WorkWithUs
close-button
Antal ledige jobs
1.359

Københavns Kommune

Spektrum Bogholder Allé i Vanløse søger pædagogisk medarbejder til ny §104-afdeling – vær med fra starten

København

Vil du være med til at skabe rammerne for en helt ny dagtilbudsafdeling i Vanløse – og gøre en forskel for voksne med udviklingshæmning og autisme?

Spektrum er et §104-dagtilbud med otte afdelinger fordelt på forskellige adresser i København. Vi har for nyligt startet en ny dagtilbudsafdeling på Bogholder Allé 36 i Vanløse, og vi søger nu flere engagerede medarbejdere til holdet.

Om afdelingen
Afdelingens målgruppe er voksne mennesker med udviklingshæmning og forskellige diagnoser inden for autismespektret samt enkelte med psykiatriske overbygninger. En stor del af målgruppen har behov for en høj grad af personalestøtte. Arbejdet vil derfor være præget af et højt strukturbehov og 1:1-støtte.

Opgaver i relation til personlig hygiejne vil udgøre en mindre del af arbejdet.

Om jobbet
Som pædagogisk medarbejder bliver du en vigtig del af et tæt samarbejdende team, hvor vi arbejder for at skabe trygge og udviklende rammer for vores borgere.
Vi har fokus på det enkelte individs behov og potentiale, og vi søger medarbejdere, der kan bidrage med både faglighed og engagement.

Vi arbejder ud fra

  • Den anerkendende tilgang
  • Low arousal-metoder og konfliktnedtrapning
  • Mindsteindgrebsprincippet
  • Neuropædagogiske tilgange og KRAP (kognitiv, ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik)
Derudover har vi en stor indsats omkring udarbejdelse af sanseprofiler til vores borgere, som den nye afdeling på Bogholder Allé også bliver en del af.

Vi lægger vægt på medstyring og individuelle ansvarsområder. Hos os får du mulighed for at tage ejerskab over specifikke opgaver og være med til at præge afdelingens kultur og retning.

Kompetenceudvikling er i højsædet, og vi arbejder målrettet med at styrke fagligheden gennem løbende opkvalificering og refleksion i fællesskab.

Vi forventer, at du

  • Er fagligt velfunderet inden for det pædagogiske arbejde – særligt i forhold til autisme og psykiatriske overbygninger
  • Har erfaring med, eller interesse for, low arousal, KRAP og konfliktnedtrappende metoder
  • Er ansvarsbevidst og kan tage ansvar for både planlægning og udførelse af daglige opgaver
  • Trives som teamplayer og værdsætter samarbejde om fælles mål
  • Er indstillet på at bruge dokumentation som et aktivt værktøj i hverdagen
Vi tilbyder

  • Mulighed for at være med til at opstarte en helt ny afdeling, hvor du får stor indflydelse på rutiner, organisering og kultur
  • En organisation med plads til udvikling
  • Kompetenceudvikling og høj faglighed, hvor medarbejdernes faglige vækst prioriteres
  • Et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling
  • Faglig sparring og mulighed for efteruddannelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med plads til forskellighed og faglig udveksling
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer ugentligt og kan søges af pædagoger, pædagogmedhjælpere eller ergoterapeuter. Tiltrædelse den 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte tilbudsleder Mads B. Hansen på 27 64 17 7 eller faglig leder Lone Krog på 21 38 22 50.

I din ansøgning må du gerne skrive, hvorfor du finder stillingen interessant. Du må også gerne angive, om du har kørekort, da vi råder over en bus til ture ud af huset.

Vi glæder os til at byde vores nye kollega velkommen – måske er det dig.

Søg via linket senest søndag den 30. november 2025.
Samtaler vil blive afholdt i uge 49.



Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Vædderbos Børne- og Familiehus

Vædderbos Børne- og Familiehus søger pædagog/ familiebehandler

Morsø

Vædderbos Børne- og Familiehus søger pædagog/ familiebehandler

Vil du gøre en forskel for familier i sårbare livssituationer? Bliv en del af et hus, hvor faglighed, nærvær og udvikling går hånd i hånd og hvor du hver dag gør en reel forskel.

Grundet omstrukturering i vores familieafdeling søger Vædderbos Børne- og Familiehus nu ny, engageret kollega – uddannet pædagog og familiebehandler, der brænder for at skabe udvikling og tryghed for familier og børn med behov for støtte.

Om Vædderbos Familiehus

Hos os får du en arbejdsplads, hvor relationen er det vigtigste redskab, og hvor vi tror på, at al udvikling sker i mødet mellem mennesker.
Vi tilbyder ophold og intensiv familiebehandling for familier, som står i en ny og udfordrende livssituation. Et døgnophold hos os er et målrettet, helhedsorienteret og evidensbaseret forløb, hvor vi arbejder ud fra indsatsplaner og individuelle målsætninger.

Vores pædagogiske tilgang tager udgangspunkt i KRAP og vi tror på, at tydelige rammer, varme relationer og et anerkendende menneskesyn skaber grobund for udvikling.

Vi leder efter dig, som…

  • er psykisk robust og kan bevare overblikket – også når tingene spidser til

  • er fagligt velfunderet og har erfaring med familiebehandling

  • kan arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kollegaer

  • har lyst til at deltage aktivt i supervision og faglig udvikling

  • er målrettet og struktureret i dit arbejde

  • erfaring med udarbejdelse af statusbeskrivelser

  • og ikke mindst, har et personligt drive og et stort hjerte for udsatte børn og familier

Vi tilbyder dig

  • En meningsfuld og dynamisk arbejdsplads, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen

  • Et engageret og tværfagligt team med pædagoger, lærere, psykologer og familiebehandlere

  • Ekstern supervision og løbende kompetenceudvikling

  • Et arbejdsmiljø, hvor faglighed, samarbejde og trivsel går hånd i hånd

Du bliver en del af et dedikeret team, der arbejder målrettet, evidensbaseret og individuelt med hver enkelt familie og barn.

Stillingen er på 37 timer pr. uge med skiftende arbejdstider – dag-, aften- og weekendvagter.

Ansøgningsfrist: Snarest muligt og senest den 24. november 2025
Ansøgning sendes til: mail@vadderbo.dk

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til KKFO Gerbrandskolen

København

Er du en engageret, stabil og ansvarsbevidst person, der trives med både ude- og indeaktiviteter sammen med børn? Så er det måske dig, vi søger.

KKFO Gerbrandskolen er en stor institution med omkring 400 børn fordelt på tre matrikler omkring Gerbrandskolen på Amager. Vi har gode udearealer, adgang til skolens gymnastiksale og grønne baner – og vi lægger vægt på nærvær, struktur og børns trivsel.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, som har lyst til og mod på at tage styring i en børnegruppe. Det betyder ikke, at du skal være perfekt eller have erfaring – men at du tør tage ansvar og være den voksne i rummet. Helt konkret betyder det, at du

  • tør tage initiativ – fx samle børnene og forklare en leg eller aktivitet tydeligt
  • skaber tryghed – du sørger for, at alle børn føler sig set, hørt og inkluderet
  • bevarer roen i pressede situationer – hvis der opstår uro eller konflikt, så forsøger du at løse det roligt og tydeligt
  • sætter grænser på en venlig måde – du siger til og fra, når det er nødvendigt, så både børn og kolleger ved, hvor du står
  • er en tydelig rollemodel – du viser med både ord og handling, hvordan man er en god kammerat og deltager i fællesskabet
  • er initiativrig, positiv og mødestabil
  • har lyst til at lave udendørsaktiviteter som boldspil, bål, fælleslege m.m.
  • har interesse eller erfaring inden for f.eks. skateboard, musik, dans, sang, stomp eller lignende (ikke et krav, men en fordel)
  • også kan igangsætte kreative og meningsfulde indendørsaktiviteter
  • trives i en struktureret hverdag med planlagte aktiviteter og faste rammer
Hos os vil du opleve en travl, men velorganiseret hverdag med engagerede kolleger og børn i alderen 6-10 år. Vi arbejder målrettet med børnenes sundhed, trivsel og social udvikling.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 18 timer om ugen, primært i tidsrummet kl. 12.00-17.00 med opstart den 1. januar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere? Kontakt KKFO-leder Meinhild Djurhuus på meinhd@kk.dk

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis. Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 2. december 2025
Vi holder samtaler i uge 50 og 51.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Pædagogmedhjælper til vuggestuen i Børnehuset Klatretræet

København

Pædagogmedhjælper søges til vuggestuen i Børnehuset Klatretræet

Kan du lide at lege og gå på eventyr med børnene? Vil du indgå i et tæt samarbejde med faglige kolleger omkring børnenes trivsel og udvikling? Har du eventuelt erfaring fra lignende stilling?

Så er det dig, vi skal have fat i.

Om børnehuset Klatretræet
Vi er en daginstitution (0-6 år) der ligger midt i det sprudlende København NV. Vi er flittige brugere af lokale faciliteter, fx teater, bibliotek og offentlige legepladser. Der er ikke meget natur på legepladsen, men vi er gode til at undersøge verden og køre ud i det blå med Christianiacyklerne. Vi er optagede af at levere høj kvalitet i dagtilbuddet, og har fælles fagligt fodslag i KIDS (højkvalitet i dagtilbud), med deraf følgende fokus på anerkendende og tryghedsskabende relationer, facilitering af legezoner og udviklende læringsmiljøer.

I Klatretræet rydder vi ikke op, vi gør klar til leg

Vi tilbyder

  • et hus med stort fagligt fokus, hvor refleksion og planlægning prioriteres højt
  • et opstartsforløb med god introduktion til hus og opgaver
  • en mindre, integreret institution i to etager.
  • 80 fantastiske børn fordelt på to børnehavegrupper med i alt ca. 44 børn og tre vuggestuegrupper med i alt 36 børn
  • et åbent og ligeværdigt samarbejde i hele huset
  • en engageret, flerkulturel brugergruppe
  • et hus, hvor der er plads til udvikling, og hvor fagligheden hele tiden er i bevægelse
  • et hus med fokus på gode samarbejdsrelationer og kollegial sparring i en teamstruktur
  • et veletableret tværfagligt samarbejde
  • løbende kompetenceudvikling for medarbejdere, og mange alsidige ansvarsområder
Om stillingen
Børnehuset Klatretræet søger en fagligt engageret pædagogmedhjælper, som med god energi, og forståelse for nærværende relationer, vil deltage i udviklingen af et børnehus med specielt fokus på læring i legen, sprog og bevægelse. Du vil i det indgå i et fællesfagligt afdelingsteam, med fast tilhørsforhold til en fast stue. Du vil som pædagogmedhjælper i Klatretræet, i samarbejde med teamet, stå for den systematiske pædagogiske refleksion, kommunikation, planlægning, udvikling og opfølgning, herunder arbejdet med trivselsvurderinger (TOPI), handleplaner (SMTTE), forældresamarbejde og tværfagligt samarbejde.

Du bliver ansat i Nørrebro/Bispebjerg Klynge H, hvor vi lægger vægt på arbejdsglæde og udvikling af det faglige og sociale fællesskab. Vi ønsker at kunne bruge hinandens kompetencer og ressourcer på tværs af klyngen, og alle deltager aktivt i at udvikle klyngefællesskabet.

Om dig

  • Du er engageret, nysgerrig, ansvarlig, fleksibel og stabil
  • Du engagerer dig i nærværende og anerkendende interaktion med børn, forældre og kolleger
  • Du kan have meget eller lidt erfaring, men vigtigst er det, at du brænder for arbejdet med børn og har lyst til at lære nyt
  • Du forstår vigtigheden af, og prioriterer, at lege i børnehøjde
  • Du taler og skriver dansk og går i daglig dialog med forældrene omkring deres børns trivsel og daglige aktiviteter
  • Du ser samarbejde på tværs i huset som en styrke og kan indgå i den daglige praksis i hele huset
  • Du ser en spændende udfordring i arbejdet med sprogudvikling hos børn fra flere forskellige kulturelle baggrunde og med forskellige sproglige udgangspunkter
  • Du er empatisk og omsorgsfuld i relationsarbejdet
  • Du ser vigtigheden i et godt forældresamarbejde.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 37 timer ugentlig og aflønnes i henhold til gældende overenskomst. Tiltrædelse den 15. december 2025 eller snarest derefter.

Som led i ansættelsesprocessen indhenter vi udvidede referencer samt straffe- og børneattest.

Mere information
Ønsker du yderligere information om stillingen eller en rundvisning, kan du kontakte pædagogisk leder Nicolai Fjellerad på 29 33 01 47.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 28. november 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 49.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Københavns Kommune

Ungementor til at støtte unges vej ind i voksenlivet til Din Sociale Indgang

København

Vil du være med til at støtte unge, der står midt i overgangen til voksenlivet, og som har brug for en hånd til at finde vej ind i voksenlivet?
Har du lyst til et job, hvor du understøtter unge til selvstændig mestring af voksenlivet?

Så er du måske den nye ungementor i Ungeområdet i Din Sociale Indgang, Socialforvaltningen i Københavns Kommune.

Om Ungeområdet i Din Sociale Indgang
I Ungeområdet arbejder vi med unge mellem 18 og 30 år, der ofte står i komplekse livssituationer med sociale og psykiske udfordringer, manglende netværk og svært ved at finde retning. Fælles for de unge er, at de har brug for en fleksibel støtte, hvor relationen og tilliden til én fast kontaktperson er helt afgørende.

Vi arbejder ud fra recovery- og rehabiliteringstænkning, hvor vi tager udgangspunkt i den unges egne ønsker, ressourcer og tempo. Vores tilgang er helhedsorienteret og koordineret på tværs af fagområder og samarbejdspartnere – altid med fokus på at understøtte den unges udvikling, mestring og livskvalitet.

Som ungementor bliver du en del af Ungeområdet hvor et team på tre ungementorer har denne særlige opgave med at give unge rådgivning og vejledning til at mestre voksenlivet.

Vi er sammen med sagsbehandlerne i Ungeområdet med til at understøtte overgangen fra ung til voksen.

Du vil få til opgave at arbejde med generel vejledning ift overgangen og med konkret individuel støtte til unge i en kortere periode af deres liv. Du skal løse opgaven sammen med de unge, og være parat til at cykle rundt til de unge, deres uddannelsessteder m.m. over hele byen.

Dine opgaver
Som ungementor bliver du i en kortere periode guide for de unge. Du arbejder udgående og tæt på de unges hverdag – i deres hjem, i nærmiljøet, på uddannelsessteder og i samspil med samarbejdspartnere. Du vil også få opgaver med at anvende din viden om unge og muligheder til at yde generel vejledning, samt at koble unge til civilsamfundet, så de kan anvende andre muligheder.

Den individuelle støtte har bl.a. til formål at fastholde de unge i egen bolig ved at styrke deres mestringsevne, så den unge kan klare sig i egen bolig, og gennemføre ungdomsuddannelse og job, samt mestre eventuelle psykiske og sociale udfordringer.

Du vil formidle viden om ungeliv og muligheder i civilsamfundet og kommunen. Du skal have lyst til en stilling i et Ungeområde, hvor opgaverne løbende udvikles.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der

  • har en relevant uddannelse, fx socialrådgiver, pædagog, ergoterapeut eller tilsvarende socialfaglig baggrund
  • har erfaring med eller interesse for at arbejde med udsatte unge
  • kan skabe relationer gennem tillid, tålmodighed og tydelig kommunikation
  • trives med at arbejde selvstændigt og fleksibelt i et miljø, hvor ingen dage er ens
  • har blik for at arbejde både praktisk, motiverende og udviklingsorienteret
  • har viden om psykiske vanskeligheder, misbrug og social udsathed
  • er god til at koordinere og samarbejde med mange forskellige fagligheder
Vi tilbyder

  • et meningsfuldt job, hvor du gør en reel forskel for unge i udsatte positioner
  • høj grad af selvstændighed og mulighed for at præge dit arbejde
  • et fagligt stærkt og engageret team med tæt sparring og supervision
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter trivsel, refleksion og læring højt
  • faglig udvikling og supervision
Ansættelsesvilkår
Ansættelsesstedet er Din Sociale Indgang – Ungeområdet, UPA 2, Borups Allé 43, 2200 København N. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. februar 2026. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for forhandlingsberettiget organisation. Vi indhenter privat straffeattest ved ansættelse.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Steen Lindorf Jensen på 51 63 33 13, ungementor Lene Voetmann på 27 62 84 73 eller ungementor Tine Lausen på 24 61 78 66.

Søg via linket senest torsdag den 27. november 2025

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 27/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Stevns Kommune

    Lærkehuset søger tilkaldevikarer

    Stevns

    Lærkehuset har plads til 149 unikke, livsglade og nysgerrige børn, fordelt på 4 vuggestuegrupper og 5 børnehavegrupper. Vi ligger i det naturskønne Strøby Egede i Stevns Kommune tæt på strand og skov. Vi har de bedste fysiske rammer både inde og ude.

    Vi søger dig, som er glad for børn og som synes det er sjovt at lege med børn både inde og ude. Vi har brug for dig som gerne vil være både i vuggestuen og børnehaven.
    Jobbet består af mange spændende opgaver deriblandt praktiske opgaver, som du skal have lyst til at tage del i.

    Det vil være rart, hvis du kan starte så hurtigt så muligt.

    Det er vigtigt for os, at vi i Lærkehuset sender små livsduelige empatiske mennesker ud i verden fyldt med selvværd og nysgerrighed. Det gør vi ved, at vi som personale er omsorgsfulde, nærværende og tæt på børnene. Det er vigtigt at vi lytter til børnene og hjælper og guider dem igennem dagen.

    Vi har åbent fra kl. 6.30-17.00 mandag til torsdag, fredag lukker vi kl. 16.30. Det er i dette tidsrum dine vagter vil ligge.

    Hvis det er noget for dig, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Trille på tlf.: 51 16 78 10 eller på mail: katrinah@stevns.dk, så du kan komme ned og se huset og få en snak.

    Vi glæder os til at høre fra dig.

    Ansøgningsfristen er mandag den 24. november 2025. Søg elektronisk nedenfor.

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 24/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Høje-Taastrup Kommune

    Engageret pædagogmedhjælper til Firkantens specialbørnehave

    Høje-Taastrup

    Specialtilbuddet Firkanten åbnede dørene i august 2021 og består af en børnehave og skole. Børnehaven ligger på adressen Firkanten I 1, 2630 Taastrup, og skolen ligger på en anden matrikel i Hedehusene. På sigt er planen, at børnehave og skole vil blive sammenlagt igen på en ny adresse i Høje Taastrup.

    Firkantens specialbørnehave er oprettet i henhold til Barnets Lov § 82 og § 83, og vi er normeret til 18 børn i alderen 3-6 år, som primært er indenfor autismespektret. Børnene er ikke aldersvarende, men er på et tidligt til moderat kognitivt udviklingsniveau. Børnene er fordelt i 3 grupper, hvor der er tre pædagoger og pædagogmedhjælper i hver gruppe.

    Vores fornemmeste opgave at skabe tryghed for Specialtilbuddets børn og forældre, og forældresamarbejdet bygger derfor på det enkelte barn og på den enkelte families behov og ressourcer. Vi arbejder i et særligt tilrettelagt specialpædagogisk miljø med en høj grad af visuel struktur og forudsigelighed og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling.

    Du bliver en del af en børnehave, hvor hverdagen byder på masser af muligheder, udvikling og plads til ideer. Du skal kunne trives med forandringer og ting, der stadig er under udvikling.  Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er tæt, man er loyal overfor aftaler samt hvor indstillingen er, at man hver især gør, hvad der skal til, for at få det hele til at fungere.

    Vi tilbyder:

    • Et innovativt arbejdsmiljø og engagerede kolleger
    • En arbejdsdag med faglige udfordringer og variation
    • En normering, der muliggør en målrettet pædagogisk indsats
    • Nærværende ledelse
    • Samarbejde med vores ressourceteam bestående af logopæd., psykolog, specialpædagogisk småbørnskonsulent samt fysio- og ergoterapeut
    • Månedligt personalemøde om mandag fra kl. 16.00-18.00 samt rullende teammøder i tidsrummet 06.30-08.00
    • Computer med relevante arbejdsprogrammer
    • Høje ambitioner, et stærkt tværfagligt samarbejde og masser af gode grin

    Vi leder efter dig, som:

    • Gerne har erfaring inden for 0-3 års området
    • Gerne har erfaring med autisme og specialpædagogiske metoder, fx TEACCH, PECS samt Low Arousal
    • Tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling
    • Trives i et tværfagligt samarbejde om fælles indsatser
    • Har fokus på kerneopgaven og kan bevare overblikket – også når der er travlt
    • Vægter god kommunikation højt
    • Kan tage ekstra timer ved ferier og sygdom i huset

    Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.

    Praktiske oplysninger

    Ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

    Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

    Ansøgningsfristen er torsdag den 27. november 2025

    Vi afholder løbende samtaler.

    Ansøgning, CV og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

    Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte leder Trine Nyborg Marott på 24436216.

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 27/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Stevns Kommune

    Behandlingsinstitutionen Magnoliegården søger vikarer til døgnafdelinger

    Stevns

    Magnoliegården er en specialiseret døgnbehandlingsinstitution hvor relations arbejdet er i centrum. Institutionen består af 3 døgnafdelinger og intern skole.

    Magnoliegården er beliggende i Stevns Kommune, 9 kilometer syd for Køge. På Magnoliegården har vi gode fysiske rammer, hvor kun fantasien sætter grænserne for den pædagogiske indsats. Vi er placeret i et naturskønt område med mange muligheder, også for udendørsaktiviteter, både på stedet og i lokalområdet.

    Målgruppen er potentielt normalt begavede børn med svære psykosociale vanskeligheder, tilknytningsforstyrrelser samt neuropsykiatriske diagnoser som bl.a. ADHD og autisme. Børnene er i den skolepligtige alder.

    Vi vægter at støtte alle børn til at få en livsvej som giver mening for dem.

    Vi arbejder med elementer af miljøterapi, mentalisering, som er relevante for børnenes vanskeligheder og som baserer sig på et anerkendende menneskesyn.

    Vi tilbyder dig:
    • En levende arbejdsplads, som du kan være med til at udvikle
    • Stor vægt på behandling og faglighed
    • Store menneskelige udfordringer
    • Primært aften og weekendarbejde
    • Gode kollegaer og skønne børn
    • Mulighed for faglig sparring
    Nogle af de opgaver du vil indgå i som vikar:
    • Udendørs- og indendørsaktiviteter
    • Planlagte voksenstyrede aktiviteter med børnene
    • Samarbejde i teams
    • Vikararbejde på forskellige afdelinger
    Arbejdstider:
    Alle aftenvagter i hverdagene er fra kl. 13:00-22:00.

    Døgnvagter i hverdagene er fra kl.13:00-23:00, samt sovende rådighedsvagt fra 23:00-07:00, Man står op kl. 07:00 og har fri 13:30 den efterfølgende dag.

    I weekender eller skoleferier er aftenvagten fra kl. 09-22.

    Døgnvagten i weekenden er fra kl. 09:00-23:00, samt sovende rådighedsvagt fra 23:00-07:00, Man står op kl. 07:00 og har fri 09:30 den efterfølgende dag.
    • Vi forventer at man kan tage 1-2 vagter ugentligt.
    • Du skal kunne tage både aften/weekend vagter, i hverdage og weekender.
    Ansættelse er betinget af en ren straffe- og børneattest.

    Løn og ansættelsesvilkår ses i forhold til gældende overenskomst med SL.
    Vi ansætter løbende, når ansøgninger modtages, kalder vi ind til samtaler umiddelbart herefter.

    For yderligere information kontakt afdelingsleder Vahid Chamani på 23 48 84 31 fra mandag – fredag, i tidsrummet 08:00 – 15:30.

    Ansøgningsfristen er den 30. november 2025. Søg elektronisk nedenfor.
    Vi ansætter løbende, når ansøgninger modtages, kalder vi ind til samtaler umiddelbart herefter.

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 30/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Høje-Taastrup Kommune

    Pædagog til Firkantens specialbørnehave

    Høje-Taastrup

    Specialtilbuddet Firkanten åbnede dørene i august 2021 og består af en børnehave og skole. Børnehaven ligger på adressen Firkanten I 1, 2630 Taastrup, og skolen ligger på en anden matrikel i Hedehusene. På sigt er planen, at børnehave og skole vil blive sammenlagt igen på en ny adresse i Høje Taastrup.

    Firkantens specialbørnehave er oprettet i henhold til Barnets Lov § 82 og § 83, og vi er normeret til 18 børn i alderen 3-6 år, som primært er indenfor autismespektret. Børnene er ikke aldersvarende, men er på et tidligt til moderat kognitivt udviklingsniveau. Børnene er fordelt i 3 grupper, hvor der er tre pædagoger og pædagogmedhjælper i hver gruppe.

    Vores fornemmeste opgave at skabe tryghed for Specialtilbuddets børn og forældre, og forældresamarbejdet bygger derfor på det enkelte barn og på den enkelte families behov og ressourcer. Vi arbejder i et særligt tilrettelagt specialpædagogisk miljø med en høj grad af visuel struktur og forudsigelighed og tager udgangspunkt i det enkelte barns ressourcer, forudsætninger og nærmeste zone for udvikling.

    Du bliver en del af en børnehave, hvor hverdagen byder på masser af muligheder, udvikling og plads til ideer. Du skal kunne trives med forandringer og ting, der stadig er under udvikling.  Du skal kunne lide at være på en arbejdsplads, hvor samarbejdet er tæt, man er loyal overfor aftaler samt hvor indstillingen er, at man hver især gør, hvad der skal til, for at få det hele til at fungere.

    Vi tilbyder:

    • Et innovativt arbejdsmiljø og engagerede kolleger
    • En arbejdsdag med faglige udfordringer og variation
    • En normering, der muliggør en målrettet pædagogisk indsats
    • Nærværende ledelse
    • Samarbejde med vores ressourceteam bestående af logopæd., psykolog, specialpædagogisk småbørnskonsulent samt fysio- og ergoterapeut
    • Månedligt personalemøde om mandag fra kl. 16.00-18.00 samt rullende teammøder i tidsrummet 06.30-08.00
    • Computer med relevante arbejdsprogrammer
    • Høje ambitioner, et stærkt tværfagligt samarbejde og masser af gode grin

    Vi leder efter dig, som:

    • Er uddannet pædagog – gerne med erfaring indenfor autisme og specialpædagogiske metoder, fx SVS (TEACCH), PECS samt Low Arousal
    • Gerne har erfaring inden for 0-3 års området
    • Trives i et tværfagligt samarbejde om fælles indsatser
    • Trives med struktur og kan bevare overblikket – også når der er travlt
    • Kan og vil indgå fleksibelt i det daglige samarbejde og i tilrettelæggelsen i gruppen og i hele huset
    • Har fokus på kerneopgaven, det gode børneliv og kan skabe et roligt miljø omkring børnene
    • Kan indgå i et tillidsfuldt samarbejde med forældrene
    • Har gode kommunikative evner såvel mundtlig som skriftligt, fx når der skal udarbejdes statusrapporter m.m.

    Vi glæder os til at tage imod dig og få dig godt ombord.

    Praktiske oplysninger

    Jobbet er fuld tid og med ansættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.

    Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

    Ansøgningsfristen er torsdag den 27. november 2025

    Vi afholder løbende samtaler.

    Ansøgning, CV, uddannelsesbevis og andre relevante dokumenter sendes via kommunens rekrutteringssystem.

    Hvis du har spørgsmål til jobbet, dagligdagen eller noget helt tredje, er du meget velkommen til at kontakte leder Trine Nyborg Marott på 24436216.

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 27/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Bakken

    To pædagoger til Børnehuset Bakken

    Gladsaxe

    Vil du være med til at skabe trygge og aktive rammer med muligheder for leg og læring? Så skal du kigge her…

    Hvem er vi?
    Børnehuset Bakken er et integreret børnehus normeret til 45 børn i alderen 0-6 år, som er en del af Områdeinstitutionen Bagsværd Vest som består af 7 huse og dagplejen. Vi er omringet af skønne grønne område og vi har et godt og inspirerende samarbejde med vores familier.

    VI har en målsætning i Bakken om at 90 % af personalet er pædagogisk uddannet, hvilket giver et højt fagligt niveau og munder ud i at ”vi lykkes med kerneopgaven”.

    Vi tilbyder
    • Godt kollegialt samarbejde og arbejdsmiljø
    • Mulighed for at være med til at udvikle vores pædagogik og læringsmiljø
    • Tid og rum til planlægning, refleksion og evaluering
    • Kompetenceudvikling og videreuddannelse – der er bl.a. mulighed for at tage en diplomuddannelse
    • Tid og plads til fordybelse med børnene i små grupper

    Vi forventer at du er
    • Ambitiøs og fagligt engageret i hverdagen
    • Ser værdier i at arbejde med struktur og planlægning
    • Har en anerkendende tilgang til såvel børn som voksne
    • Skabe trygge og udvikling støttende rammer for børnene
    • Igangsætte lege og aktiviteter med børnene

    Gladsaxe Kommune tilbyder blandt andet fri adgang til svømmehal, motionscenter og løbeklub.

    Om Gladsaxe Kommune som arbejdsplads
    Som nyansat pædagog i Gladsaxe Kommune vil du følge vores introduktionsprogram. Det hjælper dig godt i gang, så du hurtigt kan trives i dit nye job. Vi tilbyder desuden løbende coaching og interne kurser, der kan understøtte dit arbejde. Vi er en arbejdsplads, som prioriterer fleksibilitet og en god balance mellem arbejde og privatliv, bl.a. ved at tilbyde mulighed for en 4-dages arbejdsuge.

    Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.

    Som uddannet pædagog i vores børnehuse får du et varigt Gladsaxe-tillæg samt et anciennitetstillæg efter 2 års uafbrudt ansættelse.

    Stillingen er på 37 timer ugentligt. Hvis en fuldtidsstilling ikke er det rette for dig, drøfter vi gerne et andet timetal.

    Stillingerne er fra 1. januar 2026 eller derefter.

    Mød en medarbejder i Gladsaxes børnehuse
    Mød Fadi, Mia og Susanne, der er pædagoger i Gladsaxes børnehuse.
    Hør om deres arbejdsplads på gladsaxe.dk/job, og hvordan vi sammen skaber de bedste rammer for børns udvikling og trivsel.

    Yderligere informationer
    Hvis dette skulle have fanget din interesse, og du ønsker at høre mere om huset og stillingerne, skal du kontakte børnehusleder Anita Trajkovski på telefon 40 20 74 79.

    Ansøgningsfrist
    27. november 2025 kl. 12.00.

    I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

    Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

    Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

    Indrykket:13/11/2025

    Ansøgningsfrist: 27/11/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Pages

    Valgt stilling