WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
6

Ringkøbing plejehjem

Ringkøbing Plejehjem søger en medarbejder til fast aftenvagtsstilling

Ringkøbing-Skjern

Ringkøbing Plejehjem er en del af Danske Diakonhjem.

Vi er et selvejende plejehjem med et meget fint samarbejde med Ringkøbing Skjern Kommune.

Du får mulighed for i fællesskab og i et tværfagligt samarbejde at yde pleje og omsorg samt udføre sundhedslovsopgaver af høj kvalitet til glæde for vores beboere. Du vil opleve, at der er en stor grad af frihed til at iværksætte meningsfulde tiltag, og du får mulighed for at sætte dit personlige præg på et godt arbejdsmiljø med fokus på ordentlighed, rummelighed og imødekommenhed.

Vi søger en kommende medarbejder, som kan tage afsæt i Danske Diakonhjems værdier, som bl.a. betyder:

  • Vi betragter ethvert menneske som unikt og værdifuldt.
  • Vi styrker det enkelte menneskets identitet og betragter hinanden ligeværdigt.
  • Vi respekterer andres holdning, mening, værdier og levevis.
  • Vi giver plads til livsglæde, medindflydelse og engagement for beboere, pårørende, frivillige og medarbejdere.

For at beboerne kan opnå livskvalitet, skal medarbejderne, som yder hjælpen og omsorgen ligeledes trives. Vi arbejder til stadighed for et sundt og godt arbejdsmiljø, hvor Social Kapital (Retfærdighed, Tillid og Samarbejde) er i højsædet.

Vi har netop udvidet vores aftenvagtsteam, så vi nu har 2 springere, som hjælper med personlig pleje samt aftensmåltidet.

Vi søger en som:

  • Har lyst til, og er motiveret for at arbejde med ældre mennesker og være en aktiv del af at skabe et individuelt defineret godt liv for denne gruppe af befolkningen med fokus på det gode hverdagsliv med afsæt i vores værdier.
  • Elsker at arbejde om aftenen.
  • Er god til at planlægge og koordinere dine opgaver.
  • Er positiv, autentisk, engageret, kvalitetsbevidst og har evig lyst til at være i bevægelse
  • Med fordel kender omsorgssystemet Nexus
  • Er med til at sikre gode aftener for beboerne samt et sundt og godt arbejdsmiljø for de 6 kolleger + 2 springere i huset i aftenen

Vi kan tilbyde:

  • En velfungerende organisation. En arbejdsplads med en uformel omgangstone og synlig ledelse i øjenhøjde
  • Stor medbestemmelse på egen arbejdsdag, og dermed et stort ansvar for at relevante opgaver bliver løst på Ringkøbing Plejehjem.
  • Værdier, som vægtes højt og til stadighed holdes op imod praksis
  • Udvikling og konstant optimering for at kunne bruge ressourcerne bedst muligt
  • En fantastisk sundhedsforsikring og andre personalegoder
  • Arbejde hver 2. weekend


Ansættelsesstart hurtigst muligt eller efter aftale.

Frist for ansøgning: 31.8

Samtaler forventes afholdt løbende

Timetallet: 28-30

Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og kvalifikationer (FOA). Ønsker du at vide mere om stillingen, kan forstander Rikke Strunge Mizrahi kontaktes rsm@diakon.dk

Du er også yderst velkommen til at komme forbi til en lille snak og en kop kaffe for at høre nærmere.

Ring til Rikke Strunge Mizrahi (96741201)

Se ligeledes på vores hjemmesider www.diakonhjem.dk eller www.ringkobing-plejehjem.dk



Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Afløser med husligt tække, der elsker børn, søges – Hvide Sande

Ringkøbing-Skjern

LIDT OM MIG:
Martin på 48-årig og familiefar med stor F mangler en fast afløser.
Martin lider af ME (kronisk træthedssyndrom) og Fibromyalgi, hvilket gør at overskuddet til almindelige gøremål er meget svingende og til tider slet ikke er der.
Han er bosiddende i smukke Hvide Sande med sin kone og deres 2 børn på 6 og 10 år.
Grundet hans diagnose er ingen dage ens, og hans behov for hjælp afhænger meget af dagsformen. Især om eftermiddagen er batterierne brugt, derfor ligger behovet for hjælp der.
Martin lægger vægt på at der er plads til hjemlig hygge og der er en afslappende atmosfære i hjemmet.

JOBBESKRIVELSE:
Her får du mulighed en at få det perfekte afløserjob med mening.
Du skal være familiefarens ekstra hænder, hjælpe med hverdagens gøremål som rengøring, tøjvask mv. og hyggeligt samvær med børnene når farens energi ikke rækker.
Da der er tale om et afløserjob med en fast eftermiddagsvagt om ugen, derudover er der mulighed for ekstra timer når den faste hjælper holder ferie og i tilfælde af sygdom.
Du vil skulle indgå i familiens eftermiddags- og aftenrutine, og det er derfor vigtigt, at du har en god situationsfornemmelse og kan arbejde selvstændigt og tage tingene af dig selv.
Derudover skal du elske at være sammen med børn, være nærværende og ikke mindst stabil. Jobbet foregår i borgerens eget hjem.

KVALIFIKATIONER:

  • Fleksibel

  • Ikke ryger

  • Have respekt- og forståelse for at arbejde i et privat hjem

  • God til børn

  • Kan være fluen på væggen

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Afløser med fast 2,5-3 timer pr. uge – typisk tirsdag eller torsdag kl. 15.00

  • Sidste frist for ansøgning: 14.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende online samtaler

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Løn gives efter uddannelse, erfaring og kvalifikatiner

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til Handicapformidlingen på mail: sisse@handicapformidlingen.dk – gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Sisse på mail: sisse@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71963175 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300013

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør – og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sandfeldgården

Vil du være social -og sundhedsassistent i aftenvagt på Plejehjemmet Sandfeldgården i Kibæk ?

Ringkøbing-Skjern

Er du vores nye social -og sundhedsassistent i aftenvagt?

Banker dit hjerte for sundhedsfaglig praksis og omsorg, god til at skabe relationer og udviser du ro og nærvær? Så har vi jobbet til dig!

Er du den social og sundhedsassistent der med dine faglige og personlige kvalifikationer, vil være med til at styrke og videreudvikle vores skønne plejehjem til gavn for beboere, pårørende og kollegaer, så inviterer vi dig gerne indenfor.

Som social og sundhedsassistent skal du i samarbejde med dine kollegaer være med til at sikre en god kvalitet i det sygeplejefaglige omsorgsarbejde.


Vi søger dig, der:

• ønsker fleksibel arbejdstid med indflydelse på vagtplanen.

• ønsker en arbejdsdag i tæt kontakt med beboere.

• bruger din faglighed i alle forhold; herunder personlig pleje og omsorgsopgaver sammen med dine kollegaer, dokumentation, medicin mv. og sætter en ære i at gøre det med ordentlighed og respekt.

• vil være rollemodel, hjælpe, guide og undervise, samt være med til at fastholde en god kultur, hvor det enkelte menneske altid er i fokus.

• vil være med til at skabe kontinuitet og sammenhæng

• kommunikerer på en anerkendende måde - også i travle tider.

• vil arbejde med egen kompetenceudvikling


Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang, hvor målet er at skabe et varmt og godt hverdagsliv ud fra den enkelte beboers ønsker og behov.

På Sandfeldgården er der høj grad af social kapital, anerkendende og værdibaseret kommunikation - dette vægtes højt.

Vi prioriterer trivsel og godt arbejdsmiljø og vores værdier omsættes i praktiske handlinger.

Du får engagerede og fagligt bevidste kollegaer, der gerne vil udfordres og lære nyt. Med stor faglighed og godt humør løses opgaverne sammen.

Vi har en nærværende ledelse, der værdsætter initiativ og selvstændighed, og som giver dig faglig sparring, opbakning og mulighed for udvikling.


Din trivsel har stor betydning, og du vil gennemgå et grundigt introduktionsforløb med mentorordning, intern og ekstern undervisning med løbende opfølgning. Vi har stor fokus på kompetenceudvikling og arbejder med ressource persons funktioner.


Vi forventer at du:

• Deler værdigrundlag med Danske Diakonhjem

• Har lyst til at samarbejde med mennesker på en aktiverende og omsorgsfuld måde

• Er opmærksom på beboernes individuelle behov

• Er god til at lytte og være i dialog med beboere, pårørende og kollegaer

• Er imødekommende, fleksibel og tager et naturligt medansvar på din arbejdsplads

• God til at skabe relationer og udviser du ro og nærvær

• Har stor indfølingsevne og en positiv tilgang til arbejdet


Hos os får du:

  • En sundhedsforsikring
  • Mulighed for frivillig madordning
  • Løn efter gældende overenskomst


Ansættelsesbrøk efter aftale

Tiltrædelsesdato: 1. september 2026. Der er weekendvagter.


Ønskes yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Betina Thomsen, tlf. nr. 21228726 eller forstander Jette Bang Jensen, tlf.nr. 20731411

Vi glæder os til at modtage din ansøgning som sendes elektronisk til jba@diakon.dk

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Nyboder

Social – og sundhedsassistent søges til det psykiatriske bosted S/I Nyboder i Kibæk

Ringkøbing-Skjern


Vi søger en kollega, der med sine faglige og personlige kvalifikationer vil være med til at styrke og videreudvikle S/I Nyboder til gavn for borgere og medarbejdere.


S/I Nyboder er et socialpsykiatrisk bosted med 11 lejligheder. Der ydes desuden bostøtte til borgere i lokalområdet.


Dine fremtidige kollegaer er en tværfaglig personalegruppe bestående af pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter, aktivitetsmedarbejder og sygeplejersker.


Vi løfter i flok og deler vores faglige kompetencer. Vi sparrer med hinanden og vi deler viden. Det gør vi fordi, det er til gavn for borgerne og fordi det giver sammenhold, trivsel, arbejdsglæde og lavt sygefravær.


Vi lægger vægt på værdibaseret samarbejde og har stort fokus på kompetenceudvikling i vores hverdag.

Vi arbejder recovery orienteret. Med en anerkendende tilgang tager vi udgangspunkt i den enkelte borgers værdier og ressourcer, for at give bedst mulige livsvilkår.


Vi tilbyder:

  • Stabile, engagerede, humoristiske og fagligt dygtige kollegaer.
  • Fleksibel arbejdsplan med stor indflydelse på tilrettelæggelse af egen arbejdstid, i tidsrummet 7-23.
  • Faglig udvikling og løbende supervision.
  • Et arbejde, hvor målet er at skabe et godt hverdagsliv ud fra den enkelte borgers værdier og ressourcer.
  • En arbejdsplads der omsætter Danske Diakonhjems værdier i praktiske handlinger.
  • En arbejdsplads med høj grad af social kapital.
  • Personalegoder. Herunder sundhedsforsikring, leje af feriebolig gennem Feriefonden samt rabatter og tilbud gennem Logbuy.


Vi søger en kollega som:

  • Har erfaring med arbejde i psykiatrien, gerne med kompetencer indenfor Recovery, Low arousal, LA2 og Neuropædagogik.
  • Deler værdigrundlag med Danske Diakonhjem og S/I Nyboder.
  • Er mødestabil og dygtig til at skabe gode relationer.
  • Er faglig velfunderet, god til at reflektere og omsætte sin faglighed i en tværfaglig praksis.
  • Formår at synliggøre/dokumentere mål og delmål på indsatser.


Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst

Stillingen ønskes besat fra d. 1/8-26 eller snarest derefter. Ansættelsesbrøk efter aftale


Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Ønskes yderligere oplysninger kontaktes afd. Jette Pedersen på telefon 23462109.

Ansøgningen sendes elektronisk til Forstander Jette Bang Jensen jba@diakon.dk

Der indkaldes løbende til ansættelsessamtale

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

SSA med hjerte og faglighed søges til respiratorisk overvågning - Ringkøbing

Ringkøbing-Skjern

OMRÅDE: 6950 Ringkøbing
Søg jobbet:
Ansøg her

Er du SSA med hjertet på rette sted og har du lyst til at være en del et nyopstartet team? Så er det dig vi søger!

LIDT OM BORGER:
Borger er en venlig, imødekommende og taknemmelig mand, som sætter pris på en god samtale. Har man interesse for sport – særligt fodbold – er det ofte et godt udgangspunkt for kontakt og relations dannelse.
Han bor sammen med sin kone i Ringkøbing i eget hus.
Borger er i et genoptræningsforløb efter en hjerneblødning i 2025. Aktuelt opholder han sig på et rehabiliteringscenter, hvor genoptræningen forventes at fortsætte frem til starten af august.

JOBBESKRIVELSE:
Der søges en Social- og Sundhedsassistent (SSA) til et respiratorisk team omkring en mandlig borger, som efter en hjerneblødning er i et rehabiliteringsforløb og efterfølgende skal hjem til egen bolig.
Stillingen omfatter døgnovervågning med fokus på de respiratoriske opgaver. Der arbejdes tæt sammen med hjemmeplejen, og det forventes, at man indgår konstruktivt i den fælles opgaveløsning omkring borgeren. Et godt tværfagligt samarbejde og respekt for de enkelte faggruppers ansvarsområder er derfor vigtigt.

Arbejdsopgaver

  • Respiratorisk overvågning og pleje i henhold til gældende instrukser.

  • Observation og dokumentation af borgerens tilstand.

  • Samarbejde med hjemmepleje, pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere.

  • Sikre tryghed og kontinuitet for borgeren gennem nærvær og professionel omsorg.

  • Deltagelse i vagter som en del af et døgnbemandet team.

  • Personlig pleje og forflytninger (i samarbejde med hjemmeplejen)

Oplæring
Der tilbydes grundig oplæring gennem RCV. Oplæringen forventes at finde sted fra uge 34 og vare ca. 2-3 uger. Efter endt oplæringsforløb forventes borgeren udskrevet til eget hjem, hvor den videre indsats skal varetages.

 KVALIFIKATIONER:

  • Kørekort B (manualt gear)

  • Er uddannet Social- og Sundhedsassistent (SSA).

  • Arbejder selvstændigt og ansvarsbevidst.

  • Har gode samarbejdsevner og trives i tværfaglige miljøer.

  • Er rolig, stabil og observant.

  • Kan skabe tryghed og gode relationer til både borger og pårørende.

  • Har interesse for at arbejde med respiratorisk pleje og overvågning.

 PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: 17.08.2026

  • Deltid: Der er mulighed for at vælge alt mellem 12t/u og til 32t/u

  • Sidste frist for ansøgning: 05.08.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

 LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 0 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, så Ansøg her

Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til teamleder Mia på mail: mia@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 71 990 996 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 300253
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

GENOPSLAG: Regionsklinikken i Skjern søger en erfaren social- og sundhedsassistent

Ringkøbing-Skjern

Regionsklinikken i Skjern er en almen lægeklinik, der åbnede i juni 2023. Klinikken bliver drevet af Region Midtjylland og har tilknyttet 6800 patienter. Vi søger en erfaren social- og sundhedsassistent.  Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Vi arbejder ud fra et fælles mål om, at den faglige kvalitet og samarbejdet om kerneopgaven skal være i top. 

Vi søger en Social- og sundhedsassistent til at varetage følgende opgaver: 

  • Telefonvisitation og vejledning
  • Besvarelse af e-konsultationer og korrespondancer fra samarbejdspartnere
  • Forundersøgelser af kronikerkontroller/årskontroller 
  • Laboratorieopgaver, herunder blodprøvetagning, urinstix, mikroskopering samt dyrkning og resistensbestemmelse. EKG, BT og lungefunktionsundersøgelser. 
  • Podninger 
  • Behandling af sår, herunder rens, sutur, lim og strips
  • Udføre motorattester 
  • P-pille konsultationer 
  • Øreskylning 
  • Skyllerumsopgaver samt vareopfyldning
  • Div. ad hoc. 

Vi ønsker følgende af vores kommende kollega: 

Vi forventer, at du har flere års erfaring som social- og sundhedsassistent. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra almen praksis. 

Du kan arbejde selvstændigt i et travlt miljø, og du skal kunne prioritere dine opgaver, bevare overblikket og få afsluttet dine opgaver

Vi ser gerne, at du er imødekommende og har et positivt sind og bidrager til den gode stemning. Du skal tage ansvar og udvise ejerskabsfølelse for dit arbejde i klinikken. Vi forventer, at du bidrager til en kultur, hvor vi hjælper hinanden med opgaverne i lægehuset på tværs af teams og faggrupper.  Som medarbejder ser vi gerne, at du bidrager med undervisning, oplæring og vidensdeling med dine kolleger, hvor dette er relevant. Derudover forventer vi, at du kender dine egne begrænsninger og søger hjælp og sparring, når du er udfordret.


Vi tilbyder: 

Vi tilbyder fleksible arbejdstider med stor medindflydelse på fordeling af dine timer. Derudover tilbyder vi en arbejdsplads hvor der er gode muligheder for personlig og faglig udvikling i et uformelt og støttende arbejdsmiljø. Din faglige udvikling bliver blandt andet understøttet af daglige teamkonferencer og løbende sparring med undervisning på tværs. Du får et hold af gode kollegaer bestående af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeut og bioanalytiker. Den daglige ledelse varetages af cheflæge Vibeke Skjold Kruse og daglig leder Maria Langkjær Knudsen.

Ansættelsesvilkår: 

Der er tale om en fast stilling med en ugentlig arbejdstid på 25-30 timer. 
Arbejdstiden er fleksibel, men skal ligge indenfor klinikkens åbningstid på hverdage i tidsrummet kl. 7.00-16.00.  Dog skal man påregne at have 1-2 faste ugedage med fri kl. 16.00, samt fast hver 8. fredag kl. 8.00-16.00.

I klinikken er der et fastlagt ferierul. Vi prioriterer, at man kan afholde 3 ugers sammenhængende sommerferie i skolernes ferie. 

Vi har delt ledelse med Regionsklinikken Thyholm og Regionsklinikken Skive, og klinikkerne samarbejder på tværs. Derfor ser vi gerne, at en kommende kollega en sjælden gang er villig til at arbejde på tværs af matriklerne fx under fravær ved ferie eller sygdom. 

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området. Interesserede ansøgere, uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste ved Regionsklinikken Skjern. 

Din ansøgning:

Ansøgningsfrist 10. august 2026 Ansøgningen skal indeholde autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring. 

Samtaler forventes at blive afholdt 20. august 2026.
Vi gør opmærksom på, at vi altid indhenter referencer. 


Yderligere information:

Har du spørgsmål til stillingens indhold kan daglig leder Maria Langkjær Knudsen kontaktes på; maaane@rm.dk, tlf. 51708527 eller cheflæge Vibeke Skjold Kruse på vikrus@rm.dk

Du finder klinikkens hjemmeside på www.regionsklinikkenskjern.dk


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling