WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Skovbrynet

Pædagog søges til Skovbrynet i Odense C

Odense

Kunne du tænke dig at være en del af en særligt dedikeret og engageret personalegruppe, som vægter Rudolf Steiner-pædagogikken højt i arbejdet med børnene? Så har vi jobbet til dig, og du behøver ikke at være uddannet inden for Rudolf Steiner – vi forventer kun, at du har mod på at lære nyt og vil være åben over for vores pædagogik.

Vi søger en uddannet pædagog til vores børnehave med beliggenhed i Åløkke, Odense C. Det er en fordel hvis du har tidligere børnehaveerfaring, og det er vigtigt, at du har en pædagogisk uddannelse.
Stillingen er på 35-37 timer ugentligt på vores ene børnehavestue. Stillingen er med opstart d. 1. december 2025 eller hurtigst muligt derefter. Skovbrynet er et samlet børnehus, som består af to børnehavegrupper og to vuggestuegrupper.

Vores kerneværdier er rytme, efterligning og sanseoplevelser

Vi er et antroposofisk hus, og vi ser barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen. Vi forventer, at du tager del i de pædagogiske og praktiske opgaver og er med til at give barnet en genkendelig og tryg hverdag. Det kan du fx gøre ved at indgå i husets daglige rytme og aktiviteter, som blandt andet rummer sanglege, bagning, madlavning, ude- og indeliv, putning til lur samt årstidsfester og kreativitet i børnehøjde.

Vi tilbringer mange timer udendørs med børnene hele året rundt, og du må derfor kunne lide og være klædt på til udelivet. Udelivet er en naturlig del af vores pædagogiske arbejde ligesom sanglege og eventyr.

Som en steinervuggestue og -børnehave har vi fokus på:

·         Rytme og ro i hverdagen, som skaber trygge rammer for børn, forældre og pædagoger.

·         Efterlignelsesværdige voksne, som er bevidste om egne handlinger, adfærd og talemåde.

·         At se barnet som et rytmisk, sansende og efterlignende væsen.

·         At se vuggestue- og børnehavetiden som et eventyrligt sted at være barn, hvor der er plads til, at barnet får ro til at sanse og gro.

·         At skabe en stemningsfyldt dag med fortælling, sang og årstidsfester.

·         At følge årets gang i skoven, naturen og haven.

·         At tilberede og nyde vegetarisk, økologisk/biodynamisk mad.

Det er en fordel hvis du har mod på at være egenrådig og handlingsorienteret – både i det pædagogiske men også praktiske arbejde.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi tilbyder en ubegrænset pædagogstilling med opstart d. 1/12-2025, som følger DLO & BUPL’s lønvilkår.

Ansættelsesproces

Ansøgningsfristen er 23. november kl. 12, og vi holder samtaler løbende. Hvis du ikke har hørt tilbage fra os inden d. 28. november, er stillingen besat og vi takker for din interesse.

Spørgsmål og ansøgning

Vi har en meget informativ hjemmeside, hvor du kan lære meget mere om vores børnehus og pædagogik. Har du spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Skovbrynets institutionsleder Rie Rasmussen på telefon 50777020.

Send din ansøgning, dit cv og dine referencer i en e-mail til job@skovbrynet-odense.dk. Skriv også gerne, hvorfor du netop vælger at søge en stilling i et Rudolf Steiner børnehus.

Vi glæder os til at modtage og læse din ansøgning.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Børne- og ungerådgiver til Ungeliv i Din Sociale Indgang, Børn Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave

København

Ungeliv søger en dygtig børne- og ungerådgiver, som har lyst til at være en del af en engageret kollegagruppe, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for unge og deres familier.

Om stillingen
Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du ansvaret for sagsbehandlingen i et antal ungesager, som du i tæt samarbejde med de unge, familierne, dine kollegaer og resten af husets mange kompetente fagpersoner vil arbejde for at skabe en positiv udvikling i.

Vi har en spændende og bred målgruppe, bestående af unge med forskellige former for udsathed. Det kan være alt fra kriminalitet til psykiatriske diagnoser, funktionsnedsættelser, misbrug eller svære opvækstvilkår.

Du vil også få mulighed for at arbejde med en bred vifte af indsatser for de unge, herunder både støttende indsatser, kompenserende støtte og anbringelser, hvor formålet er at skabe progression og stabilitet for den unge uanset indsatsniveau.

Målet for de unge vil være det selvstændige unge- og voksenliv, og fokus vil derfor være på overgangen fra skoleliv til ungdomsliv herunder beskæftigelse, uddannelse, og eventuelle videre indsatser i Din Sociale Indgang – Unge.

Om Ungeliv
Ungeliv består af ca. 24 børne- og ungerådgivere, tre kriminalitetsmedarbejdere, seks medarbejdere i den kriminalitetsforebyggende indsats Den Korte Snor, to medarbejdere i projekt U-Space, to teamledere og én afdelingsleder.

Som børne- og ungerådgiver i Ungeliv får du en fast sagsstamme på cirka 25 unge i alderen 14-23 år, og du vil arbejde med alle sagsfaser.

Vi arbejder med medstyrende teams, hvor du som børne- og ungerådgiver bliver en del af et stærkt arbejdsfællesskab med makkerskaber omkring de komplekse sager, og hvor du har har tæt faglig sparring med dine kollegaer og nærmeste leder. Dette skaber rammer for vidensdeling og faglig udvikling, både individuelt og på tværs af teamet.

I Ungeliv har vi et skærpet fokus på at inddrage den unges stemme kontinuerligt, iværksætte tidlige og rettidige indsatser for de unge og familierne, herunder at finde løsninger i familiens netværk, lokalområdet og civilsamfundet.

Vi vægter borgerens retssikkerhed højt, og har dermed høje forventninger til praksis, skriftlighed, tæt inddragelse og kontakt til den unge, samt systematisk dialog med vores samarbejdspartnere, som står for den støtte, som vi iværksætter omkring den unge.

Om dig
Du har uddannelsesbaggrund som socialrådgiver/socialformidler eller lignende. Det er en fordel, hvis du tidligere har beskæftiget dig med myndighedsarbejdet på børne- og/eller ungeområdet, og hvis du har erfaringer med at arbejde i DUBU og med SOS og/eller ICS-metoden.

Som børne- og ungerådgiver skal du kunne fungere som facilitator for forandring i familierne og påtage dig myndighedsrollen med mod og ansvar.

Vi lægger vægt på, at du har en anerkendende og løsningsfokuseret tilgang til arbejdet, og at du er udviklingsorienteret. Du skal turde at stille krav og være insisterende, samtidig med at du skal inddrage de unge og familier, som du samarbejder med.

Det er vores grundlæggende værdi, at solid faglig kompetence går hånd i hånd med det konstruktive samarbejde. Vi kan og vil samarbejde med alle omkring vores socialfaglige vurderinger.

Det får du hos os
I VVK lægger vi vægt på at være en arbejdsplads med højt til loftet både fagligt og socialt, hvor vi værdsætter, at den enkelte bidrager med gode ideer og initiativ. Vi har en ambition om at gøre myndighedsrollen til et klart karrierevalg, hvor man som socialrådgiver har mulighed for at udvikle sig fagligt og bringe sine socialfaglige kompetencer i spil.

Hos os står du ikke alene med sagerne. Tværtimod kan du forvente, at vi tager et fælles ansvar for sagsbehandlingen, og at du bliver en del af et fagligt fællesskab, hvor vi interesserer os for og hjælper hinanden.

Det er vigtigt for os at tage godt imod nye kolleger. Du bliver derfor tilbudt et introforløb, hvor du får en individuelt tilrettelagt introplan samt en mentor, som vil hjælpe dig med stort og småt i din første tid. Derudover kommer du til at have hyppig sagsgennemgang med din nærmeste leder i de første tre måneder.

Derudover vil du hos os møde

  • En organisation, hvor trivsel og arbejdsglæde vægtes højt, og hvor vi opfatter os selv som en enhed, der løser opgaverne i fællesskab
  • Muligheder for at specialisere dig indenfor ét eller flere områder og indgå i udviklingsprojekter, faglige aktiviteter mv. efter interesse
  • God faglig sparring fra kollegaer og ledelse samt supervision
  • En arbejdsplads med et stærkt kollegialt fællesskab og mange sociale arrangementer
  • Fleksibel arbejdstid, mulighed for hjemmearbejde og en god kantineordning.
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Vi har lang torsdag og en kort fredag.

Den faste stilling er til besættelse 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere og/eller HK- overenskomst for administration og IT.

I forbindelse med ansættelserne indhenter vi udvidet børne- og straffeattest og tager referencer.

Vil du vide mere?
Hvis du vil høre mere om stillingen eller VVK, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Christine Kjeldgaard Pejstrup på 21 65 56 61 eller teamleder Nadja Brandt Jahnsen på 30 45 39 52.

Søg via linket senest søndag den 23. november 2025
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. november.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Kristrup Børnehus

Pædagogmedhjælper til vores vuggestue - 32 timer fast stilling

Randers

Slå til nu og bliv en del af et hus med skønne børn og kollegaer

Stillingen er pr. 1. december 2025 - eller hurtigst muligt derefter.

En af vores dygtige medhjælpere i vuggestuen, har valgt nye udfordringer.

Så hvis du kan se dig selv i en selvejende daginstitution med skønne børn i alderen 0-6 år, engagerede forældre og fagligt dygtige kollegaer, så er vi lige en arbejdsplads for dig.

Kristrup Børnehus ligger i det sydlige Randers tæt på grønne områder med skov, bakker og idrætsanlæg i baghaven.
Vi har 2 vuggestuegrupper med 24 børn og 5 børnehavegrupper med 125 børn.

Hos os får du
  • 149 skønne unger og engagerede forældre
  • 30 fagligt dygtige kollegaer i alle aldre - en god blanding af nyuddannede og nogen med mange års erfaring
  • kollegaer og ledelse der prioriterer at lave personalearrangementer i fritiden (biografture, spisning, tage sammen til lokale arrangementer og meget mere)
  • en institution med fokus på bevægelse, da vi er DGI-certificeret
  • et skønt forholdsvis nybygget hus (for 10 år siden) med gode udendørs muligheder, dejlig legeplads og tæt på natur og boldbaner
  • en institution der altid er i udvikling både fagligt og kulturelt – du kan være med til at sætte dine aftryk
  • en helårsnorm at arbejde ud fra

Vi ønsker at du
  • har lyst til at arbejde med børns udvikling og trivsel
  • har en ressourceorienteret tilgang, et roligt nervesystem og evner at se børnenes intentioner, bag deres handlinger
  • er indstillet på, at vi har høje forventninger til dine menneskelige egenskaber, din fagfaglighed og dine evner til refleksion - herunder selvrefleksion
  • har blik for det enkelte barns udvikling og generelle trivsel samt fællesskabets betydning
  • er relationel stærk. Det gælder både i det relationelle arbejde mellem dig og børnene, børnene i fællesskabet og i samarbejde med forældrene
  • i dit børne-, menneske- og dannelsessyn arbejder ud fra tænkningen - “Relation før krav”
  • har gode legekompetencer og nyder hverdagen i børnehøjde
  • kan arbejde målrettet og skabe læringsmiljøer, hvor børnene bl.a. udfordres motorisk og oplever bevægelsesglæde
  • kan skabe kontinuitet og genkendelighed i hverdagen
  • ser vigtigheden i og har kompetencerne til at sikre et godt og tæt forældresamarbejde
  • har kompetencer til at planlægge, udføre og evaluere det pædagogiske arbejde

Vi ønsker - personlige kvalifikationer - at du
  • har et roligt nervesystem og er relationel stærk
  • befinder dig godt med udeliv i al slags vejr
  • er robust, engageret og har overblik, som du kan bevare i en travl hverdag
  • besidder gode samarbejdsevner, kan arbejde i teams og er villig til at give og modtage konstruktiv feedback
  • er fleksibel og kan arbejde på tværs af stuer og teams, uanset om det er planlagt eller ej

Arbejdstid
Du skal kunne arbejde i institutionens åbningstid klokken 6.20-16.40.

Du ansættes til huset (vuggestue og børnehave), men stillingen er pt. i vuggestuen.

Ca. én gang om måneden holder vi personalemøde om aftenen, en pædagogisk dag og der kan komme yderligere aftenarrangementer over året.

Yderligere oplysninger om stillingen
Ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte institutionsleder Karen Margrethe Kannegaard (bliver kaldt Kås) på telefon 89 15 95 60 / 29 92 88 93 eller souschef Jens Møller på telefon 61 66 72 91

Frist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning vedlagt relevante anbefalinger via vores rekrutteringssystem - senest torsdag den 20. november 2025 klokken 23.59.

Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelsessamtaler afholdes torsdag den 27. november 2025 fra kl. 17.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Der indhentes børne- og straffeattest.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Horsens Kommune

Pædagog til børnehaven Krokushaven i Dagtilbud Bankager

Horsens

Dagtilbud Bankager søger en pædagog til Børnehaven Krokushaven

Dagtilbud Bankager ligger i den sydlige ende af Horsens.
Dagtilbuddet består af 4 huse. Krokushaven, som har ca. 85 børnehavebørn og 60 vuggestuebørn, Frugthaven med 60 vuggestuebørn, Trækronen, som har ca. 80 børnehavebørn og Humlebien, som har 42 børnehavebørn. Derudover er der tilknyttet 56 dagplejebørn.


Vi vil rigtig gerne være kollega med dig, som er vild med at lege med, som altid har en sjov aktivitet i lommen og som tør lade dig rive med ind i børnenes univers.  

Vi kan tilbyde en arbejdsplads, der vægter høj faglighed ved at give plads til medbestemmelse, refleksion og faglig udvikling i hverdagen. Du vil bl.a. møde intern sparring og pædagogiske udviklingsmøder.

Vi kan tilbyde et fast team med gode kolleger, der prioriterer samarbejde og sammenhold, men vi sætter også krav til at der arbejdes lige så hårdt på samarbejdet som på pædagogikken.  

Vi kan tilbyde en aktiv hverdag, hvor du vil opleve en høj grad af frihed og indflydelse til at løse opgaverne.

Dertil vil du opleve at ledelsen er tæt på både medarbejderne og børnegruppen i hverdagen og byder ind med sparring og vejledning.

Vores forventninger til dig vil derfor være, at du som uddannet pædagog:
  • Tager medansvar for pædagogikken.
  • Tager medansvar for samarbejdet med dine kolleger og ledelsen.
  • Tager ansvar for relationen til barnet.

Yderligere information:
Der er fleksibilitet ift. timetallet mellem 34-37 timer

Ansøgningsfrist den 5.12.2025
Ansættelsessamtaler afholdes 12.12.2025
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningen sendes elektronisk, og der gives skriftligt afslag via e-mail, når der er ansat.

For yderligere oplysninger kontakt dagtilbudsleder Mette Vogt Christensen på 28918011
 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogisk personale til ambitiøst og velfungerende arbejdsfællesskab i Krible-Krable

København

Er du optaget af at skabe stabile og udviklende relationer til børnene?
Og er du interesseret i at blive en del af et nytænkende arbejdsfællesskab?

Da to af vores dygtige personaler har valgt at prøve kræfter med noget nyt, søger Krible-Krable pædagogisk personale til både børnehaven og vuggestuen.

Forventninger og ønsker
Du er uddannet pædagog (eller har en anden relevant uddannelse), og du må også gerne være nyuddannet. Måske har du fra uddannelsen stiftet bekendtskab med børn i udsatte positioner, eller måske har du gennem dit arbejdsliv fået interesse for dette arbejdsområde. Du kan også være pædagogmedhjælper med erfaring. Det afgørende er, at du er optaget af at skabe gode stabile relationer til børnene – de skal være glade og trygge ved at gå i institution. Vi har en blandet børnegruppe, og det er vigtigt, at du er aktivt opsøgende og vedholdende i din kontakt med børnene og deres forældre. Du skal have et blik for differentierede deltagelsesmuligheder og kunne arbejde med at åbne børnenes blik for omverden og naturen uagtet deres udgangspunkt.

Vi har en høj andel af sprogligt udfordrede børn, derfor ser vi gerne ansøgere med stærke kompetencer indenfor dette.

Vi har tilknyttet en spejderhytte i Allerød og en bus, der køres af en pædagog, som er ansat til at være fast i skoven. Stuerne skiftes ugevis til at køre med bussen (vuggestuen samlet hver 4. uge), derfor skal du også have lyst til være ude i naturen, og være med til at dele den glæde med børnene.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du får fagligt dygtige og udviklingsorienterede kolleger. Derudover sørger vi selvfølgelig for et introduktionsforløb, der er tilpasset din erfaring og dine kvalifikationer.

Hos os får du også en hverdag med udgangspunkt i de behov, et barn har, og hvor vi med udgangspunkt i et årshjul og fælles temaer arbejder med det, der optager børnene og med at stimulere deres nysgerrighed ift. hinanden og omverden. Vi tilbyder et fagligt sparringsmiljø bl.a. ift. anvendelse af specialpædagogik og skabelse af mangfoldige børnefællesskaber. Derudover kan vi friste med et godt arbejdsmiljø, en masse stjernestunder, et godt kollegialt sparringsmiljø og ikke mindst et fælles ansvar for at løse vores arbejdsopgave både i vuggestuen og børnehaven.

Vi er optagede af den pædagogiske intention, det faglige formål og effekten for barnet, i alt hvad vi foretager os. Vi skal fremover til at arbejde med pædagogisk indretning af vores lege/lærezoner. Vi er lige pt. i gang med at arbejde med struktur og systematik, så alle børn oplever en samstemthed i de pædagogiske tilbud og aktiviteter. Vi er derudover optagede af at skabe de bedste legemuligheder, og hver stue skiftes bl.a. til at stå for 'ugens leg' på legepladsen.

Lidt om os
Krible-Krable ligger på Nørrebro i et tidligere udsat boligområde, og det har betydning for den demografiske sammensætning af børnene – især i børnehaven. Vi er normeret til tre børnehavegrupper med ca. 18 børn og to vuggestuegrupper med 12 børn. I normeringen indgår tre basispladser til børn med særlige behov. Samlet er vi mellem 18 og 20 ansatte.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 37 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan tiltræde snarest muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelserne indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.



Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Anja Præstekjær-Schmidt på 24 52 39 94 eller pædagog med ledelsesfunktion Trine Kingo på 23 48 75 57.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 21. november 2025
Vi holder samtaler løbende.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Struer Kommune

Faglighed og omsorg i nattens timer - bliv nattevagt hos Nordstjernen

Struer

Hos Nordstjernen søger vi nye, engagerede kolleger til faste nattevagtsstillinger. Om natten skaber vi ro, tryghed og nærvær for børn og unge med varige funktionsnedsættelser. Vi har brug for dig, der trives i nattens rolige timer og brænder for at gøre en forskel. 

Nordstjernen er et specialiseret børne- og ungehjem for børn og unge i alderen 0-18 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Vores målgruppe omfatter børn og unge med udviklingshæmning, autisme, opmærksomhedsforstyrrelser eller multiple funktionsnedsættelser – og vi arbejder hver dag og nat for at give dem de bedste muligheder for trivsel og udvikling.

Vi arbejder ud fra en selvorganiserende tænkning, hvor tillid og frihed til at træffe beslutninger er centralt. Det skaber trivsel, engagement og faglig stolthed i hverdagen.

Hos os får du:
✅ En meningsfuld hverdag
✅ Selvorganiserede teams med høj faglighed
✅ Frihed, ansvar og tillid

Hos Nordstjernen bliver du en del af et fagligt stærkt nattevagtsteam, der hver nat skaber meningsfuld velfærd for børn og unge med handicap. Som ny kollega kommer du til at arbejde ud fra teamets missionserklæring:

Tryghed: Vi er nærværende og rolige, så natten bliver forudsigelig og sikker for det enkelte barn.

Barnets behov: Vi tager udgangspunkt i barnets individuelle behov og tilpasser vores indsats med viden, faglighed og omsorg.

Forældreinddragelse: Vi samarbejder tæt med familien for at skabe sammenhæng og trivsel i barnets liv.

Arbejdstiderne:

Som nattevagt arbejder du hver anden weekend svarende til 12-15 timer pr. uge.

Typiske mødetider:
• Hverdage: kl. 23.00 – 07.30
• Weekender, skoleferier og helligdage: kl. 23.00 – 08.00

For stillingen på fuld tid er der mulighed for at indgå en lokal arbejdstidsaftale om udskydelse af fridøgn, så man arbejder 7 nætter / 7 nætter fri. 

Nattevagterne deltager i personalemøde én formiddag hver 6. uge.

Hos Nordstjernen får du:

  • Et stærkt fagligt arbejdsfællesskab, hvor kolleger prioriterer samarbejde, faglig sparring og gode relationer.
  • En arbejdsplads med høj faglig kvalitet, der afsætter tid til kollegial sparring, supervision samt efteruddannelse.
  • Mulighed for at indgå i faglige praksisfællesskaber på tværs af faggrupper og organisatoriske rammer.
  • En arbejdsplads, der sætter faglige mål og har et stærkt fokus på børneinddragelse.
  • Et arbejdsmiljø med en uformel tone, hvor der er plads til humor, grin og gode stunder – både med børnene og hinanden.

Vi søger dig, der kan se dig selv i følgende:

  • Du er uddannet pædagog, ergoterapeut, social- og sundhedsassistent – eller har erfaring, der kan sidestilles hermed.
  • Det er en fordel, hvis du har efteruddannelse inden for det specialiserede børneområde.
  • Du har erfaring med børn og unge, der har behov for en struktureret og forudsigelig pædagogisk tilgang.
  • Du arbejder systematisk og målrettet, og du er vant til at dokumentere dit arbejde skriftligt.
  • Du reflekterer over din faglige praksis og er nysgerrig på udvikling – både fagligt og personligt.
  • Du har erfaring med plejeopgaver – eller mod på at lære det med støtte fra kolleger.
  • Du har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et stærkt team og et tillidsfuldt kollegaskab.

Løn og ansættelsesvilkår: 

Løn og ansættelsesvilkår ift. gældende overenskomst.

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest, hvis du tilbydes en stilling. 

Vil du vide mere:

Vi du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte Karin Buchhave, daglig leder på tlf. 20772394

Derudover kan du finde flere informationer på vores hjemmeside: www.nordstjernenstruer.dk

Ansøgning med vedhæftet relevante bilag sendes via link på struer.dk

Ansøgningsfrist og samtaler: Stillingerne er slået op i november – december og vi holder ansættelsessamtaler løbende. 

Vi glæder os til at byde nye kolleger velkommen i nattevagtteamet hos Nordstjernen - hvor faglighed, omsorg og nærvær går hånd i hånd.


Hvem er vi?
I Struer Kommune er det opgaven, der sætter holdet. Det er din faglighed og gode dømmekraft, der skal være fundamentet for det samspil, du skaber med borgeren og virksomhederne.
Sammen skaber vi stærke partnerskaber og er fælles om at udvikle fremtidens velfærd. Men hvad er fremtidens velfærd? Vi har ikke svarende alene. Derfor skal vi have medarbejdere, der sætter spørgsmålstegn og borgere og virksomheder, som udfordrer. Vi stiller krav til os selv, men vi forventer ligeledes noget af borgerne og virksomhederne. Gode løsninger kommer, når alle bidrager til fællesskabet. 

Læs mere om Struer Kommune

Lydens By
Vi er Lydens By. Lyden er en inspirationskilde til nye projekter og initiativer, der kan realisere kommunens vækstpotentialer og styrkepositioner til et lokalsamfund, som mennesker har lyst til at besøge, arbejde og bo i.

For os er det naturligt at vores byudvikling tager udgangspunkt i lyd, og vores kunstværker bruger lyden aktivt. Vi arbejder med, hvordan lyd påvirker livskvaliteten positivt hos demente, indlæring hos børn eller fraværet af lyd skaber arbejdsglæde.

Lyd er i vores DNA.Læs mere om vores visioner og strategier.

Går du med flyttetanker?
Du har lyst til at søge ovenstående stilling, men er lidt i tvivl om, hvilke muligheder du har for at flytte til? Måske er det nødvendigt, at din partner også finder job i området? Struer Kommune har en Tilflytterservice, hvor du eller din partner ganske gratis og uforpligtende kan få direkte og personlig hjælp, hvis du går med overvejelser om at flytte til Struer. Kontakt Tilflytterservice på tilflytterservice@struer.dk

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bondebyens Børnehave

Ressourcepædagog til barselsvikariat i Bondebyens Børnehave

Lyngby-Taarbæk

Høj faglighed, 80% pædagoger og et hus fuld af humor og arbejdsfællesskab

Ressourcepædagog til barselsvikariat i Bondebyens Børnehave – 34-37 timer ugentligt
Er du fagligt engageret og brænder du for arbejdet med børn med særlige behov?
Vil du være en del af en børnehave, hvor 80 % af medarbejderne er uddannede pædagoger, og hvor faglighed, fællesskab, humor og forskellighed er i højsædet?
Så er det måske dig, vi leder efter!

Om os
Bondebyens Børnehave er en børnehave i hjertet af gamle Lyngby, placeret i en charmerende villa tæt på både natur og kulturtilbud. Vi har i alt 57 børnehavebørn, med 47 fordelt på tre almengrupper og 10 i vores ressourcegruppe. Vi er 18 ansatte, herunder 12 pædagoger, en leder, en souschef (med pædagogtimer), to medhjælpere, en pædagogisk assistent og en studerende.
Vores stærke faglige profil og lave personaleudskiftning, afspejles i både trivselsmålinger og pædagogiske tilsyn.

Stillingen
Som ressourcepædagog vil du være en del af en gruppe med 10 børnehavebørn og du arbejder tæt sammen med fem andre pædagoger, en medhjælper og en pædagogstuderende. Børnene i ressourcegruppen er visiteret fra kommunen, og er typisk udfordret inden for sociale, sproglige og kognitive områder. De har ofte svært ved at indgå i det sociale samspil med andre og har derfor behov for ekstra støtte i det daglige.

Vi arbejder med forberedelse, struktur og tydelighed, inspireret af TEACCH pædagogikken, samt tager udgangspunkt i barnets nærmeste udviklingszone.
Stillingen er tidsbegrænst til maj 2026 og er på 34-37 timer om ugen, fordelt på 5 dage. Heraf er 2 timer/uge afsat til forberedelse, møder m.m.

Vores åbningstid er kl. 07.00–17.00 (fredag til kl. 16.00), og vi forventer, at du kan indgå i hele åbningstiden.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler.

Vi tilbyder dig
  • En høj pædagogandel og et stærkt fagligt miljø
  • Ambitiøse og engagerede kollegaer
  • Et hus med en særlig ånd af gensidig respekt, plads til forskellighed og et fælles menneskesyn
  • Et ledelsesteam, der er tilgængeligt i dagligdagen og understøtter faglig udvikling
  • Faglig supervision ca. hver 6 uge med psykolog
  • Ugentlige stuemøder og ca. 88 årlige timer til forberedelse og møder
  • Et velorganiseret arbejdsmiljø, hvor vi har blik for både helheden og detaljen
  • Et skønt lokalområde med grønne områder og kulturelle muligheder lige uden for døren
  • En arbejdsplads med lav personaleudskiftning og høj trivsel

Vi leder efter dig, som...
  • Er uddannet pædagog og brænder for børns udvikling
  • Har pædagogiske ambitioner og er nysgerrig på din egen og husets faglighed
  • Er nærværende, tydelig og tryghedsskabende i relationen til børnene
  • Har blik for det enkelte barns behov og kan omsætte læreplanstemaerne i en legende og inkluderende praksis
  • Bidrager aktivt til samarbejde – både i det daglige og omkring refleksion og udvikling
  • Har respekt for forskellighed og møder børn, kollegaer og forældre med åbenhed og ligeværdighed
  • Forstår din rolle i fællesskabet og evner at læse rummet – både pædagogisk og socialt
  • kan grine med børn og kollegaer

Vil du vide mere?
Kontakt os meget gerne for en rundvisning, eller hvis du har flere spørgsmål:
Leder: Rikke Munck Petersen
Telefon: 21 35 16 91
Email: ripet@ltk.dk

Souschef: Lasse Lund Elmer
Telefon: 20 52 80 80
E-mail: lasel@ltk.dk

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Lyngby-Taarbæk Kommune

Fagligt stærke specialpædagoger til Sorgenfriskolen

Lyngby-Taarbæk

Fagligt stærke specialpædagoger, der brænder for børn med særlige behov til Sorgenfriskolen

Sorgenfriskolen en specialskole med en mangeårig og solid erfaring i at skabe læringsmiljøer, hvor børn med særlige forudsætninger får mulighed for at udvikle sig fagligt, socialt og personligt. Vores elevgrupper har behov for en høj grad af pædagogisk specialisering, tydelig ledelse og tæt tværfagligt samarbejde, hvorfor vi søger engagerede, ambitiøse og fagligt stærke pædagogiske medarbejdere.
Vi er i de senere år vokset i elevantal og vi har udvidet med en tredje elevgruppe. Derfor søger vi yderligere pædagoger til de tre afdelinger og på tværs af børnenes alderstrin.

A og C-sporet
Begge elevgrupper rummer børn med forskellige diagnoser – primært inden for ADHD og autismespektret, som har behov for tilpassede læringsmål, konkrete metoder og et differentieret pædagogisk og didaktisk afsæt. De har brug for tydelig struktur, forudsigelighed og medarbejdere, der kan hjælpe med at navigere i en kompleks hverdag.

Fritidstilbuddet er organiseret i 3 afdelinger, hvor alle pædagoger også har timer.
En klasse i afdeling C, har 8 -10 børn og et team på 4 medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere), som dækker skole og SFO.
En klasse i afdeling A, har 9 -13 børn og et team på 4 medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere), som dækker skole og SFO.

Afdeling S
Et helhedsorienteret tilbud for elever med diagnoser og problematikker indenfor autismespektret med gennemgribende udviklingsforstyrrelser, kognitiv funktionsnedsættelse og med særligt behov for vidtgående specialundervisning. Desuden er eleverne udfordret på deres sensoriske perception og udfordret på kommunikation, socialt samspil og adfærd.

En klasse i afdeling S, har 4-6 børn og et team på 4-5 medarbejdere (lærere, pædagoger, medhjælpere), som dækker skole og SFO.

Vi søger efter dig som:
  • Er uddannet pædagog (gerne social- og specialpædagog) og har gerne med erfaring fra specialområdet.
  • Trives i et stærkt fagligt og udviklingsorienteret specialpædagogisk tilbud.
  • Har kendskab til og erfaring med børn med vidtgående profiler, som autisme, ADHD og svære kommunikations vanskeligheder.
  • Har en tydelig og struktureret tilgang.
  • Har kendskab til eller lyst til at lære Tegn Til Tale. (s-sporet)
  • Er motiveret for at indgå i et forpligtende samarbejde med forskellige faggrupper.
  • Trives med at arbejde i selvkørende teams, tage ansvar og arbejde tillidsbaseret.
  • Finder det spændende og naturligt at have et godt og udvidet samarbejde med forældre.

Vi tilbyder:
  • En ambitiøs og fagligt stærk specialskole med engagerede kollegaer.
  • En ledelse der tror på tillidsbaseret ledelse, hvor alle medarbejdere inddrages relevant og har lige stor værdi for arbejdspladsen.
  • En arbejdsplads, hvor vi alle er optaget af at skabe et godt og trygt arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at gøre en stor forskel i hverdagen for børn med særlige behov
  • En hverdag præget af meningsfulde udfordringer, høj faglighed og humor

Skolen har pt. 130 elever, 17 klasser og tre fritidsafdelinger. Vi er ca. 80 fastansatte medarbejdere. Skolens ledelse består af Skoleleder, Viceskoleleder, Afdelingsleder og SFO leder.

Vi venter gerne lidt længere på det rette match, de rette kvalifikationer og netop lige dig. Men vi er også klar til at handle hurtigt, når det er nødvendigt. Vi holder derfor løbende ansættelsessamtaler med relevante kandidater.

Ansøgere til stillingerne er velkomne til at kontakte viceskoleleder Mads Nygaard, telefon 21 28 80 87 eller skoleleder Ove Døj, telefon 21 52 23 66.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Plejecenter Violskrænten/Grønnegården

Kompetent pædagog – eller sundhedsfaglig personale søges til dagvagt hos en beboer i bo-enhed for senhjerneskade, på plejecenter i Grenaa bymidte

Norddjurs

Drømmer du om at være en del af et fagligt stærkt hold, som lærer og udvikler sig sammen?
Har du lyst til at være med til at skabe et hyggeligt og kærligt sted for vores beboere, hvor vi hver dag hygger og griner sammen?
Så er det måske lige dig, vi leder efter.

Vi tror på, at alle mennesker er noget særligt. Derfor arbejder vi i Norddjurs aktivt med at støtte vores beboere i at skabe rammerne for det liv, de ønsker. Med afsæt i deres livshistorie og drømme for fremtiden. Og ved at inddrage familie og netværk aktivt.
Det kræver dygtige, faguddannede medarbejdere. Medarbejdere som dig. Som har lyst til at være en del af en nysgerrig og udviklende kultur. Og som har lyst til at gøre en forskel for vores beboere. Med kyndige hænder og et varmt hjerte.

Om jobbet
Den ledige stilling er på fuld tid med arbejde hver 2. weekend. Ansættelse fra den 1. december eller snarest muligt.
Du kommer til at være en del af et team, der varetager den grundlæggende pleje og praktiske hjælp hos bo-enhedens 14 beboere ud fra en neuropædagogisk tilgang. Du får særligt ansvar for en enkelt beboer med en svær hjerneskade, der gør, at hun har brug for hjælp døgnets 24 timer.
Da stillingen er koblet op på løsningen af opgaver ved en enkelt beboer, er ansættelsen tidsbegrænset. Ansættelsen ophører derfor uden yderligere varsel, når opgaverne ved borgeren ikke længere skal løses.

Vi har fokus på beboernes livskvalitet og sammen med dem arbejder vi aktivt med aktiviteter i forhold til deres ønsker og behov.

Om dig
Du har en sundhedsfaglig uddannelse og har erfaring med at arbejde med beboere med svær hjerneskade.
Vi forestiller os, at du:
  • har viden om og erfaring med at arbejde med neurofaglige opgaver, evt. kursus i neuropædagogisk tilgang
  • har interesse i at skabe et godt hverdagsliv i samarbejde med vores beboer og arbejder ud fra den rehabiliterende tilgang
  • selvstændigt og sikkert kan varetage den grundlæggende pleje og praktisk hjælp
  • kan varetage delegerede opgaver på forsvarlig vis og kan arbejde ud fra instrukser og procedure
  • mestre mundtlig og skriftlig kommunikation og har erfaring med sundhedsfaglig dokumentation i elektronisk omsorgssystem
  • er reflekterende over egen og andres praksis
  • kan arbejde tværfagligt med fokus på beboernes behov
  • kan se muligheder frem for begrænsninger, er positiv og har et godt overblik

Om os
Plejecenter Violskrænten og Grønnegården er et stort, moderne og veletableret plejecenter, hvor faglighed og kvalitet vægtes højt. Plejecentret er fordelt på 2 adresser beliggende i Grenaa centrum og er opdelt i 3 huse med i alt 126 plejeboliger, fordelt på 9 bo-enheder.
Vi er mere end en arbejdsplads. Hos os er der en særlig holdånd og du er ikke bare en funktion. Du betyder noget særligt. For dine kolleger og for beboerne. Du bliver mødt med et smil og et ”go morn”. Og vi synes det er vigtigt med en arbejdsplads, hvor der er plads til sjov. Og til forskellighed.
Vi er en arbejdsplads i konstant udvikling, hvor der er plads til kreativitet og gode ideer. Vi tager godt imod nye kolleger med en grundig introduktion og mulighed for mentorordning. Og er klar på at støtte op om din karriereudvikling.

Lyder det som noget for dig?
Selv om vi har gjort os umage med dette jobopslag, kan det være svært at beskrive vores sted med ord. Derfor er du meget velkommen til at kontakte os til en snak om stedet og stillingen.
Du kan kontakte os på hverdage mellem kl. 8 og 15
  • Afdelingsleder Sandie Rye Hougaard på tlf. 40 13 25 29 eller
  • Centerleder Espen Cramer Korsvold på tlf. 21 38 39 69
Du kan ligeledes finde oplysninger på vores hjemmeside www.violskraenten.norddjurs.dk.

Ansøgningsfrist er den 21. november 2025.

Vi glæder os til at møde dig.

Vores Norddjurs
I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden.

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Struer Kommune

Pædagog, ergoterapeut eller sundhedsfaglig søges til voksne med udviklingshæmning.

Struer


 Kan du skabe mening, glæde og nærvær? så er det dig vi søger til skønne voksne med udviklingshæmning.

JA – vi arbejder weekend, juleaften, påske, pinse og alle andre dage – men….

til gengæld er det på en fantastisk røgfri arbejdsplads med de skønneste borgere og kollegaer.

Vi er et botilbud i Struer Kommune for mennesker med udviklingshæmning.

Her bor 20 voksne med hver deres behov for støtte til at mestre livet. Opgaverne er mange – alt hvad der kræves for at hver enkel borger har mulighed for at leve, et for dem, meningsfyldt liv. 

Vi har plads til personaler med både god og dårlig humor, vi elsker faglige diskussioner og udfordringer og især at komme i mål sammen, personaler der brænder for dokumentation, aktiviteter, kagebagning, sundhedsfaglige opgaver, høj faglighed og hvad man ellers kan byde ind med. 

Vi har brug for et menneske der forstår, at konflikter ikke løses i krogene og at fokus på arbejdsmiljø er altafgørende for en god arbejdsdag. 

Vi forventer at du har kørekort og vil køre ture med borgerne i vores 9 personers bus.

Vi søger dig til en midlertidig 25 timers stilling med mulighed for ekstra vagter, med start den 1. december eller snarest derefter. 

Har du brug for flere oplysninger så ring til Charlotte Germundsson 61760601. 

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling