WorkWithUs
close-button

Gendan

Gendan søger maskinfører til vores genvindingsplads i Næstved.

Næstved

Vi søger en erfaren maskinfører, der i samarbejde med kolleger kan sortere og læsse jern- og metalskrot. Du skal  betjene vores 35 tons selvkørende materialehåndteringsmaskine med polygrab.

Erfaring med jern og metalskrot er en fordel.

Dine opgaver:

-        Sortere jern/metal, der indleveres på vores plads.

-        Læsse lastbiler/containere.

-        Holde orden på pladsen.

-        Vedligeholde maskiner mm.

Kvalifikationer:

-        Erfaring i at køre entreprenørmaskine/gravemaskine er et krav

-        Kan arbejde systematisk og bevare et godt overblik.

-        Er mødestabil

-        Trives i en travl hverdag og kan indgå i et team, hvor alle hjælper alle.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en stabil arbejdsplads, der ligger stor vægt på at give vores kunder en god oplevelse. Vores dagligdag er præget af en god og uformel tone – både overfor vores kunder og internt i medarbejderteamet.

Arbejdstiden er 37 timer fordelt mandag-torsdag: 07.00-15.30 og fredag 07.00-13.00                                           Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Vi afholder jobsamtaler løbende til stillingen er besat. Ansøgninger bliver behandlet i fortrolighed.

Jobstart hurtigst muligt, da vi har travlt.

Ring til Kaare eller Andy på 55 99 76 76 eller mail info@gendan.dk, hvis du ønsker yderligere info.

Gendan bygger på 3 generationers og over 100 års erfaring på genvindingsområdet.                                             I 2016 købte Gendan et eksisterende miljøgodkendt modtageranlæg i Næstved. Her har Gendan nu fået base.

Virksomheden har få ansatte, og har fokus på en god hverdag hvor alle hjælper alle og trives socialt.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 19/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
160
Få flere jobtilbud
Array

Entreprise-Gruppen ApS

🚀 TØMRER SØGES: Ekspert i Flyvende Kviste! Værkstedskrigere efterlyses! ⚔️🏠

Næstved

🚀 TØMRER SØGES: Ekspert i Flyvende Kviste! Værkstedskrigere efterlyses! ⚔️🏠

Glem alt om mudder, regn og frosne tommelfingre! Vi mangler en tømrer, der er klar til at træde ind i vores varme, tørre værksted og blive specialist i præfabrikeret byggeri. Du skal bygge kviste så perfekte, at de kan hejses direkte op på taget uden det mindste bøvl. Er du klar til at være en del af den smarte bygge-revolution? 💡

Du får det fulde ansvar for at omdanne råmaterialer til færdige, komplekse kvistelementer. Din arbejdsdag er præget af præcision, faglig stolthed og et højt tempo i et stærkt team.

1. Kviste-Konstruktion til Kranen 🏗️

Du bygger kviste, som om de var til din egen stue! Du følger tegninger, sikrer, at alle vinkler og samlinger er millimeterpræcise. Din opgave er at garantere, at når elementet letter fra jorden, passer det 100% oppe på taget. Du er garanten for, at montørerne har en god dag! 🤝

2. Værksteds-Workflow Wizardry 🧙‍♂️

Du elsker orden, struktur og effektivitet. Du hjælper med at optimere processerne, så vi bygger hurtigere og smartere. Du er den, der har styr på materialerne og sikrer, at der er et konstant flow af kviste, der er klar til afsendelse. 📦

3. Kvalitetsfanatiker til Fingerspidserne 🤏

Hver kvist forlader dit bord i perfekt stand. Du dobbelttjekker, trippel-tjekker og sikrer, at der ingen fejl er. Det er dig, der har det sidste ord, før kranen tager over. Din stolthed er i dine samlinger! ✨

Hvem er du? Humor og Håndværk! 😂📜

  • Du er faglært tømrer med et gyldigt svendebrev. Du har din værktøjskasse i orden! 🛠️

  • Du har erfaring med præfabrikerede elementer. Det er et kæmpe plus, hvis du tidligere har bygget spær, vægmoduler eller lignende. 🏡

  • Du er selvkørende og kan styre dit eget arbejde fra start til slut. Du tager ejerskab! 🔑

  • Du bidrager med højt humør og tager arbejdsdagen med et smil. Vi elsker en god stemning og et grin! 🤪

Hvad får du? Fordele, der flyver højt! 💰🚀

  • Vanvittig God Løn! Vi betaler for din specialistviden og erfaring. Forvent en meget konkurrencedygtig pakke, inklusiv pension. 💸

  • Indendørs Jobgaranti: Arbejd i tørvejr, året rundt. Aldrig mere sjap i støvlerne! 🥳

  • Faglig Udvikling: Vi sørger for, at du er på forkant med de nyeste metoder og materialer. Du bliver en elite-tømrer! 🎓

  • Fantastiske Kolleger: Et team, der arbejder hårdt, men griner endnu mere. Vi holder sammen! 🤗

Klar til at skifte udsigt? Ring! 📞

Hvis du er klar til at bytte kulde ud med komfort og rutine ud med specialviden, så send os din ansøgning med det samme!

Fang Frederik Andersen – han svarer gerne på alle dine spørgsmål om kviste, træsorter og de sjoveste værkstedshistorier.

Frederik Andersen E-mail: fah@entreprisegruppen.com Telefon: 42 23 39 05

Vent ikke! Din karriere er klar til at lette! 🚁⚡️

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Vi søger en Fagkoordinator til Byplanlægning

Næstved

Vi søger en engageret og fagligt stærk fagkoordinator til vores Byplan-myndigheden i Team Plan i Center for Teknik og Miljø. Stillingen er nyoprettet.

Du skal som faglig koordinator for Byplan-myndighedsgruppen være bindeled mellem ledelse og medarbejdere, og skal sikre faglig kvalitet og udvikling af kommunens sagsbehandling indenfor planområdet. 

Du har ikke personaleansvar, men du har ansvaret for det faglige indhold. Du skal derfor holde dig opdateret på relevant lovgivning og skal sikre, at rammerne for sagsbehandlingen er på plads. Derudover skal du støtte dine kolleger fagligt, facilitere videndeling og koordinere arbejdsgange. Lyder det interessant er det måske dig vi søger.

Næstved Kommune er i areal Sjællands største kommune, og er med sine 85.000 indbyggere den 15. største kommune i landet. Byrådet har en ambitiøs dagsorden om at fremme væksten i kommunen, og har et mål om at indbyggertallet i 2030 er på 100.000. By- og erhvervsudvikling, nye boliger og grøn omstilling står derfor meget højt på den politiske dagsorden. Vi oplever generelt en stigende interesse fra private aktører for at udvikle projekter og er stolte over, at Næstved Kommune i år fik en 11. plads i DI’s erhvervsmåling i 2025.

Vi arbejder med mange spændende lokalplaner, strategiske planer og byudviklingsprojekter i bl.a. Næstved bymidte, Rådmandshaven og Næstved Havn. Der er lige nu 22 lokalplaner i gang, 9 lokalplaner er prioriteret til igangsættelse, og der er 23 kommende lokalplaner på venteliste (aktivt link her til lokalplanlisten). 

Planlægningsopgaverne og den store interesse for at udvikle projekter i Næstved betyder, at Byplan-myndigheden behandler mange ansøgninger om dispensation for lokalplaner og foretager mange planvurderinger for at sikre realisering af projekter af høj kvalitet i tråd med lokalplanernes formål og anvendelse. Det er netop dette arbejde du fagligt skal stå i spidsen for, inden for de ressourcer der er til rådighed. Du skal forvente, at du samtidigt selv skal bidrage til både lokalplanlægning og sagsbehandling.

Vi forventer, at udviklingstendensen vil fortsætte og vil kaste mange spændende opgaver af sig i fremtiden. Det har du mulighed for at blive en central del af. 

Generelt er god borgerservice, helhedsorienteret opgaveløsning og tværgående samarbejde vigtigt hos os. Vi arbejder regenerativt for at sikre en attraktiv arbejdsplads med god trivsel og et stærkt fællesskab. Vi har et stort fokus på inddragelse af borgerne og vi forventer, at du empatisk kan indgå i dialog med borgere, udviklere og andre lokale aktører i tråd med kommunens DOGME 24 (link til hjemmesiden).

Brænder du for at arbejde med mange dimensioner indenfor den fysiske planlægning, og trives du med at have mange bolde i luften, så er Næstved Kommune stedet for dig.

Vi forventer, at du: 

  • Har en relevant videregående uddannelse. 
  • Har en stærk faglighed indenfor planloven og stor erfaring med både lokalplanlægning og sagsbehandling, som gør dig i stand til at træffe kvalificerede faglige beslutninger.
  • Har flair for at arbejde i en politisk ledet organisation. 
  • Kan sikre, at myndighedsarbejdet lever op til relevant lovgivning, og at afgørelser træffes på et oplyst og sagligt grundlag.
  • Med din faglige viden kan understøtte en kvalificeret og ensartet sagsbehandling gennem udarbejdelse af procedurer og skabeloner, som du anser for nødvendige værktøjer.
  • Finder det naturligt og værdifuldt at hjælpe og sparre med dine kollegaer om løsning af opgaverne, og at du samtidig vil medvirke til at sikre, at nye medarbejdere introduceres og oplæres i fagområdet og fagsystemer.
  • Sammen med de øvrige fagkoordinatorer kan koordinere opgaver og sikre helhed og kvalitet i opgaveløsningen i Center for Teknik og Miljø.
  • Arbejder helhedsorienteret med opgaverne, og værdsætter et lyttende og dialogbaseret samarbejde med dine kollegaer på tværs af mange fagligheder. 
  • Arbejder systematisk, grundigt og professionelt, og kan skabe resultater i en travl hverdag.

Derudover er det en fordel, at du: 

  • Kan lede projekter, borgerinddragelsesprocesser og borgermøder på en empatisk måde. 
  • Har erfaring med eller kendskab til miljøvurderingsproces- og lovgivning.
  • Kan formidle svært lovstof og budskaber på en ordentlig og let forståelig måde. 
  • Har kendskab til at udarbejde digitale lokalplaner i DKPLAN. 

Vi tilbyder: 

  • Et job med udfordrende opgaver og en afvekslende hverdag på en rigtig god arbejdsplads. 
  • Et fagligt fællesskab i et engageret team med både specialistviden og bredde i kompetencerne.
  • Et professionelt men uhøjtideligt arbejdsmiljø med en stor grad af vidensdeling. 
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage.
  • Et godt kollegialt sammenhold, med sociale arrangementer og hyggelige stunder.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og sundhed, hvor du bl.a. kan deltage i morgensang, centerets løbeklub og nyde kantinens frokosttilbud.

Hvem er vi: 

Team Plan er en del af Center for Teknik og Miljø i Næstved Kommune. Her vil du få 20 dygtige kollegaer, hvoraf 3 er fagkoordinatorer med forskellig faglig baggrund inden for planlægning og myndighedsbehandling i byerne og sommerhusområder, samt lokaldemokrati. 

Center for Teknik og Miljø har adresse i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Arbejdspladsen ligger naturskønt ved Suså og Herlufsholmskoven, tæt på bymidten og blot 10 minutters gang fra Næstved station. 

Næstved ligger centralt på Sjælland, med gode tog- og vejforbindelser. Bor du i København tager det blot 42 minutter med toget til Næstved.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Tiltrædelse: 1. februar 2026. 

Arbejdstid pr. uge: 37 timer. 

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Specialkonsulent og Fagkoordinator Birgitte Gregersen på tlf. 5588 6082 og Planchef Trine Kristoffersen på tlf. 2139 6728.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. december 2025 kl. 23.59. 

Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler torsdag den 11. december 2025. 

Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Vi søger to erfarne byplanlæggere

Næstved

Vi søger to erfarne byplanlæggere til lokalplanlægning og sagsbehandling til Team Plan i Center for Teknik og Miljø. Den ene stilling er nyoprettet og den anden stilling er ledig, da en af vores dygtige byplanlæggere har søgt nye græsgange. 

Næstved Kommune er i areal Sjællands største kommune, og er med sine 85.000 indbyggere den 15. største kommune i landet. Byrådet har en ambitiøs dagsorden om at fremme væksten i kommunen, og har et mål om at indbyggertallet i 2030 er på 100.000. By- og erhvervsudvikling, nye boliger og grøn omstilling står derfor meget højt på den politiske dagsorden. Vi oplever generelt en stigende interesse fra private aktører for at udvikle projekter og er stolte over, at Næstved Kommune i år fik en 11. plads i DI’s erhvervsmåling i 2025.

Vi arbejder med mange spændende lokalplaner, strategiske planer og byudviklingsprojekter i bl.a. Bymidten, Rådmandshaven og Næstved Havn. Der er lige nu 22 lokalplaner i gang, 9 lokalplaner er prioriteret til igangsættelse, og der er 23 kommende lokalplaner på venteliste (aktivt link her til lokalplanlisten). Vi forventer, at udviklingstendensen vil fortsætte og vil kaste mange spændende opgaver af sig i fremtiden, som du har mulighed for at blive en central del af.

Generelt er god borgerservice, helhedsorienteret opgaveløsning og tværgående samarbejde vigtigt hos os. Vi arbejder regenerativt for at sikre en attraktiv arbejdsplads med god trivsel og et stærkt fællesskab. Vi har et stort fokus på inddragelse af borgerne og forventer, at du empatisk kan indgå i dialog med borgere, udviklere og andre lokale aktører i tråd med kommunens DOGME 24.

Brænder du for at arbejde med mange dimensioner indenfor den fysiske planlægning, og trives du med at have mange bolde i luften og, så er Næstved Kommune stedet for dig.

Vi forventer, at du: 

  • Har en relevant videregående uddannelse indenfor planlægning og/eller forvaltning (geograf, ingeniør, landmåler, landskabsarkitekt m.v.). 
  • Har en stærk faglighed, erfaring og trives med både lokalplanlægning og sagsbehandling indenfor planloven. 
  • Har flair for at arbejde i en politisk ledet organisation. 
  • Arbejder helhedsorienteret med opgaverne, og værdsætter et lyttende og dialogbaseret samarbejde med dine kollegaer og på tværs af mange fagligheder. 
  • Arbejder systematisk, grundigt og professionelt, og kan skabe resultater i en travl hverdag.
  • Er god til at kommunikere skriftligt, såvel som mundtligt.

Derudover er det en fordel, at du: 

  • Kan lede projekter, borgerinddragelsesprocesser og borgermøder på en empatisk måde. 
  • Har erfaring med eller kendskab til miljøvurderingsproces- og lovgivning.
  • Kan formidle svært lovstof og budskaber på en ordentlig og nem forståelig måde. 
  • Kan arbejde digitalt, og har kendskab til at udarbejde digitale lokalplaner i DKPLAN. 

Vi tilbyder: 

  • Et job med udfordrende opgaver og en afvekslende hverdag på en rigtig god arbejdsplads. 
  • Et fagligt fællesskab i et engageret team med både specialistviden og bredde i kompetencerne.
  • Et professionelt men uhøjtideligt arbejdsmiljø med en stor grad af vidensdeling. 
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage.
  • Et godt kollegialt sammenhold og sociale arrangementer. 
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og sundhed, hvor du bl.a. kan deltage i morgensang, centerets løbeklub og nyde kantinens frokosttilbud.

Hvem er vi: 

Team Plan er en del af Center for Teknik og Miljø i Næstved Kommune. Her vil du få 20 dygtige kollegaer med forskellighed i alder, uddannelse og erfaring inden for planlægning og myndighedsbehandling i byer og sommerhusområder, samt lokaldemokrati. 

Center for Teknik og Miljø har adresse i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Arbejdspladsen ligger naturskønt ved Suså og Herlufsholmskoven, tæt på bymidten og blot 10 minutters gang fra Næstved station. 

Næstved ligger centralt på Sjælland med gode trafikale forbindelser. Bor du i København tager det blot 42 minutter med toget til Næstved.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Tiltrædelse: 1. februar 2026. 

Arbejdstid pr. uge: 37 timer. 

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Specialkonsulent og Fagkoordinator Birgitte Gregersen på tlf. 5588 6082 og Planchef Trine Kristoffersen på tlf. 2139 6728.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. december 2025 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler onsdag den 10. december 2025. 

Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Administrativ blæksprutte til Team Plan og Geodata

Næstved

Vi søger en administrativ medarbejder til Team Plan i Center for Teknik og Miljø, da vores dygtige kollega har søgt nye udfordringer.

Næstved Byråd har store ambitioner om at fremme væksten i kommunen, og vi oplever en stor interesse fra private aktører, som ønsker at udvikle erhvervsaktiviteter, boligprojekter og projekter indenfor den grønne omstilling. Vi er stolte over, at Næstved Kommune i år fik en 11. plads i DI’s erhvervsmåling i 2025.

Det skaber mange spændende opgaver hos os, og vi har derfor behov for en udadvendt, robust, struktureret, engageret og alsidig medarbejder, som vil brænde for at varetage en bred pallette af spændende administrative opgaver.

Dine arbejdsopgaver vil være:

  • At varetage teamets postfunktion, herunder oprette indkomne henvendelser i journaliseringssystemet, e-Doc, og sende kvitteringsskrivelser til ansøger.
  • At bidrage til udarbejdelse af periodisk statistik for indkomne henvendelser, som dokumenterer sagsporteføljen. 
  • At bistå med styring af din leders kalender, sikre rettidig besvarelse af henvendelser, udsende dagsordener og være referent ved afdelingsmøder.
  • Praktisk hjælp ved møder, herunder samle materiale, booke faciliteter og -forplejning samt modtage tilmeldinger. 
  • Være teamets hjemmesideredaktør på Næstved.dk, herunder varetage den ugentlige annoncering af afgørelser og politiske beslutninger.
  • At bidrage til opsætning og vedligeholdelse af brevskabeloner i samarbejde med skabelongruppen.
  • Opdatere information om lokalråd og grundejerforeninger.
  • Journaliserer og formidle vedtægter til godkendelse ved centerets jurist.
  • Bidrage til at vedligeholde teamets faglige og sociale årshjul.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelse indenfor kontor, administration eller kommunikation.
  • Har erfaring med administrative opgaver - gerne fra det tekniske område i en kommune. 
  • Er en serviceminded, udadvendt, imødekommende og robust person, som værdsætter god dialog med kollegaerne.
  • Er dygtig til at koordinere og samarbejde med dine kollegaer i teamet og på tværs af teams.
  • Kan kommunikere mundtligt som skriftligt i et let tilgængeligt sprog.
  • Er struktureret, handlings- og resultatorienteret, og vil medvirke til at omsætte beslutninger til virkelighed.
  • Har erfaring med journaliseringssystemer f.eks. eDoc og Windows pakken, herunder Outlook, Word, Excel og Adobe.

Vi tilbyder: 

  • Et job med udfordrende opgaver og en afvekslende hverdag på en rigtig god arbejdsplads. 
  • Et fagligt fællesskab i et engageret team med både specialistviden og bredde i kompetencerne.
  • Et professionelt men uhøjtideligt arbejdsmiljø med en stor grad af vidensdeling. 
  • Fleksible arbejdsforhold og mulighed for to ugentlige hjemmearbejdsdage.
  • Et godt kollegialt sammenhold, med sociale arrangementer og hyggelige stunder.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel og sundhed, hvor du bl.a. kan deltage i morgensang, centerets løbeklub og nyde kantinens frokosttilbud.

Hvem er vi: 

Team Plan er en del af Center for Teknik og Miljø i Næstved Kommune. Her vil du få 20 dygtige kollegaer med forskellig faglig baggrund inden for planlægning og myndighedsbehandling i byerne og sommerhusområder, samt lokaldemokrati. 

Center for Teknik og Miljø har adresse i Rådmandshaven 20, 4700 Næstved. Arbejdspladsen ligger naturskønt ved Suså og Herlufsholmskoven, tæt på bymidten og blot 10 minutters gang fra Næstved station. 

Næstved ligger centralt på Sjælland, med gode tog- og vejforbindelser. Bor du i København tager det blot 42 minutter med toget til Næstved.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Tiltrædelse: 1. februar 2026. 

Antal timer pr. uge: 37 timer. 

Vil du vide mere:
Du er velkommen til at kontakte Planchef Trine Kristoffersen på tlf. 2139 6728 om stillingen.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 4. december 2025 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler: Der afholdes samtaler den 15. december 2025.

Se mere om Center for Teknik og Miljø her: https://www.naestved.dk/kommunen/organisationen/kommunens-organisering#center-for-teknik-og-miljoe-f2

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV og anden relevant dokumentation og uddannelsesbevis elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Sct. Jørgens Skole søger dansk- og engelsklærer

Næstved

Hvem leder vi efter?
Vi søger en dansk- og engelsklærer med omtrent nedenstående profil.

Du har lyst til og erfaring med undervisning i dansk i indskoling/mellemtrin med klasselærerfunktion. Du anser dansk for at være alle fags moder, og du brænder for danskfaget, der er dit hjertebarn.

Du er indledningsvis indstillet på at undervise vores skønne børn i 3.a i dansk, engelsk, historie og kristendom samt andre klasser i engelsk. Du får naturligvis også klasselærerfunktionen i 3.a. Du vil også få ansvar for andre fag efter aftale frem til næste større ændring/fagfordeling. 

Som vores kommende dansklærer sætter du en ære i, at alle dine elever skal blive så dygtige, som de kan og trives. Kan du dokumentere gode faglige resultater og høj trivsel fra dit nuværende arbejde, så er du måske vores kommende dansklærer?


Hvem kommer du til at arbejde med/hvilke kolleger kan du møde?
Du vil indgå i et velfungerende og engageret team af lærere og pædagoger, som hjælper hinanden med opgaveløsningen. Vi anser os selv for at være smilende og imødekommende medarbejdere, der hilser på alle og interesserer sig for alle børn.

Vi arbejder med

  • et anerkendende børnesyn
  • tydelig struktur, forudsigelighed, visualisering og klasseledelse
  • tæt forældresamarbejde

Du er

  • læreruddannet med undervisningsfag, der passer til profilbeskrivelse
  • tydelig i klasseledelse og stærk i skriftlig/mundtlig kommunikation
  • relationskompetent, anerkendende og inkluderende 
  • psykisk robust, engageret og mødestabil 
  • et roligt, engageret menneske, der lægger vægt på trivsel, udfordringer og ansvar

Præsentation af virksomheden

Sct. Jørgens Skole er en tresporet skole fra 0.-9. kl. på en matrikel med ca. 600 glade og nysgerrige børn i læring, der arbejder meningsfuldt. Skolen har et særligt C-spor med SIAA-klasser med op til 4 visiterede elever med fx autismespektrumforstyrrelser i en almenklasse med op til 18 elever (4 visiterede og 14 almene elever).

Vi har fokus på, at læring er skolens kerneopgave, og vi er her for børnenes skyld. Alle elever skal blive så dygtige, som de kan og trives.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og DLF. Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag. 


Tiltrædelse
1. februar 2026.
 

Arbejdstid

Fast fuldtidsstilling.

 

Vil du vide mere

Kontakt skoleleder John Larsen på 23 30 36 24.

 

Ansøgningsfrist
10. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes

16. december 2025.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV samt relevant uddannelsesbevis.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Circle K Tappernøje Øst

Bliv elev hos Circle K og tag uddannelsen, hvor fællesskab og trivsel er i fokus - Circle K, Tappernøje øst

Næstved

 - landets førende convenience-virksomhed søger Salgsassistentelever.

Du kender os måske som stedet, hvor du - uanset tidspunktet – kan tanke eller lade op af pizzaslides og andre late night cravings. Måske er det hos os, du er vant til at få den obligatoriske ‘bilferie-is'. Hvad, hvis vi fortæller dig, at du nu har mulighed for at lære os at kende indefra?

Nysgerrig? Så læs endelig videre. Hos Circle K drømmer vi om at høre fra dig, der har lyst til at bruge din gode energi sammen med os og vores kunder. Vi lærer dig alt om salg og service – og om 2 år står du med et uddannelsesbevis på, at du er salgsassistent med speciale i convenience.

En hverdag i øjenhøjde
Din hverdag bliver i en af vores butikker, hvor du løbende får mulighed for at prøve alle opgaver af - selvfølgelig altid med en kollega i nærheden. Derudover får du en plads på Business College Syd på Mommark, som tilbyder Danmarks måske bedste rammer for uddannelse. Her vægtes fællesskab og udvikling lige så højt som læring. Vi ved fra erfaring, at livslange venskaber opstår på uddannelsen.

Med dine 37 timer i butikken, kombineret med 8 x 1 uges skoleophold, gør vi vores bedste for at lære fra os.

Din hverdag sammen med os vil bl.a. byde på:

  • Food og convenience: Du lærer at tilberede, håndtere og kontrollere vores food og convenience. Bl.a. bliver du ekspert i at håndtere fødevarer korrekt.

  • Service: Den gode kundeservice er omdrejningspunktet i vores forretning. Kunden er altid i centrum. Vores mission er at gøre kundernes liv lidt lettere, når vi er ‘Fast, Friendly & Customer Ready’. Vi lærer dig alt, du har brug for at vide – bl.a. kan du efter kort tid rådgive kunderne i vores store sortiment.

  • Salg: Her får du mulighed for at trække på din personlighed, men vi lærer dig selvfølgelig også om salgsteknikker, varebestilling og -præsentation. Desuden lærer du at læse og forstå nøgletal, så du ved, hvor vi skal lægge vores fokus.

  • Din udvikling: Vi har skræddersyet et uddannelsesforløb, hvor du får den bedst mulige uddannelse. Den teori du lærer på Business College Syd, får du mulighed for at afprøve i butikken.

Din fremtid sammen med os - måske efter endt uddannelse?
Tillad os lige at spole tiden frem til, at du har gennemført din uddannelse – hvad så? Du er en del af en international konceptorganisation. Sådan helt lavpraktisk betyder det, at vi har en klar holdning til, hvem vi er, og hvad vi gerne vil stå for. Uanset hvilken af vores butikker, du træder ind i, kan du forvente samme høje standard. Sagt lidt mere frisk; vi har ret godt styr på, hvad vi laver. Du kan desuden lære meget mere om vores værdier på vores hjemmeside.

Er vi et godt match for hinanden, har du rig mulighed for at blive en del af vores videre karriere- og uddannelsesforløb. Den snak tager du løbende med din Store Manager. Vores Store Managers er i øvrigt kendt for at være ret nysgerrige på din læring, så her får du en god sparringspartner, når teori og praktisk erfaring mødes.

Salg motiverer mig, og service er min second nature
Så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning.

For at komme i betragtning, skal du have gennemført en HHX, EUD/EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb.

Helt lavpraktisk kan du forvente en 37 timers arbejdsuge, som primært foregår i dagtimerne. Dog vil du også arbejde aften, nat og weekend, så du bliver klædt bedst muligt på i løbet af uddannelsen. Uddannelsen afsluttes med en fagprøve, og du modtager eksamensbevis ved afslutningen.

Næste hold starter op den 1. december på Business College Syd, så vi vil gerne høre fra dig, der er klar til at starte hos os mellem 1. juni 2026 og den 30. september 2026. 

Send os derfor din ansøgning og eksamensbeviser hurtigst muligt. 

OBS! Vi tilbyder ikke elevpladser i alle vores 208 butikker. Skriv derfor i din ansøgning, hvilken butik, du gerne vil være elev i - eller kontakt os på e-mail: talentcenter@circlekeurope.com - så undersøger vi mulighederne sammen.

Vi glæder os til at høre fra dig
Har du spørgsmål, som ikke er blevet besvaret, er du velkommen til at kontakte Store Manager Pernille Majker på tlf: 55965800

På vej i den rigtige retning - vil du være med?  

Hos Circle K er der plads til alle og vi arbejder altid sammen som One team! Vi værdsætter diversitet og forskellige måder at tænke og arbejde på. Vi opfordrer derfor alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund etc.

Hos Circle K arbejder vi for, at transporten i Danmark bliver mere klimavenlig. Nærmere bestemt arbejder vi for, at elbiler, flydende el og biobrændstoffer er både tilgængelige og effektive, da de får en afgørende rolle i den bæredygtige fremtid, vi sætter kursen mod. Læs mere her, og bliv klogere på den grønne omstilling, du måske ikke havde regnet med, at du kunne blive en del af https://www.circlek.dk/bæredygtighed

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Tømrer til Spjæld og Service i Næstved – Frihed, variation og gode arrangementer

Næstved

Klar på at tjene gode penge som tømrer i Næstved? Her får du firmabil fra dag ét, masser af selvstændighed og altid afvekslende opgaver. Du laver primært spjæld og service – så du ved, at der er fart på, korte processer og ingen dag er ens. 3-4 årlige firmaarrangementer, hvor vi hygger og griller, er bare prikken over i’et.

🧱 Om virksomheden

Vi er et mellemstort tømrerfirma, hvor tonen er direkte og der altid er plads til et grin – specielt omkring frokostbordet eller til vores arrangementer. Du får styr på planlægning, respekt for dit håndværk og frihed under ansvar. Arbejdet foregår primært i Næstved og omegn.

👷 Om dig

Du er tømrer med svendebrev. Punktum. Møder op til tiden og kan arbejde både selv og sammen med en makker. Du har hænderne rigtigt skruet på, og folk synes, du er en god kollega, der tager ansvar og giver en hånd, når der er brug for det. Du må gerne have lidt erfaring med spjæld og service – ellers lærer du lynhurtigt.

🧰 Dine opgaver og arbejdsdag

Du møder ind og får dagens opgaver – det kan være alt fra småreparationer til større serviceopgaver ude hos både private, firmaer eller boligforeninger. Med firmabilen kommer du let rundt, og du kører ofte alene, men nogle gange to sammen:

  • Spjældopgaver i by og opland

  • Service hos faste kunder

  • Enkeltreparationer, fejlfind og udbedringer

  • Løbende mindre projekter på både bolig, landbrug og erhverv

  • Samarbejde med andre fag, når det giver mening

📍 Hvor arbejder du?

Din arbejdsplads er primært i Næstved og til tider også Ringsted alt efter opgaverne.

🤝 Om PowerMatch

Hos PowerMatch hjælper vi tømrere, så det bliver nemmere for dig at få de bedste jobs. Vi laver en skarp profil på dig – så slipper du for at lave ansøgninger. Vi matcher kun med ordentlige firmaer, vi selv har tjekket. Fem stjerner på Trustpilot fra tømrere ligesom dig. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

📑 Vilkår

Overenskomst: 3F og Dansk Industri

✅ Sådan søger du

Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt. Det er nemt, hurtigt og uden alt det bøvl, du er vant til fra andre steder. Her bliver du behandlet ordentligt fra start – som en tømrer fortjener.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PowerMatch ApS

Elektriker til Næstved – Service og spjæld i både bolig og erhverv

Næstved

Er du elektriker og klar på masser af arbejde i Næstved? Vi tilbyder fast løn med overskudsdeling, bonusordninger og et stærkt socialt fællesskab. Her får du både frihed og vækst i en virksomhed, der tager hånd om sine folk.

Om virksomheden

Du kommer til at arbejde i en stor virksomhed med styr på tingene. Her er plads til humor, kammeratskab og ordentlighed – uden alt det bullshit. Vi sørger for, du har det nødvendige sikkerhedsudstyr, og du får ansvar fra start. Kollegerne er lige til at snakke med, og vi passer på hinanden.

Om dig

Du er uddannet elektriker med svendebrev, mødestabil og en god kollega. Du kan arbejde selvstændigt og i teams, og du tager din faglighed seriøst – uden at gå på kompromis med humoren. Har du erfaring med service og spjæld, er det et plus, men ikke et must.

Dine arbejdsopgaver

En typisk dag starter du i firmabil, klar til opgaver i både boliger og erhverv i Næstved-området. Her får du ansvar fra dag et og oplever god variation i arbejdsdagene.

  • Installation og vedligeholdelse af el i bolig- og erhvervsbyggeri

  • Fejlfinding og service på elektriske installationer

  • Arbejde med spjæld og styring (nice to have)

  • Sikre dokumentation og kvalitet i dit arbejde

  • Samarbejde med kolleger om større opgaver – men også selvdreven på egne projekter

Arbejdssted

Næstved

Om PowerMatch

PowerMatch laver en skarp profil af dig, så du slipper for selv at søge job. Vi matcher kun med ordentlige firmaer, som vi har styr på. Vi har fem stjerner på Trustpilot – fra elektrikere, der er i samme båd som dig. Du starter med henblik på fastansættelse hos virksomheden – og hvis du ikke er helt solgt på stedet, så matcher vi dig bare med en anden virksomhed.

Vilkår

Vi følger overenskomst.

Sådan søger du

Er du klar til at komme i gang som elektriker i Næstved? Tryk på ‘Ansøg nu’. Vi sender en bekræftelsesmail og ringer dig op hurtigst muligt.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Sjældent udbudt SSH-stillinger til Hjemmeplejen i Mogenstrup, Distrikt Sydøst

Næstved

Hos os: Er vi social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeut, sygeplejersker, fysioterapeut, elever, studerende, driftssupportere og teamleder. Vi arbejder i dag- og aftenvagt. 

Vi er et team med stort fokus på faglig sparring, vidensdeling og udvikling. Vi arbejder målrettet med at skabe bedst mulig balance mellem arbejde og privatliv. 

Igennem de sidste par år har vi arbejdet målrettet med daglig triagering, og afholdelsen af disse møder varetages nu af alle faggrupper. 

Vi arbejder ihærdigt med planlægning af de visiterede opgaver, og efterhånden er vi blevet fortrolige også med den opgave.

Vi afvikler ugentlige Borgerkonferencer med deltagelse af visitator, så vi sikrer nærvisitation og tæt opfølgning på borgernes aktuelle og individuelle behov. 

Vi ser frem til det øgede fokus, vi fremover vil have på den nye ældrelov og meget, meget mere…

Vi har individuelt tilrettelagt introduktionsprogram og du har mulighed for at få mange kompetencer i spil, både somatiske, psykosociale og kollegiale.

Vi er uddannelsessted og modtager stor anerkendelse fra vores SOSU-elever og sygeplejestuderende.

Om dig: Du er uddannet social- og sundhedshjælper. Du er åben og imødekommende. Du anvender din faglighed i samspil med borger og pårørende samt i det kollegiale fællesskab. Du mener at kompetenceudvikling er en naturlig del af faget. Du arbejder professionelt og fokuser på løsninger og muligheder. 

Du har lyst til et nærværende job, hvor du giver meget af dig selv, men også får meget retur, og ser det som en selvfølge at samarbejde på tværs med borger, kolleger, pårørende og øvrige samarbejdspartnere. Du har kørekort, så du i al slags vejr kan transportere dig rundt i Mogenstrup-Tappernøje området. 

Du ansættes i blandede vagter, hvoraf hovedparten vil være i aftentimerne.

Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst indgået mellem KL og FOA.

Tiltrædelse efter aftale.

Arbejdstid 37 timer pr. uge. Timetallet kan forhandles.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Lone Greger Jensen på tlf. 2167 6646 for yderligere oplysninger.

Ansøgningsfrist tirsdag den 2. december 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes fredag den 5. december 2025.

Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis og anden relevant dokumentation, elektronisk via ansøgerknappen ”Ansøg”.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Ældreområdet er en del af Center for Sundhed og Ældre. Det er opdelt i 2 distrikter hvert bestående af et hjemmeplejeområde samt et antal plejecentre. 

Vi er godt i gang med at fuldende en fusionsproces af 2 store distrikter, så organisationen nu, blandt meget andet, består af 750 medarbejdere, der yder pleje, træning, sygepleje og praktisk hjælp, med skarpt fokus på rehabilitering til omkring 1000, primært ældre borgere, der enten bor i plejebolig eller modtager besøg af hjemmeplejen.

Vi er i fuld gang med at implementere ”Vi ses i morgen”, hvor målet er at arbejde i små teams, tæt på en mindre gruppe af borgere.

Om Næstved Kommune
Vi er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune. Vi er en kommune i vækst og med fokus på styrke sammenhæng mellem natur, by og vand. Vi løser opgaver inden for sundhed, børn- og unge, kultur og fritid, erhverv, borgerservice samt arbejdsmarked. Vi er flere end 7.000 medarbejdere, og vi har en ambitiøs målsætning om at blive Danmarks mest attraktive offentlige arbejdsplads. Vi arbejder derfor målrettet med god ledelse, fleksibilitet og et godt psykisk arbejdsmiljø for at skabe gode betingelser for vores arbejdsliv. Når du arbejder hos os, får du mulighed for at gøre en forskel og have indflydelse på det gode arbejdsliv. Vi værdsætter mangfoldighed og de bidrag, vi hver især bringer til arbejdspladsen. Du kan få mere information om os på vores hjemmesideFacebook og LinkedIn.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Næstved Kommune

Sundhedskonsulent med baggrund som Klinisk Diætist eller PBA i Ernæring og Sundhed

Næstved

Vil du være med til at skabe sunde forandringer og styrke indsatser inden for ernæring og sundhed – sammen med borgerne i Næstved Kommune?

Næstved Sundhedscenter søger en engageret sundhedskonsulent, der vil udvikle og drive indsatser inden for bl.a. ernæring og sundhed for borgere i alle aldre. 

Du får en central rolle i arbejdet med både sundhedsfremmende og forebyggende tiltag – ikke kun om kost, men også de øvrige KRAMS-faktorer – i tæt samarbejde med borgere og kolleger.

Som sundhedskonsulent bliver du en del af Team Sundhedsrehabilitering, der arbejder efter Sundhedslovens §119 og Ældrelovens §4. Teamet tilbyder borger- og patientrettede forebyggelsesindsatser samt opsøgende indsatser til ældre borgere i Næstved Kommune.

Om Næstved Sundhedscenter

Vi er ca. 75 medarbejdere, der hver dag leverer sundhedsfaglige ydelser af høj kvalitet til kommunens borgere. Vores fokus er at skabe sundhed og trivsel for alle.
Sundhedscenteret er organiseret i fire enheder:

  • Genoptræning
  • Sundhedsfremme & Forebyggelse
  • Rusmidler
  • Sekretariat og stab

Organisatorisk hører vi under Center for Sundhed og Ældre, ét af 11 centre i Næstved Kommune.

Vi søger dig, der…

  • Har en baggrund som klinisk diætist eller som PBA inden for ernæring og sundhed
  • Kan varetage indsatsen “Mad og måltider (vægttab)” og udvikle tilbud til familier, børn og seniorer med fokus på kost og sunde vaner
  • Har lyst til daglig borgerkontakt – både i individuelle samtaler og gruppeforløb
  • Kan arbejde sundhedspædagogisk og tværfagligt for at understøtte livsstilsforandringer

Stillingen omfatter også forebyggende indsatser inden for mental sundhed, fysisk aktivitet, søvn, rygestop, alkoholforebyggelse og brobygning til civilsamfundet. Opgaverne løses ofte i samarbejde med kolleger og eksterne partnere – bl.a. Center for Arbejdsmarked.

Dine opgaver

  • Gennemføre borgersamtaler, herunder afklarende samtaler med borgere med kroniske sygdomme
  • Afholde gruppeforløb med fokus på mad, måltider og sunde vaner
  • Igangsætte og deltage i fysisk aktivitet for alle aldersgrupper.
  • Varetage øvrige undervisningsopgaver indenfor forebyggende og sundhedsfremmende indsatser
  • Indgå i samarbejdet med Center for Arbejdsmarked, herunder at undervise på indsatsen Sundhed og Job
  • Arbejde med digitale sundhedsløsninger som Det Digitale Sundhedscenter og Liva
  • Bidrage til udvikling og kvalitetssikring af indsatser og borgerforløb
  • Deltage i tværfaglig sparring med kolleger og eksterne samarbejdspartnere
  • Møde borgere og kolleger med imødekommenhed, fleksibilitet og et smil på læben

Vi tilbyder

  • Et tværfagligt team med ni sundhedskonsulenter med forskellige faglige baggrunde
  • En arbejdsplads med fokus på helhedsorienteret tilgang til borgerne
  • Et miljø med høj faglig kvalitet, udvikling og læring
  • En kultur, hvor vi værdsætter arbejdsglæde og et godt arbejdsmiljø
  • Deltagelse i udviklingsprojekter som Lev Livet og brobygning til civilsamfundet
  • Faglig sparring og et åbent, positivt kollegialt fællesskab
  • Mulighed for kompetenceudvikling efter behov

Du kan se job- og personprofilen her.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.


Tiltrædelse: 1. februar 2026
Arbejdstid: 37 timer ugentligt (mindre timeantal kan aftales).

Vil du vide mere?

Kontakt konstitueret teamleder for Team Sundhedsrehabilitering, Karina Holm Petersen, på telefon 29 41 52 64.

Ansøgningsfrist: lørdag den 6. december 2025
Samtaler: torsdag den 11. december 2025

Næstved Kommune har røgfri arbejdsdag.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 06/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Socialpædagog til BUGHI

BUGHI

Slagelse

Vil du være en del af BUGHI?

favourite-job-icon Gem

Gendan søger maskinfører til vores genvindingsplads i Næstved.

Vi søger en erfaren maskinfører, der i samarbejde med kolleger kan sortere og læsse jern- og metalskrot. Du skal  betjene vores 35 tons selvkørende materialehåndteringsmaskine med polygrab.

Erfaring med jern og metalskrot er en fordel.

Dine opgaver:

-        Sortere jern/metal, der indleveres på vores plads.

-        Læsse lastbiler/containere.

-        Holde orden på pladsen.

-        Vedligeholde maskiner mm.

Kvalifikationer:

-        Erfaring i at køre entreprenørmaskine/gravemaskine er et krav

-        Kan arbejde systematisk og bevare et godt overblik.

-        Er mødestabil

-        Trives i en travl hverdag og kan indgå i et team, hvor alle hjælper alle.

Vi tilbyder:

Vi tilbyder en stabil arbejdsplads, der ligger stor vægt på at give vores kunder en god oplevelse. Vores dagligdag er præget af en god og uformel tone – både overfor vores kunder og internt i medarbejderteamet.

Arbejdstiden er 37 timer fordelt mandag-torsdag: 07.00-15.30 og fredag 07.00-13.00                                           Løn efter kvalifikationer.

Ansøgning:

Vi afholder jobsamtaler løbende til stillingen er besat. Ansøgninger bliver behandlet i fortrolighed.

Jobstart hurtigst muligt, da vi har travlt.

Ring til Kaare eller Andy på 55 99 76 76 eller mail info@gendan.dk, hvis du ønsker yderligere info.

Gendan bygger på 3 generationers og over 100 års erfaring på genvindingsområdet.                                             I 2016 købte Gendan et eksisterende miljøgodkendt modtageranlæg i Næstved. Her har Gendan nu fået base.

Virksomheden har få ansatte, og har fokus på en god hverdag hvor alle hjælper alle og trives socialt.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Gendan

Smedevænget 4700

Vigtige datoer

Indrykket: 20 November 2025

Ansøgningsfrist: 19 December 2025

Kontaktperson

Kaare Elmer

kaare@gendan.dk

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling