WorkWithUs
close-button

Glostrup Kommune

Kan du få en gymnastiksal til at summe af liv? Kan du få børn til at synge, danse, grine eller få mod på at prøve noget nyt?

Glostrup

Så er det måske dig, vi leder efter til Vestervangskolens SFO.

Vi leder ikke bare efter en pædagog.

Vi leder efter en ildsjæl.

En, der kan tænde gnisten hos børnene. En, der har lyst til at bruge sine egne interesser og kompetencer til at skabe en SFO fyldt med glæde, bevægelse, kreativitet og stærke fællesskaber.

Måske er du vild med musik.
Måske elsker du dans.
Måske er du idrætsmenneske.
Måske brænder du for bevægelse, drama, friluftsliv eller noget helt femte.

Det vigtigste er ikke, hvad din passion er, men at du har lyst til at dele den med børnene.

Hvem er vi?

På Vestervangskolen er vi profilskole med fokus på sundhed og bevægelse. Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst, når de oplever trygge relationer, bliver en del af fællesskabet og får lov til at udfolde sig.

Hos os får du ikke et færdigt koncept, som du skal passe ind i.

Du får tværtimod mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Har du en god idé, vil vi gerne hjælpe dig med at føre den ud i livet.

Som skolepædagog bliver du en vigtig del af både skole og SFO. Du indgår i undervisningen cirka 10 lektioner om ugen og er med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritidsliv.

Vi håber, at du:

  • er uddannet pædagog
  • tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
  • er stærk til at skabe relationer
  • møder børn med varme, humor og nysgerrighed
  • tør tænke nyt og afprøve idéer
  • har lyst til at bringe dine egne interesser i spil
  • ser værdien i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre.

Hos os får du:

  • stor frihed til at udvikle aktiviteter, som gør en forskel for børnene
  • engagerede kolleger, der hjælper hinanden
  • en ledelse, der bakker op om nye idéer
  • gode udearealer og masser af muligheder for bevægelse
  • faglig sparring og udvikling
  • uddannelse i ICDP
  • en hverdag med skønne børn, grin, fællesskab og højt humør.

Vi tror på, at de bedste idéer opstår sammen, og at arbejdsglæde smitter.

Har du lyst til at være med?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Fortæl os ikke kun, hvor du har arbejdet. Fortæl os også, hvad du brænder for, og hvordan du vil være med til at gøre Vestervangskolens SFO til et endnu bedre sted for børnene.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SFO leder Lisa Ward på telefon 26 22 38 92

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
131
Få flere jobtilbud
Array

Home Glostrup - Albertslund - Brøndby

Salgstrainee til home Glostrup

Glostrup

Bliv salgstrainee hos home Glostrup – Albertslund – Brøndby

Drømmer du om en karriere som ejendomsmægler? Så er det måske dig, vi leder efter.

Hos home Glostrup – Albertslund – Brøndby oplever vi stor vækst og har derfor brug for en ny, ambitiøs salgstrainee, der har lyst til at udvikle sig i en af branchens stærkeste forretninger.

Vi søger en trainee med opstart snarest muligt.

Hos os bliver du ikke sat til at lave kaffe og kopiere papirer. Du bliver en vigtig del af holdet fra første dag og kommer helt tæt på salget af boliger, kundekontakten og de mange spændende opgaver, der følger med jobbet som ejendomsmægler.

Hvem er du?

Du har lyst til at skabe en karriere, hvor resultater, relationer og mennesker er i centrum.

Vi forestiller os, at du:

  • Har en finansøkonomuddannelse eller finansbachelor – eller er klar til at tage de nødvendige fag under traineeuddannelsen.
  • Har et naturligt drive og motiveres af at skabe gode resultater.
  • Trives med at tale med mennesker og er god til at skabe relationer.
  • Er udadvendt, energisk og tager ansvar.
  • Kan bevare overblikket – også når tempoet er højt.
  • Er nysgerrig på sociale medier og ser mulighederne i digital markedsføring.
  • Er klar til en hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor arbejdstiderne tilpasses kundernes behov.
  • Har ambitioner om at blive en dygtig ejendomsmægler.

Det er en fordel, hvis du har et godt lokalkendskab til Glostrup, Albertslund eller Brøndby – men det vigtigste er din indstilling og dit engagement.

Hvad får du hos os?

Vi tilbyder et traineeforløb, hvor din udvikling er i fokus.

Du bliver en del af en virksomhed med høj aktivitet, stærke resultater og masser af sparring fra erfarne kolleger.

Hos os får du blandt andet:

  • Et 2-årigt traineeforløb med målet om at blive registreret ejendomsmægler.
  • En spændende hverdag med masser af kundekontakt og ansvar.
  • Praktisk erfaring med hele salgsprocessen – fra vurdering til nøgleoverdragelse.
  • Løbende uddannelse og personlig udvikling.
  • Dygtige kolleger, der hjælper dig med at lykkes.
  • En arbejdsplads med højt humør, stærkt sammenhold og en kultur, hvor vi spiller hinanden gode.
  • Gode karrieremuligheder i en af Danmarks stærkeste ejendomsmæglerkæder.
Hvem er vi?

home Glostrup – Albertslund – Brøndby er en del af Mørch & Partnere, som driver flere af de mest succesfulde home-forretninger på Vestegnen.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes af engagerede mennesker, der trives, udvikler sig og har det sjovt sammen. Derfor investerer vi i vores medarbejdere – både fagligt og personligt.

Klar til at tage første skridt?

Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Fagleder for Projekter for Drift og Byg Rigshospitalet Glostrup - Center for Ejendomme

Glostrup

Har du erfaring med Drift og byggeprojekter, motiveres du af at udvikle både mennesker. Trives du med at skabe retning, samarbejde og overblik i en hverdag med mange interessenter? Så kan du blive vores nye Fagleder for Drift og Byg i Drift og Byg på Rigshospitalet Glostrup.

Hos os får du en central rolle i en afdeling, hvor vi hver dag arbejder for at skabe de bedste fysiske rammer for patienter, pårørende og medarbejdere. Du bliver en del af en engageret ledergruppe og får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Drift og projektområdet i en af Danmarks mest komplekse hospitalsorganisationer.

Organisatorisk placering
Faglederen for Drift og Byg refererer til ejendomschefen. Du indgår i den faglige ledelse sammen med viceejendomschefen og de øvrige fagledere, hvor samarbejde, sparring og fælles løsninger er en naturlig del af hverdagen.

Om stillingen
Som Fagleder for Drift og Byg får du ansvaret for den faglige og personalemæssige ledelse af teamet, som gennemfører Drift, bygge- og renoveringsprojekter på Rigshospitalets Glostrup.

Din vigtigste opgave bliver at skabe de bedste rammer for, alle medarbejderne. Det gør du gennem faglig sparring, tydelig prioritering og ved at sikre, at Drift og projekter gennemføres med høj kvalitet, god koordinering og den nødvendige fremdrift.

Du bliver en tæt sparringspartner for ejendomschefen, viceejendomschefen og afdelingens øvrige fagledere.

Porteføljestyringen varetages af en fagkoordinator, som i tæt samarbejde med dig sikrer overblik, prioritering og koordinering af den samlede projektportefølje.

Ansvarsområder

Faglig ledelse og koordinering

  • Lede og koordinere teamets arbejde med fokus på kvalitet, fremdrift og samarbejde
  • Sikre fælles metoder og gode arbejdsgange inden for Drift & projektstyring og dokumentation
  • Understøtte udarbejdelse af projektgrundlag, udbudsmateriale og myndighedsbehandling
  • Skabe tæt samarbejde med, supportfunktioner og øvrige fagledere
  • Give ejendomschefen og viceejendomschefen et godt overblik over Rigshospitalet Glostrup, status og udvikling
  • Bidrage til læring og videndeling på tværs af afsluttede projekter
Tværgående samarbejde og udvikling

  • Deltage aktivt i ledelsesgruppen og bidrage til den samlede udvikling af Drift og Byg
  • Sikre god koordinering med driftsområder og øvrige samarbejdspartnere
  • Bidrage til udvikling af standarder, processer og værktøjer for projektgennemførelse
  • Understøtte governance og kvalitet i projektarbejdet
  • Samarbejde med rådgivere, entreprenører og øvrige eksterne samarbejdspartnere
Personaleledelse
Du har direkte personaleansvar for specialister, teknikere og projektlederne i teamet. Samtidig arbejder du tæt sammen med de øvrige ledere i afdelingen for at sikre sammenhæng på tværs.

Dine arbejdsopgaver

Ledelse og teamudvikling

  • Daglig ledelse
  • Prioritere opgaver og sikre den rette ressourcefordeling
  • Afholde teammøder og skabe klare rammer og forventninger
  • Understøtte trivsel, kompetenceudvikling og et stærkt fagligt fællesskab
Håndtering

  • Følge op på Afdelingens fremdrift, økonomi og risici
  • Sikre, at Drift og projekterne lever op til gældende lovgivning, kvalitetskrav og tidsplaner
  • Koordinere med øvrige afdelinger, så arbrejdet gennemføres effektivt
  • Arbejde med løbende forbedringer af processer og metoder
Vi forestiller os, at du

Har følgende faglige kvalifikationer

  • Erfaring med ledelse, procesoptimering og forandringsledelse
  • Erfaring med Drift og projektledelse i komplekse organisationer
  • Kendskab til offentlig bygherrefunktion
  • Erfaring med udbud, kontrakter og projektopfølgning
  • Gode samarbejdsevner og stærk systemforståelse
Og som person
Du er god til at skabe overblik og samle mennesker om fælles mål. Du arbejder struktureret og løsningsorienteret, og du trives med at være tæt på både mennesker og projekter. Du motiveres af at udvikle dine medarbejdere og skabe et arbejdsmiljø med høj trivsel, godt samarbejde og plads til et smil – også når der er travlt.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte ejendomschef Hans C. Andersen på telefon 20 59 60 19.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:
Overenskomst for Professionsbachelorer på det tekniske område 33.18.1
Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - 32.23.1
Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1
Overenskomst med Teknisk Landsforbund inden for byggeri, miljø og energi 33.11.1

Stillinger:
Bygningskonstruktør
Maskinmester
Håndværker
Akademikere med kandidat
Installatører

Udover startlønnen kan du have:

ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.

ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.

mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Dit arbejdssted bliver Rigshospitalet Glostrup, men der kan forekomme møder og anden aktivitet, på Rigshospitalet Blegdamsvej.

Ansøgningsprocedure
Vi ønsker ikke en traditionel ansøgning. Send i stedet dit CV, hvor du beskriver din erfaring og dine kompetencer.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. Ansættelsesstart aftales efter aftale.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Reparatør til automatik og sterilproduktion på Rigshospitalet Glostrup - Center for Ejendomme

Glostrup

Vi søger en kollega, der har solid erfaring indenfor automatik og sterilproduktion.

Du får ansættelse i Drift og Byg, som er en afdeling i Center for Ejendomme, der står for driften af alle hospitaler i Region Hovedstaden. Rigtig mange mennesker er afhængige af vores arbejde, som overordnet set går ud på at hospitalet kan køre døgnet rundt, året rundt. Her spiller vores lokale sterilcentral en hel central rolle ift. at kunne levere nødvendige sterile instrumenter.

Om stillingen
Du har solid erfaring med fejlfinding og diagramlæsning og skal bidrage til at opretholde en sikker og effektiv drift af tekniske anlæg og maskiner som instrumentvaskemaskiner, autoklaver, opvaskemaskiner, skyllerumsudstyr og meget andet, herunder bl.a. operationslejer. I dit arbejde vil du komme til at arbejde med mange typer af mennesker og faggrupper, både internt som eksternt. Du vil med din positive tilgang til arbejdet, være den gode ambassadør for os, i forhold til at levere en god serviceoplevelse til gavn og glæde for vores kunder og brugere af Hospitalet.

Arbejdsopgaverne vil primært bestå af følgende:

  • Drift, vedligeholdelse og reparation af teknisk udstyr og installationer
  • Fejlfinding, samt udbedring af akutte opgaver Aktivt bidrage med teknisk viden i både mindre og større projekter
  • Tværfagligt samarbejde med kolleger fra andre faggrupper som fx el, tømrer, smede, projektledere m.fl. – både internt som eksternt
  • Arbejde i Dalux, som er det system vi anvender til styring af opgaver og vedligehold
Vi ser gerne, at du:

  • har relevant faglig baggrund indenfor sterilproduktion, automatiske produktionsanlæg eller anden relevant teknisk baggrund, som kan være erhvervet på mange måder i hospitals-, medico- eller farmaindustrien. Du kan også være automatikmekaniker, flymekaniker eller lignende
  • har elektrisk og mekanisk snilde, og hænderne skruet godt på, samt kendskab til svagstrøm og elektronik
  • har erfaring med brug af manualer, diagrammer og tegninger, samt identifikation af reservedele
Skulle du evt. mangle en kompetence, er det noget vi sammen vil kunne styrke dig i

Som person ser vi gerne, du har:

  • evnen til at arbejde selvstændigt, med en positiv og humoristisk tilgang til hverdag
  • en analytisk og positiv tilgang til alle opgaver
  • en innovativ tankegang, og godt tør tænke anderledes, samt italesætte dem som input til nye løsningsmetoder
  • en grundig og systematisk tilgang til opgaver og evner at holde overblikket i pressede situationer
Vi tilbyder

  • en spændende og stabil arbejdsplads i det offentlige
  • gode muligheder for efteruddannelse
  • stort råderum og frihed til selv at planlægge dine opgaver
  • et uformelt arbejdsmiljø præget af faglighed, samarbejde og respekt
  • gode kolleger med mange forskellige håndværksmæssige baggrunde
  • betalte frokostpauser og dermed kortere arbejdstid (kl. 07.00 – 14.30) fredag til kl.14.00
  • billig adgang til fitnessfaciliteter samt diverse personaletilbud
Vi lægger vægt på et godt og sundt arbejdsklima, og selvom der kan være deadlines, der skal nås, forsøger vi altid at hjælpe hinanden på tværs af fagene.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til fagleder Bo Visholm, tirsdag og torsdag mellem kl. 11 og kl. 12.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke

Stilling:
Håndværker

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Vi dækker Rigshospitalet som helhed, men du vil primært vil være tilknyttet Rigshospitalet Glostrup

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis samt evt. andre relevante dokumenter til os via link i annoncen.
Ansøgningsfristen er 10. august 2026. Vi afholder samtaler løbende, så søg jobbet nu, og vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er det koncerncenter i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2.000.000. kvadratmeter. Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte, og for de patienter og pårørende der skal føle sig ventet og velkommen, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

I afdelingen Drift og Byg 1 vedligeholdes og driftes Rigshospitalets samlede bygningsmasse. Vi deltager med teknisk support under nybygninger og hjælper hospitalerne med indkøring og idriftsætning af såvel ny teknik, som nye bygninger. Vi er grupperet i en faglig opdeling, så der er fagledere, specialister, fagkoordinatorer og håndværkere på områderne for automation, køl, ventilation, vvs, el og bygninger. Vi er i alt ca. 108 medarbejdere.

Læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vangskov Biler A/S

Erfaren pladesmed søges til moderne skadeværksted

Glostrup

Vangskov Biler A/S søger en erfaren pladesmed eller karrosseritekniker til vores skadeværksted i Glostrup. Vi har travlt og søger derfor en dygtig og kvalitetsbevidst medarbejder, som kan arbejde selvstændigt og indgå i et professionelt team.

Dine arbejdsopgaver
• Opretning og reparation af karrosseriskader
• Udskiftning og tilpasning af karrosseridele
• Svejsning, sammenføjning og strukturelle reparationer
• Demontering og montering i forbindelse med skadesreparationer
• Klargøring af køretøjer til lakering
• Kvalitetskontrol af det udførte arbejde
• Samarbejde med værkfører, kolleger og taksatorer

Vi forventer, at du
• Er uddannet pladesmed, karrosseritekniker eller har tilsvarende dokumenteret erfaring
• Har erfaring med moderne skadesreparation og opretning
• Arbejder omhyggeligt, effektivt og kvalitetsbevidst
• Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
• Er mødestabil og har en positiv tilgang til samarbejde
• Har kørekort til almindelig personbil

Vi tilbyder
• En fast fuldtidsstilling i en solid og veldrevet virksomhed
• Løn efter kvalifikationer
• Pension og fritvalgsordning
• Gode arbejdsforhold og moderne værkstedsfaciliteter
• Dygtige og engagerede kolleger
• Mulighed for faglig udvikling og relevante kurser

Indrykket:25/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kirke v/Glostrup Menighedsråd

Genopslag - Glostrup Sogn søger korsangere

Glostrup

Glostrup Sogn ønsker at ansætte faste korsangere til søndage og helligdage.

Om stillingerne

Vi har 3 stillinger som korsangere, ansættelse efter aftale. Vi søger korsangere som synger både søndage og helligdage. Vi søger 1 alt og 2 tenorer. Vi vil gerne opbygge korsangerteams (SATB) i vores 2 kirker, tilknyttet henholdsvis Glostrup Kirke og Østervangkirken.

Vi genopslår for at komme helt i mål med 2 korsangerteams.

Du bliver en del af et team med korsangere og organister, der samarbejder tæt med præsterne, vores korleder og kirkekulturmedarbejder om sognets kirkelige aktiviteter og koncerter.

Vi søger korsangere, der er

·       mødestabile, strukturerede og som arbejder selvstændigt

·       ser sig selv som en del af et stærkt samarbejdende fællesskab

·       med til at skabe den gode stemning på vores arbejdsplads

·       med stemmer, der klinger godt sammen

·       bidrager med erfaringer og ideer

Korsangeren har følgende opgaver på søn- og helligdage

·       Salme- og liturgisang, samt motet til højmesser og gudstjenester

·       Vi bruger ChurchDesk, og det er et krav, at man orienterer sig her.

Din faglige profil

·       Du er uddannet sanger eller under uddannelse (klassisk skolet).

·       Det er en fordel, hvis du er uddannet fra konservatorium, kirkemusikskole eller har en anden musikalsk uddannelse.

·       Du er nodestærk og kan indstudere motet med kort varsel (72 timer).

·       Du understøtter menighedens salmesang.

·       Det er en fordel, hvis du kan optræde og præstere solistisk.

·       Du har interesse for forskellige musikgenrer.

Om sognet
Glostrup Sogn er geografisk sammenfaldende med Glostrup Kommune. Der bor 25.830 mennesker i sognet, hvoraf 14.172 er medlemmer af folkekirken, pr. 1. januar 2026.

Sognet har Glostrup Kirke fra 1100-tallet og Østervangkirken fra 1970 samt eget begravelsesvæsen med to kirkegårde, krematorium og krematoriekapel. Vi har et tæt samarbejde med sognets plejehjem og hospitaler, hvor vi har et større antal andagter og gudstjenester.

Sognet har 7 præster.

Løn- og ansættelsesforhold
Stillingerne indebærer, at du synger til 60 tjenester pr. år, dvs. har 3 frisøndage på et år ud over din ferie. Man er forpligtet til at synge på alle søndage og helligdage, samt til konfirmationer, og til påske, pinse og jul.

Ansættelsesstedet er Glostrup Sogn, og man forventes primært at gøre tjeneste ved én af kirkerne, tjenester kan dog forekomme andre steder i Glostrup Provsti.

Lønnen følger timesatsen for vikarer, som pt. er 221,71 med søn- og helligdagstillæg oveni.
Vi regner med 3,25 time for en højmesse.

Du bliver garanteret en fast månedlig løn, efter aftale og individuel lønforhandling.

Der optjenes ferie med løn, jf. ferieloven.

Nærmeste faglige leder bliver enten organist Christine Eggert (cheg@km.dk) eller organist Anna Rvantsova (anrv@km.dk). Administrationschefen er overordnet personaleleder.

Organisten planlægger fridage, ferie etc. i samarbejde med korsangeren og administrationschefen i henhold til ferieloven.

Vi indhenter straffe- og børneattest forud for ansættelsen, og der vil blive indhentet referencer efter aftale med ansøgeren ved ansættelsen.

Ansøgningsfrist, samtaler og kontaktoplysninger
Yderligere oplysninger om sognet og stillingen kan søges på www.glostrupsogn.dk eller hos organisterne.

Ansøgning med bilag og referencer kan sendes løbende pr. mail til 7147fortrolig@sogn.dk og senest d. 20. august kl. 23.59.

Vi holder også samtaler med prøvesyngning, løbende.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Pædagog med øre for sprog og blik på leg søges til Engtoftens børnehave

Glostrup

I Engtoften leder vi efter en pædagog, der får øje på sproget midt i legen. En, der kan høre, hvad der er på spil i børns små og store samtaler – og som har lyst til at arbejde med det sammen med både børn og kolleger.

Stillingen har en særlig funktion med fokus på sprog og leg, og dertil gives et funktionstillæg.

Du skal ikke sidde med test og skemaer alene. Til gengæld skal du have lyst til at være tæt på hverdagen: på gulvet, i legen, i relationerne. Det er her, sproget bor. Du vil være tilknyttet en fast stue, men med mulighed for sparring på tværs i huset.

Din rolle bliver blandt andet at:

  • være nysgerrig på børns måder at udtrykke sig på
  • være med til at åbne legen, så flere børn kan være med
  • dele dit blik og greb med kolleger
  • være i løbende sparring med PPR, ledelse og resten af huset

Vi arbejder med ICDP som fælles afsæt, og du bliver uddannet i det, hvis du ikke allerede er. Refleksion, sparring og feedback er noget, vi bruger aktivt som en måde at blive klogere sammen.

Vi har for nylig haft tilsyn og fået en god tilbagemelding. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi er nok endnu mere optagede af det, der sker i hverdagen: hvordan vi er sammen med børnene, og hvordan vi er sammen med hinanden.

Her må man godt være i tvivl. Man må også godt sige det højt. Vi forventer ikke færdige svar – men vi forventer, at du er med på at undersøge praksis sammen med os.

Vi ønsker, at du:

  • er uddannet pædagog
  • har blik for sprog i hverdagen (eller lyst til at få det)
  • har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab, hvor det er trygt at bruge hinanden

Vi tilbyder:

  • en funktion med tillæg
  • Forberedelsestid
  • ICDP-uddannelse
  • tæt sparring med PPR, ledelse og kolleger
  • en arbejdsplads, hvor der er rum til at vokse

Hvis du kan genkende dig selv i det, så send en ansøgning. Vi vil gerne høre, hvordan du tænker om sprog, leg og børn. Du er velkommen til at ansøge enten på skrift, med video eller andre kreative måder. Henvendelse skal ske til leder Malene Skaaning Larsen på tlf. 23294728 eller på mail: maleneskaaning.larsen@glostrup.dk

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Kommune

Ressorucepædagog til Mælkevejen

Glostrup

Vil du være med til at skabe et børnemiljø, hvor alle børn kan lykkes med dem, de er?
Vi søger en engageret og fagligt stærk ressourcepædagog, der brænder for at skabe gode rammer for børns trivsel, udvikling og deltagelse i fællesskabet.

Om Mælkevejen 
I Mælkevejen tror vi på, at alle børn kommer med unikke ressourcer, personligheder og måder at være i verden på. Vores opgave som voksne er at skabe et trygt og udviklende børnemiljø, hvor børn oplever sig set, forstået og betydningsfulde – og hvor der er plads til forskellighed.

Vi arbejder målrettet med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle børn får mulighed for at lykkes med dem, de er. Det gør vi ved at arbejde med sensitive samspil og meningsfulde fællesskaber, hvor de voksne tager ansvar for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn.

Vores pædagogiske tilgang bygger på ICDP (International Child Development Programme), hvor relationen mellem barn og voksen er fundamentet for barnets trivsel, udvikling og læring. Vi møder børnene med nysgerrighed, anerkendelse og et ressourceorienteret børnesyn og arbejder ud fra en forståelse af, at det er de voksnes ansvar at justere rammerne og skabe de bedste muligheder for, at alle børn kan være en del af fællesskabet.

Vi har fokus på tidlig indsats og på at opdage og handle på børns behov i tæt samarbejde med kolleger, forældre og tværfaglige samarbejdspartnere. Samtidig ved vi, at det gode børneliv også skabes gennem leg, varme, humor, nysgerrighed og voksne, der kan begejstres sammen med børnene.

Om stillingen
Som ressourcepædagog er du tilknyttet hele Mælkevejen og arbejder på tværs af alle stuer. Du bliver en central faglig ressource, der understøtter både børn, medarbejdere og læringsmiljøer gennem sparring, vejledning og målrettede pædagogiske indsatser.

Du har ikke ansvaret for en fast børnegruppe, men bevæger dig derhen, hvor behovet er størst. Din opgave er at understøtte den pædagogiske kvalitet i hele huset og bidrage til, at alle børn får de bedste muligheder for at trives, udvikle sig og deltage aktivt i fællesskabet.

Du har en afgørende rolle i arbejdet med tidlig indsats og inkluderende læringsmiljøer. Du omsætter pædagogisk og specialpædagogisk viden til praksis og understøtter kolleger gennem faglig sparring, refleksion og vejledning. Samtidig er du med til at sikre, at indsatser bliver systematiske, sammenhængende og forankret i den daglige praksis.

Vi har allerede en dygtig og erfaren ressourcepædagog i Mælkevejen, som du vil komme til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med. Sammen vil I være med til at styrke den fælles pædagogiske retning, dele viden og understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer i hele børnehaven. 
I bliver faglige sparringspartnere for hinanden og får mulighed for at kvalificere indsatser, reflektere over praksis og sammen skabe endnu stærkere rammer for børnenes trivsel og udvikling.

Som ressourcepædagog er du en synlig og tillidsvækkende fagperson, der går foran i udviklingen af den pædagogiske praksis. Du evner at skabe følgeskab gennem stærke relationer, tydelig kommunikation og en anerkendende tilgang til dine kolleger. Du inspirerer ikke ved at have alle svarene, men ved at være nysgerrig, reflekterende og ved at omsætte faglig viden til handling i hverdagen.

Du har mod til at tage initiativ og sætte retning, også når hverdagen er kompleks, eller når situationer kalder på hurtige faglige vurderinger. Du kan bevare roen, skabe overblik og understøtte kolleger i at finde fælles løsninger, når et barn eller en børnegruppe udfordrer den pædagogiske praksis. Du tør gå forrest, facilitere faglige refleksioner og bidrage med nye perspektiver – altid med respekt for dine kollegers erfaringer og med fokus på at skabe et fælles fagligt fundament.

Humor, ro og et positivt mindset i en kompleks hverdag
Vi arbejder i en hverdag med højt tempo, mange forskellige behov og komplekse pædagogiske problemstillinger, hvor opgaverne ofte kræver både faglighed, fleksibilitet og evnen til at bevare overblikket.

Som ressourcepædagog er det afgørende, at du kan møde en omskiftelig hverdag med ro, nysgerrighed og en tro på, at der findes muligheder og løsninger – også når situationerne er krævende. Du skal kunne skabe tryghed omkring dig, bidrage til en positiv stemning og hjælpe med at finde retning, når kompleksiteten bliver stor.

Et smil, et grin og evnen til at kunne se muligheder sammen med kollegerne er med til at skabe energi og arbejdsglæde – og samtidig styrke vores evne til at lykkes med den vigtige opgave, vi har omkring børnene.

Dine arbejdsopgaver

  • Understøtte udviklingen af inkluderende læringsmiljøer på tværs af Mælkevejen.
  • Bidrage til tidlig opsporing og forebyggende indsatser.
  • Vejlede og sparre med kolleger om pædagogiske strategier, relationer, struktur og deltagelsesmuligheder.
  • Gå foran i den pædagogiske praksis og være et fagligt forbillede, der omsætter viden til handling.
  • Facilitere faglige refleksioner og bidrage til udviklingen af en fælles pædagogisk retning.
  • Tage lederskab i komplekse pædagogiske situationer og understøtte kolleger i at skabe ro, overblik og handlemuligheder.
  • Indgå i målrettede pædagogiske forløb med børn og børnegrupper, når der er behov.
  • Bidrage til dokumentation, evaluering og opfølgning på indsatser.
  • Samarbejde tæt med ledelsen om udviklingen af den pædagogiske kvalitet.
  • Indgå i et anerkendende samarbejde med forældre.
  • Deltage aktivt i det tværfaglige samarbejde med blandt andet PPR, tale-hørekonsulent, ergoterapeut, fysioterapeut og psykolog.
  • Bidrage til videndeling og kompetenceudvikling blandt medarbejderne.

Vi søger en ressorucepædagog som

  • Er uddannet pædagog - gerne med erfaring indenfor børn og familier i udsatte positioner 
  • Har erfaring med eller stor interesse for inkluderende pædagogik, tidlig indsats og specialpædagogiske tilgange.
  • Har kendskab til eller interesse for at arbejde ud fra ICDP.
  • Kan skabe følgeskab og motivere kolleger gennem faglighed, tillid og stærke relationer.
  • Har mod til at tage lederskab i komplekse pædagogiske situationer og bidrager til at skabe ro, retning og fælles løsninger.
  • Trives med at facilitere faglige refleksioner og udviklingsprocesser tæt på praksis.
  • Kan balancere en vejledende rolle med et tæt og ligeværdigt samarbejde med kolleger.
  • Er tydelig, handlekraftig og vedholdende, samtidig med at du møder andre med nysgerrighed, respekt og ydmyghed.
  • Har et positivt mindset og kan bevare roen i komplekse situationer
  • Har stærke relationskompetencer og kan skabe tillid hos både børn, kolleger og forældre.

Vi tilbyder

  • En spændende funktion med stor mulighed for at præge den pædagogiske udvikling i hele Mælkevejen.
  • En central rolle som kulturbærer og sparringspartner for kolleger og ledelse.
  • En arbejdsplads hvor ICDP danner den fælles pædagogiske referenceramme.
  • Gode muligheder for tværfaglig sparring med blandt andet PPR og øvrige relevante samarbejdspartnere.
  • Et engageret kollegafællesskab med fokus på refleksion, videndeling og fælles udvikling.
  • En ledelse, der prioriterer nærvær, udvikling og høj kvalitet i den pædagogiske praksis.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø med høj grad af tillid, hvor du får mulighed for selvstændigt at rammesætte og strukturere dine arbejdsopgaver 

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 35-37 timer ugentligt med tiltrædelse efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 16. August 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Linda Hosseini Garmi, Pædagogisk Leder, på 28920824/29450603 eller via mail linda.garmi@glostrup.dk.
Det anbefales at sende en sms, hvis ikke det er muligt at komme igennem telefonisk.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og til at byde en ny ressourcepædagog velkommen i Mælkevejen. 

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HCS A/S TRANSPORT & SPEDITION

Arbejdende formand til renovationsmateriellager i Glostrup

Glostrup

Vil du stå i spidsen for den daglige drift af et velfungerende materiellager – samtidig med at du selv er en aktiv del af teamet? Så er det måske dig, vi søger.

Vi leder efter en struktureret og handlekraftig arbejdende formand til vores materiellager i Glostrup. Du får ansvaret for den daglige koordinering af lagerets opgaver og bliver en vigtig sparringspartner for teamet. Samtidig er du ikke bange for selv at tage fat og bidrage til de praktiske opgaver.

Dine opgaver

Som arbejdende formand bliver du ansvarlig for den daglige drift og for at skabe et godt flow på lageret. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Planlægning og koordinering af dagens opgaver

  • Modtagelse, registrering, plukning og pakning af materiel

  • Lagerstyring og løbende opfølgning på beholdninger

  • Sikring af orden, struktur og et velfungerende lager

  • At vores sikkerhedsprocedurer og arbejdsmiljøstandarder bliver overholdt

Hvem er du?

Du har erfaring fra lager, logistik eller renovationsbranchen og motiveres af at tage ansvar og skabe overblik. Du går forrest, er løsningsorienteret og bidrager til et godt samarbejde i hverdagen.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med lager- eller logistikarbejde – gerne i en koordinerende rolle

  • Er struktureret, kvalitetsbevidst og god til at skabe overblik

  • Trives med både praktiske opgaver og ansvar for den daglige drift

  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner

Derudover er det et krav, at du har:

  • Truckcertifikat

  • Kørekort kategori B (kategori C er en fordel)

  • Gode danskkundskaber i både skrift og tale

Straffeattest skal kunne fremvises.

Tiltrædelse: Uge 37.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning via dette link:
https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1035&ProjectId=146104&DepartmentId=18984&MediaId=5

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Vi har et godt øje til vores næste kollegaer (og vi har både faste og 12 måneders tidsbegrænsede stillinger)

Glostrup

Der er gang i livet i Nethindemedicinsk Ambulatorium.

Flere af vores dygtige sygeplejersker er på barsel eller på vej på barsel, og så har én af vores andre gode kollegaer besluttet sig for at følge drømmen mod de sydlige himmelstrøg... eller i hvert fald så langt sydpå som Næstved.

Derfor søger vi sygeplejersker til både faste stillinger og tidsbegrænsede stillinger på 32-37 timer ugentligt.

Måske er du nyuddannet og nysgerrig på et speciale, du endnu ikke har stiftet bekendtskab med. Måske er du erfaren og klar til nye faglige udfordringer. Uanset hvad, kan vi tilbyde et speciale, hvor teknologi, faglighed, patientkontakt og tværfagligt samarbejde går hånd i hånd.



Når synet er truet, betyder det hele lidt mere

I Nethindemedicinsk Ambulatorium arbejder vi med patienter, hvor selv små forandringer kan få stor betydning for hverdagen.

Vi møder mennesker, som er bekymrede for deres syn, deres mulighed for at læse, køre bil, arbejde eller genkende ansigter. Derfor handler vores arbejde ikke kun om undersøgelser og behandlinger. Det handler også om at skabe tryghed, overblik og tillid i mødet med patienten.

Hver dag ser og behandler vi omkring 300 patienter i næsten alle aldersgrupper. Det giver et højt flow, stor variation og en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.



Hvad kommer du til at lave?

Hvis du synes, at sygepleje i korte patientforløb er lige i øjet, og samtidig har interesse for teknologi og apparatur, så kan det her være jobbet for dig.

Du bliver blandt andet oplært i at:

  • fotografere og scanne nethinder
  • måle syn elektronisk og manuelt
  • arbejde med øjenmedicin og øjendrypning
  • assistere ved intravitreale anti-VEGF-injektioner
  • varetage selvstændige patientkontakter i ambulatoriet
Som fastansat sygeplejerske oplæres du i selvstændigt at udføre intravitreale injektioner, når du har opnået den nødvendige erfaring og kompetence. (efter ca. 1 års ansættelse)



Du kommer ikke til at stå alene

Mange kender ikke øjenspecialet, før de starter hos os.

Det gjorde flere af os faktisk heller ikke.

Derfor har vi et grundigt og struktureret introduktionsforløb, hvor du bliver oplært af engagerede kollegaer med stor erfaring inden for specialet.

Vi prioriterer faglig sparring, undervisning og tryg oplæring højt, fordi vi ved, at man lærer bedst, når man føler sig godt taget imod.



Et stærkt fællesskab på tværs af faggrupper og erfaring

Vi er et stort ambulant afsnit med en mangfoldig medarbejdergruppe.

Her arbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, optikere, læger, sekretærer og andre faggrupper tæt sammen om patienterne.

Nogle af os er nyuddannede. Andre har været her i mange år. Fælles for os er, at vi hjælper hinanden, tager ansvar sammen og værner om et arbejdsmiljø, hvor faglighed, nærvær, lethed og latter godt kan eksistere på samme tid.

Vi tror på, at man skal være glad for at gå på arbejde.

Det forsøger vi hver dag at leve op til.



Vi søger dig, der

  • er uddannet sygeplejerske
  • er positiv, nysgerrig og har lyst til at lære nyt
  • trives med mange patientkontakter i løbet af dagen
  • kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv holdspiller
  • har interesse for teknologi og teknisk udstyr
  • bidrager til en hjælpsom, afslappet og positiv stemning
  • har lyst til at gøre en forskel for patienter med synstruende sygdomme
Kendskab til Sundhedsplatformen er en fordel, men ikke et krav.



Vores patienter siger: (Citater fra seneste LUP):

”Meget venligt og imødekommende personale med en høj faglig standard.”

”Der blev taget hånd om mig fra jeg kom til jeg gik. Virkelig flot!”



Arbejdstid

Mandag-torsdag kl. 7.45-15.15

Fredag kl. 7.45-14.45

Der kan lejlighedsvis forekomme lukkevagter til kl. 16.00.

Stillingerne er på 32-37 timer om ugen. Ansættelse sker efter aftale.



Vil du med på holdet? Så send os din ansøgning.

Eller vil du vide mere?

Så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Nermin Serifovski e-mail: nermin.serifovski@regionh.dk

Vi lover engagerede kollegaer, høj faglighed, et stærkt fællesskab og et speciale, som de færreste forlader igen, når først de har lært det at kende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: 14.august 2026

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28.august 2026



Om Afdeling for Øjensygdomme

Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet, varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland og er center for regionens kirurgi og mere komplicerede øjenfaglige ydelser.

Afdelingen har flere ambulatorier, sengeafsnit, operationsafsnit og forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne i elektive og akutte forløb. Der behandles blandt andet sygdomme i hornhinde, nethinde og glaslegeme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Afdelingen består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital og Rigshospitalet og har ca. 370 ansatte, heraf ca. 130 sygeplejersker.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge. Forudsætning for ansættelse er, at du kan forstå og beherske dansk.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.









Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚪 Døre, vinduer, lister og lækkert håndværk – lyder det som en god arbejdsdag?

Glostrup

Vi søger flere dygtige tømrere, som ikke kun kan bygge, men også sætter en ære i de flotte detaljer. Hvis du har sans for snedkerarbejde, elsker serviceopgaver og kan møde kunderne med et smil, så er det måske dig, vi leder efter.

Vi har leveret kvalitetsarbejde siden 1952, og selvom vi er en mindre virksomhed, løser vi opgaver for alt fra private boligejere til virksomheder, boligforeninger, forsikringsselskaber og offentlige institutioner i hele Storkøbenhavn samt Nord- og Midtsjælland.

🔨 Hos os kommer I blandt andet til at arbejde med:

  • Service- og spjældopgaver.

  • Reparationer og vedligeholdelse.

  • Finish, tilpasninger og mindre snedkeropgaver.

  • Opgaver hos både private og erhverv.

👷 Vi søger flere, der:

  • Er uddannede tømrere.

  • Har kørekort B.

  • Er servicemindede og kan lide kundekontakt.

  • Har øje for kvalitet og de små detaljer.

  • Gerne har erfaring med snedkerarbejde.

  • Er stabile og gode kollegaer.

💪 Det får I til gengæld:

🚐 Firmabil til arbejdsdagen.
💰 Løn efter kvalifikationer.
📋 Overenskomst og ordnede forhold.
🤝 Frihed under ansvar og stor tillid.
🔨 En hverdag med afvekslende opgaver og dygtige kollegaer.

📩 Klar til at bygge videre på din karriere?

Send din ansøgning til olga@entreprisegruppen.com, eller ring på 60 59 74 29 for en uforpligtende snak.

Vi holder samtaler løbende, så søg allerede i dag – vi glæder os til at høre fra jer! 👋

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Kan du få en gymnastiksal til at summe af liv? Kan du få børn til at synge, danse, grine eller få mod på at prøve noget nyt?

Så er det måske dig, vi leder efter til Vestervangskolens SFO.

Vi leder ikke bare efter en pædagog.

Vi leder efter en ildsjæl.

En, der kan tænde gnisten hos børnene. En, der har lyst til at bruge sine egne interesser og kompetencer til at skabe en SFO fyldt med glæde, bevægelse, kreativitet og stærke fællesskaber.

Måske er du vild med musik.
Måske elsker du dans.
Måske er du idrætsmenneske.
Måske brænder du for bevægelse, drama, friluftsliv eller noget helt femte.

Det vigtigste er ikke, hvad din passion er, men at du har lyst til at dele den med børnene.

Hvem er vi?

På Vestervangskolen er vi profilskole med fokus på sundhed og bevægelse. Vi tror på, at børn lærer og udvikler sig bedst, når de oplever trygge relationer, bliver en del af fællesskabet og får lov til at udfolde sig.

Hos os får du ikke et færdigt koncept, som du skal passe ind i.

Du får tværtimod mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen. Har du en god idé, vil vi gerne hjælpe dig med at føre den ud i livet.

Som skolepædagog bliver du en vigtig del af både skole og SFO. Du indgår i undervisningen cirka 10 lektioner om ugen og er med til at skabe sammenhæng mellem skole og fritidsliv.

Vi håber, at du:

  • er uddannet pædagog
  • tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
  • er stærk til at skabe relationer
  • møder børn med varme, humor og nysgerrighed
  • tør tænke nyt og afprøve idéer
  • har lyst til at bringe dine egne interesser i spil
  • ser værdien i et tæt samarbejde med lærere, pædagoger og forældre.

Hos os får du:

  • stor frihed til at udvikle aktiviteter, som gør en forskel for børnene
  • engagerede kolleger, der hjælper hinanden
  • en ledelse, der bakker op om nye idéer
  • gode udearealer og masser af muligheder for bevægelse
  • faglig sparring og udvikling
  • uddannelse i ICDP
  • en hverdag med skønne børn, grin, fællesskab og højt humør.

Vi tror på, at de bedste idéer opstår sammen, og at arbejdsglæde smitter.

Har du lyst til at være med?

Så glæder vi os til at høre fra dig.

Fortæl os ikke kun, hvor du har arbejdet. Fortæl os også, hvad du brænder for, og hvordan du vil være med til at gøre Vestervangskolens SFO til et endnu bedre sted for børnene.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte SFO leder Lisa Ward på telefon 26 22 38 92

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Glostrup Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 10 July 2026

Ansøgningsfrist: 2 August 2026

Kontaktperson

Lisa Majbritt Majbritt Ward

+45244960541

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling