WorkWithUs
close-button

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

København

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde

København

Til vores reception i Ungdommens Uddannelsesvejledning og Erhvervssamarbejde (uue) søger vi en udadvendt og glad studentermedhjælper, der forstår at have flere bolde i luften samt at være venlig og serviceminded.

Jobbet
Receptionen er indgangen for både unge og vejledere samt et modtagelsesområde for husets mange gæster. Opgaverne vil være afvekslende, men du vil primært skulle arbejde med klassiske receptionsopgaver i samarbejde med vores receptionist. De klassiske opgaver består hovedsagelig af telefonbetjening, modtagelse af gæster og håndtering af vores indkomne digitale post m.m.

For tiden er vi ved at udvikle opgavesammensætningen i receptionen således, at flere opgaver håndteres af eller i samarbejde med vores studentermedhjælpere.

Dine opgaver kan fx være

  • administrative opgaver fx koordinering og support til afvikling af aktiviteter
  • kommunikere med samarbejdspartnere
  • Håndtering af mødeservicering
  • understøtte vejledere med praktiske administrative opgaver
  • håndtering af diverse administrative opgaver i vores vejledningssystem
  • Kompetencer og personlige egenskaber
Vores studentermedhjælpere i receptionen består af et lille team på fem medarbejdere, der tilsammen kan løfte de daglige opgaver. Der er ikke krav om, at du læser på en bestemt uddannelse eller længden af din uddannelse. Du skal dog være studerende på en videregående uddannelse og have minimum et år tilbage af dit studie.

Vi forventer, at du

  • er grundig og struktureret og altid følger dine opgaver helt til dørs
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • er god til at skabe overblik, administrere, koordinere og planlægge – både små og store opgaver
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre
  • er imødekommende og er positivt indstillet samt klar til at give en hjælpende hånd, hvor der er behov
  • er mødestabil og fleksibel ift. arbejdstider og vagtplaner
  • generelt arbejder hjemmevant i hele Office-pakken (Outlook, Excel, Word, PowerPoint m.v.) og har gode it- og systemkompetencer
  • kan arbejde ca. 4-8 timer om ugen
  • kan skabe en god atmosfære i receptionen.
Om os
UU København vejleder unge i Københavns Kommune om ungdomsuddannelser. Vi hører til under Børne- og Ungdomsforvaltningen og har ca. 90 ansatte. Du vil blive tilknyttet afdelingen Erhvervssamarbejde Vejledningsindsatser og Support (EViS), som har fast base i Korsgade på Nørrebro.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat fra den 1. september 2026.

Vedhæft CV og dokumentation for uddannelse som pdf.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte receptionist Camilla Philistin på 24 44 19 06 eller afdelingsleder Claus Fog Stokbæk 26 37 12 73.

Du kan læse mere om Københavns Kommune og uue på www.kk.dk og www.uu.kk.dk

Søg via linket senest torsdag den 6. august 2026
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 33.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Juno the bakery, bygmestervej

Experienced sales professional

København

We are looking for an experienced sales professional to help bring our Danish Butter Cookies out into the world, with the same respect for quality with which they are made.

At Juno the bakery, we work with uncompromising quality and craftsmanship.

Our Danish Butter Cookies have taken on a life of their own beyond the bakery, and we are now looking for an experienced sales professional to take responsibility for bringing them to customers and partners who value exactly that.

You will be responsible for developing sales, identifying new customers, and building long-term relationships. The role spans from outbound sales to relationship management and follow-up - where you will help shape how the product meets the market.

We are looking for someone who can represent the product with integrity and a strong understanding of brand and quality.

This is a full-time position with start date around September 1st

We imagine that you:

-              Have solid experience in outbound and relationship-based sales

-              Can manage the full sales process from first contact to closed deal

-              Thrive with responsibility and work independently

-              Are strong in building trust and long-term relationships

-              Understand the value of high-quality products and brand storytelling

We offer:

-              A strong product with a clear identity

-              A role with real ownership and influence

-              A small, ambitious team with high standards

-              Freedom to shape your own approach to the market

Please send a few words about yourself and your CV to applications@junothebakery.com

We look forward to hearing from you!

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs og fagligt stærk fagchef til Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave

København

Brænder du for at løfte børn og unges trivsel og læring i København?

Vi søger en erfaren og engageret fagchef, som vil stå i spidsen for en mangfoldig gruppe af konsulenter på skole og dagtilbudsområdet, udviklingskonsulenter, pædagogiske konsulenter, fysioterapeuter, akademiske medarbejderne og administrative medarbejdere samt en leder for sundhedsplejen, der leder ca. 60 sundhedsplejersker.

Vi søger dig, der

  • trives i et samskabende og udviklingsorienteret ledelsesmiljø på børne-og ungeområdet
  • arbejder tværfagligt og strategisk i dit arbejde med driftsunderstøttelse
Vi tilbyder en unik mulighed for indflydelse på ti procent af Danmarks fremtid
Du bliver en del af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor vi har medansvar for ti procent af Danmarks fremtid – vi er til for Københavns 110.000 børn og unge. I de københavnske folkeskoler og daginstitutioner skal forskellighed være en styrke, og alle børn skal have de rette rammer for at kunne deltage fagligt og socialt. Kort sagt – vi vil skabe det gode børneliv.

Politisk er der besluttet en ny, ambitiøs strategi med mangfoldige fællesskaber og en ny supportmodel med fordringen om at rykke tættere på praksis. Læs mere om mangfoldige børnefælleskaber her.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er inddelt i fire geografiske områder. Stillingen er forankret i Område Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave, hvor vi understøtter ca. 150.000 borgere, hvoraf ca. 25.500 er børn og unge. Vi understøtter 44 kommunale daginstitutioner, 23 selvejende daginstitutioner og 18 skoler.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får

  • En central rolle i udviklingen af børne- og ungeområdet i København
  • Indflydelse på strategiske beslutninger og den daglige praksis
  • Et stærkt ledelsesteam og engagerede kolleger i området og på tværs af byen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab i området, hvor både ambitionsniveauet, det faglige engagement og humøret er højt.

Din opgave som faglig chef
Du vil blive en del af et nyt ledelsesteam, bestående af to områdechefer og en faglig chefkollega. Vi skal, i fællesskab med ledere og medarbejderne i supporten og med daginstitutioner og skoler, arbejde efter den nye strategi besluttet af Børne- og Ungdomsudvalget. Vi er optaget af en samskabende ledelse, hvor vi involverer, lytter og sætter retning i fællesskab for at få den nye strategi til at få en bæredygtig forankring i praksis.

Du skal lede den tværfaglige support i samspil med din faglige chefkollega, der har ansvaret for psykologer, talehørekonsulenter samt støtte- og kompetencepædagoger.

Opgaverne er bl.a. at understøtte den nye supportmodel, hvor medarbejdere nu er organiserede i bydelsteams, og har 80 pct. af deres arbejdstid i praksis til at understøtte børn og unges læringsfællesskaber. Det lykkes vi med gennem fælles ledelse tæt på praksis med tværfaglige og helhedsorienterede og tidlige indsatser.

Som faglig chef er du samarbejdende og med til at sikre den høje faglighed i supporten gennem implementering af politiske og strategiske dagsordener. Du får en stor berøringsflade med hele supporten og skal skabe følgeskab bredt i hele forvaltningen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde, skabe og vedligeholde et bredt netværk.

Ledelse på flere niveauer

Som faglig chef navigerer du på forskellige ledelsesarenaer

  • Du er leder af en leder, som har ledelsesansvar for godt 60 sundhedsplejersker.
  • Din faglige chefkollega og dig skal i tæt samarbejde lede den samlede tværfaglige support til skoler og dagtilbud. I samarbejder og videns deler med de andre fagchefer på tværs af byens tre andre områder.
  • Du er faglig sparringspartner for områdecheferne.
  • Sammen med områdechefen for skole, områdechefen for dagtilbud og support samt din faglige chefkollega udgør du områdets øverste ledelse.
  • Du er optaget af at bidrage positivt ind i et nyt ledelsesteam, hvor ledelse går på tværs og tager udgangspunkt i opgaver og behov tæt på børnene.
Vores ønsker og forventninger til dig

  • Du er en erfaren og relationelt stærk personaleleder.
  • Du har erfaring med tværfaglig ledelse af forskellige medarbejdergrupper.
  • Du er vedholdende og har sans for og erfaring med implementering af politiske og strategiske dagsordner, og optaget af god og solid drift er vigtig.
  • Du har stærke relationskompetencer og gode kommunikationsevner og et smittende humør.
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og stille de rette spørgsmål.
  • Du kan lede på tværs af fagområder og omsætte supportmedarbejderes faglige indsigter til strategisk udvikling.
Hvilken faglighed og uddannelsesbaggrund, du kommer med, er ikke så vigtigt. Det er dog en stor fordel, hvis du har erfaring fra skoleområdet og/eller dagtilbudsområdet og har arbejdet i en politisk ledet organisation.

Vi ønsker en faglig chef med høje ambitioner for egen og fælles ledelse og for byens mange børn og unge, som i sidste ende skal have gavn af områdets support og de tiltag, vi udvikler og implementerer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen forventes besat den 1. oktober 2026 eller snarest muligt herefter.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbeviser.

Yderligere oplysninger
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at sende en sms til områdechef for dagtilbud og support Pernille Kjeldgård, som vil blive din personaleleder, på 27 13 53 27 eller områdechef for skoler Kate Obeid på 27 77 03 35, og så vil vi ringe dig op.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Vi afholder to samtaler med test og rekrutteringsinterview hos Mercuri Urval, som et led i rekrutteringen. Første samtale afholdes den 19. august 2026, og anden samtale afholdes den 28. august 2026.

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) er Danmarks største forvaltning med over 18.000 medarbejdere, 70 skoler og 350 dagtilbud. Vi har en politisk strategi vedtaget i juni 2026 se vedhæftede link Proces og temaer for Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2026-29 | Københavns Kommune som vil være vores fælles ramme for vores områdesupport på tværs af byen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

US - Næstved

Teknisk koordinator søges til udviklingsplatform hos Koncern It i Udlændingestyrelsen

København

Udlændingestyrelsen søger en teknisk koordinator med stærke kompetencer inden for interessenthåndtering, backlog refinement samt god forståelse for drift og vedligehold af en intern udviklingsplatform som understøtter koncernens Softwarefabrik, hvor komponentbaseret arkitektur og DevOps er omdrejningspunktet.

Om stillingen

Kunne du tænke dig at være med i spændende projekter i Schengen samarbejdet, hvor applikationerne bygges op fra bunden og deployes til en Kubernetes platform på Linux baserede servere? Udlændingestyrelsen har en DevOps baseret udviklingsplatform der skal videreudvikles til at kunne håndtere endnu flere projekter og applikationer.

Til at understøtte dette arbejde søger vi en medarbejder med stærke kompetencer inden for opgavestrukturering, løbende opfølgning på initiativer, og som samtidig er teknisk velfunderet så denne kan bidrage til diskussioner og planlægning af teamets arbejde. Måske har du en baggrund som DevOps- eller platform engineer og er senere gået produktejer vejen eller også har du arbejdet som team koordinator. Det vigtige er, at du arbejder struktureret, kan støtte teamet og assistere ift. prioritering og udarbejdelse af roadmap for platformen. Du forstår at sørge for fremdrift på de enkelte opgaver og sikre, at teamet er alignet og kan arbejde fokuseret på de prioriteringer du er med til at sætte.

Som teknisk koordinator i Koncern It’s Drift- og supportenhed indgår du i en enhed på 22, hvor du får indflydelse på optimering og applikationsdrift i samarbejde med eksterne leverandører, Statens It, intern forvaltning, samt vores udviklingsteams. Du vil sammen med 8 andre i platformsteamet sørge for løbende udvikling og optimering på DevOps området. I tæt samarbejde og dialog med platformens Product Manager og arkitekt vil en del af din rolle være at balancere forretningsinitiativer med løbende modernisering og afvikling af teknisk gæld på platformen.

Dine arbejdsopgaver

Vi søger en profil, der ud over at være solidt velfunderet i Kubernetes og DevOps metodikker, har en bred it-teknisk viden på tværs af styresystemer, teknologier og infrastruktur. Det er et stort plus, hvis du har arbejdet med automatisering af systemopsætning, administration af Kubernetes og omkringliggende komponenter, build- og deploy-pipelines for en samlet platform hvor de færdige løsninger bliver deployet.

Dine kompetencer på området er så stærke at du kan være med til at sætte retningen for udviklingen af platformen, baseret på dine erfaringer på området. Du er i stand til at kombinere din tekniske erfaring med arbejdet som koordinator, hvor du vil indgå i dialog med aftagerne af platformen i form af udviklere, systemforvaltere og projektledere.

Du vil blandt andet bistå i at koordinere, opgavestrukturere og procesoptimere i et team, der videreudvikler, drifter og forvalter en Kubernetes platform, som skal understøtte Schengen applikationer der skal deployes via continuous deployment. Opgaver skal laves uden kompromis for den sikre og stabile drift af platformen. IT-sikkerhed spiller en større og større rolle i hverdagen, så dit mindset skal altid have fokus på sikkerhed fremfor bekvemmelighed.

Derudover vil du indgå i en række nye spændende projekter i Schengen regi. Opgavestrukturering og dit daglige værktøjer vil være Jira og Confluence, hvorfor det vil være en stor fordel hvis du tidligere har stiftet bekendtskab med dem.

Dine primære arbejdsopgaver vil være at:

  • stå for de daglige standups samt sikre fremdrift på opgaver
  • rådgive i forbindelse med teknologiske muligheder og afklaringer
  • være en spillende træner som kan bidrage med at løse teamets opgaver
  • bidrage til implementering af nye funktionaliteter eller tilpasninger
  • bidrage til planlægningen og prioritering af opgaver fra projekter og forvaltning
  • facilitere møder hvis der opstår forhindringer eller tvivl i opgaverne
  • have overblik over teamets kompetencer og behov for videreudvikling
  • optimere arbejdsgange og sikre klarhed om scope på teamets opgaver
Arbejdet indbefatter en bred vifte af teknologier som Azure DevOps Server, Kubernetes, EFK stack, Harbor Container Registry, ArgoCD, Trivy, Prometheus/Grafana i fortrinsvis Linux-miljøer som alle er on-premises.

Skulle tiden tillade det, er der mulighed for at du kan bruge dine tekniske kompetencer til f.eks.:

  • Konfiguration af ArgoCD manifester og Helm charts til vores Kubernetes setup.
  • Konfiguration og vedligeholdelse af ElasticSearch til loganalyse.
  • Overvågning med Prometheus og Grafana, herunder opsætning af dashboards og alarmer.
  • Opsætning og vedligeholdelse pipelines i Azure DevOps Server
  • Glue-Scripting i Bash og Powershell til automatisering af processer.
  • Fejlsøgning og optimering af systemer i drift for at sikre høj oppetid og ydeevne.
  • Udarbejdelse af dokumentation for platformens installation, automatisering, overvågning, drift og vedligeholdelse.
Du vil også skulle være bidragsyder til analyser, projektoplæg og kravspecifikationer samt være udførende projektressource i tæt samarbejde med projektledere.

Om dig

Vi forstiller os, at du har en relevant it-teknisk baggrund, f.eks. ingeniør, datatekniker, datamatiker, elektroniktekniker eller lignende, og flere års relevant erhvervserfaring fra et lignende job, hvor du har arbejdet med DevOps og containerteknologi i praksis. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende for at opnå succes i denne stilling.

Vi søger en person med et stort drive og overblik, der er udadvendt, løsningsorienteret og har gode samarbejdsevner. Du kan arbejde selvstændigt såvel som i teams og hjælper gerne dine kolleger. Du er initiativrig og formår at have mange bolde i luften uden at miste humør og overblik.

Derudover forventer vi, at du har:

  • Praktisk relevant erfaring fra tidligere arbejde
  • teoretisk og praktisk viden om team dynamikker og opgavestyring i vidensbaseret arbejde
  • solid erfaring med opsætning, drift og vedligehold af Linux-installationer samt containerteknologier, f.eks. Docker og Kubernetes
  • erfaring med fejlfinding, gerne på tværs af miljøer
  • forståelse for it-sikkerhed og kendskab til ITIL-processerne og agile metoder
  • forståelse for vigtigheden i at dokumentere de løsninger, du arbejder med
  • en proaktiv tilgang til opgaver i almindelighed
  • gode analytiske evner og en struktureret tilgang til opgaver
Vi tilbyder

Koncern It har ansvaret for drift, vedligeholdelse og videreudvikling af den systemportefølje, der anvendes i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Vi skal i samarbejde med forretningen sikre, at fagsystemerne udvikles sådan, at myndighedernes krav kan efterleves og implementeres. Koncernen anvender Statens It som driftsleverandør, som har ansvaret for basisinfrastruktur, dvs. levering af netværk, datacenter, servere, standardarbejdspladser osv., mens Koncern It varetager leverandørstyringen af Statens It og andre leverandører.

Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads, som prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi lægger vægt på videndeling og en åben og konstruktiv dialog – meget gerne præget af humor. Du får i Koncern It ca. 90 engagerede kolleger med forskellige erfaringer, uddannelser, perspektiver og opgaver. I Drift og supportenheden er vi 22 medarbejdere.

Vi er placeret centralt i København tæt ved Kgs. Nytorv i nye og rummelige lokaler. Vi tilbyder en stilling på 37 timer ugentligt med en attraktiv fleksibilitets-pakke. Du får gode udviklingsmuligheder og stor fleksibilitet, så du kan balancere faglige ambitioner og privatliv.

Nysgerrig?

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte it-driftschef, Martin Jørgensen, på e-mail mahj@us.dk eller på telefonnummer 2485 3309.

Søg stillingen

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest 9. august 2026.

Vi forventer at holde to samtalerunder, og samtalerne forventes afholdt i uge 33 og 34.

Løn- og ansættelsesvilkår

Afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund ansættes du enten efter overenskomst for akademikere i staten eller OAO-S-Fællesoverenskomsten og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK). Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er Udlændingestyrelsen, Adelgade 11-13, 1304 København K.

På flere af koncernens it-systemer er der et højt krav om tilgængelighed. Det kan betyde, at du vil skulle indgå i en vagtordning. Endvidere vil afvikling af servicevinduer på nogle systemer skulle foregå uden for normal arbejdstid.

Du skal kunne blive sikkerhedsgodkendt til ”HEMMELIGT” for at arbejde i denne stilling, og kunne opretholde denne under hele din ansættelse. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Center for Visitation og Diagnostik søger overlæge

København

Center for Visitation og Diagnostik (CVD) søger overlæge.


Om CVD
CVD er en administrativ og klinisk enhed, der modtager alle elektive henvisninger til psykiatrisk hospitalsbehandling i Region Hovedstaden. CVD’s vigtigste opgave er at tilbyde kvalificeret og ensartet udredning samt at sikre lige adgang til behandling og den bedst mulige kapacitetsudnyttelse af de psykiatriske centres forskellige behandlingstilbud.

Patienter, der henvises til CVD, skal have tilbudt det rette behandlingsforløb i hovedfunktion eller specialfunktioner. Mange patienter visiteres på baggrund af henvisning, mens andre indkaldes til en eller flere afklarende samtaler. CVD er bemandet med speciallæger, specialpsykologer, specialsygeplejersker i både voksen-, børne- og ungdomspsykiatri og sekretærer.
Samlet er vi 24 medarbejdere, hvoraf 3 varetager børne- og ungdomspsykiatrisk visitation.

I forbindelse med psykiatrisk og somatisk samorganisering er CVD blevet organiseret under Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, men forestår fortsat centraliseret visitation alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden.
Det er aktuelt ikke afklaret, hvordan psykiatrisk visitation skal organiseres i forbindelse med dannelsen af Region Øst.


Som overlæge i CVD vil du

  • Varetage administrative visitationer
  • Varetage kliniske visitationer, typisk 2. samtaler ved komplekse udredninger
  • Deltage i den systematiske daglige supervision af sygeplejefaglige kolleger
  • Besvare korrespondancer fra centre og primær sektor
  • Undervise kolleger
  • Bidrage med din viden, dine kompetencer og dine ideer til CVD´s fortsatte faglige udvikling

Som overlæge i CVD har du gode muligheder for

  • at styrke din psykopatologiske viden og erfaring
  • at opnå organisatorisk viden
  • at få erfaring med at samarbejde, både internt, tværfagligt og på tværs af centre og sektorer
  • at udøve faglig ledelse

Dine kompetencer

  • du er erfaren speciallæge i psykiatri
  • du må meget gerne have erfaring med psykiatrisk visitation
  • du er interesseret i og dygtig til psykopatologi og diagnostik
  • du er god til at samarbejde og være respektfuld overfor andre faggrupper
  • du har mod på at byde ind med ideer og deltage i udvikling

Løn og vilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1.9.2026 eller snarest derefter.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1


Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Jeanett Bauer på mail

Jeanett.oesterby.bauer@regionh.dk.
Jeanett Bauer vil herefter ringe dig op.


Søg stillingen
Send din ansøgning, CV og speciallægeanerkendelse via linket her på siden, senest mandag d. 3. august 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 32.

Læs og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her: https://www.psykiatri-regionh.dk/fagfolk/center-for-visitation-og-diagnostik/sider/default.aspx



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger til Krudthuset på Christianshavn

København

Kom og bliv en del af vores dejlige institution, Krudthuset, på Christianshavn.

Vi søger to livsglade pædagoger til vores vuggestue med tiltrædelse den 1. september, men vi venter gerne på de rigtige.

Er du blevet nysgerrig på, hvem vi er, så besøg vores hjemmeside, hvor vi også har en lille film om Krudthuset. Læs mere om os og se video om Krudthuset

Om jobbet
Krudthuset er en velfungerende integreret institution, der ligger på Christianshavn. Krudthuset ligger tæt på byen, vandet, dejlige grønne områder og metro og bus, der giver gode muligheder for udflugter.

Du skal være uddannet pædagog og drives af sammen med dine kollegaer at løse kerneopgaven, inddrage børneperspektivet i hverdagen og møde dagens opgaver nysgerrigt og positivt.

Det falder dig helt naturligt at arbejde relationelt, og du evner at positionere dig som en aktiv del af læringsmiljøet. Vi er meget optaget af at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn. Vi arbejder med den tætte tilknytning og gode relationer for, at barnet trives, lærer og udvikles. Vi forventer, at du møder børnene på deres intentioner, går foran og er en tydelig og kærlig rollemodel.

Det er vigtigt for børn og kollegaer, at du prioriterer og har erfaring med at skabe eller kan holde strukturen og ser pædagogisk planlægning som et pædagogisk værktøj, der understøtter hverdagen.

Du ser dig selv som en stabil og god kollega, der tager ansvar. Vi vægter, at du tager medansvar for et godt arbejdsmiljø og bidrager til en gode stemning, som er helt særlig for Krudthuset.

Vi er to pædagogiske ledere, som har været i Krudthuset over flere år og som samarbejder tæt og sammen med Krudthusets medarbejdere. Vi vægter høj faglighed, et godt arbejdsmiljø, et forpligtende arbejdsfællesskab og god humor.

Krudthuset består af to afdelinger. I Prinsessehuset har vi fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, og i Refshalehuset har vi fire vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi arbejder i mindre teams i begge afdelinger, som giver bedre muligheder for, at vi kan hjælpe hinanden og samarbejde på tværs. Vi hører ofte fra udefrakommende, at vi har et dejligt hus med en varm stemning, som gør det rart at være der.

Vores medarbejdergruppe er bredt sammensat i forhold til køn og alder, og vi har et stærkt vikarkorps, som primært består af tidligere pædagogmedhjælpere. Vi arbejder med pædagogisk planlægning, struktur samt opdeling af børnene i mindre grupper om formiddagen.

Lyder det som noget for dig, så glæder vi os til at høre fra dig.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager udvidet reference. Stillingerne er med en arbejdstid på 37 timer ugentligt, men vi kan aftale andet, hvis du ønsker det.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV. Kun ansøgninger fra uddannede pædagoger tages i betragtning.

Mere information
Vil du vide mere om stillingerne, så kan du kontakte pædagogisk leder Sandra Macfarlane Currie på 4026 8910 eller pædagogisk leder Louise Lyck Rise på 2360 5902.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi holder løbende samtaler i uge 31-33 eller efter aftale på grund af ferie.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ARC

Er du vores nye containerchauffør hos ARC?

København

Vil du være en del af et stærkt team, der hver dag bidrager til en mere bæredygtig hovedstad? Hos ARC søger vi flere engagerede containerchauffører, som vil være med til at sikre en effektiv og sikker containerkørsel til de københavnske genbrugsstationer.

Om jobbet
Som containerchauffør hos ARC bliver du en vigtig del af vores drift. Du arbejder selvstændigt bag rattet, men er samtidig en del af et erfarent team, hvor samarbejde, sikkerhed og god service er en naturlig del af hverdagen.
Du får en afvekslende arbejdsdag med ansvar for både materiel og opgaveløsning, og du har løbende dialog med kolleger på genbrugsstationerne for at sikre en smidig og professionel drift.

Om dig
Vi forestiller os, at du er en stabil og ansvarsbevidst chauffør, der møder til tiden, passer godt på dit materiel og tager ansvar for dit arbejde. Du trives med at arbejde selvstændigt, samtidig med at du værdsætter et godt samarbejde med dine kolleger.

Vi forventer, at du:
• Har kørekort C og CE
• Har EU-kvalifikationsbevis og gyldigt førerkort
• Har erfaring med containerkørsel
• Kan tale og forstå dansk
• Har hængerkort

Vi tilbyder
Hos ARC bliver du en del af en arbejdsplads med høj faglighed og et stærkt fællesskab.
Vi tilbyder blandt andet:
• Et ansvarsfuldt og alsidigt job med fokus på sikkerhed, kvalitet og grundig oplæring
• Dygtige og hjælpsomme kolleger, som deler deres erfaring og bidrager til et godt arbejdsmiljø
• En arbejdsplads med høje ambitioner inden for bæredygtighed og effektiv ressourceudnyttelse
• Sociale arrangementer samt adgang til fitness, zoneterapi og fysioterapi

Arbejdstid
Vi arbejder i en 3-4-ordning over to uger:

Uge 1 Uge 2 Mandag Onsdag Tirsdag Torsdag Lørdag Fredag Søndag Arbejdet er organiseret i en vagtplan inden for tidsrummet kl. 05.00–20.00 på hverdage.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende kommunale overenskomster.

Har du spørgsmål?
Er du nysgerrig på jobbet – også hvis du er i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak.
Kontakt driftsleder Kenn Aakjær Glad på telefon 30 54 55 78.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fra uge 33, med tiltrædelse den 1. oktober 2026.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket i annoncen – vi modtager ikke ansøgninger på mail eller papir på grund af persondatareglerne.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi, Rigshospitalet søger 1 læge til introduktionsstillinger

København

Vi søger 1 læge til etårig introduktionsstilling. En stilling med start 01.11.2026 (stillingsnummer 1301261-46-i-03).

Om afdelingen:

Afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi undersøger og udreder voksne og børn i alle aldre. Vi varetager udredning af kræft i hoved-halsområdet, benigne ØNH-sygdomme, audiologiske samt vestibulære sygdomme. Vores optageområde består af region Hovedstaden svarende til 2 mio. borgere.

Afdelingen er fusioneret med ØNH-afdelingen på Hillerød, men din funktion vil udelukkende være på matriklen på Rigshospitalet.

Vi tilbyder:

  • En god og grundig introduktion til specialet og de funktioner du skal varetage, herunder basale ØNH-operationer og ambulante indgreb
  • Et spændende og udfordrende fagligt miljø
  • Et godt læringsmiljø med fast ugentlig undervisning og daglig supervisor som kan tilkaldes ved behov
  • Et godt socialt sammenhold på afdelingen
  • Mulighed for at indgå i forsknings- eller udviklingsprojekter på afdelingen
Læs mere om afdelingen her.

Om stillingen:

Som introduktionslæge indgår du i udredning og behandlingen af både akutte og planlagte patienter i ambulatoriet, sengeafsnittet og på operationsgangen.

Du vil indgå som forvagt, med tilstedeværelsesvagter både i hverdage og weekender. Der vil være en overlæge eller en afdelingslæge på tilkald.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for underordnede læger, indgået mellem Yngre læger og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi forventer at du:

  • Er en god kollega både i lægegruppen, tværfagligt og når du samarbejder med andre specialer.
  • Har fokus på det gode patientforløb
  • Er initiativrig og dynamisk samt kan tage medansvar for din egen faglige udvikling
  • Har interesse for og evt. erfaring med ØNH-specialet.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til cheflæge Mads Klokker (via dennes sekretær Berit Merete Sachmann tlf. nr. 35452747).

Du ansættes med løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten for underordnede læger mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Ansøgningsfristen er mandag d. 17. august 2026.

Afdelingen er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog til KKFO Villa VAS, Vigerslev Allés Skole

København

Vil du være en del af vores dejlige KKFO?

Vi er en stor dejlig KKFO, som søger en pædagog til en stilling med en ugentlig arbejdstid på 37 timer. Vi har de sødeste børn og de dejligste faciliteter, nu mangler vi bare en pædagog til vores 3. årgang.

Om jobbet
Du bliver en del af et team af pædagoger og lærere, ca. halvdelen af din arbejdstid er i skolen og resten i vores KKFO. Du skal være med til at give vores 3. årgang det bedste sidste år, inden de skal i klub, og du må derfor meget gerne være frisk på idéer til netop den aldersgruppe. 3.årgang har deres egne lokaler på Villa VAS, kaldet Mini-klubben, som de selv er med til at indrette og have indflydelse på.

Vi er et stort hus med ca. 300 børn, alle skolens børn fra 0-3 klasse, og ca. 22 voksne. Her er 13 uddannede pædagoger og derudover en flok friske medhjælpere. Vi har mulighed for mange forskellige aktiviteter, vores lokaler er funktionsopdelte og rummer blandt andet bibliotek, træværksted, tegne og spillerum, byggerum, legorum og ikke mindst et aktivt og velfungerende køkken, hvor der hver eftermiddag er café og et vegetarisk måltid til vores børn.

Vi har et kæmpe udeareal, som står overfor en større renovering. Det glæder vi os til, for vi er meget ude og børnene elsker det.

Du kan være ny-uddannet eller erfaren, bare du har et positivt børnesyn og er imødekommende og åben overfor børn, forældre og nye kolleger.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Stillingen er på fuld tid, og vi ønsker den besat pr. 1. september 2026.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Anne Birgitte Rechendorff på 2423 0184 eller jg50@kk.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest mandag den 3. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 32.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Specialarbejder til Teknisk Ejendomsdrift hos Københavns Ejendomme

København

Vil du have din egen ejendom at passe – og samtidig levere god service til dem, der bruger den?

Hos Københavns Ejendomme får du en selvstændig hverdag med ansvar for både teknisk drift, vedligehold og god kundeservice.

Dine opgaver
Du får ansvaret for driften af en eller flere ejendomme og sikrer, at bygningerne fungerer optimalt i hverdagen.

Dine opgaver vil bl.a. være at

  • varetage daglig drift og vedligehold (inde og ude)
  • koordinere opgaver og være bindeled mellem kunder, brugere, teknikere og samarbejdspartnere
  • følge op på aftaler og sikre, at opgaver bliver ført til dørs
  • arbejde med dokumentation og digitale arbejdsredskaber
  • udføre mindre reparationer og praktiske opgaver
  • føre tilsyn med tekniske anlæg (fx varme- og brandtekniske installationer)
  • varetage arealpleje og renhold af udeområder
Din profil
Vi leder efter en kollega, der tager ansvar og trives med en selvstændig rolle. Desuden forventer vi, at du

  • tager initiativ og arbejder struktureret
  • er serviceminded og god til at kommunikere
  • har teknisk forståelse og kan fejlsøge
  • har teknisk indsigt og kan omsætte tekniske problemstillinger til praktiske løsninger
  • kan bevare overblikket og prioritere, når flere opgaver opstår samtidig
  • trives i en hverdag med skiftende tempo
  • har situationsfornemmelse og kan begå dig i forskellige miljøer
  • taler og forstår dansk
  • har kørekort (kategori B)
  • er fortrolig med IT og digitale arbejdsredskaber
Det er en fordel, hvis du er uddannet ejendomsservicetekniker eller har en håndværksmæssig baggrund.

Du skal vælge os fordi, du får

  • en alsidig rolle, hvor du både bruger dine tekniske kompetencer og dine evner til at koordinere og skabe gode kundeoplevelser
  • frihed til at planlægge din arbejdsdag
  • en hverdag med variation og tæt kontakt til kunder, brugere og kolleger
  • løbende sparring fra din leder
  • et stærkt fællesskab med ca. 65 kolleger i Teknisk Drift
  • mulighed for både at bruge hænder og hoved
  • de relevante brandfaglige kurser, der kræves efter BR18 for at kunne udføre egenkontrol
Om jobbet
Du bliver en del af Center for Ejendomsservice i Teknisk Drift, men har din daglige base ude hos en eller flere af vores kunder i København.

Du arbejder tæt sammen med brugerne af bygningen – ofte kommunale tilbud for borgere i sårbare situationer. Det kræver, at du er professionel, respektfuld og tryg i kontakten med mange forskellige mennesker.

Ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.

Stillingen er på 37 timer om ugen. Vi ønsker opstart snarest muligt – men har du de rette kompetencer, venter vi gerne på dig.

Ansættelsessted er Borups Allé 177, 2400 København NV.

Arbejdsstedet er ude hos kunden på en eller flere lokationer i København.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte leder Sara Mia Petersen på 23 41 55 53 (tirsdag-torsdag kl. 10.00-12.00).

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi holder samtaler løbende.

Københavns Ejendomme
Københavns Ejendomme har ansvaret for Københavns Kommunes ejendomsportefølje. Vores ca. 1.800 medarbejdere arbejder hver dag for en serviceorienteret ejendomsadministration og vedligeholdelse af kommunens mere end 2,6 mio. m2. Gennem effektiv ejendomsservice, drift og vedligehold frigør vi ressourcer til, at vores 58.000 kolleger i Københavns Kommune kan skabe en bedre hverdag for københavnerne. Alt det gør vi ud fra bedste aktuel viden og i tæt samspil med kunder, leverandører og samarbejdspartnere ud fra devisen: Det skal være nemt, effektivt og bæredygtigt. Du kan læse mere om os på www.kobenhavnsejendomme.kk.dk

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Processtærke akademikere med politisk forståelse og stærke samarbejdsevner søges til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement

Kunne du tænke dig at arbejde i et stærkt fagligt og socialt miljø og løse centrale samfundsopgaver på et område, der er genstand for stor politisk interesse og mediebevågenhed? Så har du nu muligheden for at blive en del af holdet i kontorerne Internationalt Migrationssamarbejde eller International Arbejdskraft og EU-ophold.



Velkommen til Udlændinge- og Integrationsministeriets departement
I Udlændinge- og Integrationsministeriet beskæftiger vi os med spørgsmål som:

  • Hvem må indrejse og opholde sig i landet?
  • Hvordan sikrer vi, at udlændinge bidrager til og tager del i samfundet?
  • Hvordan sikrer vi, at personer uden lovligt ophold forlader landet?
Dette er vigtige spørgsmål, som alle lande skal forholde sig til – og det er netop vores kerneopgaver.

Du kan læse mere om vores kerneopgaver og vores ministerium her: https://uim.dk/

Vi er i alt ca. 250 medarbejdere, som ser frem til at byde dig velkommen til en hverdag præget af høj faglighed, stort engagement, masser af sparring og et godt socialt miljø.



Om International Migrationssamarbejde

Kontoret beskæftiger sig med det internationale samarbejde på migrationsområdet - særligt det europæiske Schengen- og asylsamarbejde, herunder bl.a. grænser, visum, tilbagesendelse og asyl. Derudover er Migrationstaskforcen forankret i kontoret, som i samarbejde med Udenrigsministeriet, har ansvaret for opgaver relateret til indfrielsen af ambitionen om nye løsninger inden for asylsystemet. Du vil få en væsentlig rolle i det fortsatte arbejde hermed.

Som en del af Migrationstaskforcen i Internationalt Migrationssamarbejde vil dine arbejdsopgaver bl.a. kunne omfatte:

  • Planlægning, koordinering samt deltagelse i rejser på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Forberedelse og afvikling af møder og større arrangementer på såvel minister- som embedsmandsniveau
  • Udarbejdelse af juridiske og praktiske udredninger
  • Er fleksibel og serviceminded
  • Varetagelse en bred kontaktflade og sikre et godt samarbejde med andre relevante lande og internationale samarbejdspartnere.
Alt med det formål, at bidrage til at fremme mulighederne for regeringens ønske om at etablere udrejse- og modtagecentre i tredjelande.

Til denne stilling må der forventes en del rejseaktivitet ligesom gode sprogkundskaber vil være en fordel.



Om International Arbejdskraft og EU-ophold

I kontoret for International Arbejdskraft og EU-ophold understøtter og udvikler vi politik på udlændingeområdet. Kontoret har ansvaret for bl.a. udlændingelovens regler om international arbejdskraft og internationale studerende fra lande udenfor EU. Det omfatter de opholdsordninger, som giver bl.a. kvalificerede internationale arbejdstagere adgang til det danske arbejdsmarked, samt regler for studerendes adgang til Danmark, herunder sundhedspersoner, praktikanter og au pair-personer. Hertil kommer reglerne om myndighedernes adgang til løbende kontrol af betingelserne for ophold og arbejde.

Kontoret har herudover ansvaret for EU-reglerne om personers fri bevægelighed, familiesammenføring på grundlag af unionsborgerskabet, associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet, samt udtrædelsesaftalen, hvor vi bl.a. varetager danske interesser i retssager anlagt ved EU-Domstolen og sikrer den løbende implementering i dansk ret.

Som en del af International Arbejdskraft og EU-ophold vil dine arbejdsopgaver omfatte klassisk ministerbetjening, som bl.a. indebærer, at sagerne skal udgøre et godt beslutningsgrundlag og være skåret rigtigt til politisk. Derudover kan opgaverne bestå i at koordinere og udarbejde politiske udspil, lovforslag, bekendtgørelser, svar til Folketinget mv. samt betjening af minister og departementschef i relation til regeringssager, møder og lignende. Opgaverne i kontoret er præget af en analytisk tilgang, hvor mulige løsninger bidrager til at sikre den fortsatte udvikling af opholdsordningerne med udgangspunkt i de politiske tendenser på området og arbejdsmarkedets behov.



Om dig
Du har en relevant samfundsvidenskabelig uddannelsesmæssig baggrund, f.eks. cand.scient.pol., cand.jur. eller lignende, og har stærke analytiske kompetencer samt erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation.

Du bliver en del af et politisk miljø, hvor høj faglighed og samarbejde på tværs er i højsædet, og hvor vi forventer, at du:

  • Har gode formidlingsevner - både skriftligt og mundtligt
  • Har høj arbejdskapacitet, er processtærkt og trives med mange arbejdsopgaver og tidsfrister
  • Arbejder effektivt, analytisk og struktureret og leverer høj kvalitet i dit arbejde – også når det skal gå stærkt
  • Er selvstændig og tager ansvar for egne opgaver
  • Trives i en politisk styret organisation, har et godt overblik og kan håndtere skiftende prioriteringer og deadlines
  • Har gode samarbejdsevner og har flair for at opbygge netværk og relationer
  • Er robust og kan agere i en hverdag med mange aktører på et område med stor politisk interesse og mediebevågenhed
  • Har en positiv indstilling, er omgængelig og bidrager til en god stemning på arbejdspladsen.


Yderligere information

Har du spørgsmål i øvrigt, er du velkommen til at kontakte kontorchef i Internationalt Migrationssamarbejde Louise Berth Andersen på tlf. 61 98 33 20 eller kontorchef i International Arbejdskraft og EU-ophold Charlotte Barslev på tlf. 61 98 34 67.



Er du vores nye kollega?

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og eksamensbevis mv. senest onsdag den 12. august 2026.

I forbindelse med din ansøgning må du gerne tilkendegive, hvis der er et af de to kontorer, som du er særligt interesseret i.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34.



Løn- og ansættelsesvilkår

Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som fuldmægtig eller konsulent afhængig af dine kvalifikationer og erfaring. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der matcher dine kvalifikationer.

Der er tale om faste stillinger på fuldtid med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Stillingerne er med tiltræden snarest muligt.

Ansættelsesområdet er Udlændinge- og Integrationsministeriet med tilhørende institutioner, og arbejdsstedet er departementet Slotholmsgade 10-12, 1216 København K.

For at kunne blive ansat hos os skal du kunne bestå et sikkerhedstjek eller opnå sikkerhedsgodkendelse til FORTROLIGT eller HEMMELIGT afhængigt af, hvilket kontor du ansættes i. Du kan læse om, hvordan vi behandler dine persondata her.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Udlændinge- og Integrationsministeriet er medlem af Foreningen Lige Adgang.



Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Slotsholmsgade

Slotsholmsgade 1216

Vigtige datoer

Indrykket: 29 July 2026

Ansøgningsfrist: 12 August 2026

Kontaktperson

Louise Berth Andersen

lbas@uim.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling