WorkWithUs
close-button

Roskilde Kirkegårde

Roskilde Domsogn søger en faglig dygtig administrativ medarbejder med flair for tal og kundebetjening!

Roskilde

Vi forventer:

  • At du er en uddannet indenfor offentlig administration

  • At have kirkegårdserfaring og være rutineret bruger af MS Office og

  • EG Brandsoft er et stort plus

  • At du har flair for både tal, mundtlig og skriftlig kommunikation

  • At du er fagligt dygtig og omhyggelig

  • At du kan servicere mennesker i sorg

  • At du deltager aktivt i samarbejdet med dine kollegaer – såvel fagligt som socialt

  • At du taler og forstår dansk

Roskilde Domsogn består af 2 kirker, et kirkegårdskapel og 3 kirkegårde. Hertil kommer opgaver for eksterne kirkegårde. Dit ansættelsessted vil være på Roskilde Kirkegårde, men du skal forvente arbejdsopgaver, som både omfatter administration af kirkegårde, receptionsarbejde på kirkegårdene, fakturering af gravstedsejere, beregning af kirkegårdstakster, booking af bisættelser og begravelser.

Ansættelsessted og primært arbejdssted er Østre Kirkegård, Kong Magnus Vej 13, 4000 Roskilde.

Administrationen består udover dig af 3 bogholdere, 1 administrativ medarbejder, 1 administrativt orienteret kirkegårdsassistent og kirkegårdslederen.

Vi kan tilbyde:

En fuldtidsstilling med faglige udfordringer,

En spændende arbejdsplads i fortsat udvikling og med gode muligheder for medbestemmelse.

Flekstid, gode arbejdsmiljøforhold, gode lokalaftaler og dygtige kollegaer.

Ansættelse sker ved Roskilde Kirkegårde, Kong Magnusvej 13, 4000 Roskilde

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen HK Stat. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen udgør i 2026 løngruppe 2 sats 1 kr. 27.859,36 og sats 2 kr. 29.753,34 samt tillæg efter ”ny løn”. Derudover en 16% fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat. Der vil være 3 måneders prøvetid. Ansøgningen sendes til 4965fortrolig@sogn.dk snarest og senest d. 7. december 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 11. december. Kirkegården vil efter en konkret vurdering indhente referencer og straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til kirkegårdsassistent Hanne Bek på telefonnummer 51 15 67 48 eller mail: hb@roskilde-kirkegaarde.dk.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
159
Få flere jobtilbud
Array

Region Sjælland

Senior Researcher combined with a professorship in Philosophy

Roskilde

A position as senior researcher at Psychiatry EAST at Region Zealand Mental Health Service is open for appointment from 1st March 2026. It is a 90% position combined with a 10% professorship at the Faculty of Humanities, Department of Communication, University of Copenhagen.

With this new position the Department of Psychiatry EAST at Region Zealand Mental Health Service wishes to strengthen the leadership in cross-disciplinary research and teaching in collaboration with the University of Copenhagen. We are now expanding our research capacity within psychopathology, including the theoretical basis of psychiatry.

It is a requirement that the applicant is accepted for appointment of both the professorship and the position as senior researcher.

ABOUT THE DEPARTMENT

The Department of Psychiatry East in Roskilde is led by a chief psychiatrist and a chief nurse. The general adult psychiatric department is the publicly funded tertiary mental health service for the citizens in the Eastern part of Region Zealand, i.e. the urban areas of Roskilde and Køge. The department has five in-patient units with a total of 69 beds, and an emergency unit with 12 beds, and several outpatient clinics, community mental health services, outreach services, and specialized treatment units. It has comprehensive pre- and post-graduate teaching obligations concerning medical students, doctors, and other health professionals. The staff also has teaching and research obligations at the University of Copenhagen. The department is organized with a team management for each ward and outpatient department, comprising a lead nurse and a consultant. Importantly, Psychiatry East in Roskilde encompasses the regional Knowledge and Research Centre for Early Psychosis and the regional Clinic for Early Detection of Psychosis [Tidlig opsporing af Psykose – TOP] which is a self-referring unit for people 15-65 years old and information center for their next-of-kin and larger network.

Qualifications:

For the position as senior researcher at Psychiatry East:

Applicants must have a Phd-degree, and solid research experience in psychopathology and the theoretical foundations of psychiatry at an internationally recognized level. Furthermore, the candidate must have extensive experience in collaboration with clinicians and clinical researchers as well as teaching and training of clinicians. The research plan must include research in psychopathology and psychiatry.

Conditions:

To be considered, the applicant must send an application to both the hospital (the senior researcher position) and to the Faculty (the professorship) cf. the simultaneously advertised position of the professorship in philosophy (see below). Appointment is conditioned by the fact that the applicant obtains both positions. This also applies to the applicants who are already employed at Psychiatry East.

Salary and conditions of employment as senior researcher are as agreed between the Danish Regions and the Danish Association of Medical Specialists and between the Capital Region/Region Zealand and University of Copenhagen.

As senior researcher at least 50 % of the working time will be allocated to research, while 25 % might be allocated to pre-graduate and post-graduate teaching and supervision as detailed in agreement with the Head of Psychiatry East.

Application procedure:

The application must include the following:

  • Curriculum Vitae and a complete list of publications
  • A description of how the applicant is qualified for the post as senior researcher.

The closing date for applications is 2. December 2025.

For further information please contact tel. Chief Psychiatrists Nicolas Rescalvo Hansen + 45 93568534 or email: nicolh@regionsjaelland.dk or Professor Julie Nordgaard +45 21775123 or juef@regionsjaelland.dk

The advertisement for the professorship is available from the Faculty of Humanities, University of Copenhagen - LINK

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Jura Danmark ApS

Er du en erfaren jurist inden for familie- og arveret?

Roskilde

Er du klar til en spændende karriereudfordring?

Vi søger dygtige og ambitiøse jurister med erfaring inden for familie- og arveret, der ønsker en fleksibel hverdag.

Hvem er du?

• Du er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur.

• Du har erfaring med familie- og arveret og kan rådgive kunder på et højt fagligt niveau.

• Du kommunikerer juridiske emner klart og forståeligt og skaber tryghed for klienterne.

• Du arbejder selvstændigt, er ambitiøs og trives med ansvar.

• Du ønsker frihed i dit arbejdsliv og kan være med til at styre din egen tid.

Vi tilbyder:

Fleksibelt arbejdsmiljø – Vi har ikke noget fast kontor så du kan arbejde hjemmefra.

Frihed under ansvar – du er med til at fastlægge din arbejdskalender.

Selvstændigt ansvar for egne sager og kundekontakt.

Faglig og personlig udvikling – løbende videreuddannelse og mulighed for sparring med erfarne kollegaer.

Som jurist hos Jura danmark har du mulighed for en fast lønpakke med mulighed for indtjening uden loft, hvor din indsats og dine resultater direkte afspejles i din økonomiske gevinst. 

Dine opgaver:

Møder med kunder og juridisk rådgivning.

Sagsbehandling og udarbejdelse af testamenter, fremtidsfuldmagter m.m.

Afholdelse af foredrag om arv, testamente og fremtidsfuldmagter.

Besvarelse af kundehenvendelser og vejledning af klienter.

Tiltrædelse hurtigst muligt

Vi behandler ansøgninger løbende, så send dit CV og ansøgning til kontakt@juradanmark.dk. Alle henvendelser behandles fortroligt. - Har du spørgsmål til stillingen skal disse også ske via mail.

Indrykket:09/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Bygningsmaler i Roskilde – overskudsdeling, bonus og masser af arbejde

Roskilde

Er du Bygningsmaler og vil du have en arbejdsplads med overskudsdeling, bonusordninger og et stærkt socialt fællesskab? Her i Roskilde vokser vi, og vi har masser af arbejde til dig – både i teams og alene på både bolig- og erhvervsprojekter.

Om virksomheden

Vi er en stor virksomhed med styr på tingene og plads til gode kolleger. Her er et godt sammenhold, og man mærker hurtigt, at vi hjælper hinanden og har det sjovt på jobbet. Væksten betyder, at der er plads til at tage ansvar og udvikle sig.

Om dig

Du har svendebrev som Bygningsmaler, er mødestabil og en ordentlig kollega, der kan arbejde selvstændigt og i teams. Du kender til spjæld og service – det er et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan tage fat og levere kvalitet hver dag.

Dine opgaver

Du møder ind og går i gang med det, der skal males – både på bolig- og erhvervsbyggeri. Du får firmabil fra dag ét, så du kan komme rundt i Roskilde og omegn uden bøvl.

  • Maling og spartling af vægge og lofter

  • Klargøring og afdækning af byggepladser

  • Spjæld og service (nice to have)

  • Samarbejde med andre håndværkere på pladsen

  • Sikre at arbejdet lever op til kvalitetsstandarder

Arbejdssted

Roskilde

Om PowerMatch

Vi laver en skarp profil af dig, så du slipper for at søge job selv. Vi matcher dig kun med ordentlige virksomheder, som vi har tjekket grundigt. Vi har 5 stjerner på Trustpilot – og det er fra folk som dig, der vil have styr på tingene uden bøvl. Du starter med henblik på fastansættelse – og hvis virksomheden ikke er noget for dig, finder vi bare et andet sted til dig.

Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Det er lige til at gå til – uden fiksfakseri.

Indrykket:08/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Murer til renovering og reparationer i København – god løn og bonus

Roskilde

Er du murer og klar til masser af arbejde i København? Vi tilbyder en arbejdsplads med overskudsdeling, bonusordninger og et stærkt socialt fællesskab. Her får du gode kolleger, ordentlige vilkår og plads til at vokse med en virksomhed i vækst.

Om virksomheden

Du kommer til at arbejde i en stor virksomhed med styr på tingene og fokus på både fællesskab og kvalitet. Her er plads til, at du kan gøre en forskel – og så er der altid plads til en god snak i frokostpausen. Vi kører med klare rammer, men frihed under ansvar.

Om dig

Du har svendebrev som murer og møder op hver dag uden at tøve. Du er en god kollega, der tager ansvar for dit arbejde og tager fat, hvor der er brug for det. Måske har du erfaring med renovering, reparationer og service – men vigtigst er, at du er klar til at arbejde både alene og i teams.

Dine opgaver

En typisk dag starter med at du møder ind i København og får overblik over dagens opgaver. Du kan regne med firmabil og det nødvendige værktøj fra dag 1.

  • Renovering af boliger og erhverv

  • Reparationer efter behov

  • Spjæld og serviceopgaver

  • Arbejder både selvstændigt og i teams

  • Bidrage til et godt arbejdsmiljø og sikre kvalitet

Arbejdssted

København

Om PowerMatch

Vi laver en skarp profil af dig, så du slipper for at lede selv. Vi matcher dig kun med ordentlige firmaer, som vi har tjekket grundigt. Vi har 5 stjerner på Trustpilot – det er folk som dig, der har givet dem. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.

Indrykket:08/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Klinisk sygeplejespecialist til retspsykiatrisk afsnit B1

Roskilde


Her får din faglighed mulighed for at gøre en forskel Vi tror på, at professionel og nærværende psykiatrisk sygepleje kan være med til at ændre et liv. På retspsykiatrisk afsnit B1 får du muligheden for at bruge din specialistviden dér, hvor den kan gøre størst gavn – i mødet med mennesker, der har brug for både faglig styrke, tålmodighed og ægte engagement.



Om afsnit B1 - et specialiseret afsnit i god udvikling B1 er et lukket retspsykiatrisk afsnit på Psykiatrisk Center Sct. Hans med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb. Vi møder mennesker i komplekse livssituationer, hvor psykisk sygdom, retslige rammer og sociale udfordringer ofte er tæt forbundne. Vores patienter har dom til behandling og er primært diagnosticeret inden for skizofrenispektret.

Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på stabile relationer, tydelig struktur og inddragelse af patienten. I praksis anvender vi bl.a. kognitiv miljøterapi, psykoedukation, misbrugsbehandling og systematisk risikovurdering (BVC, START, HCR-20). Den terapeutiske relation er vores vigtigste redskab – derfor prioriterer vi tid til nærvær, faglig refleksion og sparring.

Afsnittet er i god faglig udvikling med en blanding af nye, motiverede medarbejdere og en erfaren stamme. Som klinisk sygeplejespecialist kommer du til at arbejde tæt sammen med oversygeplejersken og den assisterende afsnitsleder om at kvalificere og videreudvikle den faglige retning på B1.



Vi leder efter dig, der ...
  • er en erfaren psykiatrisk sygeplejerske med lyst til at dele og løfte fagligheden.
  • har en kandidat- eller masteruddannelse – eller er i gang. Har du specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje, forventer vi, at du er indstillet på at tage en masteruddannelse.
  • kan arbejde systematisk uden at miste blikket for relationen.
  • trives med at undervise, følge op og holde fast i fælles faglige aftaler.
  • møder både patienter og kolleger med respekt, nysgerrighed og tålmodighed.
  • kan se idéen i at være en synlig, tilgængelig faglig sparringspartner for medarbejderne i hverdagen.


Din rolle som klinisk sygeplejespecialist I rollen som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i at fastholde og udvikle sygeplejens kvalitet på B1. Du får en funktion, hvor du både er tæt på patientforløbene og samtidig arbejder på tværs af personalegruppen – med blik for læring, kvalitet og ensartet praksis.

Du skal bl.a.:

  • sætte retning for sygeplejens faglige udvikling i samarbejde med ledelsen.
  • understøtte kollegers kompetencer gennem vejledning, feedback og følgeskab i praksis.
  • koble teori og praksis i konkrete patientforløb.
  • planlægge og facilitere refleksion, temadage og faglige udviklingsinitiativer.
  • bidrage til kvalitetsudvikling og følge op på data og resultater.
  • deltage aktivt i relevante netværk og ERFA-fora på tværs af centret.

Du får en central funktion og bliver den, kolleger kan sparre med, når klinikken bliver kompleks.



Vi tilbyder
  • Et velfungerende og tværfagligt miljø, hvor faglig sparring er en del af hverdagen.
  • Tæt samarbejde med ledelsen om udvikling af afsnittets faglige profil.
  • Mulighed for selv at præge de faglige indsatser – ikke kun udføre dem.
  • Mulighed for supervision og adgang til relevante kurser.
  • En arbejdsplads i prisbelønnet byggeri tæt på naturen ved Roskilde Fjord.


Det praktiske
  • Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend.
  • Tiltrædelse: Efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område og aftale for kliniske sygeplejespecialiser med kandidatgrad eller mastergrad. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.



Sådan søger du Send en motiveret ansøgning og dit CV via linket på siden.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025.

Samtaler: Afholdes løbende.



Vil du vide mere? Kontakt oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på 38642336, hvis du vil høre mere om stillingen eller om den faglige udvikling på B1.



Om Region Hovedstadens Psykiatri Vi ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.

Læs mere på Job i Psykiatrien.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Assisterende afsnitsleder til retspsykiatrisk afsnit B1, Sct. Hans

Roskilde


En afdeling i udvikling – vi har brug for dit overblik, din faglighed og dit input.
Motiveres du af at være med til at sætte retning, skabe stabilitet i driften og udvikle et stærkt team – tæt på patienterne? Så læs videre.

Vi er et afsnit i god udvikling – og som assisterende afsnitsleder får du en central rolle tæt på driften og medarbejderne, med ansvar for at fastholde og videreudvikle vores faglige profil.

På B1 arbejder vi med længerevarende patientforløb, hvor relationer, tillid, tydelig struktur og tværfagligt samarbejde gør en reel forskel for patienternes vej videre i livet.



Hvem er du? Du trives i krydsfeltet mellem mennesker, drift og udvikling. Du er tydelig, ordentlig og relationelt stærk – og du evner at skabe stabilitet og retning i en kompleks hverdag. Du agerer (og ses som) et fagligt fyrtårn og en naturlig sparringspartner i hverdagen – tæt på medarbejderne og med blik for helheden.

Du har en sundhedsfaglig uddannelse og solid psykiatrisk erfaring – meget gerne med kendskab til retspsykiatri eller andre områder inden for den akutte psykiatri. Det vigtigste er dog, at du fagligt kan stå på mål for beslutningerne og har lyst til at tage del i ledelsesopgaven.



Om B1 - et specialiseret afsnit i god udvikling B1 er et lukket retspsykiatrisk afsnit med 16 sengepladser og længerevarende patientforløb. Vi hjælper mennesker med at finde vejen ud af kriminalitet gennem sundhedsfaglig støtte, stærke relationer og respektfuldt samarbejde.

Vi arbejder recovery-orienteret med stabile relationer, tydelig struktur og inddragelse i egen behandling. I praksis anvender vi bl.a. kognitiv miljøterapi, psykoedukation, misbrugsbehandling og systematisk risikovurdering. Den terapeutiske relation er vores vigtigste redskab – derfor prioriterer vi tid til nærvær, refleksion og sparring.

På B1 har vi en kombination af nye, motiverede kolleger og en solid gruppe erfarne medarbejdere. Det giver et stærkt afsæt for at arbejde videre med kultur, struktur og faglig retning – og her får du en vigtig rolle.

Vi er kendetegnet ved høj normering, lavt fravær og et trygt arbejdsfællesskab. Vores seneste trivselsmåling viser høj arbejdsglæde og stærkt sammenhold – noget, der mærkes i hverdagen og smitter af på både patienter og personale. Det vil vi gerne fastholde og videreudvikle sammen med dig.



Din rolle - tæt på drift, mennesker og udvikling Som assisterende afsnitsleder bliver du en central del af ledelsesteamet. Sammen med oversygeplejersken har du ansvar for at få hverdagen til at fungere – og for at læring, kvalitet og udvikling kan trives.

Dine hovedopgaver omfatter bl.a.:

  • Daglig drift og koordinering: Planlægge og fordele opgaver, sikre kompetencedækning og stabil drift – også når der opstår noget uventet.
  • Onboarding og læringsmiljø: Rekruttering i samarbejde med oversygeplejersken og relevante fagkolleger, introduktion af nye medarbejdere og opfølgning på introduktions- og oplæringsforløb samt medvirken til at skabe gode rammer for studerende og uddannelsessøgende.
  • Tværfagligt samarbejde og faglig sammenhæng: Understøtte den daglige planlægning omkring patienterne og sikre faglig kvalitet og sammenhæng i patientforløb og -planer – bl.a. gennem deltagelse i de kvartalsvise behandlingsplansmøder for hele afsnittet.
  • Kvalitet og forbedringer: Deltage i forbedringsarbejde og anvende data og metoder til at styrke kvalitet, arbejdsgange og læring.
  • Ledelsesmæssig stedfortrædelse: Varetage oversygeplejerskens funktioner ved fravær.

Du indgår i hverdagen i et tæt samarbejde med sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, plejere og ergoterapeuter – samt psykolog, socialrådgiver og overlæge.

Sikkerhed og tryghed er en integreret del af vores kultur, og vi bruger bl.a. BVC, START og HCR-20 i daglig praksis – og vi arbejder aldrig alene.



Vi ser gerne, at du:
  • Kan planlægge, prioritere og uddelegere med blik for både kompetencer og opgaven.
  • Kommunikerer klart og anerkendende – også når presset stiger.
  • Er nysgerrig på forbedringsarbejde og arbejder systematisk med opfølgning.
  • Har lyst til at opbygge læringsmiljøer og give sparring/feedback i praksis.
  • Tager ansvar for fællesskabet – og siger “vi” mere end “jeg”.


Vi tilbyder:
  • Høj normering og et stærkt tværfagligt fællesskab – med plads til både faglighed og humor.
  • Struktureret introduktion, mentor og løbende sparring/supervision.
  • Et udviklingsorienteret miljø med fokus på refleksion og kvalitet.
  • Mulighed for kompetenceudvikling bl.a. sammen med de øvrige assisterende afsnitsledere.
  • En arbejdsplads i prisbelønnet byggeri – midt i naturen ved Roskilde Fjord.


Det praktiske
  • Stillingen er som udgangspunkt i dagvagt med weekendvagt hver fjerde weekend
  • Tiltrædelse: Efter aftale
Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.



Sådan søger du Send en motiveret ansøgning og CV via linket på siden.

Ansøgningsfrist: 24. november 2025.

Samtaler: Afholdes løbende.



Vil du vide mere? Kontakt oversygeplejerske Martin Corlin Christensen på 38642336, hvis du vil høre mere om stillingen, hverdagen og ledelsesopgaven på B1.



Om Region Hovedstadens Psykiatri Vi ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø, hvor medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives. Vi tilbyder røgfri arbejdspladser, vedligeholdelsestræning og attraktive karriereveje.

Læs mere på Job i Psykiatrien.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Klinisk overlæge til Klinik for Psykoterapi, Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Roskilde

Vi søger en klinisk overlæge med interesse for psykoterapi.

Klinik for Psykoterapi
Klinik for Psykoterapi ligger i Roskilde. Klinikken tilbyder psykoterapeutisk behandling af børn og unge under 18 år og deres familier. Herud over varetager klinikken specialiserede psykoterapeutiske opgaver og understøtter det psykoterapeutiske arbejde generelt i regionens børne- og ungdomspsykiatri.
Klinikken har regionsfunktion i forhold til børn og unge, som er diagnosticeret med funktionel lidelse.

Læs mere om klinikken på www.regionsjaelland.dk

Arbejdsopgaver

  • Psykoterapeutisk behandling af børn og unge og deres familier
  • Supervision af terapi, fortrinsvist læger og psykologer fra de andre afsnit
  • Undervisning i terapi og beslægtede områder, fortrinsvist for læger og psykologer fra de andre afsnit
  • Kvalitetssikring og evt. forskning indenfor området

Vi søger dig, som

  • Har børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring
  • Gerne vil arbejde terapeutisk i en børne- og ungdomspsykiatrisk kontekst med komplekse problemstillinger
  • Evner at formidle og undervise
  • Kan arbejde selvstændigt og kan se sig selv være del af et mindre team
  • Er dedikeret og humoristisk

Vi tilbyder

  • Spændende arbejdsopgaver med psykoterapi som omdrejningspunkt
  • Et højt fagligt niveau og gode muligheder for udvikling
  • Fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse
  • Selvstændighed og fleksibilitet i planlægning af arbejdet
  • Videreudvikling af psykoterapeutiske kompetencer
  • Løn efter overenskomst og forhåndsaftaler


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Der er vagtforpligtelse i stillingen.
Ansættelse er betinget af, at der, senest ved tiltrædelse, foreligger tilfredsstillende børne-og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri
Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 10 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 400 ansatte. Afdelingsledelsen og staben er placeret i Roskilde.
Afdelingen prioriterer høj faglighed og har stort fokus på goder læringsmiljøer, hvorfor forbedring i hverdagen, men også mere formaliseret undervisning, prioriteres højt.
Afdelingen er omdrejningspunkt for diverse uddannelsesaktiviteter i forhold til såvel grund-, videre- og specialistuddannelser, og vægter udviklingen af dens medarbejdere. Afdelingen tilbyder bl.a. undervisning og supervision til Yngre Læger og psykologer under uddannelse - herunder specialpsykologer.
Afdelingen er godkendt til alle specialets regionsfunktioner og har godkendte supervisorer inden for alle specialistretninger. Det psykoterapeutiske arbejde vægtes meget højt i afdelingen, som har sin egen Klinik for Psykoterapi.
Afdelingen har også sit eget forskningsafsnit under den Psykiatriske Forskningsenhed med Professor, Ph.d.-studerende og Post doc m.m. og er særligt optaget af interventionsforskning samt er førende ift. tværsektorielle samarbejdsprojekter.

Yderligere oplysninger
Du er meget velkommen til at kontakte afdelingsledelsen ved cheflæge Janne Walløe Vilmar, 24969576 eller overlæge i Klinik for Psykoterapi Bernadette Buhl-Nielsen, 405902475

Søg stillingen
Send din ansøgning, cv, uddannelsesbevis og speciallægeanerkendelse via linket.
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger.
Derfor beder vi dig skrive din ansøgning i forhold til disse.

Ansøgningsfrist: 8. december 2025
Ansøgningssamtaler: Forventes afholdt 15. december 2025

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Roskilde Tekniske Skole

Uddannelses- og erhvervsvejleder til byggeuddannelserne

Roskilde

Bliv vejleder på byggeuddannelserne - og gør en forskel for unge i deres uddannelsesvalg

Forestil dig, at du møder ind på en skole, hvor din faglighed og menneskelige indsigt bliver brugt til at støtte og inspirere unge mennesker. Hvor du er med til at åbne døre, skabe muligheder og vise vejen – både fagligt og personligt.

På Roskilde Tekniske Skole søger vi en uddannelses- og erhvervsvejleder, der vil være med til at styrke rekruttering og vejlede vores elever gennem deres uddannelsesrejse på tømrer-, snedker- og mureruddannelserne.

Hvad får du hos os?

  • Et meningsfuldt arbejdsliv. Du bliver en vigtig voksen i elevernes liv – en vejleder, der skaber retning, motivation og tryghed.
  • Faglig variation og samarbejde. Du arbejder tæt sammen med undervisere og vejlederkolleger i et stærkt team, hvor vi løfter i flok.
  • Mulighed for at gøre en forskel, både for den enkelte elev og for det større arbejde med at få flere unge til at vælge – og gennemføre – en erhvervsuddannelse.
  • Tid og struktur. Du er god til at planlægge, koordinere og følge op – og dine opgaver er en naturlig del af en selvstændig og organiseret hverdag. Du er vant til, at administrative opgaver er en del af din virkelighed, og du har IT-flair.
  • Gennemskuelige og stabile vilkår. Du bliver ansat som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension følger gældende overenskomst.

Vi arbejder med eleven i centrum. Det betyder, at relationen, tilliden og dialogen er udgangspunktet for alt, hvad vi gør.

Hvem er du?

  • Du brænder for at arbejde med unge og har lyst til at gøre en forskel 
  • Du må meget gerne have erfaring fra en erhvervsskole og/eller et håndværksfag – måske er du også uddannet uddannelses-, erhvervs- eller karrierevejleder.
  • Du har blik for den enkelte elev og kan støtte både fagligt, socialt og personligt
  • Du kommunikerer klart og engageret med elever, kolleger og samarbejdspartnere
  • Du har overblik og kan planlægge introduktionsforløb for folkeskoleelever 
  • Du er nysgerrig, struktureret og samarbejdsorienteret

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som faglærer på tjenestemandslignende vilkår. Løn og pension fastsættes efter gældende cirkulære mellem Finansministeriet og LC.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelseschef Anders Kold på e-mail anko@rts.dk eller telefon +4521559355.

Stillingen ønskes besat 01-01-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 23-11-2025.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Roskilde Tekniske Skole

Værkstedsassistent til El-afdelingen

Roskilde

Er du praktisk anlagt og brænder du for at skabe struktur og understøtte undervisningen i elektrikerfaget? Så er det måske dig, vi leder efter!

Jobbet

Som værkstedsassistent i elafdelingen bliver du en vigtig del af det daglige arbejde med at sikre optimale rammer for undervisningen. Du vil arbejde tæt sammen med undervisere og være med til at bidrage til et inspirerende og velfungerende læringsmiljø. Du skal stå for at opbygge vores nye lager for elafdelingen. 

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Opstart og indretning af lager for el-materialer
  • Bestilling og varemodtagelse af materialer til brug i afdelingen
  • Udførelse af småreparationer og vedligeholdelse af værkstedsudstyr
  • Opbygning af undervisningsstande og lave praktiske installationer/opgaver
  • Diverse forefaldende opgaver

Vi tilbyder et spændende og afvekslende job i et dynamisk miljø, hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for elevernes hverdag og læring. Du bliver en del af et stærkt fællesskab med dygtige og dedikerede kolleger, og du får en grundig introduktion til dine opgaver.

Kompetencer

Vi søger en engageret og serviceminded person med teknisk snilde og praktisk erfaring – gerne fra en lignende rolle. Du er struktureret, selvstændig og har lyst til at indgå i et team, hvor samarbejde og fleksibilitet er nøgleord. Du trives i et arbejdsmiljø med mange unge mennesker.

Du er uddannet elektriker eller har en uddannelse fra lager- og logistikområdet inden for elektrikerbranchen.  

Ansættelsesvilkår og ansøgningsfrist

Ansættelse sker som fastansat værkstedsassistent. Løn og pension fastsættes i henhold til Cirkulære om Organisationsaftale for Håndværkere og teknikere indgået mellem Finansministeriet og de forhandlingsberettigede organisationer.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Uddannelsesleder Jonas Valentin-Hvidberg på e-mail jvh@rts.dk eller telefon +4522686798.

Stillingen ønskes besat 01-02-2026 eller efter nærmere aftale. Ansøgning med kopi af relevante eksamensbeviser og referencer skal være skolen i hænde senest den 28-11-2025.

Roskilde Tekniske Skole udbyder en lang række erhvervsuddannelser, kurser og htx. Læs om skolen, vores værdigrundlag m.m. på www.rts.dk 

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Elektriker søges til boligforeninger og erhverv i Roskilde - service & spjæld

Roskilde

Er du elektriker, der vil have en hverdag, hvor du både arbejder alene og i par, med både boligforeninger og erhvervsopgaver? Her får du fast arbejde i Roskilde med firmabil fra start, god løn og mulighed for at gøre el-arbejdet sjovt igen.

Om os

Vi er en stor virksomhed med over 10 elektrikere, og her gælder mottoet: Det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi agerer professionelt og løser alle slags el-opgaver uden at gå på kompromis med kvaliteten. Sammenholdet er ægte, vi taler klarsprog, og ingen gider spilde tiden.

Om dig

Du har svendebrev og er mødestabil. Du kender alt til spjæld og service og er skarp til at håndtere opgaver for boligforeninger og erhverv. Du er en god kollega, der tager ansvar og kan arbejde selvstændigt, men også kan sparre, når I er to om en opgave.

Dine opgaver

Du møder til dagens opgaver - måske i et boligkompleks eller hos en erhvervskunde - og går i gang med at løse det, der skal fikses uden bøvl. Firmabil får du med det samme, så du kan være klar på opgaverne med det samme.

  • Installation og service af el-anlæg i boligforeninger

  • Spjældstyring og vedligeholdelse

  • El-opgaver i erhvervsbygninger

  • Fejlfinding og reparation

  • Følge sikkerhedsregler og holde orden på værktøj og materiel

Arbejdssted

Roskilde

Om PowerMatch

Vi hjælper elektrikere som dig med at få styr på jobbet uden at rende selv og søge hele tiden. Vi laver en skarp profil, så du slipper for sliddet. Vi matche kun med de ordentlige firmaer, som vi kender og stoler på. Vores fem stjerner på Trustpilot kommer fra elektrikere, der har prøvet os - og anbefaler os videre. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden, og hvis ikke det klikker, matcher vi dig bare med noget andet.

Vilkår

Vi følger overenskomst.

Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Socialpædagog til BUGHI

BUGHI

Slagelse

Vil du være en del af BUGHI?

favourite-job-icon Gem

Roskilde Domsogn søger en faglig dygtig administrativ medarbejder med flair for tal og kundebetjening!

Vi forventer:

  • At du er en uddannet indenfor offentlig administration

  • At have kirkegårdserfaring og være rutineret bruger af MS Office og

  • EG Brandsoft er et stort plus

  • At du har flair for både tal, mundtlig og skriftlig kommunikation

  • At du er fagligt dygtig og omhyggelig

  • At du kan servicere mennesker i sorg

  • At du deltager aktivt i samarbejdet med dine kollegaer – såvel fagligt som socialt

  • At du taler og forstår dansk

Roskilde Domsogn består af 2 kirker, et kirkegårdskapel og 3 kirkegårde. Hertil kommer opgaver for eksterne kirkegårde. Dit ansættelsessted vil være på Roskilde Kirkegårde, men du skal forvente arbejdsopgaver, som både omfatter administration af kirkegårde, receptionsarbejde på kirkegårdene, fakturering af gravstedsejere, beregning af kirkegårdstakster, booking af bisættelser og begravelser.

Ansættelsessted og primært arbejdssted er Østre Kirkegård, Kong Magnus Vej 13, 4000 Roskilde.

Administrationen består udover dig af 3 bogholdere, 1 administrativ medarbejder, 1 administrativt orienteret kirkegårdsassistent og kirkegårdslederen.

Vi kan tilbyde:

En fuldtidsstilling med faglige udfordringer,

En spændende arbejdsplads i fortsat udvikling og med gode muligheder for medbestemmelse.

Flekstid, gode arbejdsmiljøforhold, gode lokalaftaler og dygtige kollegaer.

Ansættelse sker ved Roskilde Kirkegårde, Kong Magnusvej 13, 4000 Roskilde

Ansættelse og aflønning sker efter Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer (OAO-S) samt Organisationsaftalen HK Stat. Aftalerne kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk.

Lønnen udgør i 2026 løngruppe 2 sats 1 kr. 27.859,36 og sats 2 kr. 29.753,34 samt tillæg efter ”ny løn”. Derudover en 16% fuldt arbejdsgiverbetalt pensionsordning.

Ansættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest herefter. Vi venter gerne på den rigtige kandidat. Der vil være 3 måneders prøvetid. Ansøgningen sendes til 4965fortrolig@sogn.dk snarest og senest d. 7. december 2025.
Samtaler forventes afholdt torsdag d. 11. december. Kirkegården vil efter en konkret vurdering indhente referencer og straffe- og børneattest i forbindelse med ansættelsen.

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til kirkegårdsassistent Hanne Bek på telefonnummer 51 15 67 48 eller mail: hb@roskilde-kirkegaarde.dk.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Roskilde Kirkegårde

Kong Magnus Vej 4000

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 7 December 2025

Kontaktperson

Hanne Bek

hb@roskilde-kirkegaarde.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling