WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.741

KÆRE PLEJE ApS

Social- og sundhedshjælper søges til dagvagt

Kolding

Vi søger en engageret og stabil social- og sundhedshjælper til dagvagt, da en af vores kollegaer er blevet optaget på uddannelse.

Stillingen er på minimum 30 timer pr. uge med arbejde hver 2. weekend.

Om dig

  • Du er uddannet social- og sundhedshjælper.

  • Du har erfaring med Nexus (eller er villig til at lære det).

  • Du er samarbejdsvillig, fleksibel og bidrager positivt til det gode arbejdsmiljø.

  • Du har fokus på rehabiliterende indsats og arbejder ud fra borgernes ressourcer og behov.

  • Du møder borgere, pårørende og kollegaer med respekt og engagement.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med engagerede og hjælpsomme kollegaer.

  • En spændende og alsidig hverdag med fokus på faglighed og samarbejde.

  • Introduktion og oplæring efter behov.

  • En fast stilling på minimum 30 timer/uge med weekendvagt hver 2. weekend.

Vil du være en del af vores team?

Send din ansøgning og CV snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

MØLTRUP OPTAGELSESHJEM

MØLTRUP OPTAGELSESHJEM SØGER SYGEPLEJERSKE

Herning

OM OS

Møltrup Optagelseshjem, der ligger midt mellem Herning og Holstebro, er et hjem for 113 hjemløse mænd, der ønsker at leve i et rusfrit arbejdsfællesskab.

Det er et hjem, hvor mænd - der er kommet på livets skyggeside og som i kortere eller længere tid har brug for støtte i deres liv - kan finde hjælp til at tage livet op på ny. Møltrup ser sig selv som en del affolkekirkens diakonale arbejde.

Møltrup er et dannelsesrum, hvor vi arbejder målrettet for at mændene:

  • oplever en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende arbejdsfællesskab, der eksisterer omkring gården og dens mange små værksteder.

  • oplever et fritidsliv med mange muligheder, som er meningsgivende sammen med nogen og om noget.

  • har noget at håbe på og får modet til at handle.

  • opnår større indsigt i eget liv og med egen myndighed kan indgå i det     omgivne samfund.

OM DIG

  • Du er uddannet sygeplejerske, har en tillidsvækkende fremtoning og er optaget af din faglighed.

  • Du har en bred faglig erfaring.

  • Du har respekt for, at forskellige vilkår resulterer i forskelligt levet liv, men at morgendagen er ny.

  • Du har lyst til at samarbejde med kolleger på tværs af alder, køn og fag.

  • Du er fortrolig med den digitale virkelighed og er selvkørende ift. FMK, de 12 sygeplejefaglige problemområder, efterlevelse af instrukser og konsekvent journalføring (Møltrup bruger EG Sensum Bosted).

  • Du er interesseret i enten fuldtids- eller deltidsansættelse.

  • Du kan se dig selv i et idébåret arbejde, der værdimæssigt ligger på folkekirkelig grund.

OM STILLINGEN
Du skal sammen med 3 andre sygeplejersker varetage de sygeplejefaglige opgaver i sygeplejeklinikken på Møltrup. Sygeplejeopgaverne ligger hovedsageligt i dagtimer (inden for kl. 6:30-15:15) og på hverdage. Der vil dog være en telefonisk bagvagtfunktion af rådgivende/vejledende karakter ift. vagthavende kollega uden sundhedsfaglig baggrund. Denne opgave vil man deles om og altså som udgangspunkt have sundhedsfaglig bagvagt hver fjerde uge.

De almene sygeplejeopgaver på Møltrup inkluderer bl.a.:

  • risikovurderingssamtaler med alle nye beboere

  • udredning, beskrivelse og opfølgning på de 12 sygeplejefaglige områder for de mænd, man er kontaktsygeplejerske for

  • medicindispensering

  • samarbejde med praktiserende læger, speciallæger, syghuse og områdets hjemmesygeplejerske

  • instruktion af ikke-sundhedsuddannede kolleger

  • fordybelse i sygeplejemæssige specialer: diabetes, kredsløbssygdomme, psykiatri, etc.

PRAKTISKE DETALJER
Stillingen ønskes besat senest 1. februar 2026. Uddybende beskrivelse af stillingen kan fås ved henvendelse til souschef Kirsten Ørskov på tlf. 9713 1800.

Ansøgningen sendes til Møltrup Optagelseshjem, Møltrupvej 70, 7480 Vildbjerg eller via sikkermail job@moltrup.dk.

Ansøgningen skal være Møltrup i hænde senest 14. december 2025. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 16.-17. december.
Vi håndterer og opbevarer ansøgninger iht. persondataforordningen og destruerer dem efter tre mdr. fra ansøgningsdato.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Høje-Taastrup Kommune

Dedikeret træner til rehabiliteringsindsats i Høje-Taastrup Kommune

Høje-Taastrup

Vil du spille en central rolle i Høje-Taastrup Kommunes strategi for en samlet og helhedsorienteret indsats på rehabiliteringsområdet? Og vil du have et job med gode kolleger og høj grad af selvtilrettelæggelse? Så har vi jobbet! 

Høje-Taastrup Kommune har som et led i en reorganisering af vores rehabiliteringsindsats besluttet, at borgerne skal tilbydes træning i eget hjem. Det sker ved hjælp af en velfærdsteknologisk løsning, som drives og understøttes af ”dedikerende trænere”. Vi ansatte to dedikerede trænere i midten af 2024, og det har været så stor en succes, at vi har fået lov til at ansætte en til i 2026 – og måske er det dig. 

Hvordan fungerer teknologien, og hvad er din opgave? 
På baggrund af borgerens funktionsniveau sammensættes et træningsprogram, hvor borger træner i eget hjem to gange om ugen i 20-30 minutter. Da teknologien hjælper med at sammensætte træningsprogrammet og viser de enkelte øvelser i detaljer, kan du i stedet fokusere på at skabe motivation hos borgeren og sikre, at borgeren gennemfører sin træning. 

Du har en vigtig rolle og opgave i at motivere borgeren til aktiv deltagelse og målsætning med træningen - og du guider og hjælper borgeren igennem træningsprogrammet. 

Du kører efter en køreliste, som du selv er med til at sammensætte på baggrund af de henvisninger, der kommer om borgere, der skal have et træningsforløb i hjemmet. Du vil derfor skulle tilbringe den største del af din arbejdsdag ude i borgernes hjem. Du skal derfor have almindeligt kørekort (kategori B).

Hvem skal du samarbejde med, og hvor bliver du organiseret? 
Du arbejder tæt sammen med vores rehabiliteringskoordinator og to andre dedikerede trænere, som bliver dine tætteste samarbejdspartnere. 

Du har også et tæt samarbejde med hele Myndighedsafdelingen, som består af visitatorer, udskrivningskoordinatorer og hjælpemiddelområdet samt hjemmeplejen. De dedikerede trænere er organiseret i Myndighedsafdelingen, som er fysisk placeret på vores nyere prisvindende rådhus i moderne åbne kontorfaciliteter, som understøtter en værdibaseret og tværgående organisation.

Hvilke faglige og personlige kompetencer, leder vi efter? 

Faglige kompetencer: 

  • Uddannet social- og sundhedsassistent 
  • Minimum 2 års erfaring som social- og sundhedsassistent 
  • Fagligt velfunderet i arbejdet med rehabilitering, som en del af plejeindsatsen 
  • Arbejder systematisk med afdækning af perspektiver i at fremme rehabiliteringsindsatsen 
  • Evner at fremme den tværfaglige indsats 

Personlige kompetencer: 

  • God til at motivere og skabe mening i samarbejdet med borgerne
  • Trives med at arbejde både tværfagligt og selvstændigt 
  • God til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
  • Nysgerrig, lyttende og anerkende i din tilgang til borgere og kolleger 
  • Rolig og tillidsvækkende 

Praktiske oplysninger 
Jobbet er en fast stilling på fuld tid. Arbejdstiden er i dagtimerne på hverdage. 

Ansættelse pr. 1. februar 2026. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen. 

Ansøgningsfristen er søndag den 7. december 2025. 

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 12. december 2025.

Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og evt. andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem. 

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, så tøv ikke med at kontakte rehabiliteringskoordinator Melike Turan på 91165814 eller Meliketu@htk.dk. 

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Glostrup

Engageret sygeplejerske søges til stærkt team i psykiatrisk akutmodtagelse, Glostrup

Glostrup

I vores psykiatriske akutmodtagelse er du ofte den første, patienten møder, når de har akut brug for hjælp. Dine observationer og vurderinger har afgørende betydning for patientens videre forløb.

Lyder det som noget for dig? Så læs videre!


Akutmodtagelsen – bliv en del af psykiatriens frontlinje

I akutmodtagelsen tager vi imod patienter døgnet rundt. De kan komme fra vores ambulante enheder, somatiske hospitaler, 1813, den fælles psykiatriske akuttelefon, praktiserende læger eller uanmeldt.

Vi modtager patienter i alle aldre med forskellige psykiatriske lidelser, og som de eneste i Region Hovedstadens Psykiatri har vi en specialfunktion for modtagelse af børn og unge, hvilket giver et tæt samarbejde med Børne- og ungdomspsykiatrien.

Dagligt har vi ca. 25 henvendelser, hvoraf ca. en fjerdedel tilbydes indlæggelse på vores åbne observationsafsnit i gennemsnitligt to døgn.


Din arbejdsdag – her bliver du fagligt udfordret indenfor hele det psykiatriske og somatiske felt

Du får en afvekslende hverdag, der både kan byde på modtagelse og triage og i vores åbne observationsafsnit. I triagen observere du symptomer og tilstande såvel psykiatriske som somatiske.

Dine arbejdsopgaver:

  • Modtage, undersøge og vurdere patienter med akutte psykiatriske problemstillinger.
  • Observere og vurdere symptomer inden for både psykiatri og somatik.
  • Arbejde med at danne relationer.
  • Udføre kliniske procedurer som EKG-målinger, blodprøvetagning, PVK-anlæggelse og abstinensbehandling.

Hør lidt fra dine kommende kolleger:


Her i akutmodtagelsen møder jeg både børn og voksne med forskellige udfordringer, hvilket giver mig en stor erfaring og styrker mine kompetencer inden for psykopatologi og konflikthåndtering.”

- Anton 24, Sygeplejerske i Akutmodtagelsen.

Hvem er du?

  • Du er uddannet sygeplejerske med dansk autorisation, og har du erfaring fra psykiatrien og/eller somatikken er det en fordel – men det er dog ikke et krav.
  • Trives i en hverdag med højt tempo og uforudsigelighed – og kan bevare ro og overblik.
  • Ønsker at dygtiggøre dig inden for psykiatrisk sygepleje og reflektere over din praksis.
  • Har evnen og interessen i, at skabe relationer og kommunikerer respektfuldt med vores patienter med fokus på deres individuelle behov.

Derfor skal du søge job hos os!


  1. Vi har høj faglighed, og vi er stolte af det! Vi afholder dagligt sygeplejefagligt forum kl. 13:00, hvor vi drøfter faglige udfordringer og patientforløb. Hver uge har vi "Kognitiv onsdag" med vores specialpsykolog. Ingen faglige udfordringer er for store eller for små, vores drøftelser udvikler og udfordrer os fagligt.
  2. Godt arbejdsmiljø – Vi støtter hinanden, har en uformel omgangstone og tager godt imod nye kolleger.
  3. Specialiseret uddannelse – Alle sygeplejersker, der har været uddannet i to år, får mulighed for at tage Akutuddannelsen, og vi tilbyder desuden triagekursus.
  4. Hos os får du indflydelse på dine vagter – og balance i hverdagen – Vi ved, at livet uden for arbejdet er lige så vigtigt som arbejdet i sig selv. Derfor får du medindflydelse på din vagtplan, så vi i fællesskab kan tage hensyn til både dine ønsker og afdelingens drift. Vi har en dedikeret vagtplanlægger, som sikre overblik og fleksibilitet i samarbejde med dig og dine kollegaer. Vi arbejder i skiftende vagter, men mange medarbejdere i akutmodtagelsen arbejder fortrinsvis i 2 vagtlag. Vi vægter at skabe fleksibilitet, så der er balance mellem arbejde, fritid og familieliv.
  5. Mentorordning for nye medarbejder – Som ny sygeplejerske i vores akutmodtagelse bliver du en del af en struktureret mentorordning, der strækker sig ind over det første år. Du får tilknyttet en erfaren kollega som din mentor som følger dig i din introduktion og udvikling. Undervejs holder I minimum 4 samtaler, hvor der er mulighed for refleksion, sparring og støtte.

Løn - og ansættelsesvilkår

Stillingen er i blandede vagter 37 timer ugentligt. Du ansættes i primært dag – og aftenvagter og hver anden weekend med mulighed for hver 2-2-4. Vi ønsker, at du starter pr. 1. februar 2025 eller efter aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.


Er du nysgerrig? Så ring til oversygeplejerske Trine Falther 61618236 eller assisterende afsnitsleder Karina Frederiksen 38640686 – for at få en snak eller blive invitereret på kaffe, hvis du har lyst til at se afdelingen


Søg allerede i dag!

Sidste chance for at søge stillingen er d. 30. november 2025. Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Send os din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden, så vi kan lære dig bedre at kende.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Glostrup på vores hjemmeside og blive klogere på Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på Job i Psykiatrien.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Sct. Hans

Kun 8 weekender på 24 uger! Er det noget for dig som SSA, så læs med her

Roskilde


Hos os kan du bidrage til nytænkning i retspsykiatrien. Afsnittet afventer p.t. ny oversygeplejerske - derfor er der en helt unik mulighed for, at du kan være med til at bidrage til at forme sygeplejen og højne fagligheden på afsnit D2.

Hvem er vi? Afsnit D2 er et lukket retspsykiatrisk afsnit, der ligger i den nye bygning, Udsigten, hvor vi er en tværfaglig personalegruppe med en bred vifte af erfaring. Vi har plads til 16 patienter – både mænd og kvinder.

Fælles for patienterne på afsnit D2 er, at alle har en sindslidelse samtidig med en retslig foranstaltning. Dobbeltdiagnostik og somatiske lidelser er ligeledes en del af det daglige arbejde.

Overordnet er formålet med patienternes indlæggelse at forebygge fornyet kriminalitet gennem en tværfaglig indsats. Med afsæt i det enkelte patientforløb, kommer du som en del af et tværfagligt team til at arbejde med en recovery-orienteret indsats.

De retslige foranstaltninger er typisk lange, hvilket giver os tid til relationsarbejdet og fordrer det bedste intensive rehabiliteringsforløb sammen med patienten.



Vores tilgang til patienter og kolleger Vi arbejder i tværfaglige individuelle kontaktteams, hvor pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgiver, psykolog, læge samt ergoterapeuter og fysioterapeuter samarbejder om, at skabe rammerne for den bedste pleje og behandling til den enkelte patient. Kognitiv miljøterapi og motiverende samtale, er sammen med høj grad af patientinddragelse, dele af det vi anvender i hverdagen.

Vi benytter vurderingsværktøjer som BVC, HCR-20 og SOAS, der udgør det sikkerhedsmæssige fundament for vores arbejde.

Udover de faglige redskaber vi anvender, så har omsorg, humor, godt kollegaskab og medinddragelse høj prioritet i dagligdagen på D2. Vi er gode til at reflektere sammen om vores daglige arbejde og er altid åbne for at gøre tingene på en ny og smartere måde.

Ledelse og medarbejdere arbejder tæt sammen om vores kerneopgave, og ledelsen arbejder ud fra et værdigrundlag om tillid og ansvar indenfor den givne ramme.



Din arbejdsdag kan bl.a. omhandle

  • Daglig pleje og behandling, se muligheder i det komplekse patientforløb og arbejde med patientinddragelse.

  • Videregive værktøjer inden for KAT, arbejde med psykoedukation samt hjælpe patienten med meningsfulde aktiviteter.

  • Motivations - og relationsarbejde med patienter der ikke altid har lysten til forandring.



Hvem er du?

  • Vi lægger vægt på, at du har lysten og et stort engagement til netop dette speciale, hvor den gode tone, struktur i hverdagen, gode kommunikationsevner og kreativitet er nogle af nøgleordene.

  • Du er indstillet på at udvikle dig både fagligt og personligt. Vi ved det hurtigt tager et par år at opnå fuldt fodfæste i retspsykiatrien.

  • At du er en teamplayer og ser fællesskabsindsatsen som en styrke.



Vi kan tilbyde

  • Obligatoriske temadage med fokus på konflikthåndtering og deeskalering.

  • Fire dages obligatorisk kursus i deeskalering og konflikthåndtering, som skal gennemføres, inden du dækker sikkerhed.

  • En dagligdag i en lys og indbydende nybygget ramme, hvor ikke to dage er ens.

  • Supervision, faglig sparring og monofaglig vejledning.

  • Mulighed for kompetenceudvikling indenfor de værktøjer vi bruger i arbejdet med patienterne.

  • Rum for idéer og udvikling hvor kun fantasien sætter grænsen.

  • I løbet af den første måned får du mulighed for at lave din egen grundplan, ud fra et 70/30 princip, hvor dagvagter også kan være en ulempevagt.

  • Fire ugers introduktionsprogram, hvor du lærer specialet og ikke indgår i normeringen.

  • Obligatorisk kursus i ’belastningspsykologi’, ’fem faglige introdage’ og ’godt på vej i psykiatrien’ indenfor det første år af din ansættelse.

  • Karrieresamtale løbende de første 2 år, da vi ved, det ofte er her, man bliver i tvivl om sit valg.

  • Vi er ved at implementere en ’pausekultur’ i alle vagtlag – vores oversygeplejerske tror på at det vil gavne vores arbejdsmiljø.



Det praktiske Stillingen er i blandede vagter med weekendvagter i enten et 4- 2 rul i 12 timers vagter, hvilket svarer til hver 3. weekend eller hver 2. weekend i 8 eller 12 timers vagter. Hvis du er nysgerrig på timesammensætningen, er du velkomment til at kontakte assisterende afsnitsleder Sofie Hestbech, se info nedenfor. Du vil forud for en personlig samtale modtage en case, som vi tager udgangspunkt i ved samtalen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for social- og sundhedspersonale. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og FOA. Døgnafsnittet er døgndækket, og du vil derfor blive planlagt med blandende vagter i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

Hvis ovenstående har vakt din interesse, og du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte assisterende afsnitsleder Sofie Hestbech på tlf. 3864247.

Vi ser frem til at modtage din motiverede ansøgning og lære dig bedre at kende.

Tiltrædelse: Efter aftale.

Ansøgningsfrist: Den 21. november 2025.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Timelønnede afløsere til hjemmeplejen – Team NV24, Birkevang i Herlufmagle

Næstved

Vil du være en del af et udekørende team, hvor faglighed, empati god humor og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd
Hos os i NV24 bliver du en del af et stærkt fællesskab hos et solidt og velfungerende hold.

Om jobbet
Du hjælper borgere i deres eget hjem med både praktiske og personlige opgaver – altid med fokus på omsorg, nærvær og respekt. Samtidig får du værdifuld erfaring, uanset om du er under uddannelse eller søger ekstra timer ved siden af arbejde/studie.

Vi leder efter dig, der
• har hjertet på rette sted og møder mennesker med empati
• er ansvarlig, fleksibel og mødestabil
• kan bevare roen i travle situationer
• bidrager positivt til samarbejdet i teamet.

Vi tilbyder
• en grundig introduktion og tæt opfølgning
• et stærkt, støttende og fagligt dygtigt team
• et arbejdsmiljø med højt humør og fokus på trivsel
• mulighed for fastansættelse eller sommerferievikariat.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse sker løbende.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte teamleder Maria Holmgaard på tlf. 2545 1883.

Ansøgningsfrist mandag den 1. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune

Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Fanø Kommune

SSA med vagtplanlæggerfunktion til Fanø Plejecenter – skab struktur og trivsel i hverdagen

Fanø

Har du styr på detaljerne, blik for helheden og lyst til at gøre en forskel for både medarbejdere og beboere? Så er du måske vores nye vagtplanlægger!

Vi søger en struktureret og samarbejdsorienteret vagtplanlægger, som kan sikre en stabil og fleksibel vagtdækning, der understøtter høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Om Fanø Plejecenter

Fanø Plejecenter er et lille velfungerende plejecenter med 36 boliger fordelt på 4 leve-bo-enheder, som fungerer som små bofællesskaber med fællesrum og hjemmelavet mad. Her er nærhed og fællesskab en naturlig del af hverdagen.

Der er to teamledere, som er leder for hver sin afdeling bestående af to leve-bo-enheder. Medarbejdergruppen er sammensat af primært SOSU-medarbejdere og pædagoger/pædagogiske assistenter.

Om stillingen

Stillingen er på 30 timer pr. uge fordelt på begge afdelinger

Som vagtplanlægger bliver du en nøgleperson i den daglige drift. Du får ansvar for at udarbejde og vedligeholde medarbejdernes vagtplaner, koordinere ferie og fravær, og håndtere akutte ændringer – alt sammen i tæt dialog med teamledere og medarbejderne.

Du bliver en del af et engageret team, hvor samarbejde og anerkendende dialog er vigtige nøgleord sammen med vores værdier, som bygger på ansvar, respekt og mening.

Vi søger en social- og sundhedsassistent, som ud over vagtplanlægning også lejlighedsvis vil kunne varetage sundhedsfaglige opgaver og som kan indgå i weekenddækning hver tredje uge.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse og justering af vagtplaner i samarbejde med teamledere og medarbejdere
  • Koordinering af ferie, fravær, kurser og øvrige planlægningshensyn
  • Håndtering af akutte bemandingsbehov
  • Registrering og opfølgning på arbejdstid, fravær og overtid
  • Bidrag til løbende optimering af planlægningssystemer og procedurer
  • Lejlighedsvis varetage SSA-opgaver og delegerede sygeplejeopgaver
  • Indgå i pleje- og omsorgsopgaver på lige fod med øvrige medarbejdere hver tredje weekend

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med vagtplanlægning, gerne fra sundheds- eller omsorgsområdet
  • Har kendskab til KMD-vagtplan eller lignende vagtplansystemer
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når det går stærkt
  • Er god til at kommunikere og skabe tillidsfulde relationer
  • Har forståelse for arbejdstidsregler og overenskomster
  • Har lyst til at ”arbejde i plejen”, ved akut opstået behov samt planlagt hver tredje weekend

Vi tilbyder:

  • En meningsfuld hverdag med stor indflydelse på planlægning og trivsel
  • Et godt arbejdsmiljø med dygtige og dedikerede kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring

 

Fanø – tæt på og alligevel helt sin egen

Der er kun 12 minutters sejlads fra Esbjerg til Fanø, og Fanø Plejecenter ligger blot 10 minutters gang fra færgen. Mange oplever færgeturen som en rolig start på dagen – og en velfortjent pause på hjemvejen.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig og få dig med ombord i et stærkt og værdibaseret fællesskab.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Anette Ryvig på tlf. 27 22 06 31 ml. kl. 8.30 - 10.00.

Se mere om Fanø Kommune på www.fanoe.dk

Ansøgningsfristen er søndag d. 23. november 2026
Vi forventer at afholde samtaler onsdag d. 26. november 2025.

Stillingen ønskes besat snarest muligt efter denne dato.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du huske at medbringe din straffeattest.

Fanø Kommune er en røgfri arbejdsplads.

Der er kun 12 minutter med Danmarks formentlig smukkeste færgerute til en unik arbejdsplads midt i Nationalpark Vadehavet med UNESCO Verdensarv-status og Danmarks bedste natur.

Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Social- og sundhedsassistent/ social og sundhedshjælper til Rødegård plejecenter

Silkeborg

Vil du være med til hver dag at skabe en værdig og udviklende ældrepleje sammen med os på Rødegård plejecenter? 

Vi søger en social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper med arbejdstid op til 37 timer ugentligt, hvor du vil skulle arbejde i weekendvagt hver anden weekend.
Vagterne vil hovedsageligt ligge i dagtimerne, men du vil blive ansat i blandede vagter så aftenvagter kan forekomme.

Dine vigtigste opgaver

  • Yde nærværende pleje og omsorg på højt fagligt niveau og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende
  • Vi har fokus på at arbejde med personcentreret omsorg, hvor vi etablerer tæt kontakt med vores beboere i det nære miljø

Dine kompetencer
Vi har brug for en kollega der:

  • Har overblik i hverdagen med fokus på rehabilitering
  • Kan medvirke til at løfte og udvikle fagligheden i huset, i samarbejde med vores øvrige personale
  • Har erfaring med dokumentation, og kender vigtigheden af dette – vi bruger omsorgssystemet Nexus
  • Tænker de pårørende, som vigtige medspillere for borgernes trivsel
  • Kan bidrage til et godt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for, at Rødegård plejecenter er et godt sted at bo, et godt sted at arbejde og et godt sted at komme som pårørende
  • Ønsker at videreudvikle sin faglighed og holde fast i kerneopgaven
  • Naturligt tager det plejefaglige ansvar og er handlekraftig
  • Er omhyggelig og følger opgaverne til dørs
  • Er mødestabil
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent eller social- og sundhedshjælper
  • Har lyst til at yde pleje tæt på beboeren, og tænke medinddragelse i al kontakt med beboere og pårørende
  • Har gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • Har mod på at forandringer er en del af hverdagen
  • Har mod på at deltage aktivt i aktiviteter, der giver livsglæde hos vores beboere

Det får du hos os

  • Stor variation og bredde i typen af arbejdsopgaver
  • Tæt samarbejde med vores centersygeplejerske
  • Du får indflydelse i dit arbejdsliv – hvor ideer afprøves i fællesskab
  • En afvekslende og til tider tempofyldt hverdag med mange spændende faglige udfordringer
  • Et godt teamsamarbejde
  • En arbejdsplads, hvor vi har beboerne i højsæde, og hvor de er styrende i eget liv
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter faglighed, nærhed, humor og teamånd højt
  • Planlagte faglige fora, hvor vi reflekterer over vores fag, og videns-deler læring
  • På Rødegård er vi flere forskellige faggrupper, der arbejder tæt sammen med fokus på faglighed, værdighed, og beboerinvolvering
  • Mulighed for at arbejde i beboerens hjem og mærke at vores hus bærer tydeligt præg af hjemlighed

Hvem er vi
Plejehjemmet Rødegård er et plejecenter, hvor der bor 32 beboere.
Vores hus er kendetegnet ved, at vores beboere skal opleve deres hjem, som et trygt og godt sted at bo – det er borgerens hjem, og pårørende skal føle sig velkomne.

Lyder det som et job for dig? Se filmene om hverdagen som medarbejder i Sundheds- og Omsorgsafdelingen - og læs mere om blandt andet medarbejdergoder, uddannelsesmuligheder og vores faglige fundament her.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte plejecenterleder Pia Myrvol på tlf.  51293081.
 
Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. december 2025 eller hurtigst muligt. Der afholdes samtaler løbende og stillingsopslaget fjernes når den rette er ansat.

Stillingen er som udgangspunkt på 30-37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: den 1. januar 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.  
Når vi ansætter personale inden for sundheds- og omsorgsområdet, er det en betingelse, at den person vi ønsker at ansætte, kan fremvise en tilfredsstillende privat straffeattest
 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Syddjurs Kommune

Kvalitetsansvarlig sygeplejerske til barselsvikariat i Klynge Vest - Hornslet & Rønde

Syddjurs

Er du vores nye kollega?

Drømmer du om at arbejde med kvalitet, læring og udvikling? Har du en erfaring og/eller faglig interesse i kvalitetsarbejde på sundheds- og ældreområdet? Ønsker du ligeledes at arbejde tværfagligt med kompetenceudvikling og være en del af et stærkt fagligt fællesskab?

Så har vi drømmestillingen til dig. Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller efter aftale, og er ledig i perioden 1. januar.2026 – 31. december 2026 eller til besættelse snarest muligt.


Lidt om os:

Syddjurs Kommune var en af de første kommuner til at påbegynde omlægningen af ældreplejen til tværfaglige og selvstyrende borgerteams. Det har været et omfattende arbejde, som både har givet succeser og udfordringer undervejs. Syddjurs Kommunes er på den baggrund helt i tråd med den kommende Ældrelov. 

Som kvalitetsansvarlig bliver du en del af et fælles samarbejde med ledelsen, øvrige kvalitetsansvarlige og ikke mindst de enkelte borgerteams. Sammen har vi ansvaret for at realisere en ny helhedshjemmepleje i Syddjurs Kommune – kaldet ”Syddjursmodellen”.

Visionen for Syddjursmodellen i én sætning er; at øge borgernes selvbestemmelse og øge sammenhængen og kontinuiteten i plejen ved at indføre tværfaglige, selvstyrende borgerteams. 

Visionen har stor betydning for ledelsesopgaven, da det betyder, at medarbejderne sættes mere fri, så de kan træffe de valg, som de ud fra deres faglighed og kontakt med borgeren mener, er bedst for borgeren. Det kræver:

  • Tillid til den enkelte.
  • Fokus på nærheden og relationerne til borgerne.
  • Fokus på nye måder at supportere og kvalitetssikre.
  • Fokus på kompetenceudviklingen.
  • Fokus på rehabilitering.
  • Fokus på implementering af selvstyring og tværfaglighed.
  • Opmærksomhed på ikke at skabe nye bureaukratier.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder med en faciliterende tilgang i samarbejdet med borgerteams.
  • Er empatisk og har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og bruger dem aktivt i samarbejdet med og omkring kolleger, borgere samt pårørende.
  • Kan lide at lære fra dig og har lyst til at arbejde med kvalitetsforbedring i praksis og implementering af nye tiltag samt flair for at støtte strukturen og kulturen i hverdagen.
  • Vægter faglighed og kvalitetsudvikling højt.
  • Kan handle selvstændigt, prioritere og tilpasse planlægningen i forhold til de opgaver, du vil møde på dagen.
  • Bidrager og medvirker aktivt til et godt arbejdsmiljø.

Dine opgaver kan f.eks være:

  • Understøtte og udvikle helhedsplejetilgange i borgerteams.
  • Du skal i samarbejde med ledelsen identificere indsatsområder, der er relevante for at sikre kompetenceudvikling i teamene.
  • Følgeskab i borgerteams.
  • Fungere som sparringspartner i borgerforløbene og understøtte / deltage med medarbejderne i komplekse borgerforløb.

Du kan læse mere om stillings- og funktionsbeskrivelsen her: Stillings- og funktionsbeskrivelse Kvalitetsansvarlig Sygeplejerske.

Du kan læse mere om borgerteams i Syddjurs Kommune på vores hjemmeside; Erfaringer med borgerteams sikrer, at Syddjurs Kommune er klar til den nye Ældrelov


Det formelle

Løn og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Lyder dette som en stilling for dig, så send os din ansøgning.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos: Leder af Klynge Vest Anette Bay Ladefoged, Tlf. 40228656

Vi glæder os til at høre fra dig!


Ansøgningsfrist: 23. november 2025.

Vi forventer af afvikle jobsamtaler den 26. november 2025.


Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Durup Ældrecenter

SSH til Durup Plejecenter

Skive

Brænder du for at arbejde med mennesker med demens?
Vi har tilgang i borgere og søger derfor lige nu 1 ny SSH til blandede vagter i dag og aftenvagt til Durup plejecenter.
Vi arbejder hver 2. weekend. Stillingen er på 37 timer som udgangspunkt, med mulighed for andet timetal hvis man ønsker.

Lidt om Durup Plejecenter:
Plejecenteret er for mennesker med demens sygdomme, der er plads til 25 beboere, hvoraf de 24 er faste pladser og 1 er midlertidige plads. Plejecenteret består af 3 afdelinger. Der er ansat sosu personale, pædagoger og sygeplejerske. Der er et køkken i hver enhed og pt. er der ansat 1 ernæringsassistent. Derudover har vi elever og ufaglærte.

Vi lægger vægt på både din faglighed og din personlighed
Vi forventer, at du har en relevant sundhedsfaglig uddannelse, så du kan løse opgaverne på et højt fagligt niveau. Udvikling er et nøgleord hos os og vi tilbyder løbende kompetenceudvikling indenfor relevante områder. Vi er nysgerrige og arbejder løbende med forskellige udviklingsprojekter, der skal medvirke til at vi er rustet til udfordringerne på sundhedsområdet. Vi står lige foran at skulle starte nyt kompetencegivende efteruddannelse for alle fast ansatte over 2 år periode.

Det er for eksempel ved deltagelse og aktiv medvirken til:
  • Triagering
    Vi afholder daglige møder, hvor vi drøfter hver enkel beboers situation og behov
  • Projekt Livets Afslutning
    Vi arbejder fokuseret på at styrke mulighederne for, at den enkelte borgers ønsker for livets afslutning kan efterleves, og at det sker i tæt samarbejde med borger, dennes pårørende og det sundhedspersonale, der er involveret undervejs.
  • Den rehabiliterende tankegang
    Vi støtter beboerne i at leve et så selvstændigt liv så muligt, så længe som muligt
  • Elektronisk dokumentation
    Vi dokumenterer via vores omsorgssystem Nexus
  • Personcentreret omsorg
    Personcentreret omsorg er en grundlæggende tilgang, som vi bruger til alle mennesker, der har behov for støtte, omsorg og pleje.

Udover dine faglige kompetencer, så vægter vi også dine personlige kompetencer højt
Der er sjældent to dage der er ens på et plejecenter. Så det er vigtigt du er omstillingsparat, og at du kan arbejde med at hverdagen ikke altid er som du har planlagt. Både beboere, deres pårørende og dine kollegaer er afhængige af dig og din indsats. Derfor er det vigtigt, at du er mødestabil og fleksibel. Hver dag arbejder vi på at give beboerne de bedste muligheder for et godt og værdigt ældre liv. Det gør vi ud fra en anerkendende og respektfuld tilgang til både beboerne, deres pårørende og til hinanden som kollegaer. Samtidig er vi sammen om at skabe et trygt og godt arbejdsmiljø, hvor vi løser tingene gennem dialog.

Det kan du forvente hos os
Det er vigtigt for os, at du kommer godt fra start. Derfor tilbyder vi en grundig og individuel introduktion til opgaverne samt en mentorordning, så du får en fast kollega, som du kan gå til med spørgsmål.

Når du er kommet godt i gang, vil fokus være at vi sammen tilrettelægger plejen og den praktiske hjælp med udgangspunkt i beboerens situation og i kommunens kvalitetsstandarder. Samarbejde med beboerne og deres pårørende altid tager udgangspunkt i respekt, ansvar og livskvalitet.

I Skive Kommune har vi fokus på udvikling, trivsel og ordentlighed
Vi arbejder ud fra værdierne udvikling, trivsel og ordentlighed – det betyder blandt andet at vi har værdibaseret ledelse og en lav magtdistance. Som ansat ved Skive Kommune er du en del af en sundhedsordning, der bl.a. omfatter fysioterapi, zoneterapi, coachingtilbud og mulighed for træning. Derudover har vi en række aktive foreninger; personaleforeningen, kunstforeningen og sportsforeningen og en feriefond.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål eller ønsker du at vide mere,
så er du velkommen til at kontakte os. Du er også velkommen til at komme ud og se Durup Plejecenter efter aftale med Områdeleder Morten Dueholm Andersen mora@skivekommune.dk, telefon 61 90 68 10.

Du kan læse mere om vores plejecentre på hjemmesiden

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansættelsesdato
1. januar 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist
26. november 2025

Ansættelsessamtale
Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Søg stillingen elektronisk via vores rekrutteringssystem

RENT LIV er livshjulet på Skiveegnen. Vi skaber vækst og udvikling gennem grønne handlinger. Vi gør det sammen gennem fælles virkelyst. Vi gør det for at benytte, beskytte og udvikle en egn i balance.
Grøn handling i fællesskaber og for en egn i balance. Tilsammen giver det RENT LIV.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling