk sted til at få erfaring, der er værd at tage med sig videre i arbejdslivet. 

Så hvis du vil have et job, hvor du kan være med til at give vores kunder den bedste oplevelse, udvikle dig og blive en del af et fantastisk team på Circle K Slet, så er det nu du skal sende din ansøgning afsted.

Hvis du har nogen spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Store Manager Sebastian Wissing Kvist Pedersen på tlf: 86 29 02 09

Antal timer: 

15 timer om ugen, fordelt på aften- og weekendarbejde.

Stillingen er tilrettelagt som et studiejob og henvender sig til studerende. 
Det er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen, at du er fyldt 18 år. 

Ansøgningsfrist og tiltrædelse: 

Løbende 

Som en del af rekrutteringsprocessen, indhenter vi referencer fra tidligere arbejdsgivere. 

Hos os behøver du, hverken CV eller ansøgning for at søge job. Når du trykker på ”ansøg nu” kommer du til en portal, hvor du skal svare på nogle spørgsmål om forskellige arbejdssituationer, som samtidig giver dig et indblik i, hvordan det er at arbejde i Circle K.

  

Vi glæder os til at høre fra dig. 

Hos Circle K er der plads til alle, og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

TOMRA SYSTEM A/S

Deltidsmedarbejdere(+18) til tømning og vedligeholdelse af takeaway emballage-automater til Aarhus Festuge 27/8-8/9 2026 ca. 18-37 timer pr. uge.

Aarhus

Gør Aarhus grønnere og vær med til at revolutionere brugen af takeaway emballage!

Deltidsmedarbejdere(+18) til tømning og vedligeholdelse af takeaway emballage-automater til Aarhus Festuge 27/8-8/9 2026 ca. 18-37 timer pr. uge.

TOMRA Reuse, Aarhus

Hvert år bruger vi i Danmark ca. 300 millioner engangskopper og 150 millioner engangsbokse til takeaway. Som den første kommune nogensinde har Aarhus i et tæt samarbejde med TOMRA Reuse etableret et innovativt pantsystem, hvor takeaway-emballage indsamles, vaskes og genbruges i stedet for at blive smidt ud efter en enkelt gangs brug. Dette bæredygtige projekt er det første i verden og Aarhus er foregangsby i at afprøve og udvikle dette med TOMRA Reuse som samarbejdspartner.

Tømning, rensning og småreparationer til den helt store guldmedalje.

Som operatør hos Tomra Reuse vil din opgave være, at sikre optimal drift af vores automater og holde dem rene og pæne i det offentlige rum. Du vil primært skulle tømme, rengøre og rense automaterne, hvor du nogle gange også står for lettere vedligeholdelse. Arbejdet vil hovedsageligt være i Aarhus C, hvor vi bruger en elbil til at transportere emballagen tilbage til vores Sanitization Hub i Aarhus V. Derudover vil du også skulle hjælpe til i vores Sanitization Hub, hvor vi renser og rengør kopperne.

Helt konkret kommer du til at indgå i vores festuge-team og vil være en del af:

·        Vagtplanen i tidsrummet 16:00-02:00 henover weekenderne.

·        Tømning og vedligeholdelse af vores pantautomater.

·        Et selvstyrende team på 4-6 kollegaer, der er onsite til Aarhus festuge.

Hvem er du?

Du kan godt lide at nørkle med rutineopgaver – men selvom du har udført en opgave masser af gange, afleverer du altid et stykke arbejde, du kan stå inde for. Din baggrund er ikke så vigtig, og hvis du har erfaring med at planlægge din egen arbejdsdag, og kan lide at komme vidt omkring i løbet af dagen, er det et plus. Derudover ser vi gerne, at du:

·        bor i Aarhus

·        har kørekort og kan fremvise straffeattest.

·        kan tale og skrive dansk og føre en kort samtale på engelsk

·        har IT-evner på brugerniveau (primært apps på telefonen)

Interesseret?

Hvis det lyder som noget for dig og du samtidig kunne tænke dig en ekstra indtjening i Aarhus festuge, så send os en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt på mail; rene.jorgensen@tomra.com.

Skriv venligst ”Aarhus festuge” i emnefeltet på din mail.

 Vi indkalder til samtaler løbende, og ansætter, når vi finder de rette. Hvis du har nogle spørgsmål til jobbet, så er du velkommen til at sende en e-mail eller kontakte Site Manager Rene Jørgensen på tlf: 20278183.

 Vi ønsker, at TOMRA skal afspejle vores samfund og den verden, vi samarbejder i. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, baggrund, religion og erfaringsgrundlag til at søge for at berige vores organisation.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om virksomheden

TOMRA er et norsk multinationalt selskab, der fremstiller indsamlings- og sorteringsanlæg, primært i form af teknologi til fødevare-, genbrugs- og mineindustrien. TOMRA leverer allerede tekniske løsninger til Dansk Retursystems pantautomater til flasker og dåser. Virksomheden er derfor en erfaren aktør indenfor udviklingen af cirkulære emballagesystemer. TOMRA er en global markedsleder inden for bæredygtige løsninger til ressourceoptimering, hvor de med fokus på avanceret teknologi og innovation arbejder hen imod at skabe en mere bæredygtig fremtid. Læs mere om os her.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger timelønnet medarbejder til Århus Internat

Aarhus

Til vores mange skønne dyr søger vi netop nu en timelønnet medarbejder til at hjælpe os på internatet.

Du bliver en fast del af vores engagerede team, og vi forventer, at du har et godt allround kendskab til pasning og pleje af kat, kanin, marsvin, fugle og gerne andre små familiedyr. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med især hund.

Din profil
Vi har ingen krav til uddannelsesbaggrund – det vigtigste er, at du brænder for at hjælpe dyrene. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har lyst til pasning og pleje af mindre familiedyr
  • har forståelse for, at rengøring er en del af dagens arbejdsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere, at vores hverdag er fyldt med mange følelser
  • kan bevare overblikket over internatdyrenes trivsel og tilstand
  • er klar til at gøre en forskel. 

Vi lægger vægt på, at du er fysisk robust, for arbejdet er hårdt. Der er meget rengøring, mange kattebakker der skal tømmes. Og du må gerne have vanvittig gode ben, for det er ikke unormalt at gå mellem 12 og 15 km på en vagt, med alle vores skønne hunde – store som små – i al slags vejr. Og også med dem som trækker i snoren, fordi de ikke har lært andet.

Dertil er du også psykisk robust, for vi arbejder med dyr som ofte har været udsat for omsorgssvigt, hvilket gør noget ved følelserne. Vi har heldigvis flest succeshistorier, men der er også dem som vi ikke kan redde, selvom vi rigtig gerne vil. Vores dyr er mentalt trætte når de lægges i seng, med et ekstra kram. 

Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst. Derudover skal du trives med skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder
Du vil komme ind i en organisation med en høj faglighed og stor mulighed for faglig sparring med kollegaer. Herudover har vi en meget stor gruppe af frivillige, som har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver der er. Og vi brænder for det vi gør og vi gør hver dag vores bedste!

Dit arbejde er ikke up front. Du har ikke telefon eller kundebetjening og ingen administrative opgaver. Du modtager ikke dyrene i beredskabet og du formidler dem heller ikke i nye hjem. Men du er en meget vigtig nøgleperson i vores team, så vores hverdag går op i en højere enhed. 

Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 3F overenskomst. Internatet er beliggende Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg ved Århus. 

Du kan arbejde fast hver 3. weekend – 8 timer lørdag og 8 timer søndag. Vagterne falder som enten morgenvagt (7 til 15) eller aftenvagt (13 til 21). Vi har ind i mellem også brug for at du kan træde til i hverdagene, når vi har ekstra travlt samt at du kan hjælpe ekstra ved ferie og højtider – det vil sige når alle andre holder fri. Vi har åbent hver dag fra kl. 7 morgen til 21 aften, 365 dage om året. Også når det er jul, påske, pinse og weekend. Fleksibilitet er nøgleordet, for vi er et beredskab med uforudsigelighed.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Souschef Susanne Justesen på mail: susajust@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne. Ansøgning og CV sendes senest den 23. august 2026. 
Gerne kort og præcis. Fortæl hvor fleksibel du har mulighed for at være, ud over hver 3. weekend. Samt dit kendskab til familiedyr. Det er en helårsstilling. Vi læser løbende ansøgninger og vi ansætter når vi finder den rigtige.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

VUC Århus

Aarhus HF & VUC søger underviser til fast stilling i geografi pr. 1. september

Aarhus

Vi søger en underviser i geografi fra 1. september 2026. Der er tale om en fast stilling på fuld tid. Undervisningen vil omfatte både fremmøde- og online-undervisning på det 2-årige HF og HF-enkeltfag.

Du skal have en færdiggjort universitetsuddannelse i geografi, dvs. en kandidat, bachelor eller et sidefag i geografi. En uddannelse i geologi giver ikke umiddelbart kompetence til at undervise i geografi, men kræver nogle supplerende fag.

Det er en fordel, hvis du har et fag ud over geografi. Har du undervisningserfaring og pædagogikum, er det også en fordel, men vi tror på, at lysten til at undervise kan bære langt, og vi støtter op om nye lærere med intern efteruddannelse og onkel-/tante-ordning og ved faste stillinger med pædagogikum.



Vi forudsætter, at du:

◾ er en dygtig underviser/formidler

◾ er faglig dygtig i dit/dine fag

◾ trives i et miljø med mange forskellige unge og voksne kursister

◾ er god til at opbygge relationer

◾ er positiv, udadvendt og engageret

◾ engagerer dig i dine faggrupper med henblik på videndeling og sparring med kolleger

◾ er en sikker IT-bruger



Om os

Vi ser os selv som en spændende, alsidig og faglig velfunderet skole. Vi vægter højt, at man som underviser får mulighed for at udvikle sig og dermed bidrage til den fortsatte udvikling af didaktik og tilbud til vores målgrupper. Som ny lærer på Aarhus HF & VUC vil du blive tilknyttet en erfaren kollega, som introducerer dig til din nye arbejdsplads.



Send os din ansøgning
Er du interesseret i ovenstående faste stilling på Aarhus HF & VUC, så send os din ansøgning, eksamenspapirer samt cv via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 12. august 2026. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt i slutningen af uge 33. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte studierektor Storm Rasmussen på mail sra@aarhushfogvuc.dk.

Ansættelse i henhold til Cirkulære om overenskomst for Lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. (Medst.nr. 018-25). Aarhus HF & VUC opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Kvalitetsmedarbejder (akademiker) søges til Blodbank og Immunologi, AUH

Aarhus

Kan du spejle dig i værdier som tværfaglighed, udvikling, gensidig respekt og et højt fagligt niveau, vil vi gerne modtage din ansøgning. 

Vi søger en engageret akademiker med interesse for kvalitetsledelse, GMP og Klinisk Immunologi. Du bliver en del af Kvalitet og får en central rolle i at understøtte og udvikle afdelingens kvalitetsarbejde. Du kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i Kvalitet og afdelingens øvrige medarbejdere.

Vi vægter faglighed og det professionelle samarbejde lige højt.

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Om afsnittet 

Kvalitet er en stabsfunktion, hvis kerneopgave er vedligehold og udvikling af kvalitetsledelsessystemet og understøttelse af kvalitetsarbejdet i afdelingens afsnit. Det er afgørende for patientsikkerheden, og for at Blodbank og Immunologi kan opretholde myndighedstilladelser fra Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed samt akkrediteringer efter internationale standarder, herunder EFI, JACIE, WMDA og ISO 15189.

Dine opgaver bliver blandt andet at

  • bidrage til den daglige drift, vedligeholdelse og videreudvikling af afdelingens kvalitetsledelsessystem – herunder udarbejdelse, vedligeholdelse og implementering af kvalitetsdokumenter og instruktioner
  • medvirke til, at afdelingens analyser og produktion lever op til gældende lovgivning, akkrediteringskrav og God Fremstillingspraksis (GMP)
  • udføre GMP-frigivelse af plasmakomponenter til fraktionering
  • medvirke til planlægning, koordinering, gennemførelse og opfølgning på interne audits, myndighedsinspektioner samt akkrediteringsbesøg
  • registrere, analysere og følge op på kvalitetsdata f.eks. afvigelser, reklamationer og forbedringstiltag
  • vejlede og undervise afdelingens medarbejdere i kvalitetsledelsessystemet og GMP
  • bidrage til udviklingen af afdelingens kvalitetskultur og løbende forbedringsarbejde
  • deltage i kvalitets- og udviklingsprojekter på tværs af afdelingen.

Vi forestiller os, at du

  • har en naturvidenskabelig eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse f.eks. cand.pharm eller relevant cand.scient
  • har erfaring med kvalitetsstyring, akkreditering og GMP
  • har kendskab til Klinisk Immunologi eller anden laboratorievirksomhed – og gerne erfaring fra et produktionsmiljø
  • har forståelse for kvalitetsledelsessystemer og dokumentstyring
  • arbejder struktureret og kan planlægge, koordinere og prioritere opgaver
  • trives med både selvstændigt arbejde og tværfagligt samarbejde
  • har gode samarbejdsevner og stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • er udviklingsorienteret og motiveres af løbende forbedringer
  • er fleksibel, ansvarsbevidst og bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

  • en spændende stilling med mulighed for at præge og udvikle kvalitetsarbejdet i en højt specialiseret afdeling
  • en grundig introduktion til afdelingens kvalitetsledelsessystem og arbejdsopgaver
  • et stærkt tværfagligt miljø med engagerede og hjælpsomme kolleger
  • en afvekslende hverdag med komplekse og meningsfulde opgaver
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • et godt arbejdsmiljø præget af tillid, åbenhed, respekt og humor.


Om AUH

AUH er et internationalt anerkendt og højt specialiseret universitetshospital, der samtidig er akuthospital for 362.000 borgere i Aarhus. Vi er samlet i én hospitalsby med ca. 12.000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger.

Om Blodbank og Immunologi

Blodbank og Immunologi ved Aarhus Universitetshospital er Region Midtjyllands specialafdeling i Klinisk Immunologi og har ca. 220 ansatte.

Vi varetager produktion af blod- og vævskomponenter, Advanced Therapy Medicinal Products, transfusionsmedicinske analyser, transplantationsimmunologiske analyser, testning for HIV og hepatitis, autoimmundiagnostik, udredning af immundefekter samt aferesebehandling af patienter.

Blodbank og Immunologi udgør en væsentlig del af Blod- og Vævscenter Midt og indgår i et tæt samarbejde med regionens øvrige blodbanker om produktion, kvalitetssikring og transfusionsmedicin.

Læs mere om os på vores hjemmeside under Blodbank og Immunologi - AUH til fagpersoner

Ansøgning, ansættelsesvilkår og tiltrædelse

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte: 

Sabina Christensen, leder af fællesstab – tlf. 2477 8206 eller sabicr@rm.dk
Stine Willemann, kvalitetsansvarlig farmaceut – tlf. 2120 5663 eller stiwil@rm.dk

Tiltrædelse er 1. oktober 2026, eller efter aftale. Ansøgningsfristen er d. 13. august 2026. 


Ansættelsessamtaler afholdes d. 24. august 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.


 


 

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Afdelingslæge søges til Sengeafsnit 2/4 for unge, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, AUH

Aarhus

Vi søger en speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri til ansættelse som afdelingslæge.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. september 2026 eller snarest herefter. 

Om stillingen

Du vil i et samarbejde med teamet og miljøpersonalet i afsnittet varetage udredning og behandling af en række psykiatriske lidelser hos unge under indlæggelse såsom f.eks. psykotiske og affektive tilstande, personlighedsforstyrrelser, autisme, mental retardering og ADHD. Mange patienter indlægges akut med affektreaktioner, selvskade og suicidalitet.

Afsnittet dækker både hoved-, regions- og højt specialiseret funktion. 

Som speciallæge i afsnittet, vil du, endvidere få konferenceledelse. 

Vores sengeafsnit er delt på to matrikler (S2/S4), hvor du som udgangspunkt er tilknyttet S2 i Skejby.

Til stillingen er ligeledes knyttet udarbejdelse af mentalobservationer. Erfaring inden for mentalobservationer er ikke en forudsætning for stillingen. Der kan ligeledes være opgaver med at følge retslige patienter ambulant og under indlæggelse.

Du vil blive inddraget i udvikling af afsnittets faglige tilbud herunder at understøtte implementering af visioner, målsætninger samt faglige og organisatoriske indsatser i afsnittet. Du vil også blive inddraget i bl.a. kvalitetsarbejde, Safewards, nedbringelse af tvang og andet udviklingsarbejde samt forskningsprojekter i afsnittet.

Som speciallæge vil du indgå i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere, og du vil have medansvar for sikring af flow og optimal ressourceudnyttelse.

I stillingen vil du også komme til at indgå i et tæt samarbejde med afsnitsledelsen.

Organisering – Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)

BUA er én afdeling under AUH. BUA er en selvstændig afdeling, som ledes af en cheflæge, en chefsygeplejerske og chefpsykolog som tilsammen udgør afdelingsledelsen. BUA er placeret på tre matrikler i henholdsvis Herning, Viborg og Skejby.

I BUA er der syv kliniske enheder med ambulatorier, døgn- og/eller dagafsnit, samt en forskningsenhed og en sekretærgruppe, som ledes selvstændigt.

Det psykiatriske sengeafsnit for unge Gødstrup/Skejby

Afsnitsledelsen består af en afsnitsledende overlæge og af to oversygeplejersker (aktuelt vakant i Gødstrup).

Afsnittet består af to sengeafsnit hhv. i Skejby (11 pladser) og i Herning (5 pladser). Dertil har afsnittet tilknyttet Klinik for Ungdomsretspsykiatri.

Der er ansat følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter og sekretærer.

Målsætning for afsnittet

Afsnittet har som overordnet mål at sikre gode patientforløb for de unge med stort fokus på at sikre gode overgange mellem sygehus og familie/bosted. 

Derudover er målene, at

  • have fortsat udvikling af mentaliseringsbaseret miljøterapeutisk behandling
  • være en attraktiv arbejdsplads med en udviklingsorienteret kultur
  • have medarbejdere og ledere, der bygger samarbejde og ledelse på respekt, loyalitet, tillid og professionalisme
  • arbejde med forebyggelse af tvang.

Dine kvalifikationer er, at du

  • skal være speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
  • har interesse for og kompetencer til at indgå bredt i det kliniske arbejde
  • besidder overblik, gode samarbejdsevner samt lyst og evne til at arbejde internt og eksternt med en stor personalegruppe i en kompleks organisation
  • skal være udviklingsorienteret og samtidig motiveret for fastholdelse af den daglige drift.

Vi tilbyder

  • et godt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartner
  • en spændende og udfordrende stilling blandt dygtige kolleger
  • høj vægtning af faglig og personlig udvikling
  • mulighed for deltagelse i faglige kurser/aktiviteter og videreudvikling af ledelsesmæssige kompetencer
  • tværfagligt samarbejde med ansvar for fagsupervision
  • mulighed for individuel og gruppesupervision
  • medarbejdere og ledelse, der er kendetegnet bl.a. igennem deres dedikerede engagement og motivation for varetagelse af kerneopgaven
  • en organisation, hvor samarbejde og kommunikation er prioriterede veje til et godt arbejdsmiljø.

Løn- og ansættelsesvilkår

I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Yngre Læger med mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg.

Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.

Du vil indgå i BUA’s selvstændige vagtberedskab i Skejby med vagt udenfor tjenestestedet. 

Ansøgningsfrist er onsdag d. 10. august 2026 kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler afholdes onsdag d. 19. august 2026 fra kl. 12.00 - 15.30

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Martin Hansen mathas@rm.dk mobil nr. 4048 3520 eller oversygeplejerske Rikke Nielsen rikenils@rm.dk, mobil nr. 2162 1149 se også   

Du kan finde Funktionsbeskrivelse afdelingslæge her

Udover en kort motiveret ansøgning bedes du udfylde skema til de 7 faglig bedømmelse. Besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren.

Du kan finde skema her.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

4 Introduktionsstillinger ved Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital er ledige til besættelse 1.november og/eller 1.december 2026

Aarhus


Har du interesse for psykiatri og tværfagligt samarbejde med patienten i centrum? Og vil du arbejde i en afdeling, som ambitiøst fokuserer på at højne kvaliteten i patientbehandlingen? 

Så har Afdeling for Psykoser, Aarhus Universitetshospital 4 introduktionsstillinger (6620-93-50-i-01, 6620-93-50-i-04, 6620-93-50-i-05 og 6620-93-50-i-06) ledige pr 1.november og 1.december 2026. 

Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.


Om Afdeling for Psykoser  
Afdeling for Psykoser varetager udredning af voksne patienter inden for hele ICD-10 spektret. Afdelingen behandler særligt patienter inden for det skizofrene og psykotiske område samt patienter med demens, delir, mental retardering, ADHD, autisme og misbrugsudløste tilstande. Afdelingen har regionsfunktion.  

Afdelingen har mere end 350 ansatte og ledes af chefsygeplejerske Bente Isager og cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg.

Afdelingen omfatter tre sengeafsnit, heraf ½ sengeafsnit, hvor der kan tilbydes en rehabiliterende indsats. Afdeling for Psykoser har endvidere tre ambulante klinikker:  Psykiatrisk Klinik 2 med Team for Skizofreni - OPUS, Regionsfunktions og Team for ADHD. Psykiatrisk Klinik 1 med Team for Psykoser, Team for demens og Team for Organiske Psykiske lidelser samt Team for Integreret Misbrugsbehandling (TIB), som er tilbud om integreret behandling for dobbeltdiagnosepatienter, og som er organiseret under Afdeling for Psykoser. 

I Afdeling for Psykoser er desuden en Forskningsenhed. Afdeling for Psykoser har forsknings- og undervisningsforpligtigelser og deltager i den kliniske undervisning af lægestuderende og læger samt psykologer i uddannelsesforløb til specialpsykologer. Der er uddannelsesforløb for læger inden for specialerne voksenpsykiatri og almen medicin.  

Du vil som udgangspunkt indgå i et lægeteam i tilknytning til sengeafsnittene. Du indgår også i vagtlaget på AUH Psykiatrien med ca 14 dagvagter og 14 nattevagter over 19 uger (forvagter).

Afdeling for Psykoser lægger stor vægt på uddannelse, og tilbyder ”introduktionskursus i psykiatri”. Der vil være mulighed for at deltage i psykoterapeutisk grundkursus, konflikthåndteringskurser og vejlederuddannelse for yngre læger, undervisning i Sundheds-og Psykiatrilov samt selvfølgelig supervision. 

I-lægerne vil få ansvar for behandlingsforløb under supervision og blive introduceret til brugen af diagnostiske redskaber. 

Uddannelsen i stillingen er i overensstemmelse med reglerne for den nye speciallægeuddannelse. Der henvises til uddannelsesprogram for I-læger. 

Kun ansøgere med godkendelse til selvstændigt virke som læge i Danmark bliver taget i betragtning til de ledige stillinger. 

Løn i henhold til aftale mellem Yngre Læger og Danske Regioner.  

Du er velkommen til at kontakte cheflæge Marie Behrndtz Brandsborg på telefon 4012 9253,  uddannelsesansvarlig overlæge Eva Schiöth på telefon 7847 1880, hvis du vil høre lidt om arbejdsdagen for yngre læger i afdelingen. 

Løn i henhold til aftale mellem YL og Danske Regioner.

Du kan orientere dig om Afdeling for Psykoser via Afdeling for Psykoser som arbejdsplads - Psykiatrien i Region Midtjylland - til fagpersoner


Ansøgningsfrist: 24.september 2026
Ansættelsessamtaler: Løbende til og med 1.oktober 2026 eftermiddag

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Introduktionsstillinger i klinisk biokemi ved Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

Blodprøver og Biokemi søger 2 læger til 1-årige introduktionsstillinger til besættelse fra den 1. november 2026 eller efter nærmere aftale (6620-09-60-i-01 og 6620-09-60-i-03).  

Om Blodprøver og Biokemi 

Du vil blive ansat på en af landets største klinisk biokemiske afdelinger med ca. 300 ansatte, heraf ca. 15 læger (de øvrige faggrupper består af bioanalytikere, biokemikere, sekretærer, IT/økonomimedarbejdere, laboratorieteknikere m.m.).  

Afdelingen varetager prøvetagning og analysearbejde på såvel basis-, regions- og højtspecialiseret niveau, med over 13 mio. analyser årligt og ca. 1,1 mio. patientkontakter. Derudover varetager afdelingen undervisning og uddannelse af flere faggrupper og udfører forskning på et højt niveau inden for afdelingens driftsmæssige fokusområder: Vitaminmangel, hæmoglobinopatier, myelomatose, koagulationsforstyrrelser, endokrinologiske- og inflammatoriske sygdomme, autoimmune sygdomme, neurologiske sygdomme, perinatal screening, måling af lægemidler og misbrugsstoffer, samt kræftsygdomme. 

Afdelingen er opdelt i sektioner på baggrund af analysemetoder/lægefaglige områder, og hver af disse varetager kvalitetssikring og rådgivning inden for sektionens analyserepertoire. Hver sektion ledes af et team bestående af én speciallæge, én biokemiker og én overbioanalytiker.  

Afdelingen har et tæt samarbejde med hospitalets kliniske afdelinger, de øvrige biokemiske afdelinger i regionen, andre laboratoriespecialer samt praktiserende læger.  

Du vil således, som læge i klinisk biokemi, få kontakt med mange forskellige faggrupper og lægefaglige områder og blive en del af et spændende fagligt miljø. 

Det daglige arbejde 

Du vil blive tilknyttet én sektion ad gangen og i samarbejde med sektionsledelsen varetage både større og mindre opgaver. I løbet af ansættelsen vil du være tilknyttet to forskellige sektioner, hver i en periode på seks måneder. Derudover deltager du i afdelingens vagtordning (i dagtid på hverdage) og vil blive inddraget i både intern og ekstern undervisning. 

Du vil under ansættelsen opnå, at 

få specialviden om den kliniske anvendelse af biokemiske analyser  

rådgive kollegaer på andre afdelinger omkring biokemiske problemstillinger  

forstå biokemiske principper og daglige driftsopgaver (herunder kvalitetssikring)  

være katalysator når nye evidensbaserede analyser skal indføres  

lave forbedrings/udviklingsprojekter i samarbejde med speciallæger eller biokemikere. 

være forskningsaktiv på et højt niveau med god mulighed for at præge projektet 

undervise medicinstuderende, lægekolleger og bioanalytikere. 

Vi forventer af dig, at du  

er engageret og kan arbejde selvstændigt med opgaver 

kan samarbejde med mange forskellige faggrupper og er serviceminded  

har lyst til faglig og personlig udvikling og til at bidrage med viden i det faglige fællesskab 

har lyst til at arbejde projektorienteret og indgå i udviklings-/forskningsprojekter.  

Vi tilbyder 

et højt prioriteret uddannelsesmiljø og individualiseret uddannelsesforløb 

godt arbejdsmiljø med god mulighed for sparring og supervision 

en afdeling med gang i mange udviklingsprojekter og forskningsmuligheder 

37 timers arbejdsuge (dagstid på hverdage). Under introduktionsstillingen tilbyder vi ikke mulighed for nedsat tid. 

Yderligere information 

Du kan læse mere på Blodprøver og Biokemi - AUH til fagpersoner.  

Du er meget velkommen til at henvende dig til cheflæge Mie Hessellund Samson miesamso@rm.dk eller uddannelsesansvarlig ledende overlæge Tina Parkner tinapark@rm.dk.  

Hvis du har interesse for stillingen (nu eller i fremtiden), er du også meget velkommen til at følge med en dag i afdelingen d. 8. september kl. 9.00-15.15 eller besøge os  

d. 10. september kl. 13.00-15.00. Vi mødes begge gange ved Indgang F. 

Tilmeld dig til Tina Parkner tinapark@rm.dk, så vi ved, at du kommer.  

Ansøgning 

Du sender ansøgningen ved at klikke på nedenstående link og vedhæfte din ansøgning inkluderende: 

CV 

Eksamensbevis for kandidatuddannelse  

Dokumentation for ret til selvstændigt virke 

2 referencepersoner, som vi kan kontakte inden endelig ansættelse. 

Ansøgningsfristen er d. 20. september 2026 kl. 23.59.  

Der vil være samtaler i uge 41, 2026. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation til selvstændigt virke. 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksbjerg Idrætscenter

Livredder – en del af et fantastisk arbejdsfællesskab, Aarhus Kommunes Idrætscentre og Aarhus Svømmestadion

Aarhus

Om Jobbet:
Aarhus Kommunes Idrætscentre/Aarhus Svømmestadion søger fleksible medarbejdere, der kan springe til og hjælpe med at besætte ledige vagter v. sygdom og ferie.

Det vil også være muligt at arbejde mange timer i forbindelse med sommerferien.

Man skal kunne varetage flere arbejdsfunktioner:

  • Informationsvagter
  • Livreddervagter med rengøringsopgaver
Vagterne er fordelt over dagvagter, aftenvagter og weekendvagter.

Stillingen er til enhver tid betinget af, at du kan bestå erhvervslivredderprøven én gang om året.



Din profil:
Vi søger medarbejdere med færdigheder inden for flere områder:

Fælles for livredder og informationsfunktionen:

  • Kunne gøre sig forståelig på dansk og engelsk.
  • Omstillingsparat og fleksibel.
  • Imødekommende og opmærksom på at levere en god service.
  • Løsningsorienteret
Livredder:

  • Kan tage Erhvervslivredderprøven. Se mere om info omkring Erhvervslivredderprøven på linket: www.svom.org/Discipliner/Livredning/Livredningstjenste/Hvordan-bliver-jeg-bassinlivredder/Indhold-i-erhvervslivredderproeven/.
  • Kan få anlægget til at fremstå indbydende - rent og pænt.
  • Kan arbejde selvstændigt og kan sætte andre i gang.
  • Kan få dagligdagen til at blive overraskende og behagelig for gæsterne og dine kollegaer.


Derfor skal du vælge os:
Vi søger medarbejdere, der vil være med til at give vores gæster gode oplevelser, samtidig med at vi også dyrker et godt kollegialt fællesskab og det gode arbejdsmiljø

Information om organisationen, værdisæt med mere findes på vores hjemmeside www.vigribyenpuls.dk



Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 25,00

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.

Stillingen er til enhver tid betinget af, at du kan bestå erhvervslivredderprøven én gang om året.



Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Stine Seneca telefon 29209012



Ansøgning:
Klik på ”Søg stillingen” for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 12.08.2026

Vi forventer, at samtaler finder sted 14.08.2026 og 17.08.2026

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ERHR Rekruttering

Salgsingeniør i StruSoft A/S

Aarhus

Til StruSoft A/S, som er en af Danmarks førende softwareleverandører til bygningsingeniører og byggeindustrien, søger vi en salgsingeniør med flair for statik og med lyst til at sælge og rådgive om nogle af de mest anerkendte software- og beregningsprogrammer i branchen.
  • Er du træt af deadlines, rapportskrivning og mange gentagne opgaver?
  • Kribler det i fingrene når du eks. hører programnavne som DIMENSION og FEM-design?
  • Er du uddannet konstruktionsingeniør og er fortrolig i brugen af FEM-Design?
  • Vil du bruge din faglige viden indenfor konstruktionsberegninger på en ny og værdigivende måde?

Så læs endelig videre for så er det lige dig vi søger...

Jobbeskrivelse

Her er muligheden for at få et spændende job hos en af Danmarks førende softwareleverandører til ingeniørrådgivere og betonelementfabrikker. Vi søger en ingeniør til at gå forrest i rollen som Salgsingeniør. Her skal du skabe kunderelationer og dermed fortsætte med at bygge på den gode relation StruSoft allerede har til kunderne i Danmark ved at rådgive dem til at vælge de rigtige softwareløsninger. Din arbejdsplads bliver hos StruSoft teamet i Aarhus, der har kontor på Navitas.

Om StruSoft

Du kender garanteret StruSoft allerede, hvor du bruger deres programmer i dit daglige arbejde. StruSoft udvikler og sælger nemlig statikprogrammer til både små og store opgaver, samt programmer til en række andre fag indenfor byggebranchen. StruSoft tror på, at den gode kundeoplevelse er vejen til succes og med mere end 240 ansatte på verdensplan er StruSoft stærk repræsenteret i branchen. StruSoft søger nu en ny dygtig konstruktionsingeniør til stillingen som Salgsingeniør.

Om stillingen

Som salgsingeniør hos StruSoft, vil du få kontakt til og opretholde det gode forhold til kunderne i Danmark. Dit fokus vil være at forstå kundernes behov og tilbyde kunderne de bedste softwareløsninger der passer til deres behov. Jobbet vil blandt andet indebære:

  • At kontakte, følge op på og besøge StruSofts kunder i Danmark.
  • Indgå i tæt samarbejde med StruSoft-teamet bestående af salg, coach, support og marketing.
  • At lave tilbud og lukke aftaler om softwareløsninger.
  • Udtænke lokal markedsføring, eks. igennem digitale medier mm., i samarbejde med marketingafdelingen.
Om den ideelle kandidat

Du skal trives med en udadvendt rolle hvor du kommer til at snakke med kunder samt hjælpe og byde ind med råd- og vejledning. Du finder motivation i at rådgive og du trives også i en rolle, hvor du kan få lov til at være proaktiv og tænke salg og kommercielt. Det er ligeledes et stort plus, at du kan genkende dig selv i følgende:

  • Er glad og smilende.
  • Er uddannet bygningsingeniør med minimum 3 års erfaring fra rådgiverbranchen.
  • Er dygtig til statik.
  • Får energi af at hjælpe andre til at gøre deres arbejde smartere.
  • Kender til- og er vant til at bruge FEM-Design og evt. Dimension og er fortrolig med IT generelt.
  • Taler og forstår dansk og kan begå dig på engelsk.
  • Har kørekort og egen bil.
Hvad tilbyder StruSoft

StruSoft er en international softwarevirksomhed i vækst. De tilbyder et meget socialt job i et godt stabilt arbejdsmiljø. Her er der tillid til medarbejderne og du vil opleve en fri og humoristisk tone samt gode muligheder for at avancere i organisationen. Hos StruSoft er der hverken deadlines eller rapportskrivning, og til gengæld tilbyder de både madordning og sundhedssikring.

Som Salgsingeniørhos StruSoft får du en unik mulighed for at:

  • Udvide dit faglige netværk.
  • Få dybdegående viden om nogle af de mest anvendte statikprogrammer i landet.
  • Dygtiggøre dig indenfor statik generelt gennem faglig sparring med både kunder og kollegaer.
  • Udvikle dine præsentationsevner.
  • Være blandt de første til at arbejde med 2. generation af Eurocodes.
Tiltrædelse

Hurtigst muligt

Sådan søger du stillingen

ERHR Rekruttering forestår denne rekruttering, hvorfor al henvendelse skal ske til os. Ansøgning og CV uploades via vores hjemmeside.

Har du spørgsmål eller ønsker du noget uddybet, er du velkommen til at kontakte Headhunter Tim Lykke Jensen, ERHR Rekruttering på telefon 5455 2200. Alle henvendelser behandles fortroligt og under diskretion.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt. Vi screener og evaluerer løbende ansøgninger, så send din ansøgning med det samme. Samtaler afholdes løbende og stillingen afsluttes når den rette kandidat er fundet.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

Teknisk servicemedarbejder / Ejendomsfunktionær

Er du praktisk anlagt, har hænderne skruet rigtigt på, og trives du med en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

Så er du måske den tekniske servicemedarbejder/ejendomsfunktionær, vi søger til Aarhus Hostel og Hotel.

Hos os bliver du en vigtig del af et mindre team, hvor vi hjælper hinanden, har en uformel omgangstone og sætter en ære i at skabe gode oplevelser for vores gæster. Vi søger en alsidig medarbejder, som kan være med til at sikre, at vores bygninger, udearealer og faciliteter altid fremstår velholdte, funktionelle og indbydende.

Om Aarhus Hostel og Hotel

Aarhus Hostel og Hotel ligger i Hasselager, lige syd for Aarhus. Vi tilbyder overnatning til både private, virksomheder, foreninger og grupper samt lyse møde- og selskabslokaler til kurser, konferencer, firmaarrangementer og private fester.

Vores store grønne udearealer er en vigtig del af stedet og bliver flittigt brugt til både ophold, aktiviteter og events. Derfor er det vigtigt, at både bygninger og udendørs faciliteter altid fremstår præsentable og fungerer optimalt.

En alsidig hverdag

Stillingen er meget varieret, og dine arbejdsopgaver vil spænde bredt. Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar og have lyst til at finde praktiske løsninger på de udfordringer, der opstår i løbet af dagen.

Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Vedligeholdelse af bygninger og inventar.

  • Havearbejde og pasning af vores grønne områder.

  • Mindre reparationer og praktiske opgaver.

  • Tilsyn med tekniske installationer.

  • Betjening og lettere vedligeholdelse af elektroniske låsesystemer.

  • Tilsyn med varme- og ventilationsanlæg.

  • Opsætning og flytning af borde, stole og udstyr til møder og selskaber.

  • Kontakt og koordinering med håndværkere og servicefirmaer.

  • Forefaldende praktisk arbejde på hele ejendommen.

  • Hjælp ved klargøring af lokaler og udearealer til arrangementer.

  • Deltagelse i den daglige drift, hvor opgaverne varierer efter sæson.

Der vil være perioder med mange arrangementer, hvor tempoet er højt, og andre perioder med fokus på vedligeholdelse og udvikling af ejendommen.

Vi forestiller os, at du:

  • Er praktisk anlagt og kan arbejde selvstændigt.

  • Har teknisk forståelse og gerne erfaring med mindre reparationer.

  • Er ansvarsbevidst og mødestabil.

  • Er løsningsorienteret og ser muligheder frem for begrænsninger.

  • Trives med en afvekslende arbejdsdag.

  • Har ordenssans og sætter en ære i, at tingene fungerer.

  • Er serviceminded og har en positiv tilgang til både gæster, kolleger og samarbejdspartnere.

  • Kan bevare overblikket, også når der er travlt.

  • Har kørekort kategori B.

Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en lignende stilling som ejendomsfunktionær, pedel, servicetekniker eller håndværker – men det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar og lære nyt.

Vi tilbyder

Hos Aarhus Hostel og Hotel bliver du en del af en arbejdsplads med stor frihed under ansvar.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En selvstændig og alsidig stilling.

  • En arbejdsdag med stor variation.

  • Gode kolleger og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for selv at planlægge og prioritere mange af dagens opgaver.

  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vedligeholdelsen og udviklingen af ejendommen.

  • En arbejdsplads, hvor samarbejde og fleksibilitet vægtes højt.

  • En virksomhed i udvikling med mange forskellige typer gæster og arrangementer.

Arbejdstid

Arbejdstid og ansættelsesvilkår aftales nærmere.

Ansøgning

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Vi anbefaler derfor, at du sender din ansøgning hurtigst muligt.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

AARHUS HOSTEL OG HOTEL A/S

Beringvej 8361

Vigtige datoer

Indrykket: 6 July 2026

Ansøgningsfrist: 2 August 2026

Kontaktperson

Jeanette Fisker

Jeanette@aarhushostel.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling