WorkWithUs
close-button

Sal-Tech Easy Packaging DK ApS

Kunde Support, Salg & Marketing - Lager Ekspedition

Aabenraa

Til vores internationale Customer Support Team søger vi en engageret medarbejder til at understøtte og videreudvikle vores skandinaviske aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for både kundesupport, salg og marketing:

  • Intern salgsunderstøttelse og ordreafvikling

  • Kundekontakt og ekspedition

  • Drift og optimering af vores danske hjemmeside

Planlægning og udføring af direkte marketing-aktiviteter

Vi tilbyder:
Et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for selv at præge din hverdag og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og kundetilfredshed er i fokus.

Vi arbejder med Microsoft Office, Linux, Odoo, WooCommerce samt eget ERP/CRM-system.

Vi forventer, at du:

  • Behersker Word og Excel

  • Har grundlæggende forståelse for regnskab

  • Taler og skriver flydende engelsk (krav)

  • Har kendskab til tysk (en fordel)

  • Arbejder struktureret og med høj kvalitet

  • Er ansvarsbevidst, initiativrig, serviceminded og har drive

Har gode kommunikative evner og lyst til at lære

Sal-Tech Easy Packaging er et dynamisk ingeniør, produktions og handelsfirma startet i 1995, opbygget med baggrund i en stor viden indenfor emballering og automatisering. Vi løser opgaver for et bredt udsnit af Dansk og International industri. Vi har egen produktion af vores brands, samt en række webshop aktiviteter der strækker sig langt ud i verdenen. Vi forhandler en række agenturer, så som, Transpak, Extend, ARC, YoungSun, Xutian, samt en del udstyr og materialer produceret i den øvrige verden. I det daglige vil du skule arbejde både selvstændigt og færdiggøre opgaver sammen med interne og eksterne medarbejdere, samt andre samarbejdspartnere, m.v. Vi har afdelinger i Spanien, Filippinerne, Hong Kong, USA og planlægger start i Australien, Mexico, Tyskland i år.

Vi tilbyder et fleksibelt job miljø, med en god løn, i en organisation, hvor vi kigger mere på dig som person, end i dine papirer. Vi forventer du er åben og imødekommende – bevarer roen og har et godt overblik. Du skal være indstillet på at lærer og lærer fra dig igen. Er dette jobbet for dig, så skriv en kort ansøgning til os, så vender vi hurtigt tilbage. Din ansøgning sendes til: Sal-Tech Easy Packaging per mail på careers@sal-tech.com, mærket: Kunde Support, Salgs & Marketing Assistent DK-TGW JC 75368. 

Vi glæder os til at hører fra dig.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
77
Få flere jobtilbud
Array

REFAKO APS

Engageret ekspedient til Rødekro

Aabenraa

Til vores afdeling i Rødekro søger vi en frisk og ansvarsbevidst reservedelsekspedient, der kan tænke sig at indgå i et dedikeret team af gode kolleger.

Da vi er et lille tæt team, er det vigtigt, at du er parat til at skifte kontorstolen ud med en lagertjans eller en varetur, når behovet opstår.

Vores varesortiment er meget bredt og omfatter reservedele til personvogne, personvognstrailere, lastbiler, trailere og busser, så du skal være nysgerrig af natur, og parat til at lære nyt.

Du er nytænkende og løsningsorienteret, du tager en aktiv og deltagende rolle i teamet, og du ønsker et arbejde med fokus på salg og service til forretningens professionelle kunder. 

Du trives med at yde dit bedste for forretningen, og at skabe ekstraordinære resultater i et team med fokus på udvikling af både Refako og dig som person.

Vi forventer at du:
• har erfaring fra reservedelsmarkedet eller tilsvarende.
• har flair for godt købmandskab.
• arbejder selvstændigt og behersker IT på brugerniveau.
• er udadvendt, smilende og mødesikker.

Dine opgaver bliver:
• betjening af såvel privat- som erhvervskunder.
• deltagelse i lagerarbejde og varekørsel.

Du kan forvente:
• en udfordrende stilling, hvor din indsats gør en synlig forskel.
• et fuldtidsjob i et firma, der lægger vægt på ordnede forhold.
• stor indflydelse på egen arbejdsdag.
• at blive en vigtig medarbejder i et tæt team af engagerede kolleger.

Vi er en virksomhed i konstant udvikling, hvor et godt arbejdsmiljø med medarbejderengagement og –udvikling vægtes højt.

Vi sætter en ære i at yde god service, ekspedition og rådgivning til alle vores kunder, og at klare en travl hverdag med et godt humør – det forventer vi også af dig. 

Stillingen ønskes besat fra 1. september, men vi afholder samtaler løbende. Send din ansøgning og CV ”Ekspedient Hvidovre” til Thore Wegner på job@refako.dk

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Skatteforvaltningen, Padborg

Toldmedarbejdere til smuglerikontrol i Syd- og Sønderjylland

Aabenraa

Vil du være med til at sikre, at kun lovlige varer passerer grænsen til Danmark? Er du bevidst om din rolle som myndighedsperson, og kan du håndtere personer i pressede situationer på en venlig og professionel måde? Og har du samtidig en god administrativ og talmæssig forståelse? Så er du måske en af dem, vi søger.

Målrettet og effektiv toldkontrol i tæt samspil med kolleger
Toldstyrelsen beskytter det danske samfund og det europæiske marked mod ulovlige varer, og i Samfundsbeskyttende Kontrol Vest bidrager vi til den opgave ved at udføre en synlig, målrettet og effektiv toldkontrol på grænseovergange, i havne, lystbådehavne og lufthavne, på flyvepladser og i transportcentre og post- og kurérvirksomheder i hele Vestdanmark. Vi kontrollerer varer og søger efter ulovlig ind- og udførsel af farlige og sundhedsskadelige varer, bl.a. narkotika, doping, våben, tobak, ulovlige fødevarer og kopivarer, samt større pengebeløb, som måtte være skjult i pakker, postforsendelser, bagage eller gods og transportmidler.

Du bliver en del af vores team i Billund eller Padborg, som bl.a. dækker kontrolopgaver i Billund Lufthavn, ved grænseovergange mellem Danmark og Tyskland, i Esbjerg og Fredericia Havn og i post- og kurérvirksomheder i Syd-og Sønderjylland. I forbindelse med kontrollerne arbejder vi sammen med andre myndigheder, fx politiet og fødevaremyndighederne.

I samarbejde med kolleger vil dine opgaver primært omfatte:

  • smuglerikontrol, herunder betjening af udstyr, fx scanning og tydning af billeder
  • kontrol af gods og køretøjer
  • kontrol af post- og pakkeforsendelser
  • kontrol af rejsende og deres bagage
  • kontrol på vegne af andre myndigheder
  • vagtrapportering, herunder sagsbehandling og journalisering af kontrolsager.
I de første seks uger af din ansættelse skal du deltage i Toldstyrelsens interne uddannelse. Her får du faglige kompetencer, som klæder dig på til jobbet. Uddannelsen består af både internater, selvstudiedage med bl.a. e-læring og afsluttende prøver. Undervisningen er præget af praksisnære, toldfaglige temaer og foregår på forskellige lokationer rundtom i landet. Uddannelsen følges op af sidemandsoplæring i din enhed.

Nysgerrig, handlekraftig og omstillingsparat
Vi forestiller os, at du har en erhvervsuddannelse eller en anden relevant uddannelse, gerne kombineret med nogle års erfaring fra brancher, der er beslægtede med toldområdet. Det kan også være, at du har erfaring fra en kontrolfunktion. Du kan også have en teknisk uddannelse eller en baggrund, der gør, at du kan opdage unormale og mistænkelige opbygninger, når du undersøger køretøjer, containere eller gods.

Du skal have både administrativ og talmæssig forståelse, da det er nødvendigt, at du kan sætte dig ind i regler, procedurer og relevant lovgivning på told- og kontrolområdet. Kendskab til røntgenudstyr eller billedtydning er også en fordel, men ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er nysgerrig og hurtig til at omstille dig fra én situation til en anden
  • har en stærk psyke og kan optræde myndigt, venligt og professionelt, også i pressede situationer
  • tager initiativ, er vedholdende og kan fastholde fokus
  • kan begå dig på engelsk og eventuelt har kendskab til et andet fremmedsprog
  • er interesseret i sparring og videndeling med kolleger og kan modtage og omsætte feedback fra din leder.
Du skal være indstillet på skiftende arbejdstider, da vi arbejder på alle tidspunkter af døgnet (i såkaldt kontinuerlig tjeneste), også i weekenden og på helligdage.

Arbejdet er fysisk krævende, så du skal også være indstillet på at bevæge dig meget rundt i kontrolsituationer, fx i terminaler, bagagefabrikker og transportcentre, og du skal kunne gennemføre kontroller i fx store højder og snævre rum. Du vil naturligvis modtage relevant sikkerhedsuddannelse og træning.

Det er et krav, at du har kørekort B. Har du også kørekort C eller B/E, er det en stor fordel.

Vær opmærksom på, at du skal bære uniform.

Vi sikrer effektiv toldkontrol
Toldstyrelsen har ca. 800 medarbejdere fordelt over hele landet. Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og fagligheder – men vi er alle drevet af at tage del i en vigtig opgave, og vi er stolte af de resultater, vi skaber. I kontrolenhederne arbejder vi hver dag på at sikre det danske samfund mod ulovlige og farlige varer og på, at virksomheder og borgere betaler den korrekte told. Hvis du har lyst til at samarbejde med engagerede kolleger i hele landet og vil være med til at løse en international opgave, der skaber værdi for Danmark og sikrer det danske samfund, så er Toldstyrelsen noget for dig. Sammen skaber vi muligheder på tværs af grænser.

I Samfundsbeskyttende Kontrol Vest har vi en uhøjtidelig omgangstone, hvor vi taler med hinanden om arbejdsdagens oplevelser. Vi giver plads til, at vi hver især kan varetage opgaver selvstændigt og med stor beslutsomhed, og samtidig er vi gode til at involvere og sparre med hinanden. Vi samarbejder tæt og løfter hele toldopgaven sammen.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning med CV og dokumentation for uddannelse via linket ”Søg stillingen” senest søndag den 16. august 2026.

Har du spørgsmål med hensyn til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef Mads Kristian Due Noer på telefon 72 37 04 02 (i uge 33) eller souschef Christina Andersen på telefon 72 38 52 96 (i uge 31), begge på hverdage kl. 8-10.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 25. august og torsdag den 27. august 2026 i Billund og tirsdag den 25. august og onsdag den 26. august 2026 i Padborg.

Forud for ansættelsen indhenter vi referencer og straffeattest.

Du skal være opmærksom på, at din ansættelse sker under forudsætning af, at du kan sikkerhedsgodkendes og opretholde denne sikkerhedsgodkendelse under din ansættelse i stillingen. Hvis du allerede er sikkerhedsgodkendt i en anden offentlig myndighed og bliver tilbudt stillingen, ønsker vi at overtage din sikkerhedsgodkendelse fra din nuværende arbejdsplads, hvis forudsætningerne for det er opfyldt.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) eller overenskomst for fuldmægtige m.fl. (DTS) i Skatte- og Vækstministeriet. Du bliver ansat i Skatte- og Vækstministeriet med tilhørende institutioner.

Arbejdsstedet er Toldbodvej 8, 6330 Padborg eller Passagerterminalen 10, 7190 Billund.

Læs mere om ansættelse i Toldstyrelsen på toldst.dk/job.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast Betonvarefabrik A/S

Blandemesterassistent | IBF Beton Aabenraa

Aabenraa

– et solidt job tæt på produktionen

Hos IBF i Aabenraa producerer vi beton til byggerier i hele Sydjylland. Det er beton, der bliver brugt i både Hr. og fru Jensens indkørsel og i store entreprenørers projekter.

Vi søger nu en blandemesterassistent, der har lyst til et ansvarligt job i en velfungerende produktion, hvor samarbejde, kvalitet og overblik er afgørende.

Om jobbet
Som blandemesterassistent bliver du en del af den daglige drift på vores betonværk i Abenraa. Du får en vigtig rolle i at sikre, at produktionen kører stabilt, og at vores kunder får den rigtige beton – til tiden.

Du arbejder tæt sammen med Blandemester, chaufførerne og laborant. Her er der fokus på godt samarbejde, klare aftaler og en hverdag, hvor tingene skal fungere.

Dine opgaver
Opgaverne er varierede og praktiske. Du kommer bl.a. til at:

  • Tage imod ordrer fra kunder og svare på deres spørgsmål
  • Planlægge og koordinere dagens kørsel af beton
  • Blande beton på et fuldautomatisk anlæg
  • Følge op på kvalitet og levering
  • Deltage i vedligeholdelse, rengøring og mindre reparationer
  • Koordinere leverancer med vores leverandører

Hvem er du?
Du behøver ikke at komme fra betonbranchen – det vigtigste er, at du har lyst til at lære og tage ansvar.

Vi forestiller os, at du:

  • Har overblik og kan holde hovedet koldt, også når der er travlt
  • Er struktureret og tager ansvar for dine opgaver
  • Trives med at tale med både kunder og kolleger
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
  • Har almindeligt kendskab til IT og administrative systemer

Vi sørger for grundig oplæring, så du bliver tryg i opgaverne.

Derfor skal du vælge IBF
Hos IBF får du et job i en solid virksomhed med ordnede forhold og fokus på kvalitet. Vi investerer løbende i både anlæg, teknologi og mere bæredygtige løsninger – og vi lægger vægt på, at tingene bliver gjort ordentligt.

Du kan se frem til:

  • En stabil arbejdsplads med ansvar og indflydelse
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden
  • Grundig oplæring og mulighed for faglig udvikling
  • En hverdag tæt på produktionen og de byggerier, du leverer til
  • En virksomhed, der tager ansvar – både lokalt og langsigtet

Klar til at blive en del af holdet?
Send din ansøgning allerede i dag og bliv en del af IBF Beton i Aabenraa hurtigst muligt. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Per Kristensen på tlf. +45 27 88 46 09

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Løjt Byg & Anlæg

Vi søger en dygtig og arbejdsom medarbejder til Løjt Byg & Anlæg

Aabenraa

Du behøver ikke være faglært, men vi ser gerne, at du har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen – eksempelvis som ufaglært inden for bygge/anlæg/murerfagene eller lignende.

Om jobbet

Du vil blive en del af et team, der udfører forskellige opgaver inden for byggeri og anlæg. Arbejdsopgaverne omfatter blandt andet:

  1. Opførelse af bindevægge
  2. Opsætning af gasbeton
  3. Belægning- og entreprenøropgaver
  4. Opgaver i forbindelse med parcelhusbyggeri

Vi forventer, at du:

  1. Har kørekort B
  2. Taler og forstår dansk
  3. Har erfaring fra byggebranchen, gerne inden for murerfaget
  4. Er mødestabil og ansvarsbevidst
  5. Kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

Vi tilbyder:

  1. Et spændende og alsidigt arbejde
  2. Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
  3. Løn efter kvalifikationer

Ansøgning

Lyder det som noget for dig? Så giv os et ring på 25320601 så tager vi en snak.

Vi ansætter når den rette er fundet, så vent ikke med at kontakte os!

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektchef/-leder til afdelingen for miljøvurdering, industrimiljø og natur i Jylland

Aabenraa

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR) er fortsat inde i en særdeles positiv udvikling, og søger derfor endnu en projektchef/-leder til vores afdeling for Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

DMR Miljøvurdering, Industrimiljø og Natur er en tværgående national afdeling, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Dit ansættelsessted kan være på et hvilket som helst af DMRs kontorer i Jylland, for det vigtigste for os er at finde den helt rigtige profil. Du bedes anføre hvilket/hvilke kontorer, der foretrækkes som ansættelsessted. Der sidder på nuværende tidspunkt medarbejdere fra afdelingen på kontorerne i Silkeborg, Randers og Kolding.

Vi søger mere end en fagspecialist:

Du behøver ikke at mestre alle vores fagområder fra første arbejdsdag. Hos DMR arbejder vi tæt sammen på tværs af fagligheder, og vi prioriterer videndeling og faglig sparring højt. Derfor forventer vi ikke, at du kan alt fra starten – men at du har lyst til at udvikle dig og gradvist opbygge en bred faglig profil. 

Det er til gengæld afgørende, at du har erfaring med at udarbejde konkret miljøfaglig rådgivning, og vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver bliver miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger (miljøkonsekvensrapporter) og VVM-screeninger.

Vi forventer derfor, at du:

  • har solid erfaring med at udarbejde miljøvurderinger, miljøkonsekvensrapporter og/eller VVM-screeninger.

  • kan drive projekter fra opstart til aflevering med ansvar for kvalitet, økonomi og tidsplan.

  • trives med projektledelse og er kundens primære kontaktperson gennem hele projektforløbet.

  • arbejder struktureret og har overblik over både egne projekter og tværfaglige samarbejder.

  • har flair for købmandsskab og motiveres af at skabe værdi for kunderne gennem professionel rådgivning og langvarige kunderelationer.

  • evner at koordinere relevante fagkompetencer på tværs af DMR, så kunden oplever én samlet og professionel rådgiver.

Erfaring med de øvrige fagområder i afdelingen er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har den rette faglige ballast, motiveres af projektledelse og kundekontakt og har lyst til at udvikle dig i en rådgiverrolle med stort ansvar og stor indflydelse.

Det er altså ikke et krav, at du skal kunne bestride alle typer arbejdsopgaver fra start, men vi sætter en ære i, at vi kan hjælpe og spare fagligt med hinanden, hvorfor du vil få kendskab til de fleste områder over tid. Vi forestiller os, at dine primære arbejdsopgaver vil være inden for miljøvurderinger af planer, miljøkonsekvensvurderinger af projekter/miljøkonsekvensrapporter og VVM-screeninger, hvorfor det vil er afgørende for os, at du har erfaring med nogle af disse opgaver.

Da den primære del af dine arbejdsopgaver er projektledelse og løsning af konkrete rådgivningsopgaver indenfor arbejdsområdet, er det dog en forudsætning, at du har mindst 5 års relevant erhvervserfaring – altså konkret erfaring med det arbejdsområde, og især de tidligere arbejdsopgaver, og det er en klar fordel, hvis du har arbejdet som rådgiver. Det er altså fagligheden indenfor arbejdsområdet, der er afgørende, og der er ikke personaleansvar i jobbet, da alle medarbejdere i afdelingen refererer til afdelingslederen.

Vi forventer desuden, at du:

  • er selvstændig og har blik for kundens behov.

  • tager ansvar for opgaveløsning og kundeopfølgning.

  • er kvalitetsbevidst og har gode formuleringsevner i skrift og tale (på dansk).

  • har gode samarbejdsevner.

Du kommer til at indgå i et særdeles stærkt fagligt team sammen med nogle af firmaets øvrige specialister inden for industrimiljø, støj og akustik m.v. Det forventes, at du vil få selvstændigt projektlederansvar på en række af DMRs opgaver inden for dette arbejdsfelt.

DMR tilbyder:

  • et udfordrende og spændende job i et ambitiøst firma med en uformel omgangstone, hvor du har mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.

  • gode muligheder for faglige og personlige udfordringer i et firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.

  • fleksible arbejdsforhold med fokus på trivsel og balance mellem arbejdsliv og fritid.

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Emilie Just Nielsen på 40 76 06 27 eller ejn@dmr.dk.

Ansøgning bedes sendt til job@dmr.dk.

Vi ønsker tiltrædelse hurtigst muligt, så ansøgninger behandles løbende.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Egegård Friplejehjem

SSA, SSH, pædagog eller basissygeplejerske

Aabenraa

Er du SSH, SSA, pædagog eller basissygeplejerske, og kunne du tænke dig dagvagt, aftenvagt eller en kombi? Så har vi jobbet til dig!

Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi vægter trivsel for beboere såvel for personale. Vi byder dig velkommen til et unikt og hjemligt hjem med et stærkt værdigrundlag.

Hvem er du?

Du er SSH, SSA, pædagog eller sygeplejerske med erfaring fra eller lyst til at arbejde inden for ældre- og demensområdet. Du er fagligt velfunderet, reflekterer over egen praksis og arbejder struktureret og sikkert inden for dit kompetenceområde.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

Skabe hjemlighed, tryghed og stjernestunder sammen med beboere og bidrage til den gode stemning på hjemmet.

Tage ansvar med udgangspunkt i beboerens behov og værdier.

Samarbejde på tværs og sparre med kolleger.

Tidstro dokumentation. Vi anvender Nexus.

Vi søger dig som:
  • har stærke faglige kompetencer og overblik i en travl hverdag med fokus på rehabilitering
  • har gå-på-mod til at bidrage til pleje- og sygeplejeudviklingen.
  • Har evnen til at arbejde tværfagligt
  • Har lyst og kompetencer til oplæring af nye kolleger
  • Bidrager til fælles arbejdsglæde med udgangspunkt i - vi løfter i flok.
  • Trives med tæt kontakt til beboere og pårørende
  • Skaber tryghed og stjernestunder i hverdagen
  • Er fleksibel, serviceminded og glad for tværfagligt samarbejde
  • Ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation med fokus på samarbejde og kultur

Hvad kan du forvente af os?

Vi har gode rammer for at give beboerne en faglig og respektfuld pleje og omsorg og samarbejde omkring udvikling og forbedringer for de 69 beboere er nøgleordet. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab.

Du får stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling og videndeling. Vores værdibaserede arbejde og det hjemlige miljø gør Egegård til et helt særligt sted at arbejde.

Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Vi har en attraktiv madordning og eget køkken, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke.

Om stillingen

Stillingen er på 28-37 timer, med arbejde hver 2 weekend.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.

Fordelagtig madordning mod mindre beløb

Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Egegård Friplejehjem

På Egegård Friplejehjem har vi det enkelte menneske i fokus og møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Vi skaber hjemlige rammer med fællesskab og hygge – og bygger fundamentet for, at man kan leve det liv, man ønsker, med de vilkår man har.

Egegård Friplejehjem består af i alt 63 boliger fordelt på 3 etager. På hver etage er der 2 fællesopholdsstuer, et fælles spisekøkken samt en fælles terrasse.

Egegård Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.

Læs mere om Egegård Friplejehjem her eller find os på Facebook

Læs mere om Danske Diakonhjem

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Egegård Friplejehjem

SSA til fast 12 timers aftenvagt

Aabenraa

Er du SOSU-assistent med høj faglighed og kunne du tænke dig 12 timers vagter?Så har vi det perfekte job til dig som fast aftenvagt i et team med dygtige og engagerede kolleger.
Et hjem med hjerte og faglighed

Har du lyst til at udvikle dig og deltage aktivt i arbejdet i teamet med at give vores beboere en meningsfuld hverdag med udgangspunkt i deres ønsker og forudsætninger?

Vi tror på, at livskvalitet skabes i fællesskab – og vi håber, du vil være med. Vi vægter nærvær, tillid og respekt omkring det levede liv og arbejder med udgangspunkt i, at "Livet leves hele livet". Hos os skal beboerne opleve nærhed, omsorg og hjertevarme – og du bliver en vigtig del af den oplevelse.

Samarbejdet med pårørende ser vi som en væsentlig og stor ressource, og ordentlighed i det vi siger og det vi gør, ligger os meget på sinde.

Hvem er du?

Vi leder efter en SOSU-assistent, der

  • har stærke faglige kompetencer og overblik i en travl hverdag med fokus på rehabilitering
  • har gå-på-mod til at bidrage til pleje- og sygeplejeudviklingen.
  • Har evnen til at arbejde tværfagligt
  • Har lyst og kompetencer til oplæring af nye kolleger
  • Bidrager til fælles arbejdsglæde med udgangspunkt i - vi løfter i flok.
  • Trives med tæt kontakt til beboere og pårørende
  • Skaber tryghed og stjernestunder i hverdagen
  • Er fleksibel, serviceminded og glad for tværfagligt samarbejde
  • Ønsker at arbejde i en værdibaseret organisation med fokus på samarbejde og kultur

Er du dedikeret, kan du lide at have medindflydelse og gøre en reel forskel for vores skønne beboere - er det måske lige dig vi har brug for

Hvad kan du forvente af os?

Vi har gode rammer for at give beboerne en faglig og respektfuld pleje og omsorg og samarbejde omkring udvikling og forbedringer for de 69 beboere er nøgleordet. Vores omgangstone er afslappet og humoristisk, og vi har et stærkt kollegialt fællesskab.

Du får stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen, hvor vi har fokus på faglighed, udvikling og videndeling. Vores værdibaserede arbejde og det hjemlige miljø gør Egegård til et helt særligt sted at arbejde.

Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Vi har en attraktiv madordning og eget køkken, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke.

Praktisk info
  • Vi søger SSA til aftenvagt – timetal 32-37 pr. uge
  • Arbejdsweekend hver 2. weekend i lige weekender.
  • 12-timers vagter fra kl. 10-22.
  • Løn og ansættelse efter gældende overenskomst
  • Sundhedsforsikring
  • Attraktiv frivillig madordning
  • Ansættelsessted er Egegård Friplejehjem, Langrode 17, 6200 Aabenraa
  • Tiltrædelse: Snarest muligt eller efter aftale

Lyder det som et sted, du kunne trives?

Så send os din ansøgning – vi glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgningsfrist

Vi afholder samtaler løbende, så tøv ikke med at sende din ansøgning

Om Egegård Friplejehjem

På Egegård Friplejehjem har vi det enkelte menneske i fokus og møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Vi skaber hjemlige rammer med fællesskab og hygge – og bygger fundamentet for, at man kan leve det liv, man ønsker, med de vilkår man har.

Egegård Friplejehjem består af i alt 63 boliger fordelt på 3 etager. På hver etage er der 2 fællesopholdsstuer, et fælles spisekøkken samt en fælles terrasse.

Egegård Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.

Læs mere om Egegård Friplejehjem her eller find os på Facebook

Læs mere om Danske Diakonhjem

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Egegård Friplejehjem

SSA eller SSH til fast nattevagt

Aabenraa

Er du SSA eller SSH med høj faglighed og kunne du tænke dig fast nattevagt? så har vi jobbet til dig!

Du bliver en del af et plejehjem, hvor vi vægter trivsel for beboere såvel for personale. Vi byder dig velkommen til et unikt og hjemligt hjem med et stærkt værdigrundlag.

Hvem er du?

Du er SSA eller SSH med erfaring fra eller lyst til at arbejde inden for ældre- og demensområdet. Du er fagligt velfunderet, reflekterer over egen praksis og arbejder struktureret og sikkert inden for dit kompetenceområde.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

Sikre beboernes tryghed og trivsel gennem natten.

Tage ansvar med udgangspunkt i beboerens behov og værdier.

Samarbejde på tværs og sparre med kolleger.

Tidstro dokumentation. Vi anvender Nexus.

Vi søger dig som:
  • Er uddannet SSA eller SSH
  • Har lyst til at udvikle dig
  • Brænder for at skabe et godt hverdagsliv for ældre
  • Er positiv, fleksibel og arbejder godt både selvstændigt og i teams
Hvad kan du forvente af os?
  • Et stærkt fællesskab med engagerede kollegaer
  • Stor selvbestemmelse og ansvar i hverdagen
  • Fokus på faglighed, udvikling og videndeling
  • Sundhedsforsikring

Vi vægter måltidsfællesskabet med beboerne og hinanden. Maden tilberedes i vores eget køkken, og vi har en attraktiv madordning, så hos os kan du glemme alt om at smøre madpakke

Om stillingen

Stillingen er på 30-32 timer, i fast nattevagt med arbejde hver 2. weekend i ulige uger. man arbejder 7/7, fra torsdag til torsdag.

Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Sundhedsforsikring, der bl.a. tilbyder fysioterapeut, kiropraktor m.m.

Frivillig fordelagtig madordning mod mindre beløb

Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Egegård Friplejehjem

På Egegård Friplejehjem har vi det enkelte menneske i fokus og møder hinanden med ligeværdighed og respekt. Vi skaber hjemlige rammer med fællesskab og hygge – og bygger fundamentet for, at man kan leve det liv, man ønsker, med de vilkår man har.

Egegård Friplejehjem består af i alt 63 boliger fordelt på 3 etager. På hver etage er der 2 fællesopholdsstuer, et fælles spisekøkken samt en fælles terrasse.

Egegård Friplejehjem er en del af Danske Diakonhjem, som er landets største ikke-kommunale aktør inden for plejehjem og friplejehjem. I øjeblikket har Danske Diakonhjem 45 hjem og godt 3.000 medarbejdere. Organisationen arbejder non-profit, og målet er at levere hjemlig, hjertevarm og respektfuld pleje og omsorg.

Læs mere om Egegård Friplejehjem her eller find os på Facebook

Læs mere om Danske Diakonhjem

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Byggemester N.T. ApS

Byggeleder med Tømrer baggrund - Byggemester N.T.

Aabenraa

Om stillingen    Projektleder med Tømrerbaggrund
Som Projektleder hos Byggemester N.T. har du en nøgle funktion i den daglige drift,
hvor du kommer til at indgå i fællesskabet og løsningerne.

Du har et solidt overblik og evner at se projektet oppe fra helikopteren – Samtidig med, at du har fødderne solidt plantet på jorden.
Du er skarp på at planlægge samt optimere egne opgaver og Byggeprocessen.

Da vi sender en kollega på Pension, giver det en ledig stilling hos Byggemester N.T.

Dine daglige opgaver vil bl.a. se således ud:

    Projektleder på Hovedentrepriser samt fagentrepriser, Tømrer.

    Sparring og kommunikation med kollegaer

    Beregning af nye opgaver og aftaleindgåelse

    Forventningsafstemning igennem hele processen fra leverandør til Bygherre.

    Informere bygherre / kunde og udførende kollegaer / samarbejdspartnere

    Kvalitetssikring af egne projekter

    Sikre overholdelse af lovgivning ved byggepladsen

    Økonomistyring på egne projekter

  //  Det gør mig glad, at gå på arbejde hver dag, at der er varierende arbejdsopgaver og gode kollegaer  - Hvor der er socialt sammenhold og faglig sparring. //     citat: Projektleder hos N.T.

Kan du genkende dig selv her?

     God erfaring fra lignende job.

     Relevant uddannelse indenfor faget, eventuelt udlært håndværker (gerne Tømrer),
herefter evt. læst Bygningskonstruktør/Byggekoordinator/ingeniør.

     Vant til at arbejde med IT, og betjener trygt Office pakken og KS systemer.

     Kørekort til bil.

Du er skarp i din kommunikation, så du på letforståeligt sprog får bygherre, kollegaer og samarbejdspartnere velinformeret og trygt vejledt igennem processen.

Du er kvalitetsbevidst og tager ansvar for både proces og resultatet. Du evner den positive tilgang og indstilling.

Vi forventer at du er pligtopfyldende, har en god struktur – og evner at bevare overblikket når der er travlt.

Du trives i et uformelt miljø, hvor aktivitetsniveau og humøret er lige højt. Det er en selvfølge for dig, at vægte teamet højt, samarbejde om løsningerne, og sparre med kollegaerne.

Du finder den grønne dagsorden indenfor byggeriet interessant, og ser det som en selvfølge, at vi ser ind i fortsat optimering af bæredygtigt byggeri og kommunikationen heraf.

Hvem er vi?

Hos N.T. har vi afsæt i et solidt Sønderjysk mindset, hvor vi kan stole på hinanden – Vi har passion for det gode håndværk. Vores fokus er, at såvel ansatte som bygherrer er trygge og velinformerede i hele processen.

Du vil få kontorplads i vores nye kontormiljø – Hvor vi dagligt nyder godt af vores løbende sparring og uformelle arbejdsmiljø. Vi har en flad organisation, hvor tonen er uformel og kommunikationen foregår direkte og enkelt.

Din arbejdsplads vil befinde sig i Kliplev - hvorfra du har din gang ud til byggepladserne.
ved placering med E45 som nærmeste nabo og motorvejsafkørsel 73/Kliplev foran indkørslen, bliver placeret lige i smørhullet af vejnettet, hvor du nemt kommer både til og fra arbejde, men også kommer nemt ud til dine projekter i løbet af din arbejdsdag.

Vi udfører et bredt udvalg af opgaver såvel hoved- som fagentrepriser, vi kan garantere dig en alsidig hverdag. Ligesom vi tilbyder dig et solidt bagland i form af en stærk og dynamisk virksomhed.

Der er god mulighed for at gøre karriere i vores spændende virksomhed, hvor vi har højt fokus på din trivsel og fastholdelsen af vores medarbejdere.

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer.

Er du interesseret?
Hvis jobbet som Projektleder hos N.T. lyder som noget for dig, så send din ansøgning samt cv til mail@ntts.dk. Mrk. PROJEKTLEDER
Din ansøgning lander hos Nina, som vil behandle den med største fortrolighed.

Du er meget velkommen til at ringe og høre mere på telefon +45 7467 6842.
Spørg efter Vivi eller Nick. Vi indkalder løbende til samtale.

Al henvendelse behandles naturligvis fortroligt - Vi indkalder løbende under rekrutteringsforløbet.

Byggemester N.T. en del af N.T.

Du kan læse mere om os på vores hjemmesider
eller Sociale profiler,
herunder bl.a. LinkedIn og Facebook.

www.byggemester.dk    
www.ntts.dk                      
www.nt-bolig.dk
www.ntudlejning.dk

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Kunde Support, Salg & Marketing - Lager Ekspedition

Til vores internationale Customer Support Team søger vi en engageret medarbejder til at understøtte og videreudvikle vores skandinaviske aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for både kundesupport, salg og marketing:

  • Intern salgsunderstøttelse og ordreafvikling

  • Kundekontakt og ekspedition

  • Drift og optimering af vores danske hjemmeside

Planlægning og udføring af direkte marketing-aktiviteter

Vi tilbyder:
Et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for selv at præge din hverdag og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og kundetilfredshed er i fokus.

Vi arbejder med Microsoft Office, Linux, Odoo, WooCommerce samt eget ERP/CRM-system.

Vi forventer, at du:

  • Behersker Word og Excel

  • Har grundlæggende forståelse for regnskab

  • Taler og skriver flydende engelsk (krav)

  • Har kendskab til tysk (en fordel)

  • Arbejder struktureret og med høj kvalitet

  • Er ansvarsbevidst, initiativrig, serviceminded og har drive

Har gode kommunikative evner og lyst til at lære

Sal-Tech Easy Packaging er et dynamisk ingeniør, produktions og handelsfirma startet i 1995, opbygget med baggrund i en stor viden indenfor emballering og automatisering. Vi løser opgaver for et bredt udsnit af Dansk og International industri. Vi har egen produktion af vores brands, samt en række webshop aktiviteter der strækker sig langt ud i verdenen. Vi forhandler en række agenturer, så som, Transpak, Extend, ARC, YoungSun, Xutian, samt en del udstyr og materialer produceret i den øvrige verden. I det daglige vil du skule arbejde både selvstændigt og færdiggøre opgaver sammen med interne og eksterne medarbejdere, samt andre samarbejdspartnere, m.v. Vi har afdelinger i Spanien, Filippinerne, Hong Kong, USA og planlægger start i Australien, Mexico, Tyskland i år.

Vi tilbyder et fleksibelt job miljø, med en god løn, i en organisation, hvor vi kigger mere på dig som person, end i dine papirer. Vi forventer du er åben og imødekommende – bevarer roen og har et godt overblik. Du skal være indstillet på at lærer og lærer fra dig igen. Er dette jobbet for dig, så skriv en kort ansøgning til os, så vender vi hurtigt tilbage. Din ansøgning sendes til: Sal-Tech Easy Packaging per mail på careers@sal-tech.com, mærket: Kunde Support, Salgs & Marketing Assistent DK-TGW JC 75368. 

Vi glæder os til at hører fra dig.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Sal-Tech Easy Packaging DK ApS

Eggebækvej 6360

Vigtige datoer

Indrykket: 9 July 2026

Ansøgningsfrist: 31 August 2026

Kontaktperson

Gunnar Salbæk

gus@sal-tech.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling