WorkWithUs
close-button

Antal ledige jobs
34

Frederiksberg Kommune

Voksenhandicap - Uddannede pædagoger og ergoterapeut til botilbud på Frederiksberg

Frederiksberg

Vil du arbejde på et botilbud, hvor høj faglighed, stærkt kollegaskab og borgernes trivsel er omdrejningspunktet?

På afdeling 4. sal på Botilbud Betty søger vi 2-3 uddannede pædagoger og 1 ergoterapeut, som vil være med til at udvikle vores faglige praksis og skabe gode liv for borgere med udviklingshæmning og autisme.

På 4. sal er der gang i den på den fede måde. Du bliver en del af et engageret tværfagligt team, der arbejder målrettet med recovery- og rehabiliteringsprincipper og er i gang med at styrke en samarbejdskultur, hvor den pædagogiske kerneopgave altid er i centrum.

Om borgerne

På 4. sal bor 10 voksne borgere med udviklingshæmning, autisme og forskellige tillægsdiagnoser.

Borgerne har et moderat til stort støttebehov i hverdagen, herunder støtte til personlig hygiejne, pleje, kommunikation og deltagelse i daglige aktiviteter. Nogle kommunikerer verbalt, andre gør ikke. Generelt oplever vi høj trivsel hos borgerne. Udadreagerende adfærd forekommer sjældent.

Vi tilbyder

  • Et stærkt tværfagligt fællesskab. Foruden de ledige stillinger er vi aktuelt 4 pædagoger, 2 SOSU-assistenter, 1 ergoterapeut og 4 omsorgshjælpere. 
  • En arbejdsplads med høj faglig ambition og lyst til udvikling.
  • Mulighed for at præge den faglige retning på en afdeling i god udvikling.
  • Et fagligt fundament med afsæt i recovery og rehabilitering.
  • Metoder som LA2u, totalkommunikation, struktureret pædagogik og sansepædagogik.
  • Grundig onboarding med introduktionsvagter. 
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi tager fælles ansvar for trivsel, samarbejde og kvalitet.
  • Internt kursusforløb inden for: 
    • Autismepædagogik
    • Sansemotorik
    • Pårørendesamarbejde
    • Sundhedsfaglig dokumentation
    • Indgreb i selvbestemmelsesretten
    • Organisationskendskab
    • Recovery og rehabilitering 

Vi søger dig, som

  • Er uddannet pædagog eller ergoterapeut.
  • Er nysgerrig, engageret og har lyst til at lære.
  • Kan samarbejde professionelt og konstruktivt med kolleger, borgere og pårørende.
  • Kan arbejde struktureret og refleksivt.
  • Tager medansvar for både faglighed og arbejdsmiljø.
  • Har fokus på borgernes ressourcer, håb og drømme.

Erfaring med autisme eller voksenhandicap er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og udvikle dig sammen med os.

Praktiske oplysninger

  • Tiltrædelse: 1. september 2026 eller hurtigst muligt.
  • Timetal: 37 timer ugentligt eller efter aftale.
  • Arbejdstid: Dag- og aftenvagter i rullende 12-ugers normperiode med arbejde hver anden weekend.
  • Nattevagter indgår ikke i stillingen.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
  • Ansøgningsfrist: 20. august 2026.
  • Vi afholder samtaler løbende.

Husk at vedhæfte uddannelsesbevis.

Kontakt

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Betina Sørensen
Tlf. 2898 0818

Afdelingsleder Mie Andersen
Tlf. 2898 3975

Vi glæder os til at høre fra dig.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Pædagog og pædagogmedhjælper søges til SFO Søstjernen og Skolen ved Søerne

Frederiksberg

Pædagog og pædagogmedhjælper søges til SFO Søstjernen og Skolen ved Søerne

Vil du være med til at skabe trygge fællesskaber, leg og udvikling for børn?

SFO Søstjernen på Skolen ved Søerne søger to nye kolleger, som brænder for relationer, fællesskaber og børns trivsel.

Vi søger:

  • En pædagog på 36 timer ugentligt til SFO og 1. klasse
  • En pædagogmedhjælper på 32 timer ugentligt til SFO og børnehaveklasse

Vi søger dig, der ønsker at gøre en forskel for børn og trives i et stærkt fællesskab med engagerede kolleger. Dig, der møder børn med nysgerrighed, nærvær og anerkendelse, og som har lyst til at bidrage til en hverdag fyldt med leg, læring og gode relationer.

Hvem er vi?

SFO Søstjernen er en integreret del af Skolen ved Søerne, og deler fælles lokaler. Vi har omkring 240 børn fra børnehaveklasse til 3. klasse og et engageret team bestående af 15 pædagoger og pædagogmedhjælpere.

Hos os er leg, fællesskab, trivsel og udvikling omdrejningspunktet for hverdagen. Vi arbejder målrettet med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og tror på, at stærke relationer er fundamentet for både læring og trivsel.

Vi er stolte af vores tætte samarbejde mellem skole og SFO, hvor lærere og pædagoger sammen skaber sammenhængende og meningsfulde børneliv.

Om pædagogstillingen

Som pædagog bliver du en del af både SFO'en og et årgangsteam i 1. klasse. Du indgår i det tværprofessionelle samarbejde omkring børnene og bidrager til både undervisning, trivsel, fællesskaber og aktiviteter.

Samarbejdet mellem lærere og pædagoger er en central del af vores hverdag, og du får mulighed for at bringe dine pædagogiske kompetencer i spil i både skole- og fritidsdelen. 

Om pædagogmedhjælperstillingen

Som pædagogmedhjælper bliver du en vigtig del af hverdagen i SFO'en og i børnehaveklassen. Du er tæt på børnene i deres leg, aktiviteter og relationer og bidrager til at skabe en tryg, sjov og udviklende hverdag.

Ved begge stillinger lægger vi vægt på, at du har lyst til at være aktiv sammen med børnene, tage initiativ til lege og aktiviteter og bidrage positivt til fællesskabet.

Vores pædagogiske fundament

På Skolen ved Søerne arbejder vi ud fra børnesynet: "Børn gør det godt, hvis de kan."

Det afspejler sig i vores pædagogiske tilgang, hvor vi arbejder med Low Arousal, stærke relationer og fokus på deltagelsesmuligheder for alle børn.

Pædagogerne arbejder desuden med Filosofi for Børn (P4C) på alle årgange. Her er dialog, refleksion, fællesskab og børnenes perspektiver i centrum (Link).

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads, hvor børns trivsel, udvikling, leg og læring er i centrum
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med høj faglighed, humor og hjælpsomhed
  • Tæt samarbejde mellem skole, SFO og klub i et fælles børneperspektiv
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på aktiviteter, fællesskaber og pædagogiske indsatser
  • Tid til forberedelse og faste mødebånd i årgangsteams og pædagogteams
Vi håber, at du
  • Er nysgerrig på børn og stærk i relations arbejdet
  • Har lyst til at lege, være aktiv og skabe meningsfulde aktiviteter
  • Kan se værdien i stærke fællesskaber og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Trives i et tæt samarbejde med kolleger og forældre
  • Bidrager med energi, initiativ og godt humør i hverdagen
Vil du vide mere?

Du er meget velkommen til at kontakte SFO-leder Nicki Mikkelsen på telefon 28 98 01 58.

Du kan læse mere om Skolen ved Søerne og SFO Søstjernen på vores hjemmeside (Link) hvor du kan læse vores seneste SFO-månedsblad.

Du kan også se vores indslag fra SFO’ens og skolens hverdag på vores Instagram (Link).

Praktiske oplysninger
  • Pædagogstilling: 36 timer ugentligt
  • Pædagogmedhjælperstilling: 32 timer ugentligt
  • Ansøgningsfrist: tirsdag den 4. august 2026 kl. 12.00
  • Ansættelsessamtaler afholdes:
  • Torsdag den 6. august 2026 vedr. pædagogstilling
  • Fredag den 7. august 2026 vedr. pædagogmedhjælperstilling
  • Ansættelse pr. 10. august 2026 eller snarest muligt herefter

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.

Ved ansættelse i Frederiksberg Kommune indhentes børne- og straffeattest.

Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk baggrund.

Læs mere om Frederiksberg Kommune på www.frederiksberg.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

2 pædagoger/erfarende pædagogmedhjælpere til Sankt Jørgens børnehus - bliv en del af et nærværende fællesskab stillingerne er på 35-37 timer med opstart 1. august eller 1. september 2026.

Frederiksberg

Drømmer du om en hverdag, hvor du gør en forskel for børns trivsel og udvikling?

Hvor relationer, nærvær og leg er kernen i det pædagogiske arbejde?

Hvem er vi?

Børnehuset Sankt Jørgen er et kommunalt dagtilbud på Frederiksberg, lige ved Sankt Jørgensø, som vi har som vores nabo.

Vi har 130 børn mellem 0-6 år fordelt på 9 stuer, 5 vuggestuegrupper og 4 børnehavegrupper. Et aktivt og inkluderende køkken, og 30 engagerede personaler. 

 Vi har 3 legepladsområder med bl.a. klatretårn, bålplads og mange hjørner og kroge, så der er mulighed for fordybelse. Vi har atelier, naturværksted, sciencerum og rytmikrum, ladcykler med el, så vi nemt kan komme ud og bruge byens mange muligheder. Vi arbejder med små læringsgrupper, hvilket både børn og voksne har stort udbytte af. Det er udgangspunktet i den styrkede læreplan samt vores KIDS rapport. Vi arbejder med fælles temaer i 5 ugers perioder. Hvor der før og efter temaugerne er prioriteret tid til planlægning og evaluering stuevis Vi har et tæt samarbejde med vores køkken og der bliver både renset fisk på legepladsen eller rullet knækbrød på stuerne.

På vores hjemmeside kan I se vores årshjul for 2026 og finde masser af anden spændende og relevant information om livet i Børnehuset Sankt Jørgen.

Hvad søger vi?

Vi leder efter pædagoger, der brænder for det pædagogiske arbejde og vil bidrage til en hverdag med nærvær, leg, læring og trygge rammer. Du er med til at skabe et miljø, hvor der er plads til både fordybelse og nysgerrighed, og hvor børnefællesskaber styrkes gennem respekt for forskellighed.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er smilende, imødekommende og tillidsvækkende
  • Bevarer overblikket i en travl hverdag
  • Har et positivt og professionelt mindset
  • Er reflekterende over egen og kollegaers praksis
  • Er fleksibel, mødestabil og har en høj arbejdsmoral
  • Kommunikerer anerkendende – både i skrift og tale
  • Er loyal over for fælles beslutninger
  • Og sidst, men ikke mindst: elsker at lege, tumle og være sammen med børnene i øjenhøjde

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En engageret og mangfoldig personalegruppe
  • Gode muligheder for at sætte dit præg på den pædagogiske udvikling
  • En tydelig og nærværende ledelse
  • Et stærkt forældresamarbejde
  • Systematisk arbejde med læreplaner og pædagogisk planlægning & KIDS
  • Muligheder for kompetenceudvikling 
  • En hverdag, hvor relationer og udvikling er i centrum

Derfor skal du vælge os:

Hos os er ingen ansatte bare en medarbejder, du bliver en vigtig del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok, griner sammen, og udvikler os sammen.  Har du ligesom os lyst til at blive en del af noget meningsfuldt? Så send din ansøgning samt CV. Har du spørgsmål, eller er nysgerrig på at se vores hus, så tøv ikke 😊     

Lyder det som noget for dig?

Hvis du kan se dig selv som en del af Sankt Jørgens børnehus, så glæder vi os meget til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Ring til souschef Ditte på 28980571 hvis du har nogen spørgsmål 

Ansøgningsfrist den 31. juli

Samtaler afholdes løbende 

Vi forventer en skriftlig ansøgning med CV og evt. udtalelser. Ved samtale skal der medbringes en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som kan kontaktes.

Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst. 

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Vi søger en til to engagerede pædagoger, der mestrer ro og tålmodighed samt skaber forudsigelighed

Frederiksberg

Ofte vil det være naturligt at beskrive hvad opgaven er og hvordan vi løser den bedst. Vi vil hellere fortælle dig hvorfor vores opgave er vigtig.

Vores formål er at medskabe et samfund der er mere retfærdigt, mangfoldigt og med større glæde.

At fremme inklusion og ligestilling: 

Vi arbejder med at nedbryde barrierer og sikre, at mennesker med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser kan deltage i samfundslivet på lige fod med andre.

At styrke livskvaliteten: 

Vi arbejder med at gøre det muligt for den enkelte at leve et så selvstændigt og aktivt liv som muligt og øge den personlige trivsel.

At give værdi og mangfoldighed: 

Vi ønsker, at mennesker med handicap bidrager positivt til samfundsfællesskabet. At inkludere dem skaber mangfoldighed og glæde på en særlig måde.

På femte sal bor 7 yngre borgere med ASF, nedsat funktionsniveau med moderate pleje- og støttebehov samt gode ADL-færdigheder. Enkelte er normaltbegavede. Alle beboerne har et aktivt verbalt sprog. På femte sal arbejder vi med en bevægelsesprofil med fokus på daglig bevægelse. Beboerne på femte sal trives rigtig godt med og profiterer af forudsigelige og genkendelige rammer, så det skal du kunne bistå med at opretholde. Du skal indgå i beboernes hverdage med skiftende vagter. Din vigtigste arbejdsopgaver vil være at følge med i beboernes dagligdag og vejlede og guide dem hvor der er behov for det, så de opnår et selvstændigt liv i trivsel. 

På Betty vægter vi faglig sparring og fedback højt. Vi har et højt fagligt ambitionsniveau. Vi gør os hver dag umage for at skabe de bedste forudsætninger for de borgere der bor her.

På 5. sal er den pædagogiske og sundhedsfaglige opgave bred og omfatter:

  • Sundhedsfaglig dokumentation og praksis.
  • Håndtering af medicin.
  • Personlig pleje.
  • Støtte og guidning til daglige rutiner, praktiske gøremål samt samarbejde med beboerens netværk.
  • Madlavning og fælles spisning i den grad beboerne har lyst.
  • Afdækning af beboere der profiterer af daglige, faste rammer og rutiner; herunder 1-1 støtte hos en af borgerne.
  • Input ud fra faglige observationer og refleksioner i hverdagen.
  • Praksis med udgangspunkt i relations pædagogik, Recovery Orienteret Rehabilitering og LA2.

Hvad kan du forvente at få som medarbejder på Betty:

  • Grundig oplæring og tryghed i arbejdet med borgerne.
  • Et højt fagligt ambitionsniveau.
  • Forståelse for vigtigheden af forudsigelige, genkendelige og ensartede rammer.
  • Oplæring i at dokumentere både sundhedsfaglige og pædagogiske mål.
  • Faglig ledelse og investering i din faglighed.
  • Ledelse og kolleger der prioriterer trivsel og udvikling.

Hvad ønsker vi at få fra dig:

  • Engagement og lyst til at arbejde med borgere der trives med forudsigelige og genkendelige rammer.
  • Et højt fagligt ambitionsniveau og lysten til at blive klogere sammen med dine kollegaer.
  • Nysgerrighed på hvordan opgaven løses bedst muligt til størst mulig gavn for borgeren.
  • Åbenhed og villighed til at bidrage til en sund kultur og et godt arbejdsmiljø.

Praktisk:

Stillingen er på 37 timer og der arbejdes med skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet 7-23 samt hver 2. weekend. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt eller pr. 1/9-26. 

Deadline for ansøgning er d. 2/8-26 men vi forbeholder os retten til at kalde ind løbende.

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Maria Sørensen kontaktes på telefon 2898 1171 i dag timerne eller mail: msoren@frederiksberg.dk (ferie d. 20/7-9/8-26) Eller kontakt etagen på tlf.: 3821 4750
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Pædagogmedhjælper til SFO KREA team

Frederiksberg

SFO Universet søger pr. 1/8-26 eller snarest herefter en pædagogmedhjælper 24 timer ugentligt til vores KREA-team. Arbejdstiden vil primært ligge om eftermiddagen. 

Vi er en SFO med ca. 340 børn, som består af to aldersintegrerede afdelinger med børn fra børnehaveklasse til 3. klasse. Vi er en bred sammensat personalegruppe med 22 ansatte. Vi arbejder funktionsopdelt i åbent plan med primærfunktionerne; natur, bevægelse, krea og musik/drama. 

Vi søger en pædagogmedhjælper, der skal indgå i vores KREA team og være tilknyttet perleværkstedet og har erfaring med at arbejde med sammen med børn. Du skal kunne integrere krea aktiviteter i dagligdagens aktiviteter med en legende tilgang til børnene og skabe rum for at børnene trives og har det sjovt med perler og andre kreative aktiviteter.

Du skal være lidt af en blæksprutte idet, du udover at skulle indgå i vores dramateam, skal være indstillet på at indgå i de mange forskelligartede opgaver og funktioner, der er på en SFO.

Vi forventer derudover at vores nye kollega;

  • Brænder for at arbejde med børn
  • Er engageret, ansvarsbevidst, stabil og pligtopfyldende
  • Har en relationspædagogisk og anerkendende tilgang til arbejdet med børnene
  • Er nærværende, omsorgsfuld og hjælpsom
  • Har et positivt menneskesyn, er trivselsskabende og serviceminded
  • Har flair for at samarbejde
  • Er loyal og i besiddelse af overblik og godt humør, også i travle situationer
  • Kan indgå i institutionens mange forskelligartede opgaver

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem LFS og Frederiksberg Kommune. Stillingen er omfattet af ny løn. Ved ansættelse indhentes §36 attest (tidsubegrænset attest for overgreb mod børn under 15 år) samt privat straffeattest.

Ansøgningsfrist d. 02/08/2026. Ansættelsessamtaler foregår i uge 32.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Kom og vær med i vores mellemformsgrupper

Frederiksberg

Vi søger en engageret medhjælper 35 timer om ugen, som har øje for deltagelsesmuligheder for alle. 

Vi mangler dig til at indgår i vores to mellemformsgrupper (indskoling og udskoling) på Skolen På Nyelandsvej.

Stillingen er tidsbegrænset med start 1. september og tre måneder frem.

Vi har brug for en medhjælper med stærke relationskompetencer, som kan være insisterende på en pædagogisk måde, én som ser det positive og kan tage initiativer. En som kan lide at spille brætspil og tage en bold under armen, hvis der er behov for dette. Vi har brug for en kollega, som har lyst til det tværprofessionelle samarbejde; én som ser muligheder og værdi i samarbejdet med læreren og pædagogen i teamet omkring en gruppe af elever med specialpædagogiske behov. Hvis dette er noget du kan se dig selv i, så send os en ansøgning.

Hvem er vi?  
Vi er en velfungerende folkeskole med fokus på læring og trivsel hos både børn og voksne. Det sikrer vi gennem faglig og pædagogisk sparring, medinddragelse på alle niveauer og et fælles ønske om at indgå i meningsfulde professionelle fællesskaber. Vi prioriterer tæt samarbejde i årgangsteam, faglige temadage, teammøder og fælles forberedelse.

På skolen går 850 aktive og motiverede elever, og vi huser ca. 100 engagerede medarbejdere. Skolen ligger centralt på Frederiksberg, tæt på metro. Vi er opdelt i hhv. indskolings (0.-5.) – og udskolingsafdeling (6.-9.) fordelt på to matrikler.

Hvad kan vi tilbyde?

  • Du vil blive en del af vores MFG-team på tværs af to matrikler. 
  • En skole med et stærkt ressourcecenter, med dygtige vejledere og AKT-pædagoger.
  • Du bliver en del af et team, som har en bred erfaring inden for skoleverden og det specialiserede skoleområde.
  • Du får nogle engagerede, søde, dygtige og humoristiske kollegaer.

Ansættelsesproces

Hvis du vil vide mere om skolen eller den ledige stilling, er du meget velkommen til at kontakte daglig pædagogisk koordinator Mette Lindbo 28980935. Mette kan træffes mandag og tirsdag i uge 32. 

Ansøgningsfrist onsdag d. 5/8 kl. 12

Samtaler holdes løbende i uge 33.

Hvis du bliver indkaldt til samtale, vil du blive indkaldt telefonisk.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Louis P. Børnegård

Pædagog med leg som kernekompetence søges til fagligt funderet institution på Frederiksberg

Frederiksberg

Søger du den gode leg på en god arbejdsplads?

”Jeg har været så heldig at blive en fast del af hverdagen i Louis Petersens Børnegård – et rummeligt hus med dygtige medarbejdere, der bygger deres arbejde på høj faglighed, men som ikke mindst også besidder et ægte menneskeligt blik for andre. Denne kombination gør dem ikke blot til utroligt kompetente fagpersoner, men også til nogle helt fantastiske kollegaer.”

Maria – medarbejder i Louis P

Louis P søger en pædagog (35–37 timer) til en af vores børnehavegrupper. Vi søger dig, der kan kravle ind i børnenes leg, bygge videre på deres ideer og skabe trygge og fantasifulde legefællesskaber – både ude og inde.

Hos os er legen ikke en pause fra det pædagogiske arbejde. Legen er selve kernen.

Om os

Louis Petersens Børnegård er en stor selvejende daginstitution på Frederiksberg, tilknyttet Børneringen. Vi har:

  • 72 vuggestuebørn fordelt på 6 grupper
  • 90 børnehavebørn fordelt på 4 grupper
  • En skovbørnehavegruppe med 25 børn i Rude Skov

Vi er ca. 45 medarbejdere med en høj andel af uddannede pædagoger. Ledelsen er tæt på – med leder i huset og daglig ledelse i alle afdelinger. Det giver korte beslutningsveje og god sparring i hverdagen.

Derfor skal du vælge os

  • Et stærkt fagligt fællesskab med høj pædagogandel
  • Kolleger, der er engagerede, nysgerrige og glade for deres arbejde
  • Nyrenoverede og inspirerende rammer
  • Høj kvalitet i det pædagogiske arbejde
  • Stor indflydelse på din egen hverdag
  • Fokus på kerneopgaven – tid og ro til børnene
  • Et arbejdsmiljø med åbenhed, ansvar og respekt
  • Sundhedsforsikring efter endt prøvetid

Vi søger dig, der:

  • Er god til at lege – og har lyst til at være en aktiv del af børnenes leg
  • Kan tage initiativ til lege og legefællesskaber
  • Forstår, at leg skaber trivsel, udvikling og stærke relationer
  • Kan arbejde med læringsmiljøer – både inde og ude
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til fælles planlægning
  • Reflekterer over egen praksis og er nysgerrig på andres
  • Prioriterer et godt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • Er omsorgsfuld, nærværende og tydelig i relationen til børnene

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 31. august 2026

Opstart: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette

Vi afholder løbende samtaler og vil også ansætte løbende.

Vil du vide mere eller komme forbi til en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte:

Thomas: 51 30 91 88

Kumi: 51 30 86 76

Læs mere: www.frb.louisp.aula.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest

Som en særlig forsøgsordning kan Frederiksberg Kommune tilbyde den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen, og vi kan blive enige om det, så tilbydes du en pædagoguddannelse, samtidig med at du arbejder hos os i Louis P. Efter 2 ½ år har du en professionsbachelor som pædagog, og et fast job hos os på pædagogoverenskomst.

  • Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis.
  • Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau.
  • Du er fyldt 25 år.
  • Du skal arbejde mindst 30 timer om ugen, mens du studerer.

Du kan læse mere om uddannelsen her.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Louis P. Børnegård

Vuggestuepædagog til vores skønne institution på Frederiksberg med høj pædagogandel

Frederiksberg

Vil du have et fedt pædagogjob i en helt særlig institution?

”Hvis du søger en arbejdsplads, hvor kollegaer bliver hængende i mange år, hvor man hjælper hinanden, og hvor grin, faglige samtaler og gensidig respekt er en naturlig del af hverdagen og går hånd i hånd med godt humør, så synes jeg, du skal sende en ansøgning. Måske er Louis P. også noget for dig. :)”

- Maria, medarbejder i Louis P

Louis P søger en pædagog (35–37 timer) til vores vuggestue i Louis Petersens Børnegård.

Vi leder efter dig, der har lyst til at være aktiv i børnenes leg, som kan skabe trygge rammer, følge børnenes initiativer og være nysgerrig på deres verden.

I vuggestuen er legen afgørende. Det er her relationer opstår, sproget vokser, og børnene oplever sig selv som en del af et fællesskab. Derfor skal du have lyst til at lege med, lege foran og lege ved siden af børnene.

Om vuggestuegruppen

Vi er en vuggestuegruppe med 12 børn og 3 medarbejdere. Gruppen er en del af et hus med høj pædagogandel, hvor faglig sparring og refleksion er en naturlig del af hverdagen. Du står ikke alene – vi løfter opgaven sammen.

Louis Petersens Børnegård

Vi er en stor selvejende institution på Frederiksberg, tilknyttet Børneringen. Huset rummer:

  • 72 vuggestuebørn fordelt på 6 grupper
  • 90 børnehavebørn fordelt på 4 grupper
  • En skovbørnehavegruppe med 25 børn i Rude Skov

Vi er ca. 45 medarbejdere og har ledelse tæt på hverdagen, med leder i huset og ledelsesansvar i alle afdelinger. Det giver korte beslutningsveje og god mulighed for sparring.

Det kan du glæde dig til

  • Et fagligt stærkt miljø med mange uddannede pædagoger
  • Kollegaer, der er engagerede og glade for at lege med børnene
  • Nyrenoverede og inspirerende rammer
  • Dokumenteret høj kvalitet i det pædagogiske arbejde
  • Indflydelse på din egen hverdag
  • Fokus på kerneopgaven – tid og nærvær med børnene
  • Et arbejdsmiljø præget af respekt, åbenhed og ansvar
  • Sundhedsforsikring efter endt prøvetid

Vi søger dig, der:

  • Har lyst til at lege og være kropsligt og mentalt til stede med de mindste børn
  • Kan skabe ro, tryghed og nysgerrighed i hverdagen
  • Ser leg, omsorg og læring som tæt forbundne
  • Kan arbejde med læringsmiljøer – både inde og ude
  • Tager ansvar og bidrager aktivt til planlægning og refleksion
  • Er nysgerrig på egen og andres praksis
  • Prioriterer et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • Er omsorgsfuld, tydelig og nærværende


Praktisk information

Ansøgningsfrist: 31. august 2026

Opstart: Hurtigst muligt – vi venter gerne på den rette

Vi afholder løbende samtaler og vil også ansætte løbende.

Vil du vide mere eller komme forbi til en rundvisning, er du meget velkommen til at kontakte:

Thomas: 51 30 91 88

Charlotte: 51 30 94 01

Læs mere: www.frb.louisp.aula.dk

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Der indhentes straffe- og børneattest

Som en særlig forsøgsordning kan Frederiksberg Kommune tilbyde den rette kandidat en sporskiftemeritpædagoguddannelse. Hvis du er i målgruppen, og vi kan blive enige om det, så tilbydes du en pædagoguddannelse, samtidig med at du arbejder hos os i Louis P. Efter 2 ½ år har du en professionsbachelor som pædagog, og et fast job hos os på pædagogoverenskomst.

  • Du vil få tilknyttet en mentor, som hjælper dig med at omsætte det lærte til praksis.
  • Du har færdiggjort en uddannelse på minimum bachelorniveau.
  • Du er fyldt 25 år.
  • Du skal arbejde mindst 30 timer om ugen, mens du studerer.

Du kan læse mere om uddannelsen her.


Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Barselsvikar for pædagogisk ressourcekonsulent til Dagtilbudsafdelingen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg

Dagtilbudsafdelingen i Frederiksberg Kommune søger en barselsvikar for den ene af vores to pædagogiske ressourcekonsulenter. Vikariatet er på 14 måneder med tiltrædelse 1.oktober 2026. 

Brænder du også for arbejdet med kvalitet i dagtilbud – og har du erfaring med at rådgive og vejlede pædagogisk personale om inklusion og stærke børnefælleskaber, så er du måske lige den, vi har brug for? 

Vi forestiller os, at du har

  • Erfaring med praksisnær vejledning og guidning af pædagogisk personale i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, stærke børnefællesskaber og børn i udsatte positioner
  • Erfaring med at rådgive og vejlede ledere i arbejdet med kvalitetsudvikling
  • Kendskab til arbejdet med at føre tilsyn i dagtilbud – og viden om kvalitetsmålingsredskabet KIDS
  • Solid viden om og gode erfaringer med arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, stærke børnefællesskaber og børn i udsatte positioner

Kerneopgaven:

Som pædagogisk ressourcekonsulent indgår du i et konsulentteam på forvaltningen bestående af yderligere seks konsulenter, som sammen med resten af dagtilbudsafdelingen arbejder sammen om at drifte og understøtte kvalitetsudvikling i Frederiksbergs dagtilbud. Vi er i Frederiksberg kommet langt med omlægning af vores specialiserede område med fokus på at sikre, at flere børn trives og udvikler sig i vores almene institutioners læringsmiljøer – også børn i udsatte positioner. 

Vi ser derfor frem til, at du kan bidrage til at fastholde og udvikle de gode og virksomme praksisser, som vi er godt i gang med at udvikle og implementere. Vi forventer, at du arbejder forløbsbaseret og vedholdende med både ledere og medarbejdere i institutionerne for at styrke det fælles arbejde med inkluderende læringsmiljøer, stærke børnefællesskaber og børn i udsatte positioner, så der kan skabes deltagelsesmuligheder for alle børn i vores almene institutioner.

For at kunne lykkes med opgaven, er det nødvendigt, at du har solid viden om at arbejde i spændingsfeltet mellem det almene og det specialpædagogiske, og vi formoder derfor, at du har beskæftiget dig indgående med inklusion og har en klar ide om, hvad det betyder at arbejde inkluderende og med et ressourceorienteret børne- og forældresyn i pædagogisk praksis. For at lykkes med opgaven, skal du kunne rådgive, vejlede og guide på flere organisatoriske niveauer – helt ude i praksis, i leder- og personalesparringer samt i det tværfaglige samarbejde. 

Du får et job, hvor du har kontor på Rådhuset, men i høj grad løser dine opgaver ude i dagtilbuddene, hvor du både skal kunne gå foran, ved siden af og bag ved det pædagogiske personale. Dette indebærer, at du både skal kunne vise konkrete pædagogiske tilgange og greb i praksis, guide og samskabe praksis sammen med personalet, samt lave pædagogiske observationer. Du skal også kunne vejlede om og bistå lederne i udarbejdelse af pædagogiske analyser og handleplaner samt levere faglig sparring om udvikling af pædagogisk kvalitet i den daglige praksis. 

Dit job er således alsidigt og med en høj grad af kompleksitet, hvorfor vi lægger vægt på, at du har let ved at skabe overblik og mentalt overskud via en struktureret og systematisk tilgang til planlægning og udførsel af dine opgaver.

Det pædagogiske tilsyn er en grundpille i vores arbejde med at drive kvalitetsudviklingen i vores dagtilbud, og du kan forvente at have en væsentlig opgave ind i dette arbejde. I den forbindelse vil du blive certificeret i KIDS, hvis du ikke er det allerede.

Som pædagogisk ressourcekonsulent har du også andre slags opgaver, som fx

  • Deltage i småbørnskonferencer i institutionerne
  • Bidrage i det tværfaglige samarbejde med PPR og familieafdelingen
  • Afholde workshops og fælles kompetenceudviklingsaktiviteter for vores institutioner 
  • Understøtte visitationsudvalget i udvalgte børnesager.

Foruden ovenstående, forventer vi, at du:

  • Har erfaring med at facilitere læring for voksne professionelle
  • Har et bredt metodisk repertoire – hvor du både kan gå foran, ved siden og bag ved det pædagogisk personale
  • Har en pædagogisk uddannelse og relevant efteruddannelse, fx en cand.pæd., Marte Meo terapeut, el.lign.
  • Har gode evner til at lytte, observere, analysere og opstille mål 
  • Kan arbejde selvstændigt – herunder tilrettelægge og prioritere dine opgaver i det daglige arbejde
  • Har gode formidlingsevner og kan holde oplæg fx på institutionernes personalemøder
  • Trives i et uformelt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor travlhed og aftenarbejde forekommer. 

Vi tilbyder dig:

  • Et fagligt stærkt og inspirerende arbejdsfællesskab, hvor vi er mange om at løfte kerneopgaven, så børn og forældre møder høj kvalitet i alle Frederiksbergs dagtilbud
  • Ambitiøs, nærværende og solid faglig ledelse 
  • Mangeartede og varierede opgaver, der løses sammen med forskellige typer kolleger og samarbejdspartnere
  • En afdeling, hvor vi prioriterer – og godt kan lide - at være sammen.

Vi ser gerne, at du i din ansøgning beskriver: 

  • Hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne?  
  • Hvilke kompetencer og erfaringer der gør, at du hurtigt og kompetent kan løfte opgaven som vores pædagogiske ressourcekonsulent? 

Dagtilbudsafdelingen er en del af børne- og ungeområdet i Frederiksberg kommune og består af 22 engagerede medarbejdere med høj faglighed. I afdelingen er der en pladsanvisning, pædagogiske konsulenter og AC’ere. Dagtilbudsområdet supporterer 60 institutioner, som er fordelt på 25 kommunale, 20 selvejende og 15 private dagtilbud, der tilsammen rummer ca. 4500 børn.

Vil du vide mere?

Hvis du er interesseret i at høre mere om jobbet, så kan du ringe til sektionsleder Sigrid Knap på 41740020 eller via e-mail: dagtilbudsafdelingen@frederiksberg.dk.

Den videre proces

Ansøgningsfrist: onsdag d.5.8.

Vi forventer at gennemføre første samtaler den 13.august og for kandidater, der går videre til anden runde, afholdes samtaler den 18. august 2026. 

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt, og løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst. Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest ved ansættelse. Tiltrædelse er den 1.oktober 2026. 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Vi søger en engageret og omsorgsfuld pædagog til en fast stilling til botilbud på Frederiksberg

Frederiksberg

Drømmer du om et ansvarsfuldt og spændende job, hvor du som en del af et mindre team med et højt fagligt pædagogisk niveau, er med til at sikrer beboernes trivsel og udvikling? Er du nærværende, ”væredygtig” og god til at danne relationer, er du måske den vi søger og mangler i vores team.

Betty 6. sal er en borgergruppe med udviklingshæmning, CP og epilepsi. Alle med hver deres skønne og særlige personligheder. Vi har fokus på den enkelte beboer og arbejder ud fra sloganet ”Sammen – hver for sig”.

På 6. sal er den pædagogiske og sundhedsfaglige opgave bred og omfatter:

  • Sundhedsfaglig dokumentation og praksis.
  • Håndtering af medicin.
  • Personlig pleje.
  • Støtte og guidning til daglige rutiner, praktiske gøremål samt samarbejde med beboerens netværk.
  • Madlavning og fælles spisning i den grad beboerne har lyst.
  • Afdækning af beboere der profiterer af daglige, faste rammer og rutiner; herunder 1-1 støtte hos en af borgerne. 
  • Input ud fra faglige observationer og refleksioner i hverdagen.
  • Praksis med udgangspunkt i relations pædagogik, Recovery Orienteret Rehabilitering og LA2.

Som vores nye kollega skal du have lyst til:

  • at være i et team der i fællesskab planlægger og fordeler dagens opgaver, som udføres sammen med vores beboere,
  • at være klar på at dagens opgaver sommetider kan være relations båret,
  • at være med til at løfte i flok, hvor vi hver især tager nogle ansvarsområder,
  • at have skiftende arbejdstider (dag, aftenvagt og weekend),
  • at dokumentere - så du også her igennem videns deler med dine kollegaer,
  • at reflektere sammen med dine kollegaer omkring den sundhedsfaglig og pædagogiske opgave, og hvor vi bl.a. kan få den tavse viden bevidstgjort.

Om dig, forestiller vi os: 

  • at du har en pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund og kan dele ud af din viden,
  • at du besidder gode skriftlige kompetencer, da dokumentation er en stor del af hverdagen,
  • at du kan danne relationer og være nærværende og ”væredygtig”,
  • at du har erfaring med at arbejde med borgere med psykiske- og fysiske funktionsnedsættelser er en fordel (men ikke et krav),
  • at du er ansvarsfuld og god til at samarbejde med både kollegaer, pårørende og samarbejdspartnere rundt om borgeren,
  • at du trives i et omskifteligt miljø, hvor vi nogle dage løber stærkt mens andre dage er mere stille,
  • at du trives i skiftende arbejdstider og at arbejde hver anden weekend (vi har et fast rul på 6 uger),
  • at du er i stand til at reflektere sammen med dine kollegaer omkring den sundhedsfaglige og pædagogiske opgave, og hvor vi bl.a. kan få den tavse viden bevidstgjort.

Ved ansættelse på Betty 6. sal får du:

  • Gode kolleger, der alle arbejder ambitiøst med beboeren i centrum for opgaven.
  • God oplæringsproces i den faglige tilgang.
  • Regelmæssig fag-supervision.
  • Engagerede ledere, der arbejder for at skabe de bedste rammer for arbejdet.
  • Et trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, medinddragelse og rig mulighed for involvering.

Stillingen er på 37 timer og der arbejdes med skiftende dag- og aftenvagter i tidsrummet 7-23 samt hver 2. weekend. 

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt eller pr. 1/9-26. Deadline for ansøgning er d. 2/8-26 men vi forbeholder os retten til at kalde ind løbende.

Ved spørgsmål til stillingen kan afdelingsleder Maria Sørensen kontaktes på telefon 2898 1171 i dag timerne eller mail: msoren@frederiksberg.dk (ferie d. 20/7-9/8-26) Eller kontakt etagen på tlf.:3821 4760


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Valgt stilling