WorkWithUs
close-button

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Nedriver søges til asbest arbejde på Fyn

Odense

Vi søger en ansvarsbevidst og mødestabil nedriver til arbejde i Odense.

Arbejdet består af bl.a. asbestnedrivningsopgaver på forskellige projekter, hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus.


🔹 Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med nedrivningsarbejde (en fordel, men ikke et krav)

  • Har asbestbevis

  • Arbejder sikkert og struktureret

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Kan arbejde selvstændigt og i team

  • Har kørekort (en fordel)


🔹 Vi tilbyder:

  • Fast arbejde

  • Ordnede forhold

  • En stabil arbejdsplads


📩 Interesseret?

Send dit CV til job@jobmatch-vikar.dk
📞 Eller ring på 30 20 85 25

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge – uanset køn, alder og baggrund.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
452
Få flere jobtilbud
Array

Odense Katedralskole

Pædagogisk leder til Odense Katedralskole

Odense

En af vores fantastiske og dygtige pædagogiske ledere er blevet heeadhuntet til SDU, så vi søger nu en ny pædagogisk leder, som vil indgå i vores ledelsesteam.

Opgaverne for ledelsen er alsidige, og hvad præcis dine opgaver bliver, vil afhænge af, hvem du er. Allervigtigst er nemlig det: hvem du er.

Du skal kunne lede mennesker og kunne rumme mange forskellige typer af lærere og give dem lyst og mod til at prøve igen eller til at prøve noget helt nyt. Og du skal kunne skabe tryghed og ro, selv om der sker forandringer i vores sektor hele tiden.  

Du skal helt grundlæggende holde af elever; både af de flittige og af de fjollede, og du skal kunne insistere på, at vi laver den bedste skole for de elever, vi har.

Du skal kunne tænke strategisk og kunne lede udvikling og drift på en gammel traditionsrig skole med et erfarent og dygtigt lærerkollegium og med mange pædagogiske og didaktiske projekter. 

Som pædagogisk leder arbejder du tæt sammen med den øvrige ledelse, og du skal have lyst til at være i tæt dialog med medarbejdere og elever i dit daglige arbejde. Som leder skal du kunne tackle mange løbende driftsopgaver, og du vil også være involveret i fraværsopfølgning for en række stx-klasser.

Vi søger en pædagogisk leder, der:

  • vil påtage sig personaleansvar, og som kan gennemføre motiverende og kvalitetsudviklende samtaler, evt. gennem supervision, og give feedback til dedikerede og dygtige lærere.
  • har stærke samarbejdsevner og kan samarbejde med alle medarbejdergrupper på skolen.
  • er rolig og tillidsvækkende og har både empati og handlekraft – også når der skal træffes svære beslutninger.
  • kan sætte en klar pædagogisk/didaktisk retning for indsatsområder, der bidrager til skolens udvikling.
  • har erfaring med pædagogisk og organisatorisk udvikling; og med både udviklings- og driftsopgaver.
  • holder af at undervise og vejlede elever.

Dine arbejdsopgaver

Din opgaveportefølje sammensættes først endeligt, når vi ved, hvem du er. Men hovedoverskrifterne på dine opgaver vil være: 

  • Personaleledelse: du vil blive nærmeste leder for 15-20 lærere. 
  • Pædagogisk og didaktisk udvikling: herunder ledelsesrepræsentant i Undervisningsudvalg og arbejdsgrupper (om bl.a. AI). Ledelses-tovholder for skolens it-vejledere og it-arbejdsgruppe. Ledelsesansvarlig for større skriftlige opgaver og fællesfaglige forløb samt for skolens rammer for teamsamarbejde (stx) og studiemoduler (stx). 
  • Kvalitetssikring: herunder arbejde med skolens selvevaluering og opfølgningsplan i forhold til ETU, eksamensresultater, overgang til videregående uddannelse og skolens aktuelle indsatsområder. 

Hvis du har særlige interesser eller kompetencer inden for AI, eksamensplanlægning, GDPR eller andet, der ikke er er nævnt, så lad os det endelig vide. 

Hvem er vi?

Ledelsen består af rektor, vicerektor, 3 pædagogiske ledere (hvoraf den ene stilling er ledig) og en økonomichef. Du vil blive en del af et tæt ledelsesteam, som sidder i storrumskontor sammen med skolens dygtige sekretariat.

Odense Katedralskole ligger midt i Odense lige ved stationen.  Vi er en veldrevet skole med god økonomi og god søgning, og vi er en skole, hvor der er tæt samarbejde mellem lærere og ledelse og et tillidsfuldt forhold mellem elever og medarbejdere. 

Vi har pt 8 stx-klasser og 3 hf-klasser. Det er forventningen, at vi efter 2030-reformen bliver en ren stx-skole, og det er en bunden opgave for os at sikre, at vi da fortsat er en attraktiv skole for forskellige elevtyper. 

Du får godt indblik i skolens stemning på Facebook og Instagram. Og alt det officielle finder du på vores hjemmeside www.odensekatedralskole.dk

Vilkår:

Vores pædagogiske leder skal have undervisningskompetence i gymnasiale fag.

Lønnen aftales i henhold til gældende overenskomst.

Alle interesserede opfordres til at søge uanset køn, alder og etnicitet.

Praktisk information:

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober 2026, eller så snart det er muligt. 

Motiveret ansøgning, cv og relevante bilag modtages via Gymnasiejob.dk senest søndag d.  16. august 2026.

Vi forventer at gennemføre samtaler i uge 34. Der kan evt. blive tale om, at vi gennemfører anden samtale med udvalgte kandidater.

Kontakt endelig rektor Lone Bjørndal Thomsen, hvis du har spørgsmål til stillingen. I juli måned er det lettest pr. mail: LT@odensekatedralskole.dk. 

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Lærer til Skt. Klemensskolens OBS-afdeling

Odense

Skt. Klemensskolen søger en fuldtids-lærer pr. 1.9. eller snarest derefter i vores OBS-klasser.

Som lærer i OBS-klasserne bliver du en del af en selvstyrende afdeling, der samarbejder i åben dialog og ligeværdigt om de forskellige arbejdsopgaver. Du vil få gode muligheder for at sætte dit præg på arbejdet.

Om os
Skt. Klemensskolen er beliggende i den sydlige del af Odense nær grønne områder ved Odense Å. Skolen har gode faciliteter og er velholdt, har 45 engagerede kollegaer i skoledelen og SFO, samt 450 glade og velfungerende elever og en medlevende og positiv forældrekreds. Skt. Klemensskolen er en skole med et rart og muntert kollegialt samvær. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø - både for den enkelte lærer/pædagogs arbejde i klasserne, i SFO og i samarbejdet i diverse teams og i forhold til ledelse og forældrekredsen.

Vi søger en uddannet lærer, der kan indgå i skolens OBS-afdeling. I afdelingen er der ca. 18 - 21 elever fordelt på 3 mindre klasser, hvor de er inddelt efter alder. Vi har en indskolningsklasse med elever fra 0. - 3. klasse (2.X), en mellemtrinsklasse med elever fra 4 .– 6. klasse (5.X) og endelig en udskolingsklasse med elever fra 7. – 9. klasse (8.X).

I 8.X arbejder vi fokuseret frem mod at så mange elever som muligt deltager i folkeskolens afgangsprøver.

Der er få faste voksne tilknyttet den enkelte klasse, og vi er sammen med eleverne hele dagen, både i undervisningen og i frikvartererne. Eleverne er visiteret gennem SPPR til en plads i en OBS-klasse.

Om dig og jobbet
Vi forventer, at du er uddannet lærer og brænder for arbejdet med elever med særlige udfordringer indenfor adfærd, kontakt og trivsel. En lærer som har evnen til at fastholde fokus på elevens ressourcer i det daglige arbejde. En lærer som er i stand til at tage ansvar for relationen til det enkelte barn og ansvar for klassens samlede trivsel.

Da vores skolehverdag bærer præg af en tydelig struktur med fokus på en forudsigelig skoledag for eleverne, søger vi en voksen, som forstår at justere på krav og forventninger, så eleven formår at lykkes.

Undervisningen i OBS-klasserne er tilrettelagt efter det enkelte barns faglige niveau. Vi arbejder skiftevis med fællesundervisning og individuel undervisning, hvor eleven sidder på en fast arbejdsplads. Vi arbejder med at styrke elevernes sociale, personlige og følelsesmæssige kompetencer ud fra et anerkendende menneskesyn. Vi har især fokus på at skabe en god og tillidsfuld relation til eleverne. Derfor bliver eleverne mødt på deres individuelle udfordringer og behov, hvor pædagogiske metoder i nogle kontekster vil variere fra elev til elev. Vi arbejder på, at eleverne bliver i stand til at håndtere de udfordringer, de stilles overfor, både ved at øve forskellige strategier i forskellige situationer såvel faglige som sociale. Som en del af arbejdet i OBS-afdelingen modtager vi fast sparring fra SPPR.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet lærer, gerne med erfaring i undervisning af elever med udfordringer med adfærd, kontakt og trivsel.
  • kan undervise i fagene dansk, engelsk og evt. historie i 8.X og deltage i drengeidræt og svømning i 2.X og 5.X.
  • vil og kan indgå i en selvstyrende afdeling med meget tæt samarbejde mellem pædagoger og lærere.
  • er psykisk og fysisk robust.
  • besidder en stærk relationskompetence i arbejdet med børn, der har brug for autentiske, tydelige og omsorgsfulde voksne.
  • kan indgå i et tæt samarbejde med forældre og eksterne samarbejdspartnere.
  • kan bevare roen og overblikket i hektiske situationer.
  • kan lide at arbejde struktureret og løbende kan justere planen for undervisningen.
  • er vant til stor skriftlighed, eksempelvis opmærksomhedsskemaer, logbøger, elevbeskrivelser og handleplaner.
For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte skoleleder Morten Aaris på mobil 5177 7378 eller på mail maar@odense.dk.

Vi forventer, ansættelsessamtalerne holdes i uge 35. 

Ansøgningsfrist onsdag den 19. august 2026. 

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Understøttende jurist til Borgerrådgivningen, Odense Kommune

Odense

Kan du se dig selv arbejde med borgerens retssikkerhed inden for de kommunale fagområder samt vejledning og formidling af love regler, så ansætter vi nu én personer, der skal understøtte kommunens borgerrådgiver.

Stillingerne ønskes besat af en jurist, der kan arbejde ca. 21-30 timer om ugen fordelt over 3-5 dage.

Om jobbet
Du kommer til at deltage i opgavevaretagelsen inden for borgerrådgiverfunktionens mange og varierende arbejdsområder. Du skal bistå borgerrådgiveren, men også medvirke i udviklingen og formidling af borgerrådgiverfunktionen samt med mere praktiske opgaver.

Opgaverne vil være forskelligartet omhandlende borgerens retssikkerhed, vejledning og formidling. Opgaverne vil primært være relateret til forvaltningsloven, offentlighedsloven og retssikkerhedsloven i kombination med særlove. Opgaverne består typisk i, at:

  • Lytte og analysere borgerens henvendelse
  • Undersøge tilhørerende lov og særlove og deres principper
  • Anmode og styre kommunikationen og udveksling af data med forvaltningen
  • Formidle det undersøgende resultat i skrift
  • Udarbejde aktindsigter
  • Journalisere viden og dokumenter
  • Løbende registrere opgavetyper
  • Indsamle viden og medvirke i udarbejdelse af borgerrådgiverens årlige beretning
  • Andre forefaldende opgaver
Om os
Borgerrådgiverfunktionen er forankret under Odense Byråd. Borgerrådgivningen er uafhængig af kommunens udvalg og forvaltning, og består af én borgerrådgiver, én jurist og én stud.jur., der organisatorisk hører til i Jura i Borgmesterforvaltningen.

Formålet med borgerrådgiveren er at styrke dialogen mellem borgerne og Odense Kommune samt at bidrage til borgernes retssikkerhed i forbindelse med kommunens sagsbehandling og faktiske forvaltningsvirksomhed.

Da borgerrådgivningen er en uvildig funktion, der ikke har myndighedskompetencer, kan den ikke ændre eller træffe afgørelser på kommunens forvaltningers vegne. Borgerrådgiverfunktionen arbejder derfor undersøgende og henstillende for afklaring af borgerens sag og rettigheder samt for at give læring tilbage til forvaltningen.

Borgerrådgiverfunktionen sætter en ære i at være fagligt dygtig og finde svar, og vi går hver dag på arbejde for at gøre en forskel for borgerne, der er bosat i Odense kommune.

Om dig

  • Du er uddannet jurist, og har måske arbejdserfaring fra et eller flere kommunalretlige områder
  • Du er interesseret i offentlig ret
  • Du kan arbejde selvstændigt med juridiske problemstillinger efter vejledning og med støtte fra borgerrådgiveren
  • Du kan behandle oplysninger fortrolig og overholde din tavshedspligt
  • Du er engageret, serviceorienteret og kan lide at have flere bolde i luften på én gang
  • Du er god til at lytte og har en anerkendende dialogform i samtalen med borgeren
  • Du kan formidle juraen i et let forståeligt sprog både på skrift og i tale
  • Du skal synes, det er motiverende at tænke selv, tage ansvar og være en del af et lille team, hvor vi hjælper hinanden

Vi tilbyder
Vores kontor er beliggende centralt i Odense C kun få minutters gang fra letbanen og stationen.

Du bliver en del af et mindre team, og vil arbejde bredt inden for alle forvaltningsområder.

Du vil udvikle dig inden for praktisk og teoretisk jura, og samtidig får du indsigt i hverdagen på et juridisk og vejledende kontor.

Løn og ansættelsesvilkår
Dit arbejdssted bliver Odense Rådhus med adresse på Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst afhængig af erfaring og kvalifikationer med et lønniveau inden for intervallet 29.000-40.500 kr. + pension. Lønrammen afspejler et mulig ugentligt arbejdstimetal fra ca. 21-30 timer.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Stillingen er foreløbig tidsbegrænset til og med 2028. Byrådet vurderer i 2028 om understøttelsen af borgerrådgiverfunktionen skal forsætte efter år 2028.

Dvs. at din ansættelse senest udløber i december 2028 medmindre Byrådet træffer beslutning om andet.

Tiltrædelse 1. oktober eller snarest muligt derefter.

Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte borgerrådgiver Marianne Vitus på telefon 6375 4050 på tirsdage eller torsdag frem til den 30. juli 2026.

Du kan læse mere om borgerrådgiverfunktionen på www.Odense.dk/om-kommunen/borgerraadgiver

Det praktiske
Send din ansøgning senest den 23. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler den 08. september 2026 og den 11. september 2026 på adressen Flakhaven 2, 5000 Odense C.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagoger til Børnehuset Niels Bohr og Blangstedgård børnehus.

Odense

Er du et menneske med stor interesse i at være sammen med børn og kan du smitte med engagement og glæde? Er du god til at lege og vil du gennem legen deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde? Og har du særlige kompetencer indenfor musik, natur, motorik, sprog eller lignende? Så er det dig, vi søger.

Vi søger pædagoger til stillinger i børnehuset Niels Bohr og Blangstedgård børnehus, som er en del i Børneinstitution Tornbjerg – Rosengård. Institutionen består af 7 børnehuse med børn fra 0 – 6 år, hvoraf det ene børnehus er en specialbørnehave. Børnehusene er placeret i Odenses Østlige bydel.

Stillingerne er på 37 timer ugentligt og er med tiltrædelse snarest muligt.

Om os
I alle vores børnehuse arbejder vi ud fra et inkluderende grundsyn, hvilket i praksis betyder, at vores hverdag er meget foranderlig, da vi justerer praksis løbende for bedst muligt at imødekomme de forskellige behov, der er i det aktuelle børnehus eller børnegrupper. Vi arbejder målrettet med sprog, dannelse og tidlig indsats.

Vores pædagogiske fundament bygger på, at vi tager udgangspunkt i børnenes muligheder, kompetencer og potentialer, og vi understøtter deres egen motivation for at lære. Vi tilrettelægger derfor læringsmiljøer med udgangspunkt i hvor børnene har mulighed for at skabe relationer og udfolde deres kreativitet gennem leg og læring. I den forbindelse glæder vi os til, at du som ny kollega, vil være med til at sætte retningen for det pædagogiske arbejde.

Du kan læse mere om børnehusene og institutionen Tornbjerg – Rosengård på Odense Kommunes hjemmeside

Om dig
Vi søger dig, der begejstres af børn. Du er god til at lege, og igennem legen har du fokus på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Du har en interesse i at udvikle en pædagogisk praksis, hvor social inklusion er det overordnede pejlepunkt. Du kan med faglighed, engagement, glæde og entusiasme deltage aktivt i udviklingen af det pædagogiske arbejde, du har måske en særlig kompetence indenfor musik, natur, motorik, sprog eller lignende. Du er undersøgende på børns autonomi og vil arbejde med at tage barneperspektivet.

Det er afgørende, at du kan arbejde systematisk og struktureret, fordi du ved, at børn oplever tryghed gennem rutiner og fast struktur. Vores mangfoldige børnegruppe trives bedst i sunde udviklende rammer, hvor de voksne ved, hvad de vil med børnene.

Vi er sjældent bag ved børnene, men går foran og ved siden af.

Vi søger dig, der har en høj grad af selvindsigt og tør kigge på dig selv, når det handler om at udvikle sig i praksis sammen med dine kollegaer. Du skal besidde en god portion handlekraft, det har børnehuset og børnene brug for. Du kan se god mening med at arbejde systematisk med praksisfortællinger, dokumentation og pædagogiske læreplaner, og du forstår, at refleksion og evaluering af praksis er afgørende i det pædagogiske arbejde. Du har et godt overblik og kan tilrettelægge de fleksible og trygge pædagogiske rammer, som børn trives i. Du har en anerkendende tilgang til de mennesker, du møder i det pædagogiske arbejde. Du kan rammesætte, men er åben og samarbejdsvillig omkring kerneopgaven. Du er udadvendt og kan lide at tage initiativer og ansvar.

God kvalitet i kerneopgaven hænger også sammen med højt fremmøde af personaler, derfor søger vi dig som har et stabilt fremmøde på din arbejdsplads.

Vi tilbyder

  • Et børnehus i massiv udvikling, og det skal du ville bidrage til.
  • Et godt samarbejde med engagerede kollegaer og fællesfaglige samarbejdspartnere.
  • Et arbejdsmiljø under udvikling.
  • En rejse hen imod faglig kvalitet og kompetenceudvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Daglig leder i Niels Bohr børnehus Anita Vangsgaard. Hun træffes bedst ml. 8.30 og 9 på 21 68 45 75.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 5. august 2026. Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 13. august 2026.



Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MM Gulve og tømrer

tømrer

Odense

MM Gulve og tømrerVi søger en dygtig tømrer

Er du en kvalitetsbevidst tømrer med sans for detaljer og godt håndværk? Så er du måske den kollega, vi søger.

Dine arbejdsopgaver
  • Montering af døre, vinduer og gulve.
  • Finere snedker- og tømreropgaver med fokus på præcision.
  • Montering af specialinventar og indretning.
  • Renoveringsopgaver med sans for detaljer og æstetik.
  • Arbejde i kvalitetsmaterialer og ud fra specifikke tegninger.
  • Løbende dialog med kolleger og kunder.
Vi forventer, at du
  • Er uddannet tømrer
  • Har erfaring med finere tømrer- eller snedkerarbejde.
  • Arbejder omhyggeligt og sætter en ære i godt håndværk.
  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og mødestabil.
  • Er præsentabel og serviceminded i mødet med kunder.
  • Har kørekort (kategori B).
  • Har et godt humør og trives med at arbejde i et team.
Vi tilbyder
  • Et varieret og spændende job med fokus på kvalitet.
  • Gode arbejdsforhold og dygtige kollegaer.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • Løn efter kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV – vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Eller kontakt ned stående telefonisk.

 Ronnie Petersenmmgogt@gmail.com27830343

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Carelink Pleje - Odense

Udviklingssygeplejerske med fokus på drift, kvalitet og faglig udvikling søges til Carelink Pleje Fyn

Odense

Brænder du for at skabe kvalitet i hjemmeplejen, udvikle medarbejdere og sikre en velfungerende drift? Så er det måske dig, vi søger til en spændende stilling som udviklingssygeplejerske hos Carelink Pleje.

Vi søger en engageret sygeplejerske til en 37 timers stilling, hvor du bliver en central del af den daglige drift og den fortsatte udvikling af vores hjemmepleje.

Din rolle
Som udviklingssygeplejerske får du en alsidig hverdag, hvor du kombinerer klinisk sygepleje, faglig udvikling og den daglige drift. Du trives med at være tæt på medarbejderne og motiveres af at skabe de bedste rammer for både borgere og kolleger.

Du bliver en vigtig sparringspartner for medarbejderne og bidrager aktivt til at sikre høj faglig kvalitet, effektive arbejdsgange og et godt samarbejde på tværs af faggrupper.

Du vil spille en aktiv rolle i, hvordan Carelink pleje i fremtiden skal levere helhedspleje.

Dine arbejdsopgaver

  • Indgå aktivt i den daglige drift og være med til at sikre et godt flow.
  • Understøtte og udvikle medarbejdernes kompetencer gennem oplæring, sparring og faglig vejledning.
  • Bidrage til kvalitetssikring og udvikling af den sundhedsfaglige indsats i hjemmeplejen.
  • Gennemføre dialogbesøg og følge op på kvalitet og faglighed.
  • Samarbejde tæt med borgere, pårørende, plejepersonale og terapeuter
  • Tværfagligt samarbejde med kommunen.
  • Medvirke til implementering af nye arbejdsgange og kvalitetsinitiativer.
  • Være med til at skabe en kultur præget af faglighed, udvikling og arbejdsglæde.

Vi søger dig, som

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har interesse for eller erfaring med udvikling, kvalitet og drift.
  • Brænder for oplæring, kompetenceudvikling og faglig sparring.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når hverdagen er travl.
  • Er stærk i tværfagligt samarbejde og kommunikation.
  • Tager ansvar og trives med både selvstændige opgaver og samarbejde.
  • Har lyst til at gøre en forskel for både borgere og medarbejdere.

Vi tilbyder

  • En spændende og afvekslende stilling med stor indflydelse på den faglige udvikling.
  • Engagerede kolleger med fokus på samarbejde, kvalitet og trivsel.
  • Mulighed for at præge udviklingen af Carelink Plejes hjemmepleje.
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og plads til nye idéer.
  • Arbejdstiden ligger på hverdage.
  • Bagvagtstelefon hjemmefra hver 4. weekend.

Hos Carelink Pleje tror vi på, at høj faglighed, nærvær og godt samarbejde er fundamentet for den bedste pleje. Derfor søger vi en udviklingssygeplejerske, der har lyst til at tage ansvar, være synlig i hverdagen og bidrage til både drift, udvikling og kvalitet.

Hvis ovenstående lyder som noget for dig,
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan være med til at styrke Carelink Pleje.

Hvis du har spørgsmål til stillingen kan sundhedsfaglig leder Nanna Stausholm kontaktes på: nana@carelink.dk og 30 15 25 41.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Pædagog/pædagogisk assistent til Livstræet Børnehus

Odense

I Livstræet søger vi en pædagog/pædagogisk assistent til et barselsvikariat i børnehaven med opstart fra 12. oktober 2026 eller snarest derefter. Timetallet er som udgangspunkt 30 timer ugentligt, men kan eventuelt tilpasses.

Om Livstræet
Børnehuset er et integreret børnehus med en grundnormering på 12 vuggestuebørn og 22 børnehavebørn. Det er beliggende ude på landet i et charmerende tidligere mejeri med mange små hyggelige hjørner og rum, hvor der er plads til leg og fordybelse med de voksne. Børnehaven og vuggestuen åbner og lukker sammen hver dag og der er et meget velfungerende samarbejde afdelingerne imellem.

Livstræet er et børnehus med høj social kapital, hvor de voksne er rammesættende med udgangspunkt i børneperspektivet og arbejder med blik for barnets intention og ret til at være en betydningsfuld del af både de små og de store fællesskaber.

Vi prioriterer udelivet som et væsentligt læringsrum, hvor der er fokus på legefællesskaberne, aktiviteter og de trygge relationer.

Vi vægter det gode forældresamarbejde højt og ser forældrene som en ressource og vi har et tæt og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi nyder stor opbakning i forhold til pædagogiske aktiviteter og traditioner året rundt.

Om dig

  • Du er glad for at lege og være aktiv sammen med børn
  • Du har en anerkendende og inkluderende tilgang i relations arbejdet både i forhold til børn, forældre og kolleger
  • Du er ansvarsfuld, fleksibel og stabil i en til tider forandringsfuld og travl pædagogisk hverdag
  • Du kan se dig selv tage ansvar for et godt arbejdsmiljø
  • Du kan påtage dig kontaktpædagogrollen og gennemføre forældresamtaler
  • Du kan tage ansvaret for planlægning, udførelse og evaluering af pædagogiske aktiviteter og ledelse af børnegrupper
  • Du har et højt refleksionsniveau og tør sætte din egen faglighed i spil
  • Du er loyal overfor den daglige struktur og positionering i børnehuset
  • Du kan udtrykke dig skriftligt i forhold til handleplaner og evalueringer, samt dokumentation og kommunikation til forældre på AULA
Vi tilbyder

  • Engagerede og fagligt funderede kolleger
  • En god og velfungerende personalegruppe, hvor der er plads til humor og grin
  • Et hus i udvikling
Arbejdstiden vil være mellem 6.30 – 16.40. Vi har personalemøder hver 6. uge efter arbejdstid og der vil være forskellige arrangementer i løbet af et år.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Linda Schmidt Jensen, der kan træffes på 21 70 22 47 i ugerne 28, 29 og 33. Der vil også være mulighed for besøg i uge 33 efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en evt. samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er mandag den 17. august 2026 og vi forventer at holde samtaler mandag den 24. august 2026.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Universitet

PhD position in environmental toxicology and endocrine disruption: Focus on new endpoints in zebrafish for identification of endocrine disrupting chemicals

Odense

The Department of Biology, Faculty of Science at the University of Southern Denmark invites applications for a 3-year position as a Ph.D. The position is in the Ecotoxicology group at the Department of Biology. The group has more than 30 years of experience in basic and applied ecotoxicology research focused on endocrine disrupting chemicals, metals, and plastic particles. The Ecotoxicology group has strong long-standing collaborations with the Danish Environmental Protection Agency, national and international research groups, the EU, and the OECD in relation to the development of international test systems that reveal possible endocrine disrupting effects of chemicals in model organisms, for example, fish and invertebrates.


Research project: The objective of the project is to investigate and pre-validate new endpoints in zebrafish sensitive to, or diagnostic of, endocrine disruption caused by chemicals. The expected tasks include exposure of zebrafish to suspected and known endocrine disruption chemicals (EDCs) and evaluation of a range of potential biomarkers and endpoints not yet validated in fish. Eleutheroembryo life stages (currently regarded as non-protected New Approach Methodologies (NAMs) in the EU), will be compared to later protected life-stages. Methods include detailed organ histopathology, advanced imaging and spectroscopy, gene expression profiling, behavioral analysis, immunohistochemistry etc. The effects in zebrafish will be analyzed for potential extrapolation to other vertebrate classes, including mammals (humans), in a One Health approach by use of Adverse Outcome Pathways (AOPs) and AOP networks.


The project will be funded by PARC (EU, Partnership for the Assessment of Risks from Chemicals) and linked to activities in other ongoing projects in the Ecotoxicology group, including NeXED (Network for Cross-disciplinary assessment of Endocrine Disrupting compounds, a Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA) Doctoral Network), DK EPA test guideline development project, and CeHOS (Danish Center on Endocrine Disruptors). 


Qualifications: The successful candidate must have an MSc degree in biology or equivalent, and a background in environmental toxicology. The following experiences and skills are required: 
•    Strong proficiency in English, both written and verbal
•    Experience with endocrine-disrupting chemicals and their mechanisms of action 
•    Experimental experience with zebrafish as a model organism 
•    Proficiency in laboratory techniques, including OECD fish test protocols, histopathology analysis, and behavior analysis. 
 

It is an advantage if the candidate has experience in statistical analysis (e.g., using R), has experience in conducting literature reviews, know and understands the concept of Adverse Outcome Pathways (AOPs) in toxicology.
 

We are looking for a highly motivated candidate with strong analytical and problem-solving skills and the ability to work independently and as part of a team.
 

The position will start as soon as possible and no later than November 2026.

Read more here

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S

Ejendomsadministrator

Odense

Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S søger en administrator til snarlig tiltrædelse.

Vi søger en udadvendt person, der er salgsorienteret, med sans for at indgå aftaler, og er humoristisk, initiativrig, selvstændig og fleksibel.

DINE OPGAVER bl.a.

► Gennemgang af boligansøgninger med efterfølgende initiativ.

► Udlejning af boliger i Odense City.

► Fremvisninger af ledige boliglejemål og efterfølgende indflytningssyn.

► Korrespondance foruden lejekontrakter og ekspedition af opsigelser.

► Oprettelse af nye lejere i administrations –systemet STRATO.

Derudover telefonisk kontakt med lejere og evt. leverandører og andre samarbejdspartnere.

OM OS:

Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S og PRH ApS er private virksomheder med p.t. 56 ejendomme placeret centralt i Odense. Vi er 1 direktør, 3 i administrationen og 10 svende.

Læs mere på www.raahoej.dk.

VI FORVENTER, AT DU

► Er salgsorienteret.

► Kan afslutte en boligaftale.

► Er fortrolig med IT, specielt Office pakken.

► Har regnskabsmæssig forståelse.

► Kan arbejde selvstændigt.

► Forhåbentlig har lidt eller noget kendskab til branchen og lovgivningen omkring udlejnings- virksomhed.

► Er god til at kommunikere med mange forskellige interessenter.

► Sætter en ære i at overholde aftaler og frister over for kolleger og lejere.

INFORMATION:

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Der må påregnes fremvisninger lørdage

eller søndage.

Kørsel i egen bil afregnes efter gældende regler.

Det er et krav, at man har bil til rådighed.

Løn: efter aftale.

Frist: vi indkalder til samtaler løbende, og ansøgningsfristen er tirsdag den 10. juli. Alle ansøgninger behandles med diskretion.

Baggrund: f.eks. HH, suppleret med finansøkonom eller EA eller ejendomsmægler.

Yderligere oplysninger kan fås hos

Bodil Raahøj, tlf. 23 45 00 07.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Skriftlig ansøgning og CV sendes til

Ejendomsselskabet Raahøj Hansen A/S, Bakkevej 24

admin@raahoej.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddansk Erhvervsskole

Timelærer til Biologi, Kemi, Bioteknologi på Odense Tekniske Gymnasium

Odense

Har du lyst til at undervise på htx-uddannelsen, og har du en akademisk baggrund i et eller flere af fagene biologi, kemi, bioteknologi, så har du nu mulighed for at blive en del af lærerkollegiet på Odense Tekniske Gymnasium (OTG) – et gymnasium tæt på virkeligheden.
 

Jobbet
Du kommer til at arbejde i et spændende og innovativt miljø på et teknisk/naturvidenskabeligt gymnasium med ca. 500 elever og 50 medarbejdere. I disse år har vi særligt fokus på fastholdelse og trivsel, herunder faglig trivsel og klasserumsledelse, via et motiverende og inkluderende studiemiljø.

Vi møder vores elever i øjenhøjde og har blik for den enkeltes styrker og svagheder. I undervisningen lægger vi stor vægt på kreativitet, dynamik og nytænkning, og vores særlige omdrejningspunkt er anvendelsesorienteringen og samspillet mellem teori og praksis.


Ansøgerprofil
Vi forventer selvfølgelig, at du kan se dig selv i ovenstående. Derudover er det et krav, at du har en akademisk baggrund og faglige kompetencer indenfor et eller flere af fagene biologi, kemi, bioteknologi.

Vi foretrækker, at du har erfaring med at undervise, men det er ikke et krav for at ansøge.


Ansættelse
Stillingen er en timelærerstilling med ansættelse i perioden d.1/9-18/12 2026, evt. med mulighed for forlængelse, hvor du underviser i fagene er Biologi C (ca. 5 timer/uge), Kemi B (ca. 15 timer/uge), Bioteknologi A (ca. 10 timer/uge).


Ansættelsesstedet er i Odense.

Send din ansøgning, så vi har den senest søndag den 9.august 2026.

Ansættelse, løn og pension er i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i Staten eller cirkulære om timelønnet undervisning i Staten.

Vi modtager udelukkende ansøgninger sendt via skolens hjemmeside www.sde.dk/stillinger.

OTG er en del af Syddansk Erhvervsskole (SDE).

Ansættelsessamtaler finder sted på Odense Tekniske Gymnasium, Munkebjergvej 130, 5230 Odense M i uge 34.

 

Yderligere oplysninger

Kontakt venligst uddannelsesleder Karin Lage på telefon 63126964 for yderligere oplysninger.

Læs mere om Odense Tekniske Gymnasium på www.otg.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Overskrift

RØDE KORS HJEMMET

Assens

Skriv eller indsæt teksten til jobannoncen her

favourite-job-icon Gem

Nedriver søges til asbest arbejde på Fyn

Vi søger en ansvarsbevidst og mødestabil nedriver til arbejde i Odense.

Arbejdet består af bl.a. asbestnedrivningsopgaver på forskellige projekter, hvor sikkerhed og kvalitet er i fokus.


🔹 Vi forventer, at du:

  • Har erfaring med nedrivningsarbejde (en fordel, men ikke et krav)

  • Har asbestbevis

  • Arbejder sikkert og struktureret

  • Er mødestabil og tager ansvar

  • Kan arbejde selvstændigt og i team

  • Har kørekort (en fordel)


🔹 Vi tilbyder:

  • Fast arbejde

  • Ordnede forhold

  • En stabil arbejdsplads


📩 Interesseret?

Send dit CV til job@jobmatch-vikar.dk
📞 Eller ring på 30 20 85 25

Alle kvalificerede kandidater opfordres til at søge – uanset køn, alder og baggrund.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Jobmatch Vikar og Rekruttering ApS

Kragsbjergvej 5000

Vigtige datoer

Indrykket: 15 June 2026

Ansøgningsfrist: 10 August 2026

Kontaktperson

Buket Bjerregaard

bb@jobmatch-vikar.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling