WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
504

Holbæk Kommune

Tuse Skole søger indskolingslærer

Holbæk

Vi mangler dig, der som lærer elsker det liv, den nysgerrighed og den energi som eleverne i indskolingen bringer med sig. Mærker du også det der helt særlige sug i maven, når et barn knækker koden i din undervisning? Og vil du blive en del af et indskolingsafsnit med meget erfaring og god opbakning?

Så synes vi, at du skal læse videre og overveje, om ikke din fremtid venter på Tuse Skole.

Her kan du få en hverdag, der kommer til at byde på muligheden for at undervise som faglærer i flere af skolens fag, herunder engelsk i indskolingen. Derudover vil du også få tolærertimer.

Vi har brug for dig, der er uddannet lærer og kan smitte børn med skoleglæde og begejstring for de forskellige fag. På Tuse Skole dækker vores indskoling 1.-5. klasse.

Bliv en del af vores fællesskab

Du bliver en del af vores indskolingsteam, hvor vi både griner, sparrer og hjælper hinanden – og hvor vi tager både børn og voksne alvorligt. Du får mulighed for at sætte dit præg på undervisningen og være med til at skabe en hverdag, hvor elevinddragelse og tydelig klasseledelse går hånd i hånd med nysgerrighed og nærvær.

Vi tror på, at børn lærer bedst, når de bliver mødt med varme og tydelige voksne – og det gælder også for os kolleger imellem. Du bliver en del af et afsnit med forskellige kompetencer, men fælles er, at kollegaerne er strukturerede og ambitiøse og derfor også har forventninger til dig.

Det må meget gerne være sjovt at gå på arbejde, og vi går op i, at du også har lyst til at bidrage til det voksne fællesskab, for vi tror på, at det smitter positivt af på børnene.

Hvem er du?

Du er læreruddannet og har lyst til at undervise i indskolingen. Derudover håber vi, at du er typen, der:

  • samarbejder, fordi du ved, at det gør både undervisningen og hverdagen sjovere og stærkere
  • har humor og tør bruge den
  • har lyst til at finde løsninger, når noget er svært
Hvem er vi?

Tuse Skole er en levende skole med 600 børn og 45 voksne. Vi er en del af Tuse og Udby Skole med fælles ledelse, fagudvikling på tværs og en stærk kultur med gode traditioner. Vi har fokus på klasseledelse, og vi tror på, at børn lærer bedst, når de bliver mødt med nysgerrighed, tydelighed og varme – og det gælder også for de voksne. Fælles for begge afdelinger er, at vi er tæt forbundet med lokalmiljøet.

Derudover har vi et fælles mål om at lave Børnenes Skole, hvor børnenes stemme og perspektiver bliver inddraget så meget som muligt ud fra deres alder.

Kom gerne og besøg os, inden du søger – vi sørger for rundvisning og en kop kaffe.

Ansøgningsfrist er torsdag d. 20. august 2026. Husk at vedhæfte kopi af dit eksamensbevis og relevante bilag.

Vi forventer at holde samtaler mandag d. 24. august.

Stillingen er med opstart pr. 1. oktober 2026.

Hvis du har brug for yderligere oplysninger, eller du har lyst til at besøge os, inden du sender din ansøgning, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Peter Poulsen på tlf. 72 36 75 51.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere i Holbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Udenrigsministeriet

GENOPSLAG: Junior Professional Officer (JPO) - Technical Officer (Antimicrobial Resistance) til WHO i Hanoi, Vietnam

København

Udenrigsministeriet søger JPO til WHO med fokus på Antimicrobial Resistance (AMR)

– duty station i Hanoi, Vietnam

Søger du nye udfordringer inden for global sundhed? Udenrigsministeriet tilbyder i samarbejde med Verdenssundhedsorganisationen (WHO) en spændende stilling som Junior Professional Officer (JPO) i Hanoi med fokus på Antimicrobial Resistance (AMR) og One Health.

Du vil arbejde tæt sammen med det vietnamesiske sundhedsministerium og støtte deres indsats med teknisk rådgivning til styrkelse af landets kapacitet inden for antibiotikastyring, resistensovervågning og kontrol. Stillingen spiller en vigtig rolle i den multisektorielle koordinering mellem sundheds-, landbrugs-, veterinær- og miljøsektorerne samt FN-partnere.

Dine opgaver vil blandt andet inkludere:

  • Teknisk bistand til udvikling og implementering af nationale handlingsplaner for AMR, herunder den kommende Nationale AMR-handlingsplan 2026-2030 og One Health Master Plan.
  • Støtte til overvågning af antibiotikaforbrug og resistens samt forbedring af laboratoriekapaciteter og standardisering af procedurer.
  • Fremme samarbejde på tværs af sektorer og koordinering med nationale og internationale partnere.
  • Bidrage til udarbejdelse af retningslinjer, træningsaktiviteter og kampagner som World Antibiotic Awareness Week.
  • Understøtte evidensbaseret politikudvikling i tråd med FN’s bæredygtighedsmål, især SDG 3.
  • Opbygge netværk og partnerskaber, der styrker multi-sektoriel indsats og ressourcemobilisering.
Kvalifikationer:

  • Kandidatuddannelse (master) inden for medicin (human eller veterinær), farmaci, folkesundhed, epidemiologi eller et beslægtet felt.
  • Minimum 3 års relevant erhvervserfaring med fokus på infektionssygdomme, AMR og One Health tilgang, herunder overvågning, kapacitetsopbygning og udvikling af handlingsplaner.
  • Erfaring med teknisk rådgivning til sundhedsmyndigheder er en fordel.
  • Kendskab til WHO’s retningslinjer og politikker vil ses som en styrke.
  • Flydende engelsk i skrift og tale.
Stillingen giver dig mulighed for at arbejde i et internationalt miljø med stor faglighed og globalt fokus.

Du kan læse mere om stillingen her.

Din ansættelse finansieres af Udenrigsministeriet, men WHO er din arbejdsgiver, og du vil derfor ikke være udsendt af Danmark (statsudsendt) under din ansættelse. Du ansættes og udsendes på FNs ansættelsesvilkår og aflønnes under ansættelsen i henhold til FNs lønsystem. Ansættelsesperioden er 1 år med mulighed for forlængelse i op til 3 år. En JPO stilling ved FN bidrager med værdifuld indsigt og erfaring i FN-systemet.

Ansættelsessted
Hanoi, Vietnam

Forventet tiltrædelse
Snarest muligt

Ansøgning
Har stillingen vakt din interesse og mener du, at du opfylder de faglige kvalifikationer og har den nødvendige erfaring beskrevet i organisationens stillingsbeskrivelse, skal du søge elektronisk nederst i opslaget på ”søg stillingen”.

Vi skal have en målrettet ansøgning på ENGELSK bestående af følgende dokumenter:

  1. Motivationsskrivelse,
  2. FNs ansøgningsskema,
  3. CV, inklusiv referencer,
  4. Eksamensbevis for bestået kandidatgrad samt
  5. Underskrevet samtykkeerklæring.
BEMÆRK, at ansøgningen først er komplet, når alle ovenstående dokumenter er registeret i rekrutteringssystemet via linket "søg stillingen" nederst på siden.

Ansøgningsfrist
24. august 2026 kl. 23.59 dansk tid.

Udvælgelse af kandidater til interview
Udvalgte kandidater vil blive kontaktet direkte via e-mail i løbet af august 2026. Øvrige ansøgere modtager samtidig besked om, at de ikke er kommet i betragtning til stillingen. WHO forventes at gennemføre interviews i september 2026.

Kontakt
Evt. spørgsmål, som ikke fremgår af opslaget kan sendes til: Multijob@um.dk
Udenrigsministeriet ser mangfoldighed som en styrke og ønsker at beskæftige medarbejdere med forskellig baggrund. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Alle ledige stillinger i Udenrigsministeriet kan findes på www.um.dk.



Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Sjælland

Registreringskonsulent til Data og Digitalisering, Staben ved Midt- og Vestsjællands Hospital

Holbæk

Vi søger en registreringskonsulent med specialviden om registreringspraksis

Vi søger en registreringskonsulent (lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator) med solid erfaring inden for registreringspraksis, som ønsker at bringe sin faglige viden i spil på et organisatorisk niveau. Du får mulighed for at bidrage til høj kvalitet i registreringen og skabe værdi for patienter, klinikere og ledelse.

Som registreringskonsulent understøtter du korrekt og ensartet registrering på tværs af organisationen. Du formidler din viden gennem undervisning, rådgivning og sparring og omsætter komplekse regler og retningslinjer til praksisnære løsninger.

Om stillingen

Du får en central rolle i arbejdet med at udvikle og ensrette registreringspraksis på tværs af MVH. Du arbejder på tværs af psykiatri og somatik med fokus på patientrettigheder, korrekt indberetning til Landspatientregisteret (LPR), vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) samt rettidig og valid registrering.

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor videndeling, sparring og tværgående samarbejde er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • Vejlede kliniske afdelinger og stabsfunktioner om regler og retningslinjer for registrering og indberetning til Landspatientregisteret, herunder patientrettigheder, kræftpakkeforløb og maksimale ventetider.
  • Vedligeholde og kvalitetssikre Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) samt rådgive om anvendelse af organisationsdata.
  • Planlægge og gennemføre undervisning samt bidrage til kompetenceudvikling af medarbejdere.
  • Formidle komplekse registreringsregler og krav på en letforståelig og praksisnær måde.
  • Deltage i udviklings-, implementerings- og forbedringsinitiativer på registreringsområdet.
  • Samarbejde med kliniske afdelinger, ledelse og øvrige stabsfunktioner om høj registreringskvalitet.
  • Bidrage til struktur, overblik og fremdrift i registreringsrelaterede indsatser.
  • Understøtte en fælles retning for registreringspraksis i tråd med hospitalets mål og prioriteringer.
  • Facilitere MVH's registreringsnetværk og repræsentere MVH i regionale og tværregionale fora.

Hvem er du?

Du er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator og har mange års erfaring fra en tilsvarende funktion med registreringspraksis, sundhedsdata og rådgivning på organisatorisk niveau. Du har indgående kendskab til Sundhedsplatformen (SP) og forståelse for de kliniske, administrative og ledelsesmæssige konsekvenser af korrekt registrering.

Vi lægger desuden vægt på, at du:

  • Har indgående specialviden om registreringspraksis, patientrettigheder og indberetning til Landspatientregisteret.
  • Har dokumenteret erfaring med administration, udvikling og vedligeholdelse af Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR). Erfaring med SOR er en forudsætning for stillingen.
  • Har erfaring med undervisning og kompetenceudvikling og kan formidle komplekst, regelstyret stof klart og praksisnært.
  • Kommunikerer åbent, troværdigt og med gennemslagskraft og kan understøtte forandringer gennem en løsningsorienteret tilgang.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret og trives i et tæt fagligt samarbejde.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan kommunikere sikkert på tværs af faggrupper.
  • Kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter og skiftende rammer.

Om os

Data- og Digitalisering er en tværgående stabsenhed på MVH med arbejdssted på Slagelse Sygehus. Vi understøtter hospitalets kliniske og administrative områder med data, registrering, digital udvikling og informationsstyring på tværs af somatik og psykiatri.

Enheden er kendetegnet ved høj faglighed, stærkt kollegaskab og en uformel omgangstone. Vi prioriterer sparring, videndeling og tværfagligt samarbejde og lægger samtidig vægt på det sociale fællesskab og et godt arbejdsmiljø.

Vi tilbyder en fleksibel arbejdsplads med mulighed for hjemmearbejde, flextid og indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver. Vi arbejder for en god balance mellem arbejdsliv og privatliv og hjælper hinanden med at lykkes som team.

Ansøgning og kontakt

Send dit CV sammen med en kort ansøgning senest 16/08-2026 via vores rekrutteringssystem. Vi afholder samtaler 27/08-2026.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Data og Digitalisering, Ulrik Krøyer på tlf. 93 57 00 11 eller mail ulkr@regionsjaelland.dk i uge 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ambitiøs og fagligt stærk fagchef til Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave

København

Brænder du for at løfte børn og unges trivsel og læring i København?

Vi søger en erfaren og engageret fagchef, som vil stå i spidsen for en mangfoldig gruppe af konsulenter på skole og dagtilbudsområdet, udviklingskonsulenter, pædagogiske konsulenter, fysioterapeuter, akademiske medarbejderne og administrative medarbejdere samt en leder for sundhedsplejen, der leder ca. 60 sundhedsplejersker.

Vi søger dig, der

  • trives i et samskabende og udviklingsorienteret ledelsesmiljø på børne-og ungeområdet
  • arbejder tværfagligt og strategisk i dit arbejde med driftsunderstøttelse
Vi tilbyder en unik mulighed for indflydelse på ti procent af Danmarks fremtid
Du bliver en del af Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor vi har medansvar for ti procent af Danmarks fremtid – vi er til for Københavns 110.000 børn og unge. I de københavnske folkeskoler og daginstitutioner skal forskellighed være en styrke, og alle børn skal have de rette rammer for at kunne deltage fagligt og socialt. Kort sagt – vi vil skabe det gode børneliv.

Politisk er der besluttet en ny, ambitiøs strategi med mangfoldige fællesskaber og en ny supportmodel med fordringen om at rykke tættere på praksis. Læs mere om mangfoldige børnefælleskaber her.

Børne- og Ungdomsforvaltningen er inddelt i fire geografiske områder. Stillingen er forankret i Område Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave, hvor vi understøtter ca. 150.000 borgere, hvoraf ca. 25.500 er børn og unge. Vi understøtter 44 kommunale daginstitutioner, 23 selvejende daginstitutioner og 18 skoler.

Vi tilbyder en spændende stilling, hvor du får

  • En central rolle i udviklingen af børne- og ungeområdet i København
  • Indflydelse på strategiske beslutninger og den daglige praksis
  • Et stærkt ledelsesteam og engagerede kolleger i området og på tværs af byen
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
Du bliver en del af et arbejdsfællesskab i området, hvor både ambitionsniveauet, det faglige engagement og humøret er højt.

Din opgave som faglig chef
Du vil blive en del af et nyt ledelsesteam, bestående af to områdechefer og en faglig chefkollega. Vi skal, i fællesskab med ledere og medarbejderne i supporten og med daginstitutioner og skoler, arbejde efter den nye strategi besluttet af Børne- og Ungdomsudvalget. Vi er optaget af en samskabende ledelse, hvor vi involverer, lytter og sætter retning i fællesskab for at få den nye strategi til at få en bæredygtig forankring i praksis.

Du skal lede den tværfaglige support i samspil med din faglige chefkollega, der har ansvaret for psykologer, talehørekonsulenter samt støtte- og kompetencepædagoger.

Opgaverne er bl.a. at understøtte den nye supportmodel, hvor medarbejdere nu er organiserede i bydelsteams, og har 80 pct. af deres arbejdstid i praksis til at understøtte børn og unges læringsfællesskaber. Det lykkes vi med gennem fælles ledelse tæt på praksis med tværfaglige og helhedsorienterede og tidlige indsatser.

Som faglig chef er du samarbejdende og med til at sikre den høje faglighed i supporten gennem implementering af politiske og strategiske dagsordener. Du får en stor berøringsflade med hele supporten og skal skabe følgeskab bredt i hele forvaltningen. Derfor er det vigtigt, at du er god til at samarbejde, skabe og vedligeholde et bredt netværk.

Ledelse på flere niveauer

Som faglig chef navigerer du på forskellige ledelsesarenaer

  • Du er leder af en leder, som har ledelsesansvar for godt 60 sundhedsplejersker.
  • Din faglige chefkollega og dig skal i tæt samarbejde lede den samlede tværfaglige support til skoler og dagtilbud. I samarbejder og videns deler med de andre fagchefer på tværs af byens tre andre områder.
  • Du er faglig sparringspartner for områdecheferne.
  • Sammen med områdechefen for skole, områdechefen for dagtilbud og support samt din faglige chefkollega udgør du områdets øverste ledelse.
  • Du er optaget af at bidrage positivt ind i et nyt ledelsesteam, hvor ledelse går på tværs og tager udgangspunkt i opgaver og behov tæt på børnene.
Vores ønsker og forventninger til dig

  • Du er en erfaren og relationelt stærk personaleleder.
  • Du har erfaring med tværfaglig ledelse af forskellige medarbejdergrupper.
  • Du er vedholdende og har sans for og erfaring med implementering af politiske og strategiske dagsordner, og optaget af god og solid drift er vigtig.
  • Du har stærke relationskompetencer og gode kommunikationsevner og et smittende humør.
  • Du er hurtig til at sætte dig ind i nye områder og stille de rette spørgsmål.
  • Du kan lede på tværs af fagområder og omsætte supportmedarbejderes faglige indsigter til strategisk udvikling.
Hvilken faglighed og uddannelsesbaggrund, du kommer med, er ikke så vigtigt. Det er dog en stor fordel, hvis du har erfaring fra skoleområdet og/eller dagtilbudsområdet og har arbejdet i en politisk ledet organisation.

Vi ønsker en faglig chef med høje ambitioner for egen og fælles ledelse og for byens mange børn og unge, som i sidste ende skal have gavn af områdets support og de tiltag, vi udvikler og implementerer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst. Stillingen forventes besat den 1. oktober 2026 eller snarest muligt herefter.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbeviser.

Yderligere oplysninger
Hvis du er blevet nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at sende en sms til områdechef for dagtilbud og support Pernille Kjeldgård, som vil blive din personaleleder, på 27 13 53 27 eller områdechef for skoler Kate Obeid på 27 77 03 35, og så vil vi ringe dig op.

Søg via linket senest mandag den 10. august 2026
Vi afholder to samtaler med test og rekrutteringsinterview hos Mercuri Urval, som et led i rekrutteringen. Første samtale afholdes den 19. august 2026, og anden samtale afholdes den 28. august 2026.

Om Børne- og Ungdomsforvaltningen
Børne- og Ungdomsforvaltningen (BUF) er Danmarks største forvaltning med over 18.000 medarbejdere, 70 skoler og 350 dagtilbud. Vi har en politisk strategi vedtaget i juni 2026 se vedhæftede link Proces og temaer for Børne- og Ungdomsudvalgets strategi 2026-29 | Københavns Kommune som vil være vores fælles ramme for vores områdesupport på tværs af byen.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Håndværk og designlærer til attraktiv deltidsstilling på Lykkebo Skole

København

14 undervisningslektioner om ugen, god tid til forberedelse og fleksibilitet i arbejdslivet – måske er det stillingen for dig?
Vi søger en engageret lærer til håndværk og design, som har lyst til at skabe inspirerende, praktiske og varierede læringsforløb for vores elever. Du skal undervise i håndværk og design på 5. og 6. årgang samt på valghold i 7. og 8. klasse.

Stillingen er særligt tilrettelagt til dig, der drømmer om at kunne koncentrere dig om dit fag og skabe undervisning af høj kvalitet inden for en overskuelig arbejdsuge. De 14 undervisningslektioner er placeret mandag og tirsdag. Derudover vil der være forberedelsestid og enkelte fælles møder om onsdagen.

Vi er optagede af arbejdsfællesskabet
På Lykkebo Skole lykkes vi sammen. Vi tror på, at god undervisning skabes gennem faglighed, samarbejde, tydelige rammer og en nysgerrighed på, hvordan vi hele tiden kan gøre skolen bedre for børnene. Vi planlægger og gennemfører gode læringsforløb med aktiv inddragelse af eleverne. Vi arbejder tæt sammen i team og tænker skolen i årgange og afdelinger frem for i isolerede klasser. Det betyder blandt andet, at eleverne lærer, arbejder og indgår i fællesskaber på tværs af årgangen og afdelingen. De får dermed gode relationer til flere børn og voksne – og oplever, at de hører til i et større fællesskab. Vi er optaget af

  • varieret og motiverende undervisning
  • elevernes faglige udvikling og trivsel
  • praktiske, undersøgende og skabende læreprocesser
  • elevinddragelse og daglige oplevelser af at lykkes
  • et stærkt professionelt arbejdsfællesskab
Som lærer i håndværk og design får du mulighed for at bidrage med et fag, der kan noget helt særligt. Her kan eleverne udvikle kreativitet, vedholdenhed, problemløsning og troen på, at de kan skabe noget værdifuldt – både alene og sammen med andre.

Vi forestiller os, at du

  • har undervisningskompetence eller stærke faglige forudsætninger inden for håndværk og design
  • kan skabe tydelige og trygge rammer i værkstedet
  • brænder for praktisk, kreativ og undersøgende undervisning
  • har lyst til at inddrage eleverne aktivt i undervisningen
  • ser samarbejdet med kolleger som en vigtig del af opgaven
  • møder børn med positive forventninger og blik for deres muligheder
Om Lykkebo Skole
Lykkebo Skole er en folkeskole med stor lokal opbakning. Skolen ligger i Vigerslev og har cirka 550 elever og 64 medarbejdere, herunder 52 lærere samt 12 børnehaveklasseledere og pædagoger.

Skolen er opdelt i en basisafdeling og en overbygning. Vi har en engageret forældregruppe og en mangfoldig elevgruppe med glade børn fra forskellige miljøer. Vi har desuden et tæt og stærkt samarbejde med den tilknyttede fritidsinstitution og klub.

Lykkebo Skole har en stor skolehave, som blandt andet 0. og 1. årgang anvender. Skolehaven indgår også i undervisningen på skolens øvrige årgange, eksempelvis i madkundskab, biologi og billedkunst, ligesom vi bruger den til forskellige aktiviteter i elevernes pauser.

I løbet af skoleåret afholder vi blandt andet fagdage inden for motion, matematik, dansk, humanistiske fag, sprog, naturfag, billedkunst og sang. Derudover har vi socialdag, Lykkebouge og tværfaglige uger. Skolen har mange traditioner og fælles aktiviteter, som er med til at skabe sammenhæng og fællesskab på tværs af skolen.

På Lykkebo Skole er vi fælles om at være forskellige.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 22,2 timer om ugen – det svarer til en ansættelsesbrøk på 22,2/37. De 14 undervisningslektioner om ugen er placeret mandag og tirsdag. Forberedelsestid og ni fællesmøder vil som udgangspunkt være placeret om onsdagen. Ansættelse sker hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Friis på mobil 20 62 25 95/soefri@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Relationskompetent lærer til fuldtidsstilling på Lykkebo Skole og fritid (barselsvikariat)

København

Vil du være med til at skabe en tryg, tydelig og spændende skolegang for børn og unge både i vores specialklasserække og på almenområdet?
Vi søger en engageret og relationskompetent barselsvikar til en fuldtidsstilling med 23 undervisningslektioner om ugen.

På Lykkebo Skole og fritid arbejder vi ud fra en fælles tilgang til børnene. Vi tror på tydelighed, faste rutiner, stærke relationer og et tæt samarbejde i årgangsteamet. Vi vil skabe børnefællesskaber, hvor vi er fælles om at være forskellige, og hvor børnene oplever, at deres forskelligheder kan være en styrke. Vi søger derfor en lærer, som har lyst til at skabe nysgerrighed, undren og læringslyst – og som samtidig kan møde eleverne med ro, tydelighed og positive forventninger.

Om stillingen
Stillingen er delt mellem opgaver i Kirhuset, som er skolens specialklasserække, og opgaver i skolens almenområde. I Kirhuset vil du primært være tilknyttet 7. og 9. årgang.

Opgaver på 7. årgang i Kirhuset
På 7. årgang skal du undervise i dansk, historie og valgfag. Undervisningen gennemføres sammen med en anden underviser, så I er to voksne omkring eleverne i lektionerne. Derudover skal du følge eleverne til morgensang om onsdagen. Du skal også gennemføre individuelle feedbacksamtaler med eleverne, fordelt hen over ugerne. Samtalerne skal understøtte den enkelte elevs faglige udvikling, trivsel og oplevelse af at lykkes i skolen.

Opgaver på 9. årgang i Kirhuset
På 9. årgang skal du støtte og følges med eleverne i tysk og fysik/kemi. Undervisningen foregår sammen med elever fra almenområdet og deres faglærere. Din opgave bliver blandt andet at understøtte elevernes deltagelse, overblik og tryghed i undervisningen.

Opgaver i almenområdet
På 6. årgang skal du undervise i begyndertysk og musik. Stillingen giver dermed mulighed for at arbejde på tværs af special- og almenområdet og for at bidrage til, at flere elever kan deltage meningsfuldt i skolens faglige og sociale fællesskaber.

Vi lægger vægt på, at du

  • er læreruddannet eller har relevante undervisningskompetencer
  • er tydelig, rolig og relationsstærk i mødet med børn og unge
  • kan skabe struktur, forudsigelighed og trygge rammer
  • har blik for den enkelte elev og samtidig kan arbejde med hele fællesskabet
  • har lyst til at samarbejde tæt med lærere, pædagoger og øvrige fagpersoner
  • kan tilpasse undervisningen, så elever med forskellige forudsætninger får mulighed for at deltage
  • møder eleverne med nysgerrighed, respekt og positive forventninger
Erfaring fra specialområdet er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at lære, samarbejde og udvikle din praksis sammen med andre.

Vi er optagede af arbejdsfællesskabet
På Lykkebo Skole og fritid ser vi undervisning og pædagogisk arbejde som en fælles opgave. Vi planlægger, gennemfører og følger op på undervisningen sammen, og vi arbejder ud fra fælles aftaler og tilgange.

Vi tror ikke på, at den enkelte medarbejder skal stå alene med komplekse udfordringer. Derfor lægger vi vægt på et professionelt arbejdsfællesskab, hvor vi deler viden, hjælper hinanden og tager fælles ansvar for elevernes læring, trivsel og deltagelse.

Vi arbejder for en skole, hvor børn gør det godt, når de kan – og hvor vores opgave er at skabe de rammer, relationer og læringsmiljøer, der gør det muligt.

Om Lykkebo Skole og fritid
Lykkebo Skole er en folkeskole med stor lokal opbakning. Skolen ligger i Vigerslev og har cirka 550 elever og 64 medarbejdere, herunder 52 lærere samt 12 børnehaveklasseledere og pædagoger.

Skolen er opdelt i en basisafdeling og en overbygning. Vi har en engageret forældregruppe og en mangfoldig elevgruppe med børn fra forskellige miljøer. Vi har desuden et tæt og stærkt samarbejde med den tilknyttede fritidsinstitution og klub.

Lykkebo Skole har en stor skolehave, som blandt andet 0. og 1. årgang anvender. Skolehaven indgår også i undervisningen på skolens øvrige årgange, eksempelvis i madkundskab, biologi og billedkunst, ligesom vi bruger den til forskellige aktiviteter i elevernes pauser.

I løbet af skoleåret afholder vi blandt andet fagdage inden for motion, matematik, dansk, humanistiske fag, sprog, naturfag, billedkunst og sang. Derudover har vi socialdag, Lykkebouge og tværfaglige uger.

Skolen har mange traditioner og fælles aktiviteter, som skaber sammenhæng og fællesskab på tværs af årgange, afdelinger og tilbud.

På Lykkebo Skole er vi fælles om at være forskellige.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer om ugen – det svarer til en ansættelsesbrøk på 37/37 – og indeholder 23 undervisningslektioner om ugen. Der er tale om et barselsvikariat. Ansættelse sker hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Søren Friis på mobil 20 62 25 95/soefri@kk.dk.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 14. august 2026

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gentofte Kommune

Faglighed, fællesskab og en arbejdsplads med energi

Gentofte

Hos os løfter vi i flok – og vi leder efter dig, der både vil noget med eleverne, dine fag og dine kolleger

Vi søger en lærer med natur/teknologi, håndværk/design og fransk

Vi søger lærere der er relationskompetente og har linjefag i natur/teknologi, håndværk/design og fransk. Vi har en til to stillinger, og vi skal have besat ovenstående fagkombinationer – så vi glæder os til at høre fra dig, der kan hjælpe os med det. Du vil blive tilknyttet et årgangsteam på mellemtrinnet.

I teamet mødes vi en gang om ugen, og hvor både lærere og pædagoger fra vores fritidscenter er deltagende, og vi vægter samarbejdet omkring klasserne og elevernes læring og trivsel højt.

Ligeledes arbejder vi i fagteams, hvor vi sparrer på tværs af årgange og i fællesskab lægger den røde tråd for fagene på skolen.

Vi værner om det kollegiale samarbejde og fællesskab, og vi søger dig, der har stærke samarbejdskompetencer, og vil bidrage med åbenhed og engagement ind i dette fællesskab.

Lidt om os på Bakkegårdsskolen

På Bakkegårdsskolen er vi kendt for at have mange medarbejdere, der bliver i mange år – og det er der en grund til.

Vi har et stærkt og tæt samarbejde mellem lærere og pædagoger. Vi prioriterer også det sociale: Fælles frokost en gang om måneden og både sommerfest og julefrokost arrangeret på skift af afdelingerne. Der er en række medarbejderarrangeret fredagsbarer i løbet af året, og vi deltager til DHL-stafet og den årlige volleyturnering sammen med de andre skoler. I kommende skoleår skal vi på pædagogisk weekend, hvor faglighed og det sociale mellem alle skolens lærere og pædagoger kommer i højsædet.

Vi er Gentofte Kommunes idrætsskole og har 730 elever fordelt på tre spor. Vores elever har ekstra idrætstimer og mulighed for at deltage i talentordning i udskolingen. Derudover lægger vi vægt på:

  • Professionelle læringsfællesskaber
  • CO-teaching og kollegial sparring
  • Teknologiforståelse
  • Et trygt fællesskab – både fagligt og socialt

“Vi er en skole med højt til loftet, plads til grin – og et samarbejde, der ikke stopper ved klassedøren. Det betyder noget, når vi både skal lykkes fagligt og have det sjovt imens.”

– Lærer, Bakkegårdsskolen



Lidt om det praktiske

  • Der er tale om en fuldtidsstillinger, men sørger du nedsat tid, kan det også lade sig gøre
  • Ansøgningsfristen er fredag d. 7/8 kl. 8
  • Vi afholder samtaler løbende og senest i løbet af uge 33.
  • Startdato er 1/9 eller 1/10 - 2026
  • Du skal være læreruddannet
  • Fagene er vigtige – men det vigtigste er, at du vil noget med både elever og kolleger
  • Arbejdspladsen er Bakkegårdsskolen, Skolebakken 20, 2820 Gentofte


For yderligere information om stillingerne er du fra 3/8 velkommen til at kontakte: Skoleleder Rikke Michan 39985101 eller Viceskoleleder Mette Stæhr Niedersøe 39985102.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst og efter forhandling med den relevante faglige organisation.

Ansøgning skal fremsendes elektronisk via linket.




Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dragør Skole

Naturfags- og engelsklærer til specialklasserække på Dragør Skole

Dragør

Vil du være med til at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder for elever med særlige behov – og brænder du for naturfag og engelsk?

Så kan du være med til at skabe den bedst mulige skoledag for vores elever, og har nu muligheden for at blive en central del af Enghøj på Dragør Skole.

Er du nysgerrig på, hvem vi er, og hvad vi står for?
Se med i videoen her:

https://dreambroker.com/channel/guonk8dw/iframe/vq9nmdkg

Enghøj er en lille enhed med 24 elever fordelt i 3 klasser.
E1 (0.–3. klasse), E2 (4.–6. klasse) og E3 (7.–9. klasse).
Eleverne beskrives som normalt begavede med moderate til svære generelle indlæringsvanskeligheder.
Eleverne har på mange områder ikke de faglige, personlige og sociale forudsætninger for at leve op til de forventninger og krav, der almindeligvis stilles til elever i en almen folkeskole. Derfor arbejder vi målrettet med at skabe meningsfulde deltagelsesmuligheder for alle elever, hvor undervisning, fællesskaber og aktiviteter tilpasses den enkeltes forudsætninger, ressourcer og udviklingspotentiale. Målet er, at alle elever oplever at være en værdifuld del af fællesskabet og får mulighed for at deltage aktivt i både læring og sociale sammenhænge.

Generelt arbejdes der med en low arousal-tilgang, hvor tryghed, forudsigelighed og relationsarbejde danner fundamentet for elevernes trivsel, læring og deltagelse.

Vi søger en uddannet lærer med erfaring inden for specialundervisningsområdet og undervisningskompetence i engelsk samt naturfag. Du vil bl.a. få ansvar for undervisningen i engelsk, natur/teknologi, biologi og geografi på mellemtrinnet og i udskolingen. Har du desuden undervisningskompetence i fysik/kemi, vil det være en fordel.

Da Enghøj er et mindre skoletilbud, vil du måske også skulle undervise i enkelte andre fag efter aftale. Derfor lægger vi vægt på, at du er fleksibel og har lyst til at indgå bredt i skolens hverdag. Til gengæld bliver du en del af et tæt samarbejdende team, hvor sparring og fælles planlægning er en naturlig del af hverdagen.

Specialklasserækken baserer sig på en specialpædagogisk grundfaglighed med fokus på fleksible undervisningsforløb tilpasset mindre grupper af elever, forudsigelige rammer, samt opbygning af tillid og nære relationer mellem børn og voksne.

Specialklassen er tilknyttet Dragør Skole og den overordnede skolepolitik vil også udgøre fundamentet for hele specialsporet.

Det siger skolelederen om jobbet:
Hos os bliver du en del af et dedikeret team, hvor faglighed, fællesskab og nærvær går hånd i hånd. Vi arbejder i små hold med stort fokus på relationer og struktur, til glæde for eleverne.

Vores elever har brug for voksne, der vil dem, og som tør tænke kreativt og pædagogisk anderledes. Du får mulighed for at præge en skole i udvikling og være med til at forme hverdagen for elever med særlige behov.

Vi vægter samarbejde, tydelig kommunikation og medindflydelse højt – og du kan se frem til en arbejdsplads med mening, humor og stærk kollegial opbakning.

Enghøj blev etableret i 2023 og flyttede i nyrenoverede lokaler fra skoleåret 2024/25.
Enheden er beliggende i gåafstand fra Dragør Skole.

Enghøj indgår i et tæt og velfungerende samarbejde med skolens øvrige afdelinger, herunder F-sporet (nyt specialskolespor), som vi samarbejder løbende og tæt med.

Skolen har et godt samarbejde med skolebestyrelse, forældre og lokale interessenter.

Vi tilbyder en
  • lille skole med stolte traditioner og ambitioner
  • aktivt, humørfyldt og dedikeret kollegafælleskab
  • hverdag præget af fleksibilitet og medinddragelse
  • lokal arbejdstidsaftale, der sikrer tid til forberedelse
  • åben og dialogorienteret ledelse, som er tæt på praksis

Vi forventer, at du
  • formår at se potentialer i hver eneste elev
  • har en løsningsorienteret tilgang
  • møder elever med positive forventninger, samt med et ressourceorienteret børnesyn
  • kan sætte din egen og kollegernes faglighed i spil
  • ser et læringsmæssigt potentiale i at bruge naturen
  • bidrager aktivt til udviklingen af deltagelsesmuligheder og stærke læringsfællesskaber for alle elever
  • er fagligt og didaktisk velfunderet og kan sætte differentierede mål
  • er indstillet på, at vi arbejder tæt sammen i teams bestående af andre lærere og pædagoger
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist
17. august 2026.

Samtalerne bliver holdt i uge 35

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer.

Du kan læse mere om Dragør Skole på hjemmesiden.

Dragør Kommune er en nikotinfri arbejdsplads.

Send din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse via kommunens rekrutteringssystem: https://www.dragoer.dk/om-kommunen/job-i-dragoer-kommune/soeg-job

Dragør Kommune har ca. 14.500 indbyggere, og den kommunale organisation har ca. 1.200 medarbejdere. Vi er en attraktiv arbejdsplads og kan hver dag glæde os over engagerede og kvalificerede kollegaer, der bakker op om vores mål og værdier.

Som medarbejder i Dragør Kommune vil du opleve høj faglighed og et mindst lige så højt ambitionsniveau. Vi lægger vægt på trivsel og ønsker at skabe rammerne for et godt liv – både på og uden for arbejdspladsen.

Dragør Kommune ser mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle uanset køn, alder og religion, etnisk oprindelse eller seksuel orientering til at søge ledige stillinger i kommunen.

Stillingsbetegnelse
Lærer

Ansættelsesforhold
Stillingen er på 37 timer ugentlig

Virksomhedsoplysninger
Dragør Skole

Tiltrædelse
Stillingen ønskes besat fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt

Ansøgningsfrist
17. august 2026

Kontaktperson
Skoleleder, Jon Lillemark Jørgensen 20 37 46 43

Uddannelse
Lærer

Arbejdsområde
Specialklasserække

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arbejdsmarkedsforvaltningen / Jobcenter Hjørring

Job- og karrierekonsulent til Jobcenter Hjørring

Hjørring



I Jobcenter Hjørrings job- og karriereteam har vi fuldt fokus på vores kerneopgave: Vi skal i samarbejde gøre det der skal til, sådan at flest mulige kommer i Job eller uddannelse.

Vil du være med til at omsætte Beskæftigelsesreformen til at lave gode løsninger for vores borgere, så de støttes i at komme tilbage i job?

Er du faglig modig eller har du en ambition om at være ansat i en afdeling, hvor faglig modighed gør, at vi er klar på at give og modtage feedback?

Vil du tage udgangspunkt i den enkelte borgers muligheder og ressourcer, så vi derigennem sikrer at løsningen passer til mennesket?

Er du god til at motivere og indgyde håb og tro i mennesker, der kan tvivle og miste tro på sig selv og sine muligheder for at lande næste job?

Så er det måske dig, vi søger!


Om os Vores afdeling hedder ”Jobformidling, Bosætning og Integration” hvor vi er 30 dedikerede medarbejdere, der arbejder med forsikrede ledige, flygtninge og bosætning, så opgaverne er mange og meget forskellige. Den røde tråd i alle opgaverne er, at vi målrettet arbejder med at få borgerne i arbejde.

Vi har et stærkt fokus på godt arbejdsmiljø, faglig nysgerrighed, faglig modighed og tværfagligt samarbejde. Med et godt arbejdsmiljø og en klar kerneopgave som fundament, er vores mål er at hjælpe flest mulige borgere i job igennem individuelle og holdbare løsninger.

Du vil som ny kollega blive en del af team vores team Job- og karriere, der er et team bestående af 8 medarbejdere.

Du vil sammen med en af dine kollegaer i teamet, indgå i samarbejder med alle Jobcentrets øvrige afdelinger, da team Job- og karriere udbyder individuelle såvel som holdbaserede tilbud til alle målgrupper af borgere i på tværs af de Jobcentret.

Dine opgaver Du får en alsidig og spændende arbejdsdag, hvor du sammen med gode kolleger kommer til både at udvikle nye forløb, men også idet daglige afholde både individuelle og gruppeforløb.
Eksempler på opgaver vil være:

  • Individuel sparring i forhold til den enkeltes jobsøgning, herunder bl.a. CV og ansøgning, præsentationsteknik og brugen af sociale medier i jobsøgningen.
  • Vejlede og undervise om mulighederne på det lokale arbejdsmarked
  • Gennem samtaler motiverer til brancheskifte og sikre realistiske valg i forhold til job- og uddannelse
  • Undervisning af grupper i emner som CV og ansøgning, kompetenceafklaring og andre jobsøgningsrelaterede emner.
  • Afholdelse af workshops efter behov
  • Kunne træde ind i myndighedsrollen når der er behov for det. F.eks. ved sæsonudsving i ledighed, ved større afskedigelsessager og ved modtagelse af større grupper af flygtninge.

Hvem er du?
  • Du er god til at motivere og indgyde håb og tro hos mennesker
  • Du er måske socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund
  • Kan genkende at være faglig robust og modig.
  • En god formidler i én til én i grupper
  • Du har måske erfaring med vejledningssamtaler
  • Er åben og evner at tale med, og skabe tillidsfulde relationer til, mennesker fra alle målgrupper - både den højtuddannede eller den ufaglærte industriarbejder på en anerkendende og ligeværdig måde.
  • Trives godt med og har måske erfaring med at undervise
  • Evner at tro på borgerens berettigelse på arbejdsmarkedet, selv når borger har svært ved at se vejen
  • Har stærke samarbejdsevner og kan arbejde tværfagligt.
  • Er fleksibel og kan håndtere en omskiftelig hverdag.
  • Arbejder systematisk og selvstændigt.


Hvad tilbyder vi?
  • Et dynamisk og udviklingsorienteret arbejdsmiljø med ambitioner.
  • En uformel og humoristisk arbejdsplads med fokus på sparring, dialog og kvalitet.
  • Et selvstændigt job med indflydelse og ansvar.
  • Mulighed for at udnytte lovens rammer til at skabe gode løsninger for borgerne.
  • Et introduktionsprogram med oplæring fra erfarne kolleger og en mentorordning.
  • En nærværende ledelse der har ”døren åben”


Praktisk information
  • Løn og ansættelsesvilkår: fastlægges i henhold til gældende overenskomst.
  • Ansættelsestype: fast stilling på 37 timer pr. uge.
  • Ansøgningsfrist: den 16. august 2026
  • Ansættelsessamtaler: den 19. eller 27. august 2026
  • Ansættelsesdato: senest den 1. september 2026

For mere information om stillingen, kontakt teamleder Michael Andersen på tlf. 4122 6914 eller afdelingsleder Kim Jakobsen på tlf. 4122 6106

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Søg stillingen".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.



Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

RAMSDAL A/S

Jobkonsulenter søges til Ramsdal Gruppens afdeling i Slagelse

Slagelse

Brænder du for at skabe jobåbninger til jobsøgende? Har du et godt virksomhedsnetværk i lokalområdet? Kan du motivere jobsøgende i en retning, som matcher deres kompetencer og ønsker? Er du stærk i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation? Så er det måske lige dig, vi står og mangler på holdet hos Ramsdal Gruppens afdeling i Slagelse.

Om stillingen:

Ramsdal Gruppen er et konsulenthus med mere end 25 års erfaring, og en særdeles anerkendt og respekteret aktør inden for rekruttering, beskæftigelse og udvikling – fælles for alle services er, at de handler om ”mennesker i job”.

Vi søger en konsulent, hvis primære opgave er opsøgende arbejde hos virksomheder med henblik på at skabe relevante jobåbninger og/eller aftaler om etablering af praktikforløb der kan bane vej til job. Du afholder individuelle samtaler og forestår eventuelt undervisning med jobsøgende fra forskellige målgrupper (bl.a. borgere med anden etnisk baggrund end dansk og dimittender), så du kan lave det rette match til de virksomheder og åbninger, du selv har skabt.

Om dig:

For at få succes i jobbet er det altafgørende, at du har et godt virksomhedsnetværk lokalt og/eller evnen til at skabe brugbare relationer og netværk til det lokale arbejdsmarked.

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • En udadvendt og imødekommende personlighed med evnen til at skabe gode relationer

  • Erfaring med den tillidsskabende og coachende samtale og gerne erfaring med undervisning samt individuelle rådgivnings- og vejledningsopgaver med ledige borgere

  • Et grundlæggende kendskab til lovgivningen på beskæftigelsesområdet

  • Øje for at se mulighederne og en målrettet tilgang til opgaverne

  • En høj datadisciplin og flair for at anvende IT-systemer til at understøtte opgaveløsningen

  • Gode kommunikations- og formidlingsevner, såvel skriftlig som mundtlig, som minimum på både dansk og engelsk

  • Kørekort og kan stille egen bil til rådighed i jobbet

Vi tilbyder:

  • En organisation med pionérånd og højt tempo

  • At du bliver ansvarlig for tilrettelæggelsen og løsninger af egne opgaver, dermed vil du opleve en høj grad af med- og selvbestemmelse

  • At du dagligt får mulighed for at skabe positive og holdbare forandringer

  • Et særdeles engageret team af konsulenter med vidt forskellige baggrunde og kompetencer. Fælles for teamet er en høj datadisciplin, et godt samarbejde, loyalitet og humor i særdeleshed. Vi løfter i flok

  • Pensionsordning og sundhedsforsikring

Ansøgning og kontakt:

Vi afholder samtaler løbende og hvis du kan se dig selv i dette job, så send hurtigst muligt dit CV til os på adressen odp@ramsdalgruppen.dk og mærk mailen ”Jobkonsulent Slagelse”.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling