WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
2.700

Glostrup Kommune

Ernæringsassistent

Glostrup

Giv livskvalitet gennem mad – bliv vores nye kollega!🍽️

Ældrecenter Hvissinge søger vi en engageret køkkenfaglig medarbejder, der elsker mad, trives i et travlt køkken og ønsker at være en del af et stærkt fællesskab.

Vi producerer dagligt mad til ca. 300 borgere og arbejder med både varmholdt mad og køleproduktion. Vi leverer selv maden til de hjemmeboende pensionister. 

Hos os er kvalitet, faglighed og arbejdsglæde i fokus. 

Vi tilbyder: 

✅ Flextid mellem kl. 6.00 og 6.30 
✅ Fri senest kl. 14.00 
✅ 37 timer. Færre timer er også en mulighed.
✅ Weekendvagt hver 8. uge 
✅ Gratis adgang til Glostrup Fritidscenter 
✅ Dygtige kolleger med humor og højt engagement 
✅ Samarbejde på tværs af kommunens tre køkkener, hvoraf to dem moderniseres indenfor nær fremtid.

Vi søger dig, der:

✔ Har en køkkenfaglig uddannelse 
✔ Er initiativrig og ansvarsbevidst 
✔ Er fleksibel og samarbejdsorienteret 
✔ Kan bevare overblikket i en travl hverdag 
✔ Møder både kolleger og borgere med et smil 

Om os 

Ældrecenter Hvissinge er ét af tre produktionskøkkener i Glostrup Kommune. Maden produceres i køkkenet og leveres til centrets afdelinger og hjemmeboende pensionister. Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor vi hjælper hinanden og arbejder for at skabe gode måltidsoplevelser hver eneste dag. 

Praktisk information:

📅 Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale 

📞 Har du spørgsmål kontakt 
koordinator Ann-Sofie Rønnebæk eller ledende økonoma Annette Elsberg på telefon 21 84 28 38 

📧 Send ansøgning og CV via Link i annoncen
 

⏰ Ansøgningsfrist: 5. august 2026 

Samtaler afholdes løbende – så send gerne din ansøgning allerede i dag! 

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen. 

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Sygeplejerske søges til (barsels)vikariat i Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter

Frederiksberg

Vil du gøre en reel forskel for mennesker, der ønsker forandring i deres liv?

Kan du lide at møde mange forskellige mennesker – unge, børnefamilier, seniorer eller ældre mennesker? Fælles for disse mennesker er, at rusmidler giver for store udfordringer i deres liv.

Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter søger en engageret sygeplejerske til et (barsels)vikariat på 32 timer om ugen med tiltrædelse pr. 01.10.2026 eller snarest muligt.

Stillingen er forankret i vores sundhedsfaglige team, hvor de primære arbejdsopgaver er at varetage den daglige drift i forhold til diverse opgaver i forbindelse med medicinudlevering på stof- og alkoholområdet. Du vil blive en vigtig del af et tværfagligt social- og sundhedsfagligt fagmiljø.

Du møder borgere med forskellige udfordringer og livserfaringer. Fælles for dem er ønsket om forandring – og her spiller du en central rolle i at skabe trygge, professionelle og motiverende rammer for behandling og udvikling.

Dine primære arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Udføre sundhedsfaglig behandling efter SUL § 142 og SEL § 101/142 i samarbejde med det øvrige personale.

  • Deltage i behandlingskonferencer.

  • Varetage ambulatoriefunktion med daglig medicinudlevering og tilhørende observation/kontrol.

  • Ansvarlig for medicinskab, herunder optælling, kontrol og bestilling af medicin.

  • Håndtere medicin fra apotek samt returmedicin (udløbet og kasseret medicin).

  • Kontaktperson til apoteker ved ændringer, bestillinger og udeblivelser.

  • Udføre udgående opgaver, herunder ledsagelse til undersøgelser og behandling.

  • Varetage kliniske målinger og opfølgning, herunder BT, BS, HGB, Hepatitis C.

Hos os får du mulighed for at

  • Være i tæt relation til borgerne og ad hoc gennemføre individuelle sundhedssamtaler

  • Bidrage til en helhedsorienteret indsats for borgere med rusmiddelproblemer

  • Blive en del af et fagligt stærkt team med fokus på kvalitet, udvikling og samarbejde

  • Deltage i udviklingsprojekter på tværs af organisationen

  • Sætte dit præg på både faglige metoder og arbejdsgange

Vi forestiller os, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske – gerne med erfaring inden for rusmiddelbehandling, psykiatri eller socialsygepleje

  • Møder mennesker med respekt, nysgerrighed og faglig tyngde

  • Har lyst til at arbejde recovery-orienteret og med borgerens mål som pejlemærke

  • Gerne have kendskab til og arbejde med bl.a. metoder som fx Motivational Interviewing (MI)

  • Trives i tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet

  • Har lyst til at udvikle både dig selv og den faglige praksis omkring dig

Derfor skal du vælge os

Hos Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter får du en arbejdsplads med høj faglighed og stærke værdier.

Vi tilbyder blandt andet:

  • Et engageret kollegafællesskab med dygtige og hjælpsomme kolleger

  • Faglig sparring, supervision og tæt ledelsesmæssig opbakning

  • Stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dit arbejde

  • Gode muligheder for faglig udvikling

  • En arbejdsplads med højt til loftet, humor og plads til forskellige perspektiver

Hvem er vi?

Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter består af tre teams med i alt 29 medarbejdere. Vi arbejder ud fra en recovery- og rehabiliterende tilgang, hvor borgerens egne ønsker, ressourcer og mål er afsættet for behandlingen.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab, og vi samarbejder tæt med borgere, pårørende, kommunale kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Du bliver en del af et stærkt tværfagligt miljø, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter opgaverne sammen.

Praktisk information

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Souschef Ulla Andersen Tlf. 2898 3937

Centerleder Trine Rudolf Krak Tlf. 2898 3901 (efter kl. 14)

Ansættelse sker efter gældende overenskomst og principperne om Ny Løn.

Ansøgningsfrist: 17. august 2026 

Samtaler afholdes: 24. august 2026

Læs mere om Frederiksberg Kommunes Rusmiddelcenter på: https://www.frederiksberg.dk/social-og-sundhed/rusmidler/om-fkrc


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

HANDIVAGTEN ApS

Handicaphjælper afløser til mand i Sønderborg

Sønderborg

Hej. Jeg hedder Michael og søger faste afløsere til mit handicaphjælper-team.

Lidt om jobbet hos mig : 

Jeg er 54 år og er lam fra brystet og ned.

Jeg bor i rækkehus i Sønderborg og har en kat (du skal derfor kunne tåle katte).

Jeg har brug for assistance til en række praktiske opgaver, herunder : 

- Morgenhygiejne (bad og toiletbesøg)

- Påklædning

- Hjælp til at komme i min kørestol

- Madlavning

- Rengøring og tøjvask

Der forefindes alle nødvendige hjælpemidler i mit hjem, herunder loftlift. 

Du skal have kørekort B. og helst bo indenfor en radius af 15 km fra Sønderborg. 

Jeg interesserer mig for musik, og du skal være indstillet på at tage med mig til koncerter og andre aktiviteter ud af huset.

Arbejdstiden :

Som afløser er du ikke garanteret et fast timeantal, men tilbydes vagter efter behov. 

Vagterne er placeret med mødetid kl. 08-13 og igen kl. 17-23, hvortil kan komme ekstra timer i forbindelse med ledsagelse til arrangementer, familiebesøg mv. 

Du indgår i et meget velfungerende og stabilt team af hjælpere, hvor der kan være behov for afløsning ved dine kollegaers sygdom og ferie. Det er derfor nødvendigt, at du er fleksibel og kan træde til når der er behov. 

Løn og ansættelse : 

Grundlønnen ligger på kr. 154,56 samt tillæg for aften/weekendarbejde. Dvs. din timeløn vil ligge mellem kr. 154,56 - 287,48 alt efter dag/tidspunkt.

Udover din grundløn får du feriepenge samt 15,29% firmabetalt pension.

Ansøgning :

Har stillingen din interesse, kan du sende din ansøgning til Handivagten, som bistår mig med rekrutteringen.

Mærk din ansøgning "6400-afløser" i emnefeltet.

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af din hidtidige joberfaring og din motivation for at søge jobbet.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

HANDIVAGTEN ApS

Handicaphjælper afløsere søges til kvinde i Sønderborg

Sønderborg

Vi søger afløsere til handicappet kvinde i Sønderborg - er det dig?

Til 64 årig kvinde i Sønderborg søger vi afløsere til dag- aften og weekendvagter.

Dine opgaver består i bl.a. personlig pleje, holde hjemmet pænt og rent, forberede mad, ledsagelse ud af huset og generelt sørge for de ting, som borger ikke selv er i stand til pga. sit handicap.

Borger har sclerose og sidder i kørestol. Derud over har hun stomi og kateter, så erfaring heri er en fordel, men du bliver selvfølgelig lært op. 

Arbejdstiden 

Vagterne ligger med mødetid kl. 08-1530 og 1530-23 og er af 7,5 timer pr. vagt. 

Som afløser tilbydes du vagter løbende - det kan være både akutte vagter, men også vagter planlagt i god tid.

Lønnen 

Lønnen ligger mellem kr. 154-287 alt efter dag/tidspunkt. 

Udover din løn får du 12,50% feriepenge samt 15,29% firmabetalt pension.

Om dig 

- Du bor i omegnen af Sønderborg.

- Du er moden i alder.

- Du har god erfaring med personlig pleje fra lignende stilling.

- Du er stabil, let omgængelig og "nede på jorden".

- Du har kørekort kat. B og kan køre en større bil. 

Ansøgningen 

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning vedlagt cv og mærk ansøgningen 6430-afløser i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

HANDIVAGTEN ApS

Handicaphjælper til fast stilling i Sønderborg

Sønderborg

Handicaphjælper til fast stilling i Sønderborg

Til 64 årig kvinde i Sønderborg søger vi en moden og plejeerfaren medarbejder til en fast stilling på 30 timer/uge.

Dine opgaver består i bl.a. personlig pleje, holde hjemmet pænt og rent, forberede mad, ledsagelse ud af huset og generelt sørge for de ting, som borger ikke selv er i stand til pga. sit handicap.

Borger har sclerose og sidder i kørestol. Derud over har hun stomi og kateter, så erfaring heri er en fordel, men du bliver naturligvis lært op. 

Arbejdstiden 

Vagterne ligger med mødetid kl. 08-1530 og 1530-23 og er af 7,5 timer pr. vagt og kan ligge alle ugens dage. 

Der er weekendarbejde ca. hver anden weekend.

Lønnen 

Lønnen ligger mellem kr. 154-287 alt efter dag/tidspunkt. 

Udover din løn får du 12,50% feriepenge samt 15,29% firmabetalt pension.

Ansøgningen 

Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning vedlagt cv og mærk ansøgningen 6430-30 i emnefeltet.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

BPA Support ApS

Jeg søger en ny hjælper til opstart pr. 10. August 2026.

Aarhus

Jeg er en ung mand på 38 år, som er spastisk lammet og jeg har derfor en hjælperordning 😊 Jeg er gående og har også et godt sprog.

Jeg bor i egen lejlighed i Århus C sammen med min kæreste.

Jeg søger en ny hjælper, som kan være min hjælpende hånd i dagligdagen. Det er virkelig vigtigt, at du som hjælper er yderst fleksibel og generelt kan tiltræde med kort varsel, samt dække ind ved sygdom og lignende 😊

Hvis du er studerende eller andet, og tænker at dette kunne være et rigtig godt job for dig, er du selvfølgelig meget velkommen til at søge. Det er bare vigtigt, at du kan tage op til 2 ekstra vagter om måneden udover dine egne vagter i tilfælde af sygdom eller lignende.

Jeg får hjælp alle ugens 7 dage bl.a. til at lave mad, spise, rengøring/oprydning, kontorarbejde, alt indenfor personlig pleje, ledsagelse ud af huset og hvad jeg ellers lige har af behov.

Vagterne er typisk på 16 timer ad gangen (oftest mellem kl. 6:30-22:30). De faste hjælpere har ca. 6-7 vagter om måneden fordelt over alle dage på ugen.

Jobsamtaler afholdes hurtigst muligt og opstart vil være mandag d. 10. august.

Send en ansøgning til stratigos87@gmail.com, hvis du er interesseret, og du er selvfølgelig også velkommen til at stille spørgsmål til jobbet pr. mail.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen,
Nicholas Stratigos.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Vikarer – med mulighed for faste timer til mand i Solbjerg

Aarhus

OMRÅDE:  8355 Solbjerg

LIDT OM MIG:
Jeg er en mand på 54 år, som for år tilbage kørte galt og blev lammet fra nakken og ned.
Jeg bor i hus i Solbjerg.
Humor er vigtigt - også sort!
Min hjælperordning er snart 33 år gammel, med solide hjælpere og så mig.

JOBBESKRIVELSE:
Da min førlighed stort set begrænser sig til hoved, følger der en del hjælperopgaver med jobbet, samt huslige pligter.
Du skal være mine arme og ben.
Bilen er stadig ikke selvkørende, så den skal du også kunne køre!

Vagterne er længerevarende, med mødetid kl. 09:00 på hverdage og kl. 10:00 i weekender, samt helligedage.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B (manuelt gear)

  • Fleksibel

  • Praktisk

  • Ikke-ryger

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: hurtigst muligt

  • Deltid: vikar, med mulighed for faste timer

  • Sidste frist for ansøgning: 03.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 2 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: steffen@oesterby.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Per på mail: Per@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 997 384 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200137

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PRO & CO A/S

Production Planner med fokus på optimering og udvikling

Skanderborg

Kan du skabe overblik, koordinere komplekse produktionsforløb og sikre, at produktionen leverer til tiden? Har du samtidig lyst til at udvikle og optimere planlægningsprocesserne i en virksomhed med ambitioner? CALDAN søger en produktionsplanlægger, der vil være med til at definere fremtidens planlægningsprocesser.

Om jobbet
Du bliver en vigtig del af virksomhedens Supply Chain og får en central rolle som bindeled mellem salg, indkøb, lager og produktion.

Dit primære ansvar bliver at sikre en effektiv produktionsplanlægning med høj leveringssikkerhed, optimal kapacitetsudnyttelse og et stabilt ordreflow. Du får en hverdag med mange kontaktflader og bliver en nøglespiller i koordineringen mellem de forskellige funktioner i virksomheden.

Samtidig får du mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af CALDANs planlægningsprocesser og ERP-setup. Der arbejdes i Microsoft Business Central, hvor der allerede er et stærkt fundament, men fortsat stort potentiale for optimering.

Derfor søges der efter en kollega, der ikke alene trives med den daglige produktionsplanlægning, men som også kan udfordre eksisterende arbejdsgange, skabe forbedringer og bidrage til udviklingen af fremtidens planlægningssetup.

Dine primære opgaver:

  • Optimering af planlægningsparametre og processer i Business Central

  • Udvikling af planlægningsmetoder og produktionsflow

  • Planlægning, frigivelse og afslutning af produktionsordrer

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af produktionsplaner

  • Kapacitetsplanlægning og koordinering af ressourcer på tværs af produktionen

  • Opfølgning på ordreflow, leveringstider og produktionskapacitet

  • Tæt koordinering med produktion, lager, indkøb og salg

Dine faglige baggrund
For at få succes i rollen har du et stærkt fagligt fundament og erfaring med produktionsplanlægning i en produktionsvirksomhed. Du forstår samspillet mellem produktion, materialeflow og kapacitet og trives i en rolle, hvor planlægning, koordinering og opfølgning er afgørende for virksomhedens succes.

Du har erfaring med produktionsplanlægning fra en produktionsvirksomhed og er vant til at arbejde med ERP-systemer og planlægningsværktøjer, gerne Microsoft Business Central. Du har en stor forståelse for produktionsflow, materialestyring og kapacitetsplanlægning samt en relevant uddannelsesmæssig baggrund inden for Supply Chain, logistik, produktion eller et tilsvarende område.

Derudover er du fortrolig med IT-værktøjer og arbejder rutineret i Excel. Du kommunikerer sikkert og professionelt på både dansk og engelsk, såvel skriftligt som mundtligt.

Hvem er du?
Det falder dig naturligt at skabe struktur og overblik i en kompleks hverdag. Du motiveres af at få tingene til at hænge sammen og trives med at koordinere mange aktiviteter i tæt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen.

Samtidig har du et skarpt blik for forbedringsmuligheder og mod på at udfordre eksisterende arbejdsgange, når du ser potentiale for at gøre tingene smartere og mere effektivt.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

  • Bevarer overblikket og arbejder struktureret

  • Har en analytisk tilgang og ser løsninger frem for begrænsninger

  • Skaber gode relationer og samarbejder konstruktivt på tværs af afdelinger

  • Kommunikerer klart og professionelt, både i dialogen med kolleger og andre samarbejdspartnere

  • Motiveres af løbende forbedringer og drives af at skabe værdi for virksomheden

CALDAN tilbyder
Et ansvarsfuldt og spændende job i en international virksomhed med stærke kunder i ind- og udland. Et job, hvor du har stor mulighed for at sætte dit aftryk og bidrage til virksomhedens success.

Derudover kan du forvente:

  • Stor indflydelse på drift og udvikling af planlægningsområdet

  • Fleksible arbejdstider i dagtimerne

  • Pension, sundhedssikring og overskudsdeling

  • Gode kolleger og et stærkt samarbejdsmiljø.

Vi værdsætter mangfoldighed og opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, religion, handicap, seksuel orientering eller andre personlige forhold.

Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringen foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par linjer om, hvorfor stillingen har fanget din interesse, via knappen ”Søg stillingen”.

Vi holder sommerferie i uge 30, 31 og 32. Indledende samtaler afholdes derfor fra uge 33 og frem.

Har du spørgsmål eller lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte PRO&CO. Du finder kontaktoplysningerne herunder.

Vi glæder os til at høre fra dig.

CALDAN Conveyor A/S er en på verdensplan førende leverandør af transportanlæg til overfladebehandlingsindustrien. Virksomheden ligger i Galten ved Aarhus og er en veletableret, moderne teknologivirksomhed med 50 års brancheerfaring. CALDAN projekterer, producerer, monterer og servicerer interne transportanlæg til automatiserede lakeringsopgaver over hele verden. CALDAN er i stor vækst og har to gange fået tildelt Børsens pris som Gazellevirksomhed. Derudover er koncernen finansielt velfunderet og har i en lang årrække opnået AAA rating. CALDAN har datterselskaber i Tyskland, England og Indien og beskæftiger globalt cirka 180 engagerede medarbejdere. CALDAN er en del af svenske Axel Johnson International AB – en koncern, der ejer +220 virksomheder og har 6.700 medarbejdere ansat, fordelt i 36 lande.

Læs mere på www.CALDAN.dk

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Holbæk Kommune

Sygeplejerske til Svinninge hjemme- og sygepleje

Holbæk

Er du vores nye sygeplejerske i Svinninge hjemme- og sygepleje?

Kan du planlægge, prioritere og koordinere i en hverdag hvor ingen dage er ens, så er jobbet hos os i den kommunale sygepleje noget for dig. Vi søger lige nu 2 engagerede og kompetente sygeplejersker til vores fagligt dygtige team.

Høj faglighed og kvalitet i din opgaveløsning

Vil du have indflydelse på dit timetal?


Lidt om Svinninge hjemme- og sygepleje;

Du bliver en del af en fagligt stolt sygeplejegruppe, bestående af 6 sygeplejersker. Vi arbejder tæt sammen, er engagerede i vores arbejde og har et godt fællesskab. Vi hjælper hinanden og arbejder aktivt med alles udvikling. Vi lægger vægt på det faglige og sociale samvær i dagligdagen, og vi har god mulighed for sparring og vidensdeling.

Vi tilbyder en fast stilling i dagvagt, med arbejde hver 4. weekend.

Som sygeplejerske i Svinninge, som er et kombineret by- og landdistrikt, vil du møde det komplekse forløb, hvor dine faglige og instrumentelle færdigheder kommer i spil. Det vil også være en fordel hvis du har interesse i at være med til at videreudvikle vores lokale sygeplejeklinik.

Du vil hos os få rig mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt, sammen med dygtige kollegaer i et tæt teambaseret fællesskab. Og du vil blive en naturlig del af et bredt tværfagligt team, bestående af SSH, SSA, sygeplejersker, rehab-terapeut, visitator, samt øvrige samarbejdspartnere.

Holbæk Kommune leverer hjemmepleje og sygepleje af høj kvalitet til borgere, både i Sygeplejeklinik og i borgers eget hjem. Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov.

Vi tilstræber at vi er en god arbejdsplads med fokus på faglig udvikling.

I Holbæk kommune arbejder vi i selvstyrende teams, og derfor er man som sygeplejerske en del af teamet, sammen med sygeplejersker, SSH, SSA og terapeuter ift. det gode borgerforløb.

Vi tilbyder;

  • Introduktion til opgaverne som hjemmesygeplejerske – ift. dit behov
  • En spændende og udfordrende hverdag med stor selvstændighed
  • En hverdag på højt sygeplejefagligt niveau i pleje og behandling af komplekse borgerforløb, palliativ behandling, forebyggelse, og fokus på tidlig opsporing af sygdom
  • Et spændende arbejde bestående af afvekslende arbejdsdage, med et bredt opgavefelt, og et godt samspil mellem generalist- og specialistfunktioner
  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi vægter fleksibilitet, nærhed, omsorg, også for hinanden
  • Et godt kollegialt samarbejde sygeplejerskerne imellem, hvor oplæring og sparring til hinanden er en del af det daglige arbejde
  • En ledelse som bakker op og er nærværende
  • Vi arbejder i Nexus omsorgssystem


Vi søger dig som;

  • Er uddannet sygeplejerske, har en bred klinisk erfaring
  • Er i stand til at være i en omskiftelig hverdag, hvor problemløsning og fleksibilitet er vigtig
  • Kan anvende dit kliniske lederskab og tager beslutninger i stabile, akutte og komplekse sygepleje – og behandlingsforløb i samspil med borgeren og dennes familie
  • Er god til at planlægge, prioritere arbejdsopgaver, samt bevare overblikket også i pressede situationer
  • Kan arbejde selvstændigt, men samtidig prioriterer sparring med kollegaer og det gode arbejdsmiljø
  • Har et respektfuldt og positivt menneskesyn, og at du naturligt arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med udgangspunkt i den enkelte borgeres prioriteter og ressourcer
  • Kørekort er en betingelse

Er du blevet nysgerrig på ovenstående, og har yderligere spørgsmål, så ring gerne til Distriktsleder Hanne Annette Povlsen på 72362057


Løn og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: søndag den 9. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.



Holbæk Kommune har fokus på at skabe en attraktiv arbejdsplads i hjemmeplejen.

For at forebygge arbejdsskader er Raizer løftestole, Vendlet og loftlifte naturlige hjælpemidler i plejen.

Fastansatte hjælpere og assistenter har egen IPad og smartphone som dokumentationsredskab. Vikarer og elever har personlig smartphone.

Som en del af rehabiliteringsindsatsen prioriteres velfærdsteknologi. Der arbejdes f.eks. med digital træning i hjemmeplejen og besøg kan leveres over skærm.

Vi er 4.800 engagerede kollegaer, der hver dag arbejder for at skabe god service og velfærd for vores ca. 75.000 borgere iHolbæk Kommune. Sammen bringer vi vores forskellige fagligheder i spil og skaber løsninger, der gør en reel forskel.

Vi lægger stor vægt på et godt arbejdsmiljø og på at udvikle vores medarbejdere - både fagligt og personligt.

I Holbæk Kommune arbejder vi aktivt for mangfoldige arbejdspladser, hvor der er plads til forskellighed. Alle kvalificerede ansøgere opfordres derfor til at søge stillingen - uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Holbæk Kommunes personalepolitik sætter rammen for vores værdier og måden, vi møder hinanden og borgerne på.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fredericia Kommune

Social- og sundhedsassistenter til 5. sal Othello Plejehjem

Fredericia

Hos os får du mere end et job – du bliver en del af et stærkt fællesskab med nærvær, glæde og meningsfulde relationer.   

Som social- og sundhedsassistent bruger du din faglighed, udvikler dig og er en vigtig del af den gode og trygge hverdag for vores beboere.

Lige nu søger vi engagerede social- og sundhedsassistenter til ledige stillinger på 5.  sal. En af vores dygtige assistenter flytter til Sjælland og vi mangler derfor hendes afløser. Stillingen er med vagt hver 2. weekend.  Herudover er der et ledigt barselsvikariat på 35 timer ugentligt med weekendvagt hver 3. weekend. Begge stillinger er dagvagt.

Om os
Othello er et moderne plejehjem med fem etager og 23–24 lejligheder på hver etage. Vi ligger centralt i Fredericia, blot 300 meter fra Banegården.

Vi arbejder efter principperne i Eden Alternative, som sætter relationer, hjemlighed og livskvalitet i centrum. Hverdagen på Othello er fyldt med både spontane og planlagte aktiviteter og inddragelse af beboerne i de daglige gøremål, som er en vigtig del af beboernes trivsel og livsglæde.

I den faste stilling vil du kunne forvente at deltage i det obligatoriske 3-dages Eden kursus ved første lejlighed.
Læs mere om kurset her: https://www.edendenmark.dk/

Din rolle på Othello
Som SSA på Othello bliver du en central del af den daglige pleje og omsorg for vores beboere. Du arbejder tæt sammen med et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, ufaglærte, trænings- og aktivitetsmedarbejdere og planlæggere.

Du får tilknytning til én etage, så du kan opbygge stærke relationer til både beboere og kollegaer – men du hjælper naturligvis i hele huset, når der er behov.

Dine opgaver vil blandt andet være:
  • varetagelse af sygeplejefaglige opgaver i samarbejde med sygeplejerske
  • deltage i daglige triagemøder, hvor du i sygeplejerskens fravær er mødeleder
  • deltage i fælles SSA og sygeplejemøder
  • deltage i hverdagens opgaver med personlig pleje og støtte
  • dokumentation i Nexus
  • at bidrage til en indholdsrig hverdag for beboerne med plads til variation og spontanitet.
Vi tilbyder dig:
Introduktion, udvikling og kompetencer
  • en god og tryg introduktion til arbejdet på Othello
  • mulighed for kompetenceudvikling  
  • en arbejdsplads i udvikling, hvor vi er meget lydhøre for dine ideer. 
Samarbejde, faglighed og fællesskab
  • tæt samarbejde med etagens og husets sygeplejersker og andre social- og sundhedsassistenter  
  • engagerede kolleger og ledere, der værner om værdier, faglighed og et godt arbejdsmiljø.
  • en arbejdsplads med fokus på arbejdsglæde og et stærkt fællesskab.  
Vi søger dig, som
  • er uddannet social- og sundhedsassistent og har gyldig arbejds- og opholdstilladelse i Danmark
  • har kendskab til KMD Nexus
  • har fokus på beboernes livskvalitet og kvalitet i plejen
  • bringer din faglighed i spil, lytter til kollegerne og er med til at spille dem gode
  • har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til både beboere, kolleger og øvrige samarbejdspartnere
  • tager ansvar, er stabil og trives i en arbejdsplads i udvikling
  • er nysgerrig og opsøgende.

Vil du vide mere
Kontakt afdelingsleder 5. sal Jette T. Nielsen, tlf. 22 56 88 51  jette.t.nielsen@fredericia.dk Bemærk ferieafholdelse i perioden 27/7 til 17/8.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fast fuldtidsstilling og et barselsvikariat på 35 timer.

Tiltrædelse 1. oktober 2026

Ansættelsessamtaler 25.august 2026

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge 
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer (SSA, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut) og andre relevante erfaringsbilag online.  
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk  

Ansøgningsfrist: 
20. august 2026

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling