WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.670

Svane Pleje, Aarhus

Svanepleje Århus søger Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til dag- og aftenvagt

Aarhus

Drømmer du om et arbejde, hvor du gør en reel forskel – og samtidig får både frihed og ansvar?

Hos Svanepleje Århus søger vi engagerede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere til vores udekørende team i hjemmeplejen.

Vi søger dig, der trives med selvstændigt arbejde, har et stærkt fagligt overblik, tager ansvar og ønsker at skabe tryghed og omsorg for borgere i eget hjem.

Opgaverne omfatter blandt andet

• Praktisk hjælp og personlig pleje i borgernes eget hjem

• Rehabiliterende indsatser med fokus på borgernes ressourcer og livskvalitet

• Observation og tidlig opsporing af sygdom og ændringer i borgerens tilstand

• Tværfagligt samarbejde med borgere, pårørende, kolleger og kommunale samarbejdspartnere

• Dokumentation i omsorgssystemet CURA

For at trives i rollen forestiller vi os, at du:

• Er uddannet SSH eller SSA

• Har et stort omsorgsgen og møder mennesker helhjertet med respekt og empati

• Kan arbejde selvstændigt og står stærkt i din faglighed

• Skaber tryghed gennem faglighed, ro og overblik

• Er god til at kommunikere og trives i tværfagligt samarbejde

• Er ansvarsbevidst, mødestabil og engageret

Vi kan tilbyde

• Fast stilling i dagvagt, aftenvagt eller en blanding af disse

• Grundig introduktion og oplæring

• Stor frihed under ansvar

• Mulighed for faglig og personlig udvikling

• Synlig og nærværende ledelse

• Et godt kollegialt fællesskab med sparring og støtte

Det er en forudsætning, at du har kørekort kategori B og kan fremvise straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem FOA og Dansk Erhverv.

Ansøgning

Send din ansøgning hurtigst muligt til: psf@svanepleje.dk

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Kontakt

Afd.leder Pernille Scherling Frisch

Tlf.: 26779657

Mail: psf@svanepleje.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bostedet Kærvang

Bostedet Kærvang Søger Social- og Sundhedsassistenter

Morsø

Om os

Bostedet Kærvang står over for nye og komplekse opgaver, og derfor søger vi nye medarbejdere til vores afdeling Fjorden Stuen. Kærvang er en del af Området for Socialpsykiatri i Region Nordjylland og tilbyder højt specialiserede indsatser til borgere med svære psykiske lidelser og demenssygdomme. Vi arbejder recovery-orienteret og rehabiliterende med fokus på håb, identitet og livskvalitet. Hos os bliver du en vigtig del af et nærværende og specialiseret miljø, hvor vi hver dag arbejder for at skabe ro, værdighed og meningsfulde øjeblikke for borgere med svær demens. Vores faglige tilgang bygger på metoderne Personcentreret Omsorg og Motiverende Interview, som sikrer helhedsorienterede og individuelle indsatser.

Vi er en arbejdsplads med stort fokus på kompetenceudvikling, og du vil som medarbejder få mulighed for videreuddannelse, supervision og kurser. Samarbejdet på tværs af faggrupper er en vigtig del af vores hverdag, og du bliver en del af en engageret afdeling med pædagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter og omsorgsmedhjælpere.

Vores afdelinger

Bostedet Kærvang ligger på to matrikler med få kilometers afstand i Nykøbing Mors:

Kærvang Fjorden, Strandparken 82, 7900 Nykøbing Mors, ligger naturskønt ved Limfjorden og består af to enheder:

  • Fjorden Stuen er målrettet mennesker med svære demenssygdomme og tilbyder pladser efter servicelovens §107 og §108
  • Fjorden 1. sal er målrettet mennesker med svære psykiske lidelser og tilbyder pladser efter servicelovens §107 og §108
  • Kærvang Midtbyen, Asylgade 23, 7900 Nykøbing Mors, ligger centralt i Nykøbing Mors og tilbyder døgndækket bostøtte i lejligheder efter Almenboliglovens §105 og Servicelovens §85 til borgere med svære psykiske lidelser.

Vi søger dig, der...

  • Er uddannet Social- og sundhedsassistent og har interesse for socialpsykiatri og demensområdet.
  • Har lyst til at arbejde recovery-orienteret og tværfagligt.
  • Trives i en hverdag med både faglige udfordringer og menneskeligt nærvær.
  • Bidrager aktivt til et trygt og udviklende miljø for både borgere og kolleger.

Løn- og ansættelsesforhold

Stillingerne er med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.

Stillingerne er på 37 timer med arbejde hver 2. weekend eller hver 3. weekend – efter eget ønske. Der er mulighed for ansættelse på et mindre timeantal, hvis dette ønskes.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for Social- og sundhedspersonale indgået med FOA.

Stillingen er omfattet af reglerne for ny løn.

Bostedet Kærvang er en røgfri arbejdsplads.

Vi indhenter altid straffeattest og referencer inden tilbud om ansættelse.

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte:
Afdelingsleder Annette Boeriis på tlf. 21 18 12 65 eller mail: a.boeriis@rn.dk

Ansøgningsfrist: D. 20.8.2026

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

200951 – SSA søges til dagvagter ved mand med livsglæde i Randers NV

Randers

www.handicapformidlingen.dk
OMRÅDE:  8920 Randers NV
Søg jobbet: 
Ansøg her

Hej – Måske er du den, vi leder efter?

Vi søger en social- og sundhedsassistent. Men endnu vigtigere søger vi et menneske.

En, der har lyst til at blive en del af et lille, velfungerende team omkring en mand med ALS. En, der ser mennesket før diagnosen og har lyst til at være med til at skabe en hverdag med frihed, oplevelser og livskvalitet.

For her handler arbejdet om meget mere end pleje.

Det handler om at gøre det muligt at tage på café, opleve en koncert, besøge familien eller bare køre en tur, fordi solen skinner. Om at være med til at skabe de dage, der stadig skal leves.

Lidt om borgeren:
Manden er 60 år, er erhvervsaktiv og bor i eget hus i Randers.

Han lever med ALS, og har derfor brug for hjælp til næsten alt. Men han har ikke mistet lysten til at leve et aktivt liv. Tværtimod.
Han holder af at komme ud og nyder, når dagene byder på noget forskelligt.

Derfor håber vi også, at du er typen, der trives med, at to arbejdsdage sjældent er ens.

Han har stadig masser af ønsker, idéer og planer for, hvordan dagene skal se ud.

Vi håber, at du har lyst til at være med til at gøre dem mulige.

Hvem tror vi, du er?
Vi håber, at du ser mennesket, før du ser diagnosen.

Du behøver ikke at kunne det hele fra første dag. Har du ikke erfaring med respirator, sonde eller de øvrige specialiserede opgaver, sørger vi for en grundig oplæring. Det vigtigste er ikke, hvad du kan på forhånd – men hvem du er.

Vi tror, at du:

  • møder andre mennesker med respekt, nærvær og ro

  • tager ansvar og trives med at arbejde selvstændigt

  • har humor og kan bidrage til en god stemning

  • trives i et lille team, hvor man hjælper hinanden

  • har kørekort og har lyst til at komme med ud, når dagen byder på oplevelser.

Hvis du kan se dig selv i det, vil vi meget gerne høre fra dig.

Hos borgeren bliver du en del af et hold
Borgerens hjælpere betyder utrolig meget for ham.

De er med til at give frihed til fortsat at leve det liv, han gerne vil.
Derfor betyder det også meget for han, at I trives.

I hjælper hinanden, når der er brug for det, og han gør sit bedste for, at teamet har det godt sammen. Teamet holder sommerfest, julefrokost og andre hyggelige arrangementer, da det er rart, at teamet også kender hinanden som mennesker.

Et godt arbejdsmiljø opstår ikke af sig selv.

Det skaber I sammen.

Lidt om stillingen
Vi søger en uddannet social- og sundhedsassistent til en fast stilling på 30 timer om ugen i dagvagter.

Der arbejdes cirka hver 3. weekend, og vagterne planlægges i et 12 ugers rul, hvor du har stor indflydelse på, hvordan dine vagter placeres. Vi planlægger i fællesskab og forsøger at skabe en hverdag, der fungerer for hele teamet.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Personlig pleje

  • Medicinhåndtering

  • Sondeernæring

  • Kateterpleje

  • Respiratorbehandling (grundig oplæring tilbydes)

  • Forflytninger (hjemmeplejen assisterer ved tunge forflytninger)

  • Praktiske opgaver i hjemmet

  • Indkøb, kalenderstyring og lettere administrative opgaver

  • Ledsagelse til møder, aktiviteter og oplevelser

Kort sagt bliver du en vigtig del af, at borgeren fortsat kan leve et aktivt og meningsfuldt liv.

Vi tilbyder

  • Fast stilling på 30 timer om ugen

  • Dagvagter

  • Arbejde ca. hver 3. eller 4. weekend

  • Stor indflydelse på din vagtplan og mulighed for flere timer

  • Grundig oplæring i ordningen

  • Respiratorkursus gennem Respirationscenter Vest

  • Fast teamleder med sparring og støtte

  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst

Hvis du synes, at et godt arbejdsliv handler lige så meget om mennesker som om opgaver, så håber vi, at du sender en ansøgning.

Så kan vi tage en snak, og derefter et hilse-på møde med borgeren og finde ud af, om I er et godt match.

Vi glæder os til at høre fra dig.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 30 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 27.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK.

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Mariia på mail mca@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 969 078 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 200951

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Varde Kommune

Vi søger SSA og Sygeplejerske

Varde

pt. er det fortrinsvis til dagvagter – men pga. selvvalgt arbejdstid kan det være fleksibelt ift. dine ønsker og behov.

Så hvis du er social- og sundhedsassistent eller sygeplejerske med interesse for demensområdet, så læs endelig videre. 

Vi nyder godt af en skøn blanding af faggrupper, der alle har det til fælles, at vi brænder for, at vores demente beboere skal have den allerbedste hverdag. Nogle ansatte er meget erfarne, andre er nyuddannede, hvor alle har stor ekspertise og lærer meget gerne fra sig.

Vores særlige tilbud til dig 

Vi mangler kollegaer, der deler vores begejstring for demensområdet og vi lægger os i selen for at sikre både oplæring, løn, gode rammer og personlig udvikling. Vi vil blandt andet tilbyde dig en mentor og du har løbende mulighed for at række ud til ressourcepersoner. Der er altid mulighed for sparring og videndeling, både i din opstart og senere i forløbet har du mulighed for at få supervision både i grupper og individuelt. 

For nyuddannede og dig, der endnu ikke er så erfaren på demensområdet

Vi tilbyder oplæring i specialet og har løbende supervisionstilbud. Hele personalegruppen har fået undervisning, så vi sikrer en ensartet tilgang til beboere, pårørende og kollegaer. Vi tager relations-arbejdet meget alvorligt og som nyansat vil du få tilbudt et FFR-kursus. Uddannelsesmæssigt har vi valgt at tage afsæt i de 9 tilgange fra Sundhedsstyrelsen, så vi alle har et fælles fundament.

Lønmæssigt kan vi fremhæve, at alle FOA-medarbejdere får et ekstra løntrin for demensspecialet ved opstart i jobbet og så får du endnu et løntrin efter de første seks måneders ansættelse. Der er ligeledes et tillæg til DSR – medarbejdere.

For dig, der allerede har erfaring

Uanset hvilket erfaringsniveau, du har, sørger vi selvfølgelig for en god introduktion og vi vil meget gerne høre om dine eventuelle ønsker om videreuddannelse inden for demensspecialet. Vi vægter det faglige niveau højt og investerer derfor meget gerne i vores dygtige medarbejdere. 

Lønmæssigt tilbyder vi dig mulighed for at blive videns- og ressourceperson med løntillæg, hvis der er vakante stillinger på området.

Dagligdagen i Skovparken

Vi er ca. 50 medarbejdere på vores demensplejehjem, der har 31 faste beboere. Desuden har vi en bolig til ferieophold for hjemmeboende borgere med demenssygdom. Derudover er der i dagtimerne tilknyttet et demensdaghjem med fire pladser.

Fagligt fordeler vi os mellem SSA’ere, SSH’ere, ikke faglærte, sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, kostmedarbejdere, rengøringsassistenter, studerende og vores egne afløsere. 

Alle ansatte har selvvalgt arbejdstid, så du vil opleve, at vi sigter efter at give dig så stor indflydelse på arbejdsplanerne som muligt. 

Demensområdet er spændende, men da vi også oplever høje følelsesmæssige krav i vores arbejde, sørger vi hele tiden for at støtte hinanden, at tale åbent om både glæder og udfordringer. Vi har vedvarende fokus på trivsel og vi værner om vores gode arbejdsmiljø. 

Vores menneskesyn

Vi ser det som vores fornemmeste opgave at skabe tryghed og gode hverdagsøjeblikke sammen med beboerne. De skal mærke, at vi er her for dem. Vi ser personen bag demenssygdommen og stiller derfor ikke krav, men forsøger at finde frem til alt det, der skaber værdi og glæde for den enkelte. 

Vores beboere skal have mulighed for at bruge deres sanser, så vi ser det som meningsfyldt beskæftigelse, når de fx går fra afdeling til afdeling eller flytter lidt rundt på tingene. 

Vi værner om det gode samarbejde med de pårørende, som vi inddrager på mange forskellige måder. 

Fakta om jobbet

Vi forventer at ansætte to social- og sundhedsassistenter eller sygeplejersker. Der er tale om faste stillinger i fortrinsvis i dagvagt.

Stillingerne er på 37 timer, har du andre ønsker, så taler vi om det. 

Du får selvvalgt arbejdstid og booker derfor selv dine ønskede vagter ind i systemet.

Der er ansøgningsfrist den 24. august, men da vi ønsker stillingerne besat snarest muligt, holder vi samtaler løbende - hvis det er muligt, så tøv endelig ikke med at sende os din ansøgning. 

Hvis du har spørgsmål eller ønsker at høre mere, så ring eller skriv endelig til teamleder Else Ladegaard på elad@varde.dk eller på tlf.2151 8630. eller planlægger Dorte F Pedersen dopc@varde.dk eller på tlf. 20551789

Vi glæder os meget til at læse din ansøgning. 

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Flere sygeplejersker. Bedre patientforløb. Stærkere faglighed.

Herning

Vil du være med til at skabe de bedste patientforløb for mennesker med kræft og behov for specialiseret lindrende behandling?

I Afdeling for Kræft og Lindrende Behandling på Regionshospitalet Gødstrup investerer vi i fremtiden. Vi opnormerer sygeplejerskegruppen i vores sengeafsnit, fordi vi ønsker endnu bedre patientforløb, mere tid til sygeplejen og bedre muligheder for læring, faglig udvikling og sparring i hverdagen.

Derfor søger vi sygeplejersker, som har lyst til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor patienten altid er omdrejningspunktet.

Hos os får du
  • Sygepleje med høj faglig kompleksitet og stor menneskelig betydning.
  • Et specialiseret sengeafsnit med patienter i kræftbehandling og patienter med særlige palliative behov.
  • Et introduktionsforløb, der tilpasses dine erfaringer.
  • Engagerede kolleger, fokus på høj psykologisk tryghed og et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
  • Indflydelse på dit arbejdsliv med dialog om timetal og vagtplan.

Vi arbejder målrettet med udvikling af både patientforløb, kvalitet, digitalisering og sygeplejefaglig praksis, fordi vi tror på, at dygtige medarbejdere skaber de bedste rammer for patienterne.

Du kan læse stillings- og funktionsbeskrivelsen her og her. 

Vi håber, du
  • er autoriseret sygeplejerske
  • har interesse for kræft- og/eller palliation
  • trives med kompleks sygepleje og nærværende patientkontakt
  • ønsker at udvikle dig fagligt og bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Erfaring er en fordel – men ikke en forudsætning.

Stillingen indebærer dag- og aftenvagter i 8-timers vagter samt vagt hver 4. weekend.

Er du nysgerrig?

Så spring ansøgningen over.

Ring til afsnitsleder Line Lynge24 83 45 20 eller chefsygeplejerske Rikke Østergaard 24 80 72 93 og få en uforpligtende snak eller aftal et besøg i afdelingen. 

Hvis det føles rigtigt, sender du blot dit CV til os efterfølgende.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi møder de rette kolleger.

Følg os på Instagram: kraeftafdelingen_rhg

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejehjemmet Dagmargården

Aktivitetsmedarbejder

Skanderborg

Er du typen, der tænder et bål, bryder ud i en fællessang og elsker at skabe gode oplevelser for andre? Aktivitetsmedarbejder søges til Dagmargården – 30 timer om ugen
Hos Dagmargården søger vi en aktivitetsmedarbejder, der brænder for at skabe et hverdagsliv, hvor mennesker trives, oplever mening og føler sig som en del af et fællesskab.

Vi er et EDEN-registreret plejehjem, og det betyder, at vi arbejder ud fra en grundlæggende tanke om, at et godt liv ikke kun handler om pleje og omsorg. Det handler om relationer, selvbestemmelse, glæde, natur, nærvær og muligheden for fortsat at leve et liv med indhold.
Vi tror på, at ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed kan forebygges gennem meningsfulde fællesskaber og et hjem, hvor der er plads til både latter, spontanitet og forskellighed.

Derfor søger vi ikke bare en aktivitetsmedarbejder – vi søger en livsglædeskaber.

Hvem er vi?
Dagmargården ligger midt i Skanderborg og er hjem for 107 beboere.

Hos os er aktiviteter ikke noget, der foregår ved siden af hverdagen – de er hverdagen.

Det kan være en kop kaffe i solen, en fællessang ved klaveret, et bål i haven, en bustur, besøg af dyr, en gåtur, bagning, dans eller en stille stund med et fotoalbum. Vi tager udgangspunkt i beboernes ønsker, livshistorier og drømme.

Vi ønsker et hus fyldt med liv, hvor naturen kommer indenfor – og vi kommer udenfor.

Vi leder efter dig, som…
…har hjertet med på arbejde og kan se muligheder frem for begrænsninger.

Du er måske den rette, hvis du:
  • brænder for at skabe livskvalitet og meningsfulde hverdage for ældre
  • elsker udeliv og får idéer, når du ser en have, et bålsted eller en skovsti
  • har lyst til at skabe aktiviteter omkring natur, årstider, blomster, køkkenhave og bålhygge
  • holder af dyr og ser den ro, glæde og nærhed, de kan skabe
  • er glad for at synge og har lyst til at lade sang og musik være en naturlig del af hverdagen – både planlagt og spontant
  • kan få mennesker med og skabe fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne
  • har blik for de beboere, som har brug for lidt ekstra støtte til at deltage
  • arbejder selvstændigt og trives med stor frihed og ansvar
  • er god til relationer, humor og nærvær.

Det er en fordel, hvis du har en pædagogisk baggrund, men det vigtigste er din personlighed, dit engagement og din lyst til at skabe gode dage sammen med beboerne.

Din hverdag
Du bliver en del af vores aktivitetsteam og får stor frihed til at udvikle aktiviteter sammen med kolleger og frivillige.

Du kommer blandt andet til at:
  • planlægge og gennemføre aktiviteter i og uden for huset
  • skabe stjernestunder og fællesskaber i hverdagen
  • udvikle nye idéer sammen med beboere og kolleger
  • samarbejde med vores frivillige
  • skabe oplevelser med udgangspunkt i årstider, traditioner og beboernes interesser
  • bidrage til den varme og hjemlige stemning, som kendetegner Dagmargården.

Vi håber også, at du har lyst til at udvikle nye traditioner og aktiviteter. Måske drømmer du om morgensang i haven, snobrød over bål, høstfest, besøgsgeder, fuglefodring, planteprojekter eller musik på terrassen. Vi er åbne for idéer – og vi elsker initiativ.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med høj faglighed og masser af hjerte
  • engagerede kolleger, der hjælper hinanden
  • stor frihed til at sætte dit eget præg på aktiviteterne
  • et hus hvor humor, relationer og livsglæde fylder
  • en arbejdsplads hvor EDEN-værdierne ikke blot står på papir – men leves hver dag.

Praktisk
Stillingen er på 30 timer ugentligt.

Arbejdstiden ligger primært på hverdage, men aktiviteter kan forekomme alle ugens syv dage og planlægges sammen med leder og øvrige aktivitetsmedarbejdere. Arbejdstiden ligger mellem kl. ca 10-18.

Kørekort er nødvendigt, da vi ofte tager på ture i Dagmargårdens bus.

Har vi fanget din interesse?
Så send gerne en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv – og giv os meget gerne et kreativt bud på aktiviteter, du kunne tænke dig at skabe hos os.

Vi glæder os til at høre dine idéer.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Mette Sørensen på telefon 24 99 87 02.

Der er løbende ansættelsessamtaler og stillingsopslaget bliver fjernet når rette kandidat er fundet.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Skanderborg Kommune via dette link: KRL. Her finder du også oplysninger om grundløn og pension. Udover grundlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

I Skanderborg Kommune ser du flere barnevogne, træer og søer end andre steder i landet. Her er udsigt. Ikke kun til Danmarks smukkeste natur, men også til aktive lokalsamfund, vækstvirksomheder og et foreningsliv i særklasse. Som arbejdsplads er Skanderborg Kommune kendt for flad struktur og højt til akustikloftet. Velkommen til naturligt overskud.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Er du vores næste FACT sygeplejerske- og leder du efter et job, der spiller sammen med livet udenfor arbejdet?

Ishøj

Vi søger en engageret og omsorgsfuld sygeplejerske, som har lyst til at blive en del af vores hverdag. En arbejdsplads til både professionalisme og humor.

Da vores kollega flytter til Odense, søger vi en sygeplejerske på fuld tid.

Desuden har vi to gravide, kolleger, hvor vi søger barselsvikar – ofte vil der være mulighed for fast ansættelse.

Psykiatrisk Ambulatorium Ishøj – fleksibelt, tværfagligt og tæt på patienterne

Hos os møder du både høj faglighed og høj latterprocent – og en arbejdsdag, der sjældent er ens. Ambulatoriet er præget af engagement, udvikling og en anerkendende tilgang til både patienter og kolleger. Kunne det være noget for dig, så læs med her – vi søger nemlig en ny kollega på fuld tid.

FACT dvs. Fleksibelt, Assertivt, Community Treatment; det beskriver egentlig meget godt, hvordan vi arbejder: fleksibelt, opsøgende og i tæt samarbejde med patienterne i deres eget nærmiljø.

I FACT Ishøj møder vi mennesker med alvorlige psykiske lidelser, som ofte også har sociale udfordringer og behov for støtte i hverdagen. Vi arbejder tværfagligt i teams bestående af bl.a. sygeplejersker, socialrådgiver, psykolog, læge, ergoterapeut og peer-medarbejder.

Ambulatoriet i Ishøj består af to FACT-teams og et Bostedsteam – alle med fælles ledelse og et tæt samarbejde på tværs. Vi samarbejder om alt fra medicinhåndtering og behandling til støtte i dagligdagen – og vi lægger stor vægt på relationer, respekt og helhedsorienteret indsats.

Vores arbejde foregår både på kontoret og ude hos patienten – i deres hjem, på en bænk, på en gåtur eller hvad patienten har det bedst med.

En af dine kommende kollegaer siger det sådan her:

“Jeg kan godt lide at komme på arbejde, fordi vi i fællesskab på tværs af faggrupper leverer en helhedsorienteret behandling af patienterne – så det bliver meningsfuldt både for os og for dem.”

(Og nej, vi har ikke betalt hende for at sige det – det er helt ægte.)



Dine opgaver

Du bliver kontaktperson for ca. 35 patienter og får ansvar for tilrettelæggelsen af patientforløb – med stor indflydelse på planlægningen af dit eget arbejde.

Du vil blandt andet komme til at:

  • Varetage patientens behandling i form af selvstændige samtaleforløb (fx psykoedukation), vurdering af medicin og observation af symptomer.
  • Afholde pårørendesamtaler og deltage i netværksmøder, udskrivelsessamtaler m.m.
  • Udføre både kort- og langsigtet relationsarbejde i komplekse forløb
  • Håndtere patienter med dom til behandling og samarbejde med Kriminalforsorgen
  • Vejlede sygeplejestuderende i klinikforløb

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske med erfaring fra psykiatrien.

Vi forestiller os, at du:

  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en del af et tværfagligt team
  • Trives med fleksibilitet og ansvar i hverdagen
  • Bidrager aktivt til at opretholde et godt arbejdsmiljø – både fagligt og menneskeligt
  • Har lyst til at udvikle dig og dele din viden med kolleger

Hvad tilbyder vi dig?

  • Høj grad af medindflydelse og medansvar – både i patientarbejdet og i teamets udvikling.
  • Løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov, fx kurser i dobbeltdiagnoser, DAT- og KAT-behandling
  • Et stærkt, engageret og tværfagligt kollegafællesskab
  • En arbejdsplads hvor trivsel er en grundværdi – f.eks spiser vi morgenmad sammen en dag om ugen og har sociale arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid, med tiltrædelse 1. september eller efter aftale.

Arbejdstiden er på hverdage i dagtiden.

Som nyansat sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, indgår du i vagtarbejde lørdag og søndag hver 6. uge. Du bliver du knyttet til et specifikt døgnafsnit Vi sørger naturligvis for at klæde dig godt på til opgaven. Det sker i form af et individuelt introprogram, vidensdeling og sparring med kolleger. Og så sker det i form af løbende kompetenceudvikling med afsæt i dine erfaringer og behov.

Ambulatoriet ligger i Ishøj Bycenter, på Ishøj Store Torv 20, 2635 Ishøj, og er en del af Psykiatrisk Center Glostrup.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område med lønindplacering som sygeplejerske. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.


Er du blevet nysgerrig?

Så er du meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en kop kaffe og høre mere. Vi viser gerne rundt og svarer på spørgsmål – også de skæve.

Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at besøge os, så kontakt

  • Teamkoordinator Tanja Vandet, tlf.; 2128 9402
  • konst. oversygeplejerske Stine Kamp Nielsen på tlf.; 2449 4288 eller på mail: stine.kamp.nielsen@regionh.dk.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Ansøgningsfrist: d. 12. august 2026.

Send os din ansøgning, CV og andre relevante dokumenter via linket på siden.

Vi planlægger at afholde ansættelsessamtaler løbende eller i uge 34.


Pr. 1. januar 2026 er Psykiatrisk Center Glostrup en del af Amager Hvidovre Hospital.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Esbjerg Friplejehjem

Sygeplejerske til aftenvagt på Esbjerg Friplejehjem

Esbjerg

Vil du være med til at skabe tryghed, livskvalitet og høj faglighed for ældre mennesker – og samtidig understøtte dine kollegaers faglige udvikling?

Så er du måske vores nye sygeplejerske til aftenvagt på Esbjerg Friplejehjem.

Hos os går høj faglighed hånd i hånd med omsorg, nærvær og respekt for det enkelte menneske. Vi ønsker, at vores beboere oplever en meningsfuld hverdag med gode oplevelser, tryghed og værdighed – også når livet er præget af sygdom og svækkelse.

Vi søger en sygeplejerske, som har lyst til at være en synlig faglig ressource i aftenvagten og samtidig deltage aktivt i plejen af beboerne.

Dit job som sygeplejerske

Som aftensygeplejerske bliver du en vigtig del af hverdagen på plejehjemmet. Du deltager i plejen og omsorgen for beboerne, samtidig med at du understøtter den sundhedsfaglige kvalitet i samarbejde med dine kollegaer.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • udføre kliniske vurderinger og sygeplejefaglige indsatser
  • deltage i den daglige pleje og omsorg
  • understøtte kollegaer i dokumentation og medicinhåndtering
  • bidrage til faglig sparring og refleksion i hverdagen
  • støtte kollegaerne i at omsætte viden og kompetencer til praksis
  • medvirke til, at beboerne modtager en helhedsorienteret og individuel pleje

Vi ønsker en sygeplejerske, som kan skabe overblik, prioritere opgaver og bidrage til et lærende miljø, hvor vi hjælper hinanden med at udvikle kvaliteten i hverdagen.

Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor dine erfaringer og perspektiver bliver hørt. Vi forventer ikke, at du kommer med alle svarene, men vi håber, at du har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af både faglighed, samarbejde og kultur på Esbjerg Friplejehjem.

Vi søger en sygeplejerske, som

  • har interesse for ældreområdet
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • trives med at vejlede og støtte kollegaer
  • har gode samarbejdsevner og møder andre med respekt
  • ønsker at bidrage til udvikling af faglighed og arbejdsgange
  • ser værdien i at skabe gode relationer til både beboere, pårørende og kollegaer

Erfaring fra ældreområdet er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • et moderne friplejehjem med høje faglige ambitioner
  • et tæt samarbejde med fire dagvagts-sygeplejerskekolleger
  • stor mulighed for faglig udvikling og sparring
  • korte beslutningsveje og nærværende ledelse
  • mulighed for at deltage i kvalitetsudvikling og faglige projekter
  • en arbejdsplads præget af tillid, respekt og samarbejde
  • et stærkt fokus på Medfølende omsorg og samarbejde
  • mulighed for at præge kulturen, arbejdsgangene og den fortsatte udvikling af huset

Esbjerg Friplejehjem

Esbjerg Friplejehjem er et moderne plejehjem med 60 boliger midt i Esbjerg. Hjemmet drives af Danske Diakonhjem – en non-profit organisation med et stærkt værdigrundlag og en kultur, hvor der er kort vej fra idé til handling.

Som nyt plejehjem har vi haft mulighed for at bygge meget op fra bunden. Sammen har medarbejdere og ledelse skabt de traditioner, samarbejdsformer og værdier, som præger huset i dag. Det har krævet engagement, fleksibilitet og nytænkning, men det har også givet en stærk følelse af fællesskab og ejerskab.

Vi er stolte af det, vi har opnået, men vi ser ikke os selv som færdige. Tværtimod ønsker vi fortsat at udvikle både fagligheden, samarbejdet og hverdagen for beboerne. Derfor leder vi efter medarbejdere, som har lyst til at tage medansvar for udviklingen og være med til at forme fremtidens Esbjerg Friplejehjem.

Sygeplejerskefagligt fællesskab

På Esbjerg Friplejehjem er vi fem sygeplejersker.

To sygeplejersker som deltager dagligt i plejen og fungerer som faglige sparringspartnere tæt på praksis. De understøtter blandt andet dokumentation, kliniske vurderinger og implementering af sundhedsfaglige indsatser.

De øvrige tre sygeplejersker arbejder med stuegang, opfølgning, undervisning, udvikling af kliniske færdigheder samt vedligeholdelse af vores retningslinjer og faglige standarder.

Løn og ansættelsesvilkår

  • 30 timer ugentligt, andet kan evt. aftales
  • Tiltrædelse hurtigst muligt
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem KL og Dansk Sygeplejeråd

Ansættelsesforløb

Ansøgningsfrist søndag d. 16.08.2026 - Søg via det grønne ”Søg stillingen” link

Samtaler afvikles torsdag d. 20.08.2026

Vil du vide mere?

Læs mere om os på: www.esbjergfriplejehjem.dk

Du er også meget velkommen til at kontakte os eller komme forbi til en kop kaffe.

Forstander Karin Juul Viuff (ferie i uge 32-33)

kjv@diakon.dk

telefon 21 14 79 06

Afdelingsleder Rikke Hynkemejer Hansen (ferie i uge 30-31-32)

riha@diakon.dk

telefon 76 11 55 00

Vi glæder os til at høre fra dig og til måske at byde dig velkommen på Esbjerg Friplejehjem.


Om Danske Diakonhjem

Danske Diakonhjem er en selvejende, nonprofitorganisation med mere end 65 års erfaring i at opføre og drive plejehjem. Vi er landets største private aktør inden for plejehjem og friplejehjem med 41 hjem og knapt 3.000 medarbejdere.

Derudover administrerer vi en række selvejende institutioner inden for løn, regnskab, bolig, IT og rådgivning — i alt omkring 80 plejehjem, hospices og bofællesskaber.

Vores arbejde bygger på et kristent livs- og menneskesyn, hvor hvert menneske betragtes som unikt og værdifuldt. Vi forventer, at du kan se dig selv i en organisation, hvor respekt, ordentlighed og rummelighed er centrale værdier.

Læs mere om Danske Diakonhjem og følg os LinkedIn


Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Struer Kommune

Social- og sundhedsassistent til Solvang i Hvidbjerg på Thyholm

Struer

Vi søger en social- og sundhedsassistent i et vikariat 30-37 timer pr. uge med mulighed for fastansættelse. Vagterne ligger i nattevagt 23-7 i en 5/2-turnus med arbejde hv.2. weekend. Stillingen er ledig pr. 1. september 2026 eller efter aftale.

Ønsker du at arbejde i to vagttyper, vil dette kunne imødekommes.

Vi tilbyder dig:

  • En arbejdsplads med et højt fagligt niveau, hvor du får mulighed for at udvikle dig. I 2026 har vi særligt fokus på styrkelse af palliative kompetencer hos social- og sundhedspersonalet på Solvang
  • Et nært samarbejde med gode og dygtige kolleger, der forstår at sætte relationen før opgaven
  • Kolleger, der yder personcentreret omsorg med fokus på beboernes livshistorie og beboerkonferencer er en arbejdsmetode 
  • Et introduktionsforløb, hvor du først vil få en grundig introduktion til hele huset i dagvagt.
  • En mentor, der vil følge op på din introduktion og trivsel på Solvang og funktionsleder vil følge op på din ansættelse sammen med dig.
  • Et hus hvor vi holder timeout for at holde fokus på det gode arbejdsmiljø hver dag hele døgnet
  • En arbejdsplads, hvor humoren er en naturlig ingrediens
  • Nattevagter sammen med en anden faglært og rutineret social- og sundhedshjælperkollega

Vi ønsker os, at du som kollega:

  • Besidder kompetencer svarende til social- og sundhedsassistentens arbejdsområde
  • Kan påtage dig den ansvarshavende assistents rolle
  • Vil medvirke til at vores beboere har et godt liv, hvor de oplever værdighed, livskvalitet, tryghed, sikkerhed og selvbestemmelse til det sidste
  • Kan skabe nærvær og relationer til vores ældre borgere og deres pårørende
  • Kan udvise engagement, initiativ, ansvarlighed og selvstændighed
  • Medvirker aktivt til trivsel og arbejdsglæde på Solvang
  • Medvirker til at Solvang er et helt hus på tværs af teams og vagtlag.

Lidt om os:

”På Solvang skaber vi rammerne for den enkelte beboers trivsel”

Solvang er et plejecenter, der har adresse på Rolighedsvej 1, Hvidbjerg, 7790 Thyholm. Vi har 40 faste lejligheder og 2 midlertidige pladser. Solvang er delt i 2 teams og man har som medarbejder tilknytning til primært det ene team. Vores omsorgsjournalsystem er Nexus og vi bruger MyMedCards som digitalt fagligt hjælpemiddel.  Vi er ca. 35 faste medarbejdere fordelt på de to teams, bestående af sygeplejersker, pædagog, husassistenter, social- og sundhedsassistenter, samt social- og sundhedshjælpere. Vi har et nært samarbejde med kostområdet. Vi har gode omgivelser inde og ude. Vi har en musikhave, vilde blomsterbede, cykler og bus. Vi er uddannelsessted for social- og sundhedshjælper- og assistentelever og har en fuldtidsvejleder. Solvangs Vennekreds og andre frivillige yder støtte, som i høj grad kommer vores beboere til gode.

Du kan følge Solvang – Struer kommune på Facebook

Ansøgning: 

Vi håber, at dette har vakt din interesse og vil glæde os til at høre fra dig. Ansøgning skal ske elektronisk via linket og der medsendes CV og eksamensbevis.

Ansøgningsfrist:

- er mandag den 24.8.2026 kl. 8.00. Vær opmærksom på, at vi afholder ansættelsessamtaler fredag den 28.8.2026.
Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte: Sygeplejerske Birthe Burghardt på telefon 61 89 28 41 eller mail: bbu@Struer.dk eller funktionsleder Ruth Siersbæk på telefon 22 54 41 31 eller mail: ruths@Struer.dk (Tilbage fra ferie den 3.8.2026) 
Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordjysk Projektledelse ApS

Arbejdsmiljøkoordinator (AMK-B)

Kalundborg

(Sjælland)

Er du erfaren inden for arbejdsmiljøkoordinering, og har du solid erfaring med bygge- og anlægsprojekter? Vi søger en konsulent til en større offentlig infrastrukturkunde på Sjælland, hvor du vil spille en central rolle i arbejdsmiljøarbejdet på et større anlægsprojekt samt øvrige relaterede projekter.

Om stillingen

Som arbejdsmiljøkoordinator (AMK-B) vil du være ansvarlig for arbejdsmiljøkoordinering i udførelsesfasen og sikre, at arbejdsmiljøkrav og bygherrepligter efterleves på projektet. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Arbejdsmiljøkoordinering: Varetagelse af AMK-B-rollen med tilhørende opgaver og ansvar.

  • Arbejdsmiljøtilsyn: Planlægning og gennemførelse af arbejdsmiljøtilsyn på bygge- og anlægsprojekter.

  • Sikkerhed og forebyggelse: Sikring af implementering og efterlevelse af projektets fokus på sikkerhed og ulykkesforebyggelse.

  • Arbejdsmiljøplanlægning: Udarbejdelse og vedligeholdelse af Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), Journal samt øvrig arbejdsmiljødokumentation.

  • Koordinering og samarbejde: Samarbejde med bygherre, projektledelse, rådgivere, entreprenører og øvrige interessenter omkring arbejdsmiljøforhold.

Du vil få mulighed for at arbejde med komplekse anlægsprojekter og bidrage både strategisk og operationelt til arbejdsmiljøindsatsen.

Din profil

Vi ser gerne, at du har følgende kvalifikationer:

  • Relevant teknisk uddannelse som ingeniør, bygningskonstruktør, byggetekniker, maskinmester, arkitekt eller tilsvarende. Alternativt håndværksmæssig baggrund kombineret med relevant erfaring og uddannelse.

  • Minimum 5 års erfaring med arbejdsmiljøkoordinering og varetagelse af bygherrens pligter.

  • Erfaring med arbejdsmiljøkoordinering i projekterings- og udførelsesfasen.

  • Erfaring med risikovurderinger, arbejdsmiljøkortlægning, ulykkesregistrering og ulykkesanalyser.

  • Erfaring med tidsplaner, byggepladsplaner og bygge-/anlægsøkonomi.

  • Indsigt i Arbejdstilsynets krav og vejledninger samt relevante arbejdsmiljøregler.

  • Kendskab til bygge- og anlægsprocesser.

  • Erfaring med håndtering af grænseflader mellem entrepriser, projekter og trafik.

  • Gode samarbejdsevner og evne til at arbejde selvstændigt i tværfaglige projektorganisationer.

  • Den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer.

  • Kursus i "Vejen som arbejdsplads – trin 2" eller mulighed for at gennemføre kurset inden for de første måneder af opgaven.

  • Dansk i skrift og tale.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med vej-, bro- eller infrastrukturprojekter samt kvalitetsstyring.

Hvad vi tilbyder

  • En spændende konsulentopgave på et større og komplekst anlægsprojekt.

  • Mulighed for at arbejde med nogle af landets største infrastrukturprojekter.

  • Et fagligt stærkt projektmiljø med mange samarbejdsflader.

  • Lang projektperiode med mulighed for forlængelse.

  • Attraktiv timepris efter kvalifikationer og erfaring.

Praktisk information

  • Lokation: Sjælland

  • Omfang: Ca. halv tid den første måned, herefter fuld tid

  • Varighed: Langvarig opgave med forventet løbetid på cirka 2 år

  • Der kan forekomme aften- og natarbejde i forbindelse med tilsynsaktiviteter

Opstart: September 2026 – vi glæder os til at høre fra dig.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat. Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning i dag – stillingen kan blive besat inden fristens udløb.

Kort om os – Hvem er Nordjysk Projektledelse?

Nordjysk Projektledelse er et specialiseret projektlederhus, der hjælper virksomheder med at styrke deres projektorganisation gennem erfarne og kompetente projektledere. Vi leverer fleksible løsninger inden for projekt- og programledelse – både ved spidsbelastninger, strategiske projekter og midlertidige ressourcemangler.

Vi samarbejder med en bred vifte af virksomheder på tværs af brancher og har et stærkt netværk af dygtige projektledere, der sikrer, at vores kunder får den rette ekspertise til deres behov. Hos Nordjysk Projektledelse værdsætter vi faglighed, engagement og stærke relationer. Vi tror på, at succesfulde projekter ikke kun handler om struktur og styring – men også om mennesker, kommunikation og samarbejde.

Er du den rette kandidat?

Upload dit CV direkte via vores ATS-system.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Julia Fitzhugh på +45 27 83 92 56.

Indrykket:23/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling