WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
15

Herlev Kommune

Bliv en del af vores dygtige og hjælpsomme personalegruppe i Eventyrhuset

Herlev

Vil du være en del af en dygtig og hjælpsom personalegruppe, som vægter humor i hverdagen højt. Og ser du dig selv skabe store og små fællesskaber for vores fantastiske børn og forældre? Så skal du søge en stilling i vores hus.

Vi søger både

  • en pædagog til vores veletablerede børnehave
  • en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til vores ene vuggestuegruppe 
 
Stillingen som pædagog til børnehavegruppen

Med rutiner og tydelighed i fokus skal du sammen med dit team skabe tryghed og udvikling for børn i alderen 3-4 år. Du skal være med til at opretholde en struktur i hverdagen, som børnene trives i, og som forældrene er trygge ved at aflevere deres børn i. Børnehaven består af to stuer med ca. 20 børn på hver i alderen 3-4 år. Samt en storegruppe med op til ca. 20 børn i alderen 5-6 år. Vi arbejder tæt sammen og har flere aktiviteter og rutiner, som vi gør på tværs af alle børnehavegrupperne. 

Stillingen som pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til vuggestueguppen

Vi søger også en pædagogmedhjælper/pædagogisk assistent til vores ene vuggestuegruppe med ca. 12 børn i alderen 0-3 år. Her bliver du en del af et team bestående af to pædagoger og dig selv. Med omsorg og nærvær skal du og dine kolleger udvikle og opretholde tydelige og genkendelige rutiner, som skaber tryghed hos både børnene og deres forældre. Vuggestuen består af to grupper med 12 børn i alderen 0-3 år. Der arbejdes med at udvikle børnenes trivsel i store og små fællesskaber. De laver aktiviteter med fokus på blandt andet sprog, natur kendskab, sanserne, fællesskab, bevægelse og meget mere.

Om Eventyrhuset

I Eventyrhuset har vi fokus på trivsel i personalegruppen, tryghed og tydelighed for børnene og har et dejligt samarbejde med forældrene. Særligt arbejder vi med Tryg start, hvor alle nye familier tilbydes et hjemmebesøg. Vi har god erfaring med, at det skaber en øget tryghed hos forældrene, når de har mødt noget af personalet inden opstart. 

Huset er meget ambitiøst og ønsker at skabe et stærkt fagligt fællesskab, hvor vi dykker ned i de enkelte dele af den styrkede lærerplan og sammen finder frem til vores måde at arbejde med den på. Vi er i gang med at finde den bedste måde at skabe rum til forberedelse for alt personalet. 

Vi er i gang med at blive DGI certificeret, hvilket vil sige, at vi får undervisning inden for idræt, leg og bevægelse for børn, som vi skal bruge i vores arbejde i dagligdagen, dette er med til at højne trivsel for både børn og personale.

Grundlæggende arbejder vi ud fra NEST principperne om tydelighed og forudsigelighed – men det kan vi tale mere om til samtalen.

Tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted, hvis du kan se dig selv have:

  • forberedelsestid
  • medbestemmelse
  • mulighed for efteruddannelse
  • gode kolleger som har det sjovt 
  • en dejlig arbejdsplads med fagligt fokus
Ansættelse og praktisk info

Begge stillinger er som udgangspunkt fuldtid – men har du et ønske om færre timer, kan vi forsøge at finde et niveau, som passer både dig og os. Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst. Lønnen aftales efter principperne om Ny løn. Der indhentes børne- og straffeattest for medarbejdere, der ansættes i daginstitutionerne i Herlev Kommune.

Ansættelse er pr. 1. januar 2026 eller snarest derefter.

Stillingerne har ansøgningsfrist den. 21 november kl. 12.00. Vi holder samtaler start uge 48. 

Vi ser frem til at læse din ansøgning, og har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Louise Stumpe Schwartz 21295842.

 
Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

 
Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

 
Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagoger og pædagogiske assistenter til Helhedstilbuddet Stokholtbuen

Herlev

Vil du bidrage til udviklingen af et højt specialiseret tilbud – og samtidig udvikle din egen faglighed?

Pædagoger og pædagogiske assistenter søges til Helhedstilbuddet Stokholtbuen
Et højt specialiseret botilbud for voksne med autismespektrumforstyrrelser og varige funktionsnedsættelser.

Vi er i gang med en spændende udviklingsrejse på Stokholtbuen, hvor vi lige nu gennemfører undervisning i LA2U, neuropædagogik og autismeforståelse. Dette er en del af et kontinuerligt læringsforløb, som sikrer, at alle medarbejdere bliver fagligt klædt på til at levere den højt specialiserede indsats, vi står for.

Vi kan tilbyde 16-timers vagter, som skaber kontinuitet for borgerne og fleksibilitet for medarbejderne. Ordningen er godkendt i vores lokalaftaler og giver mulighed for at skabe stabile relationer og sammenhæng i hverdagen – både for beboerne og for dig som medarbejder.

Ved at søge denne stilling bliver du en del af et omfattende kvalitetsløft og en målrettet indsats omkring arbejdsmiljø og psykologisk tryghed. Vi leder efter medarbejdere, som ønsker at tage medansvar for udviklingen, og som motiveres af at have et højt fagligt ansvar og muligheden for at arbejde tæt sammen med den daglige ledelse om at skabe forbedringer, trivsel og stærke faglige fællesskaber.

Vi søger dig, der har lyst til at være en del af et ambitiøst tilbud i udvikling – og som trives i et miljø, hvor vi hele tiden lærer, reflekterer og fornyer vores tilgang til arbejdet med mennesker med komplekse behov.

Dine vigtigste opgaver

  • Støtte beboerne i at følge en individuel og visualiseret døgn- og aktivitetsplan
  • Arbejde selvstændigt og med nærvær i samvær med beboere, der har brug for tydelig struktur og forudsigelighed
  • Observere, dokumentere og reflektere over praksis og deltage aktivt i faglig sparring
  • Udarbejde delmål, følge op i Nexus og bidrage til fælles faglig læring i teamet
  • Indgå i tæt samarbejde med pårørende, kolleger og ledelse omkring borgerens trivsel og udvikling.

Dine kompetencer

  • Du er uddannet pædagog eller pædagogisk assistent (eller har anden relevant baggrund)
  • Du har erfaring med eller interesse for autismespektrumforstyrrelser, neuropædagogik og struktureret, visualiseret pædagogik
  • Du er fagligt nysgerrig og har lyst til at udvikle dig sammen med os
  • Du er stabil, samarbejdende og bringer god energi til din arbejdsplads
  • Du kan arbejde selvstændigt og samtidig bidrage aktivt til fælles refleksion
  • Du har kørekort (ikke et krav, men en fordel).

Det får du hos os

  • En arbejdsplads i udvikling, hvor din faglighed og dine idéer bliver taget alvorligt
  • Mulighed for 16-timers vagter, som understøtter stabilitet og fleksibilitet
  • Et miljø med åbenhed, dialog og tillid, hvor vi løfter hinanden og fagligheden i fællesskab
  • Løbende kompetenceudvikling inden for blandt andet autisme, neuropædagogik og LA2u
  • Tilknytning til specifikt hus på Stokholtbuen, hvor du i tæt samarbejde med den daglige ledelse og kollegaer, skal understøtte og bidrage aktivt til kvalitetsløft samt arbejdet med kultur og arbejdsmiljø.

Om Stokholtbuen
Stokholtbuen er et helhedstilbud med både botilbud og aktivitets- og samværstilbud for voksne med psykiske og fysiske funktionsnedsættelser, herunder autismespektrumforstyrrelser.

Vi ligger på Stokholtbuen 13–23 i Herlev og drives af Ballerup Kommune under servicelovens §§ 104 og 108. Her bor 36 beboere fordelt i mindre enheder, hvor der er tæt kontakt, tryghed og fokus på selvbestemmelse og livskvalitet.

Vi er omkring 100 faste medarbejdere, der sammen arbejder helhedsorienteret og tværfagligt. Vores vision er at støtte hvert menneske i at leve et godt, sundt og værdigt liv – ud fra egne ønsker, håb og drømme.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Konstitueret forstander Katharina Troelsen på telefon 24 27 76 73 (hverdage kl. 8–10).

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er snarest muligt. 

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Vagter: Skiftende dag-, aften- og weekendvagter

Ansøgningsfrist: 27 november 2025. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

 
 



 

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Social specialpædagog til Botilbuddet Højsletten

Herlev

Vil du gøre en forskel for mennesker med særlige behov – og arbejde i et stærkt, fagligt fællesskab?

På Botilbuddet Højsletten søger vi engagerede pædagoger, der brænder for at skabe udvikling og trivsel for voksne borgere med varige psykiske og fysiske funktionsnedsættelser.

Om jobbet

Som pædagog på Højsletten får du en meningsfuld hverdag, hvor du:

  • Støtter beboerne i at leve et liv med indflydelse, glæde og udvikling.
  • Arbejder med individuelt tilpassede metoder, der tager udgangspunkt i den enkeltes drømme og behov.
  • Bidrager til beboernes daglige aktiviteter – fra frisør- og lægebesøg til personlig pleje og forflytninger. 
Om Højsletten

Højsletten rummer 24 beboere i alderen 24–82 år fordelt på tre enheder. Beboerne har varige psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser så som autisme, Cerebral Parese, Down Syndrom, erhvervet hjerneskade. Hos os er beboeren altid centrum i eget liv og vi tror på, at alle kan noget - og derfor arbejder vi målrettet med faglighed, etik og samarbejde for at skabe de bedste forudsætninger for beboernes trivsel og udvikling.  

Fagligt fællesskab og udvikling

Vi er cirka 30 engagerede kollegaer, som prioriterer faglig sparring og vidensdeling højt. Vi har fokus på, at vi sammen udvikler vores professionelle samarbejde for derved at sikre beboernes trivsel og udvikling. Vi mener at give og modtage feedback, dele viden og have et fælles mindset skaber de bedste forudsætninger for vores faglighed og derved arbejdet for beboerne.   

Hos os får du:
  • En arbejdsplads med fokus på professionel udvikling gennem refleksion, dokumentation og fælles faglige dage.
  • En ledelse, der inddrager og støtter medarbejderne, og som vægter anerkendende kommunikation.
  • Mulighed for løbende sparring med både kollegaer, faglig koordinator og leder.

På Højsletten får du en ledelse, der har fokus på, at de 30 dygtige og engagerede fastansatte medarbejdere, tilbydes udviklende og inddragende processer. Det skal sikre at der arbejdes ud fra en anerkendende og kommunikativ tilgang, hvor beboernes selvbestemmelsesret, ønsker og behov for omsorg og indflydelse på eget liv vægtes højt.

Vi tilbyder:
  • En dynamisk arbejdsplads med engagerede kollegaer og 24 beboere.
  • En arbejdsplads i udvikling.
  • Fokus på faglig og personlig udvikling gennem løbende fælles kompetenceudvikling og fagsupervision.
  • En grundig introplan, samt intro med de øvrige Handicaptilbud, bl.a. magtanvendelse. KRAP, sanseintegration, selv- og medbestemmelse, struktur og visualisering.
  • Varierende og spændende arbejdsdage.
  • En arbejdsplads med forventninger til din faglige og etiske tilgang.
  • En arbejdskultur hvor etik og beboernes trivsel er omdrejningspunktet. 
  • Tværfagligt samarbejde samt daglige faglige sparringspartnere.
  • Synlig ledelse med høj grad af medarbejder inddragelse - en daglig leder der er tæt på opgaverne.
Vi vægter, at du:  
  • Er et refleksivt menneske med en anerkendende tilgang til såvel beboere som kollegaer.
  • Har et fagligt selvværd, der bygger på erfaring fra fagpædagogisk arbejde - med afsæt i en viden om den kompleksitet der er forbundet med arbejdet. 
  • Er empatisk og har en grundlæggende forståelse for menneskets selvbestemmelsesret samtidig med, at du kan forholde dig nysgerrig til de dilemmaer, der opstår i forbindelse med selvbestemmelsesretten hos mennesker med nedsat kognitiv funktionsevne.
  • Er bevidst om dit menneskesyn, og hvad det betyder for dig som professionel.
  • Kan arbejde selvstændigt såvel som samarbejde med andre, samt holde hovedet koldt i de situationer på en arbejdsdag, hvor der er mange bolde i luften.
  • Har evner og erfaring med målsætning og dokumentation af faglig indsats.
  • Har gode IT-kundskaber.
  • Har mod til at give din kollega feedback på handlinger og adfærd.
  • Har et godt overblik og formår at holde mange bolde i luften på en gang.
  • Er nyskabende.
  • Har erfaring for og vægter det gode samarbejde – på alle niveauer.
  • Ser godt humør, overskud og stabilitet som naturlige ingredienser i et godt arbejdsliv.   
  • Tør søge selv om du ikke matcher alt ovenstående.
Praktiske informationer

Arbejdstiderne er blandede i tidsrummet fra kl. 7.00 til 23.00 alle ugens dage, vagterne er typisk af 8 timers varighed. Der er indlagt 1-2 rådighedsvagter på en måned. Der vil være en jævn fordeling mellem dag og aften arbejde på hverdage, ligesom der er mulighed for at ønske at arbejde hver anden eller tredje weekend. Det forventes, at du deltager i en årlig beboer-ferietur på 5 dage. Du kan ønske at arbejde enten 2 eller 3 weekender i en rulleplan af 6 uger.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling på 37 timer per uge, men der er mulighed for at aftale færre timer, hvis du ønsker det. Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. Ved besættelse af stillinger i Herlev Kommune indhentes straffeattest.

Stillingen er pr. 1. januar 2026 eller efter nærmere aftale. 

Yderligere information

Du er velkommen til at kontakte daglig leder Kristina Friis på telefon 5122 8370 for en rundvisning eller yderligere oplysninger om Højsletten eller besøg vores hjemmeside www.højsletten-herlev.dk 

Der er ansøgningsfrist den 23. november 2025, kl. 23:59 og samtaler afholdes løbende.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team Olivia Danmark

Aflaster søges til skøn 8 årige dreng i Solbjerg

Herlev

Vi søger en afløser som vil komme og tilbringe nogle sjove, og aktive timer med en skøn 8 årige dreng. 

Hvis du er vild med alt slags boldspil, primært fodbold - så er dette job lige noget for dig, da drengen elsker at spille bold. Han er en aktiv dreng, der godt kan lide at der sker noget og har det sjovt samtidig, så der vil være en masse grin. 

Din opgave vil være at støtte og guide drengen igennem vagten, da han ofte ikke ser faresignaler, samt er det vigtigt at du kan bevarer roen så det også smitter af på ham. Drengen er nonverbal, han forståer det meste der bliver fortalt og han har også nogle egne ord. f.eks er han ret god til at sige "føj", som egentligt betyder "hej" på hans egen måde. Han er en glad dreng, der kan godt lide at interagere med andre og han deler gerne ud af sin omsorg og kærlighed, han viser det med kram, give en high fives, luft kys kan blive sendt afsted og en masse grin. 

Der er personlig pleje i opagven.  

Der vil være mellem 4-8 vagter pr måned, hver vagt er mellem 3 til 5 timers varighed og er primært på hverdage- eftermiddag/aften og indimellem kan der være vagter i dagtimerne, samt weekend vagter. I januar måned vil der være ekstra timer, som er muligt at byde ind på. 

Vi søger dig, som:

  • Er pædagog, lærer eller har erfaring/interesse for specialområdet
  • Kan bringe sin faglighed i spil
  • Er nærværende, omsorgsfuld og har let til smil
  • Kan møde et barn på hans præmisser og skabe relation
  • Er stabil, fleksibel og trives med ansvar i et privat hjem
  • Er klar på at inddrage sig selv og være en del af den aktive leg 
     

Hvem er Olivia Danmark ? 

  • Vi står for kvalitet, viden og dedikation og arbejder med det daglig. 
  • Vi tror på ordentlighed i alt det, vi gør 
  • Vi arbejder med at vi meningsfuldt forskellige
  • Vi tager ansvar og skaber løsninger – hver dag
      

Ansøgning og kontakt 

Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.   

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Kathrine Kjærsgaard Pedersen på mail Kathrine.pedersen@oliviadanmark.dk eller telefon +45 71 92 07 13

Vi ser frem til at høre fra dig.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Team Olivia Danmark

Pædagog søges til livsglad dreng i Farum - få minutters gang fra stationen. Skab relationer, gør en forskel – og tilpas dine arbejdstider efter dit studie

Herlev

Meningsfuldt deltids stilling i en familie med masser af humor og hjerterum – og en livsglad 14-årig dreng med særlige behov.

Jobbet består i støtte, nærvær og sjove aktiviteter med Sebastian – en glad og humørfyldt dreng med en medfødt udviklingsfejl i hjernen. Han bruger Tegn Til Tale, forstår alt hvad der bliver sagt, og elsker musik, rollelege og at hoppe rundt i sofaen

Sebastian bruger kørestol, men er aktiv med støtte. Han har brug for hjælp til det meste i hverdagen, men møder verden med stort engagement og masser af personlighed.

Du vil blive en vigtig støtte for både Sebastian og hans familie i dagligdagen. Det gælder både leg, nærvær og struktur – samt hjælp til personlig pleje og sondemad (du får grundig oplæring).  Du vil indgå i Sebastians hjemmetræning i samarbejde med mor og der vil være mulighed for supervision fra faglige vejledere. Du skal være nysgerrig på Sebastians verden og kunne gribe hans initiativer i leg og samspil. Han har en tydelig og struktureret hverdag med visuel støtte som dags- og ugetavler, som han trives rigtig godt med.

Eksempler på opgaver:

  • Leg og aktiviteter inde og ude – fx. bus og zoo-ture, massage og leg i haven 
  • Personlig pleje 
  • Aflastning af forældre, så de kan være sammen med lillebror
  • Skabe tryghed og stabilitet i hverdagen

Timeantal:
Vi søger dig som kan arbejde et sted mellem 6-25 timer pr. uge. 
Der er ikke forudbestemt hvornår vagterne skal afvikles, og du har derfor stor indflydelse på hvordan dine timer skal være. Timerne skal dog ligge et sted i følgende tidsrum:

  • Hverdage mellem kl. 14–21
  • Weekender mellem kl. 9–22

Vi søger dig, som:

  • Er pædagog, ergoterapi, sygepleje eller lærer eller har erfaring/interesse for specialområdet
  • Kan bringe sin faglighed i spil
  • Er nærværende, omsorgsfuld og har let til smil
  • Kan møde et barn på hans præmisser og skabe relation
  • Er stabil, fleksibel og trives med ansvar i et privat hjem
  • Er tryg ved personlig pleje og har lyst til at lære nyt

Løn og ansættelse:
Du ansættes gennem Olivia Danmark, som tilbyder løn efter kvalifikationer og FOA-overenskomst.
Du får tilknyttet en fast pædagogisk områdeleder, som står til rådighed for sparring og opfølgning.

Straffe- og børneattest skal indhentes.

Vil du være med?
Så send en kort ansøgning og CV hurtigst muligt. Vi holder samtaler løbende.
Vi opfordrer også faglært personale til at søge denne stilling. 


Vi glæder os meget til at høre fra dig

Arbejdstid: 

Aftales med familien men i tidsrummet 14-21 på hverdage og 09-22 i weekenderne

 

Indrykket:06/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling