WorkWithUs
close-button

VMS Group A/S

Økonomiassistent med base i Namibia

Frederikshavn

Hos Hoyer VMS Group søger vi en engageret Finance Assistant til vores selskab i Namibia. Du bliver en del af en international virksomhed med stærke maritime rødder og globale ambitioner, hvor du får ansvar for en bred vifte af økonomi- og administrationsopgaver.

I rollen som Finance Assistant vil du komme til at understøtte den daglige drift af økonomifunktionen og bidrage til, at vores finansielle processer fungerer effektivt og professionelt. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver

  • Varetage den daglige bogføring og sikre korrekt registrering af virksomhedens finansielle transaktioner.

  • Udføre løbende afstemninger af bankkonti, kreditkort og øvrige balancekonti for at sikre høj datakvalitet.

  • Håndtere kreditor- og debitorprocesser, herunder fakturabehandling, betalinger og opfølgning på udeståender.

  • Bidrage til måneds- og årsafslutninger gennem klargøring af regnskabsposteringer og finansielle rapporter.

  • Assistere med lønadministration og sikre overholdelse af gældende skatte- og afgiftsregler.

  • Understøtte interne og eksterne revisioner ved at sikre korrekt dokumentation og regnskabsmateriale.

  • Vedligeholde og opdatere finansielle data samt bidrage til løbende optimering af administrative og økonomiske processer.

  • Samarbejde med kolleger på tværs af organisationen og yde administrativ support til økonomifunktionen.

  • Bidrage til at sikre effektive arbejdsgange og understøtte virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.

Din profil

  • 3–5 års erfaring fra en lignende stilling.

  • Kundeorienteret tilgang med stærkt fokus på at levere en fremragende service til kunder, leverandører og kolleger.

  • Behersker engelsk i både skrift og tale.

  • Evne til at bevare overblikket over tilbud, fakturering og indkøbsordrer.

  • Erfaring med Microsoft Excel.

  • Kørekort.

 

Som person er du

  • Struktureret, ansvarsbevidst og proaktiv.

  • Løsningsorienteret og motiveret af at skabe resultater.

  • Fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø med varierede arbejdsopgaver.

  • En tydelig og professionel kommunikator.

  • Positiv, engageret og initiativrig.

Hvad vi tilbyder

  • En fast stilling i en international virksomhed med stærke vækstambitioner.

  • Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur og en uformel kultur.

  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

  • Et struktureret onboardingforløb med tæt støtte fra både kolleger og ledelse.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer og din erfaring.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Country Manager i Namibia, Rune Clausen, på RCL@vms.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset kulturel baggrund, køn, alder, seksuel orientering eller religiøs overbevisning.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
123
Få flere jobtilbud
Array

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Frederikshavn

Elektronikfagtekniker til C4-Værkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Frederikshavn

C4 værkstedets filialværksted i Frederikshavn søger en engageret og kvalitetsbevidst

elektronikfagtekniker. Har du lyst til en alsidig og spændende arbejdsdag? Så har vi måske stillingen til dig.

Om os

Vores C4 værksted består af dygtige medarbejdere, som varetager reparation og vedligehold samt modifikation og nybygninger, på en stor del af Forsvarets kommunikations- og operative IT- materiel.

Området dækker opgaveløsninger inden for alle tre værns materielområder.

Du får en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver rundt i hele Danmark samt udlandet.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Selvom vi har travlt og kan have mange opgaver i gang, har vi fokus på work-life-balance og kan tilbyde betalt frokostpause, flekstidsordning samt kaffe/the og frugtordning.

Forsvaret har en god personalepolitik, med gode vilkår for medarbejdere i alle aldersgrupper.

Om stillingen

Dine primære opgaver bliver reparation og vedligeholdelse på kommunikationsudstyr og operativt PC-udstyr.

Du kommer til at deltage i modifikation og nyinstallationer, på mange af Forsvarets faste installationer på land, såvel som på Søværnets skibe, inden for kommunikationsområdet.

Du bliver en del af Søværnets servicevagt, som værkstedet varetager inden for området kommunikation og data.

Om dig

Du er uddannet elektronikfagtekniker, datatekniker eller har en tilsvarende uddannelse med svendebrev. Det er ønskeligt, at du har erfaring med reparation, vedligeholdelse og betjening af kommunikationsudstyr, som f.eks. HF/VHF og generelt har sans for at arbejde med radio-/ kommunikationsudstyr. Det er en fordel, hvis du har kendskab til netværk og servere, da der også udføres opgaver på operativt PC udstyr.

Som person sætter du en ære i høj faglighed, og er god til at samarbejde på mange fronter. Du er udadvendt i din fremtoning med et godt humør. Endelig er du i stand til at udvise stor fleksibilitet og være i besiddelse af gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Du skal være brugerorienteret og kunne føre en konstruktiv dialog med brugerne, for løsningen af en givet opgave. Det forventes at du udfører tildelt arbejde målrettet, med stor kvalitet og overholdelse af aftalte leveringstidspunkter. Dette stiller store krav til din selvstændighed, nysgerrighed samt, at du har lysten til at udvikle dine kompetencer i et service og løsningsorienteret arbejdsmiljø.

Opgaveløsningen medfører klatring i master og det kræves derfor, at du kan bestå kurset; ”Evakuering og redning i højder” og helbredsgodkendes til masteklatring.

Gyldigt kørekort til kategori B, er et krav.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Frederikshavn.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkmester Jane Løth på telefon 4035 0523.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfrist er den 30. september 2026. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

F9700U - Brønderslev (Sean Højer)

Industritekniker søges til CNC-fræsning

Frederikshavn

For vores samarbejdspartner nær Frederikshavn søger vi en industritekniker som er erfaren i brugen af CNC- maskiner, og som har stort engagement. Fra første dag bliver du en del af holdet, og bliver ansvarlig for, at din maskine kører uden problemer. Opgaverne vil bl.a. være opstilling og indkøring af emner samt overvågning af produktionen. Det forventes at du kan lave forebyggende vedligehold og mindre justeringer, så maskinen altid præsterer optimalt. Sideløbende skal du bidrage til at opretholde høj kvalitet og sikre, at produktionen følger tidsplanen.

Kan du løse opgaven? Så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk og skriv "INDUSTRITEKNIKER" i emnefeltet, eller kontakt os på tlf: +45 9363 5554 for at høre mere om jobbet.


Arbejdsopgaver
  • Opstilling, indkøring og betjening af Mazak/Okuma CNC-maskiner
  • Fremstilling af emner efter tekniske tegninger og specifikationer
  • Løbende kvalitetskontrol af emner og dokumentation af resultater
  • Forebyggende vedligehold og mindre justeringer af maskiner
  • Optimering af bearbejdningsprocesser og værktøjsvalg
  • Samarbejde med teamet for at sikre effektiv og problemfri produktion



Faglige Kvalifikationer
  • En uddannelse som industritekniker eller solid tillært erfaring
  • Erfaring med programmering og opstilling
  • Stærk erfaring med spåntagende arbejde



Personlige kvalifikationer
  1. Mødestabil og ansvarlig
  2. Struktureret, detaljeorienteret og trives med både ansvar og teamwork
  3. Arbejdsom og omhyggelig
  4. Kvalitetsbevidst
  5. Smilende og positiv
  6. I stand til at arbejde selvstændigt



Særlige forhold

Virksomheden tilbyder:

  • Ordnede forhold
  • Attraktiv lønpakke
  • Rig mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer
  • Fastansættelse for den rette medarbejder efter Try & Hire forløb



Ansøg nu

Kan du løse opgaven? Så send dit CV til broenderslev-u@jobteam.dk og skriv "INDUSTRITEKNIKER" i emnefeltet, eller kontakt os på tlf.: +45 9363 5554 for at høre mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og der vil løbende blive indkaldt til samtaler. Der ventes dog gerne på den rette kandidat.

Vi ser frem til at høre fra dig!

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FOLDENS HOTEL ApS

Rengøringsansvarlig (Oldfrue) søges til Skagen Hotel

Frederikshavn

Vil du stå i spidsen for et dedikeret rengøringsteam og være med til at sikre, at vores gæster får en oplevelse i topklasse?

Skagen Hotel søger en engageret og ansvarsbevidst Rengøringsansvarlig (Oldfrue) til en fast helårsstilling på fuld tid.

Som rengøringsansvarlig får du ansvaret for den daglige planlægning og koordinering af hotellets rengøring. Du går forrest, motiverer teamet og sikrer, at vores høje standard for renlighed og kvalitet altid bliver overholdt.

Vi søger dig, som:

  • Har erfaring med rengøring – gerne fra hotelbranchen.

  • Er en ansvarlig og synlig leder, der kan skabe overblik og motivere medarbejderne.

  • Trives i et travlt arbejdsmiljø og bevarer overblikket, også når tempoet er højt.

  • Har sans for detaljer og sætter en ære i, at kvaliteten altid er i orden.

  • Er fleksibel, serviceminded og god til at samarbejde.

Dine arbejdsopgaver:

  • Daglig planlægning og koordinering af rengøringsteamet.

  • Kvalitetssikring af rengøringen på værelser og fællesarealer.

  • Oplæring og sparring med medarbejdere.

  • Bestilling og styring af rengøringsartikler efter behov.

  • Sikre, at hotellets rengøringsstandarder og procedurer overholdes.

Vi tilbyder:

  • Fast helårsstilling på fuld tid.

  • Arbejde i dagtimerne.

  • Vagter på både hverdage og i weekender.

  • Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer.

  • En dejlig arbejdsplads med gode kolleger og en uformel omgangstone.

  • Mulighed for at sætte dit præg på rengøringsafdelingen og blive en vigtig del af hotellets daglige drift.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og dit CV. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:05/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

DMTONLINE ApS

Elektronikfagtekniker til radioafdelingen

Frederikshavn

Vil du være en del af en virksomhed med spændende opgaver i et stærkt team, så er det nu du skal gribe chancen. DMTonline er en virksomhed i vækst, og derfor søger vi en medarbejder til vores radioafdeling.

Dine opgaver
Du bliver en central medarbejder i vores radioafdeling og et vigtigt bindeled mellem kunder og resten af teamet samt på tværs af huset. Dine opgaver vil bl.a. være:

·         Opsætning og vedligeholdelse af radiosystemer samt montering af udstyr hos kunder over hele landet.

·         Udvikling af koncept for kritisk kommunikation - vi oplever i øjeblikket øget efterspørgsel af større og mere komplekse opgaver inden for radiokommunikation, herunder kritisk kommunikation

·         Fejlfinding og reparation af VHF/UHF-radioer

·         Programmering af radioudstyr

Summen af dine opgaver betyder altså, at du er med til at sikre, at radioafdelingen kører stabilt hele vejen fra forespørgsel til levering.

Din baggrund og dig som person

Vi leder efter en profil, der hurtigt kan tage fat, være selvkørende og skabe overblik i en til tider travl hverdag.

Du behøver ikke være specialist fra dag ét, men du skal have lyst til at arbejde i et teknisk miljø, så du kan finde de rigtige løsninger samt guide kunderne på rette vej, ud fra et fagligt vurderet grundlag.

Vi forestiller os, at du:

·         Har den rette elektronikfaglige baggrund og brænder for faget – gerne indenfor radioområdet, men dette er ikke et krav.

·         Har en praktisk tilgang til opgaverne og kan bringe den bedste løsning i spil for både kunde og DMTonline.

·         At du efter grundig oplæring kan arbejde på egen hånd med installation og afprøvning af radioudstyr i køretøjer, på skibe og i andre industrielle områder.

·         Trives med kundekontakt og er god til skabe relationer og vække tillid.

·         Salg og håndtering af forespørgsler samt udarbejdelse af tilbud.

·         Har flair for IT og kendskab til ERP-systemer.

·         Er robust, energisk og proaktiv.

Du skal kunne lide at være i et kontormiljø, hvor du en er del af den daglige koordinering, tager ansvar, finder løsninger og får ting til at ske i samarbejde kollegaer, kunder og samarbejdspartnere.

Vores virksomhed

Vi er en produktionsvirksomhed inden for kommunikationsverdenen. Vi sælger kabler, stik, radioer, antenner og alt i tilbehør hertil. Vi har base i Sæby – ikke langt fra motorvejen.

Vores kunder er i Danmark og resten af Europa, og vi oplever i øjeblikket stor efterspørgsel, som også de kommende år vil sætte tempo på hverdagen.

Du bliver en del af et team, hvor der er plads til at lære, tage ansvar og udvikle sig – og hvor samarbejde og kvalitet i arbejdet er noget, vi tager alvorligt.

Det praktiske 

Send din ansøgning til job@dmtonline.dk mærket “Elektronikfagtekniker radioafdelingen”.
Stillingen er fuldtid og med base i Sæby.

Spørgsmål til stillingen kan rettes til Key Account Manager Jens Buus på 9846 1333.

Ved at søge stillingen giver du samtykke til, at vi må gemme din ansøgning og CV i op til 6 måneder i forbindelse med og efter rekrutteringsprocessen. Ønsker du, at vi sletter din ansøgning med det samme efter processen, så skriv det i mailen til os.

Vi holder løbende samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rigtige kandidat. Så skynd dig at sende os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig.

Læs mere om os her: www.dmtonline.dk

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

2 TAKT ApS

Kok til 2takt Cafe & Brasserie

Frederikshavn

Kok til 2takt Cafe & Brasserie

Er du klar til at tage det næste skridt i din kokkekarriere? 2takt Café & Brasserie i hjertet af Frederikshavn søger en passioneret kok.

Om os:
2takt har de sidste 15 år givet sine gæster oplevelser i særklasse, i hyggelige og maritime rammer, der fokuserer på at give vores gæster en unik og kvalitetsbevidst restaurantoplevelse. Vi arbejder med råvarer af højeste kvalitet, og vi stræber altid efter at skabe en atmosfære, der skinner igennem i alle aspekter. Efter en stor ombygning i oktober, er 2takt blevet løftet op på næste niveau. Vil du med på rejsen?

Stillingen:
Du vil være en vigtig spiller i vores køkken. Vi ønsker at videreudvikle et fransk inspireret menukort med afstikkere til resten af verden. Smagsnuancer, der afspejler stemningen på 2takt og årstiden.

Som kok på 2takt, står du for at sikre en sund og ansvarlig drift af køkkenet. Herunder kommer du bl.a. til at arbejde med kvalitetssikring, udvikling af menuer. I tæt samarbejde med køkkenchef. Derudover forestiller vi os, at din kvalitetssans er i top og at du aktivt deltager i den fortsatte udvikling af 2takt og Søster restaurant Restauranten STED1.
Som kok på 2takt indgår du i et større kokkehold på 10 personer– så du er aldrig alene.

·         En attraktiv løn

·         Frihed under ansvar

·         Gode arbejdsforhold. Fri hver anden weekend

·         Helårs restaurant

Kvalifikationer:

Vi ser gerne at du er uddannet kok, gerne med erfaring fra lignende stillinger.

·       Trives i et travlt miljø

·       Loyal, ansvarsfuld og fleksibel

·       God til at bevare overblikket og den gode tone – også når der er travlt

Hvis du ønsker at være en del af et dedikeret team og bidrage til en unik restaurant oplevelse, så send din ansøgning til direktør: Dennis Sommer dennis@2takt.dk

Vi ønsker stillingen besat fra den. 1. august eller efter aftale.
Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Socialrådgiver til Team Botilbud – med særlig funktion inden for match og opfølgning

Frederikshavn

Vil du være med til at sikre, at borgere i botilbud får den rette indsats på det rette tidspunkt? Har du blik for både socialfaglig kvalitet, retssikkerhed og udvikling? Og motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem myndighed, samarbejde og systematisk opfølgning? Så er du måske vores nye kollega.

Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune søger en socialrådgiver til Team Botilbud med en særlig funktion inden for match og opfølgning på borgere i eksterne botilbud.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Socialmyndighed
Som socialrådgiver i Socialmyndighed bliver du en del af en velfungerende enhed med engagerede og kompetente kollegaer samt en stærk socialfaglig kultur. Socialmyndighed er organiseret under afdelingen Specialiserede Botilbud og består af én leder, to faglige ledere og 22 socialrådgivere.

Vi varetager myndighedsopgaver efter servicelovens voksenbestemmelser (afsnit V) for kommunens voksne borgere inden for de specialiserede målgrupper.

Vi visiterer indsatser til borgere over 30 år samt borgere med førtidspension og er organiseret i fire teams:

  • Team Bostøtte: Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, døvblinde kontaktpersoner efter § 98, socialt frikort samt ledsagerordning.
  • Team Botilbud: Midlertidige og længerevarende botilbud, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, BPA-hjælpeordninger, kompensationsydelser og plejeorlov efter § 118.
  • Team Udsatte: Housing First-indsatser, visitation til CTI, ICM, ACT, midlertidige botilbud samt sagsbehandling efter servicelovens § 110.
  • Team Det Sociale Pitstop: Kommunens åbne indgang til det specialiserede socialområde, hvor der arbejdes forebyggende med uvisiterede tilbud samt indsatser efter servicelovens § 82 b. 


En nøglefunktion i Team Botilbud
Som socialrådgiver i Team Botilbud bliver du en central del af arbejdet med at sikre høj kvalitet på kommunens botilbudsområde. Stillingen rummer en særlig funktion med fokus på match mellem borger og botilbud samt systematisk opfølgning på borgere, der bor i eksterne botilbud.

Du bliver en vigtig sparringspartner for kolleger og samarbejdspartnere og bidrager til, at indsatserne løbende vurderes og tilpasses borgerens udvikling, ressourcer og behov.

Arbejdet tager afsæt i princippet om mindst mulig indgribende indsats, hvor borgerens selvbestemmelse, udviklingspotentiale og livskvalitet er omdrejningspunktet.


Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at

  • gennemføre systematiske opfølgninger på borgere i eksterne botilbud 
  • vurdere, om indsatsen fortsat matcher borgerens behov og udvikling
  • bidrage til det bedst mulige match mellem borger og botilbud
  • følge op på mål, progression og effekten af den bevilgede indsats
  • samarbejde tæt med borgere, botilbud, pårørende og øvrige samarbejdspartnere
  • understøtte arbejdet med mindre indgribende indsatser og hjemtagelse, når det er fagligt relevant
  • indgå i myndighedsarbejdet i Team Botilbud og bidrage til den samlede opgaveløsning.
  • varetage forhandling af takster med interne og eksterne botilbud som led i køb, opfølgning og eventuel revisitation af botilbudspladser.


En stilling med fokus på kvalitet og udvikling
Frederikshavn Kommune arbejder målrettet med at udvikle botilbudsområdet og sikre, at borgerne modtager den rette indsats på det rette tidspunkt.

I denne funktion får du en central rolle i at styrke kvaliteten af opfølgningerne på eksterne botilbud og bidrage til en systematisk praksis, hvor socialfaglige vurderinger, dokumentation og effekt går hånd i hånd med retssikkerhed og økonomisk ansvarlighed.

Vi arbejder ud fra en fælles vision på tværs af socialområdet:

"Med afsæt i borgerens drømme, ønsker og selvbestemmelse understøtter vi, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt og i højere grad herre i eget liv."

Udredning og opfølgning sker systematisk efter VoksenUdredningsMetoden (VUM 2.0), og vi har fokus på tydelige socialfaglige afgørelser, SMARTE mål og systematisk opfølgning på effekt og progression.


Vi søger dig, der

  • er uddannet socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med myndighedsarbejde på botilbudsområdet
  • arbejder analytisk og kan omsætte socialfaglige vurderinger til konkrete handlinger
  • har blik for både kvalitet, retssikkerhed og sammenhæng i indsatserne
  • trives i dialogen med mange forskellige samarbejdspartnere
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.

Vi lægger vægt på, at du er nysgerrig, udviklingsorienteret og motiveres af at skabe løsninger, der både understøtter borgerens behov og udviklingen af det samlede botilbudsområde.

Det kan du forvente hos os

  • en spændende specialistfunktion i Team Botilbud
  • et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø med høj socialfaglighed
  • mulighed for at præge udviklingen af kommunens botilbudsområde
  • dygtige og engagerede kollegaer, som prioriterer sparring og videndeling
  • løbende faglig supervision, der understøtter refleksion, kvalitet i opgaveløsningen og din fortsatte udvikling
  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • flextid og mulighed for fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet.
     

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ansøgerens kvalifikationer.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Charlotte Abildgaard på 98456535 eller faglig leder Kamilla Baand på tlf. 98455258.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2026. 

Samtaler forventes afholdt den 25. eller 26. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Socialrådgiver til det specialiserede socialområde – Team Bostøtte

Frederikshavn

Drømmer du om et ansvarsfuldt og meningsfuldt job, hvor du arbejder med både rådgivning, sagsbehandling og udvikling inden for det specialiserede socialområde? Brænder du for at sætte borgerens behov i centrum og finde løsninger i tæt samarbejde med den enkelte? Så kan du være på vej mod et spændende job i Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune.

Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune søger en ansvarsbevidst – og gerne erfaren – socialrådgiver til myndighedsopgaver på det specialiserede socialområde. Målgruppen er voksne borgere med blandt andet psykiske lidelser, fysiske handicap, erhvervet hjerneskade, misbrug, udviklingshæmning eller autismespektrumforstyrrelser.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt. Stillingen er organisatorisk placeret i Team Bostøtte.

Socialmyndighed
Som socialrådgiver i Socialmyndighed bliver du en del af en velfungerende enhed med engagerede og kompetente kollegaer samt en stærk socialfaglig kultur. Socialmyndighed er organiseret under afdelingen Specialiserede Botilbud, og består af én leder, to faglige ledere og 22 socialrådgivere.

Socialmyndighed varetager myndighedsopgaver efter servicelovens voksenbestemmelser (afsnit V) for kommunens voksne borgere inden for de specialiserede målgrupper.

Vi visiterer indsatser til borgere over 30 år samt borgere med førtidspension, og er organiseret i fire teams:

  • Team Bostøtte: Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, døvblinde kontaktperson efter § 98, socialt frikort samt ledsagerordning.
  • Team Botilbud: Midlertidige og længerevarende botilbud, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, BPA-hjælpeordninger, merudgifter samt plejeoverlov efter § 118.
  • Team Udsatte: Housing First-indsatser, visitation til CTI, ICM, ACT, midlertidige botilbud samt sagsbehandling efter servicelovens § 110.
  • Team Det Sociale Pitstop: Kommunens åbne indgang til det specialiserede socialområde, hvor der arbejdes forebyggende med uvisiterede indsatser og indsatser efter servicelovens § 82 b.


Arbejdsopgaver i Team Bostøtte
Som socialrådgiver i Team Bostøtte vil dine primære opgaver være visitation og opfølgning på socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85. Du vil have en central rolle i at afdække borgerens ressourcer, behov og udviklingspotentiale og i samarbejde med borgeren tilrettelægge midlertidige indsatser, der understøtter et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt.

Sagsbehandlingen tager afsæt i princippet om mindst mulig indgribende indsats, hvor den rette støtte på det rette tidspunkt skal bidrage til, at borgeren udvikler eller fastholder egne kompetencer.


Du vil blandt andet arbejde med

  • visitation til socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85
  • løbende opfølgning på indsatser og progression
  • udarbejdelse af socialfaglige vurderinger og afgørelser
  • tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • tæt dialog med borgere og udførere om mål, udvikling og effekten af indsatsen.


Frederikshavn Kommune har et strategisk fokus på at styrke forebyggende og mindre indgribende indsatser. Derfor arbejder vi målrettet med at udvikle vores visitation, så flere borgere kan mestre eget liv med den rette støtte og de rette rammer.

Vi arbejder ud fra en fælles vision på tværs af socialområdet:

Med afsæt i borgerens drømme, ønsker og selvbestemmelse understøtter vi, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt og i højere grad herre i eget liv.

Udredning og opfølgning sker systematisk efter VoksenUdredningsMetoden (VUM 2.0), og vi har fokus på tydelige socialfaglige afgørelser, SMARTE mål og systematisk opfølgning på effekt og progression.


Vi forventer, at du

  • har en relevant socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med myndighedsarbejde og lovgivningen på det specialiserede socialområde
  • har kendskab til servicelovens § 85 eller lyst til at specialisere dig inden for området
  • trives i tværfaglige samarbejder og arbejder anerkendende
  • arbejder helhedsorienteret og inddrager borgeren aktivt i sagsbehandlingen
  • kan rumme borgere i komplekse og udsatte livssituationer
  • formidler klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.

Kort sagt søger vi en kollega, der er samarbejdsorienteret og beslutningsdygtig, og som er engageret i at bidrage til udviklingen af velfungerende, effektive og helhedsorienterede indsatser i tæt samspil med både borgere og udførere.


Det kan du forvente hos os

  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder ud fra princippet om, at vi er hinandens forudsætninger.
  • Et myndighedsområde og en myndighedsrolle i udvikling, som giver mulighed for at præge nye måder at løse opgaverne på.
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
  • Dygtige og fleksible kollegaer, der hjælper hinanden.
  • løbende faglig supervision, der understøtter refleksion, kvalitet i opgaveløsningen og din fortsatte udvikling
  • Flextid og mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt – med respekt for opgaverne og fællesskabet i afdelingen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ansøgerens kvalifikationer.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Charlotte Abildgaard på telefon 9845 6535 eller faglig leder Rikke Møller på telefon 9845 5097.

Ansøgningsfristen er den 20. august 2026. 

Samtaler forventes afholdt enten den 25. eller 26. august 2026

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Socialrådgiver til Housing First-teamet

Frederikshavn

Drømmer du om et ansvarsfuldt og meningsfuldt job, hvor du arbejder med både rådgivning, sagsbehandling og udvikling inden for det specialiserede socialområde? Brænder du for at sætte borgerens behov i centrum og skabe varige løsninger for mennesker i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed? Så kan du være på vej mod et spændende job i Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune.

Socialmyndighed i Frederikshavn Kommune søger en ansvarsbevidst – og gerne erfaren – socialrådgiver til myndighedsopgaver i Housing First-teamet. Målgruppen er voksne borgere i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, som har behov for en helhedsorienteret indsats for at opnå eller fastholde egen bolig.

Der er tale om en fast stilling på 37 timer ugentligt.

Socialmyndighed
Som socialrådgiver i Socialmyndighed bliver du en del af en velfungerende enhed med engagerede og kompetente kollegaer samt en stærk socialfaglig kultur. Socialmyndighed er organiseret under afdelingen Specialiserede Botilbud og består af én leder, to faglige ledere og 22 socialrådgivere.

Socialmyndighed varetager myndighedsopgaver efter servicelovens voksenbestemmelser (afsnit V) for kommunens voksne borgere inden for de specialiserede målgrupper.

Vi visiterer indsatser til borgere over 30 år samt borgere med førtidspension og er organiseret i fire teams:

  • Team Bostøtte: Socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104 samt ledsagerordning.
  • Team Botilbud: Midlertidige og længerevarende botilbud, beskyttet beskæftigelse efter § 103, aktivitets- og samværstilbud efter § 104, BPA-hjælpeordninger, merudgifter samt enkeltydelser.
  • Team Udsatte: Housing First-indsatser, visitation til CTI, ICM, ACT og midlertidige botilbud efter servicelovens § 107 a samt sagsbehandling efter servicelovens § 110.
  • Team Det Sociale Pitstop: Kommunens åbne indgang til det specialiserede socialområde, hvor der arbejdes forebyggende med uvisiterede indsatser efter servicelovens § 82 b og i tæt samarbejde med civilsamfundet og lokale aktører for at styrke tidlige, helhedsorienterede og forebyggende indsatser.

Arbejdsopgaver i Housing First-teamet:
Housing First bygger på en grundlæggende tilgang om, at en stabil bolig er fundamentet for, at mennesker kan skabe positive forandringer i deres liv. Som myndighedsrådgiver har du en central rolle i den indledende fase, hvor hurtig udredning, visitation og koordinering er afgørende for, at borgeren får den rette støtte fra starten.

Dine primære arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • behandle forsorgshjemssager
  • udarbejde udredninger, træffe myndighedsafgørelser og visitere til Housing First-indsatser, herunder CTI, ICM, ACT og midlertidige botilbud.
  • iværksætte indsatser i tæt samarbejde med borger og udfører
  • sikre en god overdragelse af § 85 a-forløb til Team Bostøtte efter den indledende indsats
  • dokumentere og følge op i henhold til gældende arbejdsgange samt en særlig opmærksomhed på mellemkommunal refusion.

Du bliver en del af et tværfagligt Housing First-team med et tæt samarbejde mellem myndighed og udfører. Du deltager i ugentlige Housing First-teammøder samt teammøder og personalemøder i Socialmyndighed. Derudover indgår du i et tæt tværfagligt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere for at sikre sammenhængende og helhedsorienterede forløb for borgerne.

Vi arbejder ud fra en fælles vision på tværs af socialområdet:

"Med afsæt i borgerens drømme, ønsker og selvbestemmelse understøtter vi, at borgeren bliver så selvhjulpen som muligt og i højere grad herre i eget liv."

Udredning og opfølgning sker systematisk efter VoksenUdredningsMetoden (VUM 2.0), og vi arbejder med tydelige socialfaglige afgørelser, høj retssikkerhed og et målrettet fokus på at tilbyde de mindst indgribende og – hvor det er muligt – midlertidige indsatser, som løbende følges op med henblik på at dokumentere deres effekt.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant socialfaglig uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
  • har erfaring med myndighedsarbejde og lovgivningen på det specialiserede socialområde
  • gerne har kendskab til Housing First-tilgangen eller erfaring fra hjemløseområdet
  • arbejder helhedsorienteret og inddrager borgeren aktivt i sagsbehandlingen
  • trives i tværfaglige samarbejder og har blik for den koordinerende rolle
  • arbejder systematisk og har fokus på retssikkerhed og kvalitet i sagsbehandlingen
  • formidler klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.

Kort sagt søger vi en kollega, der er samarbejdsorienteret, beslutningsdygtig og engageret i at skabe sammenhængende og effektfulde indsatser for nogle af kommunens mest udsatte borgere.

Det kan du forvente hos os:

  • Et stærkt tværfagligt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder ud fra princippet om, at vi er hinandens forudsætninger.
  • En spændende myndighedsfunktion med tæt kobling mellem myndighed og udfører.
  • Et myndighedsområde i udvikling, hvor du får mulighed for at præge arbejdsgange og udviklingen af Housing First-indsatsen.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling – herunder supervision samt uddannelse med opkvalificering i metoder som CTI, ICM og ACT, så du får de nødvendige kompetencer, hvis du ikke allerede besidder dem.
  • Dygtige og fleksible kollegaer, der hjælper hinanden.
  • Flextid og mulighed for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt – med respekt for opgaverne og fællesskabet i afdelingen.

Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og ansøgerens kvalifikationer.

Nærmere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til områdeleder Charlotte Abildgaard på telefon 9845 6335 eller faglig leder Rikke Møller på telefon 9845 5097.

Ansøgningsfristen er 20. august 2026.

Samtaler forventes afholdt den 25. eller 26. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kystredningstjenesten Redningsstation Skagen

Fuldtidsansat bådmand-kvinde Skagen

Frederikshavn

Brænder du for at gøre en forskel og hjælpe andre mennesker i nød? Så er det måske dig vi søger som bådmand-/kvinde ved Redningsstation Skagen.

Om os
Kystredningstjenesten udfører hele året igennem mange forskellige redningsaktioner, og når alarmen lyder er det vigtigste, at alle kender hinanden, ved hvilken opgave de skal udføre og at de stoler på hinanden. Det er et fællesskab, som bringer en stolthed med sig og vi arbejder målrettet på at gøre Kystredningstjenesten til en af verdens bedste.

Om stillingen
Du indgår i beredskabet på stationen, og har sammen med dine kolleger til opgave at gøre farvandet ud for Skagen til et mere sikkert sted. Du skal således, sammen med det øvrige mandskab, deltage i aktioner og øvelser. Sammen med de øvrige fastansatte sørger du for, at gennemføre diverse tjek på stationens materiel.

Om dig
For at kunne komme i betragtning til stillingen er det et krav, at du har erhvervet Sundhedsbevis for Søfarende uden begrænsninger (Blå bog) og, at du ikke har forhold på din straffeattest, der er uforenelige med tjeneste i Kystredningstjenesten.

Du skal have bevis som kystskipper eller fiskeskipper af 3. grad.

Kendskab til farvandet ud for Skagen er en fordel, da du som redningsmand/-kvinde skal kunne begå dig på havet i alt slags vejr og i alle slags redningsaktioner. Det er et krav, at du kan stille på stationen indenfor 10 minutter når alarmen lyder.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på vegne af Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Du bliver ansat og aflønnet efter den gældende organisationsaftale for redningspersonale ved redningsstationerne under Forsvarsministeriet mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Foreningen af Danske Redningsmænd samt Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig. Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Dit faste tjenestested vil være på Skagen Redningsstation.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om arbejdspladsen og arbejdsopgaverne i stillingen, er du velkommen til at kontakte stationsleder Michael Pedersen på telefon 4015 6090.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den 24. august 2026. Samtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig samtidig vedhæfte din ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbeviser. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes som pdf-filer.

I Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Redningsstation Skagen
Redningsstation Skagen er en del af Kystredningstjenesten i Beredskabsstyrelsen. Der er i alt 21 redningsstationer fordelt over hele Danmark, og der er ca. 200 redningsfolk ansat. Redningsstation Skagen er normeret til 3 fuldtidsansatte, 8 rådighedsansatte og 6 reserve redningsmænd. Redningsstationen Skagen har tjenesteadresse på Oliekajen 17, 9990 Skagen.

Beredskabsstyrelsen er en styrelse under Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab (MSSB), som blev etableret i august 2024. Styrelsen består af cirka 1.000 ansatte. Beredskabsstyrelsen arbejder både til lands og til vands. Styrelsen håndterer større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der kan true samfundets grundlæggende funktioner. Beredskabsstyrelsen har ansvar for det statslige redningsberedskab og fører tilsyn med, rådgiver og assisterer de kommunale beredskaber. Derudover varetager Beredskabsstyrelsen en række operative kapaciteter og opgaver, herunder beredskabskommunikation samt sikkerhed og beredskab til søs. Et centralt element i styrelsens arbejde er uddannelse af ledere, instruktører og specialister, så beredskabet i Danmark opretholder et højt fagligt niveau. Styrelsen har hovedkvarter i Birkerød, men er repræsenteret over hele landet. Beredskabsstyrelsen er en mangfoldig arbejdsplads med medarbejdere fra forskellige faglige baggrunde og med mange typer opgaver – men med ét fælles mål: At skabe tryghed og passe på danskerne.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ældrecenter Bålhøj

Afløser på Ældrecenter Bålhøj

Frederikshavn

Har du lyst til at gøre en forskel for ældre borgere.

Som afløser på Ældrecenter Bålhøj bliver du en vigtig del af hverdagen for beboere, pårørende og kolleger. Vi leder efter dig, der har hjertet på rette sted, er klar på teamwork og gerne vil være med til at skabe tryghed, omsorg og gode stunder.

Du bliver en del af en offentlig arbejdsplads, hvor trivsel, fællesskab og respekt er i fokus. Vi har en afslappet omgangstone, hjælper hinanden og tror på, at god dialog og tillid giver den bedste hverdag – både for beboerne og for os, der går på arbejde her.

Om Ældrecenter Bålhøj

Ældrecenter Bålhøj ligger på Tykskovvej 4 i Tårs og er en del af en organisation, der arbejder med social- og sundhedsopgaver for borgere. Her møder du et hus, hvor samarbejde på tværs af faggrupper er helt naturligt, og hvor vi arbejder med borgeren i centrum. Vi ser beboerne som mennesker med livshistorie, drømme og ressourcer.

Vi har fokus på helhedsorienteret og rehabiliterende indsats, hvor beboernes livskvalitet, selvstændighed og sociale fællesskab er vigtigt.

  • Tværfagligt miljø med social- og sundhedspersonale, elever og studerende
  • Fokus på beboernes behov, ønsker og ressourcer
  • Kultur præget af samarbejde, åben kommunikation og positiv omgangstone
  • Arbejdsglæde, trivsel og socialt fællesskab med plads til forskellighed
Hvad du kommer til at lave

Som afløser hjælper du med at få dagligdagen til at fungere, når faste kolleger har fri, ferie eller er syge. Du får opgaver, der er vigtige for beboernes trivsel, og du bliver hurtigt en kendt del af huset. Der er altid nogen at spørge, og du bliver aldrig sendt alene ud i noget, du ikke er tryg ved.

Du vil både have praktiske, sociale og omsorgsrelaterede opgaver, afhængigt af din baggrund og erfaring. Vi forventer ikke, at du kan alt fra dag ét – vi sørger for introduktion og hjælper dig godt i gang.

  • Hjælpe beboere med personlig pleje og daglige rutiner
  • Støtte beboere i at bevare selvstændighed og livskvalitet
  • Deltage i sociale aktiviteter, samvær og små hverdagsstunder
  • Bidrage til praktiske opgaver i huset, så hverdagen kører
  • Samarbejde tæt med kolleger og give god information videre
  • Medvirke til et trygt, roligt og hyggeligt miljø for beboere og pårørende
Hvem vi håber, du er

Vi leder efter dig, der kan træde til som afløser og som trives med fleksibilitet og varierende arbejdstider. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, læringsorienteret og har lyst til at arbejde med mennesker.

  • Har lyst til at arbejde med ældre borgere og viser respekt i mødet med dem
  • Trives med at arbejde i teams og kan samarbejde på tværs af faggrupper
  • Er ansvarlig, stabil og møder til tiden, også når vagter ligger skævt
  • Er god til at kommunikere roligt og tydeligt – både med beboere og kolleger
  • Er åben for læring, feedback og faglig udvikling



Praktiske oplysninger

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Vi gennemgår ansøgninger løbende, og vi holder samtaler, efterhånden som vi finder gode match.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Rikke Bang-Andersen på tlf.: 20584366 eller Planlægger Pernille Fuglsang Jensen på tlf.: 72335252/41225252



Send ansøgning online

Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".


Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Social og sundhedshjælper/assistent søges til Røde Kors Hjemmet i Løgstør, fortrinsvis aftenvagt.

RØDE KORS HJEMMET

Vesthimmerland

Om jobbet:

På Røde Kors Hemmet søger vi lige nu social- og sundhedshjælper/assistent i aftenvagt.

favourite-job-icon Gem

Økonomiassistent med base i Namibia

Hos Hoyer VMS Group søger vi en engageret Finance Assistant til vores selskab i Namibia. Du bliver en del af en international virksomhed med stærke maritime rødder og globale ambitioner, hvor du får ansvar for en bred vifte af økonomi- og administrationsopgaver.

I rollen som Finance Assistant vil du komme til at understøtte den daglige drift af økonomifunktionen og bidrage til, at vores finansielle processer fungerer effektivt og professionelt. Samtidig får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i et dynamisk og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø.

Dine arbejdsopgaver

  • Varetage den daglige bogføring og sikre korrekt registrering af virksomhedens finansielle transaktioner.

  • Udføre løbende afstemninger af bankkonti, kreditkort og øvrige balancekonti for at sikre høj datakvalitet.

  • Håndtere kreditor- og debitorprocesser, herunder fakturabehandling, betalinger og opfølgning på udeståender.

  • Bidrage til måneds- og årsafslutninger gennem klargøring af regnskabsposteringer og finansielle rapporter.

  • Assistere med lønadministration og sikre overholdelse af gældende skatte- og afgiftsregler.

  • Understøtte interne og eksterne revisioner ved at sikre korrekt dokumentation og regnskabsmateriale.

  • Vedligeholde og opdatere finansielle data samt bidrage til løbende optimering af administrative og økonomiske processer.

  • Samarbejde med kolleger på tværs af organisationen og yde administrativ support til økonomifunktionen.

  • Bidrage til at sikre effektive arbejdsgange og understøtte virksomhedens fortsatte vækst og udvikling.

Din profil

  • 3–5 års erfaring fra en lignende stilling.

  • Kundeorienteret tilgang med stærkt fokus på at levere en fremragende service til kunder, leverandører og kolleger.

  • Behersker engelsk i både skrift og tale.

  • Evne til at bevare overblikket over tilbud, fakturering og indkøbsordrer.

  • Erfaring med Microsoft Excel.

  • Kørekort.

 

Som person er du

  • Struktureret, ansvarsbevidst og proaktiv.

  • Løsningsorienteret og motiveret af at skabe resultater.

  • Fleksibel og trives i et dynamisk arbejdsmiljø med varierede arbejdsopgaver.

  • En tydelig og professionel kommunikator.

  • Positiv, engageret og initiativrig.

Hvad vi tilbyder

  • En fast stilling i en international virksomhed med stærke vækstambitioner.

  • Et professionelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø med en flad organisationsstruktur og en uformel kultur.

  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

  • Et struktureret onboardingforløb med tæt støtte fra både kolleger og ledelse.

  • Attraktive løn- og ansættelsesvilkår, der afspejler dine kvalifikationer og din erfaring.

Er du klar til at tage næste skridt i din karriere?

Så send os din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat til stillingen.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Country Manager i Namibia, Rune Clausen, på RCL@vms.dk.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen – uanset kulturel baggrund, køn, alder, seksuel orientering eller religiøs overbevisning.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

VMS Group A/S

Nordhavnsvej 9900

Vigtige datoer

Indrykket: 26 June 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Rune Clausen

RCL@vms.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling