WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
33

Lysbro

Socialpædagogisk medarbejder til GodrumGruppens udslusningsafdeling Lysbro

Silkeborg

Til barselsvikariat søger vi en engageret og dygtig socialpædagogisk medarbejder til GodrumGruppens udslusningsafdeling Lysbro i Silkeborg, i perioden 01.10.2026 – 31.08.2027.

Vi forestiller os en person med socialpædagogisk, eller sundhedsfaglig baggrund, og gerne med erfaring indenfor Psykiatrien. Det vigtigste er, at du brænder for at arbejde med mennesker med misbrug, og/eller andre sociale problemstillinger.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge med - dag og aftenvagter, samt hver 4. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Lysbro er et miljøterapeutisk stof- og alkoholfrit tilbud efter SEL § 110, og er en del af GodrumGruppen.

Vi er et tilbud til voksne, der ønsker en afklaring og ændring af deres nuværende situation. Beboerne har ofte flere uafklarede og alvorlige problemstillinger i deres liv, herunder misbrug af alkohol og/eller stoffer.



Funktioner i stillingen

·          ADL træning; daglige gøremål, rengøring, hygiejne, indkøb etc.

·          Livshåndtering; træning i socialt fællesskab og adfærd, samt støtte til opbygning af strategier for håndtering af misbrugsproblemer m.m.

·          Samarbejde med beboeren omkring afklaring af fremtidig bolig, beskæftigelse m.m.

·          Primær/sekundær kontaktperson, herunder udredning og udfærdigelse af opholdsplaner i samarbejde med beboeren, - med udgangspunkt i Housing First tilgangen.

·          Tværfagligt samarbejde med sagsbehandlere, behandlingstilbud m.m.

·          Kollegial sparringspartner

·          Motivationssamtaler


Vi kan tilbyde dig

·          Engagerede kolleger og en arbejdsplads i stadig udvikling og forandring

·          Et arbejde, hvor du i høj grad er med til at præge indhold og rammer i det daglige arbejde

·          En arbejdsplads, der er åben for nytænkning

·          At indgå i et udviklingsorienteret team sammen med det øvrige personale

·          Supervision

·          Teammøder i reflekterende team

 

Forventninger og kvalifikationer

·          Du har en faglig relevant uddannelse, gerne med erfaring fra Psykiatrien

·          Du kan formulere dig, såvel mundtlig som skriftligt

·          Du kan lave udredninger, opholdsplaner, skrive i beboerjournal, og udfærdige statusbeskrivelser

·          Du er fleksibel, omstillingsparat, - og er en loyal samarbejdspartner for det pædagogiske team, samt ledelsen

·          Du er psykisk og fysisk robust, og er altid frisk til nye udfordringer

·          Du er empatisk, tålmodig, nærværende, og god til at sætte grænser

·          Du har humor, og et positivt og anerkendende livssyn

·          Du er villig til at deltage i praktiske gøremål med beboerne

Andre oplysninger

·          På Lysbro ryger personalet ikke.

·          Der kræves min. kørekort B til stillingen.

·          Der indhentes straffeattester på den person, der ønskes ansat.

·          Arbejdspladsen ligger på Herningvej 44, 8600 Silkeborg.

 

Yderligere oplysninger ved Leder Jørgen Møller Sørensen, tlf. 21 37 27 19.

Ansøgningen skal sendes på mail til jms@godrum.dk


Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs om, hvordan vi behandler persondata om dig:  https://godrumgruppen.dk/wp-content/uploads/2024/05/Sadan-handtere-vi-persondata-om-dig.pdf

Hjemmeside: godrumgruppen.dk

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagogmedhjælper til vuggestuen - Funder Kirkeby Børnehus

Silkeborg

Synes du, det lyder spændende at være en del af et børnehus med fokus på børnenes trivsel og udvikling, hvor leg bruges som et pædagogisk redskab? 

Kunne du tænke dig at lære om, hvordan den neuropædagogiske tilgang og NEST kan understøtte det pædagogiske arbejde? Kan du lide at lave aktiviteter både ude og inde? 

 
Funder Kirkeby Børnehus

Funder Kirkeby Børnehus er et integreret børnehus med 24 vuggestuebørn og 45 aldersopdelte børnehavebørn. Vi er en del af daginstitutionen 3-Høje sammen med Kragelund Børnehus og Skægkær Børnehus. 

Vi bor i et ældre, hyggeligt hus og har en stor legeplads med et utal af muligheder. 

 
Hvis du:
  • Har interesse for pædagogisk arbejde i både vuggestue og børnehave
  • Trives i en omskiftelig hverdag, hvor planer kan ændre sig, og hvor fleksibilitet er en styrke
  • Har lyst til at være aktivt deltagende og nærværende sammen med børnene
  • Kan arbejde selvstændigt og har det godt med ansvar
  • Kan reflektere over egen praksis
  • Møder børn, forældre og kolleger med godt humør
 
Så har vi børnehuset, der vægter:
  • Grundig introduktion til huset og din rolle
  • En faglig, åben og humoristisk tilgang til arbejdet
  • Tydelighed og engagement
  • Læringsmiljøer, der støtter børnenes initiativ og mestring
  • Fælles faglig refleksion
  • At alle har mulighed for at præge hverdagen og udviklingen

Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. 

Yderligere information:
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder, Funder Kirkeby Børnehus, Ulla Christensen, 24208359 eller pædagog Lone Noesgaard, 23264803.

Ansøgningsfrist tirsdag den 4. august 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Jobrådgiver til Ungeguiden

Silkeborg

Ungeløftet – Flere Unge skal med

Hvis du mener, at alle unge har en plads på arbejdsmarkedet, og motiveres du af at skabe det gode match og jobåbninger til unge på kanten af arbejdsmarkedet, er denne unikke stilling måske noget for dig?

Vi søger en jobrådgiver til at indgå i en velfungerende funktion i et hus, hvor vi har samlet jobcenter og uddannelsesvejledning under ét tag i Ungeguiden. 

Under Ungeløftet arbejder vi med afsæt i principperne fra IPS-metoden og i Ungeguiden har vi valgt, at du varetager alle opgaver lige fra at understøtte jobsøgning til ordinært arbejde til at arbejde med sagsforløbet frem til tilkendelse af flexjob. Du varetager derfor også myndighedsopgaverne der er forbundet med arbejdet med unge på kontanthjælp. 

 
Ungeguiden

I Ungeguiden arbejder vi tæt sammen på tværs af faggrupper ud fra en ressource- og løsningsfokuseret tilgang. Vi videndeler i hverdagen og tilstræber en fælles faglighed med afsæt i vores kerneopgave: 

”Vi hjælper unge mellem 15 og 29 år til at opnå uddannelse, job og selvforsørgelse ved en individuelt tilrettelagt og sammenhængende indsat”

I jobbet som jobrådgiver vil du møde en bred mangfoldighed af unge på kontanthjælp mellem 18-29 år, som udover ledighed kan have flere udfordringer såsom personlige, faglige og/eller helbredsmæssige problemstillinger. 

 
Dine arbejdsdage bliver aldrig ens, men dine opgaver vil primært være:
  • Du understøtter kandidatens jobsøgning eller vej mod uddannelse med afsæt i kandidatens ønsker og præferencer
  • Du inspirerer og motiverer kandidaten til at se og udvikle egne ressourcer
  • Du hjælper kandidaten med at opsøge lokale virksomheder for at afdække jobmuligheder  
  • Du samarbejder med kandidaten og arbejdsgiver om fastholdelse af arbejdet i efterværnsperioden 
  • Du varetager alle myndighedsopgaver i kandidatens sagsforløb og omkring ansættelsesforhold, forsikringsforhold, arbejdsbeklædning samt registrering i vores fagsystemer (Vitas og Fasit)   
  • Du udarbejder løbende skriftlig dokumentation 
  • Du etablerer løntilskud og virksomhedspraktik, der hvor det er relevant.  

Vi har et fagligt stærkt team med mange forskellige kompetencer og vil kunne give dig en rigtig god introduktion til arbejdet. 

 
Det er en forudsætning: 
  • At du har en socialfaglig uddannelse på bachelorniveau, gerne socialrådgiver 
  • At du kan sætte den unges kompetencer og ønsker i spil, hvor din tro på den unges fremtid på arbejdsmarkedet kommer klart til udtryk 
  • At du har lyst til at være en del af et team, hvor man tænker højt og bringer sin viden, meninger og holdninger i spil på en konstruktiv måde  
  • At du er systematisk i dit arbejde og har god datadisciplin  
  • At du er serviceminded, og at du gør en dyd ud af at behandle både unge såvel som samarbejdspartnere med en respektfuld og anerkendende tilgang  
  • At du er nysgerrig, handlekraftig og tydelig, når du kommunikerer  
  • At du har kørekort 
 
Det er en fordel: 
  • At du har kendskab til de lokale arbejdsmarkedsforhold, uddannelsesforhold og jobmuligheder
  • At du har kendskab til eller erfaring fra beskæftigelsesområdet, herunder arbejdet med unge på kontanthjælp   
 
Hvad kan vi tilbyde dig:
  • Et job med mulighed for både personlig og faglig udvikling
  • Et arbejdsmiljø med medindflydelse på opgaveløsningen samt fokus på det gode arbejdsfællesskab
  • En arbejdsplads med dygtige, engagerede og fagligt kompetente kolleger.  
  • En hverdag med en uhøjtidelig omgangstone og hvor der er plads til et godt grin 
  • En hverdag med fleksible arbejdstider og selvstændig opgaveløsning

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Tina Munk Knudsen på tlf. 29 93 99 66 eller teamkoordinator Maria Funderskov Haubjerg tlf. 92436500 (Vi har dog ferie i ugerne 29-31)

Du kan læse mere om Ungeguiden på: silkeborg.dk/Borger/Arbejde-og-ledighed/Ungeguiden

Ansøgningsfrist mandag den 13. august 2026. Invitation til samtaler sendes ud den 18. august og vi afholder samtaler torsdag d. 20. august 2026.   

Stillingen ønskes gerne besat snarest efter 1. september 2026.  

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagogmedhjælper til Kragelund Børnehus

Silkeborg

Har du lyst til at gøre en forskel i 0-6-årige børns hverdag? 

Trives du i en hverdag fyldt med leg, læring og nærvær? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagogmedhjælper til vores daginstitution til en stilling på til 37 timer ugentligt.

 
Kragelund Børnehus

Kragelund Børnehus er en del af Daginstitutionen 3-Høje, som består af tre børnehuse: Skægkær Børnehus, Funder Kirkeby Børnehus og Kragelund Børnehus. 

I alle tre huse arbejder vi ud fra samme pædagogiske fundament, som består af NEST, neuropædagogik, samt Styrkede Børnefællesskaber. Dette betyder, at vi både som børnehus og på institutionsniveau vil sætte fokus på kerneopgaven og fundamentet for det gode børneliv på tværs af vores børnehuse. Vi ser derfor gerne, at du er omstillingsparat og klar på at møde nye måder at tænke det gode børneliv på, og at du kan bidrag dertil. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og vægter tryghed, trivsel og udvikling højt i vores daglige pædagogiske arbejde. 

Kragelund Børnehus er certificeret friluftsinstitution og ligger naturskønt i den vestlige del af Silkeborg kommune, med adgang til skov, marker og boldbaner. Vi bruger naturen og alle de muligheder der er i den dagligt, og vi håber derfor, at vores nye kollega også kan bidrage til gode idéer og oplevelser her. Børnehuset er godt forankret i lokalsamfundet og har god forældreopbakning med et aktivt aktivitetsråd. Institutionen er normeret til 12 vuggestuebørn og 60 børnehavebørn.

Vi er en engageret og fagligt stærk personalegruppe, der samarbejder tæt og vægter fællesskabet højt – både blandt børn og voksne.

 
Om dig:
  • Du har en naturlig interesse i at arbejde med børn, og en interesse i at udvikle dig indenfor det pædagogiske felt
  • Du er interesseret i natur og udeliv, og er klar på at være ude i al slags vejr
  • Du er nærværende, ansvarsbevidst og mødestabil
  • Du kan bidrage til at skabe trygge og udviklende rammer for børnene
  • Du kan indgå i et tæt samarbejde med det øvrige personale og forældre
  • Du kan arbejde selvstændigt og tage initiativ

Erfaring fra arbejde med børn er en fordel – men ikke et krav.

Vi tilbyder:
  • En hverdag med glade og nysgerrige børn
  • Et åbent og støttende arbejdsmiljø
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde og arbejdsglæde

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse. 

Vi indkalder kandidater til samtaler løbende, og afslutter processen, når den rette er fundet.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Yderligere information:
Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til Daglig leder Anne Lauritzen på tlf. 24 89 79 44.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Socialpædagog til Den Blå Gård

Silkeborg

Vil du være med til at skabe en hverdag med mening? 

Nogle arbejdsdage handler om små sejre. En borger, der lykkes med noget nyt. Et smil, der kommer efter en svær dag. En kollega, der altid er klar med sparring – eller en kop kaffe. Hvis det er den slags hverdag, du trives i, så læs videre.

På Den Blå Gård tror vi på, at relationer, faglighed og nærvær er fundamentet for et godt liv. Og vi tror på, at hverdagen bliver stærkere, når den leves – ikke kun indenfor, men også udenfor. KRAP er en stor del af vores faglige fundament.

Derfor søger vi en socialpædagog til en fast stilling på 37 timer ugentligt, med primær tilknytning til Den Blå Gård og hver 3. weekend i Skovhuset i Alderslyst.

 
Hvem er du?

Du er uddannet socialpædagog og motiveres af at skabe trygge rammer og meningsfulde relationer. Du ser muligheder frem for begrænsninger og har lyst til at bringe både faglighed, nysgerrighed og menneskelighed i spil.

Du trives i en hverdag, hvor uforudsigelighed kan være vilkåret – og hvor fællesskab og samarbejde gør forskellen.

Hos os bliver udeliv en del af pædagogikken

Vi bruger naturen aktivt i vores pædagogiske arbejde. Det kan være gåture i nærområdet, ture ud i og på vandet, havearbejde, aktiviteter i gårdmiljøet eller bare roen og nærværet omkring en kop kaffe i det fri.

 
Vi tror på, at naturen kan noget særligt:
  • Skaber ro og struktur i hverdagen
  • Åbner for nye relationer og samtaler
  • Giver mulighed for sanselige og konkrete oplevelser
  • Understøtter trivsel og livskvalitet

Du behøver ikke være friluftsekspert – bare have lyst til at bruge naturen som en naturlig del af det pædagogiske arbejde.

 
Hos os kommer du til at:
  • Indgå i et fagligt stærkt team med fokus på samarbejde og udvikling.
  • Skabe struktur, nærvær og meningsfulde aktiviteter sammen med borgerne – både inde og ude.
  • Understøtte borgernes udvikling med afsæt i deres ressourcer og ønsker.
  • Dokumentere og arbejde målrettet med pædagogiske indsatser.
  • Samarbejde tæt med kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere.
 
Vi håber, at du:
  • Er uddannet socialpædagog.
  • Er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med dine kolleger.
  • Kan bevare roen og overblikket – også når tempoet skifter.
  • Er fleksibel, ansvarlig og bidrager positivt til fællesskabet.
  • Har lyst til at bringe udeliv og natur i spil i det pædagogiske arbejde.

Vi leder efter en kollega, der både har fagligheden i orden og hjertet med i arbejdet – og som har lyst til at være med til at skabe gode, meningsfulde dage for borgerne, både inde og ude.

 
Derfor skal du vælge os

Hos Den Blå Gård bliver du en del af et arbejdsfællesskab, hvor vi løfter i flok og tror på, at arbejdsglæde smitter. Vi prioriterer tillid, faglig sparring og et miljø, hvor der er plads til både refleksion og humor.

Du får:

  • En grundig introduktion og engagerede kolleger
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring i hverdagen
  • En arbejdsplads med plads til både ro, engagement og grin
  • En hverdag, hvor du er med til at gøre en reel forskel

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Arbejdssted: Den Blå Gård med hver 3. weekend i Skovhuset, Alderslyst

Ansøgningsfrist fredag den 14. august 2026. 

Tiltrædelse: 1. oktober 2026

Yderligere information:
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Tilbudsleder Sidsel Nielsen, tlf. nr. 23 47 97 70, mail: sidselmarie.nielsen@silkeborg.dk – Jeg holder ferie i uge 28, 29 og 32.

Har du lyst til at blive vores nye kollega?

Så glæder vi os til at høre fra dig. 

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Socialpædagoger til Botilbuddet Marienlund

Silkeborg

Vil du være med til at skabe et trygt, meningsfuldt og aktivt hverdagsliv for voksne borgere med betydelig og varig nedsat funktionsevne?

Botilbuddet Marienlund søger to engageret socialpædagoger til faste stillinger på 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. oktober 2026.

Hos os bliver I en del af et tværfagligt fællesskab, hvor høj faglighed, nærvær og humor går hånd i hånd. Vi arbejder hver dag for at skabe de bedste rammer for, at vores borgere oplever livskvalitet, selvbestemmelse og en meningsfuld hverdag.

 
Om Botilbuddet Marienlund

Marienlund er et moderne botilbud for voksne borgere med udviklingshandicap og betydelig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Vi arbejder ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang med KRAP som fælles fagligt fundament.

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem tværfagligt samarbejde, refleksion og en fælles ambition om at udvikle både den pædagogiske praksis og borgernes muligheder.

 
Opgaver

Som socialpædagoger vil I blandt andet:

  • Støtte og vejlede borgerne i deres daglige liv ud fra individuelle behov og ønsker.
  • Arbejde med struktur, kommunikation, relationer og deltagelse i hverdagslivet.
  • Bidrage til at udvikle og fastholde borgernes ressourcer og selvbestemmelse.
  • Dokumentere og arbejde målrettet med individuelle delmål.
  • Indgå aktivt i det tværfaglige samarbejde med kolleger, pårørende og samarbejdspartnere.
  • Bidrage til et positivt arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring og udvikling.
 
Vi søger kollegaer, som
  • Er uddannet socialpædagoger.
  • Har interesse for eller erfaring med voksenhandicapområdet.
  • Kan arbejde anerkendende, struktureret og relationelt.
  • Er nysgerrige, ansvarlige og reflekterende i sine pædagogiske praksis.
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt samarbejde med kolleger.
  • Bidrager med godt humør, engagement og lyst til at gøre en forskel.
Vi tilbyder
  • En spændende arbejdsplads med engagerede og dygtige kolleger.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Introduktion og oplæring, så du kommer godt fra start.
  • Mulighed for faglig udvikling og kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsmiljø og medindflydelse.
  • Et meningsfuldt arbejde, hvor relationer og faglighed er i centrum.

Stillinger indebærer skiftende dag- og aftenvagter samt weekendvagt efter gældende vagtplan.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfrist fredag den 14. august 2026. 

Ansættelse pr. 1. oktober 2026.

Yderligere information:
Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte: Tilbudsleder Sidsel Nielsen, tlf. nr. 23 47 97 70, mail: sidselmarie.nielsen@silkeborg.dk – Jeg holder ferie i uge 28, 29 og 32.

Vi glæder os til at høre fra dig/jer og til at byde en nye kollegaer velkommen på Botilbuddet Marienlund.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagog til Funder Børnehus ”Brombærhuset”

Silkeborg

Funder Børnehus er et integreret børnehus i alderen 0-6 år. Vi søger en pædagog til vores børnehave Brombærhuset pr. 1/9-26

Brombærhuset er en del af vores børnehave, hvor vi har 20 særlig pædagogiske indsatspladser og 16 almen pladser.


Børnehusets pædagogiske profil er:

Vi er certificeret i Pædagogisk idræt og har derfor stor fokus på børns motoriske udvikling i hverdagen. I Funder Børnehus er flere pædagoger uddannet motorikvejledere, som er med til at understøtte børns kropslige lege og motoriske udvikling.

Vores børnehus er designet med fokus på natur og bevægelse. Vi har flere motorikrum og store arealer, som gør det muligt at være i bevægelse over hele dagen.

Brombærhuset er særligt indrettet med gode akustikløsninger, farver, rum i rum og grupperum, der indbyder til ro og fordybelse. Vi arbejder ud fra principperne om at skabe særlige pædagogiske indsatser, der både rummer den nødvendige specialpædagogiske støtte og samtidig er tæt forbundet med det almene dagtilbud.

Forventede kompetencer, færdigheder, viden og erfaring:
  • Har erfaring med at arbejde specialpædagogisk og med et fokus på stærke børnefællesskaber
  • Initiativrig og kan arbejde selvstændigt
  • Ajour ift. faglig viden - børns udvikling, læring.
  • Har interesse og viden med at arbejde med bevægelse og natur som arbejdsmetode - du har lyst og interesse i at bidrage til husets fortsatte pædagogiske udvikling
  • Fastholder fokus på faglighed og udvikling, dvs. tager medledelse og er medskabende ved at udvise et medansvar for egen, kollegers og børnehusets læring og udvikling.
  • Har lysten og gejsten til at blive en del af et fællesskab, hvor vi vægter arbejdsglæde og trivsel meget højt

Yderligere information:
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Maj-Britt på tlf: 23 44 79 23 eller daglig leder Jette Hammer på tlf: 21 65 15 67

Vi indkalder til samtale i uge 32.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagog til Voel Skole

Silkeborg

Voel Skole søger pr. 1. september eller 1. oktober 2026 en pædagog til en fast stilling på 32 timer pr. uge.

 
Voel Skole

Voel Skole er en fantastisk landsbyskole med 170 vidunderlige børn fra børnehaveklasse til 6. klasse. Voel Skole er et godt sted at være barn. Her går trivsel og faglig udvikling hånd i hånd. For os er det essentielt, at alle børn oplever at være en del af Voel Skoles fællesskab. 

Vi har blandt andet daglige morgensamlinger med sang og fortælling, fælles emne- og projektuger, venskabsklasser, legepatrulje, fællessamlinger for hele skolen samt flere former for parallelagt og/eller aldersintegreret undervisning og aktiviteter på tværs af årgange og klasser.

 
Om jobbet

Som pædagog på Voel Skole er du en del af både fritiden og skoletiden. 

I skoletiden vil du blive klassepædagog i en indskolingsklasse. Som klassepædagog er det din opgave, i samarbejde med klasselærerne, at skabe et godt læringsmiljø i klassen og understøtte de børn, som har brug for lidt ekstra. Du vil også være en del af idrætsundervisningen i indskolingen og deltage i andre undervisningsaktiviteter.

I SFO og klub skal du bidrage til de fritidsaktiviteter, som børnene kan deltage i. Der er plads til mange forskellige aktiviteter, og vi vil gerne høre, hvad du særligt brænder for. Derudover vil du naturligvis deltage i de øvrige opgaver, der hører til et fritidstilbud. SFO og klub varetages af de samme pædagoger og medhjælpere, og dagen planlægges i fællesskab. Her er fokus på spændende aktiviteter, der skaber både bevægelse og fordybelse. Vi er gode til at skabe rammer og rum for stærke fællesskaber i et trygt miljø.

Vi forventer naturligvis, at du er fagligt dygtig og engageret, at du elsker at arbejde med børn og har en bred og dyb forståelse for deres ressourcer og behov.

På Voel Skole er vi sammen om at lave skole, og du skal være klar på, at en væsentlig del af dine pædagogiske aktiviteter og opgaver planlægges og gennemføres i samarbejde med kollegaer. 

Teamsamarbejdet prioriteres højt, og du vil være en vigtig del af det. Du bliver kollega med 19 imødekommende og ambitiøse lærere, pædagoger og medhjælpere, som alle glæder sig til at tage godt imod dig.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere information:
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte skoleleder Henrik Nilsson Ravn på tlf. 23 42 63 13 eller pædagogisk leder Anette Askov på tlf. 20 88 53 50. Vi afholder ferie og kan først kontaktes fra uge 32. 

Du kan desuden læse om skolens værdigrundlag m.m. på hjemmesiden: www.voel-skole.aula.dk.

Ansøgningsfrist lørdag den 8. august 2026. Samtaler afholdes torsdag den 13. august 2026.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

Pædagog til Funder Børnehus - Vuggestuen

Silkeborg

Funder Børnehus er et integreret børnehus i alderen 0-6 år. Vi søger en pædagog til vuggestuen med start 1. september 2026 eller efter aftale.

Vuggestuen er aldersintegreret fordelt på 4 grupper med i alt 60 børn.

 
Børnehusets pædagogiske profil er:

Vi er certificeret i Pædagogisk idræt og har derfor stor fokus på børns motoriske udvikling i hverdagen. I Funder Børnehus er flere pædagoger uddannet motorikvejledere og motorik assistenter, som er med til at understøtte børns kropslige lege og motoriske udvikling.

Vores børnehus er designet med fokus på natur og bevægelse. Vi har flere motorikrum og store arealer, som gør det muligt, at være i bevægelse over hele dagen og det samme går igen på vores legeplads.

Forventede kompetencer, færdigheder, viden og erfaring:
  • Ajour ift. faglig viden - børns udvikling, læring.
  • Initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
  • Har interesse og viden i at arbejde med bevægelse og natur som arbejdsmetode - du har lyst og interesse i at bidrage til husets fortsatte pædagogiske udvikling.
  • Fastholder fokus på faglighed og udvikling og er medskabende ved at udvise et medansvar for egen, kollegers og børnehusets læring og udvikling.
  • Har lysten og gejsten til at blive en del af et fællesskab, hvor vi vægter arbejdsglæde og trivsel højt
  • Du har måske selv en motorik vejleder eller motorik assistent uddannelse.

Yderligere information:
Hvis du har brug for at vide mere om os og stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Jette Hammer tlf.: 21 65 15 67. Ansættelse foregår løbende fra uge 33. Der er mulighed for at besøge vuggestuen i uge 31 og uge 32. 

Vi opfordrer til at besøge vores hjemmeside Daginstitutionen Funder.dk 

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Silkeborg Kommune

To pædagoger/pædagogiske assistenter/medhjælpere til Sølystskolens SFO

Silkeborg

Vi søger to pædagoger/pædagogiske assistenter/pædagogmedhjælpere

Er du fagligt ambitiøs, initiativrig og trives i et mangfoldigt læringsmiljø? Så skal du helt sikkert læse videre, for lige nu søger vi en profil til vores SFO og grundskole.

Der er tale om et fast stilling og et barselsvikariat på 34 timer ugentligt.


Sølystskolen

På Sølystskolen arbejder vi ud fra en systemisk anerkendende tilgang, som beskrevet i Silkeborg Kommunes Mindset for Inklusion. Vi fokuserer på muligheder, udvikling og alt det, der lykkes.

Sølystskolen ligger i Silkeborgs tættest befolkede bydel, Alderslyst, tæt på byens søer og kulturtilbud. Skolen består af en almendel med en grundskole (0. – 5. årg.) og udskoling (6. – 9. årgang) med idrætsklasser fra 7. til 9. årgang. 

Derudover er der på skolen modtagelsesklasser og en specialklasserække for børn med generelle indlæringsvanskeligheder. Der er samlet over 700 elever på skolen med forskellige forudsætninger, alle med lyst til at blive så dygtige som muligt.

Sølystskolen er en skole for alle distriktets børn, uanset social, kulturel eller etnisk baggrund. Det er vores vision, at skolen skal være en faglig og pædagogisk spydspids, hvor fagligheden er i top og alle elever bliver klædt på til en ungdomsuddannelse.

Sølystskolen er landskendt for sit fokuserede arbejde med udvikling af sprog i fagene, og vi har netop lanceret et udviklingsarbejde med et pædagogisk og didaktisk grundlag som fælles retning i hele huset. Vi arbejder med et højt fagligt ambitionsniveau samtidig med, at vi i fællesskab laver en fokuseret indsats omkring elevadfærd og dannelse.


Vi forventer, at du

  • Har et naturligt drive og ikke bange for selv at tage initiativ til aktiviteter, men også lade dig inspirere af ideer fra børnene, deres forældre eller fra dine andre kollegaer 
  • Går konstruktivt ind i konflikter og bevarer roen i tilspidsede situationer
  • Er en tydelig og stabil voksen, der skaber trygge rammer for børnene
  • Kan skabe, udvikle og vedligeholde gode relationer med børn og voksne
  • Ser værdien i at organisere og afvikle meningsfulde og udviklende læringsmiljøer i samarbejde med dine kollegaer
  • Har erfaring med aldersgruppen (0.–5. årgang) og skole-hjem-samarbejde

Du bliver en del af et team bestående af både erfarne og nye kræfter, med god sparring og fokus på en anerkendende og pragmatisk pædagogik. Et team af kollegaer med en bred vifte af forskellige baggrunde, interesser og kompetencer som glæder sig til at samarbejde med dig. Et team som altid har fokus på at sætte sine forskelligheder i spil, til gavn for børn og unges livsduelighed med henblik, at skabe det gode fritidsliv for alle børn på Sølystskolen.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Yderligere Information
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Andreas Flint på andreas.flint@silkeborg.dk.

Samtaler afholdes løbende, så du skal bare i gang med at skrive din ansøgning. Vi indkalder til samtaler løbende, og afslutter processen når de rette er fundet.

Ansættelse den 10. august 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.

Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.

Vi indhenter offentlig straffeattest og børneattest på den person, vi ønsker at ansætte.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling