WorkWithUs
close-button

KL

Konsulent til arbejdsgiverpolitiske projekter og processer (tidsbegrænset)

København


Har du stærke kompetencer inden for facilitering og projektledelse? Motiveres du af at skabe fremdrift i samarbejder på tværs af aktører, som understøtter forandringer i praksis i kommunerne? Har du samtidig blik for interessevaretagelse i en arbejdsgiverorganisation? Så er det måske dig, vi søger til KL's Arbejdsgiverpolitiske Center.

Vær med til at skabe fremdrift i vigtige arbejdsgiverpolitiske indsatser

I Arbejdsgiverpolitisk Center søger vi en konsulent, der får en central rolle i at facilitere processer og drive projekter, der understøtter KL's interessevaretagelse på det kommunale arbejdsgiverområde. Du kommer til at arbejde med dagsordener, hvor der ofte er mange interessenter, forskellige hensyn og behov for at skabe fælles retning. Det kan være i udviklingsprojekter, partssamarbejder, netværk og workshops med kommunerne eller indsatser, der skal omsættes til konkret rådgivning og vejledning for kommunerne.

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på den danske model og på de arbejdsgiverpolitiske spørgsmål, der har betydning for kommunerne og deres ca. 500.000 medarbejdere. Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed, politisk forståelse og samarbejdsevner går hånd i hånd.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. marts 2028 med mulighed for forlængelse.

Din hverdag i KL

Som vores nye konsulent kommer du til at bidrage til processer fra idé til gennemførelse og sikre, at relevante aktører bliver inddraget. Du vil få en bred kontaktflade både internt i KL og eksternt til kommuner, faglige organisationer og andre samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge og facilitere møder, workshops og udviklingsprocesser med kommuner, faglige organisationer og andre interessenter.
  • Drive projekter og indsatser, der understøtter KL's arbejdsgiverpolitiske interessevaretagelse og skaber fremdrift fra idé til gennemførelse.
  • Omsætte komplekse problemstillinger, kommunale erfaringer og politiske prioriteringer til beslutningsoplæg, procesplaner og konkrete leverancer.
  • Koordinere samarbejder på tværs af kommuner, fagområder og eksterne parter, hvor mange hensyn og interesser skal balanceres.
  • Formidle komplekse problemstillinger klart i notater, oplæg og materialer til beslutninger, rådgivning og dialog med kommunerne.

Om dig

Vi søger dig, der trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder fra strategi og analyse til koordinering, facilitering og praktisk opfølgning.

Ud fra opgaverne forestiller vi os, at du:
  • Har en relevant samfundsvidenskabelig, kommunikationsfaglig eller anden relevant akademisk baggrund.
  • Har erfaring med projektledelse og kan skabe fremdrift, struktur og overblik i komplekse opgaver.
  • Er en dygtig facilitator, der kan designe og lede processer, hvor forskellige perspektiver skal bringes i spil.
  • Har politisk tæft, forståelse for interessevaretagelse og kan agere professionelt i en politisk styret organisation.
  • Kan formulere dig klart og præcist skriftligt og mundtligt, også når stoffet er komplekst.
  • Motiveres af at være tæt på kommunernes praksis og er indstillet på, at dette kan indebære en del rejseaktivitet.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har kendskab til den kommunale sektor, den danske model, partssamarbejdet eller arbejdsgiverpolitiske dagsordener. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med processer, projekter og interessevaretagelse i krydsfeltet mellem politik, praksis og samarbejde.

Om os

Som medarbejder i KL bliver du en del af en interesseorganisation med stor indflydelse på samfundsudviklingen. I KL's Arbejdsgiverpolitiske Center varetager vi kommunernes interesser som arbejdsgivere for ca. 500.000 medarbejdere og arbejder tæt på de dagsordener, der former det kommunale arbejdsmarked.

Centeret forhandler overenskomster, rådgiver kommunerne og udvikler løsninger i samarbejde med centrale aktører på området. Du bliver en del af en uhøjtidelig og dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde, videndeling og faglig udvikling.

Det praktiske

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest 11. august 2026.

Vi afholder første runde samtaler i uge 34 og anden runde samtaler i uge 35. Vi håber på at kunne besætte stillingen pr. 1. oktober 2026.

Der kan blive gennemført case mellem 1. og 2. samtale, ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger KL's husoverenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til teamleder Sanne Brønserud Larsen på telefon 28910528, og så bliver du ringet op.

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
1.604
Få flere jobtilbud
Array

Skatteministeriet

Højt kvalificerede økonomer til analyser og policy-udvikling i Skatte- og Vækstministeriet

København

Har du interesse for skattepolitik og har lyst til at arbejde i krydsfeltet mellem analyse, policy-udvikling og samfundsøkonomi? Har du stærke samfundsfaglige og økonomiske kompetencer – og vil du gerne være en del af et velfungerende team med andre dygtige og engagerede økonomer? Så er du måske én af de nye kollegaer, vi søger i kontoret for Økonomisk Politik og Analyse.

Om jobbet
Kontoret Økonomisk Politik og Analyse (ØPA) i Skatte- og Vækstministeriets departement består af engagerede medarbejdere, primært økonomer, ledet af en kontorchef. Vi tilbyder spændende og udfordrende stillinger i et fagligt inspirerende miljø, hvor du fra start får relevante og krævende opgaver.

I kontoret løser vi en bred vifte af opgaver, som fx kan spænde over udarbejdelse af beslutningsoplæg, samfundsøkonomiske analyser, økonomiske konsekvensberegninger og arbejde med politiske udspil. Du får derfor et bredt kendskab til skatteområdet og mulighed for at præge udviklingen.

Vi har en central koordinerende rolle i Skatte- og Vækstministeriet og er ofte involveret i større politiske forhandlingsforløb og policy-udvikling. Det indebærer, at vi arbejder tæt sammen både med andre kontorer i Skatte- og Vækstministeriet og med andre ministerier.

Kontoret har et bredt ansvar for konsekvensberegninger af reformer og analyser inden for det skattepolitiske område. Vi arbejder løbende med metodeudvikling på centrale områder, herunder navnlig vedrørende adfærds- og velstandseffekter af skatter og afgifter. Det omfatter fx analyser af adfærdsvirkningerne af personskatter, CO2-afgifter samt beskatningen af husholdningernes kapitalafkast. Hertil benytter vi i stort omfang registerbaserede analyser og modelberegninger, herunder ved anvendelse af Lovmodellen, men vi arbejder også med ligevægtsmodeller og andre typer analyser. En stor del af analysearbejdet samles i den analytiske publikation Skatteøkonomisk Redegørelse, som Skatte- og Vækstministeriet udgiver årligt, og som koordineres i ØPA.

Dine konkrete opgaver vil afhænge af din faglige profil. Både erfarne og nyuddannede kan komme i betragtning til stillingerne.

Vi har fokus på, at vores medarbejdere løbende udfordres, og sigter derfor efter, at både nyuddannede og erfarne oplever en stejl læringskurve i kraft af opgaver, der understøtter en fortsat faglig og personlig udvikling. Vi lægger derudover vægt på, at det skal være spændende og sjovt at gå på arbejde.

Om dig
Du er cand.polit., cand.oecon. eller lignende – evt. Ph.d. – og er blandt de dygtigste på din årgang. Du er formentlig nyuddannet eller har nogle års erfaring.

Du har blik for den betydning, økonomisk politik og beskatning har for samfundet. Du kan opfatte, gengive og nuancere en problemstilling klart i skrift og tale. Og så har du ikke mindst lyst til at arbejde med problemstillinger og politikudvikling på det skattepolitiske område.

Som person er du fleksibel, har et stort engagement, et godt humør og en positiv indstilling, når tingene går stærkt. Du er grundig, selvstændig og initiativrig. Du har udpræget gode samarbejdsevner, sætter pris på åbenhed og konstruktiv dialog med henblik på at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen, og du lægger vægt på, at politiske beslutninger træffes på det bedst mulige grundlag.

Arbejd tæt på det, der tæller
I Skatte- og Vækstministeriet arbejder vi tæt på de politiske processer på et område med stor bevågenhed og mange interessenter. Vi bruger alle vores kræfter på at løse en afgørende samfundsopgave på en ordentlig måde samtidig med, at vi sætter retning og skaber løsninger.

Vi er et fagligt og ambitiøst departement med ca. 330 ansatte, hvor vi dagligt løser udfordrende opgaver på tværs af discipliner. Vi ved, at den gode løsning opstår i samspillet mellem fagligheder. Derfor dyrker vi en stærk faglig samarbejdskultur, hvor der også er plads til det sociale.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send din ansøgning med CV og eksamensbevis via linket ”Søg stillingen” senest mandag den 17. august 2026. Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Peter Bach-Mortensen på telefonnummer 7237 8958.

Der kan indgå tests i ansættelsesprocessen, og der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Tiltrædelse snarest muligt og ansættelse efter gældende overenskomst. Arbejdsstedet er Nicolai Eigtveds Gade 28, 1402 København K.

Læs mere om ansættelse i Skatte- og Vækstministeriet her.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

STARK City 24/7

Logistikassistent - STARK City

København

Er du god til at planlægge, skabe struktur og koordinere? Hos STARK City søger vi en engageret Logistikassistent, der vil være med til at forme både sin egen og STARKs fremtid som Danmarks førende distributør af byggematerialer.
 

Din rolle som Logistikassistent i STARK
Du bliver en del af lager/logistikken i STARK City, hvor vi er 60 dedikerede medarbejdere, som målrettet arbejder med lagerstyring og imødekommer kundernes behov med god service. Som STARKs nye Logistikassistent vil du få en vigtig rolle i at planlægge, organisere og håndtere processer, der understøtter arbejdet på lageret og ekspeditionen af kunderne, i samarbejde med resten af teamet. Det betyder at du:

  • Er ansvarlig for at organisere og handle på prioriterede opgaver og initiativer, herunder at planlægge logistik effektivt med fokus på kundernes behov.

  • Skal kunne samarbejde omkring planlægning og eksekvering af op til 20 lastbiler.

  • Sørger for at indkommende ordrer til udkørsel er verificeret i overensstemmelse med gældende retningslinjer fra STARK Leveringsservice.

  • Håndterer MAPFleet til opgave- og ordrehåndtering.

  • Sikrer sammenhæng mellem lagerbeholdning og det der sælges.

  • Er medansvarlig for kørselsbudget og assisterer med diverse bookinger i forbindelse med kørsel/varelevering.

  • Indgår i et tæt samarbejde med Teamleder for Kørslen i koordinering af ressourcer i forhold til opgaver.


Vores nye Logistikassistent
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.

For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ansvar for dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er god til koordinering og planlægning, og evner at se detaljerne. Du bevarer overblikket, kommunikerer klart og formår at skabe resultater gennem andre.

Den rette kandidat, for os, kan have en uddannelse inden for lager/logistik eller erfaring med planlægning og koordinering på lager. Selvom truckcertifikat, produktkendskab og brancheerfaring kan være nyttigt, er det ikke en forudsætning. Det vigtigste for os er din interesse og motivation for at arbejde med lagerstyring, koordinering og at blive en del af STARK holdet.

Vi sørger for en grundig oplæring, så du bliver klædt på med den nødvendige viden og kendskab til forretningen, der skal til for at du kan opnå gode resultater i rollen.
 

En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye Logistikassistent. Udover gode arbejdsforhold og ansættelse på overenskomst har vi personalepolitikker, der tilgodeser medarbejderen i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
 

Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, som Logistikassistent i STARK City, samt dit CV via linket senest den 31.07.2026. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer med arbejdstider mellem 04.00 til 14.00 alternativt med varierende arbejdstider efter aftale, og vi håber, at du kan starte snarest eller senest d. 1. September 2026.

Har du spørgsmål jobbet, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK City som din kommende arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte Driftschef Jakob Kold på telefon +45 26463450.
 

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

___________________________________________________

Om STARK

STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.400 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 18.500 medarbejdere og 1.050 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig, er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.

STARK Group har SBTi-godkendte net zero klimamål for 2050. Koncernen har underskrevet FN’s Global Compact principper og er anerkendt af EcoVadis med en Platinum-rating for sin bæredygtighedsindsats. 

Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Artelia A/S

Ingeniører til afdelingen Lufthavn & Anlæg

København

Afdelingen håndterer både mindre, større og meget store projekter – både afdelingens egne projekter og tværfaglige samarbejder på større byggeopgaver. Afdelingen har ligeledes en lufthavnsgruppe, der arbejder bredt inden for lufthavnsrelaterede opgaver.

Du kan blandt andet komme til at arbejde på projekter som Vinge, Campus 4, Enghave Brygge og større site- og industriopgaver, hvor anlæg, forsyning, afvanding, belægninger, jordhåndtering og koordinering med andre fagdiscipliner er centrale dele af opgaven.

Desuden er afdelingen en del af en større division, der omfatter alle planlægnings-, anlægs-, miljø- og naturdiscipliner inden for infrastruktur. Der er tradition for et tæt og godt samarbejde mellem de forskellige afdelinger, hvilket er med til at sikre høj kvalitet af vores projekter og et godt kollegafællesskab.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Teknisk udfordrende projekter, store som små med en stor tværfaglighed og et højt fagligt niveau, hvor du kan udvikle dig og specialisere dig, hvis du ønsker det.
  • Stor diversitet i opgaver – fra planlægning til projektering og tilsyn. Du vil oftest følge projekterne fra den første kundekontakt til endelig aflevering.
  • Stærkt tværfagligt miljø – Vi arbejder frit på tværs af organisationen, hvilket betyder, at vi løser opgaver sammen med vores byggeri-, pharma- og industridivisioner samt med vores kollegaer rundet om i regionerne, hvor vi har otte lokale kontorer rundt om i Danmark.
  • Opgaver, der udføres i og omkring lufthavne – Gennem årene har vi løst opgaver i de fleste danske lufthavne og især i alle hjørner af Københavns Lufthavn, fra standpladser og terminalbyggeri til store afvandingsprojekter og udvidelser af landingsbaner.
  • En socialt stærk afdeling – Vi tror på, at det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. Som en fast del af vores kultur, arrangeres der årlige tekniske ekskursioner Samtidig driver vores medarbejdere talrige valgfrie aktiviteter, som Artelia støtter. Det er kulturklubber, strikkeselskaber, e-sport, fodbold, golf, cykling, løbeklub, yoga og meget andet.
  • Muligheder for karriereudvikling – Hos Artelia har vi veldefinerede karriereveje og jobfunktioner, men de står ikke skrevet i sten, da den enkelte skal have lov til at forme sin egen rolle, for herigennem opstår det dybe engagement og den passion, der kommer alle til glæde.
  • Fleksibilitet på arbejdspladsen med mulighed for hjemmearbejde – Vi tilbyder stor fleksibilitet i arbejdsdagen, og der er mulighed for hjemmearbejde, når det passer med dine opgaver.

Hvem søger vi?

Vi leder efter erfarne ingeniører, der brænder for anlægsprojekter og ønsker at arbejde med lufthavnsinfrastruktur, store og små modninger, ledninger og meget mere. De anlægsprojekter, der løses i vores afdeling, omhandler 3D afløbs- og spildevandsprojektering, koordinering og projektering for forsyningsprojekter, belægninger, 3D jordhåndtering, mindre vejprojekter (Artelia har en selvstændig vejafdeling til store vej- og stiprojekter) samt byggeledelse og tilsyn med projekterne.

Hvad søger vi i dig?

  • Du har en ingeniøruddannelse eller lignende
  • Du har erfaring med projektering af anlægsprojekter (veje, afløb, ledningsanlæg, byggemodning mv.)
  • Du har lyst til at tage del i tværfaglige projekter og samarbejde bredt med mange parter
  • Du vil gerne følge et projekt fra start til slut
  • Du har erfaring med brugen af digitale projekteringsværktøjer
  • Du kan begå dig på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt.

Vi betragter det som en særlig fordel, hvis du finder én eller flere af følgende arbejdsopgaver interessante:

  • At projektere regn- og afløbssystemer, klimatilpasning, belægninger og byggemodninger, herunder koordinering af andre forsyninger
  • At yde bygherrerådgivning
  • At varetage rollen som fagansvarlig og gennemføre projekter af enhver størrelse
  • At indgå i projektteams på tværfaglige projekter internt i Artelia
  • At være ansvarlig for eller selv kunne arbejde i forskellige digitale projekteringsværktøjer
  • At samarbejde med danske og internationale kunder
  • At føre tilsyn med små og store opgaver samt give feedback til de projekterende fra erfaringerne i udførelsen.

Os som arbejdsplads

Hos Artelia tilbyder vi ikke bare et job – vi tilbyder en arbejdsplads, hvor faglighed, udvikling og fællesskab går hånd i hånd. Vi tror på, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource, og vi gør en aktiv indsats for, at du både trives og udvikler dig professionelt.

Hvis du vil være med til at forme fremtidens lufthavnsinfrastruktur og anlægsarbejder i et stærkt, socialt og dynamisk team, så ser vi frem til at høre fra dig.

Vi tilbyder

  • Mange spændende og udfordrende projekter
  • Et stærkt fagligt netværk med engagerede og kompetente kollegaer
  • En kultur, hvor trivsel, samarbejde og arbejdsforhold prioriteres højt
  • Et dynamisk og inspirerende miljø med rig mulighed for personlig udvikling
  • En arbejdsplads, hvor ”frihed under ansvar” er en kerneværdi
  • Gode karrieremuligheder, som understøttes af interne uddannelsesforløb i Akademi, hvor vi underviser i ledelse, projektstyring, BIM og andre faglige områder
  • Attraktive medarbejderforhold med bl.a. sundhedsforsikring, medarbejderbonus, frokostordning, aktive personaleklubber, sports- og kulturarrangementer, studie- og skiture samt en attraktiv lønpakke.


I Artelia er der plads til forskellighed, og vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RaskRask.dk ApS

Massør i København - Med fleksibilitet, frihed og mening i arbejdet

København

Er du uddannet massør, kropsterapeut eller fysioterapeut?
Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du kan gøre en forskel for andre mennesker og samtidig have tid til dig selv og dine nærmeste? Savner du muligheden for at skabe din egen arbejdsdag og prioritere det, der betyder mest for dig? Så er det lige præcis dig, vi mangler på vores team af udekørende behandlere hos RaskRask.

Hvem er vi?
RaskRask er et landsdækkende koncept for behandling og velvære med fokus på nærvær. Vi tilbyder massage i trygge omgivelser - enten i kundens hjem eller på arbejdspladsen. Med over 250 engagerede fagpersoner og 10.000 glade kunder er vi et etableret koncept. Vi værner om vores behandleres trivsel og skaber de bedste rammer for, at du kan fokusere på dine kunder og få frihed i din hverdag. Vores dedikerede team på kontoret i Aarhus tager sig af alt det praktiske som hjemmeside, bookingsystem, markedsføring og administration, så du får tid og overskud til at give nærværende behandlinger.

Hvad får du ud af det?

  • Frihed til at skabe dit eget liv: Planlæg dine arbejdstider omkring skoleskema, børnenes aktiviteter eller andre personlige prioriteter - ingen aftenvagter eller weekendarbejde, medmindre du selv ønsker det.

  • Tryghed i hverdagen: Du bestemmer selv, hvilke områder du vil dække

  • Et støttende netværk: Bliv del af et stort netværk af mere end 200 behandlere, hvor der er plads til faglig sparring

  • Anerkendelse og udvikling: Opbyg din egen kundekreds med faste relationer og få synlige anmeldelser på din personlige profil.

Hvordan fungerer samarbejdet? Alt det administrative arbejde tager vi os af. Du koncentrerer dig om det, du er bedst til - at give fantastiske behandlinger og gøre en forskel for dine kunder. Vores partner-app giver dig overblik over din kalender, hvor du nemt kan åbne tider, når det passer ind i din hverdag. Du bestemmer selv hvilket geografisk område, du vil dække.

Hvem er du?

  • Du er uddannet massør, kropsterapeut, fysioterapeut eller fysioterapeutstuderende (4.-7. semester).

  • Du har en evne til at skabe tryghed og tillid hos dine klienter.

  • Du finder glæde i at kunne gøre en forskel for andre

 

Læs mere og ansøg via vores hjemmeside: www.raskrask.dk/massoer-job/

Hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på at høre mere, så ring eller skriv endelig: Info@RaskRask.dk
Tlf. 93 88 00 63

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagog/pædagogisk assistent/medhjælper til Hansstedgård, KKFO ved Hanssted Skole i Valby (30 timer om ugen)

København

Om stillingen – jobprofil
Vi søger en medarbejder, der har alsidige kompetencer, men også gerne med erfaring med de største børn på en KKFO og med lyst til at arbejde med udeleg og bevægelse.

Stillingen er tilknyttet vores hus Engen. Det er vores bevægelseshus med bordtennis, bordfodbold, dart mv. Vi har fokus på, at alle børn har lyst til at røre sig, både drenge og piger, store og små.

Vi er tilknyttet Hanssted Skole, som vi deler udeareal med, og i stillingen indgår fem timers ugentligt arbejde på skolen.

Om os
Fritidsinstitutionen er normeret til 212 børn. Vi har otte huse med hver sin profil, udover Engen har vi fx huse, der rummer finmotoriske og grovmotoriske aktiviteter, et træværksted og et dramahus. Vi er mobilfri, men har både X-box og PlayStation, som de voksne styrer. Derudover har vi et stort udeareal med mange kroge og muligheder, herunder flere bold-, svæve-, parkour- og mooncarbane, sansehaver og bålplads.

Vi arbejder overordnet med fire ugers planlægning, hvor hele arbejdsfællesskabet har mulighed for at bevæge sig rundt mellem husene og aktiviteterne, så alle deres kompetencer kan komme i spil, og så vi lærer af hinandens praksis. Vi er opdelt, så hver klasse er tilknyttet et bestemt hus med garderobeplads og primærvoksne, de går igen i skolearbejdet, men børnene bevæger sig frit rundt mellem de forskelle tilbud, som de har lyst. I Engen er det en 3. klasse, der er tilknyttet.

Vi er en stor institution, hvis fysiske rammer gør, at fleksibilitet og omstillingsparathed er nødvendig for at få en hektisk hverdag til at fungere.

Vi vægter personalets trivsel højt, har Arbejdstilsynets grønne smiley og en velfungerende TRIO.

Vi har et godt forældresamarbejde og et tæt samarbejde med vores forældreråd.

Det faglige
Vi har defineret vores kerneopgave således ”Vi understøtter et miljø, hvor fællesskab og det enkelte barns trivsel og udvikling er i fokus”.

For at kunne opnå dette har vi et ugentligt personalemøde, og vi er organiseret i to pædagogiske teams, hvor vi diskuterer og arbejder med værktøjer som SMTTE, TOPI og pædagogisk notat. Det gør det muligt for os at beskrive, observere, evaluere og kvalificere vores pædagogiske arbejde og børnenes trivsel. Du bliver derfor en del af et arbejdsfællesskab, som har en høj faglighed. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at vi reflekterer over både egen og andres praksis, og at alle deltager aktivt på personale- og teammøder.

Vores timer på skolen er i et samarbejde, der er ligeværdigt, men afklaret ift., at det er lærerne, der har undervisningsansvaret. Men hvor brugen af pædagogernes kompetencer, co-teaching, muligheden for klassedeling og specialindsatser samt aktivitetsgårdvagter er med til at give børnene det bedste læringsmiljø og den bedste skoledag.

Ansættelsesvilkår
Vores navn og adresse er Hansstedgård, Fritidsinstitutionen ved Hanssted Skole, Rødbyvej 4-6, 2500 Valby, og vores åbningstid er fra kl. 6.45 til kl. 16.45 (mandag til kl. 17.00), i hvilket tidsrum arbejdstiden ligger.

Vi er organiseret i LFS. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Der er tale om en fast stilling på 30 timer om ugen med start den 1. september 2026 eller derefter.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattester samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vi forventer, at du i din ansøgning beskriver dine kompetencer og evt. erfaringer ift. jobprofilen.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte pædagogisk leder Jan Ginderskov på 82 56 32 50.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og evt. uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026
Vi har samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Lærer til musik, madkundskab, billedkunst og/eller idræt på Katrinedals Skole (orlovsvikariat i skoleåret 26/27)

København

Til et orlovsvikariat søger vi en lærer, der kan undervise i musik, madkundskab, billedkunst og idræt. Har du ikke alle fagene, så søg alligevel, måske er det alligevel dig, vi leder efter.

Katrinedals Skole er kendetegnet ved høj faglighed, stærke fællesskaber og et stort fokus på trivsel. Vi arbejder dedikeret med det forpligtende fællesskab både for børn og voksne. Som medarbejder bliver du en del af et årgangsteam og indgår i skemalagte mødemoduler for fagligt samarbejde, hvor du sammen med dygtige kolleger kan planlægge co-teachingforløb, sparre om undervisning og udvikling.

Har du ambitioner på både børnenes og egne vegne, og trives du i et miljø, hvor faglighed og trivsel er i højsædet, så har du mulighed for at blive en del af vores lærerkollegium.

Vi kan tilbyde dig

  • et godt undervisningsmiljø med glade og motiverede elever
  • et skolemiljø, hvor trivsel og læring følges ad
  • et velfungerende samarbejde med engagerede forældre
  • engagerede, dygtige og glade kolleger
  • et stærkt ressourcecenter og pædagogisk læringscenter, der understøtter dig i dit arbejde
Vi søger en lærer, der

  • er læreruddannet og brænder for at undervise
  • har kompetencer indenfor musik, madkundskab, billedkunst og idræt
  • har lyst til et tæt og forpligtende teamsamarbejde
  • er nysgerrig på elevernes læringsudbytte og progression
  • arbejder for et godt skole/hjemsamarbejde
  • er visionær, iderig og bidrager til skolens udvikling
  • er åben, udadvendt og har en humoristisk tilgang til tilværelsen
Om skolen
Katrinedals Skole ligger fem minutter fra Flintholm Station og rummer en nybygget skoledel med fagområderne science, musik, billedkunst og madkundskab samt et nyt læringsmiljø for udskolingen. Idrætshal, danse-/dramasal og redskabssal er nyrenoverede. På skolen går ca. 950 kreative og motiverede elever, og vi er omkring 70 lærere, 16 skolepædagoger og en række ressourcepersoner, der understøtter faglig, social og personlig trivsel.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen er et orlovsvikariat med tiltrædelse senest den 1. oktober 2026, men det kan også være før. I udgangspunktet er det en fuldtidsstilling, men vi kan også være fleksible, hvis andet passer dig bedre. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Betina Dohn på 82 56 25 40. Se også skolens hjemmeside.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi planlægger at holde ansættelsessamtaler løbende i uge 34 og 35.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Saxoly børnehus

Saxoly Børnehus søger 2 pædagogmedhjælpere

København

Saxoly Børnehus søger 2 pædagogmedhjælpere til Saxoly Børnehus

 34 og 37 timer ugentligt fra 01.09.2026

 

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til:

Saxoly Børnehave Sdr. boulevard 45, 34 timer ugentligt.

Saxoly Børnehave Saxogade 61, 37 timer ugentligt.

Saxoly Børnehus: Vi er en del af den selvejende klynge Saxoly, en integreret institution beliggende i Saxogade 61 og på Sønderboulevard 45 -centralt på Vesterbro.
Vi er 140 børn fordelt på 60 vuggestuebørn, 80 børnehavebørn, vi har en hytte på en stor naturgrund i Hareskoven og 35 medarbejdere.

Vi lægger vægt på: At vi som personale har en høj grad af medbestemmelse, og har indflydelse på de demokratiske værdier og processer, som hverdagslivet i Saxoly er bygget op omkring. Vi vægter at se mulighederne i hverdagen, som hele tiden byder på nye krav og udfordringer. Vi sætter fokus på et anerkendende og rummeligt pædagogisk miljø, hvor børnene mødes i børnehøjde, af omsorgsfulde og nærværende voksne.
Åbenhed, humor og faglighed kendetegner Saxoly. Vi er en velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø og en dedikeret forældregruppe.

Vi arbejder med:

  • Langsommelig pædagogik, som et fagligt ståsted.

  • Selvhjulpenhed i hverdagen.

  • Pædagogiske måltider.

  • Sproglig udvikling med fokus på dialogisk læsning, ugle og sætte ord på i alle sammenhæng.

  • Motorik, krop og bevægelse, sanser og rytmik i mindre grupper.

  • Vi inddrager alle vores læringsmiljøer ude og inde, som vi har i vores skønne omgivelser.

  • Konflikt håndtering og relations dannelse.

  • Leg, læring og udvikling i nærmeste udviklings zone.

  • Hjælper børnene til at navigere i store og små børnefællesskaber.

Vi tilbyder: Et godt arbejdsmiljø, med faglig nysgerrighed og samarbejde om opgaverne i huset.

Vi søger 2 medhjælpere som er: Engageret, tager ansvar, ser muligheder, kan stå på egne ben i en travl hverdag, samarbejde med fagligt personale og brænder for arbejdet med børn. Kan du spejle dig i dette, så send os en ansøgning.

 Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt: Pædagogisk leder Ditte Andersen på 20198981, afdelingsleder Ane Isaksen på 29212187.

Løn og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst m LFS. Der indhentes straffeattest og børneattest på den der indstilles til stillingen.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 17. august 26

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagoger der drømmer om at sætte spor i børns liv til Kennedygården - Vuggestue og Børnehave

København

Vi tror på i Kennedygården, at den bedste pædagogik begynder med en god relation.

Vi ønsker os at arbejde sammen med jer pædagoger, der brænder fagligt for det pædagogiske arbejde, og som vil bidrage til, at alle børn oplever en hverdag med nærvær, leg og læring i trygge rammer.

Om Kennedygården
Vi bor på Østerbro lige ved Fælledparken. Vi er fire vuggestuegrupper, fire børnehavegrupper og en basisgruppe.

Vi arbejder altid med udgangspunkt i værdierne omsorg, udvikling og relation, og hos os er målet altid, at både børn og voksne bliver mødt anerkendende og respektfuldt.

Du skal derfor være med til at skabe trygge børne- og læringsmiljøer, hvor der er plads til kreativitet, nysgerrighed og fordybelse. Miljøer, hvor børn udvikler sig og oplever at have en værdi i sig selv.

Vi arbejder med mangfoldige børnefællesskaber og vores børn i basisgruppen, er så vidt det er gavnligt for dem og deres udvikling, en del af hverdagen i børnehavegrupperne.

Vi lægger vægt på, at du

  • er vild med pædagogisk udvikling
  • møder børn og familier anerkendende
  • er med til at skabe udviklende lærings- og børnemiljøer
  • er positiv, imødekommende og tillidsvækkende
  • bevarer overblikket, også når der er travlt
  • er refleksionslysten og nysgerrig
  • er fleksibel og mødestabil
  • er udviklings- og løsningsorienteret
  • elsker at lege, tumle og være sammen med børn
Vi tilbyder

  • en engageret og mangfoldig gruppe af pædagoger og pædagogmedhjælpere
  • samarbejde omkring den pædagogiske udvikling
  • et positivt forældresamarbejde
  • systematisk arbejde med læreplaner, TOPI og pædagogisk planlægning
  • mulighed for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • en hverdag, hvor relationer og faglig udvikling er i centrum
Hvis du kan se dig selv som en del af Kennedygården, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Arbejdstiden udgør 37 timer ugentligt. Vi ønsker os, at du starter snarest.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Mere information
Er du nysgerrig, så ring til leder Rikke på 21 84 80 18 eller kig forbi til en snak og en rundvisning.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 7. august 2026
Vi holder samtaler løbende.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Studentermedhjælper til Område for Almene Boliger i Klima og Byudvikling, Københavns Kommune

København

Almene boliger spiller en central rolle i Københavns byudvikling og danner rammen om 100.000 københavneres bolig- og livsvilkår. Det er et emne, som er højt på både den nationale og den kommunale politiske dagsorden.

Område for Almene Boliger i Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen er Københavns Kommunes indgang for samarbejdet med den almene boligsektor. Vi er med til at sikre, at der bygges nye almene boliger, og at de omkring 65.000 eksisterende almene boliger renoveres og drives effektivt. Vi arbejder målrettet mod en sammenhængende og mangfoldig by, hvor alle har lige muligheder – også i de udsatte byområder.

Om jobbet
Vi søger en engageret og ansvarsbevidst studerende, der gerne vil arbejde med boligområdet i København. Kendskab til almene boliger og byudvikling er en fordel, men ikke et krav.

Vi har behov for en studentermedhjælper, der kan lave sagsbehandling af vores sager. Du vil blive tilbudt en studierelevant stilling med ansvar og spændende opgaver, der blandt andet kan omfatte

  • Selvstændig sagsbehandling af mindre sager
  • Sekretariatsbetjening og referatskrivning
  • Økonomisk eftersyn af boligorganisationerne
Om dig
Du er studerende på en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse (stud.jur., stud.scient.pol. eller lign.)

Vi lægger vægt på, at du opfylder flere af nedenstående punkter:

  • Er initiativrig, vedholdende og er dygtig til at skabe overblik
  • Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner
  • Er løsningsorienteret og ved at samarbejde er den bedste strategi
  • Har en god forståelse for økonomi
  • Har interesse for den almene boligsektor og byudvikling
Om området og den øvrige afdeling
Området er opdelt i fire teams, har 37 medarbejdere bestående af generalister, arkitekter, jurister m.fl. Området er præget af et stort engagement for bolig- og byudvikling, og du kommer til at arbejde i et tværfagligt miljø med fokus på faglig videndeling.

Du kommer til at arbejde sammen med ca. 350 dedikerede kolleger i afdelingen Klima og Byudvikling, der alle brænder for at gøre København til en endnu bedre og mere bæredygtig by at leve, bo og bygge i.

Afdelingen har 16 faglige enheder og et sekretariat, der med helhedssyn, nysgerrighed og høj faglighed løser opgaver indenfor byplanlægning, almene boliger, udsat by, analyser, affald og ressourcer, jorddeponi samt en lang række klimaindsatser.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på ca. 15 timer ugentligt og kan tilrettelægges under hensyntagen til dit studie. Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. september 2026 eller snarest muligt.

Du vil blive ansat under gældende HK-overenskomst.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, kan du kontakte Halla Hasan på 29 16 73 15.

Søg via linket senest søndag den 9. august 2026
Vi forventer at afholde samtaler i uge 33.

Om Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen
Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen varetager myndighedsopgaver og servicerer borgere og erhvervsliv blandt andet inden for miljøområdet, lokalplanlægning, byfornyelse, byggesagsbehandling og trafikområdet. Desuden er det Klima-, Miljø- og Teknikforvaltningen, der står for renholdelse, vedligeholdelse og udvikling af byens veje og parker samt foretager parkeringskontrol. Vi beskæftiger ca. 2.700 medarbejdere og administrerer et bruttobudget på knap 4,8 mia. kr.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Klimadatastyrelsen

Projektleder med generalist-gen og interesse i jura til lovsporet for moderniseringen af Ledningsejerregisteret

København

Vi søger en generalist med juridisk interesse, som skal være projektleder for lovsporet i IT-projekt ”Modernisering af Ledningsejerregisteret” i Klimadatastyrelsen.

Ledningsejerregistret står over for en modernisering, som kræver, at den nuværende lovgivning for registret tilpasses og fremtidssikres.

I rollen som projektleder for lovsporet får du mulighed for at projektleder arbejdet med lovgivning, drive interessenthåndtering, drive politisk arbejde og stå for koordination med vores departement. Du vil få hjælp og sparring med dine kollegaer i projektet, som kender til IT-løsningen. I forhold til selve lovskrivning vil jurister i styrelsen og i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern hjælpe med det. Du bliver en central del af projektet og projektledelsen og får ansvar for at drive lovsporet.

Din baggrund og erfaring Du har nogen erfaring fra et andet generalistjob, og gerne hvor du har arbejdet med at drive et projekt. Viden om lovarbejde og interessenthåndtering vil være en fordel, men er ikke et krav. Vigtigst er, at du arbejder selvstændigt, kan sætte dig ind i nyt stof og synes det er interessant at arbejde med lovarbejde. Du har en bachelor eller kandidatuddannelse, og den viden du mangler, giver vi dig.

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • at være projektleder for lovsporet og drive sporet ved at bevare overblik over tidsplaner og milepæle og sikre fremdrift i et tæt samarbejde med projektet, jurister og departementet.
  • at udarbejde beslutningsoplæg, notater og juridiske vurderinger.
  • at håndtere interessenter og navigerer mellem projektets behov,
  • direktionen, koncernens jurister og eksterne interessenter og høringsparter.
  • sikre et godt samarbejde i projektledelsen med den overordnede projektleder for Moderniseringen af LER samt de øvrige projektdeltagere
Du er struktureret, procesorienteret og god til at samarbejde både internt og udadtil.

Som holdspiller sætter du pris på det gode samarbejde, der gør det muligt for os at levere de bedste løsninger, og du giver dig tid til sparring.

Vi ser gerne, at du er en positiv person, der engagerer sig i opgaverne og tager medansvar for kontorets samlede virke og trivsel.

Din kommende arbejdsplads Kontoret for forvaltningsløsninger har ansvaret for grunddataregistrene Danmarks Adresseregister og Danmarks Administrative Geografiske inddeling, samt ansvaret for Ledningsejerregistret, og der er fokus på at forløse synergier mellem de fire løsninger samt implementere ensartet tilgang til drift, kontrakt- og leverandørstyring.

Kontoret er et af 10 kontorer i styrelsen og har 14 medarbejdere med forskellige baggrunde og fagligheder. Vi værdsætter et rart arbejdsmiljø med plads til humor, videndeling og kollegialt fællesskab.

KDS er beliggende på Østerbro i København. Her er højt til loftet, god kantineordning, kort afstand til S-tog, metro og busser samt gode parkeringsforhold – både til bilen og cyklen.

Ud over arbejdsområderne i FLS, er KDS den drivende kraft i arbejdet med at udnytte mulighederne for at bruge data effektivt og innovativt til gavn for samfundet. Vi arbejder med de mest relevante data om vores land og sikrer, at de er let tilgængelige og kan kombineres på tværs.

Klimadatastyrelsen er en del af Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, som står i spidsen for arbejdet med at reducere udledningerne af drivhusgas med 70 pct. i 2030, og vi arbejder for, at denne reduktion fremmes og understøttes af data.



Vi forventer, at gennemføre en kort rekrutteringsproces med første og anden samtalerunde i ugerne 34 og 35.



Ansættelsen er pr. 1. oktober 2026.



Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte teamleder for moderniseringen af Ledningsejerregisteret Jo Skotte Johansson på e-mail: joskj@kds.dk, eller tlf: 21 18 90 84

Jo Skotte Johansson kan kontaktes fra d. 28 juli 2026.



Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Konsulent til arbejdsgiverpolitiske projekter og processer (tidsbegrænset)


Har du stærke kompetencer inden for facilitering og projektledelse? Motiveres du af at skabe fremdrift i samarbejder på tværs af aktører, som understøtter forandringer i praksis i kommunerne? Har du samtidig blik for interessevaretagelse i en arbejdsgiverorganisation? Så er det måske dig, vi søger til KL's Arbejdsgiverpolitiske Center.

Vær med til at skabe fremdrift i vigtige arbejdsgiverpolitiske indsatser

I Arbejdsgiverpolitisk Center søger vi en konsulent, der får en central rolle i at facilitere processer og drive projekter, der understøtter KL's interessevaretagelse på det kommunale arbejdsgiverområde. Du kommer til at arbejde med dagsordener, hvor der ofte er mange interessenter, forskellige hensyn og behov for at skabe fælles retning. Det kan være i udviklingsprojekter, partssamarbejder, netværk og workshops med kommunerne eller indsatser, der skal omsættes til konkret rådgivning og vejledning for kommunerne.

Hos os får du mulighed for at arbejde tæt på den danske model og på de arbejdsgiverpolitiske spørgsmål, der har betydning for kommunerne og deres ca. 500.000 medarbejdere. Du bliver en del af en organisation, hvor faglighed, politisk forståelse og samarbejdsevner går hånd i hånd.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. marts 2028 med mulighed for forlængelse.

Din hverdag i KL

Som vores nye konsulent kommer du til at bidrage til processer fra idé til gennemførelse og sikre, at relevante aktører bliver inddraget. Du vil få en bred kontaktflade både internt i KL og eksternt til kommuner, faglige organisationer og andre samarbejdspartnere.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Planlægge og facilitere møder, workshops og udviklingsprocesser med kommuner, faglige organisationer og andre interessenter.
  • Drive projekter og indsatser, der understøtter KL's arbejdsgiverpolitiske interessevaretagelse og skaber fremdrift fra idé til gennemførelse.
  • Omsætte komplekse problemstillinger, kommunale erfaringer og politiske prioriteringer til beslutningsoplæg, procesplaner og konkrete leverancer.
  • Koordinere samarbejder på tværs af kommuner, fagområder og eksterne parter, hvor mange hensyn og interesser skal balanceres.
  • Formidle komplekse problemstillinger klart i notater, oplæg og materialer til beslutninger, rådgivning og dialog med kommunerne.

Om dig

Vi søger dig, der trives med en hverdag, hvor opgaverne spænder fra strategi og analyse til koordinering, facilitering og praktisk opfølgning.

Ud fra opgaverne forestiller vi os, at du:
  • Har en relevant samfundsvidenskabelig, kommunikationsfaglig eller anden relevant akademisk baggrund.
  • Har erfaring med projektledelse og kan skabe fremdrift, struktur og overblik i komplekse opgaver.
  • Er en dygtig facilitator, der kan designe og lede processer, hvor forskellige perspektiver skal bringes i spil.
  • Har politisk tæft, forståelse for interessevaretagelse og kan agere professionelt i en politisk styret organisation.
  • Kan formulere dig klart og præcist skriftligt og mundtligt, også når stoffet er komplekst.
  • Motiveres af at være tæt på kommunernes praksis og er indstillet på, at dette kan indebære en del rejseaktivitet.

Det er en fordel, men ikke en forudsætning, at du har kendskab til den kommunale sektor, den danske model, partssamarbejdet eller arbejdsgiverpolitiske dagsordener. Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med processer, projekter og interessevaretagelse i krydsfeltet mellem politik, praksis og samarbejde.

Om os

Som medarbejder i KL bliver du en del af en interesseorganisation med stor indflydelse på samfundsudviklingen. I KL's Arbejdsgiverpolitiske Center varetager vi kommunernes interesser som arbejdsgivere for ca. 500.000 medarbejdere og arbejder tæt på de dagsordener, der former det kommunale arbejdsmarked.

Centeret forhandler overenskomster, rådgiver kommunerne og udvikler løsninger i samarbejde med centrale aktører på området. Du bliver en del af en uhøjtidelig og dynamisk arbejdsplads med et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi prioriterer samarbejde, videndeling og faglig udvikling.

Det praktiske

Lyder stillingen som noget for dig? Så send os din ansøgning og CV senest 11. august 2026.

Vi afholder første runde samtaler i uge 34 og anden runde samtaler i uge 35. Vi håber på at kunne besætte stillingen pr. 1. oktober 2026.

Der kan blive gennemført case mellem 1. og 2. samtale, ligesom der forud for ansættelse indhentes referencer.

Løn- og ansættelsesvilkår følger KL's husoverenskomst med mulighed for forhandling af tillæg på baggrund af personlige kvalifikationer.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at sende en sms til teamleder Sanne Brønserud Larsen på telefon 28910528, og så bliver du ringet op.

KL er interesse- og medlemsorganisation for de 98 kommunalbestyrelser i Danmark. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser og er kommunernes samlede forhandlingsorganisation, videnscenter og forum for fælles initiativer og beslutninger.

KL ser forskellighed i medarbejdersammensætningen og i ledelsen som en af vores styrker og opfordrer alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge vores ledige stillinger.

Kig forbi vores KL Karriereunivers og lær mere om os som arbejdsplads og medarbejdere. https://www.kl.dk/karriereunivers/forside
Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

KL

Weidekampsgade 2300

Vigtige datoer

Indrykket: 27 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Kontaktperson

Sanne Brønserud Larsen

289105281

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling