WorkWithUs
close-button

Skatteministeriet

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

København

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Carelink Pleje - København

SOSU-hjælper søges til fast dagvagtsstilling – Carelink Pleje, Østerbro

København

SOSU-hjælper søges til fast dagvagtsstilling – Carelink Pleje, Østerbro

Brænder du for at skabe tryghed og livskvalitet for borgere i eget hjem? Er du en fagligt dygtig og engageret SOSU-hjælper, som sætter borgeren i centrum? Så er du måske vores nye kollega.

Hos Carelink Pleje arbejder vi hver dag for at levere omsorg og pleje af høj kvalitet. Vi tror på, at den gode relation, respekt og nærvær er grundlaget for et godt samarbejde med både borgere, pårørende og kolleger.

Dine arbejdsopgaver

Som SOSU-hjælper bliver du en vigtig del af vores hjemmeplejeteam på Østerbro. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Personlig pleje og praktisk hjælp i borgernes eget hjem.
  • Støtte borgerne i at bevare deres selvstændighed og livskvalitet.
  • Observere ændringer i borgernes helbred og trivsel samt dokumentere disse.
  • Samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og øvrige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til et positivt arbejdsmiljø og en høj faglig standard.
  • Sikre, at plejen udføres med værdighed, respekt og omsorg.
Vi forventer, at du:
  • Er uddannet SOSU-hjælper.
  • Har erfaring fra hjemmeplejen eller ældreområdet – dette er en fordel, men ikke et krav.
  • Er mødestabil, ansvarsbevidst og fleksibel.
  • Kan arbejde selvstændigt og planlægge din arbejdsdag.
  • Er omsorgsfuld, empatisk og imødekommende.
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager positivt til teamet.
  • Er loyal, professionel og tager ansvar for dine opgaver.
  • Har gode kommunikationsevner og taler samt skriver dansk.
  • Er fortrolig med elektronisk dokumentation eller er villig til at lære det.
  • Har fokus på kvalitet, hygiejne og patientsikkerhed.
  • Er indstillet på at arbejde hver 2. eller hver 4. weekend.
Vi tilbyder
  • Fast stilling i dagvagt.
  • En spændende og alsidig hverdag med stor selvstændighed.
  • Grundig introduktion og oplæring.
  • Dygtige, hjælpsomme og engagerede kolleger.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, faglig udvikling og samarbejde.
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Arbejdsområde: Østerbro

Kontoradresse:

Blegdamsvej 68, 2100 København Ø.

Hvis du ønsker at gøre en positiv forskel for vores borgere og blive en del af et dedikeret team, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Familiebehandlere med stærk faglighed til Det Specialiserede Familiehus

København

Vil du være med til at skabe udvikling for børn og unge med autisme – sammen med familier, skoler og dygtige kollegaer? Vi søger familiebehandlere til Familiebehandlerteamet (faste stillinger) og til Skoleteamet (midlertidige stillinger).

I Det Specialiserede Familiehus arbejder vi hver dag med at skabe bedre deltagelsesmuligheder og trivsel for børn og unge med autisme og andre udviklingsforstyrrelser.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst, når de voksne omkring dem oplever større forståelse, får flere handlemuligheder og et stærkere samarbejde.

Den altovervejende målgruppe er børn og unge indenfor autismespektret, men vores tilbud dækker hele Københavns Kommune og kan tilbydes til alle børn og unge med en fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. 

Vi møder familierne dér, hvor de er og samarbejder med dem om at skabe udvikling, der kan mærkes i hverdagen. Gennem familiebehandling, rådgivning og tværfagligt samarbejde hjælper vi familier med at få et bredere forståelse af deres barns behov, styrke relationerne og finde nye veje, når hverdagen er blevet vanskelig.

Vores udgangspunkt er, at den bedste udvikling skabes, når familien, barnets netværk og de professionelle omkring barnet arbejder i samme retning.

Nu søger vi nye kollegaer, der har lyst til at være en del af denne opgave.

Om stillingerne i Familiebehandlerteamet
Som familiebehandler bliver du en del af et stærkt fagligt miljø, hvor barnets og familiens samlede trivsel er omdrejningspunktet. Du bliver ansat i vores familiebehandlerteam.

Du hjælper familier med at skabe varige forandringer i deres hverdag. Nogle gange sker det gennem samtaler med forældrene. Andre gange gennem konkrete redskaber, fælles refleksion, praksisnær guidning eller tæt samarbejde med barnets netværk.

Fælles er, at du tilpasser indsatsen til den enkelte families behov og omsætter din faglighed til løsninger, der giver mening i familiens hverdag.

Du vil blandt andet arbejde med

  • forældresamtaler, rådgivning og vejledning til forældrene
  • støtte og redskaber til familien i forbindelse med at øge familiens samlede trivsel og barnets udvikling
  • udvikling af relationer, kommunikation og samspil
  • psykoeducation om autisme
  • tværfagligt samarbejde med myndighed og øvrige samarbejdspartnere
  • dokumentation og faglige beskrivelser
Vi forestiller os, at du

  • har relevant pædagogisk uddannelse
  • har erfaring med børn og unge med autisme
  • arbejder anerkendende og ressourceorienteret
  • kan skabe tillidsfulde relationer
  • kan balancere struktur, fleksibilitet og nærvær
  • har lyst til fortsat faglig udvikling
Om stillingerne i Skoleteamet – Skoleflex og Skoleflex+
Du bliver en del af vores specialiserede skoleteam, hvor du understøtter børn og unge med autisme i deres skoleliv gennem tæt samarbejde med familie, skole og øvrige fagpersoner.

I skoletemaet arbejder vi ud fra en forståelse af, at barnets udvikling sker i de fællesskaber, barnet er en del af.

Derfor arbejder vi tæt sammen med barn, familie, skole og øvrige fagpersoner om at skabe fælles forståelse, tydelige strategier og bæredygtige løsninger.

Du kommer blandt andet til at

  • afdække barnets ressourcer og deltagelsesmuligheder
  • observere barnet i skolemiljøet
  • deltage aktivt i undervisningen med fokus på relationen mellem barn og lærer/pædagog
  • facilitere samarbejdet mellem forældre, skole og øvrige aktører
  • koordinere komplekse forløb
  • afholde støttende samtaler med forældre
  • omsætte faglige refleksioner til konkrete løsninger i praksis
Vi søger dig, der

  • har en pædagogisk baggrund
  • har erfaring med autisme
  • gerne har erfaring fra skoleområdet
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • kan skabe overblik i komplekse forløb
  • kommunikerer tydeligt – både mundtligt og skriftligt
  • er nysgerrig, reflekterende og løsningsorienteret
Uanset om du bliver en del af Familiebehandlerteamet eller Skoleteamet, bliver du ansat som familiebehandler i Det specialiserede Familiehus. Vi deler den samme faglige tilgang, det samme fokus på autisme og den samme ambition om at skabe udvikling sammen med familierne. Forskellen ligger i den kontekst, hvor indsatserne primært udfolder sig.

Derfor skal du vælge os
Du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi tror på, at kvalitet skabes gennem nysgerrighed, refleksion og samarbejde.

Vi tilbyder blandt andet

  • et højt specialiseret fagligt miljø
  • løbende sparring og refleksion
  • engagerede kollegaer med høj faglighed
  • stor variation i arbejdsopgaver
  • mulighed for at præge udviklingen af vores indsatser
  • fleksibilitet og ansvar
  • en arbejdsplads med fokus på faglighed og arbejdsglæde
Om Det Specialiserede Familiehus
Vi er et højt specialiseret tilbud med særlig viden om fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse. Den altovervejende målgruppe er børn og unge med autisme og vores tilbud er kommunedækkende.

Vi er organiseret som en del af ”Din Sociale Indgang” i Socialforvaltningen.

Det Specialiserede Familiehus huser 52 medarbejdere fordelt på tre teams; Pædagogiske vejledere, Kontaktpersoner og Familiebehandlerne (herunder Skoleteamet).

Vi tilbyder både individuel og gruppebaseret familiebehandling, vejledningsforløb, åben rådgivning, angstforløb, selvforståelsesforløb, kontaktpersonsforløb og praktisk pædagogisk støtte, samt kurser og grupper for børn, unge, søskende, forældre og øvrige familiemedlemmer.

Hos os møder du kollegaer med forskellige faglige profiler, som deler en fælles ambition om hele tiden at blive dygtigere.

Vi arbejder tværfagligt, refleksivt og med stor respekt for både familiernes og hinandens perspektiver.

Det betyder blandt andet, at vi

  • prioriterer høj faglig kvalitet
  • omsætter teori til praksis
  • arbejder systematisk og metodisk
  • bruger hinanden aktivt til faglig sparring
  • tror på, at komplekse problemstillinger løses bedst i fællesskab
Vi søger derfor kollegaer, der både kan arbejde selvstændigt og samtidig ser værdien i at udvikle løsninger sammen med andre.

Ansættelsesforhold
Løn og ansættelse er i henhold til gældende overenskomst og efter principper om lokal løndannelse. Der vil blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser samt udvidet børne- og straffeattest i forbindelse med ansættelsen.

Stillingerne i Familiebehandlerteamet er fuldtidsstillinger med en arbejdstid på 37 timer om ugen, der ønskes besat fra den 1. oktober 2026.

Stillingerne i Skoleteamet er midlertidige stillinger og løber i udgangspunktet fra et halvt til et helt år. Arbejdstiden er på 37 timer om ugen og ønskes besat fra den 1. oktober 2026.

Adresse: Autismehuset. Høffdingsvej 34, 2500 Valby.

Vil du vide mere?
Er du interesseret i at høre mere om stillingerne, kan du fra den 10. august kontakte teamleder Rikkemaria Kirkegaard på 6114 4620.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Samtalerne vil foregå den 21. august og den 25. august.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Betjeningssted Kastellet - Forsvarsakademiet

Stabsofficer eller akademiker til tværgående organisations- og produktionsstyring

København

Vil du være med til at realisere Forsvarets øgede uddannelsesbehov ved Forsvarsakademiet? Vil du medvirke til at styrke den tværgående styring af Forsvarsakademiets uddannelsesproduktion? Og trives du i en rolle, hvor sikker drift, ordentlig forvaltning og tydelig kommunikation er afgørende? Så har du her, muligheden for en central rolle i Planlægnings- og Styringssektionen ved Forsvarsakademiet.

Om os
Forsvarsakademiet er Forsvarets centrale uddannelses- og forskningsinstitution. Vi uddanner sergenter og officerer til hele Forsvaret og udbyder grund- og videreuddannelser på akademi-, diplom- og masterniveau samt efteruddannelser for Forsvarets militære og civile ledere. I takt med at Forsvaret skal opbygges, får Forsvarsakademiet flere opgaver og større ansvar. Det stiller krav til styring, prioritering og sikker forvaltning.

Planlægnings- og Styringssektionen er en del af Forsvarsakademiets stab. Sektionen fungerer som bindeled mellem stabschefen, skolerne, institutterne og øvrige stabsfunktioner. Vi varetager tværgående styring med fokus på implementering og sammenhængende planlægning af opgaver, økonomi og organisationsstruktur, ligesom vi faciliterer styringsforum for større opgaver- og udviklingsinitiativer.

I sektionen har vi en rar og uformel tone. Selvom vi hver især har forskellige ansvarsområder, er vores tilgang til arbejdet præget af et tæt samarbejde om opgaverne. Vores sektion står for høj faglighed og en grundig tilgang til opgaveløsningen. Vores opgaver er mangeartede, hvilket også betyder, at vi samarbejder med store dele af organisationen.

Hverdagen veksler mellem fordybelse i egne opgaver, analyser, sagsbehandling, møder i sektionen, ledelsesbetjening og dialog med samarbejdspartnere på tværs af Forsvarsakademiet og Forsvarskommandoen.

Sektionen består af medarbejdere med både militær og civil baggrund. Vi lægger vægt på høj faglighed, leder- og kollegasparring, videndeling og et uformelt samarbejdsmiljø. I opgaveløsningen prioriterer vi at sætte tid af til at vende tingene i fællesskab – og gerne med humor. Vi investerer i de gode relationer og værner om hinandens trivsel.

Vores sektion har ansvar for en række centrale styrings- og ledelsesbetjeningsopgaver. Det omfatter blandt andet:

  • sagsbehandling af Forsvarskommandoens Styringskoncept
  • tværgående styring af forligsinitiativer ved Forsvarsakademiet
  • økonomistyring af Forsvarsakademiets uddannelsesproduktion
  • koordination og styring af Forsvarsakademiets bemanding og organisationsstruktur
  • understøttelse af Forsvarsakademiets øverste ledelse og direktion, herunder udarbejdelse af beslutningsoplæg og mødemateriale
  • analyser af organisationen, uddannelser, kapacitet med fokus på potentialer, begrænsninger og konsekvenser af mulige beslutninger
Om stillingen
Som medarbejder i Planlægnings- og Styringssektionen bliver du ansvarlig for en selvstændig portefølje inden for sektionens ansvarsområder. Du får dygtige kollegaer omkring dig og vil samarbejde bredt med skoler, institutter, stabsfunktioner og Forsvarskommandoen.

Du bliver en central samarbejdspartner i spørgsmål om produktionsmål, økonomiske konsekvenser, bemanding og organisatorisk kapacitet. Stillingen giver samtidig gode muligheder for at opbygge et stærkt netværk af militære og civile ledere og sagsbehandlere på hele Forsvarsakademiet.

Dine opgaver bliver at:

  • varetage processer vedrørende Forsvarskommandoens produktionsmål for Forsvarsakademiets uddannelsesproduktion
  • analysere og kvalitetssikre konsekvenser for økonomi, bemanding, stillingsstrukturer og kapacitet
  • udarbejde beslutningsoplæg, sagsfremstillinger, analyser og ledelsesinformation
  • bidrage til at udvikle og vedligeholde Forsvarsakademiets interne platform for organisationsstyring og kapacitetsopbygning, herunder gøre information tilgængelig og overskuelig for organisationen
  • bidrage til at styrke procedurer og arbejdsgange for organisationsstyring, bemanding og datagrundlag
  • skabe fremdrift i tværgående processer og bidrage til, at relevante chefer, ledere og sagsbehandlere har et fælles og opdateret billede af opgaver, rammer og kapacitetsbehov
Opgaverne kan tilpasses den rette ansøgers profil inden for sektionens ansvarsområder. Det afgørende er, at du har sans for at skabe struktur i komplekse styringsopgaver og har blik for sammenhængen mellem mål, økonomi, organisation og kapacitet.

Om dig
Vi ser gerne, at du har en relevant kandidatuddannelse inden for statskundskab, samfundsvidenskab, offentlig forvaltning, økonomi eller lignende med interesse for eller evt. erfaring med styring i en offentlig myndighed.

Du har erfaring med planlægning, uddannelse, styring og med forståelse for Forsvarets styringskæde, uddannelsesbehov og organisatoriske rammer.

Vi ser gerne, at du:

  • arbejder systematisk og kan skabe overblik over mange informationer, processer og afhængigheder
  • skriver klart og kan omsætte komplekse problemstillinger til letforståelige beslutningsoplæg
  • kan samarbejde med mange interessenter og opbygge tillidsfulde samarbejdsrelationer
  • har god dømmekraft og forståelse for regler, rammer, risici og god offentlig forvaltning
  • kan arbejde selvstændigt, prioritere mellem opgaver og opsøge sparring efter behov
  • er motiveret for at forstå Forsvarsakademiets uddannelsesopgave og bidrage til Forsvarets samlede opbygning
Det er en fordel, hvis du har erfaring med Forsvarets organisation, stabsarbejde eller statslig sagsbehandling. Det vigtigste er dog, at du har motivationen og evnen til at sætte dig ind i Forsvarsakademiets opgaver, styringsbehov og samarbejdsflader.

Vi tilbyder
En stilling tæt på styringen af Forsvarsakademiets samlede opgaveportefølje og med direkte betydning for opbygningen af Forsvarets uddannelseskapacitet.

Du får en rolle med selvstændigt ansvar, brede samarbejdsflader og mulighed for at påvirke udviklingen af de styringsgrundlag, som ledelsen og organisationen skal bruge i de kommende år.

Stillingen er relevant for dig, der ønsker at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, offentlig forvaltning, militær uddannelsesproduktion og ledelsesbetjening - og som motiveres af at skabe orden, overblik og beslutningskraft i en organisation med stor samfundsmæssig betydning.

Ansættelsesvilkår
Vi gør opmærksom på, at stillingen er slået op civil og militært.

Indsæt ansættelsesvilkår

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Svanemøllens Kaserne i København – Ryvangs Allé 1, 2100 København Ø.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chefen for Planlægnings- og Styringssektionen, major Astrid Bjerregaard på telefon 7281 70 1 eller kommende kollegaer, Lotte Dörnen på telefon 7281 7683 eller Søren Nørrelund-Madsen på telefon 7281 7043.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 26. august og samtaler forventes afholdt den 10.-11. september 2026.
Stillingen er til besættelse snarest mulig.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsakademiet
Forsvarsakademiet (FAK) bidrager til Forsvarets opgaveløsning ved at levere relevante og tidssvarende uddannelser samt forskning og rådgivning til Forsvarets medarbejdere og myndigheder. Dertil støtter FAK koncernen med kursusadministration samt vejledning i pædagogik og digitale læringsformer. FAK består af tjenestesteder i henholdsvis København, Varde, Slagelse, Karup og Frederikshavn og udbyder grund- og videreuddannelserne, herunder sergent- og officersuddannelser, inkl. sprogofficersuddannelsen, Den Militære Akademiuddannelse samt Master i Militære Studier. Derudover udbyder FAK en lang række efteruddannelser, der bidrager til, at Forsvarets medarbejdere og reserven kan løse deres opgaver effektivt og professionelt gennem hele karrieren.

FAK gennemfører forskning og udvikling indenfor de tre militære kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse samt tilknyttede områder som krigshistorie, kulturforståelse og militær teknologi. FAK indgår i samarbejder med både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Vidensproduktionen understøtter uddannelserne, men anvendes og formidles også bredt til gavn for Forsvaret, nationale og internationale samarbejdspartnere samt samfundet som helhed. Læs mere på fak.dk.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

GENERATOR HOSTEL COPENHAGEN A/S

Booking- & Finanskoordinator

København

Generator Copenhagen

Brænder du for at yde god service samtidig med, at du arbejder med administration og økonomi? Trives du i en dynamisk rolle, hvor ingen dage er ens, og hvor du kombinerer gæstekontakt med administrative og økonomiske opgaver?

Generator Copenhagen søger en struktureret, proaktiv og serviceminded Booking- & Finanskoordinator til en spændende og alsidig stilling i et internationalt arbejdsmiljø.

Om Generator Copenhagen

Generator Copenhagen er meget mere end et hostel.

Beliggende i hjertet af København er vi et levende socialt samlingspunkt, hvor internationale rejsende, lokale gæster og virksomheder mødes.

Ud over vores overnatningsfaciliteter driver vi også Petanque & Shuffleboard Bar, hvor vi tilbyder petanque, shuffleboard, events og sociale oplevelser. Fra firmaarrangementer og private fester til daglige aktiviteter for vores gæster skaber vi mindeværdige oplevelser – hver eneste dag.

Vi er et passioneret team med en uformel kultur, et højt tempo og en fælles ambition om at levere fantastiske gæsteoplevelser.

Om stillingen

Stillingen kombinerer booking, administration og økonomi og byder på en varieret arbejdsdag med både gæstekontakt og interne administrative opgaver. Vi forventer, at arbejdsfordelingen vil være cirka 60 % booking og events og 40 % økonomi.

Booking & Events

Som en del af vores Booking-team spiller du en central rolle i håndteringen af forespørgsler og koordineringen af events.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Oprettelse og håndtering af bookinger via e-mail, telefon og eksterne bookingportaler.

  • Besvarelse af henvendelser fra gæster om individuelle bookinger og gruppearrangementer.

  • Klargøring af gruppebookinger, herunder forudbestillinger og udarbejdelse af bookingmateriale.

  • Udarbejdelse af statistik, rapportering og opfølgning på gæsteanmeldelser.

  • Fakturering og opfølgning på betalinger.

  • Assistere med planlægning og koordinering af events.

  • Mersalg af aktiviteter og øvrige tilbud.

Økonomi

Du vil desuden understøtte vores økonomiafdeling og arbejde tæt sammen med vores Financial Controller om den daglige drift.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • Daglig kasseafstemning og kontanthåndtering.

  • Bogføring af daglige banktransaktioner.

  • Kreditor- og debitorstyring.

  • Generel økonomisk administration.

  • Assistere Financial Controller og varetage de daglige økonomiopgaver ved ferie og fravær.

Om dig

Vi søger en person, som:

  • Erfaring fra hotel-, event-, økonomi- eller administrative stillinger er en fordel, men ikke et krav.

  • Er struktureret og har sans for detaljen.

  • Trives i et travlt arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver.

  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt med både gæster og kolleger.

  • Har gode administrative og talmæssige kompetencer og er fortrolig med at arbejde i forskellige IT-systemer.

  • Taler og skriver dansk og engelsk.

  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar og samtidig trives med samarbejde.

  • Har en positiv indstilling og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder

Hos Generator bliver du en del af en international virksomhed med en uformel kultur, engagerede kolleger og gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En alsidig og spændende stilling med mange forskellige ansvarsområder.

  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for booking, events, administration og økonomi.

  • Et internationalt arbejdsmiljø med engagerede og hjælpsomme kolleger.

  • En arbejdsplads med højt tempo, hvor ingen dage er ens.

  • Stor grad af ansvar og mulighed for at gøre en reel forskel.

Praktisk information

  • Stilling: Fuldtid (37 timer om ugen)

  • Arbejdstid: Primært mandag til fredag kl. 09.00–17.00

  • Der kan forekomme aftenarbejde i forbindelse med særlige arrangementer.

  • Samtaler afholdes i august med forventet opstart sidst i august eller begyndelsen af september.

  • Løn: 157 kr. i timen.

  • Arbejdssted: Generator Copenhagen.

Sådan søger du

Lyder det som noget for dig?

Så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send dit CV og din ansøgning hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Go Nordic Cruiseline

Faglært Skibsassistent til maskinen

København

Er du en erfaren sømand med hænderne skruet rigtigt på og hjertet i maskinrummet?

Go Nordic Cruiseline søger en dygtig og engageret skibsassistent, der vil være med til at sikre en sikker og effektiv drift af vores skibe på den spændende rute mellem København og Oslo.

Om stillingen

Som skibsassistent bliver du en vigtig del af maskinbesætningen og bidrager til den daglige drift og vedligeholdelse af vores to mini-krydstogtskibe, der sejler mellem København og Oslo. Du vil arbejde tæt sammen med maskinmestrene og øvrige kolleger i et internationalt og dynamisk miljø, hvor sikkerhed og samarbejde er i højsædet.

Dine primære ansvarsområder
  • Daglig drift og overvågning af maskin- og tekniske anlæg
  • Vedligeholdelse og rengøring i maskinrummet
  • Assistere ved reparationer og fejlfinding
  • Deltagelse i brand- og sikkerhedsøvelser
  • Bunkring og håndtering af olie og smøremidler
  • Registrering og rapportering af tekniske observationer
  • Almindeligt forefaldende arbejde i maskinafdelingen
Vi forventer, at du:
  • Har gyldigt grundlæggende søsikkerhedskursus (STCW)
  • Har gyldigt kvalifikationsbevis som befaren skibsassistent til både dæk og maskine (STCW II/5 og III/5)
  • Har sort svendebrev
  • Har gyldigt pas, sundhedsbevis og søfartsbog
  • Er mødestabil, fleksibel og har en positiv indstilling
  • Trives med fysisk arbejde og teamwork
  • Taler og forstår skandinavisk og engelsk
Vi tilbyder:
  • Et internationalt arbejdsmiljø med fantastiske kolleger
  • 14 dages tørn i en 1:1 ordning
  • En dynamisk og udfordrende arbejdsdag på havet, hvor ingen dage er ens
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Attraktiv løn og arbejdsvilkår
  • En solid fællesskabsånd og godt kammeratskab ombord, hvor vi står sammen og hjælper hinanden
  • Rekreative aktiviteter
  • Moderne fitnessudstyr
  • Skibsklub med sociale arrangementer
  • Hyggeligt dagrum med film, spil og bøger
  • Fri kost og logi under mønstring
  • Medarbejderrabatter
  • Skibet ankommer til København hver anden dag og Oslo hver anden dag
  • Ansættelsesforholdene reguleres af Sømandsloven og overenskomst med 3F Sømændene eller Metal Maritime.
Er du klar til at kaste anker hos os?

Upload dit CV, en motiveret ansøgning samt relevante certifikater hurtigst muligt. Vi indkalder til samtaler løbende og besætter stillingen, så snart den rette kandidat er fundet.

Har du nogen spørgsmål om stillingen, virksomheden eller andet så kontakt så kontakt HR-partner Mona Dalsaa på mona.dalsaa@gonordiccruiseline.com.

Vi ser frem til at høre fra dig og sammen skabe fremtidens rejseoplevelser til søs!

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til udflytterbørnehave i Isbjørnen

København

Brænder du for relations arbejde med børnehavebørn?

Vi søger en engageret pædagogmedhjælper, som er stærk og nærværende i relation til børn, kollegaer og forældre, som brænder for at skabe rammer for udvikling og læring hos børn, og derved bidrager til det gode børneliv.

I Isbjørnen arbejder vi med inkluderende pædagogik, Mangfoldige børnefællesskaber og alsidige læringsmiljøer. Vi har fokus på pædagogisk organisering af de daglige aktiviteter og rutiner for at skabe de bedste rammer for læring. Ligesom vi målrettet arbejder med de fysiske rammers betydning for børns læring og leg.

Vi forventer, at du

  • brænder for børnehavepædagogik, natur og udeliv
  • har erfaring fra daginstitutioner
  • er ekstrovert og god til at kommunikere med andre
  • sætter pris på en struktureret hverdag og har styr på dine ting.
  • har en høj arbejdsmoral og kan arbejde sammen med mange gode og forskellige kollegaer.
Isbjørnen er en stor integreret institution med otte vuggestuegrupper og otte børnehavegrupper, men opdelt i små hyggelige teams – hvoraf to børnehavegrupper kører fast til Ubberød i Hørsholm hele året på nær nogle uger i skoleferierne.

Vi er et dynamisk hus med over 65 ansatte, hvilket er med til at give en nuanceret personlig sparring og gode muligheder for personlig udvikling. Vi er således et hus med masser af liv og lægger stor vægt på trivsel og arbejdsglæde. Det gør vi gennem et stort fokus på det faglige, både på individplan og som et organisatorisk mål.

Vi er et hus, hvor vi ikke bruger eksterne vikarer, men hjælper hinanden på kryds og tværs af afdelinger og stuer. Så det er vigtigt, at du er fleksibel ift. dette.

Som medarbejder i Isbjørnen bliver du en del af en fantastisk personalegruppe og arbejdsplads.

Vi er en del af klynge VVK-A der tæller tre andre institutioner i Valby.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen fra den 1. september 2026.

Løn efter gældende overenskomst og forhåndsaftale.

Vi indhenter referencer samt straffe- og børneattest som led i ansættelsesprocessen.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere information ved at kontakte pædagogisk leder Tina Bach Larsen på 24 77 02 32 eller es6y@kk.dk.

Du kan læse mere om vores institution på vores hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og eventuelt uddannelsesbevis.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Socialfaglig koordinator til Ungeområdet i Din Sociale Indgang

København

Bliv socialfaglig koordinator i Ungeområdet i Din Sociale Indgang og vær med til at skabe sammenhængende indsatser for unge i København.

Vi søger en socialfaglig koordinator, der kan arbejde på tværs af Socialforvaltningens Ungeområde og bidrage til at styrke sagsbehandlingen for unge i Københavns Kommune.

Stillingen er forankret i Din Sociale Indgangs Ungeområde, i vores afdeling Ung HUF, der består af 18 socialfaglige myndighedssagsbehandlere, der behandler sager for målgruppen af unge med hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske handicaps.

Som socialfaglig koordinator vil du få en vigtig rolle i at understøtte faglig udvikling, sikre kvalitet i sagsbehandlingen og arbejde på tværs af myndighedsområder.

Hvem er vi og hvad arbejder vi for?
Vores Ungeområde består af 80 medarbejdere, fordelt på fire afdelinger, der foretager helhedssagsbehandling for borgere i aldersgruppen 18 til 30 år og vores mål er at skabe de bedste forudsætninger for, at unge med handicap, udsathed eller psykiske udfordringer kan leve et liv med kvalitet, mestring og udvikling.

Vi er et myndighedsområde, der udreder og afklarer unge borgere til støtteindsatser efter servicelovens bestemmelser, som skal være med til at sikre, at den unge får en god overgang til voksenlivet.

I Ungeområdet arbejder vi ud fra en rehabiliterende tilgang, og at den unge inddrages med udgangspunkt i principperne i recovery.

Vi prioriterer at yde en helhedsorienteret indsats, hvor vi er optagede af, at unge har noget at stå op til og muligheden for et socialt liv og at indgå i beskæftigelse og fællesskaber.

Din rolle som socialfaglig koordinator
Som socialfaglig koordinator vil du spille en central rolle i at sikre høj faglig kvalitet og sammenhæng i vores arbejde. Du vil være ansvarlig for en bred vifte af opgaver, herunder faglig sparring, rådgivning og koordinering af komplekse sager. Du vil bidrage til struktur i arbejdet med sagerne.

Din koordinerende rolle omfatter også håndtering af komplekse sager, hvor du skal sikre, at der er sammenhæng og høj faglig kvalitet i alle dele af sagsbehandlingen. Du vil også deltage aktivt i forskellige faglige fora, både internt og eksternt, og herigennem bidrage til vores faglige udvikling.

Endelig vil du understøtte afdelingslederen i den faglige ledelse, så I sammen kan sikre den bedst mulige indsats for de borgere, vi arbejder for.

Hvem er du?
Vi søger dig, der er en stærk faglig profil med solid erfaring fra myndighedsområdet og en passion for at arbejde med unge.

Vi ønsker at du

  • har en socialfaglig uddannelse – socialrådgiver, socialformidler eller lignende
  • har erfaring med sagsbehandling og kendskab til målgrupperne
  • kan formidle din viden og skabe læring gennem sparring og vejledning
  • er motiverende og coachende i din tilgang til dine kolleger
  • trives i en koordinerende rolle og kan navigere i en kompleks hverdag.
Èt SOF
Èt SOF er ikke blot en arbejdsplads, det er en organisation, hvor engagement er drivkraften bag indsatserne. Derfor inviterer vi dig til at blive en del af vores enhed, hvor du kan omsætte din motivation til meningsfulde handlinger og bidrage til at finde de gode løsninger for de unge, vi møder i Din Sociale Indgang.

Sammen med borgerne og deres netværk skaber vi forandringer, og sammen kan vi gøre en forskel. Så hvis du brænder for at arbejde med denne målgruppe af unge med hjerneskade, udviklingshæmning og fysiske handicaps, er det dig vi gerne vil have som vores nye socialfaglige koordinator.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast fuldtidsstilling med en arbejdstid på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026.

Du ansættes i henhold til overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

Vi indhenter straffeattest og referencer som led i ansættelsesprocessen.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du indtil uge 33 kontakte afdelingsleder Cecilie Stevnhoved på 30 57 57 14 eller afdelingsleder Louise West Carlsen på 23 84 27 55 efter uge 33.

Søg stillingen senest torsdag den 20. august 2026
Jobsamtaler forventes afholdt i uge 35.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Madkastellet

Kok

København

Kok søges til Café Daisy på Nationalmuseet - et ambitiøst cafékøkken i historiske rammer


Nationalmuseet ligger centralt i hjertet af København, omgivet af byens historiske gader og kulturelle vartegn. Med sin placering er museet et naturligt samlingspunkt, hvor fortid og nutid mødes i inspirerende og stemningsfulde rammer. Og midt i de rammer, findes Café Daisy. 


Café Daisy er ikke “endnu en museumscafé”. Det er et nyt, kreativt koncept, hvor god mad, høj kvalitet og effektiv drift altid går hånd i hånd - uanset om vi serverer mad til caféen, museets medarbejdere i kantinen og de større events og selskaber der afholdes i bygningen. Og til vores mindre team i køkkenet, søger vi nu en kok til at løfte dén målsætning. 


Af stillingen kan du forvente


  • En varieret arbejdsuge med café, kantine, mødeforplejning og arrangementer
  • Arbejdstider der hovedsageligt følger museets åbningstider (typisk kl. 8.00-17.00)
  • Engagerede kollegaer – hvor vi fokuserer på et godt samarbejde på tværs af funktioner
  • Løn efter kvalifikationer inkl. pension og sundhedsordning, samt en stærk organisation i ryggen

Optimalt forventer vi at du har 


  • Min. 2 års erfaring, gerne fra lignende kombination af fagområder
  • Svendebrev (dansk eller tilsvarende fra udlandet)
  • Holdånd og tager ansvar for den gode stemning såvel som mad
  • En ægte passion for råvarer og en idérig tilgang til teknikker og håndværk


Stillingen er en fuldtidsstilling, hvor weekendarbejde indgår i den faste arbejdsplan. 


Ansøgning

Brug "Ansøg" til at sende os CV og/eller motiveret ansøgning.

Vi holder løbende samtaler og lukker jobopslaget ned, når rette match er fundet.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Grøn gartner til enheden Grøn Drift Syd i Valby

København

Vi søger en grøn gartner i Grøn Drift Syd, Vigerslevvej 346 i Valby. Du skal sammen med ca. 40 engagerede kolleger sikre, at de grønne opgaver løses med høj faglighed og god kvalitet samtidig med, at den daglige trivsel og arbejdsglæde er i top.

Du skal primært arbejde i parker med træpleje, hækklipning, beskæringsarbejde, renholdelsesopgaver og ukrudtsbekæmpelse samt alt andet forefaldende arbejde indenfor gartnerfaget. Du kommer også til indgå i en weekendturnus (ca. seks weekender årligt) sammen med resten af medarbejderne i Grøn Drift Syd.

Vi ikke bare tilbyder, men vil gerne holdes op på følgende:

  • en arbejdsplads med højt til loftet og en stor grad af frihed og indflydelse
  • mulighed for uddannelse og videreuddannelse
  • en travl, spændende og varieret arbejdsplads
  • en behagelig og uformel omgangstone
  • et spændende og afvekslende job på en miljøbevidst arbejdsplads
Vi forventer til gengæld, at du

  • kan arbejde selvstændigt og er faglig kompetent
  • er god til at samarbejde, er udadvendt og serviceminded
  • er ansvarlig, morgenfrisk og mødestabil
  • har god dømmekraft og har et ønske om at yde dit bedste
  • er en god kollega med godt humør
  • har kørekort – minimum kat. B (evt. trailerkort)
  • er fortrolig med brug af IT, da vores telefoner er vigtige arbejdsredskaber
  • er fleksibel og kan holde hovedet koldt
  • evner med sikkerhed i højsædet at få planlagt din dag og få noget fra hånden
  • har fokus på et sundt arbejdsmiljø
Enheden Grøn Drift Syd holder til på Vigerslevvej 346 med tilhørende skure i Valbyparken og på Amager Strandvej 240 A-B. Herfra arbejder enhedens gartneriske teams på i alt ca. 40 engagerede og erfarne medarbejdere med pleje og renhold af områdets parker, grønne områder, legepladser og strande.

Vi har et godt kollegialt sammenhold med en humoristisk og uformel omgangsform. Der er højt til loftet, og vi hjælper hinanden i det daglige. Vi er en røgfri arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges i vores bygninger og køretøjer. Vi har også en alkoholpolitik, hvor det bl.a. fremgår, at det ikke er tilladt at indtage alkohol eller andre rusmidler i arbejdstiden.

Københavns Kommune kan bryste sig af en stor grad af rummelighed, og du vil blive mødt med synlig ledelse i dagligdagen.

Ansættelsesvilkår
Du får en gennemsnitlig 37-timers arbejdsuge med fleksordning, fantastiske kolleger, kaffe, te og masser af frisk luft. Forventet tiltrædelse er den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst, afhængig af dine kvalifikationer og efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftskoordinator Kasper Jørgensen på 27 15 88 53.

Søg via linket senest søndag den 23. august 2026

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

GreenMobility A/S

Tekniker til GreenMobility i Rødovre

København

Er du uddannet mekaniker og motiveres du af teknik, kvalitet og godt kollegaskab? Ønsker du at blive en

del af et moderne og fuldt ud elbilsværksted, hvor faglig udvikling, teamwork og flådens driftsstabilitet er

i fokus? Så er det måske dig, vi søger til vores værksted hos GreenMobility i Rødovre!

Faglighed, kvalitet og udvikling

Hos GreenMobility søger vi en dygtig tekniker, som sammen med resten af værkstedsteamet skal sikre

høj kvalitet i det daglige arbejde og bidrage til den bedst mulige driftsstabilitet for vores flåde på 1.400

elbiler i København.

Du bliver en del af et professionelt værksted, hvor vi udelukkende arbejder med elbiler, moderne

teknologi og løbende kompetenceudvikling. Er du tidligere i din karriere, sørger vi for grundig oplæring og

sparring fra erfarne kolleger.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være:

• Vedligeholdelse og reparation af personbiler (fuld el), herunder motorer, gearkasser, bremser,

affjedring og koblingssystemer

• Fejlsøgning og diagnosticering af fejlkoder ved brug af OEM- og tredjeparts diagnoseværktøjer

• Identificering og reparation af fejl på elmotorer

• Service og reparation af AC-pumper og klimasystemer

• Udførelse af rutinemæssige eftersyn og forebyggende vedligeholdelse for at minimere flådens

nedetid

• Nøjagtig dokumentation af alle reparationer, anvendte reservedele og diagnosticeringsresultater i

værkstedssystemet

Vi forestiller os, at du

• Er uddannet personvognsmekaniker eller har tilsvarende teknisk baggrund

• Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst

• Har interesse for ny teknologi, moderne bilsystemer og elbiler

• Er en holdspiller, der bidrager positivt til samarbejdet på værkstedet

• Har fokus på at levere høj kvalitet og gøre arbejdet rigtigt første gang

• Har kørekort kategori B

• Har engelskkundskaber, der er tilstrækkelige til teknisk dokumentation og teamkommunikation

• Er fortrolig med at anvende digitale værktøjer til at dokumentere reparationer på flåden

Erfaring med vores bilmærker (Renault, Kia, Nissan...) er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din

faglige nysgerrighed og lyst til at udvikle dig.

Din nye arbejdsplads

GreenMobility er den største free-floating bildelingsoperatør i Norden. Med en flåde på 1.600 elbiler

bidrager vi til en grønnere og renere mobilitet i Aarhus og København. Hver måned muliggør vi mere end

185.000 ture i delebiler, hvilket begrænser bilejerskab og gør byerne til mere levedygtige steder.

Vi tilbyder

• At være en del af en grøn mission, du kan være stolt af

• En spændende hverdag på et moderne værksted

• Løbende uddannelse og gode udviklingsmuligheder

• Et stærkt fagligt og internationalt arbejdsmiljø med dygtige kolleger

• Attraktive ansættelsesvilkår

• En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og ordentlighed

Vil du med på holdet?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning : Fanny Dutrey, COO fd@greenmobility.com .

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat, så send gerne din

ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Fanny Dutrey på telefon 31 27 21

30.

Vi glæder os til at høre fra dig!

GreenMobility A/S

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 1402

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Helle Sørensen

913370131

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling