WorkWithUs
close-button

Sal-Tech Easy Packaging DK ApS

Kunde Support, Salg & Marketing - Lager Ekspedition

Aabenraa

Til vores internationale Customer Support Team søger vi en engageret medarbejder til at understøtte og videreudvikle vores skandinaviske aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for både kundesupport, salg og marketing:

  • Intern salgsunderstøttelse og ordreafvikling

  • Kundekontakt og ekspedition

  • Drift og optimering af vores danske hjemmeside

Planlægning og udføring af direkte marketing-aktiviteter

Vi tilbyder:
Et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for selv at præge din hverdag og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og kundetilfredshed er i fokus.

Vi arbejder med Microsoft Office, Linux, Odoo, WooCommerce samt eget ERP/CRM-system.

Vi forventer, at du:

  • Behersker Word og Excel

  • Har grundlæggende forståelse for regnskab

  • Taler og skriver flydende engelsk (krav)

  • Har kendskab til tysk (en fordel)

  • Arbejder struktureret og med høj kvalitet

  • Er ansvarsbevidst, initiativrig, serviceminded og har drive

Har gode kommunikative evner og lyst til at lære

Sal-Tech Easy Packaging er et dynamisk ingeniør, produktions og handelsfirma startet i 1995, opbygget med baggrund i en stor viden indenfor emballering og automatisering. Vi løser opgaver for et bredt udsnit af Dansk og International industri. Vi har egen produktion af vores brands, samt en række webshop aktiviteter der strækker sig langt ud i verdenen. Vi forhandler en række agenturer, så som, Transpak, Extend, ARC, YoungSun, Xutian, samt en del udstyr og materialer produceret i den øvrige verden. I det daglige vil du skule arbejde både selvstændigt og færdiggøre opgaver sammen med interne og eksterne medarbejdere, samt andre samarbejdspartnere, m.v. Vi har afdelinger i Spanien, Filippinerne, Hong Kong, USA og planlægger start i Australien, Mexico, Tyskland i år.

Vi tilbyder et fleksibelt job miljø, med en god løn, i en organisation, hvor vi kigger mere på dig som person, end i dine papirer. Vi forventer du er åben og imødekommende – bevarer roen og har et godt overblik. Du skal være indstillet på at lærer og lærer fra dig igen. Er dette jobbet for dig, så skriv en kort ansøgning til os, så vender vi hurtigt tilbage. Din ansøgning sendes til: Sal-Tech Easy Packaging per mail på careers@sal-tech.com, mærket: Kunde Support, Salgs & Marketing Assistent DK-TGW JC 75368. 


Vi glæder os til at hører fra dig.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
77
Få flere jobtilbud
Array

Peab Asfalt A/S

Produktionsmedarbejder til asfaltfabrik i Syd- og Sønderjylland

Aabenraa

Produktionsmedarbejder til asfaltfabrik i Syd- og Sønderjylland 

Bliv en vigtig del af et stærkt team hos Peab Asfalt i Syd- og Sønderjylland. Vi søger medarbejdere til vores fabrikker i hhv. Tinglev, Vandel og Uldum – én til hver fabrik.  

Peab Asfalt søger en engageret og fleksibel produktionsmedarbejder, der har lyst til at arbejde i en dynamisk hverdag med ansvar, teknik og samarbejde i fokus.  

Om Peab Asfalt 

Peab Asfalt A/S er en af Danmarks førende asfaltvirksomheder med speciale i produktion, udlægning og vedligeholdelse af asfalt. Vi leverer løsninger til både private og offentlige kunder – fra veje til broer og industrigulve. 

Som del af Peab-koncernen er vi en del af en nordisk organisation med ca. 13.500 medarbejdere. I Danmark er vi ca. 350 ansatte fordelt på 7 asfaltfabrikker og 5 kontorer. 

Om jobbet 

Du bliver en central del af vores produktionsteam i Syd- og Sønderjylland. 

Efter grundig oplæring vil dine opgaver bl.a. være: 

- Overvågning og styring af produktionsprocesser via IT-systemer  

- Vedligeholdelse og rengøring af produktionsudstyr 

- Deltagelse i fejlfinding og optimering af produktionen 

- Reparation og vedligeholdelse af fabrikkens udstyr 

- Sikring af overholdelse af gældende sikkerheds- og miljøkrav 

- Prøveudtagning og dokumentation 

- Kvalitetssikring og kontrol af vores produkter 

Hvem er du? 

Vi forestiller os, at du: 

Har grundlæggende IT-forståelse, gerne med interesse for processtyring 

Har teknisk snilde og interesse for mekanik 

Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når det går stærkt 

Er stabil, ansvarsbevidst og møder med et godt humør 

Har kørekort (truckcertifikat er en fordel, men ikke et krav) 

Hvad tilbyder vi? 

Hos Peab Asfalt får du: 

✔ Et selvstændigt job med stor frihed under ansvar 

✔ Spændende og varierede arbejdsopgaver året rundt 

✔ Et stærkt sammenhold og gode kolleger 

✔ En uformel og jordnær arbejdsplads 

✔ Gode muligheder for faglig og personlig udvikling i en solid nordisk virksomhed 

Lyder det som noget for dig? 

Så send din ansøgning og CV allerede i dag via linket – vi afholder samtaler løbende. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fabriksformand André Wölm på andre.wolm@peabasfalt.dk 

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

FOA - Fag og Arbejde

FOA Sønderjylland søger faglig sagsbehandler

Aabenraa

Er du servicemindet, engageret og topmotiveret? Så er det måske dig, vi søger, som sagsbehandler med start den 1. oktober 2026 til at rådgive vores medlemmer. Måske sidder du i dag som lønmedarbejder i en kommune, region eller større privat virksomhed – måske et helt fjerde sted – hvor du vejleder omkring løn- og ansættelsesforhold.

Hvis du har et positivt syn på fagbevægelsen og den forskel, vi fortsat skal skabe på det danske arbejdsmarked, samt hvis du kan lide at have travlt og have mange bolde i luften, så kan du være den helt rette til stillingen. Vi søger en medarbejder, der har erfaring med ansættelsesretslige regler, love og overenskomster. Vi ser selvfølgelig også gerne, du har gåpåmod og et positivt væsen, så du bidrager til vores gode arbejdsmiljø.

Som faglig sagsbehandler hos os vil dit job bl.a. bestå i at:

  • rådgive og understøtte vores medlemmer og tillidsvalgte ift. rettigheder om overenskomst- og ansættelsesvilkår, fysisk og psykisk arbejdsmiljø mv. primært via telefon og mail men også ude af huset
  • foretage løntjek mv.
  • bistå medlemmer ved samtaler på arbejdspladsen
  • kan håndtere forskellige IT-værktøjer og har høj datadisciplin
  • planlægge, deltage i og lave opfølgning på medlemsorganiserende aktiviteter
  • registrere og vedligeholde medlemsoplysninger 

Vi forventer, at du er stærk både skriftligt og mundtligt, har flair for tal, har interesse i digitale løsninger og ser muligheder heri. Du skal kunne arbejde systematisk, kvalitetsbevidst og selvstændigt, og være god til at samarbejde med dine nye kollegaer.

Har kørekort og mulighed for at stille egen bil til rådighed

Vi kan tilbyde et job med gode og dygtige kollegaer, som du kommer til at arbejde tæt sammen med. Jobbet kræver, at du mestrer at arbejde med flere opgaver samtidigt, og du får lov til at arbejde selvstændigt i et spændende og alsidigt job, som har vores medlemmer og tillidsvalgte i centrum.

Derudover går vi meget op i et godt arbejdsmiljø, og der er løbende diverse sociale aktiviteter, du kan vælge at være en del af. Vi er nemlig evigt forvisset om, at sammen er vi stærkere, og sammen har vi det også sjovere.

Du vil primært have opgaver der berører faggrupperne i Servicesektoren, som kan være husassistenter, teknisk service personale, ambulancepersonale og søfartspersonale. 

Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på 37 timer om ugen.

Stillingen aflønnes i henhold til dine kvalifikationer og erfaringer og efter overenskomst med HK. 

Du kan få yderligere oplysninger om jobbet eller organisationen hos Formand Bent Holm Poulsen (mobil: 20167788)

Ansøgningsfrist er onsdag den 19. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 26. august 2026

Vil du have et indblik i, hvad FOA Sønderjylland er for en størrelse? Så find os på https://www.foa.dk/afdelinger/foa-soenderjylland 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚧 Rørlægger / Maskinfører søges! Vi mangler folk, der kan flytte mere jord end muldvarpe gør på et helt liv! 🚜

Aabenraa

Er du maskinfører eller rørlægger, og trives du bedst, når der sker noget ude på pladsen? Kan du lide frihed, ansvar og kollegaer med begge ben solidt plantet i jorden?

Så har vi måske dit næste job klar.

Vi søger lige nu:

🚜 Maskinfører til 8 tons og 25 tons gravemaskiner

🔧 1 til 2 rørlæggere til jord og kloakarbejde

Arbejdet foregår på Sjælland, og der er tale om udlæggerarbejde med diæter.


Hvem er vi?

Vi er en entreprenørvirksomhed med base i Tinglev og cirka 24 medarbejdere. Siden 2020 har vi hjulpet med alt fra jordflytning og udgravning til fundering og byggepladsarbejde.

Vi er ikke større, end at alle kender hinanden, men store nok til at have spændende projekter og en stabil ordrebog.

Hvad skal du lave?

Dine dage kommer blandt andet til at bestå af:

✔ Udgravning

✔ Kloakarbejde

✔ Rørlægning

✔ Opfyldning

✔ Maskinkørsel

✔ Samarbejde i mindre sjak, hvor alle bidrager

Hos os står man ikke bare og kigger på maskinen. Vi hjælper hinanden, når der er brug for det.

Hvem er du?

Du har erfaring med faget og ved, at godt arbejde starter med en god indstilling.

For rørlæggere er rørlæggerbevis et krav.

Derudover forestiller vi os, at du:

🔹 Tager ansvar for dine opgaver

🔹 Kan arbejde selvstændigt

🔹 Fungerer godt sammen med andre

🔹 Møder til tiden og holder, hvad du lover

🔹 Ikke går i panik, hvis vejret viser sig fra sin danske side 🌧️

Hvad får du?

💰 Løn efter kvalifikationer

🚐 Mulighed for firmabil efter aftale

🏠 Mulighed for beboelse ved behov

🍽️ Diæter ved udlæggerarbejde

🔑 Frihed under ansvar

🤝 Gode kollegaer og en ligefrem omgangstone

Klar til at hoppe i førerhuset eller ned i grøften?

Så tag fat i Olga allerede i dag.

📞 60 59 74 29

📧 olga@entreprisegruppen.com

Vi indkalder løbende til samtaler, så send en ansøgning eller giv et kald, før din nuværende chef opdager, hvor spændende det her lyder 😉

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚜 Maskinfører og Rørlægger søges til Sjælland 🚧

Aabenraa

Kan du styre en gravemaskine uden at grave Danmark i to dele? Eller kan du lægge rør så lige, at selv et vaterpas bliver misundeligt? Så læs videre 👇

Vi søger lige nu:

✅ Maskinfører til 8 og 25 tons gravemaskiner

✅ 1 til 2 dygtige rørlæggere

Til spændende jord og kloakprojekter på Sjælland.

Hvem er vi?

Vi er en dansk entreprenørvirksomhed med base i Tinglev. Siden 2020 er vi vokset til ca. 24 medarbejdere, som hver dag arbejder med jordflytning, udgravning, fundering, byggepladsforberedelse, rådgivning og projektledelse.

Vi tror på godt håndværk, ordentlighed og kollegaer, der hjælper hinanden. Hos os er du ikke bare et nummer på en lønseddel.

Arbejdet:

Du bliver en del af mindre sjak, hvor alle giver en hånd med, tager ansvar og får opgaverne sikkert i mål.

Dine opgaver kan blandt andet være:

🔹 Udgravning

🔹 Kloakarbejde

🔹 Rørlægning

🔹 Opfyldning

🔹 Maskinkørsel

🔹 Diverse jordarbejde

Der er tale om udlæggerarbejde på Sjælland, og du vil derfor ligge ude med diæter.

Vi forventer, at du:

✔ Har erfaring inden for faget

✔ Har rørlæggerbevis, hvis du søger som rørlægger

✔ Kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre

✔ Er ansvarsbevidst og mødestabil

✔ Er den kollega, man gerne vil dele skurvogn med

Vi tilbyder:

💰 Timeløn efter kvalifikationer og erfaring

🚐 Firmabil efter aftale

🏠 Mulighed for beboelse ved opgaver, hvor det giver mening

🔑 Frihed under ansvar

🤝 Gode kollegaer og en uformel omgangstone

🚧 Spændende projekter med masser af variation

Skal du med på holdet?

Så ring eller skriv allerede i dag.

📧 olga@entreprisegruppen.com

📞 60 59 74 29

Vi ansætter, når vi finder de rette folk, så vent ikke for længe. Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🏗️ AABENRAA: ER DU KRANCHAUFFØREN, DER KAN LØFTE MERE END STEMNINGEN PÅ BYGGEPLADSEN? 😎🚛

Aabenraa

🏗️ AABENRAA: ER DU KRANCHAUFFØREN, DER KAN LØFTE MERE END STEMNINGEN PÅ BYGGEPLADSEN? 😎🚛

Hvis du ved, at en 60 TM kran ikke bare er "en stor kran", og du trives med frihed, ansvar og spændende opgaver, så har vi måske dit næste job.

Vi søger en kranchauffør til kørsel med 60 TM kranbil på projekter rundt i hele Danmark.

🔨 Dine arbejdsopgaver

🏗️ Betjening af 60 TM kranbil

🚛 Kørsel og løfteopgaver på projekter i hele Danmark

🔧 Daglig pleje og vedligeholdelse af bil og kran

📋 Planlægning og udførelse af opgaver i samarbejde med kunder og kolleger

🤝 Professionel kundekontakt ude på opgaverne

👷 Vi søger dig, som

✅ Har kørekort B, C og CE

✅ Har EU-kvalifikationsbevis

✅ Har krancertifikat E

✅ Er ansvarsbevidst og selvstændig

✅ Passer godt på dit udstyr

🏨 Vigtigt at vide

Du skal være indstillet på udlæg.

Du møder ind mandag morgen og kører ud på opgaver rundt i Danmark. Du er som udgangspunkt hjemme igen fredag, så du skal trives med at være på farten i løbet af ugen.

🎁 Vi tilbyder

🚛 Moderne kranbil

🏗️ Spændende opgaver over hele landet

🤝 Gode kolleger og ordentlige forhold

📈 En hverdag med ansvar og frihed

💰 Løn efter kvalifikationer

🏠 Hjemme igen til weekenden

🚀 Klar til nye udfordringer?

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.

📞 49 90 21 38

✉️ nicklas@entreprisegruppen.com

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Skelmose ApS

Ny Area Sales Manager på Fyn og Sjælland

Aabenraa

Er du fascineret af teknologi og engineering, og elsker du at finde og opdyrke morgendagens nye nøglekunder og finde de rigtige løsninger til dem, mens du samtidig passer rigtig godt på en solid og trofast kundebase? Så har vi et særdeles interessant job til dig. 

Grundighed, highend-produkter samt et udpræget nærvær i kundeservice; en treenighed af ufravigelige kardinalpunkter hos NORD, som til stadighed giver os øget travlhed. Det er et kæmpe privilegium, som vi nyder til fulde, og som vi er både ydmyge omkring og taknemmelige for.

Vi søger nu en ny Area Sales Manager til Fyn og Sjælland. Stillingen omfatter salg af alle NORDs produkter i dit salgsdistrikt. Desuden skal du i samarbejde med de øvrige sælgere øge salget i hele landet af drive solutions, med særligt fokus på frekvensomformere. Hovedvægten vil ligge på aktiviteter i dit eget distrikt. 

Lyder denne kombination spændende, hører vi gerne fra dig. 

Arbejd på farten og hjemme
Du får en nøglerolle inden for teknisk salg og rådgivning, og kommer til at arbejde tæt sammen med både vores salgsdirektør og det øvrige danske team. Men du får også en stor selvstændighed og indflydelse på din egen arbejdsdag.

Med base i dit hjemmekontor – placeret i distriktet eller i Trekantsområdet – booker du selv dine kundemøder. Du skal forvente at være på farten tre dage om ugen for at rådgive kunder om løsninger og selvfølgelig lukke ordrerne. 

Nøgleopgaver 

Med fokus på både nye og eksisterende OEM-kunder bliver det dine opgaver at:

  • Øge salget af NORDs produkter på Fyn og Sjælland

  • I samarbejde med de øvrige sælgere udvikle salget af NORDs drive solutions i hele Danmark, med fokus på frekvensomformere

  • Udarbejde og opfylde salgsbudgetter og implementere salgsplaner

  • Løbende registrere og opdatere egne salgsprojekter i CRM

  • Sørge for månedlig rapportering 

Tag ansvar og brug teamet af eksperter
NORD har sit danske domicil i Kliplev. Her kan du trække på en række særdeles kompetente og gode kolleger, som altid vil assistere dig i dit daglige arbejde – både når du planlægger, og når du skal finde løsninger med kunderne. 

Og dine kolleger stoler på, at du tager ansvar og arbejder proaktivt – uanset om du skal udarbejde tilbud alene eller lave løsningsforslag i samarbejde med produktspecialister og vores egen tekniske afdeling. Du får selvstændigt budgetansvar, og det giver sig selv, at vi forventer, at du er i stand til at øge vores salg yderligere. 

Tag din tekniske viden med på job
Du har klart størst chance for succes i dette job, hvis du har erfaring med relationsskabende teknisk salg samt projekt- og/eller løsningssalg B2B. Har du samtidig god teknisk viden om gear, motorer, drive solutions og specielt frekvensomformere, samt en relevant teknisk uddannelse som f.eks. automatiktekniker, så står du stærkt. Som menneske er det vigtigt, at du: 

  • Er udadvendt, kontaktskabende og trives i uformelle omgivelser

  • Er ordholdende, vedholdende og engageret i kundernes behov

  • Arbejder struktureret og målrettet og er selvmotiverende

  • Er selvstændig, tager gerne initiativ og er god til problemløsning

  • Kan omstille dig, hvis en uventet udfordring opstår

  • Trives med at være på farten og arbejde fra hjemmekontoret

  • Er en optimist og har let til smil (sådan er vi nemlig

Du vil være særligt godt på vej, hvis du har solid erfaring med CRM og forstår at udnytte det strategisk og bruge det som et værktøj i det daglige. Derudover er kendskab til ERP-systemer (gerne SAP) og Microsoft Office en selvfølge. Dertil kommer at du skal have erfaring med bussystemer. Det er vigtigt, at du behersker både dansk og engelsk flydende – skriftligt såvel som mundtligt. 

Få et spændende job med god support
NORDs helt klare styrke er kombinationen af nogle bundsolide løsninger, teknologisk formåen, vores høje serviceniveau og – ikke mindst – nogle skønne og særdeles kompetente kolleger, der vil gøre alt for at få tingene til at lykkes; for hinanden og for kunderne. 

På det praktiske plan vil du som ny Area Sales Manager hos os også kunne nyde godt af en pensionsordning og sundhedsforsikring. Der følger også firmabil, telefon, notebook og betalt internet med, dertil kommer en bonusordning som er afhængig af om du når dine mål. Lønnen vil afspejle dine kvalifikationer og din erfaring. 

Tag med på rejsen i dag
Vi er mere end klar til at kaste os ud i fremtiden. Så lyder både job og NORD, som noget for dig, så send dit CV eller LinkedIn-profil til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu.

Har du brug for mere information om jobbet, så tag endelig fat i ham – tlf.: 40 84 01 33. 

NB: Henvendelser behandler vi løbende. Så vent ikke for længe! 

Om NORD DRIVESYSTEMS A/S
NORD DRIVESYSTEMS A/S er en del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger. 

NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear og gearmotorer samt elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomhedens danske kontor ligger i Kliplev og beskæftiger i dag 23 medarbejdere. 

NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger globalt mere end 4900 medarbejdere og har datterselskaber i 38 lande samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina. 

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

KF Ventilation A/S

Ventilationsmontører med ambitioner!

Aabenraa

Har du, eller du og din makker, erfaring med ventilation og klar på nye udfordringer?
Vi har travlt og søger lige nu dygtige ventilationsmontører, der både kan deres håndværk og samtidig vil være med til at styre projekter og serviceopgaver sikkert i mål.

Om jobbet
Du bliver en del af et engageret team, hvor du både vil arbejde med planlægning, montage opsætning af ventilationsløsninger i det sydjyske. Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Montage og installation af ventilationsanlæg

  • Assistere med planlægning og tidsstyring

  • Koordinere med underentreprenører

  • Kvalitetssikring og dokumentation

Alt sammen i en tæt dialog med kunder, leverandører og kolleger                                                         

Om dig
Vi forestiller os, at du/i:

  • Har erfaring som ventilationsmontør og kender branchen

  • Er fagligt dygtig, kvalitetsbevidst og selvkørende

  • Har lyst til at udvikle dig sammen med KF Ventilation

  • Er struktureret, serviceminded og god til at kommunikere

  • Har kørekort og gerne erfaring med IT-baseret dokumentation

Vi tilbyder

  • En spændende stilling i en virksomhed i vækst

  • En flad organisation, hvor der er kort fra idé til handling

  • Mulighed for at vokse med opgaverne og udvikle dig fagligt

  • Tæt samarbejde med dygtige kolleger

  • Gode ansættelsesvilkår & firmabil

  • Frihed under ansvar og plads til at præge din egen hverdag

Om os
KF Ventilation er en veletableret virksomhed med fokus på innovative og energi-effektive ventilationsløsninger.

Vi værdsætter vores medarbejdere og stræber efter at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle kan vokse og trives.

Vi projekterer, installerer og servicerer professionelle ventilationsløsninger og har gjort det siden 1985.

Sammen med AG Electric, holder vi til i vores teknikhus midt i Aabenraa, hvor vi har samlet mange af vores tekniske kompetencer.

Se mere på www.kfventilation.dk

Sådan søger du
Send din ansøgning og CV til os på bm@kfventilation.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte, Brian Møllerskov, på telefon:+45 40178310

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

ABENA A/S

Global Order Planner – with a focus on supply chain, data, and operational excellence

Aabenraa

Are you motivated by working at the intersection of procurement, data, and operations—and do you have a strong interest in how products move efficiently through a global supply chain?

If so, you might be the Global Order Planner we are looking for at ABENA.

At ABENA, we are looking for a Global Order Planner dedicated to our road transport team who takes a structured and analytical approach to planning and has a solid understanding of how to balance demand, supplier performance, inventory levels, and service requirements within road-based logistics.

In this role, you will ensure an efficient flow of goods by planning and managing purchasing activities based on master data, demand patterns, and business needs. Balancing factors such as lead times, order quantities, pricing, and inventory levels. You will translate data and system parameters into everyday decisions, working with key planning principles such as reorder points, safety stock, and EOQ, while also improving data quality and planning accuracy.

Your main responsibilities:

  • Plan and place purchase orders to make sure products are available when needed
  • Follow up with suppliers on deliveries, delays, and documentation
  • Keep track of stock levels and help avoid both shortages and overstock
  • Handle order confirmations, invoices, and transport documents
  • Maintain and update product and supplier data in the system
  • Answer questions from colleagues about delivery times and availability

What we hope you bring

  • Experience with purchasing or planning, and an interest in how orders and stock fit together
  • A structured approach to planning and keeping track of orders
  • Good at staying organized and meeting deadlines
  • Able to keep an overview when handling many tasks at once
  • Comfortable making decisions based on available information
  • A team player who communicates clearly and works well with others

Your Team, Our Culture and Values

We have an informal work environment where we support each other, and even on busy days, there is room to have fun together. You will have plenty of opportunities to spar with your colleagues, and we actively support both your professional and personal development.

The team consists of Global Order Planners with a mix of very experienced colleagues, some with many years in the field, as well as newer team members. We are in an exciting phase of coming together as a team, where we are strengthening collaboration, sharing knowledge, and building a strong common way of working

The team refers to Team Lead Global Order Planner Henriette Katballe, who describes her leadership style as follows:

“I believe in creating the right conditions for us to succeed together by celebrating progress and using each other’s strengths to grow as a team. I lead with trust and freedom under responsibility. I rely on your judgement, while we all take ownership of both our tasks and our shared results. What motivates me is seeing people develop, gain confidence, and dare to try new things. I value transparency, knowledge sharing, and supporting one another - so we can thrive and succeed together.”

At ABENA, you join a global company with a strong purpose: to make a real difference in the everyday lives of people around the world. We combine professionalism with a warm, people-first culture where collaboration, curiosity, and continuous improvement are necessary parts of everyday life. We take pride in delivering high-quality work with integrity, guided by our core values of trust, fairness, and cooperation. These values shape how we lead, support one another, and create meaningful impact for our customers and communities.

We look forward to hearing from you

If you’re interested in the position, please send your application and CV. We review applications as we receive them and will close the process once we’ve found our new colleague.

Due to the summer holiday period, there may be a longer response time. We expect to complete our review of applications and provide feedback no later than week 31. First-round interviews are scheduled for week 32.

Read more about our recruitment process here.

If you have any questions about the position, feel free to contact Team Lead Global Order Planner Henriette Katballe at +45 7431 1326. Henriette is unavailable during weeks 27 and 28.

Om ABENA
Hos ABENA gør dit arbejde en forskel. Hver dag skaber vi løsninger, der forbedrer livskvaliteten for mennesker og samfund. Med mere end 2.000 kolleger, der betjener kunder i over 90 markeder inden for sundhedssektoren, industrien og detailhandlen, er vi forenet af et fælles engagement for medansvar og omsorg.

Som en familieejet virksomhed med en stærk global tilstedeværelse er vi bygget på tillid, retfærdighed og samarbejde – værdier, der guider os i, hvordan vi støtter hinanden og vokser sammen. Hos os finder du plads til at udfolde dit potentiale, udvikle nye kompetencer og gøre en meningsfuld forskel.

Bliv en del af os – og skab en karriere, der virkelig gør en forskel.

BECAUSE WE CARE 
Du kan læse mere om os på www.abena.dk

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

N.T. Tømrer ApS

SoMe- og Kommunikationsansvarlig til N.T. – Nærværende og ægte historier fra hverdagen

Aabenraa

SoMe- og Kommunikationsansvarlig til N.T.
– Nærværende og ægte historier fra hverdagen

Brænder du for ægte historier, digital kommunikation og sociale medier?

Hos N.T. søger vi en kreativ og selvstændig SoMe- og Kommunikationsansvarlig, som kan styrke den digitale tilstedeværelse på tværs af vores virksomheder.

Vores virksomheder er vokset – Der er derfor flere gode historier, vi gerne vil dele -
End vi i dag kan nå at fortælle.

Derfor søger vi en person, der kan hjælpe med at finde, formidle og dele de mange fortællinger, som opstår hver eneste dag i vores virksomheder.

Du motiveres af at være tæt på mennesker, hverdagen og de små øjeblikke, som viser, hvem vi er. De gode historier ligger allerede og venter hos N.T. - og din opgave bliver at vise dem, fortælle dem og formidle dem på en måde, der viser det ægte nærvær, troværdighed og engagement.

Som SoMe- og Kommunikationsansvarlig får du ansvaret for den digitale kommunikation på tværs af vores virksomheder. Du bliver en central drivkraft i udviklingen og vedligeholdelsen af vores online tilstedeværelse og brandfortælling.

Du vil blive stærkt hjulpet af vores digitale WEB og SEO ansvarlig, der står for alt kodning af hjemmeside, SEO arbejde og alle de mange opgaver bagved scenetæppet.

 

Hvad er vigtigt for os?

Hos N.T. tror vi på, at de bedste historier er de ægte historier.

Du skal kunne omsætte dagligdagen i vores virksomheder til levende fortællinger, billeder og opslag, der skaber troværdighed og nærvær. Det handler om at være tæt på medarbejderne, kunderne og aktiviteterne – og formidle virkeligheden, som den er.

Vi ønsker autentisk indhold frem for reklamesprog. Ærlige historier, faglig stolthed, menneskene bag virksomhederne og de oplevelser, der opstår i hverdagen, skal være omdrejningspunktet for vores kommunikation.


 

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling med stor frihed og ansvar

  • Mulighed for at sætte dit præg på arbejdsopgaverne

  • Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje

  • Nye moderne rammer og flere virksomheder i udvikling

  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling

 

Din arbejdsplads

Vi er netop flyttet ind i helt nye og moderne lokaler i Kliplev. Lokationen ligger direkte ved den sønderjyske motorvej med ”egen afkørsel” – afkørsel 73  E45 – hvilket giver nem transport både til/fra job, men også nem adgang ud på de mange forskellige projekter dagligt.

Vi har i løbet af året flere sociale arrangementer, som er med til at styrke den daglige ping pong imellem os kollegaer. Vi værner meget om at skabe nye minder og stærkere relationer i vores fællesskab. Der findes blandt kollegaer en oprigtig interesse og omsorg for hinanden, som er prisværdig.

Vi har et arbejdsmiljø, som får utrolig stor ros af samarbejdspartnere samt øvrige der kommer og færdes i huset hos os.

Hvem er N.T.

N.T. koncernen startede tilbage i 2007, for 19 år siden – med N.T. Tømrer.
Siden 2007 koncernen vokset organisk til i dag at tælle i alt 6 aktive driftsselskaber.
Bagved N.T. koncernen står Vivi og Nick som ejerledere.
Der er tale om en familie koncern med moderne og struktureret tilgang til virksomhederne.

💙 N.T. Tømrer

www.ntts.dk

Facebook / LinkedIn

💙 N.T. Murer

www.ntts.dk

Facebook / LinkedIn

🖤 N.T. Udlejning

www.ntudlejning.dk

Facebook / LinkedIn

💚 N.T. Bolig Pavillon

www.nt-bolig.dk

Facebook / LinkedIn

🤍 N.T. Jord og Kloak

under opbygning

NTjordkloak.dk

Under opbygning

 🩶Byggemester N.T.

www.Byggemester.dk

Facebook / LinkedIn

Dine primære opgaver

  • Planlægning, produktion og deling af content til Facebook og LinkedIn
    Du tager selv billeder/Video og redigerer i Canva
    Du er derfor med i hele processen omkring tilblivelsen af de fortællinger du skaber.

  • Løbende design og vedligeholdelse samt opdatering af allerede etablerede hjemmesider. Foto samt tekst redigering løbende på både hjemmesider og sociale profiler – Det er kort sigt dig der løbende sørger for, at vi er up to date.

  • Du kører selv annoncer i Meta / LinkedIn
     samt analyserer hvornår behovet er for annoncering via Meta.

  • For nyeste virksomhed i koncernen: Etablering og opbygning af sociale medieplatforme – samt opbygge den sociale relation til virksomheden online.

  • Det er dig der sikrer en ensartet og professionel kommunikation på tværs af virksomhederne.

  • Du har en interesse i, at tænke ”fremad” – og tænke videre ud fra det vi allerede gør i dag, på den måde får du en aktiv del i at bidrage med idéer til markedsføring, synlighed og branding.

  • Du vil i daglig dialog med dine kollegaer få indblik og ideer til, hvad der eventuelt skal fremhæves, fortælles eller sættes i fokus.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring med sociale medier og digital kommunikation

  • Kan skrive levende, nærværende og engagerende tekster

  • Har en naturlig forståelse for branding og nærværende storytelling

  • Er nysgerrig på mennesker og god til at spotte de historier, der opstår i hverdagen

  • Arbejder selvstændigt og struktureret

  • Er kreativ, initiativrig og ikke bange for at tage ansvar

  • Har erfaring med hjemmesideadministration




 

Praktisk information

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men vi er åbne for at aftale det endelige timeantal med den rette kandidat, for at tilpasse stillingen bedst muligt.

Det vigtigste for os er at finde en person med de rette kompetencer, den rette energi samt med lysten til at være en aktiv del af vores virksomheder.

Spørgsmål til stillingen

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte
Vivi på telefon 74 67 68 42

Ansøgning

Send din ansøgning og CV til mail@ntts.dk senest den 7. august 2026.

Mærk din ansøgning: "Ansøgning SoMe / Kommunikation"

Vi afholder samtaler løbende.

Tak for, at du læste med til nu – Jeg glæder mig til at høre fra dig,
Hilsen Vivi, N.T.
HR og Økonomi ansvarlig

 

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

SKIFTER LASTBIL AS

Lastvognsmekanikerlærling til Volvo og Renault Trucks – Skifter Lastbil i Aabenraa

Aabenraa

Drømmer du om store motorer og markedets vildeste teknologi?

Har du skruet hænderne rigtigt på? Elsker du mekanik, og er du fascineret af de helt store, højteknologiske lastbiler? Hos Skifter Lastbil i Aabenraa har vi en lærlingeplads klar til dig, der vil arbejde med det absolut bedste grej. Vi er autoriseret forhandler og servicepartner for Volvo Trucks og Renault Trucks – to af verdens førende og mest avancerede lastvognsmærker. Hos os kommer du ikke til at stå i skyggen. Du bliver en vigtig del af holdet fra dag ét, hvor du lærer præcision, avanceret fejlfinding og solidt håndværk af branchens dygtigste specialister.

Det daglige arbejde med Volvo og Renault Trucks på værkstedet

Som lærling hos Skifter Lastbil i Aabenraa træder du ind i en professionel hverdag med stor faglig variation. Du får fingrene helt ned i mekanikken og bliver udlært i den nyeste teknologi fra Volvo og Renault Trucks. Sammen med dine kolleger skal du adskille, reparere og vedligeholde topmoderne flåder. Dine daglige opgaver vil blandt andet omfatte arbejde på:

  • Store motorer, avancerede gearkasser og bagtøj.
  • Styretøj, undervogn, bremsesystemer og førerhuse.
  • High-tech computerudstyr og diagnosesystemer til præcis fejlfinding.
Uddannelsen på SDE i Vejle og det faglige fundament

Uddannelsen til lastvognsmekaniker tager 3½ år (plus grundforløb) og sikrer dig en stærk balance mellem teori og praktisk værkstedstid. For at blive optaget på uddannelsen skal du have bestået 9. eller 10. klasse (eller tilsvarende) med et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i både dansk og matematik.

Dine skoleforløb foregår på Syddansk Erhvervsskole (SDE) i Vejle, hvor du tilegner dig den nyeste teoretiske viden. Den viden tager du med direkte hjem på værkstedet i Aabenraa. For at sikre din faglige udvikling får du en fast tilknytning til en erfaren, udlært mekanikersvend, som guider dig igennem hverdagen. Du bliver samtidig en del af et stærkt lærlingefællesskab med gode kolleger, hvor vi løfter i flok og sikrer en tryg og struktureret ramme om din læretid.

Hvem er du?

  • Du har en ægte interesse for store lastbiler og en god teknisk forståelse.
  • Du er nysgerrig, vil gerne lære nyt og er ikke bange for at tage fat.
  • Du er en god kammerat, der både kan arbejde selvstændigt og fungere i et team.
Hvad tilbyder Skifter Lastbil dig som lærling?

Når du påbegynder din uddannelse hos os, træder du ind i en solid og fremtidssikret branche med stærke rammer for din udvikling:

  • Attraktive karrieremuligheder: Du opnår et anerkendt svendebrev i en branche med minimal arbejdsløshed og brede døre til fremtidig specialisering.
  • Ordentlige og trygge vilkår: Løn efter gældende overenskomst, pension (fra 18 år) samt sundhedsforsikring er en fast del af din ansættelse hos Skifter Lastbil A/S.
  • Struktureret uddannelsesforløb: Vi sikrer et stærkt professionelt rygstød og en tæt opfølgning, så der altid er en sund balance mellem dine skoleophold og din praktiktid på værkstedet.
Hvem er Skifter Lastbil A/S?

Vi er en af Danmarks største lastvognsforhandlere med over 70 års erfaring i branchen. Vi blev startet helt tilbage i 1946 og er i dag en stor, solid virksomhed med over 245 medarbejdere fordelt på seks afdelinger i Jylland. Selvom vi leverer højeste kvalitet og arbejder professionelt, er vi privatejede og har en flad og uformel struktur. Her taler vi direkte med hinanden, og der er kort vej fra en god idé til handling.

Er du klar til at kickstarte din karriere?

Vi holder samtaler løbende, da vi ønsker at hjælpe vores nye lærling i gang med uddannelsen hurtigst muligt. Send derfor din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig.

Tryk på "Ansøg nu"-knappen nedenfor for at sende din ansøgning og dit CV.

Vil du vide mere, inden du søger?

Du er altid velkommen til at give vores værkstedschef Frank Pedersen et kald på telefon: +45 88 27 94 26 eller sende en mail på: fp@skifterlastbil.dk.

Du er også velkommen til at besøge os på værkstedet efter aftale med Frank.

Vi glæder os til at få dig med på holdet.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

favourite-job-icon Gem

Kunde Support, Salg & Marketing - Lager Ekspedition

Til vores internationale Customer Support Team søger vi en engageret medarbejder til at understøtte og videreudvikle vores skandinaviske aktiviteter.

Dine arbejdsopgaver:
Du vil få en alsidig rolle med opgaver inden for både kundesupport, salg og marketing:

  • Intern salgsunderstøttelse og ordreafvikling

  • Kundekontakt og ekspedition

  • Drift og optimering af vores danske hjemmeside

Planlægning og udføring af direkte marketing-aktiviteter

Vi tilbyder:
Et spændende job i en international virksomhed i vækst, hvor du får stor mulighed for selv at præge din hverdag og udvikle dine kompetencer. Du bliver en del af et team, hvor samarbejde og kundetilfredshed er i fokus.

Vi arbejder med Microsoft Office, Linux, Odoo, WooCommerce samt eget ERP/CRM-system.

Vi forventer, at du:

  • Behersker Word og Excel

  • Har grundlæggende forståelse for regnskab

  • Taler og skriver flydende engelsk (krav)

  • Har kendskab til tysk (en fordel)

  • Arbejder struktureret og med høj kvalitet

  • Er ansvarsbevidst, initiativrig, serviceminded og har drive

Har gode kommunikative evner og lyst til at lære

Sal-Tech Easy Packaging er et dynamisk ingeniør, produktions og handelsfirma startet i 1995, opbygget med baggrund i en stor viden indenfor emballering og automatisering. Vi løser opgaver for et bredt udsnit af Dansk og International industri. Vi har egen produktion af vores brands, samt en række webshop aktiviteter der strækker sig langt ud i verdenen. Vi forhandler en række agenturer, så som, Transpak, Extend, ARC, YoungSun, Xutian, samt en del udstyr og materialer produceret i den øvrige verden. I det daglige vil du skule arbejde både selvstændigt og færdiggøre opgaver sammen med interne og eksterne medarbejdere, samt andre samarbejdspartnere, m.v. Vi har afdelinger i Spanien, Filippinerne, Hong Kong, USA og planlægger start i Australien, Mexico, Tyskland i år.

Vi tilbyder et fleksibelt job miljø, med en god løn, i en organisation, hvor vi kigger mere på dig som person, end i dine papirer. Vi forventer du er åben og imødekommende – bevarer roen og har et godt overblik. Du skal være indstillet på at lærer og lærer fra dig igen. Er dette jobbet for dig, så skriv en kort ansøgning til os, så vender vi hurtigt tilbage. Din ansøgning sendes til: Sal-Tech Easy Packaging per mail på careers@sal-tech.com, mærket: Kunde Support, Salgs & Marketing Assistent DK-TGW JC 75368. 


Vi glæder os til at hører fra dig.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Sal-Tech Easy Packaging DK ApS

Eggebækvej 6360

Vigtige datoer

Indrykket: 9 July 2026

Ansøgningsfrist: 31 August 2026

Kontaktperson

Gunnar Salbæk

gus@sal-tech.com

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling