WorkWithUs
close-button

Region Sjælland

Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger flowkoordinatorer

Køge

Har du erfaring med opgaverne i relation til genbehandling og kunne du tænke dit at være med at sikre koordineringen af opgaver og drift i vores nye sterilcentral.

Vi har nu taget vores nye sterilcentral i brug og søger derfor medarbejdere til denne nye funktion.

Det er en bygning med en masse ny teknologi og vi skal pakke og levere instrumenter til operationerne, på en noget anderledes måde.

Det er en bygning med en masse ny teknologi, alt udstyr bliver opbevaret i et automatiseret højlager og vi skal pakke og levere udstyret til operationerne, som en case-cart-leverance.

Sterilcentralens flowkoordinatorer får derfor til opgave, at sikre en effektiv og sikker drift, på tværs af sterilcentralens arbejdsområder

Flowkoordinatoren får ansvaret for den daglige planlægning, prioritering og koordinering af arbejdsopgaver i sterilcentralen, så alle processer omkring genbehandling og distribution af sterilt udstyr, foregår i overensstemmelse med gældende aftaler og retningslinjer.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge

Der skal forventes deltagelse i vagter, indenfor Sterilcentralens åbningstid kl. 07-22 på alle ugens dage, også søn- og helligdage

Tiltrædelse 01.01.25 eller efter aftale - Samtaler forventes afholdt tirsdag 16. december

Afdelingsprofil

Sterilcentralen er en produktionsenhed og er en del af driftsafdelingen

Sterilcentralen på Sjællands Universitets Sygehus i Køge varetager opgaver i relation til genbehandling (vask, pakning og sterilisering) og sikrer at der er det nødvendige udstyr er klart, til både planlagte og akutte operationer

Inde i bygningen har vi høje krav til hygiejne og kvalitet, så vi har særlige rammer hvad angår adfærd og påklædning

Medarbejderne i sterilcentralen har forskellige faglig baggrund og uddannelse, afhængig af opgaver og ansvarsområder.

Grundet den nye sterilcentral, nye opgaver og arbejdsgange, er vores organisation under løbende udvikling, herunder behovet for særlige kompetencer og antallet af medarbejdere.

Vores forventninger til dig

  • Uddannelse som sterilassistent, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende med relevant erfaring.
  • Indgående kendskab til steriltekniske processer og gældende hygiejnestandarder.
  • Evne til at arbejde struktureret, tage initiativ og bevare overblik i pressede situationer.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • IT-kendskab til sterilcentralens registreringssystemer (f.eks. T-DOC, Morpheus, STYR, SP)

Vi tilbyder dig

  • En engageret gruppe af kollegaer, hvor faglige sparring og anerkendende adfærd, er væsentlige elementer til et godt samarbejde
  • En afdeling med stort fokus på et godt sundhedsmiljø
  • En afdeling der arbejder målrettet med udvikling og forbedring af kvalitet, patientsikkerhed og med stort fokus på hygiejne

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere arbejdsflow mellem modtagelse, vask/desinfektion, pakning og sterilisation, således en 24 timers genbehandlingstid sikres og bookinger leveres til planlagt tid.
  • Bære koordinatortelefon og således være kontaktperson til operationsafdelinger og andre samarbejdspartnere.
  • Videreformidle relevante informationer mellem ledelse og medarbejdere.
  • Deltage i tværfaglige møder og samarbejdsfora.
  • Introducere og oplære nye medarbejdere i sterilcentralens procedurer.
  • Medvirke til faglig udvikling i afdelingen gennem vidensdeling og instruktion i arbejdsgange, IT og teknisk udstyr.
  • Da det er en ny funktion i sterilcentralen, vil flowkoordinatorerne, i samarbejde med det øvrige team, være med til at udvikle denne funktion og ansvarsområde

Flere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Funktionschef Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47326447 eller Funktionsleder Pia Jakobsen tlf. 93569116

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
173
Få flere jobtilbud
Array

Køge Kommune

Aftenvagt med nærvær og faglighed – vi søger SSA/SSH

Køge

Drømmer du om at have et meningsfuldt arbejde, hvor du gør en positiv forskel for beboerne på Nørremarkens Plejehjem i Køge Kommune? Er du erfaren og stolt af din faglighed? Er udfordringer noget du siger JA TAK til, så er det dig, vi gerne have til kollega.

Om os

Nørremarkens Plejehjem ligger i naturskønne omgivelser og tæt på Køge centrum. Vi danner rammen om hjem og bolig for 61 beboere. Vi har en meget skøn lukket have som bruges flittigt når vejret tillader det. Nørremarken er opdelt i fire afdelinger. To somatiske afsnit med i alt 34 beboere, samt to skærmede afsnit med tilsammen 27 beboere.

Vi har stor fokus på at skabe et hverdagsliv med indhold og samvær, der tager udgangspunkt i den enkelte beboers ressourcer, behov og interesser. Det daglige liv bygger således på tryghed, gensidig respekt og trivsel for alle. Du får hos os stor medindflydelse på tilrettelæggelsen af opgaverne i forhold til dine kompetencer og ansvarsområder. Vi hjælper hinanden på tværs af huset, og der vil være mulighed for at byde ind på ekstra vagter i alle vagtlag.

Vi har i januar 2025 implementeret velfærdsteknologien RoomMate i alle boliger, hvilket allerede har haft en tryghedsskabende effekt for såvel beboere/pårørende som for medarbejderne.

Om dig

Vi forventer du kan sige ja til følgende punkter

  • Du har erfaring og smag for faglighed
  • Du har gode samarbejdsevner og udviser arbejdsglæde
  • Du er faglig kompetent og reflekterende i et tværfagligt miljø
  • Du er god til at bevare roen og overblikket – også i travle situationer
  • Du arbejder loyalt, struktureret og ambitiøst
  • Du har flair for kommunikation – både skriftligt og mundtligt
  • At du med din faglighed og dit overblik kan være med til at vi SAMMEN med borgeren skaber mulighed for et sundt, aktivt og værdigt liv
  • Gerne kendskab til Nexus, men det er ikke et krav

Vi tilbyder dig

I Køge Kommune arbejder vi rehabiliterende og med udgangspunkt i den enkelte borgers livshistorie, demensfaglige redskaber, borgerkonferencer osv. Hos os kommer relationen hos borgeren først, og vi sætter fagligheden højt for at kunne yde den bedste pleje og omsorg overfor borgerne døgnet rundt.

Hos os:

  • Bringes dine sundhedsfaglige kompetencer i spil
  • Har du engagerede kolleger og ledelse, hvor alle står sammen om arbejdet med beboernes sundhed og trivsel
  • Stræbes der efter et højt fagligt niveau med lyst til udvikling
  • Er vi et aktivt hus, hvor mange støtter op - også pårørende og frivillige

Ansøgning og kontakt

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Assisterende Plejehjemsleder Louise Bang Mortensen på telefon 2360 7962 eller på mail louise.mortensen@koege.dk eller Plejehjemsleder Bettina Krumbæk Trenckner på telefon: 2151 8786 eller på mail bettina.trenckner@koege.dk.

Du er også meget velkommen til at komme forbi på et uforpligtende besøg og se vores dejlige hus. Aftal gerne en tid med Louise eller Bettina forinden, så du ikke går forgæves.

Ansøgningsfrist:

Vi skal have din ansøgning senest den 15.12.2025 kl. 12.

Vent ikke med at sende din ansøgning, idet vi løbende inviterer kvalificerede ansøgere ind til samtaler.

Ansættelsessamtaler afholdes derfor i takt med at kvalificerede ansøgninger indkommer, hvorfor ansættelser vil ske løbende.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på dig, hvis du er den rette.

Ledige stillinger hos os:

4 dagvagtsstillinger; fordelt i Somatisk-og demensafsnit. Aftenvagter arbejder i rul 5-2 i tidsrummet 15-23. Hver anden weekend og enten mandag/tirsdag eller onsdag/torsdag.

Du skal sende din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Under hensyn til Trepartsaftalen om fuld tid, så vil der være mulighed for at kombinere stillingerne med vagter i andet vagtlag, så der er mulighed for at opnå ansættelse med 37 timer/uge. Dog tager vi gerne hensyn til individuelle behov og ønsker, så vidt det er muligt.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Ansættelse:
Hurtigst muligt – vi venter dog gerne på de rigtige kandidater

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Klinisk Genetisk Enhed, Sjællands Universitetshospital, Køge

Køge

Vi mangler dig til at være en del af vores hold i Klinisk Genetisk Enhed ved Sjællands Universitetshospital, Køge. Vi søger en engageret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator der brænder for at tale med mennesker og være frontfigur. Du skal have gode kommunikative evner og vil bidrage aktivt til at få vores patienter til at føle sig velkomne, både ved fysisk fremmøde og telefonisk.

Klinisk Genetisk Enhed er et speciale der er i rivende udvikling, hvor udredning for blandt andet arvelige kræftsygdomme er stigende. Vi er et mindre team der bruger hinanden til sparring, støtte og hjælp til opgaverne med en god tone og et godt arbejdsmiljø. Klinisk Genetisk Enhed er en del af Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik, der er under Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Vi tilbyder grundig introduktion tilpasset dine kvalifikationer og kompetencer. Derudover vil du i det tværfaglige samarbejde have indflydelse på arbejdsgangene i afdelingen.

Dine opgaver vil være:

  • Være vores ansigt udadtil ved modtagelse af patienter og telefonbetjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Behandling af henvisninger
  • Oprette og optegne patienter i specialprogram til stamtræsdatabase
  • Al håndtering i Sundhedsplatformen
  • Indberetning og opslag i diverse registre

Vi ønsker:

  • At du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator. Du må gerne være nyuddannet.
  • Kendskab til sundhedsplatformen.
  • At du er selvstændig, ansvarsfuld, robust og kan lide at have travlt
  • At du er venlig, serviceminded og ønsker at gøre en forskel for patienter og kollegaer
  • At du bidrager med en positiv og engageret tilgang til det tværfaglige team
  • At du trives godt i et mindre team med få tætte kollager
  • At du er nysgerrig, modig og har lyst til at bidrage med høj faglighed og administrative kompetencer
  • Erfaring i klinisk genetik er yderst relevant, men ikke en forudsætning

Om Klinisk Genetisk Enhed

Klinisk Genetisk Enhed blev etableret i 2015 med det formål at opbygge et regionalt tilbud om klinisk genetik inden for en kort årrække. Klinisk Genetisk Enhed er organisatorisk i Center for Klinisk Genetik og Genomisk Diagnostik placeret under Klinisk Biokemisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital Roskilde og Køge. Vi har et velfungerende tværfagligt team med 5 læger, 3 genetiske vejledere og 2 lægesekretærer. Vi vægter høj faglig kvalitet, god uddannelse og et godt arbejdsmiljø. Enheden er i forsat udvikling og forventes fuldt udbygget i løbet af 2026. Enheden har tæt samarbejde i centeret samt samarbejde med andre kliniske afdelinger i Region Sjælland samt andre kliniske genetiske afdelinger i Danmark.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer. Arbejdet foregår i dagtimerne og der arbejdes ikke nat, aften, weekend eller helligdage. Ansættelse per 1/2 2026 eller snarest herefter.

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. Ønsker du yderligere oplysninger er du meget velkommen til at kontakte lægesekretær Laila Remdrup.

Ansøgningsfrist den 7-12-2025.

Indkaldelse til samtaler sendes ud løbende og samtalerne afholdes ligeledes løbende, hvilket betyder at stillingsopslaget lukkes så snart kandidaten er fundet. Vi forventer at holde samtaler i uge 50 og 51.

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Er du familiebehandler der finder mening i at arbejde med gravide og familier med små børn i alderen 0-6 år?

Køge

- Så skal du søge en sjælden ledig stilling som familiebehandler i Køge kommunes tilbud til sårbare familier, Elmehuset i Borup. Til dig…

Jeg er som leder stolt af et fagligt stærkt team som husets familiebehandlere udgør og som med udgangspunkt i deres pædagogiske, psykologiske og sundhedsfaglige baggrund, hver dag gør en forskel for børn og familier i Elmehuset.

Du får en alsidig stilling hvor du…
  • Arbejder med tilknytning og samspil mellem forældre og børn i alderen 0-6 år og gravide. (Der kan forekomme forløb med lidt større børn i indskolingsalderen eller ældre søskende)
  • Udøver pædagogisk intervention og opgaver både i Elmehusets hjemlige lokaler i Borup og i familiens eget hjem
  • Er samværskonsulent i opgaver iht. §103 og §104, støttet og overvåget samvær i vores eget samværshus.
  • Udøver familiebehandling 37 timer ugentligt.
  • Skal kunne arbejde op til 1-2 eftermiddage/aftener ugentligt (senest til kl. 21.00), samt være indstillet på at kunne dække timer i weekender. (Vi kan have perioder med familier der akut kræver særlig intensivt tilbud, hvor der planlægges med familiebehandling i weekenden)
  • tilbydes grundig introduktion og mulighed for at udvikle dig inden for familiebehandling i tæt samarbejde med dine kollegaer.
  • Oftest arbejder i makkerskab i sagerne og altid har mulighed for tæt sparring hos mig eller hos dine kollegaer.
  • Tilbydes opfølgende samtaler løbende som skal sikre at du fagligt og personligt falder godt til.
  • Anvender FIT (feed back informed treatment) til løbende at evaluere vores indsats sammen med familierne.
  • Fagligt samarbejder med Dagtilbud og Familieafdelingen, særligt med myndigheds småbørnsgruppe.
Du vil have mulighed for at udvikle dig fagligt via…
  • Sagssupervision v. ekstern supervisor
  • Personfaglig supervision v. ekstern supervisor
  • Ugentlige behandlermøder og intern sagssparring i huset.
  • Undervisning og temadage med interne og eksterne undervisere
  • Evt. mulighed for efteruddannelse
  • Din egen indsats
Vores værdigrundlag samt teoretiske referencerammer og metoder er…

Vi arbejder ud fra en systemisk referenceramme med fokus på tilknytningsteori og bruger den neuroaffektive udviklingspsykologi som afsæt i behandlingsindsatsen.

Behandlingsplanen bygger på Elmehusets analyse af de generelle forældrefunktioner og nærmeste zone for udvikling. Vi tager afsæt i den neuroaffektive udviklingspsykologi, hvor mentaliseringskvaliteten er grundlaget for metode og tilgang.

Der arbejdes ud fra forskellige behandlingstilbud: Samspilsøvelser, samtale ud fra film, individuelle/forældresamtaler, gruppetilbud, pædagogisk/terapeutisk intervention og vi forventer at du kan indgå i dette. Metoderne i behandlingstilbuddene kan være forskellige f.eks. Forældreprogrammer, Narrative samtaler, psykodynamisk terapi, Krops- og traumeterapi, Marte Meo, spædbarnsterapi og Theraplay.

Vi arbejder ud fra en viden om, at anerkendelse, tillid og tryghed har en stor betydning for udviklingsprocesser, og at familiebehandlerens personlige kompetencer er afgørende for dette.

Vi arbejder også med familier med anden baggrund end dansk, hvor der kan være behov for tolkebistand.

Arbejdsmiljøet er særlig vigtigt…

Din trivsel er vigtig for mig som leder, men også for dine kollegaer – er du glad for at gå på arbejde, mærker vores familier det også. Jeg arbejder derfor i tæt dialog med husets medarbejdere med en åbenhed og gennemsigtighed, hvor der er plads til at tale højt om de ting der kan være svære. Vi er ”hinandens arbejdsmiljø” og vi sætter stor pris på et godt ”fælles grin” og vi ønsker at vi møder hinanden, samarbejdspartnere og familierne ud fra ”den gode hensigt”.

Mine ledelsesmæssige værdier er etik, nærvær og frihed, hvilket afspejles i en ledelsesmæssig tilgang der udmønter sig ved tillid, omsorg, systematik og gennemsigtighed.

Hvem er du?
  • Du har relevant mellemlang uddannelse samt terapeutisk efteruddannelse. F.eks. Småbørnskonsulent, Theraplay terapeut, familieterapeut, Marte Meo terapeut, spædbarnsterapeut ol.
  • Du har erfaring med familiebehandling.
  • Du kan håndtere og udholde at arbejde med mennesker, hvor der er udviklingspotentiale, men hvor det kan kræve tålmodighed at se resultater.
  • Du har et godt kendskab til dig selv og mental styrke til at indgå i en mangfoldighed af relationelle behandlingsopgaver iht. tilknytningsproblematikker, udviklingstraumer, traumer, vold og overgrebsproblematikker, forældrebelastninger, diagnoser, og/eller forsinket udvikling hos børnene.
  • Du er nysgerrig efter ny viden og har lyst til at indgå i et dynamisk og spændende arbejdsmiljø
  • Du har en grundig ballast og har mulighed for i en vis grad at være fleksibel i forhold til arbejdstid.
  • Du er god til med en empatisk tilgang at møde andre mennesker og hurtig skabe et tillidsfuldt rum samtidig med at du kan sætte grænser med autoritet.
  • Du ønsker selv at bidrage personligt og fagligt ind i en hverdag sammen med dine kollegaer.
  • Da vi også arbejder hjemme i familierne, vil det være en fordel at have adgang til egen bil.
Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfrist den 21. november 2025.

Vi forventer at holde samtaler den 11. december 2025, med tiltrædelse hurtigst muligt.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Køge Kommune tilbyder en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Er du mester i at lede efter børneperspektiver og har ambitioner på dit fags vegne? Så er det dig, vi leder efter! Væksthuset søger 37 timers pædagog til vuggestuen

Køge

Pædagog til Væksthuset (Vuggestue, 37 timer)

Brænder du for børneperspektiver og har ambitioner for det pædagogiske fag? Så er det dig, vi søger!

Væksthuset i Køge Kommune søger en pædagog til vuggestuen – 37 timer ugentligt. Du vil få indflydelse på opgaveløsning og planlægning af din arbejdstid, eventuelle ønsker om færre timer kan imødekommes ved behov.

Vil du være med til at skabe nærværende og udviklende læringsmiljøer for de yngste børn? Har du lyst til at arbejde i et hus, hvor udeliv og bevægelse er en integreret del af hverdagen? Så er du måske vores nye kollega i Væksthuset.

Om Væksthuset:
Væksthuset er en integreret institution beliggende på Gartnervej 18 i Vemmedrup, Bjæverskov. Vi har plads til 24 vuggestuebørn og 36 børnehavebørn. Vores pædagogiske profil tager afsæt i udeliv og bevægelse, og vi arbejder målrettet med at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel, udvikling og dannelse – både inde og ude.

Vi søger en pædagog, der:
- Har erfaring med eller stor interesse for udeliv og bevægelse som pædagogisk metode.
- Kan tage fagligt lederskab for en børnegruppe og skabe trygge, stimulerende rammer.
- Arbejder systematisk og reflekteret med rutinepædagogik og udvikling af praksis.
- Ser uderummet som en aktiv læringsarena og deltager engageret i børnenes lege.
- Har stærke samarbejdskompetencer og bidrager positivt til det kollegiale fællesskab.
- Planlægger og gennemfører pædagogiske aktiviteter med tydelig faglig intention.
- Er digitalt nysgerrig og komfortabel med dokumentation og planlægning via digitale platforme.
- Har blik for børns nærmeste udviklingszone og understøtter deres individuelle behov.

Vi tilbyder:
- Et nyindrettet hus med inspirerende inde- og uderum.
- En hverdag præget af høj faglighed, engagement og udvikling.
- Indflydelse på den pædagogiske retning – din faglighed gør en forskel.
- Mulighed for kompetenceudvikling – hele huset har netop gennemført ICDP-grundmodul.
- En arbejdsplads med dokumenteret høj trivsel – vi fejrer vores flotte trivselsmåling fra december 2024.
- Betalt forberedelsestid – 2 timer hver 14. dag til faglig fordybelse.
- Et hus i bevægelse – vi tilpasser os børnegruppernes behov og udvikler os løbende.

Er du klar til at blive en del af et ambitiøst og hjertevarmt team?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi glæder os til at høre fra dig!

Ansøgning og kontakt Ved spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Kamilla på 24459317

Vi forventer at holde samtaler senest d. 10. december.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Lokalteam Ølby søger afløsere

Køge

Lokalteam Ølby afløsere Lokalteam Ølby er en udekørende hjemmepleje gruppe, der søger friske afløsere, med lyst og mod på forskellige opgaver i borgernes hjem. Vi søger både til aftenvagt og dagvagt. Vi søger afløsere, som vil være med til at give vores borgere en god hverdag med daglig pleje og aktiviteter. Kunne det være noget for dig? så læs mere her Hvem søger vi?

Vi søger afløsere, som kan indgå i vores udekørende Lokalteam Ølby, med base tæt på Ølby station, gode parkerings muligheder. Vi forestiller os, at du er SSA, SSH, sygeplejerskestuderende, medicinstuderende eler SSA elev. Afgørende for os er, at du har lyst til at indgå i den daglige drift i vores team, og kan varetage en lang række forskelligartede opgaver bla. personlig pleje, rengøring, varme og anrette mad. Dine opgaver og ansvarsområder vil afhænge af din faglige baggrund, og dine interesser, og du vil naturligvis få en grundig introduktion til dine opgaver, og løbende sparring med dine kollegaer.

Vi forventer du er omstillingsparat og kan træde til, hvor der er brug for din hjælp.

Hvem er vi?

En gruppe på ca. 60 ansatte, og vi er en skøn blanding af både social-og sundhedshjælpere , social-og sundhedsassistenter, ergoterapeut, fysioterapeut og sygeplejersker. Vi kører ud ud hos borgere der bor i eget hjem i Ølby og Lille Skensved, de fleste af vores ruter er på cykel.

Hvad tilbyder vi?

Hos os vægter vi fagligheden højt, og vi har fokus på et godt arbejdsmiljø, i en hverdag hvor der skal være plads til spørgsmål, sparring og undren. Vi har været igang med et projekt omkring Faste selvstyrende teams, hvilket nu er fuldt implementeret, og giver trivsel og godt arbejdsmiljø.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Theresa Larsen på Tlf: 56676570

Vi indkalder til samtaler løbende, så søg gerne hurtigst muligt

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Køge Kommune ønsker at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder uanset etnisk baggrund. Vi opfordrer derfor personer med dansk og anden etnisk baggrund at søge stillingen.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sygeplejerske til KIR 2 – vil du være en del af vores fantastiske team?

Køge

På KIR 2 har storken været flittig på det seneste!

Derfor søger vi en ny kollega, som har lyst til at være en del af vores fantastiske team.

Vi er en afdeling præget af både høj faglighed, godt humør og stærkt socialt sammenhold. Vi værner om hinanden og har det sjovt både på og uden for arbejdet- blandt andet med bogklub, strikkegruppe, padel, bingo og fredagsbar mm.

Ud over at hygge os har vi stort fokus på faglighed.

Vi er et højt specialiseret afsnit, der modtager akutte patienter hele døgnet, fra akutmodtagelsen og andre sygehuse i Regionen.

Vi søger dig, der:

  • Har gåpåmod, er sød, åben og nysgerrig på at lære os at kende.
  • Har lyst til at udvikle dig fagligt- Uanset om du har meget eller lidt erfaring. Hos os kan du sagtens være ny og få den støtte, du har brug for.
  • Er samarbejdsorienteret, trives i et team med højt tempo og akutte forløb, og værdsætter både faglighed og fællesskab
  • Kan se dig selv som en del af en glad og humoristisk afdeling.
  • Har dansk autorisation som sygeplejerske.

Vi tilbyder:

  • Hjemmebag to gange om ugen fra vores Oversygeplejerske
  • Hjælp fra vores farmaceut i hverdagene til medicindispensering og -administration
  • Fælles frokost med lægegruppen én gang om ugen.
  • Personligt tilrettelagt mentorforløb og onboarding, så du trygt kan starte og blive en del af teamet
  • En fuldtidsstilling med mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Mulighed for indflydelse på din vagtplan.
  • En afdeling med fokus på faglighed og socialt samvær – fordi vi mener, at begge dele hører sammen

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen eller efter aftale.

Weekendvagt hver anden eller tredje weekend á 8 timer varighed.

Vi giver gerne en kop kaffe, hvis du lyst til at høre mere.

Du er meget velkommen til at kontakte souschef Trine Agape på mail: trag@regionsjaelland.dk og på telefon: 4732 3140 eller

oversygeplejerske Helle Hammer Witthøfft på telefon: 4732 3142, på mail: hehw@regionsjaelland.dk, eller besøge vores instagram: kir2_akutkirurgisk.

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 48.

Vi glæder os til at møde dig!

Med venlig hilsen
Alle os på KIR 2

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Køge Kommune

Kvalitets- og udviklingssygeplejerske til Køge Kommune

Køge

I Kvalitetsenheden søger vi en erfaren og ambitiøs sygeplejerske, der brænder for at arbejde med kvalitet på ældre- og sundhedsområdet.

Du skal have flair for at omsætte strategier til praksis, og have lyst til at arbejde bredt i organisationen. Du vil få en vigtig rolle, hvor du er med til at løfte kvaliteten, skabe udvikling i det daglige tværfaglige arbejde med helhedspleje i Ældre- og Sundhedsafdelingen.

Om stillingen

Du bliver en del af Kvalitetsenheden i Ældre- og Sundhedsafdelingen. Vi er et tværfagligt team, der arbejder med praksisnær kvalitetsudvikling på tværs af hele afdelingen. Vi understøtter ledere og medarbejdere i at skabe høj faglig kvalitet, og bidrager til udvikling og implementering af nye tiltag inden for organisation og drift på ældre- og sundhedsområdet samt i relation til det nære sundhedsvæsen.

Som kvalitets- og udviklingssygeplejerske skal du sammen med dine kolleger i teamet bidrage til at understøtte organisationens arbejde med patientsikkerhed, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Vi understøtter også ledelse af faglige opgaver, implementering og organisatoriske forandringer.

Det vil du være med til bl.a. ved at løse følgende opgaver:

  • Udvikling, implementering og evaluering af retningsgivende dokumenter og faglige metoder
  • Understøtte personalets brug af den elektroniske omsorgsjournal (Nexus)
  • Bidrage til datadrevet kvalitetsarbejde og kvalitetsanalyser (bl.a. audit, UTH og survey)
  • Tilrettelægge og gennemføre tværgående kompetenceudviklingsforløb og undervisning – herunder integrere digital læring som understøtter praksis
  • Undervisning og sidemandsoplæring ude i vores enheder
  • Vejlede i små og store problemstillinger i den kommunale helhedspleje og sygepleje, og fungere som sparringspartner for ledere, specialister, sygeplejersker og andre faggrupper på ældre- og sundhedsområdet.
  • Understøtte implementering og forankring af velfærdsteknologi i praksis
  • Understøtte lokale enheder ved tilsyn, herunder deltage ved tilsynet, samt planlægge og følge op på forbedringstiltag ud fra tilsynsresultat
  • Tæt samarbejde med ledelsen om faglig kvalitet og implementering af nye tiltag i afdelingerne
  • Initiere og gennemføre kvalitets- og udviklingsprocesser og -projekter, herunder implementering af diverse reformer og kvalitetsstandarder, af både længere og kortere varighed

Du vil få en bred kontaktflade og samarbejde med både ledere, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere, herunder region, almen praksis, offentlige myndigheder som styrelser mv.

Hvem er vi

Ældre- og Sundhedsafdelingen i Køge Kommune består af plejehjem, tværfaglige lokalteams, myndighed, midlertidige døgnpladser, træning samt sundhed og uddannelse. Vi har sygeplejeklinikker, et specialistteam, demensenhed og en enhed der arbejder med skærmbesøg og telesundhedsindsatser.

Kvalitetsenheden fungerer som støtteenhed for ovenstående driftsafdelinger. Vi sætter rammerne for og understøtter organisationen i udvikling og implementering indenfor kvalitetsområdet. Vi er fem fagligt stærke kolleger i teamet, og vi har baggrunde som sygeplejersker, terapeuter, projektledere og konsulenter.

Vi arbejder med lokale, regionale og nationale strategier og har fokus på sammenhæng og ensartethed i en kompleks organisation. Du får base i Sundhedscentret i Køge, men du vil i din funktion bevæge dig rundt i kommunen, og du vil ofte være i tæt kontakt med ledere og medarbejdere i hele Ældre- og Sundhedsafdelingen.

Vi er en kollegagruppe, som ofte er på farten, da vi har opgaver på tværs af organisationen. Vi har samtidig et godt sammenhold i teamet, med plads til gode grin og hindbærsnitter.

Hvem er vores nye kollega

Det er et krav, at du er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation. Vi ser meget gerne, at du også har relevant efteruddannelse – fx klinisk vejleder, borgernær specialsygeplejerske eller proces-/projektlederuddannelse, men det er ikke et krav.

Det er en forudsætning, at du har et godt IT-kendskab. Du skal have erfaring med Officepakken samt have indgående erfaring i Fælles Sprog 3, meget gerne i KMD Nexus. Det er en fordel også at have kendskab til eDoc.

Derudover har vores rette kandidat:

  • Bred klinisk erfaring som sygeplejerske
  • Erfaring fra ældre- og sundhedsområdet i en kommune
  • Interesse for kvalitetsarbejde i kommuner – herunder flair for at få øje på udviklingspotentiale
  • Evnen til at arbejde selvstændigt, struktureret og prioritere mellem mange forskellige arbejdsopgaver – og søge sparring, når du har brug for det
  • Lyst til samarbejde og et mind-set der er indstillet på at vi er ”Sammen om løsninger”
  • Undervisningskompetencer og -erfaring samt didaktisk forståelse.
  • Evnen til at være fleksibel og pragmatisk, når der opstår behov for hurtige tiltag, der overhaler andre planer
  • Evnen til at koble faglig praksis op på retningslinjer, lovgivning og kvalitetsstandarder og formidle dette videre til andre på en forståelig måde
  • En anerkendende tilgang og stærke kommunikationsevner, som du bruger tydeligt og respektfuld, når du samarbejder med kolleger og samarbejdspartnere
  • Lyst til at være en del af vores team, hvor vi sætter pris på åbenhed og passionerede faglige diskussioner med plads til forskellige holdninger. Du har også lyst til at møde udfordringer med humor og gensidig støtte, og har fokus på at give og modtage fagligt funderet feedback på en ordentlig måde.

Vores nye kollega skal være god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af faggrupper.

Ansøgning og vilkår

Stillingen er på 37 timer. Vi tilbyder god mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen, arbejder selvtilrettelæggende og har mulighed for hjemmearbejde ca. 1 dag om ugen, hvis det er foreneligt med arbejdsopgaverne.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfristen er søndag den 30. november 2025. Vi forventer at holde samtaler den 11. december. Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online. Klik på ”Søg stillingen” og vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen ønskes besat snarest muligt og senest den 1. februar 2026.

Du vil få tjenestested på Køge Kommunes Sundhedscenter, Rådhusstræde 10C, 4600 Køge.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Kvalitetsenheden, Miriam Ekström, på miriam.ekstrom@koege.dk eller telefon 30 61 72 28.

I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.

Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.

Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Barselvikariat Regional Organdonationskoordinator, Sjællands Universitetshospital, Administrativ Stab, Kvalitet og Forbedringer

Køge

Vi søger en regional organdonationskoordinator til et barselsvikariat på Sjællands Universitetshospital, Staben, Kvalitet og Forbedringer. Du bliver drivkraften i arbejdet med at øge donorraten i Region Sjælland – gennem målrettet monitorering af patientforløb og ved at identificere, hvor og hvorfor potentielle donationsforløb ikke bliver realiseret. Rollen er tværgående og kræver tæt samarbejde med regionens sygehuse, samarbejdspartnere og Dansk Center for Organdonation.

Om jobbet
Organdonationskoordinatorens overordnede opgave er monitorering af donorpotentialet og at systematisere og koordinere arbejdet omkring optimering af donorpotentialet. Herudover at medvirke til at afhjælpe de organisatoriske, kliniske og holdningsmæssige barrierer, der kan være for at donation kan finde sted. Funktionen bidrager ligeledes til implementering af nationale indsatser og anbefalinger bl.a. vil en opgave bestå i at arbejde med de kommende indsatsområder fra den nye nationale handleplan. Arbejdet er forankret i kvalitets- og forbedringsarbejdet og har fokus på kontinuerlig læring og udvikling.

Din opgave vil primært være at fastholde og videreføre de gode resultater og indsatser, der allerede er opnået.

Du får en bred kontaktflade og mulighed for at repræsentere Sjællands Universitetshospital i regionale og nationale samarbejdsfora. Derudover bliver du en del af enheden bredt -med mulighed for at bidrage til tværgående projekter og initiativer.

Dine primære arbejdsopgaver
• Løbende opsamling af data via gennemgang af CT/MR-skanninger og journaler af afdøde patienter i Region Sjælland
• Audit af forløb uden donorovervejelser og afvigelser fra best practice
• Formidling af viden fra data og konkrete organdonationsforløb
• Kliniknært samarbejde med centrale afdelinger i Region Sjælland – primært intensivafdelinger, akutafdelinger og neurologiske afdelinger
• Løbende opdatering på relevante samarbejdsaftaler og tværgående retningslinjer

Om dig
• Du har klinisk erfaring og er uddannet læge, sygeplejerske eller har en anden faglig relevant profil.
• Gerne erfaring inden for organdonation, anæstesi,neurologi eller andet relevant speciale, f. eks fra en akutafdeling.
• Du er analytisk og kan formidle resultater til interne og eksterne samarbejdspartnere.
• Er god til at skabe overblik, struktur og fremdrift
• Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere klart og tydeligt på tværs af faggrupper og kan arbejde relationelt.
• Er selvstændig og initiativrig og har blik for både detaljen og helheden.
• Du har gerne kompetencer inden for projekt- og processtyring

Om enheden
Kvalitet og Forbedringer er en del af hospitalets administrative stab og arbejder for at styrke kvalitet gennem rådgivning, læring og udvikling. Enheden dækker blandt andet patientsikkerhed, kræftforløb, kvalitetsdatabaser, registreringspraksis, klagesager og brugerinddragelse – og driver større strategiske projekter i forbindelse med de nye sygehus byggeri. I tæt samarbejde med afdelingerne understøtter vi løbende forbedringsarbejdet og udvikler bæredygtige løsninger. Vi vægter et stærkt fagligt fællesskab, samarbejde og trivsel som forudsætning for gode resultater. Du bliver en del af et stærkt fagligt fællesskab med gode muligheder for både personlig og professionel udvikling, hvor dialog og tværfagligt samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger uddannelsesmæssig baggrund. Dit daglige arbejdssted vil være Sjællands Universitetshospital, Køge. Der forekommer arbejdsdage og mødeaktiviteter på andre matrikler i regionen og Region Hovedstaden; fortrinsvis på Rigshospitalet. Der er flekstidsordning og mulighed for hjemmearbejdsdage.

Stillingen er et barselsvikariat, 37 timer ugentligt, svarende til et års ansættelse som vi gerne vil have besat 1. februar 2026.
Ansøgningsfrist d. 24. november 2025.

Vi forventer at afholde 1. ansættelsessamtale d. 26. november 2025.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Holship Danmark A/S

Havnemedarbejder søges til Holship

Køge

Vil du være en del af et stærkt team i en dynamisk havnevirksomhed?

Holship ved Køge Havn søger en engageret og ansvarsbevidst havnearbejder til daghold. Du bliver en del af et professionelt og samarbejdsorienteret team, hvor tempoet til tider er højt, og hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus.

Om jobbet
Som havnearbejder hos Holship får du en central rolle i den daglige drift af havnen. Du er med til at sikre, at gods og containere håndteres effektivt, sikkert og med høj præcision – både ved ankomst og afgang. Arbejdet foregår primært udendørs og kræver både fysisk styrke og et skarpt øje for detaljer.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:
• Lastning og losning af skibe og containere
• Sikring og fastgørelse af gods
• Inspektion og kontrol af containere
• Vedligeholdelse og oprydning af havneområdet
• Tæt samarbejde med kolleger og øvrige funktioner på havnen

Vi søger dig, der:
• Har god fysik og trives med fysisk arbejde
• Kan arbejde udendørs i al slags vejr
• Godt humør og bidrager til teamet
• Har forståelse og respekt for sikkerhedsprocedurer
• Har truckcertifikat og gyldigt kørekort
• Gerne har erfaring med gummiged/gummilæsser (ikke et krav, men en fordel)
• Kan arbejde i teams og selvstændigt
• Taler, læser og skriver dansk
• Kan kommunikere på engelsk

Vi tilbyder:
• En spændende og afvekslende hverdag i et professionelt havnemiljø
• Et stærkt fællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger
• Gode arbejdsforhold og mulighed for udvikling
• En virksomhed med fokus på sikkerhed, kvalitet og trivsel

Arbejdstid:
Mandag til torsdag: 07:00 – 15:00
Fredag: 07:00 – 14:00

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Sundhedsfaglig medarbejder med interesse for den digitale udvikling på Sjællands Universitetshospital

Køge

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale sundhedsvæsen? Har du en sundhedsfaglig baggrund med et akademisk blik og en interesse i, hvordan teknologi og data kan understøtte kvalitet, effektivitet og patientsikkerhed? Så er du måske vores nye kollega i Plan & Digitalisering på Sjællands Universitetshospital.

Vi søger en medarbejder med sundhedsfaglig indsigt og digital forståelse, som kan bygge bro mellem den kliniske virkelighed og de strategiske digitaliseringsinitiativer på Sjællands Universitetshospital (SUH). Du bliver en del af et hospital i rivende udvikling – midt i flytningen til Nyt SUH i Køge, i etableringen af Region Østdanmark og i arbejdet med at skabe et mere datadrevet, sammenhængende og innovativt sundhedsvæsen.

Hos os får du mulighed for at arbejde i spændingsfeltet mellem klinisk drift, digital transformation og strategisk udvikling. Du kommer til at samarbejde tæt med både sygehusledelsen, de kliniske afdelinger og Region Sjællands Koncern Digitalisering – altid med udgangspunkt i patientens og medarbejdernes hverdag.

Hvem er vi?
Du bliver en del af teamet ’Digitalisering & SP’. Teamet er en del af den administrative stab på SUH, og har det overordnede ansvar for at understøtte SUH’s kliniske afdelinger i arbejdet med Sundhedsplatformen og tilknyttede tredjepartssystemer. Teamet fungerer som bindeled mellem klinik, stab, projektorganisation og Koncern Digitalisering, og spiller en nøglerolle i implementering, optimering og forankring af digitale løsninger i klinisk praksis.

Derudover deltager teamet i strategisk digital udvikling i tæt samspil med SUH’s ledelse og Stabens øvrige enheder, hvor fokus er på datadrevet udvikling, kvalitet og procesforbedringer.

Teamet er organisatorisk forankret i Plan & Digitalisering, en nyetableret enhed, der samler SUH’s digitale og planlægningsmæssige indsats for at sikre sammenhæng, retning og tværfaglig koordinering i udviklingen mod fremtidens universitetshospital.

Dine opgaver
Du får en alsidig hverdag, hvor du både arbejder med driftsnære kliniske digitaliseringsopgaver og strategiske udviklingsinitiativer. Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • bidrage til implementering, koordinering og udvikling af digitale indsatser på SUH
  • deltage i eller lede projekter, der kobler klinisk praksis og digital teknologi – fx i forbindelse med Nyt SUH
  • sammen med resten af teamet arbejde med udvikling, træning og optimering af klinikernes anvendelse af Sundhedsplatformen
  • bidrage med analyse og faglig sparring i SUH’s strategiske digitaliseringsarbejde

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du:

  • har en sundhedsfaglig uddannelse (fx sygeplejerske, bioanalytiker, fysioterapeut, radiograf, farmaceut eller lignende) – gerne suppleret med en akademisk overbygning eller dokumenteret erfaring med analyse, projektarbejde eller digitalisering
  • har interesse for og erfaring med Sundhedsplatformen og andre kliniske it-systemer
  • har forståelse for klinisk praksis, men trives også med at arbejde strategisk og analytisk
  • kan omsætte digitale og organisatoriske strategier til praksis
  • har gode samarbejdsevner og trives i et miljø med mange fagligheder og interessenter
  • har stærke formidlingskompetencer – både mundtligt og skriftligt

Vi tilbyder
Et spændende og meningsfuldt job, hvor du får mulighed for at bruge din sundhedsfaglige erfaring i et nyt perspektiv og samtidig udvikle dine digitale og strategiske kompetencer.

Hos os bliver du en del af et engageret og tværfagligt team, hvor nysgerrighed, samarbejde og faglig stolthed går hånd i hånd.
Vi tilbyder fleksible rammer, hvor arbejdsliv og privatliv kan hænge sammen, og hvor du får både ansvar og indflydelse på din opgaveløsning.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på fuld tid. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og afhænger af din uddannelsesmæssige baggrund. Dit arbejdssted vil i udgangspunktet være i Køge. Du skal være indstillet på fremmøde også i Roskilde og Nykøbing F i forbindelse med mødeaktivitet. Forventet ansættelsesstart er 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Kontakt faglig leder Tanja Maarup på tlf. 2437 1261, hvis du vil høre mere om stillingen.

Sådan søger du
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket her på siden senest den 23. november 2025.

Vi forventer at holde 1. samtale den 26. november 2025, og en evt. 2. samtale den 5. december 2025. Mellem 1. og 2. samtale vil der være en case.

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Socialpædagog til BUGHI

BUGHI

Slagelse

Vil du være en del af BUGHI?

favourite-job-icon Gem

Sjællands Universitetshospital - Sterilcentralen i Køge søger flowkoordinatorer

Har du erfaring med opgaverne i relation til genbehandling og kunne du tænke dit at være med at sikre koordineringen af opgaver og drift i vores nye sterilcentral.

Vi har nu taget vores nye sterilcentral i brug og søger derfor medarbejdere til denne nye funktion.

Det er en bygning med en masse ny teknologi og vi skal pakke og levere instrumenter til operationerne, på en noget anderledes måde.

Det er en bygning med en masse ny teknologi, alt udstyr bliver opbevaret i et automatiseret højlager og vi skal pakke og levere udstyret til operationerne, som en case-cart-leverance.

Sterilcentralens flowkoordinatorer får derfor til opgave, at sikre en effektiv og sikker drift, på tværs af sterilcentralens arbejdsområder

Flowkoordinatoren får ansvaret for den daglige planlægning, prioritering og koordinering af arbejdsopgaver i sterilcentralen, så alle processer omkring genbehandling og distribution af sterilt udstyr, foregår i overensstemmelse med gældende aftaler og retningslinjer.

Stillingerne er på 37 timer pr. uge

Der skal forventes deltagelse i vagter, indenfor Sterilcentralens åbningstid kl. 07-22 på alle ugens dage, også søn- og helligdage

Tiltrædelse 01.01.25 eller efter aftale - Samtaler forventes afholdt tirsdag 16. december

Afdelingsprofil

Sterilcentralen er en produktionsenhed og er en del af driftsafdelingen

Sterilcentralen på Sjællands Universitets Sygehus i Køge varetager opgaver i relation til genbehandling (vask, pakning og sterilisering) og sikrer at der er det nødvendige udstyr er klart, til både planlagte og akutte operationer

Inde i bygningen har vi høje krav til hygiejne og kvalitet, så vi har særlige rammer hvad angår adfærd og påklædning

Medarbejderne i sterilcentralen har forskellige faglig baggrund og uddannelse, afhængig af opgaver og ansvarsområder.

Grundet den nye sterilcentral, nye opgaver og arbejdsgange, er vores organisation under løbende udvikling, herunder behovet for særlige kompetencer og antallet af medarbejdere.

Vores forventninger til dig

  • Uddannelse som sterilassistent, social- og sundhedsassistent eller tilsvarende med relevant erfaring.
  • Indgående kendskab til steriltekniske processer og gældende hygiejnestandarder.
  • Evne til at arbejde struktureret, tage initiativ og bevare overblik i pressede situationer.
  • Gode samarbejds- og kommunikationsevner.
  • IT-kendskab til sterilcentralens registreringssystemer (f.eks. T-DOC, Morpheus, STYR, SP)

Vi tilbyder dig

  • En engageret gruppe af kollegaer, hvor faglige sparring og anerkendende adfærd, er væsentlige elementer til et godt samarbejde
  • En afdeling med stort fokus på et godt sundhedsmiljø
  • En afdeling der arbejder målrettet med udvikling og forbedring af kvalitet, patientsikkerhed og med stort fokus på hygiejne

Dine arbejdsopgaver

  • Koordinere arbejdsflow mellem modtagelse, vask/desinfektion, pakning og sterilisation, således en 24 timers genbehandlingstid sikres og bookinger leveres til planlagt tid.
  • Bære koordinatortelefon og således være kontaktperson til operationsafdelinger og andre samarbejdspartnere.
  • Videreformidle relevante informationer mellem ledelse og medarbejdere.
  • Deltage i tværfaglige møder og samarbejdsfora.
  • Introducere og oplære nye medarbejdere i sterilcentralens procedurer.
  • Medvirke til faglig udvikling i afdelingen gennem vidensdeling og instruktion i arbejdsgange, IT og teknisk udstyr.
  • Da det er en ny funktion i sterilcentralen, vil flowkoordinatorerne, i samarbejde med det øvrige team, være med til at udvikle denne funktion og ansvarsområde

Flere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Funktionschef Mie Grevenkop-Castenskiold tlf. 47326447 eller Funktionsleder Pia Jakobsen tlf. 93569116

Om os

Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Sjælland

Alleen 4180

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 11 December 2025

Kontaktperson

Mie Grevenkop-Castenskiold

miep@regionsjaelland.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling