WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Attrives

Er du kreativ, omsorgsfuld og klar til at gøre en forskel?

København

Bliv en vigtig del af 12-årige Sophias hverdag i Brønshøj

Har du lyst til at gøre en forskel for en skøn og fantasifuld pige? Vi søger en engageret og omsorgsfuld aflaster til 12-årige Sophia, som har brug for nærvær, tryghed og en voksen, der har lyst til at være en stabil del af hendes liv i mange år.

Om Sophia

Sophia bor med sin familie og to katte i Brønshøj. Hun elsker kreative aktiviteter som at male, tegne, modellervoks og rollelege med bamser og barbier. Når I har lært hinanden godt at kende, vil I også tage på små ture ud af huset – f.eks. i naturen, på legeplads eller til forskellige oplevelser.

Vi søger dig, der:
  • Har erfaring med børn med særlige behov 
  • Er rolig, omsorgsfuld og stabil
  • Er kreativ og har lyst til at finde på sjove aktiviteter
  • Holder af at være ude i naturen
  • Kan skabe trygge og forudsigelige rammer
  • Har lyst til at indgå i et længerevarende samarbejde med familien
Arbejdstid

Vagterne ligger typisk:

  • Mandag: kl. 14.00-17.30
  • Onsdag: kl. 13.00-17.30
  • Fredag: kl. 14.00-17.30

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Jessica Marion Carstensen på mail jessica.carstensen@oliviadanmark.dk

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

København

Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi

Søger du en uddannelse i et spændende tværfagligt speciale, så er en 1-årig stilling (introduktionsstilling) som reservelæge på Afdeling for Røntgen og Skanning ledig til besættelse pr. 01.10.2026.



Stillingen giver et godt indblik i mulighederne indenfor det radiologiske speciale og om specialet er noget for dig. Vi kan tilbyde en stilling, hvor du roterer imellem de forskellige sektorer, dvs. thorakoabdominal, neuro, orto, ultralyd og kort ophold i kar. Du vil under supervision blive oplært i tolkning af røntgenoptagelser og gennemlysningsundersøgelser, CT, MR og ultralyd.

Der er endvidere mulighed for at deltage i og afholde røntgenkonferencer. Afdelingen er meget forskningsaktiv, og ved interesse er der mulighed for at deltage heri. Vi har desuden et aktivt og socialt uddannelsesmiljø. Stillingen er vagtfri. Der indgår funktionstid på vores Glostrup matrikel.





Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Region Hovedstaden og FAYL.

Yderligere oplysninger om stillingen samt uddannelsesplan kan rekvireres hos uddannelsesansvarlig overlæge Dorte Stærk, eller overlæge Kristina Rue Nielsen på tlf.: 35 45 96 97.



Ansøgningsfristen er 14.08.26, kl.12.00.

Samtaler forventes afholdt 26.08.26, kl. 13.00-15:00



Ansøgninger bedes sendt elektronisk via link.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Miramar Group ApS

Chef de Partie Wanted – Join the Kitchen at Latin Geisha

København

At Latin Geisha, we mix the flavors and energy of Asia and South America into a kitchen full of creativity, passion, and fun. We are not a traditional restaurant — we love making food that excites us, challenges us, and creates a great experience for our guests.

Right now, we are looking for a Chef de Partie to join our team immediately.

We are looking for someone who brings good energy to the kitchen, enjoys working in a busy environment, and wants to grow together with a strong team. Experience is important because we are a fast-paced restaurant, but previous experience with Asian or South American cuisine is not a must. What matters most is attitude, skills, and passion for cooking.

We are also happy to hear from international candidates who already have an EU passport or a valid Danish work visa.

What we are looking for

  • Experience working in a professional kitchen

  • Someone motivated, reliable, and energetic

  • Ability to stay focused under pressure

  • Team player with a positive mindset

  • Passion for good food and creativity

What we offer

  • Immediate start

  • Flexible schedule

  • Competitive salary based on experience

  • Creative and supportive work environment

  • Opportunity to bring your ideas and personality into the kitchen

If you want to be part of a restaurant where creativity, flavor, and energy come together, we would love to hear from you.

📩 Send your CV and a short introduction to Tomas@latingeisha.dk
📍 Latin Geisha – Vesterbro, Copenhagen

There is 1 vacancy.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Relationskompetent lærer til fuldtidsstilling på Lykkebo Skole og fritid (barselsvikariat)

København

Vil du være med til at skabe en tryg, tydelig og spændende skolegang for børn og unge både i vores specialklasserække og på almenområdet?
Vi søger en engageret og relationskompetent barselsvikar til en fuldtidsstilling med 23 undervisningslektioner om ugen.

På Lykkebo Skole og fritid arbejder vi ud fra en fælles tilgang til børnene. Vi tror på tydelighed, faste rutiner, stærke relationer og et tæt samarbejde i årgangsteamet. Vi vil skabe børnefællesskaber, hvor vi er fælles om at være forskellige, og hvor børnene oplever, at deres forskelligheder kan være en styrke. Vi søger derfor en lærer, som har lyst til at skabe nysgerrighed, undren og læringslyst – og som samtidig kan møde eleverne med ro, tydelighed og positive forventninger.

Om stillingen
Stillingen er delt mellem opgaver i Kirhuset, som er skolens specialklasserække, og opgaver i skolens almenområde. I Kirhuset vil du primært være tilknyttet 7. og 9. årgang.

Opgaver på 7. årgang i Kirhuset
På 7. årgang skal du undervise i dansk, historie og valgfag. Undervisningen gennemføres sammen med en anden underviser, så I er to voksne omkring eleverne i lektionerne. Derudover skal du følge eleverne til morgensang om onsdagen. Du skal også gennemføre individuelle feedbacksamtaler med eleverne, fordelt hen over ugerne. Samtalerne skal understøtte den enkelte elevs faglige udvikling, trivsel og oplevelse af at lykkes i skolen.

Opgaver på 9. årgang i Kirhuset
På 9. årgang skal du støtte og følges med eleverne i tysk og fysik/kemi. Undervisningen foregår sammen med elever fra almenområdet og deres faglærere. Din opgave bliver blandt andet at understøtte elevernes deltagelse, overblik og tryghed i undervisningen.

Opgaver i almenområdet
På 6. årgang skal du undervise i begyndertysk og musik. Stillingen giver dermed mulighed for at arbejde på tværs af special- og almenområdet og for at bidrage til, at flere elever kan deltage meningsfuldt i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Vi lægger vægt på, at du

  • er læreruddannet eller har relevante undervisningskompetencer
  • er tydelig, rolig og relationsstærk i mødet med børn og unge
  • kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer
  • har blik for den enkelte elev og samtidig kan arbejde med hele fællesskabet
  • har lyst til at samarbejde tæt med lærere, pædagoger og øvrige fagpersoner
  • kan tilpasse undervisningen, så elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at deltage
  • møder eleverne med nysgerrighed, respekt og positive forventninger
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære, samarbejde og udvikle din praksis sammen med andre.

Vi er optagede af arbejdsfællesskabet
På Lykkebo Skole og fritid ser vi undervisning og pædagogisk arbejde som en fælles opgave. Vi planlægger, gennemfører og følger op på undervisningen sammen, og vi arbejder ud fra fælles aftaler og tilgange.

Vi tror ikke på, at den enkelte medarbejder skal stå alene med komplekse udfordringer. Derfor lægger vi vægt på et professionelt arbejdsfællesskab, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for elevernes læring, trivsel og deltagelse.

Vi arbejder for en skole, hvor børn gør det godt, når de kan – og hvor vores opgave er at skabe de rammer, relationer og læringsmiljøer, der gør det muligt.

Om Lykkebo Skole og fritid
Lykkebo Skole er en folkeskole med stor lokal opbakning. Skolen ligger i Vigerslev og har cirka 550 elever og 64 medarbejdere, herunder 52 lærere samt 12 børnehaveklasseledere og pædagoger.

Skolen er opdelt i en basisafdeling og en overbygning. Vi har en engageret forældregruppe og en mangfoldig elevgruppe med børn fra forskellige miljøer. Vi har desuden et tæt og stærkt samarbejde med den tilknyttede fritidsinstitution og klub.

Lykkebo Skole har en stor skolehave, som blandt andet 0. og 1. årgang anvender. Skolehaven indgår også i undervisningen på skolens øvrige årgange, eksempelvis i madkundskab, biologi og billedkunst, ligesom vi bruger den til forskellige aktiviteter i elevernes pauser.

I løbet af skoleåret afholder vi blandt andet fagdage inden for motion, matematik, dansk, humanistiske fag, sprog, naturfag, billedkunst og sang. Derudover har vi socialdag, Lykkebouge og tværfaglige uger.

Skolen har mange traditioner og fælles aktiviteter, som skaber sammenhæng og fællesskab på tværs af årgange, afdelinger og tilbud.

På Lykkebo Skole er vi fælles om at være forskellige.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen – det svarer til en ansættelsesbrøk på 37/37 – og indeholder 23 undervisningslektioner om ugen. Der er tale om et barselsvikariat. Ansættelse sker hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Friis på mobil 20 62 25 95/soefri@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vestre Fængsel

Butiksmedarbejder søges til Københavns fængsler

København

Københavns fængsler søger en ny kollega til en fast stilling i vores butik. Vi leder efter dig, der har erfaring fra en dagligvarebutik, et pluklager eller tilsvarende. Drømmer du om at blive en del af et stærkt team i en organisation, som bidrager til en samfundsmæssig vigtig opgave? Så er denne stilling som butiksmedarbejder måske noget for dig.

Arbejdstiden er mandag til fredag i dagtimerne, 37 timer ugentligt i tidsrummet kl. 07.00 – 14.30. Der er ikke weekend arbejde. Der kan i mindre grad forekomme overarbejde. Stillingen er til besættelse torsdag den 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Om jobbet
Københavns fængsler er en alsidig og spændende arbejdsplads. Du kommer til at indgå i et team med fire kollegaer, som hver dag leverer daglige fornødenheder til de indsatte.

Du skal kunne se dig selv i et alsidigt job, hvor du og teamet servicerer vores indsatte, og medvirker til en helhedsløsning ift. at give vores indsatte muligheden for at hjælpes ud af kriminalitet.

Arbejder du allerede i en butik - eller har gjort - så vil de fleste af opgaverne være sammenlignelige.

Dine opgaver
Pakke ud og sætte varer på hylder, pakke varer til klienterne, kassebetjening, aflevere varer og oprydning af emballage og returpant. Derudover vil du indgå i løsninger som bestilling af varer og administrative opgaver.

Faglige kvalifikationer

  • Erfaring fra butik e.l. gerne dagligvarebutik eller kiosk – da det ligner os mest
  • Erfaring med kassebetjening og regnskab.
Personlige kvalifikationer

  • Du har ordenssans, er pligtopfyldende og motiveres af at yde god service
  • Du foretrækker et højt aktivitetsniveau og motiveres af at arbejde i et team hvor der er fælles ansvar for at nå dagens opgaver. Ingen er færdige før den sidste er færdig
  • Du har et godt overblik og kan navigere i en omskiftelig hverdag
  • Du er mødestabil
  • Du skriver og taler dansk, og kan læse og tale engelsk.
Vi tilbyder

  • En arbejdsuge hvor du arbejder i dagtimerne
  • En arbejdsuge, hvor der ikke forekommer weekend arbejde
  • En spændende og anderledes arbejdsplads med fokus på kvalitet, service og udvikling af medarbejdernes kompetencer
  • Gode kollegaer og en ansvarsbevidst ledelse
  • En hverdag, hvor to dage aldrig er helt ens
  • Sundhedsordning med adgang til bl.a. fysioterapi.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
Stillingen ønskes besat torsdag den 1. oktober 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse og aflønning sker primært i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Hvis du er uniformeret tjenestemand vil du blive aflønnet i henhold til tjenestemandsloven for uniformerede ansatte tjenestemænd i Kriminalforsorgen.

Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner (for tjenestemænd).
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler (for overenskomstansatte).

Arbejdsstedet er Københavns fængsler, Vestre Fængsel, Vigerslev Allé 1D, 2450 København SV.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest tirsdag den 11. august 2026.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen tirsdag den 11. august 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest mandag den 17. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere information
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte til enhedsleder Henrik Brinck Jensen på 7255 1795.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43

Projekteringsleder til sikringsprojekter

København

Vil du være med til at udvikle fremtidens digitale jernbane

Motiveres du af komplekse tekniske projekter, hvor sikkerhed, teknik og samarbejde går hånd i hånd? Vil du være med til at udvikle og modernisere Danmarks jernbane gennem spændende infrastrukturprojekter? Så har du nu muligheden for at blive en del af Banedanmarks anlægsprojektering som projekteringsleder inden for sikring.

Ledelse af projektering på komplekse sikringsprojekter

Som projekteringsleder får du ansvaret for at planlægge, koordinere og styre projekteringsarbejdet på sikringstekniske projekter. Du bliver den centrale drivkraft mellem projektledelse, specialister, rådgivere og øvrige fagområder og sikrer, at projekteringen leveres til tiden, i den rette kvalitet og i overensstemmelse med gældende krav og standarder.

Du får en vigtig rolle i projekter, der omfatter blandt andet signalanlæg, sporisoleringer, sporskifter, overkørsler, trafikstyringssystemer og implementeringen af ny teknologi på jernbanen.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Planlægge, koordinere og følge op på projekteringsaktiviteter inden for sikringsfaget.
  • Sikre fremdrift, kvalitet og sammenhæng i projekteringsleverancer.
  • Være bindeled mellem projektering, projektledelse, rådgivere og tekniske specialister.
  • Koordinere grænseflader til øvrige fagområder såsom spor, strøm, broer, geoteknik mm.
  • Bidrage til risikostyring, ændringshåndtering og teknisk afklaring gennem projektforløbet.
  • Understøtte udbud, myndighedsbehandling og tekniske godkendelsesprocesser.
Hvem er du?

Du trives med at skabe struktur i komplekse projekter og evner at bevare overblikket, når mange interessenter og leverancer skal koordineres. Du arbejder systematisk og motiveres af at skabe fremdrift gennem samarbejde, og har et initiativrigt og løsningsorienteret mindset.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en teknisk uddannelse som ingeniør, maskinmester, sikringstekniker, installatør eller lignende.
  • Har erfaring med projektering, projekteringsledelse eller koordinering af tekniske projekter.
  • Har erfaring fra jernbaneområdet eller interesse for at udvikle dig inden for sikringsfaget.
  • Kan arbejde struktureret med processer, kravstyring og dokumentation.
  • Kommunikerer klart og kan samarbejde effektivt på tværs af fagområder og organisatoriske niveauer. Er dygtig til at skabe og vedligeholde gode samarbejdsrelationer, og kan navigere mellem forskellige fagligheder og interessenter med respekt og tydelighed.
Kendskab til sikringstekniske anlæg, signalteknik eller jernbaneinfrastruktur er en fordel, men ikke et krav.

Dit nye team

Du kommer til at arbejde centralt i København tæt på Fisketorvet og Dybbølsbro Station. Du kan du se frem til gode ansættelsesvilkår i offentligt regi, herunder fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance. Vi har betalt frokostpause, gode muligheder for hjemmearbejde og in-house faciliteter såsom fitness og café.

Du bliver en del af sektionen Sikring, hvor du får engagerede og fagligt stærke kollegaer med stor erfaring inden for jernbanens sikringsanlæg.

Vi arbejder tæt sammen om at levere løsninger, der understøtter en sikker, stabil og moderne jernbane. Samtidig er vi en afdeling i udvikling, hvilket giver dig gode muligheder for at bidrage til både arbejdsmetoder og fremtidige projekter.

Løn og ansættelsesvilkår

Hvis du er akademiker, ansættes du efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten.

Du indplaceres på baggrund af akademisk anciennitet og erfaring som fuldmægtig på basistrin jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 18,07 %.

Ellers ansættes du efter den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Stillingen er som udgangspunkt indplaceret i løngruppe 3 sats 3-4 hovedstad jf. gældende overenskomst, som du finder her og Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt, som du finder her.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer er der mulighed for forhandling af tillæg. Der vil til den samlede løn være tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 16 %.

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Emil Guldberg Kamper på tlf.: 21279230 i uge 32 og teamleder Omar El-Wali på tlf.: 25183306 i uge 31. Begge holder ferie i uge 30 og kan derfor ikke træffes i denne uge.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår kan du kontakte vores personalekonsulenter på mail banedanmarkpersonale@BANE.dk

Send din ansøgning med CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtaler løbende. Går du videre fra de indledende samtaler, vil der blive indhentet referencer fra tidligere arbejdsgiver. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet en reference. 

Forskellige perspektiver gør os stærkere. Derfor værdsætter Banedanmark mangfoldighed og opfordrer alle interesserede kandidater, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig.



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Er du sygeplejerske, og vil du være en del af vores OPUS-hus? OPUS har 2 stillinger til besættelse pr. 1. oktober 2026, en fast stilling og et tidsbegrænset barselsvikariat

København

OPUS søger sygeplejersker til vores dygtige, socialt favnende og engagerede OPUS-hus.

Nu er der mulighed for at blive en del af det dynamiske og fagligt udviklende fællesskab i de attraktive lokaler på Lersø Parkallé, som byder på et godt læringsmiljø for både nyere og mere erfarne personaler. OPUS-København rummer de tidligere bydelsteam der nu er samlet i 4 selvstændige teams, aktuelt søger team Nørrebro en sygeplejerske i fast stilling og Nordvest en barselsvikar.


Hvad er OPUS?
OPUS er et 2-årigt tværfagligt, ambulant behandlingstilbud til unge voksne med debuterende psykose. Behandlingen er kognitivt-adfærdsterapeutisk funderet.

De tværfaglige team i OPUS består af speciallæger i psykiatri, sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og socialrådgivere. Det er teams kendetegnet ved stor professionalisme, et godt og engageret miljø og særdeles godt samarbejde.


Hvad skal du lave?
Ligesom øvrige faggrupper i OPUS er den primære opgave for sygeplejersker i et OPUS team at arbejde som primærbehandler (kontaktperson). Meget i primærbehandler-arbejdet er samtalebåret og relations baseret, men primærbehandlerfunktionen har også en koordinerende rolle i forhold til varetagelse og planlægning af det 2-årige behandlingsforløb, herunder samarbejde med både interne behandlingstilbud, sengeafsnit på Psykiatrisk Center København og eksterne samarbejdspartnere (f.eks. Jobcenter, Socialforvaltning og socialpsykiatriske tilbud).

Der arbejdes assertivt med ansvar for kontakt-fastholdelse og kontakten til patienterne kan også foregå som hjemmebesøg. Der lægges stor vægt på inddragelse af pårørende, som inviteres til samtaler, undervisning og deltagelse i flerfamiliegrupper.

Udover primærbehandlerfunktionen indgår sygeplejersker i OPUS-huset i undervisning og gruppetilbud for patienter og pårørende. Sygeplejersker er en del af en stor tværfaglig personalegruppe i OPUS der alle varetager monofaglige opgaver udover den fælles opgave som kontaktperson.


Hvad er vores forventninger til dig?

  • Psykiatrisk erfaring og interesse for arbejdet med alvorlige sindslidelser
  • Autoriseret sygeplejerske
  • Gerne erfaring fra ambulant psykiatri
  • Socialt engagement og faglig begejstring for den terapeutiske samtale
  • Indgå i OPUS gruppetilbud (herunder psykoedukation og social færdighedstræning)
  • Kognitiv-adfærdsterapeutisk uddannelse eller interesse heri
  • Lyst og evne til at arbejde både selvstændigt og fleksibelt samt indgå i et tæt tværfagligt samarbejde med andre faggrupper

Hvad tilbyder vi dig?

  • Et åbent og udviklende fagligt og kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion til arbejdet og OPUS konceptet
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig planlægning af din egen arbejdsdag
  • Mulighed for at varetage en bred vifte af både tvær- og monofaglige opgaver
  • Fast supervision i teamet
  • Regelmæssig in-house sygeplejerskemøder med husets sygeplejersker
  • Mulighed for 1-årig uddannelse i KAT-psykose for tværfaglige kontaktpersoner, og mulighed for uddannelse i social færdighedstræning (SFT) og flerfamilegruppe (FFG)
  • Et OPUS hus med fokus på uddannelse, kompetenceudvikling, tilknytning til forskning og en generel høj faglighed
  • Tilbud om kliniskvejleder uddannelse
  • Let adgang til og sparring med OPUS ledelsen og kollegaer i huset
  • Speciallæger i alle teams

Opkvalificering i forbindelse med integreret dobbeltdiagnose behandling og vagtarbejde
I Region Hovedstaden implementeres aktuelt et nyt integreret behandlingstilbud til patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik). Dette er også en opgave i OPUS, og giver en særlig mulighed for at yderligere at udvikle og udfordre dig selv fagligt. Opgaverne i det nye behandlingstilbud skal vi løfte i fællesskab, og der vil i den forbindelse foregå en opkvalificering af alle medarbejdere, som du kan se frem til.

Som nyansat sygeplejerske bliver du i øvrigt knyttet til et specifikt døgnafsnit, hvor du indgår i vagtarbejdet lørdag og søndag hver 6. uge. Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.


Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Der er tale om to stillinger; 1 fastansættelse, og en tidsbegrænset ansættelse i et vikariat. Vikariatet vil være på ca. 1 år.

Begge stillinger er med ønsket opstart d. 1. oktober 2026, eller efter aftale.

Forud for ansættelse vil der blive indhentet reference fra 1-2 personer om tidligere ansættelsesforhold efter nærmere aftale med den enkelte ansøger.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesseret i at høre fra dig.

Søg stillingen via linket her på siden, senest torsdag d. 20.08.2026
Du bedes uploade ansøgning med CV, eksamens-, og/eller autorisationsbevis samt eventuelle bilag m.m.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 35, d. 25.08 eftermiddag og d. 27.08 eftermiddag, kandidater til samtale kan forvente at blive kontaktet fredag den 21.08 eller mandag d. 24.08 på det oplyste mobilnummer.


Yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Teamkoordinator Nørrebro Ayoe Jensen, mobil: 51 52 74 18

Teamkoordinator Nordvest Emil Jacobi, mobil: 23210160

Afsnitsleder Marianne Melau, mobil: 21 58 91 10


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bluebird ApS

Personlig Assistent til Bluebird

København

📍 Lokation: Ørestad, København S (Lige v. Field's & Metro)

💼 Type: Fuldtid / Administration, daglig drift & Kundekontakt

📧 Ansøg via: job@bluebird.as

Vil du have en central rolle i en ambitiøs virksomhed, hvor du både styrer administrationen, debitorerne og kontorets gode energi? Hos Bluebird søger vi en struktureret og selvkørende profil, der kan holde trådene samlet og bidrage til vores fortsatte vækst.

I stillingen får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer og arbejde selvstændigt i et ungt og dynamisk miljø. 🌟

📋 Dine primære arbejdsopgaver:

  • 📞 Debitorhåndtering: Telefonisk kundekontakt vedrørende indbetalinger.

  • 👥 Rekruttering: Håndtering af rekrutteringsprocesser for nye mødebookere og sælgere (screening af ansøgninger, koordinering og (på sigt) afholdelse af samtaler).

  • 📊 Administration: Registrering af fremmøde, bilagshåndtering samt rapportering af ordresultater.

  • 🏢 Kontor-management & indkøb: Sørge for, at kontoret er præsentabelt, og at arbejdsstationerne er velholdte og funktionsdygtige, samt stå for småt indkøb til kontoret (f.eks. mælk, snacks, kontorartikler osv.).

  • 🎉 Sociale aktiviteter: Planlægning og koordinering af sjove arrangementer og fredagsbarer for dine kolleger.

👤 Hvem er du?

Du brænder for at skabe struktur og trives med at tage ejerskab over dine opgaver. Vi forestiller os, at du:

✔️ Er top-struktureret & pålidelig – du følger altid opgaverne helt til dørs.

✔️ Er praktisk anlagt – du ser selv, hvad der mangler at blive gjort på kontoret.

✔️ Er lærenem & selvmotiverende – du sætter dig hurtigt ind i nye administrative rutiner.

✔️ Har gode talegaver – du er smilende og professionel i telefonen.

🏢 Hos os får du?

  • 📈 Karrierevej: Rigtig gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

  • 🙌 Unikt sammenhold: Et kontor fyldt med målrettede, unge og ambitiøse kolleger.

  • 🏙️Udsigt på 7. sal: Vi holder til i Winghouse med store vinduespartier og smuk udsigt over Ørestaden.

  • 🚂 Nem transport: Metroen og regionaltoget (Ørestad St.) stopper stort set lige ved døren.

📩 Lyder det som noget for dig?

Hvis du er klar til at blive vores nye blæksprutte, så vil vi glæde os til at høre fra dig!

SÅDAN SØGER DU:
 Send dit CV og en kort ansøgning til job@bluebird.as

Vi holder samtaler løbende, så send din ansøgning afsted allerede i dag!

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Panorama Rooftop ApS

Vil du være en del af et hyggeligt og travlt restaurantteam med fokus på god service, kvalitet og gode gæsteoplevelser?

København

Panorama Rooftop søger 3 fuldtidsmedarbejdere (Tjener)

Panorama Rooftop, beliggende i hjertet af København, søger lige nu 3 engagerede tjenere til faste fuldtidsstillinger. Er du serviceminded, smilende og trives i et dynamisk arbejdsmiljø, så vil vi gerne høre fra dig.

Stilling

Tjener – Fuldtid (37 timer pr. uge)

Dine arbejdsopgaver

  • Betjening af restaurantens gæster
  • Modtagelse af bestillinger og servering af mad og drikke
  • Klargøring før service samt oprydning efter service
  • Sikre en høj service og en god oplevelse for alle gæster
  • Samarbejde med køkkenet og resten af teamet

Vi forventer, at du

  • Er serviceminded, imødekommende og smilende
  • Er ansvarsbevidst, mødestabil og engageret
  • Kan arbejde både selvstændigt og som en del af et team
  • Er fleksibel i forhold til skiftende arbejdstider
  • Har erfaring som tjener (en fordel, men ikke et krav)

Arbejdstid

Der arbejdes i skiftende dag-, aften- og weekendvagter.

Restauranten har åbent alle årets dage fra kl. 09.30 til 23.00.

Vi tilbyder

  • Fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige kolleger
  • En arbejdsplads med højt tempo og gode udviklingsmuligheder
  • Løn efter kvalifikationer og aftale

Ansættelse

Tiltrædelse: Hurtigst muligt.

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til:

info@panoramarooftop.dk

Spørgsmål? Kontakt Neset Ismani på tlf. 23218582

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart de rette kandidater er fundet.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske søges til et til vikariat i psykoseteam, på Psykiatrisk Center København

København

Team E er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, ergoterapeut, pædagog, socialrådgiver, recoverymentor, psykolog og to læger.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor hjælper vi hinanden, deler vores viden og spiller hinanden gode – både fagligt og menneskeligt. Vi værdsætter et arbejdsmiljø, hvor der er plads til at spørge om hjælp, tale om det, der er svært, og lære af hinanden.

I arbejdet med mennesker med psykoselidelser er relationen afgørende. Vi arbejder recovery-orienteret med fokus på patienternes ønsker, håb og mål for livet. Samtidig møder vi hver dag vores patienter med nysgerrighed, respekt og faglighed, velvidende at ingen forløb er ens.


Om os:
For et år siden flyttede vi sammen med et andet ambulatorium til nye, lækre lokaler på Lygten. Du bliver en del af ét stort nyt fælles ambulatorium med 6 team. Din ansættelse vil være i team E, en af de to F-ACT-teams som dækker optagerområde omkring Nørrebro.


Om stillingen:
Som sygeplejerske i vores team vil du være en del af en spændende udvikling mod at forbedre behandlingen af patienter med psykose lidelser samt den integreret behandling af patienter med dobbeltdiagnoser. Vi arbejder ud fra F-ACT modellen, og dermed kan vi sikre en mere fleksibel tilgang til patienterne, afhængig af hvor patienten er i sit sygdomsforløb. Du vil få mulighed for løbende kompetenceudvikling, herunder kurser i rusmiddelbehandling, den motiverende samtale, kognitiv adfærdsterapi.


Hvordan ser en typisk dag ud?
I løbet af en dag holder du ambulante samtaler med ca. 5 patienter. Det er forskelligt om de kommer ind til huset, du tager på hjemmebesøg, eller besøger dem, hvis de er indlagt. Det handler om hvad der giver mening for patienten.


Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Afholde ambulante samtaler
  • Medicinadministration
  • Være kontaktperson for cirka 30 patienter
  • Dokumentere i journalen og udarbejde behandlingsplaner
  • Undervise patienter, pårørende og studerende

Derfor skal du blive en del af vores ambulatorium!

  • Vi arbejder recovery-orienteret og har fokus på patienternes ønsker, drømme og håb for livet. Vi er en ansvarsfuld og omsorgsfuld personalegruppe med højt fagligt og socialt engagement.
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og faglig udvikling
  • Ejerskab over dine opgaver og medindflydelse på beslutninger
  • Supervision og undervisning for at understøtte din faglige udvikling
  • Årlige sociale arrangementer og fælles frokostpauser

Vores forventninger til dig:

  • Uddannet sygeplejerske, gerne med psykiatrisk erfaring
  • Fagligt engageret og interesseret i kvalitetsudvikling
  • Fleksibel med flere sideløbende opgaver og gode samarbejdsevner
  • Evne til at arbejde både selvstændigt og som en team-player

Løn- og ansættelsesvilkår:
Der er tale om en tidsbegrænset stilling, af ca. 8 måneders varighed, med fortrinsvis arbejdstid i dagtimerne mandag til fredag. Derudover indgår du i vagtarbejde lørdag og søndag hver sjette uge.

Ansættelsesdatoen aftaler vi sammen.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1


Skal vi være kolleger?
Kontakt oversygeplejerske Kasper Hounisen på 2056 7898 for en uddybende og uforpligtende snak. Vi viser også gerne rundt, så du kan se din fremtidige arbejdsplads.

Søg stillingen via link her på siden senest søndag den 09. august 2026.

Vi ser frem til at læse din ansøgning og forventer at afholde ansættelsessamtaler tirsdag den 11. august 2026.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads på "Job i Psykiatrien".

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotsholmsgade 1216

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Louise Berth Andersen

lbas@uim.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling