WorkWithUs
close-button

Skatteministeriet

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

København

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Region Sjælland

Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til helt ny behandlingsklinik for unge i Region Østdanmark

København

Vil du være med til at sikre hurtig behandling af høj kvalitet til unge mellem 18 og 24 år med let/moderat depression og angst i hele Region Østdanmark? Så har du nu en unik mulighed for at blive en af nøglepersonerne i et helt nyt behandlingstilbud.

Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator vil du med din struktur og overblik være med til at gøre en reel forskel for unge mennesker og dermed sikre hurtig behandling af høj kvalitet. Lyder det som noget for dig?

Om stillingen

Vi søger lige nu 2-3 lægesekretærer eller sundhedsadministrative koordinatorer til et helt nyt behandlingstilbud for unge. Med struktur og overblik i henvisninger og patientforløb kan du være med til at sikre, at unge mennesker i hele regionen med at bevare styringen over deres eget liv.

Som lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator får du en nøglerolle i klinikken. Dine opgaver bliver blandt andet at opbygge et henvisningsflow, at sikre struktur og overblik samt at give patienterne en tryg oplevelse. Derudover kan du forvente:

  • Et tæt samarbejde med klinikkens øvrige personale, som er afgørende for at hverdagen hænger sammen
  • Et struktureret introduktionsforløb/onboarding med tæt opfølgning
  • En hverdag med ansvar, variation og faglig udvikling

Dine opgaver vil blandt være at håndtere henvisninger og planlægge patientforløb. Derudover kan du forvente:

  • Kontakt til patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Varetagelse af telefonbetjening
  • Journalføring og opfølgning i Sundhedsplatformen
  • Sikring af behandlingsgarantier og koordinering
  • Administrative funktioner (eks. løn, vagtplaner, bestilling af varer, godkendelse af faktura etc.)

Om klinikken

Den nye klinik er forankret på Midt- og Vestsjællands Hospital, men kommer til at dække alle unge borgere i hele Region Østdanmark.

Klinikkens fysiske placering vil i begyndelsen være i København, og der tilbydes derfor online behandling. Målet med den nye klinik er at starte behandling af de unge borgere hurtigt op, inden problemerne vokser sig for store. Dette er for at sikre, at de unge mennesker kan fortsætte med at passe deres uddannelse eller arbejde og indgå i sociale relationer.

Om dig

Vi søger dig, der er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator, og som drømmer om at være med til at gøre en forskel.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med at fordybe dig, arbejde selvstændigt og opbygge stærk faglighed over tid
  • Har lyst til at bidrage til fællesskabet
  • Har interesse for mental sundhed

Det er et krav, at du har kendskab til Sundhedsplatformen. Da behandlingsklinikken er ny, får du her en unik mulighed for, sammen med klinikleder, faglig leder og øvrige sekretærer, at skabe rammerne for en ny og spændende arbejdsplads.

Ansættelse

Ansættelse: 1. november 2026 – 37 timer

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst for sundhedsadministrativt personale m.fl. indgået mellem RLTN og HK Kommunal.

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 35

Ansættelsessted: København

Interesseret?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos konsulent Hanne R. Lærke tlf. 20430668 eller e-mail hanra@regionsjaelland.dk (fra 3. august).

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KOLLEGIET GL KØGE LANDEVEJ

Social- og sundhedsassistent til socialfagligt botilbud

København

Kollegiet Gl. Køge Landevej 

Valby 

Kollegiets midlertidige botilbud (§107) søger en 37 timers social- og sundhedsassistent til vores afdeling, som tilbyder rehabilitering og pleje til udsatte borgere over 25 år. Botilbuddet har plads til 23 beboere, som typisk har et problematisk forbrug af rusmidler i kombination med lettere til middelsvære sociale og/eller fysiske funktionsnedsættelser samt lettere psykiske problemer. 

Arbejdsopgaver: 

Du bliver kontaktperson for cirka 5 beboere, som du støtter og motiverer i den daglige kontakt og pleje. Gennem dine observationer har du et godt overblik over beboerens helbredstilstand, hvorfor du hurtigt intervenerer ved sygdomsindikatorer. 

Som kontaktperson indgår du i et tværfagligt samarbejde med det pædagogiske personale, hvor dine sundhedsfaglige kompetencer bidrager til en rehabiliterende og helhedsorienteret indsats. 

Herudover vil dine primære opgaver være at: 

  • Varetage sundhedsfaglig behandling og helhedspleje hos beboerne 

  • Sikre at den sundhedsfaglige indsats udføres 

  • Sikre, at de gode faglige observationer bliver dokumenteret i DOMUS, herunder døgnrapporter, FMK, borgerbeskrivelsen og notater 

  • Deltage i supervision, møder og temadage 

  • Koordinere og samarbejde med eksterne samarbejdspartnere f.eks. Hjemløseenheden, jobcentret, læger og hospitaler 

  • Udføre praktiske opgaver for eller sammen med beboeren 

  • Ledsage beboere til f.eks. læge, sygehus eller andre offentlige instanser 

Vi forventer: 

Du er uddannet social- og sundhedsassistent med erfaring inden for det sundhedsfaglige arbejde, fx fra sygehusvæsenet og/eller hjemmeplejen. Her har du bl.a. opbygget erfaring med og viden om sundhed, medicinhåndtering, hjælpemidler samt behandling af lettere fysiske funktionsnedsættelser. 

Derudover lægger vi vægt på, at du: 

  • Kan bevare overblikket og handle konstruktivt i pressede situationer 

  • Kan støtte og motivere beboerne 

  • Ubesværet kan begå dig skriftligt 

  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret 

  • Har en imødekommende og samarbejdende tilgang til dine kollegaer og eksterne samarbejdspartnere 

  • Har en høj grad af fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver, som skal løses 

Vi tilbyder: 

  • En engageret og værdibaseret personalegruppe, hvor ledelse og medarbejder i fællesskab arbejder målrettet for et godt arbejdsmiljø 

  • Et grundigt introduktionsprogram til Kollegiet, med opfølgende samtaler med leder og mentor 

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 

  • Ro og tid til at udføre dine opgaver sammen med vores beboere 

  • En 37 timers ansættelse, hvor du indgår i et 12 ugers rul (inkl. aften og weekend). På et rul vil der være cirka 16 aftenvagter inkl. weekend arbejde hver tredje uge 

  • Renoverede bygninger, lokaler med gode faciliteter, herunder kantine/café. En fin beliggenhed tæt på centrum af Valby med gode forbindelser til det offentlige transportnet. Der er desuden gode parkeringsforhold på matriklen 

  • Mulighed for delvist arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring 

Ansøgning 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026 eller tidligere. 

Sidste frist for ansøgning er 21. august 2026. 

Der afholdes løbende samtaler. 

Ved spørgsmål kontakt faglig koordinator Eik Friis 2447 3106, eller sundhedsfaglig nøgleperson Yasemin Öksüm 2029 6434. 

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Bliv vores nye dialysesygeplejerske - et spændende speciale venter dig!

København

Rigshospitalet, Center for Kræft og Organsygdomme, Afdelingen for Nyre-og Hormonsygdomme, Hæmodialyseafsnit, 8601

Har du lyst til at fordybe dig i et komplekst og meningsfuldt speciale? Så er det måske dig, vi leder efter som vores nye ambulatoriesygeplejerske i dialyseafsnittet for kronisk nyresyge patienter.

Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 37 timer om ugen fra den 1. september eller 1. oktober 2026 eller efter aftale. Der er mulighed for fleksibilitet i timetallet.

Hvad laver vi?

Vi behandler kroniske patienter med hæmodialyse 2-4 gange ugentligt. Hver patient har en fast kontaktsygeplejerske, hvilket giver mulighed for at opbygge tætte relationer og gøre en forskel både somatisk og psykosocialt. Du vil arbejde tæt på patienterne og få mulighed for at udvikle dine kliniske færdigheder og tekniske kunnen inden for hæmodialyse.

Som en del af sygeplejen på Rigshospitalet arbejder vi ud fra ambitionen om tryghed under sygdom gennem professionel omsorg, klinisk excellence og stærke fællesskaber. Det betyder, at vi møder patienten med nærvær og empati, samtidig med at vi leverer højt specialiseret og evidensbaseret sygepleje, og at vi samarbejder på tværs af fagligheder for at skabe sammenhæng i komplekse forløb.

Vi har et særligt fokus på at støtte patienten og de pårørende i at mestre livet med sygdom, og på at skabe trygge overgange mellem hospital, andre sundhedsaktører og hjemmet.

Hvem er vi?

Du bliver en del af et team på 35 dygtige og engagerede dialysesygeplejersker, der hver dag gør en forskel gennem deres store engagement og høje faglighed. Vi vægter trivsel højt og møder glade på arbejde. Vi prioriterer et godt og rummeligt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og arbejder i stærke fællesskaber.

Vi arbejder i teams á tre, så du står aldrig alene. Samarbejde og kollegaskab er vores styrke. Er du nyuddannet, får du en grundig introduktion samt tæt støtte og sparring fra erfarne kolleger, så du får de bedste muligheder for at udvikle dig både fagligt og personligt.

Vi sørger for en grundig oplæring med bl.a.:

  • To dages introduktion til Nefrologisk Klinik.
  • Otte ugers struktureret oplæring med to faste kontaktsygeplejersker.
  • En afdeling, hvor du vil kunne hente god støtte fra mange erfarne kolleger, og hvor aldersspredningen er stor.
  • Nefrologisk grundkursus og specialiseret medicinkursus indenfor det første år.
  • Supervisionsforløb for nyuddannede.
Vi tilbyder:

  • Et afsnit med høj faglighed og godt arbejdsmiljø.
  • Undervisning, sygeplejefagligt forum, fordybelse i faglige arbejdsgrupper.
  • Fleksibel vagtplanlægning og stor byttevillighed i teamet.
  • Fri juleaften og nytårsaften og ingen nattevagter.
Vi forventer, at du:

  • At du er god til at kommunikere, har gode samarbejdsevner og er en teamplayer.
  • Arbejder selvstændigt og engageret.
  • Har interesse for kronisk syge patienter og specialet.
  • Bidrager aktivt til faglig udvikling.
Arbejdstider:

Dialyseafsnittet har åbent:

Mandag–fredag kl. 7.30–20.30/21.00
Lørdag kl. 7.30–14.00 | Søndag kl. 11.00–17.30
Der er weekendvagt hver tredje uge og ca. to aftenvagter ugentligt.

Har du spørgsmål eller har lyst til at besøge os?
Kontakt oversygeplejerske Sarah Louise Rytter på 3545 1168 eller assisterende oversygeplejerske Signe Bo Kunkel-Bode på 3545 1166.

Ansøgningsfrist: 11/8- 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 34 og 35.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Stalking Center

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation

København

Vil du hjælpe os med at sætte stalking på dagsordenen?

Studentermedhjælper til SoMe og kommunikation · 10–15 timer/uge · København

Stalking er en alvorlig form for vold, der sætter dybe spor. Hvert år udsættes omkring 100.000 mennesker i Danmark for overvågning, trusler og kontrol. Det er alt for mange.

Hos Dansk Stalking Center arbejder vi for at ændre det. Og vi mangler dig, der er skarp på SoMe og har et naturligt talent for målrettet kommunikation.

Om stillingen

Du kommer til at arbejde tæt sammen med os og få ansvar fra dag ét. Opgaverne vil variere, men du kan forvente at arbejde med:

•         Sociale medier – indhold, planlægning og sparring om vores tilstedeværelse

•         Diverse kommunikationsopgaver – tekster, indhold og contentproduktion

•         Støtte til fundraisingindsatser – fx research, materiale og projektstøtte

•         Ad hoc-opgaver, der naturligt opstår i en levende organisation

Du behøver ikke have erfaring med alt – men du skal have nysgerrighed, initiativ og lyst til at lære. Vi er et lille team, og du vil mærke, at din indsats gør en forskel.

Vi forestiller os, at du læser kommunikation, medievidenskab, journalistik eller noget beslægtet, samt at du har en naturlig interesse for sociale medier, contentstrategi og -planlægning.

Vi tilbyder

•         Et spændende og alsidigt arbejde med mulighed for at bidrage til en vigtig samfundsindsats

•         Arbejde med en problematik, der oplever stort fokus både politisk og i medierne

•         Inspirerende og udviklende samarbejde i et tværfagligt team med høj faglighed på tværs af fagområder

•         Et godt kollegialt miljø med en uhøjtidelig omgangstone og en oprigtig interesse for hinanden

Om Dansk Stalking Center

Dansk Stalking Center er et interventions- og videnscenter, der arbejder for at forbedre vilkårene for de op mod 100.000 danskere, der hvert år udsættes for stalking. Vi støtter, rådgiver og behandler stalkingudsatte, pårørende og fagpersoner og tilbyder behandling til udøvere af stalking. Vi arbejder desuden politisk og juridisk og udvikler løbende nye indsatser og projekter. Centret har afdelinger i både København og Aarhus.

Sådan søger du

I stedet for en traditionel ansøgning beder vi dig svare på fem korte spørgsmål og sende dem afsted sammen med dit CV eller LinkedIn-profil.

1.     Hvad var det ved netop denne stilling, der vakte din interesse? Vi vil gerne forstå, hvad der trak dig i retning af os.

2.     Fortæl om noget, du har lært hurtigt, uden at være ekspert på forhånd. Det behøver ikke være arbejdsrelateret – vi er interesserede i, hvordan du lærer.

3.     Hvornår har du sidst valgt noget fra, og hvad fik dig til det? Det siger noget om, hvad du prioriterer og holder af at bruge tid på.

4.     Hvad motiverer dig i hverdagen, når ingen kigger? Vi er nysgerrige på, hvad der driver dig.

5.     Hvis du startede hos os, hvad ville du have lyst til at kaste dig over de første 30 dage? Der er ikke et rigtigt svar – vi vil bare gerne høre, hvordan du tænker.

Til samtalen vil vi bede dig om at medbringe et eksempel på noget, du selv har lavet – det kan fx være et opslag, en tekst eller andet indhold, du er stolt af.

Praktisk

Timetal: 10–15 timer ugentligt

Ønsket startdato: 1. september 2026

Arbejdssted: Dansk Stalking Center, Emdrupvej 28A, 2100 København Ø

Ansøgningsfrist: 16. august 2026

Send dine svar på spørgsmålene samt CV og evt. andet relevant materiale til job@danskstalkingcenter.dk senest 16. august 2026.

For yderligere information eller spørgsmål er du velkommen til at kontakte Grith von Linstow-Knigge på 27 60 40 13.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Digitaliseringsstyrelsen

IT-arkitekt hos Digitaliseringsstyrelsen

København

Er du it-arkitekt og vil være med til at styrke it-systemers evne til at arbejde sammen på tværs af myndigheder, sektorer og lande? Du vil spille en central rolle i at sikre, at offentlig digitalisering ikke udvikles i siloer, så borgere og virksomheder oplever sammenhæng mellem systemer. Med fælles digital arkitektur, standarder og tværgående principper, udvikles it med et fælles sigte fra start.

Stillingen er for dig, der har arkitekturerfaring, arbejder sikkert i etablerede rammeværk, og som motiveres af at skabe sammenhæng på tværs af organisationer frem for at optimere enkeltstående løsninger. Hos Digitaliseringsstyrelsen handler arkitektur ikke kun om systemer, men om at få offentlig it til at fungere som en helhed.

Kontor for arkitektur og teknologi Vi har ansvar for den fællesoffentlige digitale arkitektur og for at udvikle de principper, standarder og metoder, der skal sikre sammenhæng i offentlig digitalisering.

Kontoret arbejder tæt sammen med stat, kommuner, regioner, EU-samarbejder og leverandører og har en central rolle i arbejdet med interoperabilitet og fælles rammer. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med stor indflydelse på, hvordan offentlig it udvikler sig i Danmark.

Dine arbejdsopgaver Du bliver en del af det kontor, der udvikler og forvalter den fællesoffentlige digitale arkitektur (FDA) og rådgiver myndigheder om, hvordan løsninger designes, så de kan fungere sammen – teknisk, organisatorisk, juridisk og semantisk.

Arbejdet omfatter både udvikling og vedligehold af arkitekturprodukter i samarbejde med interessenter fra de fællesoffentlige parter, samt deltagelse i reviews og rådgivning i konkrete digitaliseringsinitiativer. Rådgivningen kan være alt fra generel vejledning i arkitekturmetode, til svar på helt specifikke spørgsmål og samarbejde med individuelle projekter. Derudover er rådgivningen præget af et enterprise- og økosystemperspektiv, hvor fokus er på standarder, rammer og sammenhæng.

En central opgave er at sikre, at den fællesoffentlige digitale arkitektur anvendes i praksis, og at nye løsninger udvikles i overensstemmelse med fælles principper. Rollen indebærer dialog med både nationale og internationale samarbejdspartnere samt arbejde med interoperabilitet i relation til europæiske rammeværk, herunder European Interoperability Framework (EIF) og European Interoperability Reference Architecture EIRA.

Opgaverne ligger typisk i spændet mellem:

  • Udvikling og vedligehold af arkitekturprodukter, for eksempel principper, referencearkitekturer, modeller og vejledninger
  • Kuratere og profilere nationale og internationale arkitekturprodukter til anvendelse i fællesoffentlig kontekst
  • Rådgivning i større offentlige it-initiativer
  • Review og vurdering af arkitektur i forhold til fælles rammer og standarder
  • Bidrag til tværgående arkitekturarbejde forankret hos andre myndigheder eller i internationale fora
  • Afklaring af strategisk retning i tæt samarbejde med relevante interessenter.
Om dig Vi forventer, at du er en erfaren arkitekt med praktisk arbejde bag dig, og at du er vant til at arbejde inden for et arkitekturrammeværk. Derudover leder vi efter dig, der har en relevant akademisk uddannelse, it-faglig uddannelse eller tilsvarende erhvervserfaring.

Du har en bred forståelse af hele stacken og kan bevæge dig fra forretning og processer til applikationer, data og infrastruktur. Samtidig har du erfaring med governance, reviews og vurdering af løsninger i en større organisatorisk sammenhæng.

Kort fortalt forventer vi, at du:

  • Har nyere, praktisk erfaring med it-arkitektur og konkret kendskab til arkitekturrammer som for eksempel FDA, EIF eller EIRA – og kan anvende dem i praksis
  • Arbejder metodisk og struktureret inden for rammer og governance
  • Kan analysere og vurdere arkitektur på tværs af organisationer og interessenter
  • Har faglig tyngde og kan skabe fremdrift og fælles retning i komplekse samarbejder
  • Er relationsstærk og trives i dialog med forskellige fagligheder – også i kritiske drøftelser
  • Er pragmatisk uden at miste fokus på helheden
  • Er leveranceorienteret og motiveres af opgaver, hvor resultater skabes over tid
  • Kommunikerer klart og præcist – både mundtligt og skriftligt.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 600 medarbejdere under Forsknings,- Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.

Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.

Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på digst.dk.

Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen hurtigst muligt.

Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.

Du ansættes efter gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Forsknings,- Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.

Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte din kommende personaleleder, Kontorchef Nikolai Bülow Tronche på telefon 21 75 18 95 eller mail niktro@digst.dk. Send Nikolai en SMS eller læg en besked, så ringer han dig op.

Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 23. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 37 og 38.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

SSI

Leder til Pakkeri og Lager hos Statens Serum Institut

København

Vil du være med til at spille en afgørende rolle i forsyningen af livsvigtige vacciner til hele Danmark? Kom med os på denne vigtige rejse, hvor du vil gøre en reel forskel i samfundet ved at sikre, at vacciner når frem til dem, som har mest brug for dem.

Jobbets indhold
Pakkeri- og Lagerafsnittet består af to separate men tæt samarbejdende teams. Pakkeriet håndterer varemodtagelse, lagerhold og forsendelser af humane- og veterinære vacciner i overensstemmelse med GDP-reglerne (Good Distribution Practice).

Lagerafsnittet varetager varemodtagelse, lagerhold og interne transportopgaver samt prøve- og postbetjening.

Som leder skal du sikre, at vores forsyningskæde opretholder de højeste standarder for kvalitet og overholdelse af regler og bestemmelser inden for GDP.

Dine primære arbejdsopgaver:

  • Sikre daglig drift ved ressourceplanlægning, problemløsning og beslutningstagen
  • Synlig personaleledelse og bidrage til driften
  • At sikre compliance med gældende lovgivning, myndighedskrav og relevante standarder
  • Sikre det gode og tætte samarbejde med både interne og eksterne stakeholders
  • Bidrage til afdelingens fælles opgaveløsning og arbejde for en samlende kultur
Du vil indgå i et ledelsesteam bestående af 6 dygtige og engagerede ledere. I ledelsesteamet har vi bl.a. stor fokus på høj faglig kvalitet, kompetenceudvikling og arbejdsglæde. Vi vægter samarbejde og fleksibilitet højt og har en åben og uformel tone, hvor der er plads til humor med et glimt i øjet.

Din baggrund
Du skal have erfaring med logistik, ressourceplanlægning og problemløsning samt have solid erfaring med GDP. Derudover skal du have interesse i menneskelig adfærd.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har evne til at forstå og respektere forskellige mennesker baggrund og perspektiver
  • Har en positiv og inddragende ledelsesstil hvor du udviser interesse for at forstå og motivere
  • Er en troværdig, synlig og lydhør leder, der motiverer og inspirerer
  • Du er ikke bange for at give en hånd med driften, når det er nødvendigt.
Sådan er dit kommende team
Du vil blive leder for et dygtigt og dedikeret team bestående af 10 medarbejdere.

Alle arbejder målrettet mod fælles mål og ansvarlighedsfølelsen er høj. Vi stiller store krav til ordentlighed i arbejdet, hvilket sikrer høj kvalitet og præcision i alt, hvad vi foretager os. Vi er alle nysgerrige for at lære nyt, og deltager løbende i kursus og uddannelsesforløb.

Vi værdsætter en stærk samarbejdskultur, hvor vi støtter hinanden og løser opgaver i fællesskab.

Vi tilbyder dig
Dine evner og dit engagement bidrager til at løse vores fælles kerneopgave.

SSI er en arbejdsplads, der er internationalt anerkendt for at løse nationale og globale sundhedsopgaver. Du bliver en del af en organisation med 900 medarbejdere, der løfter meningsfulde opgaver, som styrker menneskers og dyrs sundhed gennem forskning og beredskab.

Vores hverdag er præget af mange forskelligartede opgaver, åbne døre og et bredt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer. Du får mulighed for en fleksibel hverdag med en god balance mellem arbejde og fritid, da SSI er en arbejdsplads med en 37-timers arbejdsuge.

På SSI har vi en aktiv personale- og idrætsforening (IK-SERA) med holdtræning og motionslokaler, fredagsbar og forskellige sociale arrangementer – og vores Campus rummer endda både tennisbaner og egen børneinstitution. SSI er placeret centralt beliggende i København med grønne arealer og gode offentlige transportmuligheder (bus og metro) og har fri parkering på området.

Lyder jobbet som noget for dig?
Send os dit CV og ansøgning. Vi beder dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da vi bestræber os for en mere inkluderende rekrutteringsproces med lige muligheder for alle vores jobansøgere.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen eller ansøgningsprocessen kan du kontakte mig, sektionsleder Flemming Larsen på mail: FLL@ssi.dk eller telefon 3268 3554. Du kan læse mere om, hvordan du ansøger og rekrutteringsforløbet på Job på SSI.

Dine ansættelsesvilkår
Er du den rigtige kandidat til stillingen, så ringer vi til dig snarest efter ansøgningsfristens udløb.

Afhængigt af din uddannelsesmæssige baggrund bliver du ansat efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller gældende overenskomst mellem Finansministeriet og akademikernes Centralorganisation.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Celik ApS

kok søges

København

KOK SØGES SNAREST....

Vi søger en kok på fuldtid 37 timer

arbejdstid varierende

til cafe nær strøget

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Imlaw Consult ApS

Tjener søges til Sanku HotPot

København

På vegne af Sanku ApS søger vi én engageret og serviceminded tjener til at blive en del af vores dynamiske team. Som tjener hos os får du ansvaret for at give vores gæster den bedste oplevelse. Du bliver en vigtig del af holdet, hvor samarbejde og positiv energi er i fokus.

Dine opgaver:

  • Betjene gæster på en venlig og professionel måde

  • Sikre et højt serviceniveau gennem hele gæsternes besøg

  • Samarbejde tæt med kolleger i både køkkenet og resten af teamet

Vi forventer, at du:

  • Er serviceminded, udadvendt og ansvarsbevidst

  • Har øje for detaljer og stræber efter at levere den bedste service

  • Er en teamplayer og bidrager til et godt arbejdsmiljø

  • Er fleksibel og kan arbejde både aftener og weekender


Stillingen er på 37-40 timer ugentligt, løn efter kvalifikationer.

Send dit CV til: sanku2025@hotmail.com

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Imlaw Consult ApS

Kokke søges til Sanku HotPot

København

På vegne af Sanku ApS søger vi to stabile og ansvarlige kokke, som kan tilberede kinesiske retter.

Har du lyst til at arbejde i en travl restaurant med dygtige og engagerede kollegaer, kan vi tilbyde et spændende job i et godt arbejdsmiljø.

Arbejdstiden ligger inden for restaurantens åbningstider. Stillingerne er på 37–40 timer ugentligt, og løn efter kvalifikationer.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet kok og/eller har erfaring fra en lignende stilling

  • Har dyb forståelse for og færdigheder inden for det kinesiske køkken

  • Er selvstændig, men også en god teamplayer

  • Er stabil, ansvarsbevidst og engageret i dit arbejde

Send venligst din ansøgning og dit CV til: sanku2025@hotmail.com

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Phoenix Foods ApS

Kitchen Assistant (Full-time) — Join the Baobab Family

København

Phoenix Foods ApS

At Phoenix Foods, we are looking for a kitchen assistant to join our Baobab shop at Reffen. At Baobab, we bring the flavours, music and vibrant spirit of West Africa to our guests. We are proud to offer delicious food in a fun, welcoming environment full of good vibes—and now we're looking for a new team member to join us!

We are looking for a reliable and energetic kitchen assistant who enjoys working in a fast-paced environment and brings a positive attitude to the team.

What you'll be doing:

  • Assisting with basic food preparation and kitchen prep.

  • Helping with service and interacting with guests.

  • Handling orders and payments using POS systems.

  • Keeping the kitchen clean and organised.

  • Supporting the team wherever needed.

We are a small, close-knit team, so everyone helps out with a bit of everything.

Who you are:

  • You thrive in a busy environment and keep a smile on your face.

  • You bring good energy and enjoy being part of a lively atmosphere.

  • You're a team player who adapts easily and helps where needed.

  • You align with the vibe of a fun, music-filled restaurant.

  • You are willing to learn about and work with delicious African food.

  • You take ownership of your workplace and responsibilities.

  • You are a good host who enjoys creating a great experience for guests.

Requirements:

  • Experience handling POS systems.

  • English is a must.

  • Danish and other languages are a plus (we're an international, multicultural team and welcome many tourists).

  • Immediate availability.

  • Flexibility to work mornings, afternoons, evenings and weekends.

What we offer:

  • A dynamic workplace with great music and good vibes.

  • A multicultural team environment.

  • The chance to be part of a unique dining experience.

If you want to work somewhere full of flavour, rhythm, and community—Baobab is the place for you.

Apply now and join the vibe!

Indrykket:26/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Ny kollega til Skatte- og Vækstministeriets kontor for forsikring, pension og vækstkapital

Vil du bidrage til, at danske virksomheder har de bedste mulige rammer for at skaffe kapital, og at flere iværksættere får succes med at vokse sig store? Og vil du gerne understøtte, at vores pensions- og forsikringssektor er sund og robust i fremtiden? Så er du måske den nye medarbejder, vi mangler i kontoret for forsikring, pensionsforhold og vækstkapital (FPV).

Om jobbet
I jobbet vil du få mulighed for at beskæftige dig med mange forskellige opgaver, som alle har det til fælles, at de er relateret til den finansielle sektor. Vores kontor arbejder for at skabe gode rammer for kapitalfremskaffelse i Danmark – hele vejen fra den lille iværksætter til de store børsnoterede virksomheder – og for ny politikudvikling på forsikrings- og pensionsområdet.

Du vil komme til at arbejde med store politiske dagsordner, der gør en forskel for dansk erhvervsliv. Det er bl.a. at udvikle regeringens iværksætterstrategi og at styrke vores kapitalmarkeder, så de leverer den nødvendige risikovillige kapital til danske vækstvirksomheder. Det er også at få EU’s opsparings- og investeringsunion til at fungere og gøre en forskel, så vi får flere produktive investeringer i Europa.

Samtidig bruger vi kræfter herhjemme og i EU på at regulere pensions- og forsikringsområdet, så vi sikrer en velfungerende, sund og robust sektor til gavn for dansk økonomi. Og vi ser på, om der er barriere for institutionelle investorer, som f.eks. pensionsselskaberne, for at finansiere vækstvirksomheder i Danmark og Europa.

Du får dine egne ansvarsområder, men du vil i høj grad også indgå i tværgående opgaveløsning i tæt samspil med både kollegaer og eksterne samarbejdsparter. Arbejdet er organiseret i teams, og vi samarbejder ofte tæt med kollegaer i resten af departementet og andre ministerier, ligesom vi lægger vægt på en konstruktiv dialog med interessenterne i den finansielle sektor. Du vil ligeledes få en tæt samarbejdsrelation med vores kolleger i Finanstilsynet, der er en central samarbejdspartner i vores daglige arbejde.

Vi arbejder i et politisk præget miljø, hvor dagsordenerne flytter sig hurtigt, og du skal være klar til at beskæftige dig med en bred vifte af problemstillinger inden for vores arbejdsområder. Du skal både have mod på at bidrage til udvikling af nye policytiltag, understøtte politiske forhandlinger nationalt og i EU, implementering i den finansielle lovgivning og løsning af ad-hoc opgaver i området.

Om dig
Du har en samfundsfaglig kandidatuddannelse som cand.polit., cand.scient.pol. eller lignende og er enten nyuddannet eller har et par års erfaring.

For at lykkes i stillingen skal du have interesse for samfundsøkonomien og det finansielle område. Du skal have mod på at kaste dig ud i nye arbejdsopgaver og gøre dem til dine egne, så du kan levere løsninger, der er politisk gangbare og praktisk mulige. Og så skal du være indstillet på at arbejde med, at en god løsning også skal kommunikeres godt til modtagerne.

Det indebærer konkret, at du:

  • er hurtig til at sætte dig ind i komplekse problemstillinger og kan holde mange bolde i luften.
  • har mod på at bruge din kreativitet, din veludviklede analytiske sans og din evne til at strukturere problemstillinger for at få opgaverne løst bedst muligt, hele vejen fra udfordring til lovgivning.
  • kan kommunikere klart og tydeligt, også om komplekse sager.
  • har en positiv tilgang til både dine opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere
Om kontoret
FPV-kontoret er et af de tre finansielle kontorer i Skatte- og Vækstministeriet. Her arbejder vi for en sund og robust finansiel sektor i Danmark, bedre adgang til vækstkapital for danske virksomheder og bedre vilkår for landets iværksættere. Den finansielle afdeling beskæftiger sig generelt med rammerne for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, pensionsforhold, værdipapirhandel, forbrugerforhold, finansiering til vækstvirksomheder og meget mere.

Vi er godt 20 kollegaer fordelt i de tre kontorer. Vi løser vores opgaver i et tæt samarbejde med vores faglige netværk, der bl.a. omfatter Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, andre ministerier og interesseorganisationer. Vi har et arbejdsmiljø, hvor sparringen er på et højt fagligt niveau og præget af en uformel og virkeligt god tone. Du har derudover mulighed for at få en masse gode oplevelser med dine kolleger, for vi værdsætter og understøtter også sociale fællesskaber.

Herudover er det et fokusområde for os, at vi kan kommunikere klart og tydeligt om de ofte lidt tekniske problemstillinger og løsninger, vi arbejder med.

Vores arbejde er præget af, at mange har interesser i de ting, vi laver. Det giver ofte en hektisk hverdag. Til gengæld er der også garanti for mange spændende opgaver med stor aktualitet, og vi lægger i teamet stor vægt på at støtte og hjælpe hinanden med at få opgaverne løst bedst muligt.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter, og vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende opgave på en ordentlig måde.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chefrådgiver Helle Dam Sørensen på tlf. 91 33 70 13. 1.samtaler forventes afholdt i uge 34. og 2.samtaler den 21. og 24. august.

Der indgår tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele din ansættelse. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet på www.skm.dk/job.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 1402

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 16 August 2026

Kontaktperson

Helle Sørensen

913370131

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling