WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.742

Region Midtjylland

Sygeplejerske, Klinik og sengeafsnit for Blodsygdomme

Herning

Vil du arbejde et sted, hvor man kender sine patienter – og de kender os? Hvor faglighed, hjælpsomhed og humor går hånd i hånd – også når det er alvorligt?

Vi søger nemlig en sygeplejerske, som:

  • Har erfaring med hæmatologi eller kræftpatienter (ikke et krav).
  • Har lyst til at arbejde med mennesker, der er ramt af kræft, hvor kommunikation, empati og åndelig omsorg er vigtige dimensioner i sygeplejen.
  • Ser værdien i et følge patienten igennem hele behandlingsforløbet.
  • Har et godt fagligt engagement og gode samarbejdsevner.
  • Formår at skabe og bevare et godt overblik og er i stand til at arbejde selvstændigt.
  • Vil bidrage til fællesskab, læring og udvikling.

Hvis du kan se dig selv i dette, så er Afsnit for Blodsygdomme måske det helt rigtige sted for dig – læs videre og få mere at vide om stillingen og os.

Om stillingen
I denne rotationsstilling vil du starte i klinikken det første år for herefter at rotere til sengeafsnittet. Dette giver dig et bredt perspektiv på arbejdet med hæmatologiske patienter, hvor du vil få muligheden for at opbygge erfaring for hele patientens forløb - fra diagnostik til behandling og opfølgning.

Om os
Afsnit for Blodsygdomme på Regionshospitalet Gødstrup er en del af Medicinsk Afdeling og består af både klinik og sengeafsnit. I afsnittet har vi desuden en aktiv forskningsenhed, hvor der løbende arbejdes med nationale og internationale studier til afprøvning af nye behandlingsprincipper.

Beskrivelse af klinikken
I klinikken vil du blive en del af et engageret og erfarent team på 17 sygeplejersker, der årligt modtager ca. 12.000 ambulante patienter med både benigne og maligne blodsygdomme. Vi arbejder i en flad struktur, hvor vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt. Fælles for os er høj faglighed, omsorg og lysten til at udvikle os – altid med patienten i centrum.

Vi følger patienten igennem hele forløbet – fra diagnostik til behandling og opfølgning – og vi tilrettelægger individuelle behandlingsforløb for hver enkelt patient. Vi behandler med kemoterapi, antistoffer og transfusioner samt udfører knoglemarvsundersøgelser og venesectio.

I klinikken bliver du særligt god til:

  • At skabe tætte relationer til patienter og pårørende i lange forløb
  • At kommunikere med alvorligt syge patienter og støtte dem i håb og mestring
  • At udføre avanceret behandling og instrumentel sygepleje
  • At oplære patienter i hjemmebehandling og følge deres udvikling

Sygeplejerskerne i klinikken fortæller:

  • “Kontaktsygeplejerskeordningen betyder meget for os – vi kender patienterne, og de kender os. Det giver tryghed og sammenhæng i de lange patientforløb.”
  • “Faglighed bliver prioriteret her – vi lærer hele tiden og deler viden.”
  • “Vi ser hinanden og bakker op, når det bliver svært eller travlt.”
  • “Samarbejdet på tværs af faggrupper fungerer rigtig godt – strukturen er flad, og hjælpsomheden stor.”
  • “Og så har vi altså de skønneste patienter – vi griner meget, også sammen med dem, selvom det kan være alvorligt.” 

Beskrivelse af sengeafsnittet
Sengeafsnit for Blodsygdomme har specialefunktion for de hæmatologiske patienter, der har behov for indlæggelse. Afsnittet har 17 sengepladser, hvor vi udreder, behandler og yder sygepleje til patienter med hæmatologisk sygdom i alle faser af deres forløb. Derudover varetager vi pleje og behandling af almen medicinske patienter, der indlægges via Akutafdelingen. Det betyder, at hos os, vil du få bred erfaring inden for sygepleje til kroniske og akutte samt palliative og terminale patientforløb. 

Vi arbejder i teams med tildelt patientpleje, så vi både sikrer helhedsplejen og samtidig løfter i flok, når opgaverne er mange. 

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • Et grundigt introduktions- og oplæringsforløb med vores introduktions- og oplæringsansvarlige sygeplejerske og mentor og med løbende opfølgning.
  • Mulighed for sygeplejefaglig refleksion samt specialerelateret undervisning.
  • Høj faglighed i et velfungerende tværfagligt samarbejde, hvor det gode patientforløb er helt centralt.
  • Kompetente og engagerede kollegaer, som brænder for sygeplejen til de hæmatologiske patienter.
  • Et godt arbejdsmiljø præget af engagement, ansvarlighed, faglig sparring, kollegial omsorg, åbenhed og humor.
  • De bedste muligheder for personlig og faglig udvikling.

Stillingen er en fast stilling med rotation, hvor du det første år er i klinikken og derefter i sengeafsnittet. Der er weekendvagt i sengeafsnittet hver 6. weekend det første år. Herefter hver 3. weekend.

Stillings- og funktionsbeskrivelse : sengeafsnit

Stillings og funktionsbeskrivelse : Klinik

Er du blevet nysgerrig, og har du yderligere spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske for klinikken: Marie Primdahl Veng på tlf. 24495182 eller oversygeplejerske for sengeafsnittet: Malene Holdgaard på telefon 78431589. Vi tilbyder også gerne en rundvisning i afsnittet. 

Praktiske informationer:
Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale. 

Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Ansættelse af betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Ansøgningsfrist: Søndag 23. november 2025.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag 26. november om formiddagen.

Du kan læse mere om Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup på  Medicinsk Afdeling - Regionhospitalet Gødstrup

Du har også mulighed for at følge Medicinsk Afdeling på LinkedIn, Facebook og Instagram.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Kompetence udviklende Sygeplejerske i Pleje og Rehabilitering, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet:

For at understøtte kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale gennem sparring, rådgivning, vejledning og følgeskab omkring den konkrete opgaveløsning i borgerforløb, søger vi i Område Midt en medarbejder med sygeplejerske baggrund.

Vores nye medarbejder skal:

  • Fungere som sparringspartner for forløbsansvarlige (sosu-assistenter) og kontaktpersoner (sosu-hjælpere) i borgerforløb jf. Sundhed og Omsorgs forløbsmodel. 
  • Understøtte sosu-hjælpere og assistenter i at arbejde efter Sundhed og Omsorgs forløbsmodel – med særligt fokus på:
    • At arbejde ud fra den rehabiliterende tilgang.
    • At arbejde efter Sundhed og Omsorgs ”eskalationspil” og i at have et forebyggende fokus på borgerens tilstand gennem tidlig opsporing af mistrivsel og sygdom. 
    • At arbejde udviklende eller fastholdende samt arbejde efter borgers mål og understøtte borgerperspektivet.
    • At reducere eller afslutte indsatser eller afslutte borgerforløb, herunder inddragelse af netværk eller frivillige. 
    • Følgeskab med sosu-personalet i fast kadance (som du selv er med til at udarbejde sammen med din KU terapeut kollega i teamet)
    • Deltage i de ugentlige - tværfaglige – konferencer.
    • Samarbejde og sparre med de udførende sygeplejersker og terapeuter.
  • I samarbejde med øvrige sundhedsfaglige medarbejdere i hjemmeplejen identificerer og vurdere om borgere i varige forløb skal overgå til et enkelt eller sammensat forløb pga. nyopstået nedsat funktionsevne, øget behandlingsbehov eller behov for udredning.

Arbejdet tilbyder og forudsætter stor grad af planlægning og selvstændighed, hvor der i dagligdagen prioriteres både tværfaglig og monofaglig sparring med kollegaer samt relationel koordinering med flere hjemmeplejeteam. I teamet er der ansat en kompetenceudviklende fysioterapeut. Der er tæt samarbejde med den kompetenceudviklende sygeplejerske og ergoterapeut der er ansat i i Distrikt Midt. 

For at sikre erfaringsudveksling og vidensdeling ift. kompetenceudvikling af hjemmeplejens personale er der etableret netværk på tværs af områderne for sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter i hjemmeplejen.

Kandidatens profil:

  • Uddannet Sygeplejerske
  • Du er i besiddelse af gode pædagogiske og kommunikative evner. 
  • Du har erfaring og stærke faglige kompetencer indenfor rehabilitering[1]
  • Du er konsekvent fagligt reflekterende og agerer ud fra en anerkendende tilgang. 
  • Du har gennemslagskraft og kan arbejde struktureret og målrettet med borgerforløb gennem andre. 
  • Du kan koordinere og skabe sammenhæng på tværs af faggrupper og organisatoriske enheder.
  • Du er nysgerrig på kommunikation og relationel koordinering.

Vi gør opmærksom på, at stillingen ligger inden for det døgndækkede område. P.t. forventes tjenesten fortrinsvis at være i dagvagt.

Derfor skal du vælge os:

Pleje- og Rehabiliteringsteam Dalgas ligger i smukke omgivelser tæt på Tivoli og Aarhus Bugt. Vores team består af ca. 60 social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, terapeuter og faste afløsere. Tilknytte teamet er desuden en kompetenceudviklende sygeplejerske og terapeut, hvis primære opgave er at guidepersonalet godt igennem borgerforløb.

Vi vægter høj faglighed, støtte og hjælp og vi er en medarbejdergruppe på tværs af generationer, der samarbejder godt med respekt for hinandens erfaringer og værdier.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 01.01.2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder Patricia på tlf. 3055 1218.

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 25.11.25.

Vi forventer at afvikle jobsamtaler i uge 48 - d. 27.11.25. 

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. 

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Albertslund Kommune

Social- og sundhedspersonale (hjælpere og assistenter) til dag- og aftenvagt på plejecenter Humlehusene

Albertslund

Bliv en del af nomineret plejecenter, vi søger social- og sundhedshjælpere og -assistenter til vores Demens plejecenter i Humlehusene.

Albertslund er en grøn kommune med store ambitioner. Vi er stolte af vores kommune, og gør os umage i vores opgaver og indsatser for borgerne, foreningerne og virksomhederne. Vi er én kommune og én organisation. Vi har engagerede og dygtige medarbejdere samt en samarbejdskultur, der går på tværs af områder og niveauer. Det gør Albertslund Kommune til et godt sted at arbejde. Lige nu søger vi social- og sundhedshjælpere og -assistenter til Humlehusene.

Humlehusene er et specialiseret demensplejehjem med 6 afdelinger hvor med hver 8 beboere. Derudover findes der 3 aflastningspladser. Vi har også tilknyttet daghjem. I 2024 var vi normineret til Danmarks bedste plejecenter 2024, og vi er stolte af de høje standarder og dedikerede personale. Vi går op i udvikling og tilbyder et godt introduktionsprogram. I år har vi tilbudt alt personale flere dages paliationskursus. Vi har sygeplejestuderende, elever og uddanner personalet i at blive demensambassadører, forflytningsvejledere og oplæringsvejledere.

Vi søger social og sundhedsassistent i dagvagt til vores C-hus.

VI søger social- og sundhedshjælpere og -assistenter i aftenvagt til vores D-hus

Læs mere om vores plejecenter og få indsigt i vores arbejde her, ved at se denne film: Sådan skaber Camilla liv hos vestegnens demente: "Det er først og fremmest et hjem" | TV 2 Kosmopol

Dine opgaver: 

  • Daglig pleje og omsorg for vores beboere 
  • Samarbejde med pårørende og kolleger 
  • Deltagelse i udviklingsprogrammer og kurser 
  • Bidrage til et positivt og trygt miljø for vores beboere 
  • Have fokus for patientsikkerhed
  • Medicin og sygepleje

Vi tilbyder:

  • Et grundigt introduktionsprogram
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Supervision og støtte fra demensambassadører
  • Tæt samarbejde med centerlæge og centersygeplejerske 
  • Et engageret team med to aktivitetsmedarbejdere 

Kvalifikationer:

  • Uddannet Social- og sundhedsassistent 
  • Erfaring med demenspleje er en fordel
  • Gode samarbejdsevner og empati
  • Fleksibilitet og lyst til at udvikle dig fagligt
  • Dokumentationskompetencer

Vi ser frem til at høre fra dig.

Kontakt: For yderligere information, kontakt afdelingsleder Rikke Marcher på mail: riv@albertslund.dk eller telefon: 20149489

eller afdelingsleder Mette Christensen på mail:  ech@albertslund.dk eller på telefon: 24827891 

Vi glæder os til at byde dig velkommen til vores team i Humlehusene.

Ansøgningsfrist: Søndag d. 27 November. Vi afholder samtaler løbende. 

Lønindplacering sker efter forhandling mellem kommunen og den forhandlingsberettigede organisation.

Det er en del af Albertslund Kommunes ansættelsespolitik at fremme mangfoldighed og ligestilling.

Det er en forudsætning for din ansættelse i Albertslund Kommune, at du har en gyldig arbejds- og opholdstilladelse. 

Ved ansættelse indhentes offentlig straffeattest. 

Albertslund Kommune har røgfri arbejdstid.

"Om Albertslund Kommune"

Velkommen til Albertslund - den bæredygtige by for børnene, det grønne og fællesskaber. Albertslund Kommune har mange kvaliteter, som skaber fantastiske rammer for hverdagslivet – både for borgere og medarbejdere. Midt i naturen og med et rigt forenings- og kulturliv, som børn og voksne cykler til og fra på byens mange kilometer cykelstier, der er adskilt fra bilerne på vejene. Der er S-tog lige til døren og flere supercykelstier, bl.a. mellem Albertslund og Vesterport i hjertet af København. Og fra 2025 skaber også letbanen gode forbindelser til hele hovedstadsområdet. 

I Albertslund Kommune har vi samme tilgang til vores opgaver, som vi selv ville ønske at opleve som borgere. Vi er vidt forskellige, men er fælles om vores opgave for borgere, foreninger og virksomheder. Du kan møde nogle af vores dygtige medarbejdere på www.albertslund.dk/indefra og få et indtryk af bredden af arbejdsområder, opgaver og fagligheder i Albertslund Kommune. 

I Albertslund Kommune er der højt til loftet og gode udviklingsmuligheder - vi glæder os til at høre fra dig. 

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Akut og Korttid

Vi søger en fast aftenvagt, og vi søger en dagvagt til Akut- og Korttidspladserne i Odder Kommune - gør en forskel, når det virkelig gælder

Odder

Har du ro i kroppen, overblik i pressede situationer og et varmt hjerte for borgere i sårbare livssituationer?
Så har vi et meningsfuldt job til dig.

Vi søger en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent til aftenvagt og en til dagvagt i vores Akut- og Korttidsafdeling – et lille velfungerende afsnit med stor betydning.

Om os

Vi bor i et moderne og dejligt sundhedshus med kun to år på bagen. Afdelingen rummer i dag 18 pladser – De sidste 4 plader har vi udvidet med i dette efterår, så derfor søger vi nye kollegaer.

Her møder du et stærkt fagligt fællesskab bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og en erfaren sygehjælper. Om aftenen er man 3 sygeplejersker eller assistenter fra 15-23 + køkkenhjælp til efter aftensmaden. Om dagen er der 7 medarbejdere og køkkenhjælp på hverdage. Vi arbejder med kontaktpersonsordning og i teams på dagen. Afdelingen uddanner sygeplejersker og assistent elever.

Vi arbejder med mening og mål

Vi arbejder tværfagligt og målrettet med:

  • Klinisk lederskab
  • Triage
  • Individuelt tilpasset rehabilitering og palliation
Hos os får du mulighed for at bruge hele din faglighed – og samtidig fordybe dig i opgaverne.

Om borgerne og opgaverne

Vi modtager borgere med forskellige behov:

  • Akutpladser: Her modtager vi borgere med pludseligt opstået behov for midlertidigt døgnophold i op til 3 døgn.
  • Korttidspladser: Her arbejder vi med rehabilitering, aflastning og palliation på flere niveauer.
Vi søger dig, som:

  • Er sygeplejerske eller assistent, der gerne vil arbejde i en fast aftenvagt og en sygeplejerske eller assistent til dagvagt.
  • Har blik for både det akutte og det omsorgsfulde
  • Sætter pris på faglig sparring og ansvar.
Vi tilbyder:

  • En grundig og individuel introduktion – vi sørger for, at du føler dig tryg
  • Et fagligt stærkt og imødekommende team
  • Mulighed for indflydelse på timetal og opstart
  • Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere? Så er du meget velkommen til at kontakte os – vi tager gerne en uforpligtende snak.

Vi ansætter løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt :)



Birthe Midtgaard, leder Akut og Korttid: 40856726

Helle Rosendahl Jensen, Områdeleder Folkesundhed og Rehabilitering: 29209547







Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sophienborg Plejecenter

SSH i aftenvagt til Sophienborg Plejehjem

Hillerød

Vi søger social og sundhedshjælpere til aftenvagt.

Vil du være en del af Sophienborg Plejehjem?

Vil du have en meningsfuld arbejdsdag og er du klar til at bringe smil og tryghed ind i beboernes hverdag?
Sophienborg Plejehjem er et moderne plejehjem, der ligger naturskønt i Hillerød Vest. Plejehjemmet er opdelt i små huse/bofællesskaber med 7-9 boliger i hver.
Vi arbejder ud fra Leve Bo principperne og har det gode hverdagsliv og hjemlighed i fokus. Vi tager udgangspunkt i det enkelte menneske, hvor man har en så stor indflydelse på sit eget liv som muligt. Vi arbejder bl.a. ud fra socialpædagogisk metode med personcentreret omsorg og anvender pædagogiske handleplaner som arbejdsredskab. Vi arbejder med tidlig opsporing og rehabiliterende tilgang.
Vi har i mange år haft ry for at være en god arbejdsplads, og det syntes vi, at vi lever op til.
Vi søger to social- og sundhedshjælpere, i vores somatiske enheder, til aftenvagt pr.1.1.2026 med weekendarbejde hver 2. weekend.

Vi arbejder målrettet på, at den enkelte beboer kan leve livet hele livet - fyldt med tryghed og velbefindende.
Det gør vi bl.a. ved:
  • At vi inddrager beboerne så meget som muligt i hverdagens aktiviteter
  • At være der for hinanden og støtte hinanden – også når det bliver svært
  • At være nysgerrige på vores adfærd, indsats og relation for at bidrage til menneskelig blomstring
  • At inddrage den enkelte beboers familie i et konstruktivt samarbejde.
Vi forventer at du:
  • har god situationsfornemmelse
  • er fagligt velfunderet, fleksibel og positiv
  • kan arbejde selvstændigt og i teams
  • har flair for dokumentation
  • har en anerkendende tilgang til både beboere og kollegaer

For yderligere oplysninger kan du kontakte områdeleder Annika Skovsgaard på telefon 72 32 69 82. Du er velkommen til at besøge os efter forudgående aftale.

Ansøgningsfrist den 24. november 2025 Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Jordemødre søges til hjemmefødselsteamet på Herlev hospital.

Herlev

Vi søger jordemødre til vores hjemmefødselsteam samt fødegangen med minimum 1 års anciennitet. Du vil blive en del af Region Hovedstadens hjemmefødselsteam, der samarbejder om og varetager alle hjemmefødsler i Regionen. Lige nu ønsker vi flere i vores hjemmefødselsteam, der brænder for den normale fødsel, og den særlige og mere rolige del af jordemoderens arbejdsområde. Der er årligt godt og vel 350 tilmeldte familier i hjemmefødselsordningen.

På Herlev varetager vi ca. 5.500 fødsler årligt. Vi har en velfungerende ”Kendt jordemoderordning”, der varetager ca. 180 fødsler pr år. I 2022 åbnede vi en helt ny fødeklinik, der dagligt danner de skønneste rammer for flere nye verdensborgers fødsel. Vi er stolte af vores afdeling, der er en specialiseret fødeafdeling med et stærkt tværfagligt samarbejde, der er helt unikt og elsket af alle faggrupper.



Afdelingens mål:

Vi ønsker at tilbyde fødselshjælp med den højeste faglige kvalitet og brugertilfredshed i et tæt tværfagligt samarbejde. Vores målsætning er vedvarende at optimere fødselsforløbet for at undgå unødige indgreb samt sikre raske mødre og børn. Målet er, at alle gravide, fødende og barslende kvinder får et positivt og optimalt forløb hele vejen igennem, der er skræddersyet den enkelte families behov.

Vores medarbejderpolitik er at bidrage til at sikre et godt arbejdsmiljø ved åbenhed, positivitet, kreativitet og arbejdsglæde i et tværfagligt samarbejde.



Vi søger jordemødre, der:

  • Kan arbejde 32-37 timer ugentlig i skiftende vagter med weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend.
  • Holder af fødsler i de private rammer, men er indstillet på også at varetage fødsler på fødegangen samt have vagter i vores gravid- og fødemodtagelse.
  • I hjemmefødselsteamet planlægges tilkaldevagter af 24 timers varighed, så du skal trives med at være på kald. Du får din egen hjemmefødselstaske som opbevares hjemme.
  • Ønsker at være med til at afvikle Hjemmefødselscafe for og med patienter, der evt. ønsker hjemmefødsel.
  • Kan arbejde selvstændigt i et travlt miljø, og som gerne vil påtage sig ansvar.
  • Kan indgå løsningsorienteret og opmærksomt i det kollegiale samarbejde som del af et team.
  • Kan håndtere den patologiske såvel som den normale fødsel


Vi tilbyder:

En dejlig arbejdsplads med gode fysiske rammer, et stærkt, godt fagligt og tværfagligt samarbejde, en god og social gruppe af kollegaer.

Tværfaglig obstetrisk færdighedstræning, fx post partum blødning, skulderdystoci og eklampsi

Afdelingsjordemoderfunktion hele døgnet

Mulighed for at arbejde i team: Hjemmefødselsteam, efterfødselsteam, sectioteam

Velfungerende tværfagligt samarbejde med daglig obstetrisk konference og en ugentlig tværfaglig pædiaterkonference.

Teamtræning

Vi prioriterer faglig udvikling, og har flere igangværende projekter, herunder udvikling af fødselsforberedelse i mindre teams, hjemmebesøg efter fødsel, selvstændigt afsnit i Graviditet og TAB i tæt samarbejde mellem obstetrisk og gynækologisk afdeling. Når man arbejder i hjemmefødselsordningen deltager du i halvårlige trænings og inspirationsdage.


Ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.



Ansøgningsfrist:

Den 1. januar 2026


Vi holder løbende samtaler.

Har du lyst til at høre mere om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte vicechefjordemoder Emily Weilegaard Procter tlf.: 20152271 eller vicechefjordemoder Marie Hellstrøm tlf.: 20490559.



Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rosenlund Plejeboliger

Social- og sundhedsassistenter til Rosenlund

Gladsaxe

Rosenlund søger SSA’er der har lyst til at bidrage til udviklingen af fagligheden og sikre et godt arbejdsmiljø
På Rosenlund plejeboliger har vi fem afdelinger. To afdelinger som er somatiske med hver 28 beboere, to skærmede enheder med hver 28 beboere og en afdeling for yngre med misbrug og/eller psykiske udfordringer hvor der er 28 beboere.

Vi har lige gennemført en stor arbejdsmiljøundersøgelse, og arbejder nu på de tiltag der skal til for at sikre et godt arbejdsmiljø.

Da kompleksiteten af beboerne bliver højere, søger vi social- og sundhedsassistenter i alle vagtlag der hviler i deres faglighed og som ønsker at udvikle sig fagligt og være en del af helhedsplejen.

Da vi er et store plejehjem med 140 boliger hjælper vi hinanden på kryds og tværs, så vi sikrer fagligheden samt tryghed og livskvalitet for alle beboere.

Er du nyuddannet og har mod på en stejl læringskurve, skal du ikke holde dig tilbage for at ansøge hvis du synes udfordringer er dig.

Vi er et plejehjem i udvikling med fokus på arbejdsmiljø og værdig ældrepleje og fokus på beboerne og deres pårørende.

Vi søger medarbejdere der vil bruge sig selv i dagligdagen. Da vi er et musikplejehjem bruger vi musik, dans og os selv i arbejdet, dvs. at du skal have lyst til at lave aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse som en del af hverdagen.

Hvad er du god til
Du er initiativrig: Du byder ind, når der er brug for at fordele opgaver, hvis en kollega fx er fraværende. Du rækker ud til kolleger og ledere, når du selv har brug for input og hjælp. Og så tager du initiativ i forhold til beboerne, så de oplever dit nærvær og at du er oprigtigt interesseret i at hjælpe dem.

Du er handlekraftig og hjælpsom: Du tager affære, når du får øje på noget, der kalder på handling. Både beboere og kolleger kan regne med, at du træder til, når der opstår noget akut. Du ser hele afdelingen og nogle gange hele Rosenlund, som dit arbejdssted.

Du har din faglighed i orden. Du har autorisation som social- og sundhedsassistent. Du er optaget af at holde dig selv fagligt opdateret, og rækker ud til din leder, hvis du har behov for kompetenceudvikling eller oplæring/genopfriskning i håndtering af opgaver. Sidst men ikke mindst: din faglighed er præget af Tom Kitwoods tanker om personcentreret omsorg (PCO).

Hvad er dine ønsker?
  • Vi har ledige stillinger i flere vagtlag, så fortæl os i din ansøgning, om du er interesseret i dag-, aften- eller nattevagt
  • Det kan også være du har en præference for enten Tulipanhuset, Lærkehuset, Unikahuset eller Rosenstien – så skriver du bare det.
  • Skriv også meget gerne, om der er nogle problematikker, du er særligt interesseret i at arbejde med eller har specialiseret dig inden for.

Lidt mere om Rosenlund
Huset er i udvikling og nye strukturer og kultur skal etableres – og det skal du være med til. Vi er en arbejdsplads, hvor den enkelte ikke ved det hele, men hvor sparring og faglige dialoger er en del af vores hverdag.

På Rosenlund arbejder vi for, at de 140 borgere, som har deres hjem her, kan leve meningsfulde og selvstændige liv. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tankegang og med personcentreret omsorg, som fælles tværfaglig tilgang i hele huset. Vi er optaget af, fagligt at spille hinanden gode, til gavn for vores beboere.

Rosenlund er opdelt i fem huse, to huse, hvor der bor mennesker med demens, to huse, hvor der bor mennesker med funktionstab, grundet alderdom og et hus, hvor der bor mennesker med psykiske sygdomme eller følger efter forskellige former for stofmisbrug. Alt i alt et levende og meget alsidigt hus. Rosenlund vægter et højt samarbejde i hele organisationen og derfor kan man ved sygdom hjælpe i andre huse.

Der er løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper i Ny løn.

Hvis du er blevet nysgerrig og vil høre mere
om jobbet, så er du velkommen til at kontakte den daglige leder i Lærkehuset (somatisk) er det Charlotte Kjer telefon 20 26 71 18.

Så kan vi eventuelt aftale et godt tidspunkt for et besøg.

Vi kan som regel bedst fanges kl. 9.00-11.00, men hvis vi ikke lige tager telefonen, så ringer vi tilbage.

Frist
30. november 2025, og helt ekstraordinært ønsker vi at du kun sender CV – så kan du uddybe din ansøgning til en eventuel samtale

Vi holder samtaler løbende, så send dit CV hurtigst muligt.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nordfyns Kommune

Social- og sundhedsassistent til Vesterbo Plejehjem – Nattevagt – Lige weekender

Nordfyns

Start: 1. december 2025 eller snarest muligt.
Omfang: Nattevagt, 28 timer og med vagt i lige weekender

Kan du åbne døre til gode oplevelser og lukke ned for kaos, når det banker på?
Har du faglig stolthed og et hjerte, der banker for trivsel, værdighed og godt samarbejde?

Så har vi måske en nattevagt med dit navn på, lige her på Vesterbo Plejehjem.

Om stillingen

Vi søger en engageret og fagligt stærk social- og sundhedsassistent til nattevagt på Vesterbo Plejehjem. Hos os får du både ansvar og medindflydelse - og kolleger, der hjælper hinanden, når det brænder på, og griner sammen, når det hele går op i en højere enhed.

Vesterbo Plejehjem består af seks huse med i alt 64 beboere, fordelt på tre teams.
I nattevagten er I altid tre kolleger på arbejde, og I samarbejder tæt med udekørende sygeplejersker. Sammen dækker I alle husene, hvor de tre teams primært bliver dækket ind af hver sin medarbejder.

Vi arbejder målrettet for trivsel, værdighed og tryghed - både for beboere og medarbejdere.
Derfor har vi fokus på faglig udvikling, tydelig kommunikation og et arbejdsmiljø, hvor man kan trække vejret, selv når tempoet er højt.

Vi forestiller os, at du

• har erfaring med at arbejdet og kan tage selvstændige faglige
• kender til Nexus og Trio+
• har erfaring med borgere med demens og kan skabe ro og tryghed i natten
• kan observere, dokumentere og videregive relevante oplysninger fagligt
• har blik for - og kan handle hurtigt og sikkert ved - ændringer i beboernes tilstand
• kan formulere dig fagligt og præcist på skrift

Som medarbejder hos os forventer vi, at du

• bidrager aktivt til at udvikle Vesterbo - både fagligt og socialt
• møder kolleger og ledelse med åbenhed og respekt
• tager udfordringer med et smil og et konstruktivt blik
• er engageret, struktureret og arbejder selvstændigt med overblik i natten
• er opmærksom på både beboernes behov og kollegernes trivsel
• er loyal over for de beslutninger, vi træffer i fællesskab

Vi tilbyder

• fornyet fokus på et fagligt, trygt og samarbejdende arbejdsmiljø
• en nattevagt, hvor du gør en stor forskel for beboernes tryghed og nattero
• variation i opgaver og indflydelse på, hvordan de løses
• mulighed for faglig og personlig udvikling
• en grundig introduktion med kursus i forflytning, Nexus og en følordning
• et fagligt fællesskab med både forflytnings- og nexusvejleder samt kolleger

Praktisk information

Stillingen: Nattevagt, 28 timer pr. uge
Weekendarbejde: Lige weekender
Ansøgningsfrist: tirsdag den 25. november 2025
Åben hus for udvalgte ansøgere: onsdag den 26. november 2025
Samtaler: torsdag den 27. november 2025
Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst
Betingelse: Straffeattest skal indhentes før ansættelse

Kontakt

Har du spørgsmål til stillingen, så tøv ikke med at ringe:
Områdeleder: Torben Bennekov, tlf. 21 51 62 42
Faglig leder: Katrine Billund Kjeldsen, tlf. 21 78 91 41

Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde på ældreområdet i Nordfyns Kommune: Du kan også læse mere om, hvordan det er at arbejde på ældreområdet i Nordfyns Kommune: SOSU i Nordfyns Kommune - SOSU - Nordfyns Kommune

Vesterbo Plejehjem, her går faglighed, fællesskab og finurlig humor hånd i hånd.

Her kan du læse mere om, hvad vi i Nordfyns Kommune mener, en attraktiv arbejdsplads er kendetegnet ved:
En attraktiv arbejdsplads - Nordfyns Kommune

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Nødkaldsenheden

Dygtig sygeplejerske til nattevagt på nødkaldsenheden i Lyngby

Lyngby-Taarbæk

Fantastisk nat team søger ny kollega.

Nødkaldsenheden i Lyngby-Taarbæk kommune søger en dygtig og engageret sygeplejerske til nattevagt i en fast stilling, i lige kalenderuger.

Her er en fantastisk mulighed, for at blive en del af kommunens lille udekørende natteam.
Teamet besøger borgere i hele kommunen, samt sygeplejersken tilser plejecentrene ved behov. Natteamet består af, to Social og sundhedshjælpere, og to sygeplejersker.
Teamet har base på nødkaldsenheden på Bauneporten i Lyngby.

Selve nødkaldsenheden er døgn bemandet med Social og sundhedsassistenter / sygeplejersker. Her indgår nødkald samt telefoniske henvendelser fra samarbejdspartnere, kollegaer m.fl.

Da den udekørende sygeplejerske om natten, er en del af Det Mobile Akut Team i Lyngby-Taarbæk og det at borgere udskrives til genoptræning og pleje hurtigere til eget hjem, er det et krav at du har dokumenteret erfaring indenfor akut eller intensiv sygepleje.

Det er et krav at du har kørekort, du har gerne erfaring fra primærsektoren, men dette er ikke et krav.

Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads med dygtige kolleger samt gode muligheder for faglig udvikling. Vi arbejder målrettet med det psykiske arbejdsmiljø og trivsel, samt vi har borgeren som vores kerneopgave højest på dagsordenen.

Tjenesten er 8,5 timer pr. nat. Du vil skulle veksle i mellem at sidde inde og besvare nødkald og telefonopkald samt køre ude hos borgere, der har brug for kompleks sygepleje, iv, terminal pleje mm.

Løn i henhold overenskomst, og lokale tillæg.

Vil du høre nærmere om stillingen, så kontakt leder af nødkaldsenheden Nønne Jaltoft på telefon 26205340

Du søger stillingen via linket senest d 21.11.2025 kl. 12. Samtaler afholdes løbende

Tiltrædelse snarest.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ishøj Kommune

Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat – Afdeling B, Omsorgscenteret Kærbo

Ishøj

Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025
Samtaler afholdes i uge 49

Vi søger en social- og sundhedsassistent til et barselsvikariat i dagvagt, 32-37 timer ugentligt, med arbejde hver 3. weekend.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, da vores dygtige kollega netop er gået på barsel.

Om os

Afdeling B, Omsorgscenteret Kærbo, arbejder vi med høj faglighed og stort engagement for at skabe en tryg og meningsfuld hverdag for vores beboere. Vi vægter samarbejde, faglig sparring og kollegial støtte højt, og du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og har fokus på at løfte i flok.

Vi arbejder ud fra kontaktpersonprincippet og lægger vægt på, at alle bidrager til et hjemligt og respektfuldt miljø – både for beboere, pårørende og kolleger.

Lidt om vores plejecentre i Ishøj:Vi er to plejecentre – Torsbo med i alt 29 plejeboliger og Kærbo med i alt 97 plejeboliger, 19 fleksible pladser og 5 ældreboliger. Derudover har vi to daghjem et beliggende på Kærbo og et på Torsbo. Vi har også et aktivitetscenter som ligger på Kærbo. Vi samarbejder med mange frivillige på både Kærbo og på Torsbo. Vores store produktionskøkken på Kærbo, leverer mad til både beboerne på Kærbo og på Torsbo.

Om stillingen

Som social- og sundhedsassistent hos os får du en alsidig hverdag med både pleje-, sygepleje- og dokumentationsopgaver.
Vi har beboere med mange forskellige behov – blandt andet neurologiske lidelser, diabetes, demens og andre komplekse sygdomsbilleder. Du vil derfor få rig mulighed for at bruge og udvikle dine faglige kompetencer.

Vi arbejder med:

  • Triagering og beboerkonferencer
  • Dokumentation i CURA
  • Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, terapeuter og pårørende
  • Fokus på forebyggelse, observation og rehabilitering

Vi tilbyder

  • Et barselsvikariat på 32-37 timer i dagvagt, med weekendvagt hver 3. uge
  • Et støttende og fagligt stærkt team, der værner om trivsel og samarbejde
  • Nærværende ledelse og høj grad af medindflydelse
  • Et hus med stærke ressourcepersoner: forflytningsvejleder, demensvejleder, uddannelsesvejleder, arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant (TR)
  • Mulighed for kompetenceudvikling og faglig sparring i hverdagen

Vi søger dig, der

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har gerne erfaring med pleje af borgere med demens, psykiatriske eller neurologiske udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver
  • Er rolig, tålmodig og løsningsorienteret – også i travle situationer
  • Har gode kommunikative evner og en anerkendende tilgang til både beboere og kolleger

Vil du være en del af Kærbo-teamet?

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en afdeling, hvor faglighed, omsorg og fællesskab går hånd i hånd – og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel i beboernes hverdag.

Ansøgningsfrist: søndag den 30. november 2025
Samtaler: afholdes i uge 49

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Sema Tükenmez afdelingsleder, på tlf. 21436564

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling