Foreningen ASE Selvstændige
Aalborg
Next Level Sales er ikke et almindeligt salgsmiljø. Vi er et vækstmiljø for sælgere og mødebookere, der vil mere. Mere ud af sig selv, mere ud af hverdagen og mere ud af karrieren. Vi bygger en kultur, hvor det er fedt at sælge og hvor resultater bliver fejret højt. Vi har kontor i hjertet af Aalborg, en skarp metodologi og et hold af mennesker, der møder ind med ambitioner og forlader kontoret som en bedre version af sig selv. Rollen: Som sælger ved Next Level Sales er du i frontlinjen. Du møder beslutningstagere, identificerer behov og lukker handler. Og du gør det med den metodik, vi har udviklet og finpudset til perfektion. Du bliver en del af et team, der er seriøst om vækst. Men som aldrig glemmer at have det fedt undervejs. Vi coacher dig, vi udfordrer dig og vi fejrer dig. Dine opgaver:
- Opsøgende salg og bearbejdning af leads
- Gennemføre salgsmøder og præsentationer
- Lukke aftaler og onboarde kunder
- Arbejde struktureret
- Bidrage aktivt til teamets samlede salgsmål
Hvem er du?
- Du brænder for kommunikation og er ikke bange for at tage telefonen
- Du er resultatorienteret og trives med klare mål
- Du er lærings ivrig og tager feedback konstruktivt
- Du har et drive til at lære salg og er ikke bange for at give den gas
Vi tilbyder:
- Intensiv onboarding og løbende salgstræning
- Et stærkt fagligt og socialt miljø på vores kontor
- Karrieremuligheder i en hurtigt voksende organisation
- En kultur, der hylder resultater og personlig udvikling
Send din ansøgning til job@nextlevelsales.dk eller giv et kald til Mathias Weis på 53539605 for spørgsmål. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette. Så tøv ikke.
Indrykket:10/06/2026
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
Wingmen Security
Aalborg
Kunne du tænke dig at blive kundernes wingman - den, der skaber overblik og får mennesker, teknologi og forretning til at spille sammen?
De fleste tror, at cybersikkerhed handler om teknologi. Og det gør den også. Men spørger du os, er det sjældent teknologien, der afgør, om et samarbejde bliver en succes. Det gør relationerne: evnen til at forstå kundens forretning, skabe overblik, følge op og sikre, at alle arbejder mod det samme mål.
Derfor leder vi efter en Customer Lead til vores Managed Security Team, hvor du kommer til at sidde sammen med to andre Customer Leads.
Vi er på udkig efter en person, der kan bygge bro mellem kunder og specialister, og gøre kompleks cybersikkerhed nærværende, forståelig og værdifuld.
En rolle med relationer i centrumSom Customer Lead bliver du den faste kontaktperson for en række virksomheder. Du lærer deres forretning at kende, planlægger statusmøder, følger op på leverancer og sikrer, at de altid ved, hvor de står. Du bliver den, der holder overblikket, tager initiativ og bygger bro mellem kunderne og vores tekniske specialister.
Du skal ikke have alle svarene. Til gengæld skal du vide, hvordan de rigtige mennesker bringes i spil, og hvordan tekniske anbefalinger bliver omsat til løsninger, der giver mening for kunden. Det er netop dét, der gør dig til kundernes wingman.
Du skal ikke være den dygtigste tekniker, men kunne blive detVi forventer ikke, at du er ekspert i EDR, SIEM eller har styr på de nyeste trusselsaktører. Det har vi allerede nogle af branchens dygtigste specialister til at tage sig af.
Til gengæld forventer vi at du er nysgerrig på teknologi, har en grundlæggende forståelse for IT, netværk og systemer, og har lyst til at lære nok til at varetage tekniske opgaver på sigt på samme niveau som de andre på teamet.
Måske har du en helt anden baggrund?Du arbejder måske allerede med Customer Success, Service Delivery eller Technical Account Management. Eller måske har du været projektleder eller koordinator i en IT-virksomhed.
Du kan også sidde i en stilling, hvor du er den, alle går til, når noget skal koordineres, forklares eller følges helt til dørs.
Med andre ord er din titel mindre vigtig.
Det, vi håber, du har med i bagagenDerfor Wingmen Security
Vi er specialister i cybersikkerhed. Vi arbejder hver dag for at beskytte vores kunders forretning mod et trusselsbillede, der udvikler sig konstant.
Hos os har vi høje ambitioner og en uformel kultur. Vi hjælper hinanden, deler viden og tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.
Du får en central rolle med stor indflydelse på kundeoplevelsen, og et hold kolleger, der altid er klar til at sparre.
Vi forventer ikke, at du kan det hele fra dag ét. Til gengæld håber vi, at du har lyst til at udvikle dig sammen med os.
Har du fået blod på tanden?
Hvis du kan genkende dig selv i det, du har læst, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Ikke fordi du kan alt. Men fordi du kan samle det hele.
Send din motiverede ansøgning samt dit CV via vores website.
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning med det samme, dog senest den 9. august.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Timo Zäschke, Manager for Managed Security teamet på 3153 1987 eller timoz@wingmen.security
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
HK/Nordjylland
Aalborg
HK Handel Nordjylland søger en organiseringskonsulent, der kan skabe relationer, flytte mennesker og gøre en forskel.
Er du typen, der ser muligheder, hvor andre ser udfordringer? Trives du med at skabe nye relationer, engagere mennesker og bygge stærke fællesskaber? Og motiveres du af at sætte ambitiøse mål – og nå dem?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye organiseringskonsulent i HK Handel Nordjylland.
Hvem er vi
I HK Handel Nordjylland arbejder vi hver dag for, at medarbejdere i handelsbranchen har de bedste muligheder for et trygt, udviklende og meningsfuldt arbejdsliv. Vi tror på styrken i fællesskabet, og vi arbejder målrettet for at sikre gode løn- og arbejdsvilkår, stærke overenskomster og et aktivt medlemsdemokrati.
HK Handel er en del af HK Nordjylland sammen med HK Privat, HK Kommunal og HK Stat. Samlet repræsenterer HK Nordjylland omkring 16.000 betalende erhvervsaktive medlemmer og beskæftiger cirka 70 medarbejdere med hovedkontor i Aalborg.
I HK Handel Nordjylland organiserer vi knap 3.400 betalende erhvervsaktive medlemmer inden for detailhandel, e-handel, kontor, lager og engrosområdet. Medlemmerne arbejder på både små og store arbejdspladser i hele Nordjylland, og fælles for dem er ønsket om et stærkt fagligt fællesskab og en fagforening, der gør en reel forskel i hverdagen.
Du bliver en del af et engageret hold på ni medarbejdere bestående af faglige konsulenter, organiseringskonsulenter og administrative medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe værdi for medlemmerne og styrke HK Handels position på de nordjyske arbejdspladser.
Vi har en klar ambition: Vi vil være den mest nærværende, organiserende og indflydelsesrige fagforening for handelsbranchen i Nordjylland.
Handelsbranchen er i konstant udvikling. Derfor skal vi også hele tiden udvikle vores måde at skabe fællesskaber, organisere medlemmer og være til stede på arbejdspladserne.
Det er her, du kommer ind i billedet.
Et job med mening – og mennesker i centrum
Som organiseringskonsulent bliver du en af de vigtigste drivkræfter i den ambition.
Du skal være med til at skabe engagement blandt nuværende og kommende medlemmer, styrke det faglige fællesskab på arbejdspladserne og bidrage til, at flere virksomheder vælger samarbejde og overenskomst.
Det er ikke et skrivebordsjob.
Det er et job for dig, der vil ud blandt mennesker. På arbejdspladserne. I butikkerne. På lagrene. I virksomhederne. Der hvor arbejdslivet leves hver dag.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
• opsøge og organisere nye medlemmer gennem dialog, kampagner og faglige aktiviteter
• skabe stærke relationer til medarbejdere, tillidsrepræsentanter og virksomheder
• præsentere fordelene ved medlemskab af HK og værdien af overenskomster
• få valgt flere tillidsrepræsentanter og understøtte deres organiserende arbejde
• planlægge og gennemføre organiserende aktiviteter, medlemsmøder og events
• arbejde databaseret med at identificere potentialer og følge op på indsatser
• bidrage til tværgående kampagner og aktiviteter i HK Nordjylland
• sikre, at medlemmerne oplever størst mulig værdi af deres medlemskab
Hvem er du
Du er først og fremmest en person, der kan skabe kontakt.
Du er nysgerrig på mennesker, god til at lytte og trives med at tage initiativ. Du motiveres af at skabe resultater, men ved samtidig, at de bedste resultater skabes gennem stærke relationer.
Vi forestiller os, at du har erfaring med:
Organisering eller fagligt arbejde
Salg eller opsøgende rådgivning
Relationsskabelse og netværksarbejde
Projektstyring og opfølgning på mål og aktiviteter
Det vigtigste er ikke din titel.
Det vigtigste er dog, at du:
· er udadvendt og relationsskabende
· arbejder struktureret og kan følge en plan til dørs
· har gennemslagskraft og kan motivere andre
· kan arbejde med mål, data og opfølgning
· er idérig og ser muligheder frem for begrænsninger
· har lyst til at være med til at udvikle HK Handel i Nordjylland
Vi tilbyder
• Et meningsfuldt job, hvor du gør en konkret forskel hver dag
• Et stærkt fagligt fællesskab med engagerede kolleger
• En uformel kultur med humor, energi og korte beslutningsveje
• Faglig og personlig kompetenceudvikling
• Fleksibel arbejdstid med mulighed for selv at planlægge din arbejdsdag
• Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst, herunder arbejdsgiverbetalt pension og fritvalgsordning
Praktiske oplysninger
Stillingen er på fuld tid med arbejdssted på HK Nordjyllands hovedkontor i Aalborg. En stor del af arbejdet foregår dog ude på arbejdspladser i hele Nordjylland, og det er derfor en forudsætning, at du har gyldigt kørekort og mulighed for at anvende egen bil i arbejdet.
Ansættelse ønskes hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Ansøgningsfristen er den 10. august 2026 kl. 12.00.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 18. august 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Formand For HK Handel Nordjylland Jon Harild på telefon 2678 8783 eller fagchef Jesper Kløvborg Laustsen på telefon 5219 6826.
Er du klar til at gøre en forskel
Vi leder ikke bare efter en medarbejder.
Vi leder efter en engageret organiseringskonsulent, der vil være med til at udvikle fremtidens faglige fællesskab i handelsbranchen og sikre, at endnu flere oplever styrken ved at stå sammen.
Hvis det lyder som noget for dig, glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Søg stillingen via HK’ hjemmeside HK.DK/job.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Tiltrædelse 1. oktober 2026 eller snarest muligt
Brænder du for recovery-orienteret rehabilitering, og har du lyst til at arbejde med komplekse borgersituationer i et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi tager ansvar, udvikler praksis sammen og sætter borgerens håb og mål i centrum?
Så er du måske vores nye kollega på Studievej 7.
Om os
Studievej 7 er et midlertidigt botilbud efter servicelovens §107 i Aalborg Kommune. Vi er et specialiseret tilbud målrettet unge og voksne borgere med autismespektrumforstyrrelser og/eller ADHD – ofte kombineret med betydelig komorbiditet som f.eks. angst, OCD, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser selvskadende adfærd eller andre psykiske sårbarheder.
Mange af borgerne har omfattende støttebehov i perioder og behov for en specialiseret indsats, der skaber struktur, stabilitet og mulighed for udvikling.
Vi arbejder med afsæt i en recovery-orienteret rehabiliteringstilgang, hvor borgerens egne mål, håb og drømme er styrende for indsatsen. Vi arbejder sammen med borgeren om at skabe udvikling, mestring og mulighed for et liv med størst mulig selvbestemmelse.
Vores pædagogiske tilgang er struktureret og metodisk med særlig vægt på TEACCH, Low Arousal, relationsarbejde og neuropædagogik. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at udvikling sker gennem trygge relationer, tydelige rammer og et stærkt samarbejde mellem borgeren, netværk og professionelle.
Om stillingen
Vi søger en socialpædagog, som både fagligt og menneskeligt kan stå stærkt i en hverdag præget af komplekse problemstillinger, høj faglighed og behov for tydelig, nærværende og vedholdende støtte.
Hos os bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor refleksion, ansvar og samarbejde er centrale elementer. Vi tror på, at vi lykkes bedst, når vi bringer vores forskellige faglige perspektiver i spil og sammen undersøger, hvordan vi bedst understøtter borgernes udvikling.
Dine opgaver vil blandt andet være:
• Varetage kontaktpædagogfunktion for 2-3 borgere
• Skabe struktur, tryghed og forudsigelighed i borgernes hverdag
• Arbejde med pædagogisk deeskalering og miljøterapeutisk tænkning
• Understøtte borgernes mestring, trivsel og udvikling i samarbejde med det tværfaglige team
• Arbejde systematisk med dokumentation af mål, indsats og progression
• Bidrage aktivt til faglig refleksion, læring og metodeudvikling
• Indgå i tæt samarbejde med kolleger, ledelse, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
Vi forventer, at du:
• Er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra det specialiserede socialområde
• Har viden om eller interesse for ASF, ADHD, komorbiditet og udviklingsforstyrrelser
• Kan bevare ro, struktur og overblik i pressede eller komplekse situationer
• Arbejder professionelt med relationer og har blik for borgerens ressourcer og perspektiver
• Er tydelig, ansvarlig og kan arbejde selvstændigt inden for fælles faglige rammer
• Har gode skriftlige kompetencer og ser dokumentation som en vigtig del af den faglige indsats
• Er nysgerrig, udviklingsorienteret og har lyst til at bringe din faglighed aktivt i spil
• Har lyst til at indgå i en læringskultur, hvor vi sammen undersøger praksis, giver feedback og udvikler vores tilgang
Vi tilbyder:
• Et stærkt kollegialt og fagligt fællesskab med høj grad af tillid, åbenhed og samarbejde
• En arbejdsplads med fokus på recovery-orienteret rehabilitering og høj faglig kvalitet
• Supervision og løbende kompetenceudvikling
• En arbejdsplads i udvikling, hvor vi sammen arbejder for at skabe de bedst mulige rammer for borgerne og hinanden
På Studievej 7 arbejder vi med distribueret ledelse og selvledelse. Det betyder, at vi forventer og understøtter, at medarbejdere tager aktivt ansvar for kerneopgaven, bidrager med deres faglighed og er med til at udvikle praksis sammen med kolleger og ledelse.
Vi tror på, at stærke løsninger skabes gennem fælles ansvar, tydelige rammer og et arbejdsfællesskab, hvor alle bidrager.
Arbejdstid
Stillingen er på 37 timer ugentligt og følger en rulleplan med dag-, aften- og weekendvagter. Der er forholdsvis flere aften- end morgenvagter.
Der forventes weekendvagt hver fjerde uge.
Ansøgningsfrist: Søndag d. 23. august 2026 (uge 34)
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt onsdag d. 26. august 2026 (uge 35)
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende leder Thomas Horndal, tlf. 31997095 eller leder Thomas P. Sørensen på tlf. 25197056.
Arbejdsstedets adresse: Studievej 7, 9400 Nørresundby
Løn og ansættelsesvilkår
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt reference
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 23/08/2026
SIF Gruppen A/S, Aalborg
Aalborg
Arbejdssted: Aalborg Ansøgningsfrist: Snarest muligt Tiltrædelsesdato: Snarest muligt
Om jobbet
I vores serviceafdeling i Aalborg søger vi en tekniker, der vil være med til at styrke vores arbejde med brandsikring i Nordjylland. Du kommer til at arbejde med service og programmering af ABA-, AVA- og ABV-anlæg hos vores kunder.
Din rolle som ABA/AVA/ABV-tekniker
Som ABA/AVA/ABV-tekniker bliver du en vigtig del af vores nordjyske serviceafdeling med base i Aalborg. Du får en selvstændig hverdag, hvor du arbejder med service, programmering og fejlfinding på brandløsninger hos vores kunder i Nordjylland.
Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø med dygtige kollegaer, tæt sparring og mulighed for løbende at udvikle dine kompetencer inden for brandsikring.
Dine primære opgaver
• Service, eftersyn, test og fejlretning på ABA-, AVA- og ABV-anlæg
• Programmering, idriftsættelse og mindre tilpasninger
• Kundedialog og rådgivning om drift, hændelser og forbedringer
• Dokumentation af udført arbejde og opdatering af sagsnoter
• Samarbejde med service- og kontraktafdelingen om planlægning og opfølgning
• Bidrage med input til optimering af løsninger og processer
• Deltage i intern vidensdeling og faglige aktiviteter
• Løbende efteruddannelse
Hvem er du?
• Du er uddannet elektriker og har kørekort kategori B
• Du har erfaring indenfor brandsikring – herunder med ABA, AVA eller ABV
• Du er tryg ved PC, it-værktøjer og teknisk dokumentation
• Du trives med kundekontakt og sætter en ære i god service
• Du arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst
• Du er nysgerrig, lærenem og motiveres af at udvikle dine tekniske kompetencer
Hvad tilbyder vi?
• En selvstændig rolle i vores serviceafdeling i Aalborg
• En hverdag med faglige udfordringer, kundekontakt og stor frihed under ansvar
• Gode muligheder for efteruddannelse og specialisering inden for brandsikring
• Tæt sparring med erfarne kollegaer på tværs af SIF Gruppen
• En arbejdsplads med korte beslutningsveje, høj faglighed og en uformel tone
• Mulighed for at blive en del af udviklingen af SIF Gruppen i Nordjylland
Lyder det som noget for dig?
Send din motiverede ansøgning og dit CV til job@sif.dk, med emnet " ABA/AVA/ABV-tekniker til Nordjylland – att.: KEB".
Har du spørgsmål, så kontakt gerne vores servicechef i Nord, Kenneth Burkal + 45 3084 0826.
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi gør opmærksom på at alle indsendte ansøgninger håndteres i henhold til vores privatlivspolitik.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/08/2026
NORDIC SERVICE PARTNERS A/S
Aalborg
Velkommen til BURGER KING!
Vi ved, at medarbejdere der trives, skaber gode gæsteoplevelser. Vi leder efter dig, der tror på at et godt lederskab skaber god service. Som manager har du 100% ansvar for driften på dine skift. Du fordeler arbejdsopgaver, udvikler og motiverer dine medarbejdere.
Som manager hos Burger King har du ansvaret for:
Hvorfor skal du vælge os?
Ønsker du en karriere findes der mange muligheder hos os. Mange af vores restaurantchefer, franchisetagere og ansatte på hovedkontoret startede deres karriere på en af vores restauranter. Vi leder efter dig:
Kan du se dig selv i dette, ønsker vi dig hjerteligt velkommen til en sjov grillfest i en organiseret form!
Indrykket:03/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Forestil dig en arbejdsdag, hvor du hver dag er med til at skabe gode måltider for 60 glade børn. Hvor køkkenet dufter af god mad og hjemmebag, og hvor nysgerrige børn kigger forbi for at se, hvad der er på menuen. Hvis det lyder som en arbejdsdag for dig, så læs videre.
Børnehaven Vivaldi er en børnehave med 60 børn beliggende i Frejlev og er en del af Dagtilbud Nibe. Personalegruppen består af seks pædagoger, to medhjælpere, en studerende og en pædagogisk leder. Derudover har vi et lyst og funktionelt køkken. Nu mangler vi kun dig til at fuldende holdet.
Hos os er maden og måltiderne en vigtig del af børnenes hverdag. Her hænger mad og pædagogik sammen. Vi tror på, at små hænder lærer bedst ved at være med i hverdagens fællesskaber også omkring måltiderne. Derfor skal du have lyst til at inddrage børnene i små opgaver i køkkenet og tilberedningen af maden. På den måde er du med til at vække deres nysgerrighed på mad, give dem lyst til at smage nyt og blive mere madmodige.
Stillingen er på 29 timer om ugen og med opstart den 1. september 2026.
Din rolle og jobbet
Som husassistent har du stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag. Du trives med at arbejde selvstændigt og tager ansvar for, at køkkenet fungerer godt, samtidig med at du er en del af fællesskabet i børnehaven. Frokostmåltidet får vi leveret fra Fru Hansens Kælder, som du færdigtilbereder og anretter. Formiddags- og eftermiddagsmaden står du selv for, og vi vil rigtig gerne have at du bager en omgang boller. Der er nemlig ikke meget, der slår duften af hjemmebag, og vores 60 børn er helt enige.
Dine vigtigste opgaver er:
Hos os kan vi tilbyde
Du behøver ikke være uddannet husassistent. Måske har du erfaring fra et køkken, måske har du bare lyst til at arbejde med mad og børn. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i rollen, trives med at arbejde selvstændigt og har lyst til at være en del af vores hverdag.
Hvis du samtidig kan lide tanken om, at børnene glæder sig til dine nybagte boller, spørger nysgerrigt ind til dagens grøntsager og møder dig med et smil i køkkenet, så tror vi, at du vil føle dig hjemme hos os – og vi hører meget gerne fra dig.
Så send os en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du har lyst til at blive vores nye husassistent, og hvordan du tænker, at børn kan være med dig i køkkenet.
Arbejdsstedets adresse Børnehaven Vivaldi, Vivaldisvej 95 9200 Aalborg.
Fast stilling på 29 timer om ugen og med start den 1 september 2026.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Ansøgningsfrist: onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at holde samtaler: torsdag den 13. august 2026
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Pernille Dall Lauridsen på pernille.lauridsen@aalborg.dk eller sende en sms på nummer 2081 2391, så kan vi aftale et tidspunkt hvor jeg ringer dig op.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
Gæstgivergaarden Gandrup A/S
Aalborg
Drømmer du om at skabe uforglemmelige madoplevelser til bryllupper, konfirmationer, firmafester og andre festlige begivenheder?
Så er det måske dig, vi søger som selskabskok til Gæstgivergaarden i Gandrup.
Gæstgivergaarden driver foruden restaurationen i Gandrup også Restaurant Raalingen i Hou hvor vi løbende afvikler selskaber og arrangementer - derfor er kørekort også et krav til stillingen.
Vi søger en passioneret og fagligt stærk kok, der brænder for selskabsgastronomi og elsker at levere høj kvalitet. Du bliver en vigtig del af køkkenteamet og får ansvar for planlægning, opbakning, tilberedning og anretning af menuer til vores selskaber.
Dine arbejdsopgaver
Tilberedning og anretning af selskabsmenuer
Deltagelse i menuplanlægning og udvikling af nye retter
Sikring af høj kvalitet og ensartethed i alle serveringer
Overholdelse af egenkontrol og hygiejneregler
Samarbejde med tjenere, køkkenassistener, kokke og øvrigt personale ved afvikling af arrangementer
Vi forventer, at du:
Er faglært kok (eller har solid erfaring med selskabsafvikling)
Taler og forstår dansk
Har erfaring med større arrangementer
Er struktureret og bevarer overblikket i travle perioder
Har sans for detaljen og æstetik i anretninger
Bidrager positivt til arbejdsmiljøet
Har kørekort
Vi tilbyder:
Fri hver 3. weekend, samt hverdagsvagter med opbakning der primært ligger i tidsrummet 09.00-16.00. (Enkelte aftenarrangementer forekommer)
En spændende og alsidig hverdag i et professionelt køkken
Et stærkt og engageret team
Gode arbejdsforhold og ordnede rammer
Pensions- og sundhedsordning
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til michael@98255050.dk hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/07/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
Brænder du for arbejdet med mennesker med komplekse psykiatriske og kognitive problemstillinger?
Hos os får du mulighed for at bringe din ergoterapeutiske faglighed i spil i en hverdag med høj kompleksitet, stærkt tværfagligt samarbejde og en fælles ambition om at gøre en forskel for nogle af de mest sårbare borgere.
På Tornhøjhaven er vi et Gerontopsykiatrisk plejehjem, hvor mennesker med demenssygdomme, psykiatriske lidelser og komplekse livshistorier bor. Vores hverdag er præget af høj faglighed, tværfagligt samarbejde og en stærk forståelse for, at relationer er lige så vigtige som metoder.
Vi arbejder med komplekse problemstillinger, hvor der sjældent findes standardløsninger. Derfor vægter vi faglig refleksion, nysgerrighed og samarbejde højt – og vi ser det som en fælles opgave at udvikle vores praksis.
Hos os bliver du en del af et arbejdsmiljø, hvor:
Vi tilbyder
Vi søger en ergoterapeut, der:
Som ergoterapeut får du en vigtig rolle i at understøtte beboernes trivsel, deltagelse og oplevelse af mening i hverdagen. Du bidrager med perspektiver på aktivitetsudførelse, sansemæssige behov, struktur og individuelle tilgange, der kan styrke beboernes livskvalitet.
Stillingen er samtidig forankret i den daglige praksis, hvor du deltager i pleje og omsorg. Vi ser den nære kontakt med beboerne som en forudsætning for at forstå deres behov og bringe din faglighed i spil.
Vi søger dig, der:
Du er velkommen til at kontakte Assisterende leder Louise Møller Karlsen på 99825702 eller Jeanette Raas på 99825701
I din ansøgning beder vi dig beskrive et konkret eksempel på, hvordan du som ergoterapeut tænker, at din faglighed kan bidrage til arbejdet med vores beboergruppe.
Vi er ikke på udkig efter et "rigtigt svar" – vi er nysgerrige på dine refleksioner, din faglige tilgang og din forståelse af ergoterapiens muligheder i et gerontopsykiatrisk miljø.
Ansøgningsfrist er den 20. august 2026. Samtaler forventes afholdt den 25. august 2026.
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
Www.aalborg.dk
Aalborg
🔍 Familiegruppe MidtVest søger 2 engagerede børne- og ungerådgivere til vores børneteams.
Er du optaget af børns trivsel og udvikling? Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor relationer, kvalitet og udvikling er i fokus? Så er det måske dig, vi søger.
Vi har to ledige stillinger på 37 timer om ugen i to af vores tre børneteams med opstart 1/10 2026. Her får du mulighed for at arbejde med børn i alderen 0-12 år og deres familier i en afdeling, hvor faglighed, samarbejde og engagement går hånd i hånd.
💡 Hvem er vi?
Som ny kollega i Familiegruppe MidtVest bliver du en del af en ny og udviklingsorienteret afdeling.
Hos os er der fokus på faglig udvikling i fællesskab, relationelt arbejde og et godt arbejdsmiljø. Som ny medarbejder bliver du altid taget imod af imødekommende kollegaer, og vi har selvfølgelig en mentorordning.
Er du nysgerrig – så har vi en spændende stilling til dig som er socialrådgiver/socialformidler.
🤝 Hvad får du hos os?
🧠 Hvad forventer vi af dig?
🌱 Hvorfor Aalborg Kommune?
Med overskriften ”Et bæredygtigt børne- og familiearbejde” er der tale om en social forpligtigende prioritering af trivslen, ressourcerne og hverdagslivet for børn og unge i udsatte positioner i Aalborg Kommune.
Aalborg Kommune er optaget af at sikre kvalitet på myndighedsområdet gennem en ambitiøs og visionær tilgang ift. børn, unge og familier med særlige behov. Vi arbejder i myndighedsområdet efter en strategi, hvor tidlig indsats i sagerne, tværfaglighed, tilgængelighed og mere dialog med familier, netværk, samarbejdspartnere og civilsamfundet er nøgleord i forandringsprocessen. Det er en forventning, at der arbejdes tæt sammen med barnet/den unge og familien, samt i tæt samspil med de vigtige samarbejdspartnere og netværk, som er i den unges hverdag.
Familiegruppe MidtVest er en af i alt 3 familiegrupper, hvis hovedformål er at yde støtte til de børn, unge og familier. Den 1. januar 2024 trådte barnets Lov i kraft som bl.a. bevirker, at man som rådgiver skal arbejde endnu mere inddragende med barnet, den unge og familien.
Opgaverne i stillingerne er mangeartede, men med hovedvægt på råd- og vejledning, relationelt arbejde med familierne, screening, afdækning, børnefaglige undersøgelser, støttende indsatser.
Vi anvender DUBU som IT- fagsystem og dermed også ICS som socialfaglig metode.
Familiegruppe MidtVest består af socialrådgivere, pædagoger, administrativt personale, afdelingsledere og en familiegruppechef.
📍 Praktisk info
Har du spørgsmål? Kontakt afdelingsleder Rikke Jensen på telefon 2520 3962
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
IT Center Nord
Aalborg
Vil du arbejde med udvikling af hjemmesider, systemintegrationer og digitale løsninger, der bruges af tusindvis af elever og medarbejdere på uddannelsesinstitutioner i hele landet?
Vi søger en ny kollega til udviklingsafdelingen hos IT Center Nord i Aalborg.
Hos os bliver du en del af et mindre udviklingsteam, hvor vi arbejder med alt fra hjemmesider og intranet til backend-systemer, API'er og integrationer mellem en lang række platforme.
Om jobbet
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
Udvikling af backend-løsninger i C#/.NET
Udvikling af integrationer mellem interne og eksterne systemer
Design og implementering af API'er og webservices
Udvikling og vedligeholdelse af hjemmesider i Umbraco
Frontend-udvikling i HTML, CSS og JavaScript
Databehandling og udvikling mod Microsoft SQL Server
Afklaring af behov og tekniske løsningsmuligheder
Dialog med kunder og samarbejdspartnere
Teknologier og platforme
C# og .NET
Microsoft SQL Server
REST API'er og webservices
Umbraco CMS
HTML, CSS og JavaScript
Git
IIS og Windows Server
Hvem er du?
Erfaring med eller interesse for både backend- og frontendudvikling
Arbejder struktureret og tager ansvar
Kan omsætte behov til tekniske løsninger
Er nysgerrig og lærevillig
Trives med mange forskellige opgaver
Vi tilbyder
Varierede arbejdsopgaver og stor indflydelse
Mulighed for at arbejde med både frontend, backend og integrationer
Ansvar for egne projekter
Gode muligheder for faglig udvikling
Engagerede kolleger og sparring i hverdagen
Ansættelse
Der er tale om en fast stilling på 37 timer pr. uge.
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes på baggrund af kvalifikationer og i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og HK (Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten).
I forbindelse med ansættelse skal privat straffeattest som kan hentes fra borger.dk vises på anmodning og du skal forvente at gennemgå en personlighedstest som en del af ansættelsesforløbet
Dit arbejdssted bliver på vores kontor i Aalborg, Nytorv 27. 4. sal, 9000 Aalborg.
Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag den 14. august 2026.
For de kandidater, der går videre i ansættelsesforløbet, afholdes 2. samtalerunde, inkl. personprofil, forventeligt fredag den 21. august 2026.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder René Krogh Nielsen på telefon 25 26 64 66 eller mail rkni@itcn.dk. På grund af ferie, kan henvendelser primært besvares i uge 32.
Ansøgning
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning og dit CV via vores rekrutteringssystem ved at klikke på knappen herunder.
Ansøgningsfrist: søndag den 9. august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
Next Level Sales er ikke et almindeligt salgsmiljø. Vi er et vækstmiljø for sælgere og mødebookere, der vil mere. Mere ud af sig selv, mere ud af hverdagen og mere ud af karrieren. Vi bygger en kultur, hvor det er fedt at sælge og hvor resultater bliver fejret højt. Vi har kontor i hjertet af Aalborg, en skarp metodologi og et hold af mennesker, der møder ind med ambitioner og forlader kontoret som en bedre version af sig selv. Rollen: Som sælger ved Next Level Sales er du i frontlinjen. Du møder beslutningstagere, identificerer behov og lukker handler. Og du gør det med den metodik, vi har udviklet og finpudset til perfektion. Du bliver en del af et team, der er seriøst om vækst. Men som aldrig glemmer at have det fedt undervejs. Vi coacher dig, vi udfordrer dig og vi fejrer dig. Dine opgaver:
- Opsøgende salg og bearbejdning af leads
- Gennemføre salgsmøder og præsentationer
- Lukke aftaler og onboarde kunder
- Arbejde struktureret
- Bidrage aktivt til teamets samlede salgsmål
Hvem er du?
- Du brænder for kommunikation og er ikke bange for at tage telefonen
- Du er resultatorienteret og trives med klare mål
- Du er lærings ivrig og tager feedback konstruktivt
- Du har et drive til at lære salg og er ikke bange for at give den gas
Vi tilbyder:
- Intensiv onboarding og løbende salgstræning
- Et stærkt fagligt og socialt miljø på vores kontor
- Karrieremuligheder i en hurtigt voksende organisation
- En kultur, der hylder resultater og personlig udvikling
Send din ansøgning til job@nextlevelsales.dk eller giv et kald til Mathias Weis på 53539605 for spørgsmål. Vi holder løbende samtaler og ansætter, når vi finder den rette. Så tøv ikke.
Tilbage til søgeresultaterFrederikskaj 2450
Indrykket: 10 June 2026
Ansøgningsfrist: 5 August 2026
Mathias Weis
535396051
Andre stillinger, du måske finder interessante