WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
9

Plejecenter Solgården

SSA til aftenvagt til kommende midlertidige pladser

Lyngby-Taarbæk

Vil du være med fra start, når Solgården skal have midlertige pladser fra 2027, så se med her.

På Solgården Plejehjem søger vi en engageret social- og sundhedsassistent til en fast aftenvagtsstilling på 28 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober.

Bliv en del af Solgården
Solgården ligger centralt i Virum og er hjem for 104 beboere fordelt på fire huse.
Den ledige stilling er i B-huset, som i dag er en somatisk afdeling med otte beboere. Her kender vi hinanden godt, og hverdagen er præget af nærvær, høj faglighed og et tæt samarbejde mellem kolleger.

Samtidig står vi over for en spændende udvikling.
Inden 2027 skal B-huset gennemgå en omfattende renovering, så afdelingen fremover kan rumme midlertidige pladser.
Som vores nye kollega får du derfor en unik mulighed for både at være en del af den nære pleje i den nuværende afdeling og bidrage aktivt til udviklingen af denne afdeling.
Vi ønsker at skabe en afdeling, hvor medarbejdernes erfaringer, idéer og faglighed er med til at forme de nye rammer og arbejdsgange.

Om stillingen
Som social- og sundhedsassistent i aftenvagt bliver du en vigtig del af et engageret team, der arbejder for at skabe tryghed, kontinuitet og livskvalitet for beboerne. Du får stor indflydelse på den daglige pleje og bliver en aktiv medspiller i både den faglige udvikling og den kommende omstilling af afdelingen.
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og har tillid til hinandens kompetencer.

Dine arbejdsopgaver
  • Yde helhedsorienteret pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte beboers behov.
  • Observere, vurdere og dokumentere ændringer i beboernes tilstand.
  • Varetage medicinhåndtering og øvrige sundhedsfaglige opgaver.
  • Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Bidrage til udviklingen af afdelingen frem mod etableringen af de midlertidige pladser.

Vi søger en kollega, der
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent.
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar, samtidig med at du trives i et stærkt teamsamarbejde.
  • Har fokus på både høj sundhedsfaglig kvalitet og personcentreret omsorg.
  • Møder beboere, pårørende og kolleger med respekt, engagement og et positivt sind.
  • Har lyst til at være en aktiv del af en arbejdsplads i udvikling og ser muligheder i forandringer.

Vi tilbyder
  • En fast aftenvagtsstilling på 28 timer ugentligt i en 5/2-ordning med weekendvagt i lige uger.
  • Tiltrædelse den 1. oktober.
  • Et engageret og hjælpsomt kollegafællesskab med fokus på faglig sparring og trivsel.
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af Solgårdens kommende afdeling med midlertidige pladser.
  • En arbejdsplads, hvor udvikling, kvalitet og nytænkning er en naturlig del af hverdagen.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst med FOA.

Vil du være med?
Hvis du motiveres af at gøre en forskel for mennesker og har lyst til at være en del af en arbejdsplads med både et stærkt fagligt fundament og en spændende fremtid, hører vi meget gerne fra dig.
Ved spørgsmål kan afdelingsleder Julie Schmidt kontaktes på mail: jschm@ltk.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bredebo plejehjem

Bliv en del af vores fantastiske team på Bredebo plejehjem

Lyngby-Taarbæk

Vi søger en passioneret social- og sundhedsassistent eller -hjælper til vores dejlige demensafsnit i DV, hvor du vil blive en del af et team, der virkeligt gør en forskel.

Hvem er vi?
Vi er en arbejdsplads, der gør meget ud af positiv energi og et godt arbejdsmiljø. Vores kompetente medarbejdere er hjertet i vores afdeling, og vi er stolte af den omsorg og pleje af høj faglig kvalitet, vi tilbyder hver eneste dag.

Vi er et moderne plejecenter med 96 boliger fordelt på 4 afdelinger, beliggende i det smukke Brede ved Mølleåen og Brede Torv. Med nem adgang til lokalbane og busforbindelser, er vi lette at finde – besøg os på www.bredebo.ltk.dk

Stillingen:
  • Dagvagt 37 eller efter aftale.
  • Weekendvagt hver 3. weekend i dagvagt.
  • Start d. 01.09.26 eller efter aftale.

Hvem leder vi efter?
Vi søger dig, der brænder for demensplejen med fokus på personcentreret omsorg, nærvær, dialog og oplevelser. Du har en positiv og fleksibel tilgang til dit arbejde, kan både arbejde selvstændigt og indgå i samarbejdsrelationer med kollegaer, beboere, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Du er faglig dygtig, engageret og stabil, og du elsker at hygge om og med beboerne med fokus på hjemlighed.

Hvad kan du forvente?
  • En arbejdsplads med engagerede kollegaer og høj faglighed.
  • En arbejdsplads i udvikling.
  • Grundig introduktion til dine nye opgaver.
  • En god og uhøjtidelig omgangstone
  • Et job med indflydelse på hverdagen og mulighed for at deltage i udviklingen af arbejdspladsen.
  • En arbejdsplads præget af respekt, ordentlighed og tillid.
  • Beboerkonference med jævne mellemrum.
  • Fokus på det gode samarbejde med de pårørende.

Hvorfor vælge os?
Hos os har du mulighed for at bruge dine faglige og personlige kompetencer i arbejdet med vores beboere og i samarbejdet med dygtige kollegaer. Vi er et team med stor omsorg for hinanden og en fantastisk evne til at arbejde ind i kerneopgaven omkring den enkelte beboer.

Er du klar til at tage springet?
Vi glæder os til at høre fra dig. Send din ansøgning og bliv en del af vores fantastiske team.
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Charlotte Adamsen, tlf. 2922 0361.
Deadline for ansøgning fredag d. 07.08.26. Samtaler i uge 33.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Virumgård

Ansvarshavende aftensygeplejerske til Virumgård Plejehjem

Lyngby-Taarbæk

Vil du være sygeplejefaglige nøgleperson på et plejehjem, hvor høj faglighed, udvikling og menneskelighed går hånd i hånd?

Ansvarshavende aftensygeplejerske til Virumgård Plejehjem
Vil du være sygeplejefaglige nøgleperson på et plejehjem, hvor høj faglighed, udvikling og menneskelighed går hånd i hånd?
På Plejehjemmet Virumgård søger vi en erfaren og engageret sygeplejerske, som har lyst til at være ansvarshavende i aftenvagten. Du bliver den faglige frontperson i huset om aftenen og får en central rolle i at sikre kvalitet, patientsikkerhed og tryghed for vores 116 beboere.
Hos os tror vi på, at et plejehjem først og fremmest er beboernes hjem. Derfor arbejder vi ud fra en personcentreret tilgang, hvor faglig kvalitet går hånd i hånd med nærvær, værdighed og respekt for det enkelte menneskes liv og ønsker.

Om Plejehjem Virumgård
Virumgård ligger centralt i Sorgenfri og er et af Lyngby-Taarbæk Kommunes største plejehjem med tre afdelinger – to somatiske og én demensenhed.
Vi er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og en kultur præget af samarbejde, ordentlighed og lysten til hele tiden at udvikle os. Vi arbejder målrettet med kvalitet, patientsikkerhed, kompetenceudvikling og tværfagligt samarbejde, så vores beboere oplever sammenhæng og tryghed – døgnet rundt.

Din rolle
Som ansvarshavende aftensygeplejerske bliver du sygeplejefaglige nøgleperson i aftenvagten, hvor ugen delen 5-2 med anden aftensygeplejerske.
Du skaber overblik, understøtter medarbejderne og sikrer, at komplekse problemstillinger håndteres professionelt og med ro. Du bliver en vigtig sparringspartner for social- og sundhedsassistenterne og bidrager til, at de aldrig står alene med vanskelige vurderinger.
Når der opstår akutte eller komplekse situationer, er det dig, der foretager de sygeplejefaglige vurderinger, prioriterer indsatserne og koordinerer det videre forløb i tæt samarbejde med læger, Mobile Akut Team, hospitaler og pårørende.
Du bliver samtidig en vigtig del af det samlede sygeplejefaglige team med tæt samarbejde på tværs af dag, aften og nattevagter.

Dine opgaver
  • Sygeplejefaglige vurderinger ved akut sygdom og ændringer i beboernes tilstand.
  • Koordinering og prioritering af aftenvagtens opgaver.
  • Sparring og faglig støtte til social- og sundhedsassistenter.
  • Akut medicinhåndtering.
  • Sikring af høj kvalitet, patientsikkerhed og korrekt dokumentation.
  • Samarbejde med læger, Mobile Akut Team, hospitaler og øvrige samarbejdspartnere.
  • Dialog med beboere og pårørende i komplekse situationer.
  • Systematisk dokumentation, opfølgning og evaluering af pleje- og behandlingsforløb.
  • Tæt samarbejde med afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejersken og afdelingslederne.
Vi søger dig, som
  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Har erfaring fra ældreområdet, akutområdet eller medicinske patienter.
  • Trives med selvstændigt ansvar og kan bevare overblikket i uforudsigelige situationer.
  • Har stærke kliniske kompetencer og kan træffe velbegrundede sygeplejefaglige beslutninger.
  • Er tydelig, anerkendende og nærværende i samarbejdet med kolleger.
  • Har lyst til at udvikle både den faglige kvalitet og medarbejdernes kompetencer.
  • Ser værdien i tværfagligt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet.
Derfor skal du vælge os
På Virumgård bliver du en del af en arbejdsplads, hvor sygeplejen prioriteres højt, og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel.
Vi tilbyder:
  • En selvstændig nøglefunktion med stor faglig indflydelse.
  • Dygtige og engagerede kolleger med høj faglighed.
  • Et tæt samarbejde med afdelingssygeplejersker, udviklingssygeplejerske og ledelse.
  • Grundig introduktion og gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med fokus på kvalitet, udvikling, ordentlighed og arbejdsglæde.
  • Mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen på et plejehjem med høje ambitioner.
Vil du være med?
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Rosa Sparrman
Du er også altid velkommen til at kigge forbi til en kop kaffe og en rundvisning, så du kan opleve stemningen og møde nogle af dine kommende kolleger.

Ansættelse: Snarest muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Trænings- og rehabiliteringscentret

Fysioterapeut til fast stilling på Trænings-og rehabiliteringscentret

Lyngby-Taarbæk

Brænder du for rehabiliteringens mange facetter og trives du med at arbejde tæt sammen med andre?

En af vores kollegaer skal realisere sin drøm som fuldtids professionel sportsudøver, så vi søger en fysioterapeut i hjemmetræningsteamet med interesse for og gerne erfaring med neuro-rehabilitering.

Fysioterapeuternes opgaver dækker bredt over forskellige områder indenfor rehabilitering og genoptræning. Relationel koordinering mellem TRC, hjemmeplejen og kommunes øvrige samarbejdspartnere er et vigtigt fundament for løsningen af kerneopgaven.

Alle indsatserne bygger på en tilgang, som tager afsæt i den motiverende samtale, sundhedspædagogik og empowerment. Motivation, ressourcer samt mål og plan afspejles tydeligt igennem hele borgernes forløb.

Træningen kan være individuel eller på hold, og træning i borgers hjem indgår naturligt som en del af den planlagte rehabiliterende indsats. En væsentlig del af forløbet er at sikre en overgang til et vedligeholdende og vedkommende tilbud for den enkelte borger, så de kan opretholde fysisk aktivitet og derved fastholde aktivitetsniveauet efter endt forløb.

Vi er stolte over samlet at være en terapeutgruppe på godt 38 terapeuter, hvor arbejdsintensiteten er krydret med engagerede kollegaer, ledere og samarbejdspartnere, med solid faglighed og trivsel, samt et godt socialt miljø. Vi høster stor anerkendelse af den fysioterapeutiske opgavevaretagelse internt i kommunen samt fra borgerne.
Vi er en arbejdsplads som prioriterer arbejdsmiljøet igennem sociale aktiviteter og griber hverdagen med en god portion humor.

Hvem er du?
Vi søger en kollega, der er velfunderet i sin faglighed, gerne har erfaring og interesse indenfor neuro-rehabilitering og tværfagligt samarbejde og gerne med et kendskab til en sundhedspædagogisk tilgang. En fysioterapeut, som er en teamspiller, der vil bidrage med inspiration til vores faglige kompetencer.

Vi tilbyder dig:
  • Faglig udvikling, sparring og supervision såvel mono- og tværfagligt
  • Nærværende terapeutfaglig ledelse
  • Indflydelse på eget arbejde omkring borgerforløb
  • En grundig introduktion og mentorordning med kollegial opfølgning
  • Et godt socialt fællesskab og trivsel som en stor del af hverdagen
Yderligere oplysninger:
Vil du vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingsleder for træning, Betina Kræmmer på tlf.: 29 22 03 78 fraset i uge 30, 31 og 32

Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler forventes afholdt mandag d. 20.8.26

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen Lundtofte

Dedikeret afdelingsleder der ønsker at deltage aktivt i udviklingen af hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk.

Lyngby-Taarbæk

Vil du medvirke og kan bidrage med netop dine kompetencer til at deltage i et stærkt ledelsesteam, hvor vi arbejder målrettet med at implementere Ældreloven, - forløbspakker, tværfaglige teams, opstartssamtaler – vi er fyldt med engagement og tydelige procesplaner - men mangler lige dig, til at tage ledelse af dit lokale distrikt, i Lundtofte, og kan se sammenhænge på tværs. Vi er en arbejdsplads både i trivsel og udvikling.

Om opgaven:

Hjemmeplejen i Lyngby-Taarbæk er i fuld gang, med at implementere Ældreloven, der medfører en overgang fra engangsydelser til forløb og samarbejde i tværfaglige teams mm.

Du skal være tilgængelige for dine medarbejdere og sikre at alle er velinformeret og kan imødekomme de daglige ændringer, og understøtte forandringsprocessen både fagligt og i organiseringen af den daglige hjælp, med udgangspunkt i: at borgerne modtager den bedst mulige hjælp, med de rette kontaktpersoner og med kontinuitet i borgerbesøgene.

I ledergruppen bidrager du med dine erfaringer, dit engagement og følger de målsætninger vi arbejder sammen om, - som vi ugentligt drøfter og giver mulighed for revurdering.

Hjemmeplejen er opdelt i 7 Teams, med hver deres afdelingsleder, en Nødkaldsenhed og en Sygeplejeklinik. De 7 teams har alle har hjælpere, assistenter og sygeplejersker ansat og fordelt på både dag- og aftenvagter.

Der er flere nye tiltag i gang, heriblandt mange indsatser i forbindelse med en 4-årig FOA-partnerskabsaftale, projekter om indførelse af selvstyrende teams i hjemmeplejen, videreudvikling af Rehabiliterings – og Digital rehabilitering indsatser, indførelse af dosisdispensering, velfærdsteknologi så som blandet andet skærmbesøg mm.

Du skal varetage driften, økonomien, den faglige udvikling og sikre at den helt generelle daglige opgavevaretagelse har kvalitet, og at arbejdsmiljøet i dit område er i trygge hænder, der kontinuerligt udvikler sig i takt med omgivelserne. Derudover skal du indgå i det ledelsesfællesskab med dine afdelingslederkolleger og kolleger på tværs i Center for Sundhed og Omsorg.

Om dig:

Dit udsyn er bredt og du kender til vigtigheden af at tale fællesskabet op, bygge bro i samarbejdet og skabe stærke relationer på en arbejdsplads i udvikling. Du tager ansvar ikke kun for opgaverne i eget Team, men også gerne på tværs af et område, hvor der er gode muligheder for at øge indflydelse på hvordan hjemmeplejens fremtid udvikler sig.

Dit ledelses DNA er veludviklet og rummer begreber og værdier som tillid, ansvar og ordentlighed.

Du både handler og kommunikerer med omtanke og respekt for dine omgivelser. Din tro på andre menneskers formåen gør dig i stand til at delegere, involvere og engagere i bred forstand, at sikre ejerskabet til opgaverne tættest på borgerne, og at gøre det attraktivt, udviklende og meningsgivende at blive en del af den fremtidige hjemmepleje i Lyngby-Taarbæk.

Du ser medarbejderne som den vigtigste ressource og største aktiv for at sikre borgerne den bedste hjælp. Derfor er du anerkendende og opmærksom og formår at give plads til begejstring, når ting lykkes. Du er tilstede og nærværende når det er vigtigt, både for medarbejderne, for samarbejdet og for relationerne på tværs af vagtlag og faglighed og hele Center for Sund og Omsorg, som hjemmeplejen er en del af.

Du har erfaring med ledelse i hjemmeplejen og er bekendt med de behov som en passioneret og dedikeret medarbejdergruppe har, for både sparring, vejledning og ledelse i hverdagen. Du kender også til de systemer, strukturer og processer som dagligt er en nødvendighed for både at sikre drift, økonomi, kvalitet og ressourcer.

Du får:
  • Medarbejdere der glæder sig til at få en ny leder
  • Medarbejdere som både har fagligheden, energien og troen på at lykkes sammen.
  • En plads i et ledelsesteam hvor man har fokus på vigtigheden af, at man har hinanden og skal skabe en transparent arbejdskultur – og sparring
  • Faste sparringsmøder med hjemmeplejechef
  • Lederudviklingsforløb med ekstern konsulent og individuel coaching
  • Drifts- og økonomiunderstøttelse
  • Mulighed for lederuddannelse
Du har:
  • En sundhedsfaglig uddannelse og baggrund.
  • En ledelsesstil, hvor du er coachende fremfor dikterende
  • Evnen til at løse lavpraktiske udfordringer og ikke uddeleligere som et princip, men som et lærende og delegerende princip i opgaveløsningen – og evnen til at følge beslutninger til dørs og få dem implementeret som en del af den daglige opgavevaretagelse i Teamet.
  • Evnen til at lytte til dine medarbejdere og understøtte dem i at finde løsninger og følge dem til dørs
  • Ledelseserfaring fra hjemmeplejen og evnen til at skabe stærke fællesskaber. Og følgeskab
  • Positive resultater med drift, faglig udvikling samt opbygningen af stærke teams.
  • Gerne en diplomuddannelse i ledelse eller lysten til at tage en.
  • Energi og vilje til at skabe resultater og et ledelses DNA som savner udfordringer og samtidig kan sikre stabilitet.
Vi glæder os til at høre fra dig. Er du nysgerrig på mere viden om stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Afdelingsleder Pia Colding på telefon 21 20 80 51. (fra uge 29)

Sidste frist for ansøgning til stillingen er d. 5. august 2026

Der afholdelses samtaler den d. 5. august 2026 kl. 12.30-15.30 samt d. 7. august 2026, kl. 10.00-12.30

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DTU Sustain - Bygn. 112

Struktureret og nysgerrig laborant til et spændende job indenfor økotoksikologi på DTU Sustain

Lyngby-Taarbæk

Er du nysgerrig på, hvilken risiko mikroplastik, PFAS og andre miljøfremmede stoffer udgør for vores miljø – og vil du være med til at finde svarene? Ønsker du dig et job, hvor du bliver fagligt udfordret, har stor kontaktflade, og hvor hverdagen aldrig bliver ensformig? Hos DTU Sustain bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer udvikling højt og giver dig mulighed for at tage ansvar, påvirke dine opgaver og specialisere dig inden for dine interesseområder. Fagligt engagement og god trivsel går hånd i hånd. Derfor tilbyder vi fleksibel planlægning af arbejdsdagen og en arbejdsplads med fokus på work-life-balance.

Til vores laboratorier for økotoksikologi og mikroplast søger vi en fagligt skarp laborant, som er serviceminded og struktureret, og som tilgår både forsknings- og undervisningsopgaver med begejstring. Ideelt set har du erfaring med pasning af kulturer/organismer og udførsel af biologiske tests – men lige så vigtig er din personlighed og måden hvorpå du bringer dine kompetencer i spil og tilgår opgaverne.

Jobbet
Stillingen er i høj grad ”hands-on”, hvor du vil have din daglige gang i laboratoriet med håndtering af:
  • Økotoksikologisk testning af kemikalier, nanomaterialer og miljøprøver
  • Bionedbrydningstests
  • Pasning af biologiske kulturer – primært alger og krebsdyr
  • Karakterisering/kemiske analyser i forbindelse med biologiske test
  • Udarbejdelse og opdatering af manualer og forsøgsprotokoller

Du får en alsidig arbejdsdag, hvor du indgår i forskellige forskningsprojekter og bidrager til at guide og oplære studerende og gæster i laboratoriet. Vi hjælper hinanden og løfter i flok, og stillingen indebærer derfor også forskellige driftsopgaver på tværs af gruppen, såsom udstyrsansvar, rumansvar, prøve- og kemikaliehåndtering mm.

Din baggrund og kompetencer
Vi forestiller os, at du har en uddannelse som laborant el lign, og du må meget gerne have god erfaring med nogle af de ovenstående punkter. Særligt vil det være et plus, hvis du har erfaring med pasning af biologiske kulturer og undervisning/oplæring.

Du trives i et afslappet arbejdsmiljø, hvor tonen er uformel og hvor faglighed og teamspirit vægtes højt. Du er engageret og selvstændig, og du er positiv og åben overfor, at arbejdsdagen måske ikke altid forløber som planlagt. For dig er det naturligt at have et smil på læben, når du hjælper en kollega.

Du har gode samarbejdsevner og formår at indgå i dialog på engelsk med vores ansatte, studerende og gæster, hvoraf mange kommer fra udlandet. Vi tror på, at vores medarbejdere kan tage ansvar for sig selv, deres arbejde og hinanden. Derfor er det vigtigt, at du formår at tage ansvar for at prioritere dine opgaver og koordinere dit arbejde med kolleger og forskere.

Din arbejdsplads
På DTU Sustain arbejder vi med miljø- og ressourceteknologi. Vi udvikler løsninger på de konkrete problemstillinger, som mennesker og samfund står overfor lige nu. Du vil blive medansvarlig for den daglige drift af vores laboratorier for økotoksikologi og mikroplast, som er en del af fælleslaboratorierne, der p.t. bemandes af 14 personer. Vi indgår i mange spændende forskningsprojekter, så vi udvider løbende bemandingen. Vi har mange forskelligartede laboratorier – alt fra feltarbejde over organisk og uorganisk kemi, analysekemi og opsætning af bio-reaktorer til mikrobiologi og molekylærbiologi - så du har mange muligheder for at udvikle dig fagligt hos os.

DTU Sustain er en af de førende forsknings- og uddannelsesinstitutioner på miljøområdet globalt. Vi prioriterer tværgående samarbejde mellem forskningsområder og personalegrupper i et internationalt aktivt uddannelses- og forskningsmiljø til gavn for det danske samfund.

Du får
  • Et interessant og udfordrende job i en international atmosfære med fokus på forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning til gavn for det omgivende samfund. Vi lægger vægt på professionalisme og et højt fagligt niveau blandt vores medarbejdere, så kompetenceudvikling er en integreret del af vores organisation.
  • Et job, hvor projekterne favner bredt rent fagligt. Derfor er det vigtigt, at du er fagligt skarp og frisk på at lade dig udfordre og gribe forskelligartede opgaver.
  • En arbejdsplads med høj trivsel og god work-life-balance. Det er vigtigt for os, at vores medarbejdere trives fagligt og som mennesker. Vi skal håndtere mange opgaver, men vi ser en sport i at få dem prioriteret, så hverdagen er sjov og effektiv.
  • En høj grad af fleksibilitet i dit arbejdsliv, da du får stor indflydelse på at planlægge arbejdet indenfor dit ansvarsområde.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK/Stat).
Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstruktur for HK Laborant: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer

Stillingen er som udgangspunkt på fuld tid med forventet start 1. oktober eller hurtigst muligt.

Arbejdspladsen er på DTU i Lyngby.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 2. august 2026.
Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte laboratoriechef Cathrine Tamstorf på +4593510140.

Læs mere om DTU Sustain her: https://sustain.dtu.dk/

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

DTU Sustain - Institut for Miljø- og Ressourceteknologi - er et af de største universitetsinstitutter i Europa med speciale i miljø- og ressourceteknologi. Instituttet udfører forskning, udvikling og forskningsbaseret rådgivning og leverer uddannelsesprogrammer og service til samfundet. Vi arbejder på at udvikle nye miljøvenlige og bæredygtige teknologier, metoder og løsninger samt at formidle denne viden til samfundet og nye generationer af ingeniører. Instituttet har cirka 300 medarbejdere med mere end 30 nationaliteter.

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829
DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Handicapformidlingen ApS

Hjælper søges til BPA-ordning i Lyngby

Lyngby-Taarbæk

LIDT OM MIG:

Trives du i en hverdag med selvstændigt arbejde og brænder du for at gøre en oprigtig forskel med fokus på de menneskelige relationer, så er dette måske dit nye job!

Jeg er en mand på 33 år, der bor i lejlighed, i Lyngby. Jeg er sympatisk, og har et åbent og lyst sind, der lægger vægt på samarbejde og gensidig respekt.
Jeg har tidligere læst på DTU Bachelor, byggeteknologi, og før det SDU i Odense, hvor jeg studerede idræt og sundhed. Jeg er sportsinteresseret, og i fremtiden håber jeg, at jeg kan færdiggøre min kandidat på DTU.

Jeg sidder i manuel kørestol, og kan ikke bruge mine ben og hænder. Jeg skal have hjælp til de daglige, og praktiske gøremål i min hverdag. Du må gerne have erfaring med hjælperjobbet generelt, men det er dog ikke en forudsætning for at ansøge stillingen.

JOBBESKRIVELSE:

Det omhandler 1 fast fuldtidsstilling på 30 timer i gennemsnit pr. uge. Vagterne er af 12 timers varighed, i tidsrummet fra kl.08.00 - 20.00, og fra kl.20.00 - 08.00, med fuld løn om natten.
Du vil indgå i et team af 5 fastansatte medarbejdere, i en 4 ugers rulleplan, men er også åben for, at i har indflydelse på at fastlægge vagtplanen, i samspil med mig.
Dine vagter vil ligge i både hverdage, weekender, ferieperioder, helligdage m.m. Det er forventeligt, at du kan dække ind med ekstra vagter, i tilfælde af sygdom, ferie, m.m., da min BPA-ordning er selvdækkende.

Du bliver som handicaphjælper en del af et godt, fleksibelt og nødvendigt team af handicaphjælpere, der i fællesskab dækker alle vagter året rundt. Jobbet foregår i borgerens eget hjem, til fritidsaktiviteter, sociale arrangementer og de udflugter borgeren skulle have lyst til at deltage i.

KVALIFIKATIONER:

  • Du kan klare almindelige huslige opgaver, gøre rent, vasketøj m.m.

  • Du kan handle ind med mig, hjælpe mig i køkkenet, og lave mad.

  • Du kan hjælpe mig i bad, personlig pleje, samt forflytning.

  • Du er initiativrig, og er et positivt menneske.

  • Du besidder menneskelig forståelse.

  • Du kan give, og modtage konstruktiv kritik.

  • Du har kørekort, da der vil forekomme kørsel til genoptræning.

  • Du er motiveret, stabil, fleksibel, og kan træde til ved sygdom/ferie.

  • Du formår at respektere balancen i, at mit hjem er din arbejdsplads.

PRAKTISKE INFORMATIONER:

  • Startdato: Snarest muligt

  • Deltid: 30 timer pr. uge

  • Sidste frist for ansøgning: 31.07.2026

  • Afholdelse af samtaler: Løbende

  • Vi forbeholder os retten til at fjerne jobopslag før sidste frist, såfremt den rette kandidat er fundet

  • Hvis ikke du har hørt noget inden sidste frist, må du gå ud fra at stillingen er besat til anden side

  • Der vil blive indhentet børne- og straffeattest ved ansættelsen

LØN:
Hos den pågældende borger aflønnes du efter stedtillæg 4 i henhold til følgende takstblad – LINK

KONTAKT:
Har du lyst til at søge den ledige stilling, skal du sende en skriftlig ansøgning direkte til borgeren på mail: 201176@handicapformidlingen.dk - gerne med et billede af dig selv.
Spørgsmål vedrørende stillingen skal rettes til konsulent Dea Andersen på mail: dea@handicapformidlingen.dk eller på telefon: 7196 8405 på hverdage mellem kl. 09:00 og 15:00.
Ved eventuel henvendelse, oplys da medlemsnummer: 201176

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge – uanset køn, seksuel orientering, etnisk baggrund, religion, handicap eller alder. Vi tror på, at vores forskellighed beriger vores organisation og hjælper med at nå vores mål i fællesskab.

HANDICAPFORMIDLINGEN:
Handicapformidlingen administrerer hjælperordninger for mennesker med handicap i Danmark. Handicapformidlingen er Danmarks bedste BPA-leverandør - og specialist på området.
Læs mere på vores hjemmeside: www.handicapformidlingen.dk
Er du interesseret i at blive ansat i Handicapformidlingen, kan du finde vores ledige jobs her.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Hjemmeplejen Virum

Hjemmeplejen Virum søger social - og sundhedshjælper til dagvagt

Lyngby-Taarbæk

Er du social - og sundhedshjælper? Så er det måske dig, vi mangler i Hjemmeplejen Virum

Lyngby-Taarbæk Kommune vil i samarbejde med borgerne, pårørende og civilsamfund skabe rammerne for at ældre borgere kan leve et godt og aktivt liv. De borgere, der har behov for kommunens hjælp, skal opleve, at Lyngby-Taarbæk Kommune yder støtte, træning, behandling og pleje, så de kan klare sig selv bedst og længst muligt i hverdagen.

Vi er i fuld gang med at implementere Ældre Reformen, så du skal være indstillet på at arbejde helhedsorienteret

Lyder det som noget du gerne vil bidrage til og mener du grundlæggende, at alle med brug for hjemmeplejens støtte i hverdagen, fortjener at modtage ydelser af høj faglig kvalitet, så er det lige dig, vi mangler til vores gruppe i området Virum.

Lyngby-Taarbæk Hjemmepleje består af 7 enheder herunder også en nødkaldsenhed og en sygeplejeklinik.

Vi ønsker en kollega med følgende personlige og faglige kompetencer:
  • har hjertet på rette sted og en positiv indstilling til dit arbejdsliv.
  • brænder for at arbejde helhedsorienteret.
  • er engageret og optaget af høj kvalitet i kerneopgaven.
  • kan bevare overblikket i en, til tider, travl hverdag.
  • trives med at samarbejde med borgere, pårørende og kolleger.
  • gerne har erfaring fra hjemmepleje eller plejehjem.
  • bidrager til det gode arbejdsmiljø og har let til grin -det må nemlig gerne være sjovt at gå på arbejde hos os.
  • er Teamplayer og tror på, vi sammen kommer frem til de bedste løsninger.

Du kan forvente følgende:
  • at du får en god introduktion af dine kolleger
  • at du får muligheden for at samarbejde med nogle gode kollegaer.
  • et arbejde hvor dit bidrag betyder noget og gør en forskel for de skønne mennesker, vi samarbejder med hver dag
  • sparring med nærmeste kolleger.
  • løn efter overenskomst.
  • røgfri arbejdstid

Hvis du er blevet nysgerrig og har spørgsmål til de ledige stillinger, kan du kontakte Afdelingsleder Heidi Brinchs på tlf. 24953882

Ansøgningsfrist: 02.08.2026 kl. 12.00

Tiltrædelse: 1.10.2026 eller snarest muligt.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Trænings- og rehabiliteringscentret

Social- og sundhedsassistent søges til dagvagt

Lyngby-Taarbæk

Brænder du for rehabilitering, helhedspleje og tværfagligt samarbejde – og vil du være med til at gøre en forskel for borgere i midlertidige forløb? Så er du måske vores nye kollega i dagvagt på Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC).

Om Trænings- og Rehabiliteringscentret (TRC)
TRC er et midlertidigt rehabiliteringstilbud med 40 pladser fordelt på 5 teams. Vi arbejder målrettet med udgangspunkt i borgerens mål, ressourcer og funktionsevne.
Vi er et tværfagligt miljø bestående af social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker, ergoterapeuter og fysioterapeuter, samt klinisk sygeplejefaglig specialist og udviklingsterapeuter.
TRC er i udvikling og implementerer den nye sundhedsreform. Vi er i dag kommunalt forankret, men overgår pr. 1. januar 2027 til regional drift. Vi søger derfor en SSA, der trives i forandringer og ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af fremtidens Sundheds og omsorgspladser.
Dine opgaver som social- og sundhedsassistent
Som SSA i dagvagt bliver du en nøgleperson i borgerens forløb med fokus på helhedspleje, rehabilitering og sygeplejefaglige indsatser.
Du arbejder med både praktisk pleje, behandling og rehabilitering og vil bl.a.:
  • Indsamle, vurdere og dokumentere data om borgerens helbred og funktionsevne
  • Planlægge, udføre og følge op på pleje- og behandlingsforløb i samarbejde med borgere, pårørende, sygeplejerske og tværfaglige kollegaer
  • Udføre lægeordineret behandling og varetage medicinadministration efter gældende instrukser
  • Sikre patientsikkerhed i alle opgaver
  • Indgå som kontaktperson for en gruppe borgere og bidrage til daglig koordinering
Samtidig arbejder du aktivt med sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering med fokus på borgerens ressourcer og livskvalitet. Du understøtter borgerens mestring af eget liv gennem dialog, motivation og hverdagsrehabilitering samt støtter til aktiviteter, der styrker fysisk og psykisk funktionsevne.
Vi søger dig, der
  • Er autoriseret social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for rehabilitering – gerne erfaring fra området
  • Trives i tværfagligt samarbejde
  • Er fagligt engageret, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Har lyst til udvikling og trives i forandringer
Vi tilbyder
  • En spændende dagvagtsstilling i et udviklingsorienteret team
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • Faglig sparring og udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø med fokus på trivsel og kvalitet
Praktisk information
  • Stillingsbetegnelse: SSA – dagvagt
  • Timetal: 30–32 timer
  • Weekendarbejde: hver tredje weekend i stillingen.
  • Ansættelse: 1. september 2026 eller tidligere
  • Sted: TRC, Lyngby-Taarbæk Kommune
  • Løn: Efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling på baggrund af kompetencer
  • Ansøgningsfrist den 3. august 2026
Samtaler afholdes som udgangspunkt på fast dato den 7. august, men kan også afholdes løbende.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Mia Verner Jakobsen på tlf 23348691 eller på mail: miavj@ltk.dk som gerne hjælper med yderligere information. Bemærk dog, at hun holder ferie i uge 29 og derfor ikke er tilgængelig i denne periode.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling