WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Er du en af vores nye livreddere til Ørestad Svømmehal?

København

Vil du have et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel og holder dig i form?

Vi søger engagerede og ansvarsfulde livreddere til den nyåbnede Ørestad Svømmehal.

Københavns Kommunes svømmeanlæg drives af SvømKBH under Kultur-, Fritid- og Borgerserviceforvaltningen. Vi står for hele byens svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande. Vi er ca. 150 livreddere fordelt på byens mange svømmehaller – og vi vil gerne have dig med på holdet.

Vi sørger for onboarding og kompetenceudviklingsforløb tilrettet alle vores nye medarbejdere. Det omhandler de mange forskellige aspekter af livredning, værtskab, vandbehandling, rengøring og svømmehalsdrift.

Vi tilbyder

  • mulighed for fast job på fuldtid eller deltid
  • et stærkt fællesskab med ca. 10 kolleger i Ørestad
  • en aktiv og meningsfuld hverdag med stor kontakt til byens borgere og gæster
  • uddannelse og oplæring – vi klæder dig på til opgaven
Hvad går jobbet ud på?
Du får en vigtig rolle som livredder/vært, hvor du i samarbejde med gode kollegaer er med til at skabe tryghed, yde god service og sikre gode oplevelser for tusindvis af københavnere – fra morgenbaderne til børnefamilier, motionister og konkurrencesvømmere.

Du indgår i et dedikeret team, hvor samarbejde, fleksibilitet og ansvar er nøgleord, og samtidig trives du med at arbejde på alle vores svømmeanlæg rundt om i byen.

Du motiveres, når dine primære opgaver er, at

  • være en venlig og professionel vært for vores mange gæster og sammen med dine kolleger være svømmehallens ansigt udadtil
  • holde opsyn ved vores bassiner og badegæsternes sikkerhed
  • bidrage med høj rengøringsstandard, så svømmehallen og badearealerne fremstår ren, tryg og imødekommende
  • hjælpe med drift og vedligehold – og tage ansvar, når det gælder
Er det her dig?
Udover at være en holdspiller og imødekommende, skal du være en habil svømmer med en god fysik, da jobbet kræver dette.

Du skal bestå erhvervslivredderprøven, som omfatter dyk (min. 3,8 meter) efter livredderdukke, som er en betingelse for ansættelse. Du finder mere information om prøven her: Erhvervslivredderprøven.

Alle vores svømmeanlæg er åbne i dag- og aftentimerne samt i weekenderne, det er derfor vigtigt, at du er indstillet på skiftende arbejdstider. Arbejdstiderne ligger typisk imellem kl. 05.00-00.00, og du skal trives med skiftende arbejdstider.

Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til førstehjælp eller erfaring inden for svømmehalsbranchen.

Vi forventer, at du

  • er serviceminded og tager ansvar, når opgaverne eller situationen kræver det, at dine samarbejdsevner er gode, og man kan regne med dig som kollega
  • kan kommunikere professionelt med gæster og kolleger såvel som eksterne leverandører
  • har et digital mindset, da Københavns Kommune arbejder med mange nye digitale løsninger i forhold til fx adgangskontrol, livredningssystemer og vagtplanlægning
Om SvømKBH
Faciliteter står for arealplejen af alle boldbaner, yder viceværtsservice til alle biblioteker, idrætsanlæg, kulturhuse, spillesteder og museer, hvor vi har ansvaret for ejendomsdriften, vedligehold, rengøring og meget mere. Faciliteter driver alle svømmehaller, friluftsbade, havnebade og strande i Københavns Kommune. Endelig står Faciliteter for natteværterne i det københavnske natteliv, havneværterne i Københavns Havn, og servicerunderinger om aftenen på alle faciliteterne. Geografisk dækker vi hele Københavns Kommune med kultur- og idrætsfaciliteter til glæde for mere end 630.000 københavnere.

I dagligdagen bliver du en del af Svøm KBH, som er organiseret med en fagchef og to sektionsledere. Der er en distriktsleder, en driftkoordinator og en medarbejderstab på 10-30 livreddere i hver af de otte svømmehaller.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold ifølge gældende overenskomst (FOA).

Du ansættes enten på deltid eller fuldtid i faste stillinger. Fuldtid svarer til gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Deltid varierer og skal være minimum otte timer om ugen. Og din vagtplan kan ligge imellem kl. 05.00-00.00 med skiftende arbejdstider.

Vi ønsker stillingerne besat pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Vi indhenter børneattest og reference i forbindelse med ansættelsen.

Klar til at tage springet?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Camilla Foli Seelig på 30 36 68 97 i tidsrummet kl. 9.00-12.00 mandag til fredag.

Søg via linket senest tirsdag den 4. august 2026
Vi afholder samtaler i uge 33 og eventuelt i uge 34. Ansøgere vil blive bedt om at aflægge svømmeprøve før samtalen.

Om Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen
I Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen arbejder vi hver dag for at skabe gode rammer for kultur- og fritidslivet i byen, og for at give københavnerne samt byens gæster en professionel og nærværende service. Fra biblioteker, kulturhuse og museer til idrætsfaciliteter, borgerservice og byens grønne rum – skaber vi rammer for fællesskaber, hvor københavnerne kan mødes og udfolde sig. Vores fælles mål er at gøre København til et godt sted at leve, mødes og engagere sig.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

To pædagoger til børnehaven i Børnebastionen

København

Tid til at blive til nogen … (Pia Olsen Dyhr).

Børnebastionen er et hyggeligt, lille og integreret dagtilbud med to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper på Christianshavn lige ud til Volden, som er et stort grønt område med flere legepladser. Lige nu er der to ledige pædagogstillinger i børnehaven (en på hver stue), og hvis du brænder for at gøre en forskel for børn, så er det måske dig, vi leder efter.

Når du træder ind ad døren i Børnebastionen, bliver du mødt af en flok glade, ivrige og nysgerrige børn, som har ventet på, at du kom, fordi du er god til at lege, du fortæller nogle sjove historier og du giver de bedste krammere. Og så har du en engels tålmodighed, når det gælder om at støtte dem i at være selvhjulpne.

I børnenes øjne er du superstar – og det er du faktisk også i dine kollegers, idet du er kompetent og autentisk. Du er inspirerende at være sammen med og du er god til at improvisere, når dagen pludselig ser anderledes ud, fordi der fx er sygdom på stuen. Forældrene er også glade for dig, fordi du altid er nærværende, har et glimt i øjet og tid til at fortælle lidt om, hvordan dagen har været.

For os er legen essentiel. Det legende univers er altafgørende for børnenes trivsel og udvikling. Derfor er vi meget optagede af at indrette alle hjørner og kroge til steder, hvor man kan lege – både ude og inde. Vi arbejder med voksenstyrede rollelege for at give børnene de bedste legekompetencer. Vi inddrager styrede rollelege i handleplansforløb for børn i udsatte positioner.

Mad og måltider er omdrejningspunktet i Børnebastionen. Vi arbejder med 'Madro' og laver madaktiviteter på stuerne på ugentlig basis. Hos os bestemmer børnene selv, hvad de vil lægge på deres tallerken og i hvilken rækkefølge, de vil spise deres mad. Under måltidet taler vi med hinanden om de ting, vi har lavet i løbet af dagen eller pludselig blev optaget af. Den voksne bliver siddende ved bordet og har primært fokus på at inkludere alle børnene i dialogen.

Vi arbejder systematisk med Low Arousal-lege, som styrker børnenes kerne og giver dem mere ro i kroppen, så de kan fokusere på de relationer, de har, og de fællesskaber, de er en del af.

At blive set som den man er, er det vigtigste for både børn og voksne. Derfor leder vi efter en pædagog, der frem for alt kan være nærværende og mærke, hvornår nogen har brug for et knus, en hånd, hjælp til at finde ind i en leg, hjælp til at finde sig selv som en betydningsfuld del af fællesskabet.

I Børnebastionen er der tid til at forberede og planlægge aktiviteter, samtaler og andre opgaver, idet vi holder stuemøder én gang om ugen og også indimellem har tid til et stuemøde på de månedlige p-møder. Ved større opgaver (fx statussamtaler), bliver der afsat tid til forberedelse. Vi arbejder systematisk med TOPI og overleveringsredskaber i Aula.

Børnebastionen er en del af Indre By/Østerbro Klunge A på Christianshavn, som består af Børnehuset på Holmen, Børnebastionen, Krudthuset, Blikfang og Smørklatten.

Kan du se dig selv som en del af vores arbejdsplads, så send en motiveret ansøgning.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om fastansættelser i børnehaven på minimum 35 timer om ugen. Hvis du ønsker fuld tid, er det også en mulighed. Vi ønsker, at du kan starte den 1. september 2026 eller hurtigst muligt derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Du kan læse mere på vores hjemmeside. Du er også velkommen til at ringe til pædagogisk leder Mette Fjordside på 21 54 43 25, hvis du har spørgsmål eller vil på en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest torsdag den 30. juli 2026
Vi holder jobsamtaler løbende samt tirsdag den 4. og onsdag den 5. august om formiddagen.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til Skovtours – skab meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning (13-timers stilling)

København

Har du lyst til at skabe meningsfulde weekendoplevelser for unge med udviklingshæmning?
Kan du kombinere faglighed, nærvær og fællesskab med lysten til at tage på tur?

Så er du måske vores nye pædagog i Skovtours.

Hos Skovtours tilbyder vi aflastning for hjemmeboende unge i alderen 12-25 år med udviklingshæmning – primært Downs syndrom. Vores tilbud foregår på farten, hvor vi sammen skaber trygge, udviklende og sjove weekendfællesskaber. Det kan være i et sommerhus på Sjælland, på sheltertur i Skåne eller på oplevelser i storbyen. Fælles for alle ture er, at relationer, ungdomsliv og gode oplevelser er i centrum.

Vi søger en pædagog, der kan være en tydelig og tryg voksen og samtidig være med til at skabe et ungdomsmiljø, hvor de unges interesser og ressourcer er i fokus. Måske brænder du for musik, madlavning, gaming, sport, friluftsliv eller kreative aktiviteter og har lyst til at bringe det i spil sammen med de unge.

Vi forestiller os, at du

  • er fagligt nysgerrig og pædagogisk reflekteret
  • møder unge mennesker med respekt, nærvær og anerkendelse
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • bevarer overblikket i en hverdag, hvor rammerne kan ændre sig
  • trives med både relationsarbejde og praktiske opgaver
Arbejdet hos os spænder bredt. Du er med til at planlægge og gennemføre weekendforløbene og deltager i alt fra madlavning og aktiviteter til støtte, omsorg og pædagogisk arbejde med de unge.

Arbejdstid
Stillingen er en gennemsnitlig 13-timers stilling. Arbejdet er primært samlet på 12 weekendforløb om året, hvor du arbejder fra fredag kl. 14.00 til søndag kl. 14.00. Derudover indgår personalemøder, fleksible arbejdstimer og rådighedsvagter i henhold til vores lokalaftale. Den samlede årsnorm svarer til en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 13 timer.

Det betyder, at du ikke arbejder hver uge, men indgår i planlagte weekendforløb hen over året. Derfor er det vigtigt, at du trives med weekendarbejde og med en arbejdsform, hvor rammerne skifter.

Vi forventer, at du

  • har kørekort (Kategori B)
  • har lyst til at indgå aktivt i både det pædagogiske arbejde og de praktiske opgaver omkring weekenderne
I din ansøgning vil vi gerne høre om

  1. Hvad er din største styrke i arbejdet med unge mennesker?
  2. Hvad brænder du for, og hvordan kan du bringe det i spil sammen med vores målgruppe?
Ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat den 1. september 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og rammerne for lokal løndannelse. Vi indhenter referencer inden ansættelse.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte vores koordinator Morten på 26 77 46 92. Du kan læse mere om Skovtours her.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest onsdag den 5. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Jurist til krydsfeltet mellem politik og jura

København

Er du en dygtig jurist, der, ligesom os, brænder for at gøre en forskel? Så vælg en karriere i Forbrugerpolitisk Center i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Her støber vi kuglerne til fremtidens forbrugerpolitik og bidrager til at føre den ud i livet. Vi betjener minister, Erhvervs- og Konkurrencekraftsministeriets departement og Folketinget med besvarelsen af konkrete forbrugerjuridiske spørgsmål, varetager lovforberedende arbejde og sikrer en effektiv dansk interessevaretagelse på forbrugerområdet i EU.

Forbrugerpolitisk Center (FORCE) varetager Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens forbrugerrettede aktiviteter gennem politikoplæg, lovforslag og regeludstedelse på forbrugerområdet. Sammen med styrelsens øvrige ca. 300 engagerede kolleger arbejder vi for velfungerende markeder, der skaber vækst og høj velfærd for forbrugerne. Vi hjælper derudover med at nytænke forbrugerreguleringen på tværs af de ansvarlige ministerområder.

ARBEJDSOPGAVER
Vi søger to nye kollegaer til FORCE. Stillingerne vil kunne tilpasses en fuldmægtig eller specialkonsulent. Også nyuddannede opfordres til at søge. Som jurist hos os vil du få mulighed for at bidrage til at løfte en række forskellige opgaver, herunder bl.a.:

  • Betjening af ministeren, departementet og Folketinget på forbrugerområdet.
  • Udarbejdelse og fortolkning af lovgivning på forbrugerområdet, særligt vedrørende markedsføringsloven, e-handelsloven og rejsegarantifondsloven.
  • Deltagelse i forhandlinger om EU-lovgivning på forbrugerområdet.
  • Deltagelse i diverse internationale fora blandt andet i EU og OECD-regi.
  • Udarbejdelse af undersøgelser og analyser, der understøtter en tidssvarende og effektiv forbrugerregulering, som bl.a. også tager højde for tiltagende digitale forbrugermarkeder.
  • Nytænkning af forbrugerpolitikken på tværs af ministerområder og udvikling af nye politiske initiativer.
Der må påregnes rejseaktivitet i forbindelse med stillingen.

For yderligere oplysninger om stillingen kontakt kontorchef Susanne Aamann på saa@kfst.dk / 41 71 52 85.

DU
Du har en relevant kandidatuddannelse (fx cand.jur. eller cand.merc.jur.). Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • Er en faglig stærk jurist. Gerne med erfaring fra centraladministrationen eller et advokatkontor.
  • Har mod på at arbejde i en politisk styret organisation.
  • Vil være med til at nytænke forbrugerreguleringen og udvikle nye politiske initiativer.
  • Har gode samarbejdsevner både med kollegaer og med aktører på tværs af myndigheder og brancheorganisationer.
  • Trives med at arbejde i et stærkt tværfagligt miljø med mange udfordrende opgaver.
  • Er god i skrift og tale både på dansk og engelsk.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har kendskab til markedsføringsloven og erfaring med at skrive lovforslag.

VI
I FORCE vil du i alt få 30 nye kollegaer. Ud over jurister huser centeret også en række adfærdsrådgivere, der i samarbejde med centerets øvrige medarbejdere blandt andet arbejder med at udpege potentialer for at styrke forbrugernes aktive valg og derigennem styrke konkurrencen på markederne. FORCE omfatter også Forbruger Europa, som er det danske kontor i det EU-netværk, der hjælper forbrugere i Europa med at klage på tværs afgrænser i EU, ligesom FORCE sekretariatsbetjener Naturskaderådet og en række uafhængige ankenævn blandt andet på energiområdet.

Vores hverdag er præget af højt engagement, stor arbejdsglæde samt en positiv tilgang til vores kolleger og de udfordringer, vi støder på. Vi er ambitiøse, nysgerrige og undersøgende. Vi bestræber os på at tale ligefremt og åbent med hinanden, og vi vil lægge stor vægt på, at du hele tiden udvikler dig fagligt og personligt.

Du kan læse mere om styrelsen her.

GENERELT

Du vil blive ansat som fuldmægtig eller specialkonsulent efter gældende AC-overenskomst afhængigt af dine kvalifikationer.

Du søger stillingen enten via ’Søg stillingen" eller via vores elektroniske ansøgningsmodul her. Din ansøgning med CV og eksamensbevis skal være modtaget senest fredag den 14. august.

Samtaler til stillingen forventes gennemført i uge 34 og 35.Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsakademi København

Faglig ansvarlig til Erhvervsakademi Københavns Studieadministration

København

Har du stærke studieadministrative kompetencer, erfaring med faglig ledelse og brænder du for uddannelsesområdet? Så er du måske vores nye faglige ansvarlige for Strukturteamet i Studieadministrationen på Erhvervsakademi København (EK).

Danmarks største erhvervsakademi, Erhvervsakademi København (EK), blev i juli 2025 dannet gennem sammenlægningen af de to tidligere erhvervsakademier Cphbusiness og KEA. Vi er derfor en ny studieadministrativ enhed med mere end 65 medarbejdere fordelt på en række funktioner og teams: Optag, Skema og planlægning, Studiefremdrift, Eksamen, Studievejledning, SPS, SU, Struktur samt Jura og Forvaltning.


Om stillingen

Som faglig ansvarlig for Strukturteamet står du i spidsen for et team i Studieadministrationen, der varetager alle opgaver relateret til opbygningen af strukturen for vores 44 fuldtidsuddannelser samt kvalificering af nye studieordninger i tæt samarbejde med Kvalitetsafdelingen og uddannelserne.

Teamet har desuden ansvar for en række indberetninger til Danmarks Statistik og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, herunder STÅ og optag, ligesom en vigtig opgave er at sikre høj datakvalitet til EK's datavarehus. Teamet spiller også en central rolle i implementeringen af uddannelsesreformen.

Som følge af sammenlægningen arbejder vi med at etablere nye fælles arbejdsgange og vælge samt udvikle vores fremtidige systemunderstøttelse. Der foregår derfor et omfattende udviklingsarbejde, hvor du får en central rolle i at definere og implementere nye fælles processer og arbejdsgange sammen med Strukturteamet.

Samtidig står vi midt i et omfattende reformarbejde, der berører alle vores uddannelser. Strukturteamet er centralt placeret i dette arbejde, og vi er optaget af at understøtte uddannelserne bedst muligt i implementeringen af reformen.


Din opgave i Studieadministrationen

Du bliver faglig ansvarlig for Strukturteamet, som består af fem specialister. Stillingen er uden personaleansvar, men med et betydeligt fagligt ansvar.

Du bliver sparringspartner for teamet og samarbejder tæt med øvrige faglige ansvarlige, ledere i Studieadministrationen, uddannelseschefer og kolleger i andre tværgående enheder.

Som faglig ansvarlig får du en central rolle i den daglige prioritering og koordinering af opgaverne. Du skal sikre faglig kvalitet, skabe fremdrift og bidrage til udviklingen af området. Derudover vil du være drivkraft på dele af reformarbejdet i tæt samarbejde med din leder, som er leder af Eksamensteamet.


Om EK Studieadministration

I Studieadministrationen bliver du en del af et ambitiøst og fagligt stærkt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling. Samtidig har vi en uformel omgangstone og et godt kollegialt fællesskab.

Ledelsesteamet består af tre ledere og en studiechef. Derudover er der fire faglige ansvarlige, en projektleder og en juridisk koordinator, som sammen med ledelsen udgør enhedens ledelsesfora.

Du bliver dermed en del af et velfungerende samarbejde, hvor vi arbejder tæt sammen om både drift, udvikling og tværgående opgaver.

Vores enhed holder til på Nansensgade i København K. Dit daglige arbejde vil primært foregå herfra, men opgaver kan forekomme på alle EK's adresser.


Om dig

Vi forventer, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, eksempelvis inden for samfundsvidenskab, jura eller humaniora, eller at du har opnået tilsvarende kvalifikationer gennem erfaring.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har erfaring med faglig ledelse
  • Har interesse for uddannelsesområdet og gerne erfaring fra uddannelsessektoren eller centraladministrationen
  • Kan kommunikere klart og troværdigt både mundtligt og skriftligt
  • Er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen
  • Kan motivere, sparre med og understøtte medarbejdere og ledere
  • Har stærke analytiske evner og en god systemforståelse
  • Kan navigere i komplekse problemstillinger og omsætte dem til holdbare løsninger
  • Arbejder struktureret og har blik for både drift og udvikling

Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med studieadministration, studieordninger, relevant lovgivning og datadrevne arbejdsprocesser.

Vi søger en person, der trives med ansvar, tager initiativ og motiveres af at skabe resultater sammen med andre.
 

Er du klar til nye udfordringer hos EK?

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og HK/Stat eller mellem Finansministeriet og Akademikerne i staten.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Mette Holm Sørensen, Chef for Studieadministrationen, på tlf. 61 96 56 60 eller Line Ellemann Høgh på tlf. 30 66 39 59.

 
Ansøgning 

Ansøgningsfristen er 6. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.

Klik på søg-knappen nedenfor og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer. Vi behandler ikke ansøgninger modtaget pr. mail.

På EK får du en arbejdsplads med kolleger, der tilsammen repræsenterer et bredt udvalg af faglige kompetencer, erfaringer og perspektiver. Vi opfordrer alle kvalificerede, uanset køn, alder og etnisk baggrund, til at søge stillingen.                      

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Slots- og Kulturstyrelsen

Projektleder til bygge- og transformationsprojekter på statens slotte og kulturejendomme

København

Har du lyst til at være med til at passe på og udvikle Danmarks vigtigste kulturinstitutioner og slotte i dialog med samarbejdspartnere og interessenter? Slots- og Kulturstyrelsen søger en medarbejder til bygherrerollen i Center for Projekt & Bygherre, hvor vi arbejder med en helt unik portefølje af Danmarks fornemste bygninger og bl.a. er i gang med etablering af nyt børneunivers i Stærekassen på Det Kgl. Teater, transformation af Danske Sal på Det Kgl. Bibliotek, etablering af nyt skatkammer ved Rosenborg Slot, restaurering af Marmorgalleriet på Frederiksborg Slot og store tagsager på Amalienborg.


Om jobbet
Du vil blive en del af Projekt & Bygherre, som er et center i udvikling.

Vi har ansvar for alle byggeprojekter og renoveringsopgaver på statens vigtigste kulturinstitutioner og slotte, som vi pt. også udvikler nye genopretningsplaner for. Den ene del af centret, Restaurering, arbej-der med vedligehold og genopretning, mens den anden del, Byggeri, laver nybyggeri, transformationer, moderniseringer, tilbygninger mv.

Vi mangler en projektleder i Byggeri, hvor vi aktuelt har travlt med bl.a. en stor tagsag på Christians-borg, flere transformationsprojekter for bl.a. kulturinstitutionerne samt flere moderniseringsprojekter på Amalienborg.

Stillingen er forankret i vores tværgående projektledergruppe, hvor der også er support på økonomisty-ring, jura og lignende fra vores stabsfunktion i ejendomsområdet.

Du får stort selvstændigt ansvar for at drive projekterne frem, så vi får den ønskede kvalitet på projek-terne med fokus på de rigtige faglige løsninger til prisen og tiden. Du skal i samarbejde med eksterne råd-givere bl.a. være med til at udarbejde byggeprogrammer, restaureringsholdninger, restaureringsstrategi-er, udbudsstrategier, rådgiverudbud og entrepriseudbud i tæt samarbejde med vores brugere, driftsan-svarlige, museer, fonde og andre bidragsydere.

Der er et tæt samarbejde med de øvrige centre og enheder på ejendomsområdet, der varetager alle funktioner relateret til ejendomsporteføljen.

Vi tilbyder
Du får ansvaret for dine egne projekter, hvor du varetager interessenthåndtering, kontraktstyring, styring af rådgivere og entreprenører samt ikke mindst stærk økonomistyring og styring af tidsplaner.

Du kommer ind i en organisation med stor mulighed for at præge dagsorden og indhold i dit arbejdsliv med stor fleksibilitet samt stærkt kollegaskab og et unikt fagligt miljø.

Din sparring med kolleger i hverdagen vil være på et exceptionelt højt niveau. Vi tør endda godt påstå, at vi har nogle af de dygtigste projektledere og interne bygherrerådgivere indenfor branchen. Vores enga-gement er heller ikke til at tage fejl af – og det smitter.

Derudover vil du møde en organisation med stort fokus på trivsel, psykologisk tryghed og humor.

Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet arkitekt, ingeniør eller har tilsvarende kompetencer samt solid erfaring med byggeriets processer og faser, og at du behersker et sagsforløb fra forundersøgelse til aflevering af det færdige byggeri.

Vi interesserer os for, om
• du har projektledelseserfaring som bygherre, bygherrerådgiver eller rådgiver
• du har gode evner for projektledelse, struktur og overblik samt kompetencer inden for
økonomistyring, udbud og brug af IT
• du er god til kommunikation, skriftlig såvel som mundtlig
• du har erfaring med byggeprojekter på fredede eller bevaringsværdige ejendomme.
• du har erfaring fra offentlige organisationer eller som rådgiver for offentlige bygherrer

Vi forventer, at du selvstændigt kan varetage projektledelsen, men at du samtidig ved, hvornår du skal spørge om hjælp og sparring hos kolleger.

Derudover har du en høj etik og et godt humør. Det er naturligt for dig at opsøge den viden, du ikke selv har - ligesom du sætter en ære i at sikre, så vi får løsninger af høj kvalitet.

Ansættelsesvilkår
Der er tale om en stilling på fuld tid med ansættelse som fuldmægtig eller specialkonsulent afhængig af erfaring og kvalifikationer. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Staten og Akademikerne eller anden relevant overenskomst.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikker-hedsgodkendelsen under ansættelsen.

Hos os vil du få en arbejdsplads, hvor tilstedeværelse vægtes højt. Vi tror på værdien af at mødes fysisk – både for at løse opgaverne effektivt, for at kunne sparre og for at fastholde et stærkt fællesskab. Du skal derfor være indstillet på, at stillingen i høj grad er baseret på fysisk fremmøde på vores adresse i Hammerichsgade

Information og ansøgning
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til enhedschef i Byggeri, Marianne Weberg, på tlf. 40 24 76 68, mail mweb@slks.dk

Du kan læse mere om Slots- og Kulturstyrelsen på www.slks.dk.

Ansøgning sendes via nedenstående link senest søndag den 9. august 2026. Du bedes vedhæfte CV, ek-samensbeviser og andre relevante bilag.

Vi forventer at holde 1. samtaler fredag den 14. august og 2. samtaler onsdag den 19. august 2026.

Der kan blive tale om udarbejdelse af personlighedsprofil i forbindelse med ansættelsesforløbet.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.


Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trafikstyrelsen

Trafikstyrelsen leder efter dig, der gerne vil arbejde med sagsbehandling af helbredsgodkendelser på baneområdet

København

Er du ansvarsfuld og detaljeorienteret? Og har du lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling på helbredsområdet for jernbane, metro og letbanepersonale? Så er du måske den nye medarbejder vi søger til en 2-årig stilling i Trafikstyrelsen!


Om jobbet
Vi søger en kollega, som skal indgå i den faste gruppe af sagsbehandlere, der varetager administrativ sagsbehandling i forbindelse med helbredsgodkendelser på baneområdet.

Som administrativ medarbejder skal du sammen med dine kolleger journalisere og behandle ansøgninger om helbredsgodkendelser samt besvare henvendelser fra borgere og virksomheder.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med vores fagkontor, der består af 2 læger og 3 jurister.



Vi bliver glade hvis du:

  • har en administrativ uddannelse eller erfaring enten fra det private eller offentlige
  • har gode it-kundskaber og er hurtig til at sætte dig ind i nye systemer
  • har kendskab til ESDH-systemet Workzone
  • er produktiv og kan behandle mange sager uden at gå på kompromis med kvaliteten
  • trives med mange ”rutineopgaver”, men ikke er bleg for at tage imod nye
  • er god til hurtigt at danne dig overblik over og planlægge din hverdag og opgaver
  • nyder en effektiv hverdag, hvor du kan se resultaterne af din indsats
  • er udadvendt, initiativrig og kan tage et selvstændigt ansvar


Vi tilbyder

  • faglig sparring og udvikling i et team, hvor vi både har ambitioner og værdsætter det gode kollegaskab
  • mulighed for at præge og forbedre vores sagsbehandlingsprocesser
  • et job, hvor du får mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer
  • et varieret og udfordrende job, som kræver høj faglig kvalitet, overblik og sans for detaljen
  • fleksible arbejdstider, der rummer plads til fritid og familieliv


Hvad kan du forvente af dine kommende kolleger?

Du vil blive del af et team der består af 14 kontorfunktionærer, en specialkonsulent, 2 elever og en teamleder.

Teamet arbejder med mange forskellige og spændende opgaver bl.a. klagesager på flypassagerrettighedsområdet, sikkerhedsgodkendelser, forsikringer og security-certificeringer. I det daglige arbejde med helbredsgodkendelser vil du indgå i en fast gruppe med to andre dygtige og rutinerede kollegaer der har stor erfaring med området.

Vi har en uformel omgangstone og kan lide et godt grin. Du får engagerede kolleger, som tager ansvar og hjælper hinanden.

Selvom vi har en spændende og til tider udfordrende hverdag, prioriterer vi at bibeholde et godt arbejdsmiljø, der også rummer plads til fritid og familieliv.



Det får du hos os

Når vi siger, at vi er en fleksibel arbejdsplads, hvor det er vigtigt, at vores medarbejdere oplever balance mellem arbejdstid og fritid – så mener vi det altså.

Vores fikstid er kl. 9-14 (kl. 10-14 om mandagen). Det er her, vi forventer, at du er tilgængelig og arbejder.

Hvis du arbejder mere end dine 37 timer, så opsparer du fleks. Den kan du afvikle enten ved hele eller halve fleks-dage eller f.eks. ved kortere arbejdsdage i en periode.

Generelt har du god mulighed for selv at planlægge og administrere din arbejdsdag. Du kan arbejde hjemme i 2 dage om ugen, hvis dine opgaver tillader det.



Løn og ansættelsesforhold

Der er tale om en midlertidig stilling på 2 år på 37 timer om ugen.

Stillingen er med start hurtigst muligt. Løn og ansættelse sker efter gældende HK-overenskomst.



Yderligere information

Har du spørgsmål til ansættelsesforhold eller rekrutteringsprocessen er du velkommen til at kontakte HR partner Laura Dalsgaard Hansen på mail: lauha@trafikstyrelsen.dk


Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest 31. juli kl. 23.59. Der forventes at afholdes ansættelsessamtaler i uge 32 og 33.

Du kan læse mere om Trafikstyrelsen på www.trafikstyrelsen.dk.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Efterretningstjeneste

Strategisk målretter og analytiker til offensive cyberoperationer

København

Vil du stå for målretningsarbejdet, der muliggør offensive cyberoperationer? Har du stærke analytiske evner og kan du skabe systematisk overblik over meget komplekse områder? Er du skarp til at formidle dit analystiske arbejde både skriftligt og mundtligt? Har du erfaring med at koordinere tværfagligt samarbejde?

Du får udfordringer og plads til at udvikle dig
Du vil blive del af en sektion i afdelingen for militære cyberoperationer i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som overordnet har til opgave at planlægge, forberede og gennemføre offensive cyberoperationer til gavn for Danmarks sikkerhed i tæt samarbejde mellem mange fagligheder og på tværs af FE. Formålet er at imødegå trusler mod dansk sikkerhed ved at påvirke, modvirke eller hindre en modstanders evne til at operere i eller gennem cyberspace.

Du får ansvaret for at udvikle og vedligeholde arbejdet med målopdagelse og målretning, som er grundlaget for alle offensive cyberoperationer. Ud fra FE’s overordnede prioriteter identificerer og prioriterer du de mest relevante mål. Du er ansvarlig for sektionens målopdalgelse og filtrerer og analyserer information fra alle FE’s indhentningskapaciteter mhp. at udarbejde target packs.

Samtidig fungerer du som bindeled mellem de operative teams i sektionen, andre afdelinger i FE og internationale partnere, så analysen og den endelige operation er fuldt koordineret. På den måde omsætter du strategiske prioriteringer til konkrete, handlingsklare mål og bidrager til at skabe det nødvendige efterretningsgrundlag, der muliggør effektive offensive cyberindsatser til gavn for Danmarks sikkerhed.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af nedenstående:
• Identificere, kortlægge og vurdere potentielle mål for offensive cyberoperationer baseret på FE’s prioriteter. Dette kan både være industrier, virksomheder, personer, systemer, processer mv.
• Udarbejde og vedligeholde target packs for relevante mål.
• Indgå i tæt dialog med FE’s forskellige indhentningskapaciteter for at afdække nuværende og fremtidige operative muligheder.
• Bidrage til planlægningen og forberedelsen af offensive cyberoperationer med din viden omkring målet, industrien, systemerne etc.
• Deltagelse i tværgående arbejdsgrupper, internationale fora og samarbejdsmøder på vegne af afdelingen med henblik på at skabe eller igangsætte operative muligheder.
• Skriftlig og mundtlig formidling af operative muligheder, herunder formidle tekniske muligheder og begrænsninger til mindre tekniske faggrupper.
Endelig indeholder stillingen også en række udadvendte aktiviteter, herunder orienteringer og præsentationer ved samarbejdspartnere. Det er derfor en forudsætning, at du kan deltage på tjenesterejser af kortere varighed.

Du og din baggrund er vigtig
Du er en dygtig analytisk generalist, der både kan dykke ned i komplekse data‑ og efterretningsanalyser og samtidig håndtere de brede, tværfaglige opgaver. Det er underordnet, om du har en akademisk eller militær baggrund, men det er en fordel, hvis du har erfaring med målretningsarbejde fra Forsvaret eller politiet. I din analyse er det afgørende, at det falder dig naturligt at være systematisk og får energi af at formidle din analyse både skriftligt og mundtligt. Gode formidlingsevner på både dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt, er et krav.

Du kan hurtigt tilegne dig ny viden, og du er ikke bange for at bruge nye programmer og undersøge alle anvendelsesmulighederne af de værktøjer, du har til rådighed. I din analyse skal du være opsøgende, systematisk og god til at se sammenhænge og muligheder i forskellige typer af data. Det vil være en fordel, hvis du har kendskab til netværksanalyser, eksempelvis sociale- og organisatoriske netværk, samt netværks- og dataprotokoller, men det er ikke et krav. Det er også en stor fordel, hvis du har erfaring med eller interesse for informationsteknologier og kan arbejde med store datamængder af forskellig karakter.

Du er helhedsorienteret og evner at nytænke opgaveløsningen på et område i stor udvikling, blandt andet ved at indgå aktivt i tværfagligt samarbejde i arbejdsgrupper og internationale fora. Derfor er det særdeles vigtigt, at du har gode samarbejdsevner, og kan skabe gode relationer og koordinere fælles indsatser. Du vil samarbejde meget tæt med specialister uden for dit eget kompetencefelt, og her vil det være en fordel at have kendskab til IT-arbejdsgange.
Derudover er du vant til at drive projekter selvstændigt, sætte egne mål, skære opgaver til og finde utraditionelle løsninger, når standardvejen ikke fører til resultatet. Det kræver, at du er nysgerrig og initiativrig, samt udviser gå‑på‑mod og vedholdenhed.

Sektionen er præget af en uformel tone, og vi ser gerne, at du kan bidrage med godt humør og en positiv indstilling og dermed bidrage til, at FE er et godt sted at arbejde.

Din nye arbejdsplads
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) er Danmarks udenrigsefterretningstjeneste og arbejder – hemmeligt og åbent – for at beskytte Danmark og danske interesser i en foranderlig verden.
Vi er ikke alene om at beskytte Danmark, men vi er den eneste myndighed, der har fået mandat til at udnytte helt særlige midler til at afdække, hvad andre stater og udenlandske aktører forsøger at holde hemmeligt. Det giver mening for os at bidrage til fred, tryghed og sikkerhed for danskerne, både i den analoge og i den digitale verden og det gør vi ved at afdække, vurdere, rådgive om og modvirke både aktuelle trusler og trusler under udvikling.
Vi værdsætter styrken i vores mangfoldighed med dybe fagligheder og specialister og vi er en helt speciel og operativt orienteret vidensorganisation, der har mange forskellige opgaver, men fælles for dem alle er det vidensgrundlag, som vores efterretningsarbejde skaber.

Din lønpakke afhænger af dine kvalifikationer
Hvis du ansættes civilt vil dine løn- og ansættelsesvilkår være i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og den relevante faglige organisation, afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund. Derudover har du mulighed for at forhandle løntillæg efter kvalifikationer. Den gennemsnitlige arbejdstid er 37 timer om ugen inklusiv betalt frokostpause. Til stillingen hører en pensionsordning, som FE betaler.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Hvis du skal ansættes militært, vil det være på disse niveauer:

Major/orlogskaptajn (M331)
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet. Stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Kaptajn/Kaptajnløjtnanter (M321)
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Premierløjtant (M312)
Stillingen besættes efter protokollat af 15. maj 2025til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, som omfatter premierløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Som ansat i FE er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det er et krav, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Som i resten af forsvaret har du pligt til kortvarig udsendelse til udlandet.

Sådan søger du stillingen
Du skal sende din ansøgning og CV via stillingsopslaget, senest den 31. juli 2026.
Vi stiler mod en ansættelse fra november 2026. Vi opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Du er velkommen til at kontakte den lokale HR-partner på 23266@ddis.dk hvis du har spørgsmål til stillingen eller ønsker flere oplysninger.

Du kan også læse mere på www.fe-ddis.dk, hvor du blandt andet finder vores beretning ”INDBLIK”, hvor du bl.a. kan få oplysninger om FE´s opgaver, FE som arbejdsplads og yderligere information om ansættelsesmæssige forhold.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.




Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Medicinkonsulent søges til Klinisk Farmakologisk Afdeling

København

Klinisk Farmakologisk Afdeling har en stilling som medicinkonsulent ledig til besættelse med start d. 1/9-26 eller snarest derefter. I stillingen vil du primært være tilknyttet Medicinfunktionen, der der aktuelt består af otte farmaceuter, en farmakonom, en stud.pharm. og en læge.

Stillingen henvender sig til dig, der har interesse for rationel farmakoterapi, analyse af lægemiddelforbrug, formidling og samarbejde med praktiserende læger. Der vil i stillingen både være driftsopgaver, academic detailing samt mulighed for kvalitets- og forskningsopgaver. Academic detailing er en metode til fortsat medicinsk uddannelse af fx læger, og omfatter fokuserede besøg (MedicinVisit) hos regionens alment praktiserende læger med henblik på at formidle ny viden indenfor et udvalgt medicinsk område.

Du vil komme til at arbejde med lægemiddelrekommandationer til primærsektoren, lægemiddelforbrug i primærsektoren samt klinisk farmaceutiske og klinisk farmakologiske problemstillinger i samarbejde med praktiserende læger og andre speciallæger. Klinisk Farmakologisk Afdeling er placeret på Bispebjerg Hospital, og der vil derfor være gode muligheder for samarbejde på tværs af primær- og sekundærsektoren.

Som medicinkonsulent i Medicinfunktionen kan du bl.a. komme til at:

  • Analysere data vedrørende lægemiddelforbrug i primærsektoren med henblik på at overvåge udviklingen og identificere indsatsområder
  • Iværksætte og udføre aktiviteter, der kan fremme rationel lægemiddelanvendelse i primærsektoren, bl.a. i samarbejde med de praktiserende læger
  • Planlægge og udføre academic detailing-besøg (MedicinVisit) hos de praktiserende læger i Region Hovedstaden
  • Undersøge, skabe overblik over og formidle videnskabelig litteratur
  • Gennemføre kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter inden for klinisk farmakologi og farmaci


Vi ønsker os kollegaer som:

  • Om muligt har erfaring med academic detailing-indsatser
  • Har en akademisk sundhedsvidenskabelig baggrund, fx farmaceut, med særlig interesse for - eller erfaring med - medicinområdet i primærsektoren
  • Arbejder systematisk og har en reflekterende og analytisk tilgang til data
  • Er glad for at organisere, være tovholder for og optimere driftsopgaver
  • Trives med at strukturere processer og følge opgaver til dørs
  • Brænder for formidling til læger
  • Kan formidle klare budskaber i skrift og tale på både dansk og engelsk
  • Har gode samarbejdsevner og trives i et højt fagligt og dynamisk miljø
  • Kørekort er en fordel
  • Har erfaring med – eller interesse for – projektarbejde
  • Kan omsætte idéer til praksis
  • Trives med at arbejde selvstændigt og målrettet
  • Finder det interessant at arbejde i en politisk styret organisation, hvor det ofte kræves at have mange bolde i luften på en gang


På Klinisk Farmakologisk Afdeling er vi omkring 80 ansatte, herunder læger, farmaceuter, sygeplejersker, ingeniører og sekretærer, et varierende antal ph.d.-stipendiater/kliniske assistenter samt farmaceut- og lægestuderende.

Send din ansøgning via nedenstående link.

Ansøgningsfrist: Senest søndag den 2. august 2026, men gerne før. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33, 2026.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for ”Akademikere ansat i regioner m.v. - overenskomst 33.01.1 - løn pr. 1.4.2026” med lønmæssig indplacering sv.t. farmaceut. Stillingen har en arbejdstid på 37 timer/uge.

Dit fulde kandidatbevis bedes vedlagt ansøgningen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Erhvervsakademi København

Underviser til Kort- og Landmålingstekniker uddannelsen

København

Vil du være med til at uddanne de fagfolk, som skal understøtte fremtidens byggeri, infrastruktur, klimaindsatser og digitale samfund?

På Erhvervsakademi København (EK) søger vi en underviser til Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen. Vi leder efter en fagligt stærk kollega med erfaring inden for landmåling, geodata og/eller GIS, som har lyst til at bringe sin viden videre til næste generation. På Kort- og Landmålingsteknikeruddannelsen kombinerer vi teori, teknologi og praksis for at sikre, at vores studerende er klar til branchens aktuelle og fremtidige behov.

Hvem er vi

EK Byggeri & Energi er et stort og levende fagmiljø med over 100 kolleger og ca. 2.000 studerende - og med en klar ambition om at gøre en forskel for de brancher, vi uddanner til. Vi arbejder tæt på praksis, tæt på de studerende og tæt på hinanden, fordi stærke uddannelser skabes i stærke faglige fællesskaber. Som medarbejder bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed, store ambitioner og plads til både selvstændighed, samarbejde og udvikling.

Dine opgaver

Som EK’s nye adjunkt/lektor får du en grundig introduktion til jobbet. Ud over undervisning vil du deltage i innovations-, udviklings- og forskningsprojekter, som understøtter både uddannelserne og udviklingen inden for byggeri og energi.

Du bliver en del af et meget engageret underviserteam, hvor alle bidrager til at gennemføre og udvikle uddannelserne. Du får mulighed for at bruge din faglighed og praktiske erhvervserfaring og samtidig udvikle dine kompetencer. Du vil opleve, at din faglighed bliver værdsat af både kolleger og studerende.

Du kommer blandt andet til at:

  • Undervise og vejlede studerende i Kort – og landmålingsteknik
  • Planlægge og udvikle praksisnære undervisningsforløb
  • Gennemføre markøvelser og arbejde med moderne landmålingsinstrumenter, såsom totalstation, GNSS, laserscanner og droner.  
  • Undervise inden for dit fagområde fx.  landmåling, GIS, geodata og databehandling
  • Vejlede projekter, praktikforløb og afsluttende opgaver
  • Samarbejde med virksomheder og faglige netværk
  • Deltage i Forsknings og udviklingsprojekter, mhp. at udvikle uddannelsen 

Vi søger dig, som

Måske arbejder hos et landinspektørfirma, en kommune, en forsyningsvirksomhed, en rådgiver, et teknisk landmålingsfirma eller entreprenør. Du er vant til at omsætte data til beslutninger, arbejde med moderne måleteknologi og løse komplekse opgaver i praksis. Nu har du muligheden for at gøre en forskel på en ny måde.

Har en relevant faglig baggrund inden for landmåling, geodata, GIS, geodæsi og erfaring med brug af totalstation. 

  • Har relevant erfaring fra branchen og lyst til at dele din viden
  • Er nysgerrig på ny teknologi og digital udvikling
  • Kan skabe engagement og motivation hos studerende
  • Trives med samarbejde og relationer

Derfor vælger mange undervisningsvejen

At blive underviser handler ikke om at forlade faget – det handler om at sætte sit aftryk på det.

Hos os får du mulighed for at:

  • Gøre en konkret forskel for studerende og branche
  • Arbejde med faglig udvikling og ny teknologi
  • Bevare kontakten til erhvervslivet gennem projekter og samarbejder
  • Blive en del af et stærkt og engageret fagligt fællesskab
  • Få indflydelse på uddannelsens udvikling
  • Opnå en fleksibel og meningsfuld arbejdsdag

Det er ikke et krav, at du har undervisningserfaring, men lyst til at formidle din viden. Vi sørger for den nødvendige pædagogisk didaktiske opkvalificering via et adjunktforløb hvor du over tid kvalificerer dig til at blive lektor.

Ansættelse som adjunkt eller lektor

Du ansættes med stillingsbetegnelse som adjunkt eller lektor, omfattet af stillingsstruktur for erhvervsakademier, m.fl. efter gældende overenskomst.

Er du ny i faget som underviser, ansættes du som adjunkt og deltager i EKs adjunktforløb, som over fire år vil udvikle og styrke dine kompetencer med det formål at blive lektor. Der er tale om et struktureret og gennemprøvet forløb med stort fokus på din egen kompetenceudvikling, hvor du igennem bl.a. kurser og vejledning kvalificerer dig til at skrive din lektoranmodning. Dit kompetenceudviklingsforløb til lektor er tilrettelagt, så du gennemfører det sammen med andre adjunkter - som en integreret del af dine daglige opgaver.

Ansættelsen som lektor forudsætter en positiv lektorbedømmelse jf. bekendtgørelse nr. 413 af 27. april 2025 om LektorKvalificering.

Vil du vide mere?

Hvis du er nysgerrig på stillingen, men usikker på, om undervisning er noget for dig, så kontakt gerne uddannelseschef René Egelund Bøggild på tlf. 41 91 49 22.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 33/34 med tiltrædelse 1. oktober 2026.

På EK får du en arbejdsplads med kolleger, der tilsammen repræsenterer en bred vifte af faglige baggrunde og kompetencer. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen.

Klik på Ansøg og send din ansøgning, CV og relevante eksamenspapirer.

Læs mere om at blive underviser på EK på Bliv underviser

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotsholmsgade 1216

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Louise Berth Andersen

lbas@uim.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling