WorkWithUs
close-button

Trivselshuset Hvidovre

LATA søger tilbudsleder

Rødovre

Er du optaget af det specialiserede socialområde, særligt udsatte voksne? Kan du udvikle og drifte samtidigt? Så kan du blive vores kommende tilbudsleder.

LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 7 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. LATA vægter faglighed højt og ansætter derfor hovedsageligt personale med en relevant bachelorgrad eller højere, dvs. pædagog, socialrådgiver mv. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser.

Om stillingen:

Vi søger en tilbudsleder til vores tilbud i Rødovre og ledelsesfælleskab med fire andre ledere, alle arbejder under samme tilbudschef. Tilbudsledere har ledelsesansvaret for en eller flere af vores syv matrikler, matriklerne har fra en til ni borger pladser hver og alle er døgndækkede med personale.

Tilbudsledere står til ansvar for både den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats med hjælp og støtte fra LATA støtteorganisation Assist, hvor der er konsulter, sygeplejersker mv. Dertil har de større matrikler en koordinator ansat som har til opgave at hjælpe med nå i hus med opgaver, dække vagtplaner og følge op på indsatser.

LATA er en privat organisation som hovedsageligt hjælper de borgere som ikke har kunne finde løsninger på kommunalt. Denne målgruppe er bred med multiple udfordringer, derfor forventes Tilbudsledere i LATA er nærværende for at sikre den faglige kvalitet i arbejde, forebygge udfordringer og tage hånd om personalet. LATA søger at give Tilbudsledere metodefrihed indenfor en ramme af faglige og organisatoriske tilgange som har til opgave støtte lederne i deres arbejde uden at diktere bestemte løsningsmodeller.

Din profil: 

  • Du har en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund, f.eks. pædagog, socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske.

  • Du har gennemført eller er begyndt på et diplom i ledelse.

  • Du har erfaring indenfor ledelse og socialområdet, gerne socialpsykiatri og/eller autisme.

  • Du har særdeles gode samarbejdsevner og er en holdspiller, der trives med at give andre plads og gøre andre stærke. Evnen til konstruktiv dialog og samarbejde er helt essentielt for, at det øvre ledelsesteam kan fungere godt. Ligesom det er helt centralt i samarbejde og dialog med medarbejdere, borgere og pårørende.

  • Du formår at arbejde struktureret og systematisk, da arbejdet kræver at man kan holde mange bolde i luften.

  • Du er arbejdsom og kan håndtere et til tider stort arbejdspres.

Løn og ansættelsesforhold:

Vi søger en tilbudsleder med tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt. Stillingen er 37 timer pr. uge og lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. 

Mere information:

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Tilbudsleder Mehrdad Zamani på tlf.nr. 7199 1488 og mail: mez@lata.dk eller Driftsleder Rune Frederiksen på tlf.nr. 4040 1459 og mail: ruf@lata.dk

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 15/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
83
Få flere jobtilbud
Array

Islev SFO - Cafe - Klub

Dit næste eventyr venter! Pædagog til Klub 44

Rødovre

Dit næste eventyr venter! Pædagog søges til Klub 44

Om jobbet
Klub 44 vokser (hurra for flere børn og unge!), og derfor har vi en ledig stilling fra den 1. januar eller 1. februar 2026.

Klub 44 består af både Juniorklubben (4.-6. årgang) og Ungdomsklubben (7. årgang - 17 år).

I Klub 44 har vi højt til loftet og store ambitioner. Vi er stolte af vores klub og den forskel, vi gør for børn og unge hver dag.

Vores hverdag er fyldt med masser af energi, grin, nysgerrighed og potentiale. I Klub 44 er der plads til forskellighed - faktisk ser vi vores mangfoldige personalegruppe som en kæmpe ressource. Vores værdier bygger på ansvarlighed, tillid og psykologisk tryghed, hvilket afspejler sig i vores Sociale Kapital.

Vi har primært børnetid om eftermiddagen og aftenen, hvilket giver os god tid og ro til at forberede, planlægge og udvikle vores aktiviteter om formiddagen i fællesskab.

Hos os tilrettelægger vi aktiviteter, der matcher både aldersgruppen og børnenes og de unges interesser – og du får rig mulighed for at sætte dit eget præg.

Har du en passion for madværksted, æstetiske udtryksformer så som dans, kreative værksteder eller lignende - og har du samtidig gode idéer til hvordan, vi kan udvikle spændende og sjove aktiviteter til vores piger i ungdomsklubben? Så har du her en unik mulighed for at forme din egen stilling, bringe dine kompetencer i spil og skabe tilbud, der fanger både børnenes spor og dine egne interesser.
I vores årshjul finder du både traditioner og nyere kreative indspark: julebanko, kolonier, TekX-Cup, danseturneringer, fernisering, RÅ Festival, forældrearrangementer, ture ud af huset og meget mere. I Klub 44 samarbejder vi på kryds og tværs med andre klubber i kommunen og deltager til flere af Ungdomsringens arrangementer. Her er altid gang i noget – og plads til dine idéer.

To gange om ugen mødes vi til faste personalemøder – tirsdag med fokus på Ungdomsklubben og fredag med fokus på Juniorklubben. Her er der plads til faglig sparring, fælles refleksion og masser af idéudveksling.

Fritidsdelen på Islev Skole er inddelt i 4 afdelinger
  • SFO1 for 0.-1. årgang, Snurretoppen
  • SFO1 for 2.-3. årgang, Miniklubben
  • SFO2 for 4.-6. årgang, Juniorklubben
  • Ungdomsklub fra 7. årgang til 17 år

Din profil
Vi ved, at ingen kan alt, men leder efter dig, der
  • er uddannet pædagog, pædagogisk assistent, har erfaring fra lignende stilling og/eller kvalifikationer der matcher opgaven
  • er relationelt stærk, faglig dygtig og nysgerig på børn og unges forskellige verdener
  • er ansvarsfuld og handlekraftig
  • er en loyal teamspiller og bidrager til et sjovt og trygt fællesskab
  • har mulighed for at have en-to ugentlige aftenvagter til 22.00
  • har engagementet og/eller erfaring med at drive en eller flere af følgende: madværksted, projekter med æstetiske udtryksformer så som dans, kreative værksteder eller lignende

Islev skole

En hverdag på Islev Skole og SFO kræver engagerede, initiativrige og fleksible medarbejdere. Du skal møde dine kolleger med åbenhed, tillid og humor.

Vi arbejder åbent og nysgerrigt, ser alle børn og unge som unikke med hver deres behov, kvaliteter og kompetencer. Det er afgørende med en positiv tilgang til hinanden – alle har et ansvar for at skabe en god skole og SFO.

Hele SFO'en er optaget af et godt arbejdsmiljø og ikke mindst af at byde nye velkommen, så de hurtigt bliver en del af fællesskabet og det vi har sammen.

Børnene er centrum for SFO’ens hverdag og vi gør os hver dag lidt bedre for netop deres skyld.

Skolen har ca. 700 elever og ca. 100 medarbejdere

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trivselshuset Hvidovre

Socialpædagoger søges til Trivselshuset Hvidovrevej

Rødovre

Ønsker du at blive en del af en ekspanderende organisation med høje målsætninger?

Trivselshuset Hvidovrevej søger en Socialpædagoger til vagtrul med weekendarbejde hver 3. weekend. Tilbuddet åbnede i sommeren 2024 og arbejder med en særligt udfordret gruppe indenfor Socialpsykiatrien som en del af LATA Integration & Trivsel.

LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 11 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. Vi favner en høj diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser. Derfor søger vi generelt medarbejdere som trives i en omskiftelig hverdag med mange nye og anderledes udfordringer.

Om stillingen:

Du vil indgå i et fast team omkring det pædagogiske arbejde med målgruppen, bestående af fire beboere med hver sin lejlighed og særlige udfordringer. Der er altid personale på matriklen, typisk to medarbejdere i løbet af dagen ud over leder og koordinator. Nattevagten foregår alene. Alle medarbejdere uanset uddannelse, indgå på lige fod i dagligdagen og deltager i vores robuste faglige indsats, hvor samarbejde vægtes højt. Vi ser derfor gerne at du aktivt byder ind og bidrager med dit særlige blik på indsatsen.

Borgerne er ramt med en række forstyrrelser, som ofte skaber et højt frustrationsniveau. Opgaven går bl.a. ud på at rumme borgernes verden i en pædagogisk og professionel kontekst, der tilgodeser deres vanskeligheder, bl.a. med ændringer og skift, samt at overskue hverdagen. Når borgerne bliver frustreret, kan de råbe højt og blive udadreagerende, oftest overfor genstande og sjældent overfor personer. Det er derfor vigtigt at have et roligt nervesystem og mestre konfliktnedtrapning, samt at kunne fastholde den planlagte daglige struktur, da det skaber forudsigelighed og tydelighed for borgerne.

Tilbuddet har fast supervision hver 6. uge og personalemøde hver 14. Dag.

Din profil:

·      Du er uddannet pædagog eller socialrådgiver.

·      Du har relevant erfaring inden for socialpsykiatrien.

·      Du brænder for at sikre det socialfaglige arbejde ud fra en tværfaglig indsats.

·      Du er nysgerrig, ansvarsbevidst og lærenem med gode samarbejdsegenskaber.

·      Du har erfaring med faglige dokumentation.

·      Du har kørekort B.

Vi tilbyder:

·      En spændende arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling.

·      Et dedikeret og tværfagligt team, hvor samarbejde og refleksion er i fokus.

·      Mulighed for supervision og efteruddannelse.

·      Kurser i LATA’s faglige metoder og tilgange, herunder MI, Konflikthåndtering og Low Arousal mm

Løn og ansættelsesforhold: 

Vi søger en medarbejder til dagholdet, hvor aften og weekendarbejde indgår. Tiltrædelse snarest muligt, samtaler afholdes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når de rette kandidater er fundet.

Stillingen lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Rune Frederiksen på 40 40 14 59 eller ruf@lata.dk. Send din ansøgning og dit CV til ruf@lata.dk

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Islemark

Pædagogmedhjælper eller PAU uddannet søges til børnehaven i Islemark

Rødovre

Vores ene pædagogmedhjælper bliver uddannet pædagog til januar, og får dermed en anden stilling i vores hus. Vi søger derfor en erfaren pædagogmedhjælper eller PAU-uddannet til vores børnehave. Stillingen kan være fra 30 til 37 timer, alt efter hvad du ønsker.

Du har minimum 4-5 års erfaring fra børnehave, og har lyst til at gøre en forskel i din hverdag. Du har et positivt menneskesyn med en anerkendende og nærværende tilgang til børn, forældre og kollegaer. Du tager afsæt i det gode børneliv og derved sikrer, at skabe et tillidsfuldt og udviklende miljø for både børn og voksne. Du har kendskab til "Den Styrkede Pædagogiske Læreplan. Du kan starte d.01.01.2026 eller tidligere.

Som én af de få kommuner i landet er Rødovre fortsat organiseret med et nærværende og tilstedeværende ledelsesteam i selve dagtilbuddet. I Børnehuset Islemark har vi ledelse helt tæt på, i form af én leder, én souschef og én afdelingsleder. Ledelsen er altid let tilgængelig indgår som sparringspartner omkring kerneopgaven og ikke mindst dit arbejdsmiljø. Ligeledes deltager ledelsen i team-møder, refleksionsmøder, udviklingsmøder, forældresamtaler osv.

Børnehuset Islemark er en aldersintegreret institution med en vuggestueafdeling og en børnehaveafdeling. Der er 3. stuer i vuggestuen og 3 i børnehaven. Vi er 13 pædagoger, 6 medhjælpere, vikarer, 1 afd.leder, 1 souschef, 2 køkkendamer og 1 leder, der alle arbejder sammen om at skabe de bedste vilkår for trivsel, læring, dannelse og udvikling for alle vores børn. Vi har åbent fra kl.7-17 (fredag kl.7-16).
Vi har til huse i en trelænget og renoveret bondegård og et stuehus med god og rummelig plads, og vi har tre legepladser, som vi bruger hver dag i al slags vejr.

Vi har igennem længere tid arbejdet med det gode børneliv, og vores fokus er på at skabe et godt læringsmiljø for alle børn, gennem leg og rutiner samt spontane og planlagte aktiviteter krydret med masser af omsorg, fordybelse og nærvær.
Vi har et professionelt arbejdsmiljø, med masser af smil og grin i hverdagen, sammen med børnene. Dette skaber tryghed og trivsel for børnene, og arbejdsglæde for personalet.

Vi er en engageret personalegruppe, der er nysgerrige på hinandens praksis og deltager aktivt i den faglige dialog. Vi ser på vores forskellighed som en ressource og en kvalitet for institutionen. Vi har fokus på et tillidsfuldt og respektfuldt forældresamarbejde og har fokus på hele barnet.

Hvis du vil vide mere eller har lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte Leder Malene Dideriksen eller souschef Trine Windekilde på 30768900. Vi afholder ansættelsessamtaler løbende og sletter stillingsopslaget, såfremt vi har fundet et match inden ansøgningsfristen

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A S Administration ApS

Marketingmedarbejder

Rødovre

Marketing- og SoMe-medarbejder med grafiske evner

Arbejdssted: Fjeldhammervej, Rødovre
Stillingsprocent: 30–37 timer pr. uge (efter aftale)

Vil du arbejde med branding, grafisk design og digital markedsføring for et stærkt og voksende brand?
Bindia søger en kreativ og datadrevet marketingmedarbejder, der kan kombinere grafisk kunnen med strategisk tænkning. Du får ansvaret for at skabe visuelt stærkt og effektivt indhold – fra design og nyhedsmails til kampagner og performanceanalyse.

Dine ansvarsområder

  • Udvikle og producere grafisk materiale til sociale medier, annoncer, nyhedsmails og tryksager

  • Planlægge, opsætte og optimere kampagner på Facebook, Instagram, TikTok og Google

  • Oprette og udsende nyhedsbreve via Omnisend, herunder segmentering og automatisering

  • Arbejde med billedredigering, videoklip og layout til digitale platforme

  • Analysere data og rapportere på kampagneresultater (Google Analytics, Meta Ads m.m.)

  • Vedligeholde og udvikle Bindias visuelle identitet og markedsføringsmateriale

  • Bidrage til udvikling af marketingstrategi og nye koncepter

Vi forestiller os, at du

  • Har erfaring med digital marketing, sociale medier og grafisk design

  • Kan arbejde selvstændigt med værktøjer som Canva, Photoshop, Illustrator eller lignende

  • Har erfaring med Omnisend, Meta Business Suite, Google Ads og Analytics

  • Har flair for billedredigering, storytelling og visuel formidling

  • Er både kreativ og analytisk og kan følge op på dine resultater

  • Taler og forstår dansk og engelsk

Vi tilbyder

  • Et roligt og professionelt arbejdsmiljø

  • Fleksible arbejdstider (30–37 timer efter aftale)

  • Gratis frokostordning

  • Konkurrencedygtig løn og årlig bonus

  • Stor kreativ frihed og mulighed for faglig udvikling

  • En arbejdsplads hos Bindia – Danmarks første og eneste indiske restaurant med 30–60 % økologisk spisemærke

Om Bindia

Bindia er et anerkendt indisk restaurantbrand med fokus på kvalitet, ægthed og økologi.
Vi driver take-away og catering og arbejder målrettet på at skabe ægte smagsoplevelser med rene råvarer og en visuel, moderne præsentation.


Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til asu@bindia.dk med emnet “Marketingmedarbejder – Bindia”.
For spørgsmål kontakt Shabnam Iqbal på 61687033.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Elektriker – Boligrenovering | København og omegn

Rødovre

Om virksomheden

Vores samarbejdspartner er en autoriseret el-installatør i området, der dækker både private boligrenoveringer, andels- og ejerforeninger samt større installationer i Storkøbenhavn og Nordsjælland. Virksomheden kendetegnes ved høj faglighed, stærk servicekultur og fokus på kvalitet og sikkerhed i alle opgaver.


Om stillingen

Som elektriker i boligrenoverings-teamet vil du komme til at arbejde med el-installationer og renovering i lejligheder, rækkehuse og boligforeninger.

Du får ansvar for både nyinstallationer, modernisering af eksisterende anlæg og samarbejde med øvrige faggrupper på byggepladsen.


Dine arbejdsopgaver

  1. Udfør el-renovering i boliger og boligforeninger
  2. Nye installationer og udskiftning af ældre anlæg
  3. Fejlfinding og reparation af el-komponenter
  4. Montage af el-installationer og fremføring af kabler
  5. Samarbejde med øvrige håndværkere og sikring af, at el-arbejdet passer ind i byggeforløbet
  6. Sikring af orden, kvalitet og overholdelse af sikkerhedsstandarder


Kvalifikationer (den ideelle kandidat)

  1. Uddannet elektriker eller tilsvarende erfaring
  2. Erfaring med bolig- eller renoveringsopgaver er en fordel
  3. Kvalitetsbevidst og struktureret i dit arbejde
  4. Serviceminded og god til kundekontakt
  5. Behersker dansk skriftligt og mundtligt
  6. Kørekort kategori B


Virksomheden tilbyder

  1. Fast ansættelse i en stabil og lokal virksomhed
  2. En hverdag med varierede renoveringsopgaver – bolig-fokus
  3. Gode arbejdsforhold, ordnede rammer og støtte fra kolleger
  4. Mulighed for faglig udvikling og ansvar
  5. Konkurrencedygtige ansættelsesvilkår inkl. pension, SH og feriepenge


Praktisk info

📍 Arbejdssted: København & omegn

📆 Ansættelse: Fast – fuldtid

🚀 Opstart: Snarest muligt


Interesseret?

Send dit CV eller en kort præsentation til Glostrup-M@jobteam.dk (skriv “E23”) eller ring til 21541034 for mere info.


Har du ikke et CV klar?

Send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan — så hjælper vi dig gerne med resten.


Hvorfor er virksomheden ikke nævnt i annoncen?

Af hensyn til vores samarbejde med virksomheden er navnet udeladt i annoncen.

Når der er gensidig interesse, får du naturligvis fuld information om virksomheden, jobbet og arbejdspladsen.

Samtidig er du som kandidat anonym overfor virksomheden, indtil du selv siger go for deling af dine oplysninger.

Det sikrer fortrolighed, tryghed og en fair proces for begge parter.


Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Stab for Økonomi og Personale

Leder til Budget og Analyse i Rødovre Kommune

Rødovre

Vil du stå i spidsen for kommunens samlede budget-, analyse- og BI-arbejde og lede et stærkt fagligt miljø på 18 engagerede medarbejdere? Som leder af Budget og Analyse får du ansvar for at understøtte den økonomiske styring i kommunen, levere datadrevet ledelsesinformation og sikre solid politisk betjening.

Om stillingen
Som leder af Budget og Analyse får du det overordnede ansvar for en enhed med fire teams for:
  • Budget – ansvar for den samlede budgetproces, økonomisk strategi og opfølgning.
  • BI – udvikling af ledelsesinformation, dataanalyse og visualisering.
  • Derudover to teams med økonomikonsulenter rettet mod alle kommunens fagområder, som servicerer områderne med økonomistyring, budgetlægning og budgetopfølgning.

Du refererer til stabschefen for Økonomi & Personale, og du indgår i stabsledelsen sammen med lederen af Udbud og Indkøb, lederen af Regnskab og Finans og lederen for Løn og Personale.

Som leder af Budget og Analyse skal du
  • Lede og udvikle enhedens fire teams og sikre faglig sammenhæng og retning.
  • Sikre høj kvalitet i budgetprocessen, økonomiske analyser og politisk betjening.
  • Videreudvikle kommunens økonomiske styring, herunder datadrevet understøttelse af lederne
  • Være central sparringspartner for direktion, forvaltningsledelser og politikere.
  • Drive forandrings- og udviklingsprojekter, herunder implementering af nye arbejdsformer og systemer.

Hvem er du?
Vi ved, at ingen kan alt, men vi søger dig, som:
  • Er en dygtig leder med dokumenteret erfaring med personaleledelse, gerne fra kommune eller offentlig organisation med komplekse styringsopgaver.
  • Har solid erfaring med kommunal økonomi, budgetprocesser og analyser.
  • Har stærke relationelle kompetencer, blik for helheden og kan skabe følgeskab på tværs.
  • Arbejder struktureret, har flair for processer og skaber fremdrift – og samtidig giver plads til udvikling og nye idéer.
  • Har en relevant akademisk uddannelse, fx cand.scient.pol., cand.polit., eller tilsvarende.

Erfaring fra en tilsvarende funktion i en anden kommune vil være en fordel.

Derfor skal du vælge os
I Rødovre Kommune tror vi på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Under overskriften Sammen om Rødovre arbejder vi målrettet for at udvikle en kommune, der er i vækst, hvor fællesskab, nærhed og ansvarlighed er grundlæggende værdier i både opgaveløsning og samarbejde.

Vi kan ikke alt, men vi er stolte af, at:
  • Vi prioriterer dialog og tværgående samarbejde.
  • Vi er nysgerrige på nye perspektiver og metoder, og vi tør træffe valg, der skaber retning og fremdrift.
  • Vi løfter i fællesskab – med hinanden og for hinanden – og vi gør det med respekt for både faglighed og forskellighed.

Og så tilbyder vi dig:
  • En central lederstilling i en kommune med høje ambitioner og et stærkt fagligt miljø.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Et arbejdsmiljø præget af åbenhed, nysgerrighed og uformel samarbejdsform.

Når du starter hos os, vil der være et introduktionsprogram klar til dig. Du bliver en del af et tværfagligt ledernetværk, og du vil have løbende udviklingssamtaler med stabschefen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes som chefkonsulent efter AC-overenskomsten efter forhandling med den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse vil være 1. februar 2026.

Vil du vide mere?
Du kan fortroligt kontakte stabschef Kasper Rise på telefon 30 76 75 60 og mail cn34912@rk.dk
Læs mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV via kommunens rekrutteringssystem senest tirsdag den 26. november 2025. Første runde samtaler forventes i uge 49.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:12/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

A S Administration ApS

Regnskabsmedarbejder

Rødovre

Erfaren regnskabs- og administrationsmedarbejder søges til Bindia – Fjeldhammervej, Rødovre

Bindia-brandet søger en ansvarsbevidst og detaljeorienteret medarbejder med solid erfaring inden for bogholderi, økonomistyring og administration.
Du bliver en central del af vores drift og økonomi på tværs af 10 selskaber, hvor du får ansvaret for at sikre struktur, overblik og kvalitet i alle økonomiske processer.

Dine opgaver

  • Daglig bogføring og afstemning af konti på tværs af selskaber

  • Klargøring af regnskab og dokumentation til revisor

  • Udarbejdelse og opfølgning på budgetter og likviditet

  • Håndtering af debitorer, kreditorer og løbende betalinger

  • Indberetning af moms og afgifter til Skat

  • Administrative opgaver, fx kontakt med myndigheder, leverandører og samarbejdspartnere

  • Sikre effektiv og korrekt drift i samarbejde med ledelsen

Dine kvalifikationer

  • Solid erfaring med regnskab og bogføring – gerne fra mindre eller mellemstore virksomheder

  • Du skal have erfaring med e-conomic, som er vores primære økonomisystem

  • God forståelse for økonomi på koncernniveau (flere selskaber)

  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og pålideligt

  • Du er vant til at tage ansvar og følge opgaver helt til dørs

  • Erfaring fra mad-, restaurations- eller servicebranchen er en fordel, men ikke et krav

  • Fortrolig med Office-pakken (Excel, Word, Outlook)

Om Bindia

Bindia er et moderne indisk madkoncept, der kombinerer ægte smagsoplevelser med kvalitet, æstetik og ansvarlighed.
Vi er Danmarks første og eneste indiske kæde med Det Økologiske Spisemærke (30–60 % økologi) – et bevis på vores engagement i sundhed, bæredygtighed og rene råvarer.
Siden starten har vi vokset til et stærkt brand med flere takeaway, catering og produktionskøkken, hvor vi sætter en ære i friskhed, håndværk og god service.
Hos Bindia bliver du en del af et team, der arbejder med respekt for både mennesker, kvalitet og detaljer – og hvor beslutninger træffes tæt på virkeligheden.

Vi tilbyder

  • Et roligt og professionelt arbejdsmiljø

  • Fleksible arbejdstider (30–37 timer efter aftale)

  • Konkurrencedygtig løn og årlig bonus

  • Gratis frokostordning

  • Mulighed for udvikling og mere ansvar over tid

  • Et alsidigt job med stor selvstændighed og indflydelse

  • Et professionelt og uformelt arbejdsmiljø

  • Mulighed for at udvikle processer og optimere strukturer

Arbejdssted: Fjeldhammervej, Rødovre

Ansættelse: Hurtigst muligt – vi afholder samtaler løbende

Vil du være med til at udvikle økonomien i et ambitiøst og voksende brand?
Send din ansøgning og CV til asu@bindia.dk med emnet “Regnskabsmedarbejder – Bindia”.

For spørgsmål kontakt Amer S. på 29729020 eller Amar Y. på 28683094

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

NEXT Uddannelse København

Faglærer til GF2 på boligmontering (møbelpolstre) og møbelsnedker

Rødovre

Er du uddannet møbelpolstrer og har du lyst til at lære fra dig og undervise vores elever inden for området? Så er det måske dig vi søger!
 
Vi søger lige nu en erfaringsrig og nysgerrig faglærer til at indgå i et lille team omkring vores grundforløb. Stillingen er tilknyttet vores afdeling i Rødovre. 
 

Hvem er vi?
Du bliver en del af snedkerafdelingen og får 25 kolleger fordelt på vores afdelinger på Nørrebro og i Rødovre.

 
Afdelingen består af en alsidig og dedikeret sammensætning af faglærere, der besidder alle fagligheder inden for snedkerfaget. Vi er en meget rummelig afdeling, hvor vi vægter faglighed og samarbejde højt, men vi stræber os også efter, at vi skal have det sjovt, når vi går på arbejde. 
 
Undervisningen foregår i et åbent læringsmiljø, hvor arbejde i teams er i højsædet. Derfor vil der være adgang til sparring hos dygtige kollegaer. 
 
Primære arbejdsopgaver
Din primære opgave er at undervise på vores GF2-hold inden for boligmontering og møbelsnedkeri. Herunder er dine opgaver: 
  • at gennemføre optagelsessamtaler med kommende elever
  • planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisningsforløb
  • deltagelse i møder og samarbejde med kolleger om udvikling af undervisningen
  • undervisning i alt fra fagområder som tegneundervisning til klassisk polstring og relaterede håndværksdiscipliner.
 
Vi søger en profil, som
  • er uddannet møbelpolstrer og meget gerne møbelsnedker og har mindst 5 års relevant erhvervserfaring 
  • erfaring med at tegne i AutoCAD og SolidWorks
  • har et højt fagligt engagement, er stolt af sit fag og vil gerne være blandt de bedste
  • har en anerkendende tilgang og gennemslagskraft i mødet med eleverne samt gode kommunikationsevner
  • er omstillingsparat og både god til at arbejde i et team samt selvstændigt
 
Almene kvalifikationer 
Du har almene kvalifikationer, der svarer til niveauet på en erhvervsgymnasial uddannelse (f.eks. Dansk A og Samfundsfag C) eller sørger selv for, at de er erhvervet inden for tre år efter ansættelsen. Ansøgere uden læreruddannelse eller lignende skal gennemgå en diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som NEXT betaler.
 

Ansættelsesvilkår 
Stillingen er på fuldtid og placeret i Rødovre. 

 
Du bliver ansat på tjenestemandslignende vilkår med mulighed for tillæg, herunder pensionsordning på 18 pct.
 
Vi håber, at du kan starte d. 05.01.2026 eller snarest muligt. 
 
Vi opfordrer alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
 
Ansøgning og kontakt
Send cv, ansøgning og andre relevante dokumenter til os hurtigst muligt, hvis stillingen er noget for dig. Vi holder løbende ansættelsessamtaler.

 
Du er velkommen til at kontakte uddannelsesleder Sidsel Feldstedt på tlf. 23840683 eller mail sif@nextkbh.dk, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Om NEXT
NEXT – Uddannelse København har en mission om at uddanne til fremtiden med rødder i fortiden. Det gør vi med udgangspunkt i tre pejlemærker; at tænke og agere bæredygtigt, skabe en eksperimenterende og meningsfuld læringskultur og sikre kompetencer til at udvikle fremtidens samfund. Vores institution rummer over 40 forskellige erhvervsuddannelser, alle fire gymnasieuddannelser, 17 Eux-uddannelser samt 10. klasse og efteruddannelseskurser.

 
NEXT har tobaks- og røgfri skole- og arbejdstid. Det betyder, at hverken elever, medarbejdere eller kursister må benytte nogen former for tobaksvarer, snus eller e-cigaretter i skole- og arbejdstiden – heller ikke hvis de forlader skolens område i løbet af dagen.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Løn og Personale

Personalejuridisk konsulent med godt kendskab til MED-systemet

Rødovre

Trives du med at bruge dine personalejuridiske kompetencer ved rådgivning af ledere på alle niveauer? Har du erfaring med dialog og rådgivning om det juridiske mulighedsrum? Kender du det kommunale MED-system og kan du facilitere lokal dialog mellem ledere og medarbejderrepræsentanter? Så kan det være dig, vi søger.

Nu har du muligheden for at blive personalejuridisk konsulent i en ny og spændende stilling i fantastiske Rødovre Kommune. Vi er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et stort ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en spændende og attraktiv arbejdsplads.

Hverdagen og opgaverne
Du bliver personalejuridisk konsulent i Løn og Personale, hvor du vil være personalepartner for lederne i en af vores tre forvaltninger. Som personalepartner skal du rådgive og bistå ledere i kommunen med håndteringen af personalejuridiske sager og sager om uansøgt afsked samt om personalepolitiske emner, blandt lønforhandling, lønanalyser, rekruttering, tilknytning og sygefravær.

Det er en ny stilling, som kalder på flere kompetencefelter hos dig, særligt i relation til MED-samarbejdet.

I dagligdagen vil du få et tæt samarbejde med cheferne og lederne i kommunen, hvor din rådgivning og vejledning er vigtig for lederne i deres daglige samarbejde med både medarbejdere, tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter. Du får en særlig rolle med vejledning og rådgivning om godt samarbejde i det lokale MED-samarbejde. Du skal kunne facilitere den lokale MED-dialog mellem ledere og medarbejderrepræsentanter.
Du får også samarbejde med de faglige organisationer og medarbejderrepræsentanter. Vi lægger vægt på at have et godt og tillidsbaseret samarbejde og forhandlingsklima med de faglige organisationer. Vi går til forhandlinger med ambition om at nå til enighed om gode løsninger, som alle parter kan se sig ind i.

Samtidig indgår du i sekretariatsbetjeningen af Hovedudvalget, hvor du får en væsentlig rolle som konsulent med forberedelse, tværgående koordinering af emner, afvikling, herunder referat, og opfølgning på møderne. Sekretariatsbetjeningen af Hovedudvalget ligger i Løn og Personale sammen med kommunens MED-undervisning, som varetages af en af vores personalepartnere, som er PUF-uddannet.

Din hverdag vil veksle mellem at være ude på arbejdspladserne og være ”hjemme” ved skrivebord og kollegaer. Du bliver en del af personalepartnerteamet i Løn og Personale. Teamet består af fem personalejurister og personalejuridiske konsulenter, hvoraf en er faglig koordinator. Alle refererer til personalechef Marianne Fæster Nielsen.

Om dig
Som person er du venlig og imødekommende, og trives med samarbejde med ledere og dialog med medarbejderrepræsentanter. Du er god til helhedsorienteret samarbejde om opgaverne, både internt og med dine ledere. Du er opsøgende i forhold til at gribe og forfølge relevante personalejuridiske problemstillinger, nye overenskomst- og aftalemæssige tiltag. Du har forretningsforståelse, og du kan på den ene side holde fast i de formelle rammer og på den anden side finde kompromisset i de situationer, der kræver det.

Du er en god formidler både skriftligt og mundtligt, og andre har let ved at forstå dig. Du kan skabe gode relationer og godt samarbejde. Du viser respekt for mennesker og formår at navigere i komplekse sager med en venlig og professionel tilgang.

Fagligt har du:
  • En relevant uddannelse
  • Erfaring med personalejuridisk sagsbehandling og forhandlinger
  • Erfaring med MED-samarbejde, sekretariatsbetjening og med at udvikle indhold i et partssamarbejde. Det er en fordel, hvis du er er uddannet PUF-underviser
  • Godt kendskab til offentlig arbejdsret, herunder kommunale overenskomster
  • Erfaring med undervisning
Rødovre Kommune har KMD Opus som løn- og personalesystem, og Signatur som rekrutteringssystem. Vi har en god BI-løsning (RKiTal). Har du erfaring med systemerne og brug af BI-data på HR-området, så skriv det gerne i dit CV.
Du behøver selvfølgelig ikke at kunne det hele. Det vigtigste er, at du har relevant baggrund og erfaring, talentet og supplerer vores arbejdsfællesskab fagligt og personligt. Det er også vigtigt, at det giver mening for dig, at du som personalejuridisk konsulent er med til at arbejde for en god arbejdsplads til gavn for borgerne i Rødovre Kommune. Vi lægger vægt på kombinationen af dine personlige og faglige kompetencer og matchet med os og vores profiler.

Om enheden Løn og Personale
Vi er 24 medarbejdere, som arbejder med kollektiv og individuel ansættelsesret, vilkår og ansættelsesforhold, kontrakter og lønadministration og med arbejdsmiljø og sygefravær.

Tilsammen har vi stor faglig viden og erfaring med ansættelses- og lønforhold, gode forhandlinger og godt samarbejde med de faglige organisationer, MED-samarbejdet, lederrådgivning ved komplekse personalemæssige udfordringer, systematisk arbejdsmiljøarbejde og systemunderstøttelse. Den viden og erfaring bruger vi til at understøtte god ledelse på alle niveauer, og til at sikre en stabil drift og udvikle organisationen i en fælles retning.

Vi samarbejder på tværs af teams, og har en bred sammensætning af kompetencer indenfor HR og arbejdsmiljø. Vi lægger vægt på, at rammerne er ensartede på tværs, og vi arbejder med at udvikle vores arbejdsgange med blik for nye metoder gennem brug af RPA og AI.

Ingen kan alt, heller ikke os. Til gengæld kan vi hjælpes ad. Du får en flok kollegaer med fokus på opgaverne, som binder os sammen i et godt fagligt fællesskab. Vi har let til latter og tror på, at resultater går hånd i hånd med trivsel, arbejdsfællesskab, indflydelse og fleksibilitet. Vi sparrer med hinanden, fordi vi ved, at det kan gavne med flere øjne på sagen.

Vi glæder til at hjælpe dig med at komme godt fra start hos os.

Ansøgning, vilkår og rekrutteringsproces
Skriv en kort, motiveret ansøgning, og brug dit CV til at beskrive hvad du byder ind med.

Send din ansøgning med cv og dokumentation for uddannelse senest tirsdag den 25. november 2025.

Hvis du vil vide mere, før du søger, så læs om din måske kommende arbejdsplads på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte personalejuridisk konsulent Joan Møller Saxtorff på telefon +45 3637 7643 eller faglig koordinator Gabriella Lanyi på +45 2484 8703.

Arbejdsstedet er Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre. Tiltrædelse senest 1. februar 2026.

Du ansættes efter gældende overenskomst og efter forhandling med din forhandlingsberettigede organisation.

Vi tilbyder et selvstændigt job med indflydelse på din hverdag, fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejde op til to dage om ugen, og et godt arbejdsmiljø.

Du kommer til at sidde på rådhuset i Rødovre – kun 8 kilometer fra Rådhuspladsen i København, og lige ved siden af Rødovre Centrum. Det er let at komme til og fra arbejde, både på cykel, i bil og med kollektiv trafik. Vi har en god kantine og gode personalepolitiske rammer.

Vi inviterer 4-6 ansøgere til samtale efter en vurdering af de faglige og personlige kompetencer i forhold til opslaget.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler med første og anden samtalerunde i uge 49-51. Efter aftale tager vi referencer på de kandidater, der går videre til anden samtalerunde.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Viften

Kulturhustekniker med lyst til showbizz søges til Viften

Rødovre

Om jobbet
Elsker du showbizz og scenekunst. Kan du være helt skarp i afviklingen af en konference?
Så skal du læse videre her: Viften søger en fuldtids kulturhustekniker til, at spille en nøglerolle på vores lille, men effektive tekniske team.
Vi laver mere end 225 Koncerter, shows og arrangementer om året og du skal være med i alle led af produktionen: Fra forberedelse, modtagelse og afvikling til oprydning.

Din profil
Du har en relevant teknisk uddannelse eller erfaring i arbejde med den tekniske del af kunstnerisk sceneproduktion. Viften følger teknisk set med tiden og det du også. Du skal kunne tage ansvar, når det er dig der afvikler, men samtidig være en teamplayer, der har øje for hele holdet og opgaven. Du er ikke bange for at tage fat når det gælder. Du sætter værtskab høj og fleksibelt indstillet. Du skal syntes, at alle, der står på vores scener, er lige vigtige, uanset om det er tidens varmeste popnavn eller den lokale musikskole.
Derfor skal du vælge os
Viftens repertoire er toppen af den danske scenekunst. Vi er en lille erfaren organisation, der arbejder tæt og tillidsbaseret sammen. Vi er nysgerrige og Viften vægter det gode kollegaskab højt. Du har stor indflydelse på måden du vil arbejde på og der er sjældent to dage, der er ens.

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Det er en fuldtidsstilling med start efter aftale.

Hvis du vil vide mere
Se mere på www.rk.dk eller Viften.dk. Du er også velkommen til at kontakte produktionsleder Thomas Matyjasik på tlf.: 30 76 97 99.
Arbejdssted: Kulturhuset Viften, Rødovre Parkvej 130.

Ansøgning
Send din ansøgning online med relevante bilag og referencer, så vi har den snarest muligt.
Klik på knappen 'Ansøg online'/'Søg jobbet' for at sende din ansøgning.
Vi holder ansættelsessamtaler løbende og vi ansætter når vi har fundet den rette.

Rødovre Kommune er en geografisk lille og centralt beliggende kommune med et højt ambitionsniveau for borgerne og byen. Også af den grund er vi en attraktiv og spændende arbejdsplads, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet.

Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Bemærk, at Rødovre Kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid, som betyder, at vi ikke må ryge eller tilsvarende som vapes eller snus i arbejdstiden.

Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

LATA søger tilbudsleder

Er du optaget af det specialiserede socialområde, særligt udsatte voksne? Kan du udvikle og drifte samtidigt? Så kan du blive vores kommende tilbudsleder.

LATA Integration & Trivsel arbejder med udsatte borgere i Danmark indenfor to primære målgrupper, autisme og social psykiatri. Organisationen består af 7 botilbud med pladser indenfor servicelovens § 107 og § 108. LATA vægter faglighed højt og ansætter derfor hovedsageligt personale med en relevant bachelorgrad eller højere, dvs. pædagog, socialrådgiver mv. Vi favner en høj etnisk diversitet blandt borgergruppen, såvel som mange komorbide diagnoser.

Om stillingen:

Vi søger en tilbudsleder til vores tilbud i Rødovre og ledelsesfælleskab med fire andre ledere, alle arbejder under samme tilbudschef. Tilbudsledere har ledelsesansvaret for en eller flere af vores syv matrikler, matriklerne har fra en til ni borger pladser hver og alle er døgndækkede med personale.

Tilbudsledere står til ansvar for både den socialfaglige og sundhedsfaglige indsats med hjælp og støtte fra LATA støtteorganisation Assist, hvor der er konsulter, sygeplejersker mv. Dertil har de større matrikler en koordinator ansat som har til opgave at hjælpe med nå i hus med opgaver, dække vagtplaner og følge op på indsatser.

LATA er en privat organisation som hovedsageligt hjælper de borgere som ikke har kunne finde løsninger på kommunalt. Denne målgruppe er bred med multiple udfordringer, derfor forventes Tilbudsledere i LATA er nærværende for at sikre den faglige kvalitet i arbejde, forebygge udfordringer og tage hånd om personalet. LATA søger at give Tilbudsledere metodefrihed indenfor en ramme af faglige og organisatoriske tilgange som har til opgave støtte lederne i deres arbejde uden at diktere bestemte løsningsmodeller.

Din profil: 

  • Du har en relevant socialfaglig eller sundhedsfaglig uddannelsesbaggrund, f.eks. pædagog, socialrådgiver, psykolog eller sygeplejerske.

  • Du har gennemført eller er begyndt på et diplom i ledelse.

  • Du har erfaring indenfor ledelse og socialområdet, gerne socialpsykiatri og/eller autisme.

  • Du har særdeles gode samarbejdsevner og er en holdspiller, der trives med at give andre plads og gøre andre stærke. Evnen til konstruktiv dialog og samarbejde er helt essentielt for, at det øvre ledelsesteam kan fungere godt. Ligesom det er helt centralt i samarbejde og dialog med medarbejdere, borgere og pårørende.

  • Du formår at arbejde struktureret og systematisk, da arbejdet kræver at man kan holde mange bolde i luften.

  • Du er arbejdsom og kan håndtere et til tider stort arbejdspres.

Løn og ansættelsesforhold:

Vi søger en tilbudsleder med tiltrædelse pr. 1. februar 2026 eller snarest muligt. Stillingen er 37 timer pr. uge og lønnes efter kvalifikationer og kompetencer. 

Mere information:

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes ved henvendelse til Tilbudsleder Mehrdad Zamani på tlf.nr. 7199 1488 og mail: mez@lata.dk eller Driftsleder Rune Frederiksen på tlf.nr. 4040 1459 og mail: ruf@lata.dk

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Trivselshuset Hvidovre

Vedstedvej 2610

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 15 January 2026

Kontaktperson

Rune Frederiksen

ruf@lata.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling