WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

BPA Support ApS

Hjælpere søges til kvinde i Snekkersten - Fuldtid, deltid og tilkaldevikar.

Helsingør

Er du open-minded, humoristisk og engageret med hjertet på rette sted??

Er du +26 år og drømmer om at blive handicaphjælper? - Så er jobbet her lige noget for dig. 

Jeg søger tre personlige hjælpere til mit team. Der er tale om en fuldtids-, en deltidsstilling og en tilkaldevikar ved sygdom og ferie. En fuldtidsstilling svarer til 3 vagter pr. uge, og en deltidsstilling er svarende til 1 vagt pr. uge. Som tilkaldevikar er du ikke sikret nogle vagter, men det forventes du er klar ved akut opstået sygdom og ferier. Vagterne er af 12-14 timers varighed pr. dag. Dine vagter kan være både hverdage og weekender. Vagterne er kl.8:00 - 20:00 mandag til torsdag, kl. 08:00 – 22:00 fredag og 8:00 – 21:00 i weekender. Dog skal jeg nogle gange på hospital o.l. hvorfor jeg forventer at du kan være fleksibel med mødetiden, hvor du så får tilsvarende tidligere fri om aftenen.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • Alle huslige pligter som rede seng og rengøring. Vi støvsuger dagligt og gør hvert rum grundigt ren 1 gang ugentlig. Da jeg har støvallergi bliver rengøring vægtet højt.

  • At hjælpe mig med indkøb og shopping, både kørsel, hjælpe med at bære, tage ting fra hylder og sætte på plads når vi kommer hjem.

  • At du kan finde ud af lave mad efter min anvisning, da min madlavning ofte er anderledes end din, grundet jeg har allergier.

  • Kørsel af min bil, selvom at jeg selv kan køre den, har jeg brug for aflastning uanset hvilken situation vi står i. Det er en stor handicapbil og det er vigtigt at du kan og vil køre denne, også i alt slags vejr (mørke, regn, tåge, sne, frost mm.), samt alle typer veje landeveje, motorveje, køre ombord på færger og lignende. Du skal være en rutineret bilist.

  • At være omstillingsparat. Dagene kan hurtigt tage en drejning, fx at du møder ind om morgenen, hvor jeg 5 minutter senere skal akut til lægen eller på hospitalet, og alle dagens planer er derfor ændret.

  • I forlængelse af ovenstående punkt, er det derfor heller ikke sikkert jeg er hjemme til frokost, da der dukker uforudsete ting op, fx hospitalsbesøg. Det er derfor vigtigt at du en madpakke med (der ikke skal opvarmes) eller kan købe noget, hvis vi kommer forbi et sted hvor det er muligt.

  • Om sommeren er jeg ofte på stranden, hvor jeg solbader og går i vandet som regel flere timer af gangen. Jeg forventer at du hjælper mig i vandet, uanset hvor mange gange jeg har behov for det.

  • Kørsel til kontroller/opfølgninger på sygehuse op til flere gange om ugen samt ugentlig træning og fysioterapi.

  • At hjælpe med at ordne fuglebur, derfor er det vigtigt at du ikke er bange for min fugl (Nymfeparakit, en lille papegøje). Den er ude når jeg er hjemme og har adgang til alle rum, derfor kan man ikke lige åbne en dør eller et vindue før man er opmærksom på fuglen.

 Jeg forventer at:

  • Du er 100% IKKE-ryger. Jeg kan ikke tåle røg, ej heller i tøj.

  • Du prioriterer at møde til tiden.

  • Du skal være social og have lyst til at deltage aktivt i hverdagen. Jeg holder meget af at hygge mig, og forventer at når du har lavet en ting fx ordnet soveværelset, at du så kan sætte dig i sofaen og har lyst til at holde mig selskab og hygge (det er muligt for dig at strikke eller hækle). Selvom jeg sidder i min stol og har det dårligt, har jeg stadig overskud til at have selskab.

  • Du skal være omstillingsparat, da dagene kan ændre sig fra det ene øjeblik til det næste.

  • Du har empati og god situationsfornemmelse, herunder er det vigtigt at du selv tager initiativ i hverdagen og fx ikke spørger mig mange gange om hvad du skal lave, hvis jeg er dårlig. Der hænger en seddel i køkkenet med en masse gøremål, du kan gå i gang med.

  • Du har forståelse for min sygdom og mine begrænsninger i forbindelse med denne.

  • Du er lærenem, selvstændig og det er vigtigt at du hurtigt kommer ind i tingene og sætter dig ind i min hverdag. 

  • Du skal være fleksibel og hjælpe ved sygdom og ferier hos dine kolleger. Derudover skal du være indstillet på at møde tidligere hvis jeg fx skal på hospitalet i København kan der være behov for at køre kl. 7. Du får tilsvarende tidligere fri. Dette er et krav for at kunne blive ansat.

  • Du vægter åbenhed og ærlighed højt, ligesom jeg selv gør. Du skal kunne tåle at jeg siger tingene direkte.

  • Du viser respekt for mig og mine ting. Tingene er på min måde, det nytter ikke at hver hjælper gør tingene på deres måde. Det er mit hjem og mig der bestemmer.

  • Du er frisk og med på den værste, det er IKKE et job hvor alt er struktureret og tilrettelagt.

  • Du har kørekort og er klar til at køre stor handicapbil. 

  • Når jeg er indlagt på sygehuset, følger hjælper med. 

 Om mig:

Jeg er en kvinde på 62 år, der har flere kroniske sygdomme både synlige og usynlige, her i blandt leddegigt og lungesygdomme, derfor ser jeg udadtil ikke så syg ud, som jeg egentlig er.

Jeg bevæger mig rundt ved hjælp af bla krykker, kørestol og/eller el-crosser.

Jeg er frisk af sind og vil rigtig gerne have der sker noget hver dag. Ikke to dage er ens ved mig, og der er altid noget at tage fat på. 

Jeg bor i et rækkehus i Snekkersten med lille have og min fugl, som betyder rigtig meget for mig. Jeg er et åbent menneske som siger tingene lige ud, og er ellers glad, positiv og har ben i næsen. 

Jeg har en bred vifte af interesser, som blandt andet er:

·       Snakke - jeg holder af gode samtaler.

·       Gå i biografen eller se en god film i fjernsynet.

·       Gå på café.

·       Gå ud at spise.

·       Jeg elsker at gå ture ved stranden og Kronborg.

·       Hjemlig hygge.

·       Familiebesøg – bruger meget tid sammen med min datter og barnebarn.

·       At holde min hjem hyggeligt og pænt (rod roder i mit hoved).

·       Shopping

Din ansøgning:

Du bliver en integreret del af min hverdag og derfor er det vigtigt at, vi har kemi og har det rart sammen. Jeg ønsker derfor en meget beskrivende og ikke-formel ansøgning, hvor du skriver:

·       Hvem du er?

·       Hvad er dine tidligere erfaringer?

·       Hvordan du forestiller dig din rolle er sammen med mig?

·       Hvordan du ser din hverdag passe ind i dette job?

Synes du ovenstående lyder spændende? - Så skynd dig at sende en ansøgning til job@bpasupport.dk. Husk at skrive, at du søger stillingen hos Anette og husk at skrive, hvilken stilling, du søger.

Jeg ser frem til at høre fra dig!

Med venlig hilsen

Anette

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Sygeplejerske eller SOSU-assistent i dagvagt søges til Pleje og & Rehabilitering Tranbjerg, Distrikt syd, Aarhus Kommune

Aarhus

Om jobbet

Drømmer du om et meningsfuldt arbejde, hvor du hver dag gør en reel forskel for andre mennesker? Hvor du kan bruge dine faglige kompetencer til at styrke borgernes livskvalitet, selvstændighed og glæde i hverdagen?
Hvis du er SOSU-assistent eller sygeplejerske og brænder for at skabe sammenhængende, trygge og helhedsorienterede forløb for borgerne i dagtimerne – så er det lige dig, vi leder efter!

Som en vigtig del af vores tværfaglige team bliver du medspiller i et engageret fællesskab, der arbejder ud fra den nye ældrelov med fokus på helhedspleje og rehabilitering. Sammen skaber vi de bedste rammer for, at borgerne kan leve et aktivt, værdigt og selvstændigt liv i eget hjem.

Her får du en rolle, hvor du kan udfolde både din faglighed og din personlighed – og hvor du hver dag mærker, at dit arbejde betyder noget.

Hvad du får hos os

Hos Pleje og Rehabilitering arbejder vi med borgerens ressourcer i centrum. Vores mål er at vedligeholde og styrke funktionsevnen – og støtte borgeren, når nye udfordringer opstår.
Du får en alsidig hverdag, hvor du både behandler, plejer, motiverer, observerer og dokumenterer, og du bliver en nøglespiller i at sikre kvalitet og sammenhæng i borgerforløbene.

Stillingen er fortrinsvis i dagvagt med weekendvagt hver 3. uge.

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Er uddannet SOSU-assistent eller sygeplejerske
  • Arbejder selvstændigt – men trives bedst som del af et stærkt tværfagligt team
  • Brænder for at støtte borgerne i at bevare deres selvhjulpenhed og livskvalitet
  • Sætter pris på tæt kontakt med borgere og pårørende – og på at følge deres udvikling over tid
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager aktivt med din faglighed

Dine opgaver

  • Koordinere den social- og sundhedsfaglige indsats omkring borgeren
  • Observere, vurdere og dokumentere borgerens helbred og funktionsniveau
  • Udføre grundlæggende og helhedsorienteret sygepleje – også ved komplekse problemstillinger
  • Håndtere medicindispensering og -administration
  • Iværksætte ernæringsscreening og relevante tiltag
  • Deltage i både sygeplejefaglig og tværfaglig udredning
  • Udføre og videregive sundhedsfaglige opgaver med ansvarlighed og overblik
  • Sikre sammenhæng og kvalitet i borgerjournalen i samarbejde med kolleger
  • Drøfte sundhedsfaglige problemstillinger på tværfaglige konferencer
  • Varetage rollen som forløbsansvarlig i varige forløb

Om os

Hos Pleje og Rehabilitering Tranbjerg bliver du en del af et engageret og mangfoldigt team bestående af ufaglærte, social- og sundhedshjælpere, assistenter, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter samt kompetenceudviklere.
Vi arbejder med rehabilitering, genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse – og altid med et helhedsorienteret blik på borgerens liv.

Vi tror på, at de bedste resultater skabes i fællesskab – hvor vi deler viden, erfaring og gode grin. Hos os får du faglige udfordringer, udviklingsmuligheder og en høj grad af frihed og ansvar.

Derfor skal du vælge os

  • Du bliver en del af et varmt og engageret team, hvor vi løfter i flok
  • Vi arbejder ud fra princippet frihed under ansvar og sætter tillid højt
  • Du får indflydelse, sparring og rum til faglig og personlig udvikling
  • Her er plads til, at du kan være dig selv – og bruge dine styrker til at skabe værdi for andre
  • Og vigtigst af alt: Du er med til at skabe livsglæde, tryghed og selvstændighed for borgerne i Tranbjerg

Vil du være med til at gøre en forskel – hver eneste dag?
Så glæder vi os til at byde dig velkommen i vores fællesskab

Løn og ansættelsesvilkår: 

Stillingen ønskes tiltrådt 1.1.2026 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og efter konkret forhandling med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere: 

Hvis du har lyst til en kop kaffe og en uformel snak eller har spørgsmål til stillingen kan Leder Heidi Sejr eller Viceleder Pernille Klærke kontaktes alle hverdage på tlf. 21306225/29208008

Ansøgning: 

Klik på ”søg jobbet” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. 

Ansøgningsfristen er den 22.12.2025

Vi forventer at afvikle jobsamtaler løbende

I Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har vi en generel politik om, at der ved ansættelser indhentes referencer og evt. straffeattest. Du må derfor forvente at blive anmodet herom, hvis vi tilbyder dig stillingen. (obligatorisk afsnit)

Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med rekrutteringsprocessen vil blive foretaget opslag i vores referenceregister. Referenceregisteret omfatter tidligere medarbejdere i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, der er blevet bortvist grundet væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. 



  
Om Sundhed og Omsorg og Aarhus Kommune: 

Sundhed og Omsorg (MSO) i Aarhus Kommune arbejder med omsorg for ældre og sundhed for alle borgere.


Aarhus Kommune betragter mangfoldighed som en ressource og opfordrer derfor alle - uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold - til at ansøge stillingen.
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus til en god by for alle. Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 22/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Odense Kommune

Social- og sundhedsassistenter til Plejehjemmet Hvenekilden

Odense

Vil du være en del af en arbejdsplads, hvor vi møder dagen med et smil? Ønsker du at udvikle din faglighed sammen med os? Og er du udannet social- og sundhedsassistent? Så læs med her.

Stærkt sammenhold og masser af smil!
Du har nu mulighed for at blive en af de to social- og sundhedsassistenter vi mangler til vores team på Plejehjemmet Hvenekilden. Stillingerne er på 30-37 timer, fortrinsvis dagvagt og med arbejde hver 3. weekend. Alle dagvagter som arbejder hver 3. weekend, har inden for en periode på 12 uger en ekstra arbejdsweekend.

Om jobbet
Du kommer specifikt til at:
  • Få en vigtig og bidragende rolle, omkring planlægningen af den enkelte borgers forløb, da din faglighed og kendskab til den enkelte borger, er en essentiel del af tilrettelæggelsen sammen med dine andre sundhedsfaglige kolleger
  • Arbejde fokuseret med din monofaglighed, og særligt sundhedslovs-opgaver
  • Skulle arbejde tværfagligt med gruppens medarbejdere, samt understøtte gruppens faglige udvikling
  • Få nogle stabile rammer omkring arbejdet, samt en synlig og tilgængelig ledelse
  • Blive del af en bred faglig gruppe, hvor vi sammen ønsker at skabe en social og tillidsfuld arbejdsplads, til gavn for både borgere og medarbejdere
  • arbejde med fokus på kerneopgaven
Om os
Plejecenter Hvenekilden ligger i rolige og naturskønne omgivelser i Seden Syd. Vi har i alt 34 boliger, hvoraf de 7 ligger i en enhed, hvor der bor borgere med forskellige demenssygdomme. Boligerne er primært hjem med egen indgang og lille gårdhave, som giver en helt speciel hverdag for vores beboere og en unik arbejdsdag for os som medarbejdere.

Plejecenter Hvenekilden er et lille plejecenter, der giver mulighed for et tæt samarbejde og sparring blandt alle kollegaer. Vi samarbejder med hinanden på tværs af fagligheder, og det er altid borgernes aktuelle livssituation, mål og ønsker, der sætter retningen for vores arbejde.

Vi arbejder med de borgernære rehabiliteringsforløb og det gode pårørendesamarbejde. Vi har derfor stor vægt på at alle har indflydelse på vores daglige opgaveløsning og bidrager til den faglige udvikling.

”Hos Hvenekilden, er der plads til humor og rummelighed. Hos os rummer vi både personlige og faglige forskelle – her er plads til at alle ikke kan det samme, for så sparrer vi med hinanden, og lærer fra os. Vi har fokus på, hvordan vi kan udvikle os dagligt!” Fortæller Gitte, social- og sundhedsassistent ved Plejehjemmet Hvenekilden.

Vi vil have faglig udvikling i fokus Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, der ønsker at arbejde fokuseret med at udvikle os fagligt, både som samlet flok på tværs af fagligheder, men også med udgangspunkt i dit niveau.

Det er vores høje faglighed og lyst til at udvikle os sammen, der i fremtiden skal sikre, at vi altid kan levere den bedste pleje og behandling af borgerne. Vi har derfor på Hvenekilden en nærværende og tilgængelig ledelse, for at alle føler sig kompetente, trygge og fortrolige med kerneopgaven.

Om dig
Vi søger lige nu dig, der er social- og sundhedsassistent, og som har lyst til at blive en del af vores stærke sammenhold og smilende medarbejdergruppe.

Vi mangler dig, som vil være nysgerrig på opgaveløsningen og være med til at gribe hinanden, så vi kan skabe et stærkt fagfællesskab.

Vi forventer desuden, at du:
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for det borgernære rehabiliteringsforløb
  • Ønsker at arbejde med at udvikle din og medarbejdergruppens faglighed 
  • Kan arbejde tværfagligt sammen med dine dygtige kolleger
  • Formår at arbejde reflekterende over din egen praksis
  • Ser muligheder i de opgaver vi løser i dagligdagen
  • Selvfølgelig, vil være med til at sprede smil og bidrage til vores gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
3 gode grunde til at arbejde hos os:
  • Vi vil tilbyde dig et job, hvor du som en naturlig del af arbejdet kommer til at udvikle dine faglige og personlige kompetencer, så vi hver dag kan dygtiggøre hinanden
  • Hos os kommer du til at få en stor selvstændighed i opgaveløsningen og indflydelse på vores fælles praksis
  • Du vil få en masse dejlige kolleger, der har høj grad af samarbejde i hverdagen, og som altid griber hinanden
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Er du blevet nysgerrig og har lyst til at vide mere, så er du velkommen til at kontakte plejehjemsleder Rikke Drejer på 51 46 46 30 eller assisterende plejehjemsleder Sofie Lunde Meyer på 30 43 41 39.

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 24. november 2025. Indkaldelse til samtale vil ske telefonisk og med kort varsel, vær derfor opmærksom på at vi forventer at afholde ansættelsessamtaler torsdag den 27. november 2025.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddjurs Kommune

Afløsere til Borgerteam Øst

Syddjurs

Har du lyst til et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for ældre borgere – og samtidig får fleksibilitet i hverdagen?

Vi søger faste afløsere til både dagvagter og aftenvagter i vores borgerteams med base i Ebeltoft. Der er gode muligheder for vagter i ferier, helligdage, weekender og hverdage – særligt i vores hovedferier.


Hvem er du?

Vi søger både faglærte og ufaglærte kollegaer. Uanset hvilket erfaringsgrundlag du kommer med, sørger vi for en grundig introduktion til området.

Har du sabbatår, er du studerende, senior – eller bare nysgerrig på et spændende og givende arbejdsområde – så er du meget velkommen til at kontakte os. Måske er det lige netop dig, vi mangler?


Om jobbet

Som afløser bliver du en del af vores 4 udekørende borgerteams med base i Ebeltoft. Vi dækker hele området i og omkring Ebeltoft, og ud imod Tirstrup og Balle. Der stilles bil til rådighed under vagten.

Vi varetager en bred vifte af opgaver hos ældre borgere, bla. personlig pleje, rengøring, tilberedning og servering af mad, og støttende omsorgs opgaver.

Du kan vælge at blive tilknyttet ét bestemt borgerteam eller samarbejde med alle fire teams. Som fast afløser er du med til at sikre kontinuitet for borgerne – så de møder kendte ansigter frem for mange forskellige vikarer.

Vi tilbyder

  • Grundig introduktion og individuel oplæring
  • Et stærkt kollegialt fællesskab i små tværfaglige teams
  • Spændende arbejdsopgaver og værdifuld erhvervserfaring
  • Gode muligheder for erfaring før uddannelse som SOSU-hjælper eller SOSU-assistent
  • En arbejdsplads i udvikling med fokus på åbenhed og dialog
  • Et job i et af Danmarks smukkeste områder
  • Vi søger dig, der:
  • Har lyst til at arbejde med ældre mennesker
  • Er nysgerrig, ansvarlig og god til samarbejde
  • Er mødestabil og fleksibel i forhold til vagtdækning


Da vi kører mange kilometer hver dag, er kørekort en fordel (bil stilles til rådighed).

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.


Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte

  • Teamleder Irene Christiansen, tlf: 23 35 16 55, eller 
  • Teamleder Sisse Gerlach, tlf 23 65 24 20, 

på hverdage mellem kl. 08.00-15.00 eller send gerne en SMS så ringer vi dig op. 


Ansøgningsfrist er den 14. december 2025.

Samtaler forventes at blive afholdt løbende.


Vi glæder os til at høre fra dig!



Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til barselsvikariat på Sengeafsnit 3, Kognitiv Klinik, Hammel Neurocenter

Favrskov

Banker dit hjerte for neurorehabilitering, og vil du være en del af et stærkt kollegialt fællesskab?

Om stillingen
Så er det måske DIG, vi søger til et ledigt barselsvikariat pr. 01.01.2026 med en forventet varighed på 12 mdr. Vikariatet er på 37 timer/uge i blandede vagter.
Vi arbejder i skiftende vagter, vagtlaget vil være dag og aften – ingen nattevagter. Du kan forvente 10-12 aftenvagter over et 6 ugers rul, samt må påregne at skulle arbejde 5 ud af 12 weekender. 
Vi bruger systemet MinTid til vagtplanlægning, derudover gør vores vagtplanlægger hvad hun kan, for at imødekomme dine ønsker.

Vi værdsætter både nyuddannede og erfarne ansøgere, det vigtigste er lysten og interesse i opgaven hos os. 

De første 4 uger tæller du ikke med i normeringen, du bliver introduceret og sidemandsoplært i afsnittet ved din mentor, specialeansvarlige sygeplejersker samt øvrige kollegaer - herunder fysio- og ergoterapeuter. Den øvrige sygeplejegruppe består af særdeles kompetente og erfarne kollegaer som over en årrække har dygtiggjort sig i at rehabilitere svære og komplekse kognitive følger efter hjerneskade, så der er god sparring at hente i hverdagen. Derudover afholder vi en gang om ugen refleksionsrum med mulighed for faglig refleksion.

Om neurosygepleje på Sengeafsnit 3
Neurosygeplejen har særligt fokus på relationsarbejde, forebyggelse og behandling af komplikationer relateret til hjerneskaden. I den daglige neurorehabiliterende sygepleje er fokus på at øge patientens evne til at engagere sig i og udføre almindelige dagligdagsaktiviteter, med henblik på optimering af funktionsevne og livskvalitet. Dette foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende. Neuropsykologien og neuropædagogikken har en særlig rolle i rehabiliteringen, da kognitive forstyrrelser med konfusion og ind i mellem agitation i forskellige grader ofte præger særligt den tidlige del af patientforløbet på Sengeafsnit 3.

Kan du sætte flueben ved:

  • Du ønsker at arbejde med højtspecialiseret neurorehabiliterende sygepleje – et spændende speciale hvor relationsarbejdet og det holistiske menneskesyn er bærende, og hvor du har tid til at fordybe dig i patientforløbet. Erfaring er en stor fordel, men ikke et krav
  • Du hurtigt bliver en god kollega, vi løfter opgaverne i fællesskab og værner om hinanden - et godt arbejdsmiljø er noget vi prioriterer højt
  • Er kreativ og iderig, når det gælder at nytænke den sygeplejefaglige tilgang til patienten 
  • Erfaring med komplekse fysiske og kognitive problemstillinger
  • Er fagligt velfunderet, og kan byde ind i et tæt tværfagligt teamarbejde omkring den enkelte patient
  • Har mod på at arbejde med mennesker med forskellige kognitive udfordringer, herunder konfusion og indimellem agiteret adfærd
  • Kan indgå i samarbejde med kriseramte pårørende.

Har du lyst til at se afsnittet eller en kort følge vagt inden, du evt. søger stillingen, er dette også en mulighed. Ring gerne, så vi kan aftale nærmere.

Om teamarbejde på Sengeafsnit 3
Vi arbejder tværfagligt og på et højt fagligt niveau. Krumtappen på afsnittet er vores tværfaglige teamsamarbejde, hvor fagligheder arbejder sammen for at give patienten og de pårørende det bedst mulige rehabiliteringstilbud.

Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret team, der tværfagligt arbejder systematisk og målrettet med højtspecialiceret neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskade og de pårørende. Det primære team består af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, social- og sundhedsassistenter samt behandlingsansvarlige læge. Teamet suppleres med talepædagoger, neuropsykologer, socialrådgivere og diætist.

De sygeplejefaglige fokusområder i specialet er meget varierende og omhandler blandt andet udredning og behandling af inkontinens og ernæring, pårørendearbejde samt opgaver i forbindelse med komplekse medicinske følgetilstande. Herudover er der mange pædagogiske udfordringer i forhold til patienternes kognitive problematikker, et område hvor fantasi og kreativitet er nøgleordet. 

Det sygeplejefaglige personale er en vigtig aktør i planlægningen af patientens rehabiliteringsforløb og i praksis betyder det deltagelse i den tværfaglige udarbejdelse af rehabiliteringsplaner, neuropædagogiske strategier, scoringer mv. Alt sammen områder, som man gradvist vil blive introduceret til.

Vi har 10 sengepladser og et normeret fremmøde på 8-9 sygeplejefagligt personale i dagvagt, 6 i aftenvagt og 2 i nattevagt. Der er ergo- og fysioterapeuter i dagvagt og aftenvagt. 

Om Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN)
RHN er Vestdansk Center for den højtspecialiserede neurorehabilitering af patienter med erhvervet hjerneskadede. Vi rehabiliterer svært hjerneskadede patienter fra hele Vestdanmark.

Ansættelsen sker ved Hospitalsenhed Midt, læs mere om den samlede hospitalsenhed her Hospitalsenhed Midt
Interesserede ansøgere, uanset personlig baggrund, opfordres til at søge stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.
Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til oversygeplejerske, Mette Leding Bendtsen på tlf. +4521571858

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 25. november 2025.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Er du klar til at gøre en stor forskel i en lille drengs liv? - Dragør

Herlev

Hos Olivia Danmark søger vi en kærlig og tålmodig hjælper, der har lyst til at skabe sanseoplevelser og bringe glæde i hverdagen for 8-årige Xavier. Xavier er en vidunderlig dreng, der elsker at udforske verden gennem sine sanser, men som har svært ved at kommunikere med ord. Du vil få en central rolle i hans liv, og du vil opleve, hvordan små handlinger kan gøre en stor forskel.

Om Xavier og hans behov: Xavier bor i Dragør, og hans familie har brug for aflastning, så de kan give deres andre børn den opmærksomhed, de har brug for. Xavier reagerer stærkt på sanseoplevelser – især vand og sand – og han får stor glæde af ture i naturen. Tænk på det som en mulighed for at tage Xavier med på små eventyr, som åbner op for en verden af indtryk og oplevelser, der giver ham mulighed for at udfolde sig på sin egen unikke måde.

Dine opgaver:

  • Skab magiske sanseoplevelser for Xavier – måske en tur på stranden, til legepladsen eller i skovens rolige natur, hvor han kan udforske vand og sand.
  • Vær en tryg og forstående støtte, når Xavier har brug for hjælp til at udtrykke sig eller når han ikke føler sig forstået.
  • Aflast familien og giv dem mulighed for at få lidt pusterum, samtidig med at du skaber sjove og meningsfulde stunder for Xavier.
  • Brug din kreativitet og intuition til at finde nye måder at kommunikere og skabe tryghed i Xaviers hverdag.

Er du den, vi søger? Vi leder efter en ufaglært hjælper med erfaring i at arbejde med børn – gerne med særlige behov. Du er tålmodig, opmærksom og empatisk, og du har et stort hjerte for at hjælpe Xavier med at finde glæde i sine sanseoplevelser. Erfaring med børn, der ikke bruger verbalt sprog, er en fordel, men det vigtigste er, at du har lyst til at være en støtte i Xaviers hverdag og skabe tryghed og forudsigelighed gennem dine handlinger.

Arbejdstid og vilkår:

  • Vagterne er 18 timer om måneden i weekender – perfekt, hvis du ønsker at gøre en stor forskel på en fleksibel måde.
  • Du vil få mulighed for at tilpasse arbejdstiden og planlægge de ture og aktiviteter, der giver Xavier de bedste oplevelser.

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld og sjov arbejdsdag, hvor du får lov til at være en del af Xaviers liv og skabe uforglemmelige oplevelser.
  • Oplæring og støtte fra et erfarent team, som virkelig tager ansvar og sætter pris på dine bidrag.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi arbejder med ordenlighed, og hvor vi er løsningsorienterede i alt, vi gør – fordi vi ved, at det gør en stor forskel for de mennesker, vi hjælper.

Lyder det som noget for dig? Er du klar til at tage del i Xaviers eventyr og være hans støtte i de små, men utroligt betydningsfulde øjeblikke? Hos Olivia Danmark gør vi en verden til forskel for Xavier og hans familie – og det kan du være en vigtig del af.

Ansøgning: Vi vil gerne høre, hvordan du kan være den, der giver Xavier de bedste oplevelser og tryghed i hverdagen. Send din ansøgning, og fortæl os, hvordan du kan gøre Xaviers verden lidt lettere og lysere.

Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen som en vigtig støtte i Xaviers liv!

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Marselislægerne I/S

Sekretær til Marselislægerne

Aarhus

Vi søger en engageret og skarp sekretær til vores team. Du vil sammen med vores øvrige sekretærer være den første vores patienter møder både fysisk og over telefonen. Derfor er det vigtigt for os, at du kan skabe en varm og imødekommende atmosfære, samtidig med at du bevarer roen i de travle stunder.

Hvem er du?

·         Du har en sundhedsfaglig baggrund for eksempel social- og sundhedsassistent, sygeplejerske.

  • Du har et godt overblik og en naturlig evne til at glide fra den ene opgave til den næste og sikrer, at intet falder mellem stolene.

·         Du kan navigere i en hektisk hverdag med et smil på læben, og du trives med at tage ansvar.

  • Du har måske allerede erfaring fra lægehus, eller du kender dig selv som en, der lærer hurtigt.

Jobbet vil blandt andet inkludere:

  • Modtagelse og vejledning af vores patienter både ved skranken og telefonisk

  • Administrative opgaver herunder let regnskab

  • Praktiske opgaver som blodprøvetagning, ekg, diverse tests etc.

  • Mulighed for selvstændige konsultationer ud fra dine kvalifikationer

  • Nært samarbejde med resten af teamet for at sikre, at hverdagen kører glat og effektivt.

Hvem er vi?

Vi er et lægehus, der værdsætter en god balance mellem professionalisme og en hyggelig atmosfære. Hos os finder du en arbejdsplads, hvor humor og godt kollegaskab går hånd i hånd med ordentlighed og stabilitet. Vores team består af to faste læger, uddannelseslæger, to sygeplejersker, to sekretærer og fire medicinstuderende.  

Hvorfor skal du søge?

Hvis du leder efter et job, hvor du kan gøre en forskel, tage ansvar og samtidig være en del af et team, hvor vi løfter i flok – så er dette jobbet for dig. Vi tilbyder et arbejdsmiljø, hvor der er plads til personlig og faglig udvikling, og hvor du kan se frem til en hverdag fyldt med varierede opgaver og godt selskab.

Stillingen er på 25 timer med to faste fridage med start 1. februar 2026 eller tidligere efter aftale.

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning og CV til sekr@marselislaegerne.dk Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på ovenstående mail att. Maria Andersen

Ansøgningsfrist: 23. november 2025. Samtaler finder sted i uge 48 og 49.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Rigshospitalet

Vil du være med til at gøre en forskel for patienter med mave-tarmkræft?

København

Så bliv en del af onkologisk ambulatorium for mave-tarmkræft på Rigshospitalet.

Brænder du for onkologisk sygepleje, så har du nu muligheden for at blive en del af vores specialiserede afdeling med motiverede og udviklingsorienterede sygeplejersker.

Vi er et stort velfungerende ambulatorium, der brænder for arbejdet omkring patienter med mave-tarm kræft. Vi prioriterer den faglige udvikling, daglig sparring og det gode arbejdsmiljø.

Om os:

Sygeplejerskerne i ambulatoriet indgår i et velfungerende tværfagligt samarbejde med de læger og sekretærer, der er tilknyttet vores team.

Vi er et ambulatorium med 17 sygeplejersker, oversygeplejerske, assisterende oversygeplejerske, klinisk sygeplejespecialist, 4 sekretærer, 8 faste læger samt et flow af sygeplejestuderende og læger under uddannelse. Vi prioriterer alle en høj faglighed, sans for humor og et stærkt socialt fællesskab. Vi arbejder i tværfaglige grupper, som er med til at sikre høj kontinuitet i vores patientforløb, og du vil derfor komme til at arbejde tæt sammen med en fast læge og sygeplejerskekollegaer, som giver gode muligheder for sparring.

Vores hverdag:

Vores ambulatorium har åbent mellem kl. 08.00 og 17 mandag-torsdag og kl. 08.00-15.30 om fredagen. Vores primære arbejdstid er mandag til fredag i dagtiden. Til afdelingen er knyttet et fælles sengeafsnit for alle ambulatorier i afdeling for kræftbehandling. Her indlægges vores patienter til behandling for bivirkninger efter kemoterapi eller stråleterapisamt til palliativ pleje og behandling. Vi indgår derfor også i weekendarbejdet i sengeafsnittet med weekendvagt for den enkelte sygeplejerske ca. hver 6. weekend, hvilket giver os gode mulighed for at følge det hele patientforløb. Patientforløbene kan vare fra få måneder til flere år, og vores behandlinger gives med både kurativt og palliativt sigte og kan bestå af kemoterapi, immunterapi og strålebehandling.

Vi holder meget af vores ugentlige sygeplejekonferencer, undervisning, tværfaglige konferencer, ugentlig fokus på trivsel og arbejdsmiljø samt supervision hver 14. dag.

Vores arbejdsopgaver i løbet af en dag kan bl.a. være:

  • At modtage en ny patient der skal starte kræftbehandling, hvor du har samtale med og informerer patient og pårørende om behandlingsforløbet
  • At give patienter deres kræftbehandling og identificere sygeplejebehov i forhold til patientens bivirkninger, symptomer og compliance
  • At vurdere patientens behov for fysisk såvel som psykisk støtte og henvise til fx socialrådgiver, diætist, hjemmesygeplejerske, rehabilitering og palliation
  • At modtage og vurdere akutte patienter med symptomer fra sygdom og bivirkninger til behandlingen
Vi kan tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på psykologisk tryghed
  • Et års fast introduktionsprogram
  • ”Basiskursus i kræftsygepleje”
  • Kursus i ”Medicinsk Kræftbehandling”
  • Mulighed for udvikling af faglige og personlige kompetencer gennem fx kurser, konferencer, daglige sygeplejekonferencer og ugentlige tværfaglige konferencer
  • På sigt specialuddannelse i kræftsygepleje
Vi ønsker os en kollega, som kan lide at arbejde både selvstændigt og temaorienteret, er ansvarsbevidst med øje på kvaliteten af sygeplejen, og som ønsker at bidrage til et godt arbejdsmiljø.

Vi ønsker desuden at du:

  • Har kendskab til onkologisk sygepleje, gerne med kursus i medicinsk kræftbehandling
  • Har lyst til at indgå i et velfungerende og udviklingsorienteret team
  • Har lyst til at dygtiggøre dig og deltage i kurser samt undervisning
  • Kan arbejde hver 6. weekend
Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Løn- og Takstnævn.

Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen eller har lyst til at komme forbi til en kop kaffe og rundvisning af vores afsnit, er du meget velkommen til at kontakte:

Marie Louise Aller, oversygeplejerske – tlf. 35 45 11 19
Josephine Kristine Andersen, assisterende oversygeplejerske – tlf. 35 45 11 54

Ansøgningsfrist: d. 25. november
Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansættelsessamtaler: 27. november 2025

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Solgaarden

Social- og sundhedsassistent nattevagt Solgården Plejecenter

Jammerbugt

At arbejde hos os indebærer mange muligheder, et stort ansvar og ikke mindst en glæde over at se mennesker trives og være trygge.

Solgården er Jammerbugt Kommune’s største Plejecenter - Vi har et spændende hus med i alt 69 boliger.
  • 2 Demensafsnit
  • 2 aflastningspladser
  • 4 Somatiske afdelinger

Lidt om stillingen
Jobbet er på stilling 37 timer ugentligt i nattevagt, eller mindre hvis det ønskes. Weekendvagt hver anden weekend i lige uger, med opstart 1. januar 2026.
Vi kan tilbyde et job i et velfungerende hus, hvor der er mulighed for faglig udvikling og tæt tværfagligt samarbejde.

Vi bruger IPads, VAR, OG KMD Nexus (FS3) som arbejdsredskaber med fokus på den gode dokumentation. Der er 2 nattevagter i huset hver nat. Vagterne er fordelt så man arbejder 5 og 2 vagter på 14 dage.

Vi arbejder ud fra værdierne tillid, dialog og god trivsel for vores beboere og medarbejdere.
Vi værdsætter den anerkendende dialog og prioritere et sundt arbejdsmiljø.
Vi prioriterer det gode hverdagsliv med fokus på en hjemlig atmosfære og vi tager udgangspunkt i den enkelte beboer og dennes ressourcer og livshistorie. Vi har et tæt samarbejde med frivillige og pårørende, til stor glæde for vores beboere og Solgården som helhed.

Du kan se mere om Solgården på vores Facebook side, der vil du også kunne se billeder og historier fra hverdagslivet på Solgården.

Vi søger en kollega der
  • Uddannet social og sundhedsassistent.
  • Er fleksibel og en stabil medarbejder, som ønsker at indgå i et positivt samarbejde med beboerne og kollegaer.
  • Er inspirerende, handlekraftig, har overblik og en positiv tilgang til udfordringer og opgaver.
  • Har lyst og vilje til faglig udvikling, og være med til at videreudvikle tilbuddet.
  • Tager aktiv del i at bidrage til den gode trivsel.
  • Trives med at arbejde selvstændig og om natten.

Vi kan blandt andet tilbyde
  • En spændende arbejdsplads i udvikling.
  • God introduktion.
  • En arbejdsplads med fokus på et sundt arbejdsmiljø.
  • En hverdag med stort ansvar og en høj grad af tværfagligt samarbejde.
  • Fokus på faglig udvikling og vidensdeling.
  • De mest fantastiske kollegaer, hvor der er højt til loftet og masser af humor.

Ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes på overenskomstvilkår og efter aftale om lokal løndannelse.

Ansøgning af stillingen
Ansøgningsfristen til stillingen er den 24. november 2025 og vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Har du yderligere spørgsmål
til stillingen er du meget velkommen til at kontakte centerleder Trine Klitgaard på telefon 41 91 19 07 eller på mail tmk@jammerbugt.dk

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Bakkebo

SSH/SSA dagvagt til Pensionistcentret Bakkebo

Holstebro

Kære Social- og sundhedsassistent/ social- og sundhedshjælper nu har du chancen for at få et job på Pensionistcenter Bakkebo i Vinderup – vi har sjældent ledige stillinger, så grib endelig denne mulighed.

Vi er i gang med en lille opnormering og mangler dig fra den 1. december 2025 eller snarest.

Stillingen er i dagvagt og på 37 timer, men mindre kan også gøre det.

Bakkebo har 42 plejeboliger og 5 midlertidige pladser. Vi er i fuld gang med etablering af en særlig skærmet enhed.

På Bakkebo har vi et rigtig godt arbejdsmiljø og tonen er, både imellem os og i plejen af vores borgere, respektfuld og anerkendende.

Vi kan tilbyde
  • En spændende arbejdsplads, hvor du har mulighed for at arbejde med og udvikle dine faglige kompetencer i et anerkendende læringsmiljø.
  • Et tæt samarbejde med beboerne og deres pårørende.
  • Et forpligtende fælles samarbejde om et godt arbejdsmiljø.
  • Kompetenceudvikling, faglig sparring og undervisning, bl.a. i tæt samarbejde med plejehjemmets sygeplejersker og dine kolleger.
  • Vi praktiserer tilgangen Personcentreret omsorg og hos os er det relation før opgave.
  • Et godt introduktions- og oplæringsforløb tilpasset dine forudsætninger.

Vi søger en medarbejder der
  • Både kan arbejde selvstændigt og fagligt ansvarligt.
  • Formår at se muligheder og evner at omstille sig hurtigt i forhold til hvad situationen kalder på.
  • Har overblik over opgaverne også i akutte situationer.
  • Kender sit kompetenceområde og arbejder kontinuerligt med at udvikle sine faglige kompetencer.
  • Bidrager konstruktivt til et åbent og godt arbejdsmiljø.
  • Har et stabilt fremmøde, da vi har brug for dig og din indsats.
  • Er åben over for inddragelse og brug af teknologi, som understøtter og bidrager til optimal opgaveløsning herunder dokumentation.
  • I Holstebro kommune arbejder vi med og er loyale overfor den fælles kerneopgave:
I Sundhed og Ældre samarbejder vi med borgeren om at skabe et meningsfuldt og værdigt liv gennem tillid, faglighed og selvbestemmelse

Yderlige oplysninger
om stillingen gives gerne ved henvendelse til plejeboligleder Helle Lykke Nielsen på mail helle.lykke.nielsen@holstebro.dk eller på telefon 51 56 72 48.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og aftale om ny løn.

Ansøgningsfrist
er den 26. november 2025 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler afvikles løbende, så skynd dig at få sendt din ansøgning :-)

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling