WorkWithUs
close-button

Region Midtjylland

Funktionsleder med relevant sundhedsfaglig og uddannelsesmæssig baggrund søges til Sengeafsnit 6 - De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Herning

Brænder du for at lede, drifte og udvikle – så er det dig, vi søger. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling, hvor du skal skabe de bedste betingelser for patienters udredning, pleje og behandling og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere. 

Vi søger en dygtig funktionsleder med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.

De Rehabiliterende Pladser består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby.  De er målrettet patienter, der er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser, er uden for den akutte fase, og som er fyldt 18 år. De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, hvor patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.  

En af dine fornemmeste opgaver bliver at støtte og udvikle både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel på afsnittet.  

Som andre steder i Psykiatrien arbejder vi med de mange spændende tiltag fra 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, som både vi og vores medarbejdere finder fagligt spændende. For at komme godt i mål med disse tiltag skal denne udvikling lederunderstøttes, og du vil være ansvarlig for at lede udviklingen på afsnittet og at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene og sammen med teamets erfarne læge sætte den faglige retning. Derudover skal du sikre den daglige drift i afsnittet, fastholdelse af medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling. 

Du vil også indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Regionspsykiatrien Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi stor vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt. 

Ansvarsområder:

  • Stå i spidsen for Sengeafsnit 6, hvor du skal have særligt fokus på ledelse af den tværfaglige personalegruppe, herunder motivation, støtte og implementering af nødvendige forandringer
  • Forestå den daglige drift og personaleledelse. Herunder personaleansvar, sygefraværssamtaler, økonomiansvar, ansættelser og arbejdstilrettelæggelse mm.
  • Være med til at understøtte et godt og trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne i hverdagen
  • Medvirke til at afdække og sikre at personalet har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at levere høj kvalitet i udredning og behandling
  • Samarbejde og sparring med den erfarne ledergruppe i Regionspsykiatrien Gødstrup

Din profil:

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund 
  • Har interesse og erfaring med udredning, pleje og behandling af psykiatriske patienter
  • Har ledererfaring og eventuel uddannelse – samt organisatorisk tæft og forståelse
  • Mestrer tydelig kommunikation, er struktureret og har et godt overblik
  • Kan sikre følgeskab, formidle mening og sætte retning
  • Har lyst til at bidrage til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
  • Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere i egne opgaver    
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Er samarbejdsvillig og kan sætte retning for et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 6 som arbejdsplads ved at klikke her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 10. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 16. december 2025.

Lidt mere om os  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
168
Få flere jobtilbud
Array

Lægerne Nørregade 10, 2. sal I/S

Social- og sundhedsassistent med erfaring fra almen praksis søges til barselsvikariat.

Herning

LÆGERNE NØRREGADE 10-2 SØGER BARSELSVIKAR FOR SYGEPLEJERSKE 

Da én af vores sygeplejersker skal på barsel , søger vi en barselsvikar til klinikken. Du kan være sygeplejerske eller SOSA med erfaring med egne konsultationer i praksis.

Vi er en klinik med 5 faste læger, 3 sygeplejersker, 3 sekretærer og et hold af klinikassistenter (medicinstuderende). Derudover har vi 2-3 uddannelseslæger.

Vi ønsker at alle i personalegruppen trives, og at vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor vi rummer hinanden og løfter i flok.

Er du alsidig og fagligt kompetent, men særligt er du frisk på at tilegne dig ny viden og lære nye opgaver, er det måske dig vi mangler. Du forventes at være åben og ærlig, selvstændig, omhyggelig og ansvarsbevidst samt god til at samarbejde med forskellige faggrupper.

Dine arbejdsopgaver vil primært være selvstændige konsultationer herunder kontrol af kroniske sygdomme, særligt hjerte-karsygdomme, diabetes og KOL samt diverse laboratoriefunktioner, sårbehandlinger og akutfunktion.

Stillingen er på 35-37 timer/uge. Ansættelse fra primo november, eller hurtigst muligt derefter og ansættelsen vil løbe til ultimo september 2026.

Der vil løbende blive afholdt samtaler, ligesom vi giver tilbagemelding på alle ansøgninger løbende.

Løn efter overenskomst med PLA


Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Færdselsstyrelsen Herning

Prøvesagkyndige til Vestjylland

Herning

Bliv en del af Færdselsstyrelsen når vi uddanner nye prøvesagkyndige

Hos Færdselsstyrelsen er vi på udkig efter nye prøvesagkyndige til Vestjylland, der vil være med til at bidrage til færdselssikkerheden.

Der vil blive afholdt åbent hus-arrangement den 20. november 2025, kl. 17.00-18.30 på lokationen i Herning, Neksøvej 7B, 7400 Herning, hvor teamlederen vil være til stede og oplyse om ansættelsesforhold, samt én eller flere prøvesagkyndige, der vil fortæller om arbejdsfunktionen og hverdagen.

Om stillingen
Du får en vigtig rolle i varetagelsen af vores kerneopgave, som er afholdelse af teoretiske- og praktiske køreprøver. Som prøvesagkyndige får du en spændende hverdag, hvor din vigtigste opgave er at skabe et trygt rum for eleverne og sikre kvaliteten i vores arbejde.

Vi har brug for dig, som kan sætte rammerne for de gode prøver, uanset om eleven går der fra med en bestået prøve eller ej. Det kræver empati og rummelighed.

Sammen med dit team skal du være med til at få Færdselsstyrelsen sikkert i mål og bidrage til et godt arbejdsmiljø i teamet.

Om dig
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke væsentlig, men det er helt afgørende, at du har den rette indstilling til jobbet.

Vi ser i øvrigt gerne, at du

  • er en erfaren bilist og har et stort fokus på trafiksikkerhed
  • kan håndtere og støtte eleverne i pressede situationer
  • forstår at fremstå myndig i embedsmandsrollen, hvor der dagligt skal træffes fagligt funderede afgørelser
  • fremstår tillidsvækkende
  • er stabil og kan håndtere udfordringer med ro og professionalisme
Om uddannelsen
Såfremt du ikke allerede er uddannet prøvesagkyndig, starter din ansættelse med et 9 ugers uddannelsesforløb til kategori B. Du får fuld løn under uddannelsen.

Opbygning af uddannelsen er som følgende

  • 5 ugers teoretisk uddannelse i Roskilde med overnatning mandag-fredag
  • 3 ugers praktisk mentor forløb i dit team
  • 1 eksamensuge
Det er en betingelse for ansættelsen, at uddannelsen gennemføres og bestås, ligesom du skal bevare førerretten under hele din ansættelse.

Formelle krav

  • Du er fyldt 23 år og har haft kørekort til kategori B i mindst 3 år
  • Du må ikke være erhvervsaktiv som kørelærer ved siden af din ansættelse som prøvesagkyndig
  • Du kan stille egen bil til rådighed til transport mellem prøvestederne
  • Du behersker dansk og engelsk på et godt kommunikativt niveau i tale.
  • Du behersker IT på brugerniveau og er villig til at lære ny teknologi.
Teamet
Team Vestjylland består teamet af ca. 22 prøvesagkyndige fordelt på 9 lokationer. Du skal således regne med at fordele din tid mellem flere lokationer.

Løn og ansættelsesforhold
Der er ca. 2 stillinger på fuldtid til besættelse, og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er 1. februar 2026.

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomstgrundlag - Cirkulære om organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen

Basislønnen udgør årligt 341.814,00 kr. (april 2025-niveau), derudover tildeles et fleksibilitetstillæg på årligt 26.636,82 kr. (april 2025-niveau)+ arbejdsgiverbetalt pension på 18,40%

Hvis du har yderligere spørgsmål om stillingen vil vi opfordre til at møde op til vores åbent hus-arrangement. Alternativ kan du ved konkrete spørgsmål kontakte teamleder Morten Lohse. Send en sms på 2933 7652, så ringer han tilbage.

Ansøgning
Send ansøgning sammen med cv og anden relevant dokumentation senest den 30. november 2025.

Vi gennemfører samtaler i uge 50/51.

Samtalerne afholdes på vores lokation i Herning.


Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Speciallæge i radiologi, Nuklearmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Gødstrup

Herning

Har du et ønske om at beskæftige dig med SPECT/CT og PET/CT diagnostik i et spændende tæt teamsamarbejde med nuklearmedicinske og kliniske speciallæger så er denne stilling lige noget for dig. 

 

Vi søger en speciallæge i radiologi. Stillingen er ledig til besættelse fra d. 1. december 2025 eller efter aftale.

Nuklearmedicinsk Klinik i Gødstrup er placeret lidt uden for Herning by og betjener hospitalerne og de praktiserende læger i den vestlige del af Region Midtjylland. 
Vi udgør en gruppe på ca. 40 medarbejdere bestående af læger, fysiker, kemikere, bioanalytikere, sygeplejerske, IT-/Tekniker og sekretærer som beskæftiger os med et bredt udvalg af klassiske klinisk fysiologiske og nuklearmedicinske undersøgelsesmetoder, knoglemineralmålinger, ultralydsundersøgelse og biopsi af glandula thyreoidea, SPECT/CT samt med PET/CT diagnostik ifm. kræftsygdomme (FDG, NaF og PSMA), inflammationssygdomme (FDG), demenssygdomme (FDG) og iskæmisk hjertesygdom ([15O]H2O)). 

Nuklearmedicinsk Klinik råder over moderne og velindrettede lokaler, der tilgodeser såvel patienterne som personalet. Afdelingen er indrettet med flere sammenhængende afsnit, herunder et PET/CT afsnit, et konventionel nuklearmedicinsk afsnit, et klinisk fysiologisk afsnit samt et nyetableret cyklotron og radiokemisk afsnit med laboratorier til produktion af bl.a. radioaktivt vand ([15O]H2O). 
Nuklearmedicinsk Klinik har et godt samarbejde med hospitalets røntgenafdeling som er placeret som nærmeste nabo, herunder med tæt relation til konferencerum og MDT lokaler.

Vi kan tilbyde dig:

  • en vagtfri stilling med mange spændende samarbejdsrelationer til flere forskellige faggrupper og klinikere i et rigtig godt arbejdsmiljø. 
  • mulighed for at videreudvikle din erfaring især indenfor den onkologiske billeddiagnostiske verden.
  • Stillingen kan søges som fuldtidsansættelse kun i Nuklearmedicinsk Klinik eller som en fuldtidsstilling, hvor ansættelsen deles mellem Nuklearmedicinsk Klinik og en Røntgenafdeling i regionen fx med 50% tid i Nuklearmedicinsk Klinik og 50% tid i Røntgen og Skanning. Skriv i ansøgningen hvilken ordning du kunne ønske dig.
  • Hjemmearbejdsplads med hjemmearbejdsdage efter aftale.
  • En velfungerende afdeling med godt socialt sammenhold inkl. med fælles sociale arrangementer, som vi også håber, at du vil være en del af. 

Overordnede arbejdsopgaver:

  • Deltage i visitation af henvisninger til SPECT/CT og PET/CT.
  • Beskrivelse, tolkning og afkonferering af SPECT/CT og PET/CT skanninger i samarbejde med nuklearmedicinere og relevante klinikere. 
  • Deltage i den løbende kvalitetssikring af SPECT/CT og PET/CT diagnostik, herunder deltage i afdelingens udviklings- og forskningsarbejde.
  • Deltage i den præ- og postgraduate undervisning på højt niveau.

Kvalifikationer

Det forventes, at du er

  • uddannet speciallæge i diagnostisk radiologi.
  • har interesse for eller erfaring med PET/CT og SPECT/CT undersøgelser.
  • har gode kvalifikationer inden for kommunikation og evne til samarbejde tværfagligt og med samarbejdende afdelinger.
 
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er vagtfri

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og FAS.

Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra ”de 7 lægefaglige kompetencer” jf. Region Midtjyllands ”Retningslinjer for faglige bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger” og du bør i videst mulig omfang dokumentere dine kvalifikationer indenfor disse områder.
 

Ved ansøgning til overlægestillingen skal der gøres opmærksom på, at ansøger skal have 5 års ansættelse som speciallæge for at komme i betragtning, uden der skal søges dispensation.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Stillings- og funktionsbeskrivelse overlæge.

Stillings- og funktionsbeskrivelse speciallæge.

Ansættelse er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Cheflæge Jesper Mortensen på telefon 7843 0864 eller via e-mail jesper.mortensen@goedstrup.rm.dk

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er d. 28. november 2025

Ansøgninger modtages kun via vores elektroniske rekrutteringssystem.

Du kan søge jobbet online ved at klikke på ”søg job”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

To funktionsledere til nyetableret Klinik 3 – vær med til at forme fremtidens subakutte psykiatri i Gødstrup

Herning

Vil du stå i spidsen for at udvikle en nyetableret klinik, der samler subakutte psykiatriske tilbud i Gødstrup? Så er det dig, vi søger som ny funktionsleder i Klinik 3 i psykiatrien i Gødstrup, hvor du vil blive én af to funktionsledere. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026 eller efter aftale. 

En nyetableret klinik
Vores ambulatorium i Regionspsykiatrien Gødstrup består på nuværende tidspunkt af Klinik 1 og Klinik 2. I 2026 overgår modtagelsen af akutte psykiatriske patienter til Akutmodtagelsen på det samlede hospital i Gødstrup. I den forbindelse påtænkes etablering af Klinik 3 i psykiatrien - en ambulant enhed for subakut psykiatri, der skal være med til at understøtte flow i sengeafsnittene, skabe bedre overgange og samarbejde mellem somatik og psykiatri. Du vil som funktionsleder skulle indgå i arbejdet med etablering af klinikken samtidig med at udføre ledelsesarbejde i denne. 

I Klinik 3 samles de allerede fungerende teams, der arbejder med vurdering og behandling af patienter med behov for en hurtig indsættende indsats – herunder:

  • Psykiatrisk Mobilteam Holstebro
  • Psykiatrisk Mobilteam Gødstrup
  • Team for Selvmordsforebyggelse
  • Botilbudsteam

Derudover skal klinikken varetage hurtige ambulante tider (HAT) og liaisonpsykiatri. 

Tværfaglig ledelse
Som vores nye funktionsleder bliver du en del af Regionspsykiatrien Gødstrups samlede ledergruppe. En af dine fornemmeste opgaver bliver i samarbejde med din ledelsesmakker at støtte og udvikle både den enkelte og samlede personalegruppe ift. at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel i klinikken. Derudover får du også en vigtig opgave i at samarbejde med psykiatriens øvrige klinikker og sengeafsnit samt somatiske afdelinger på hospitalet.

I klinikken venter dig omkring 30 medarbejdere med tværfaglig baggrund - læger, psykologer, sygeplejersker, socialrådgivere og sekretærer, som du vil stå for den daglige ledelse af. Der vil forventeligt skulle ansættes lidt flere medarbejdere i klinikken, med henblik på, at der kan varetages HAT og udføres liaisonpsykiatri i de eksisterende teams. 

Du vil få mulighed for sparring med ledergruppen bl.a. gennem lederdage og ugentlig faglig sparring.

Ansvarsområder
Som funktionsleder i Klinik 3 får du en central rolle i opbygningen og den fortsatte udvikling af Klinik 3. Du skal i samarbejde med din ledelsesmakker:

  • sætte den faglige retning for Klinik 3 og sikre høj kvalitet i patientforløbene
  • sætte stort fokus på højt tværfagligt samarbejde mellem medarbejdere og samarbejdspartnere
  • forestå den daglige drift og personaleledelse, herunder personaleansvar, sygefraværssamler, økonomiansvar, ansættelser og arbejdstilrettelæggelse mm. 
  • være med til at understøtte et godt, trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne i hverdagen
  • samarbejde og sparre med den erfarne og tværfaglige ledergruppe i Regionspsykiatrien Gødstrup

Vi ønsker, at du som funktionsleder: 

  • har en relevant sundhedsfaglig uddannelse 
  • har erfaring og interesse med ledelsesopgaver, herunder at lede forandringer og besidde organisatorisk tæft og forståelse 
  • ønsker en spændende udviklingsorienteret lederstilling, hvor faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt
  • har interesse og erfaring med ambulant udredning og behandling af psykiatriske patienter/ har stor erfaring med psykiatriske lidelsers særlige fremtræden, og særlige vilkår for behandling og udredning i forhold til den givne patientgruppe
  • har interesse for liaisonpsykiatri og brænder for at styrke samarbejdet mellem somatik og psykiatri
  • er samarbejdsvillig og bidrager til et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt
  • mestrer tydelig kommunikation, struktur og har et godt overblik
  • er engageret, fleksibel og trives med at løse komplekse opgaver i samarbejde med andre
  • har lyst til at bidrage til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale 
  • kan arbejde selvstændigt og prioritere i egne opgaver 

Vi ser gerne på, hvordan vi hjælper dig med videreuddannelse, som passer til arbejdet som funktionsleder.

Yderligere information
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784. 

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og ambulatoriet som arbejdsplads ved at klikke her.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Hvis du er læge, vil du bedømmes ud fra de 7 lægeroller. Du bedes fremsende ansøgning inklusiv dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. 

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 23. november 2025. 
Samtalerne forventes afviklet torsdag i uge 49. 


Lidt mere om os
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.

Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse 
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Akurat A/S

Maskinsnedker til træproduktion – faglært eller tillært - Herning

Herning

For vores kunde søger vi en maskinsnedker til deres træproduktion – en virksomhed, der producerer specialemner og plader i træ

Om jobbet

Du vil primært arbejde ved en Kehler CNC-maskine (en automatiseret høvlmaskine), hvor du:

  • betjener og overvåger maskinen,

  • tjekker kvaliteten på de forskellige træsorter,

  • sikrer, at produktionen kører stabilt og effektivt.

Erfaring med CNC-maskiner er en fordel – vigtigst er, at du har erfaring med træindustri og maskinbetjening fra tidligere jobs.

Om dig

  • Du taler og forstår dansk.

  • Du har god fysik, da nogle emner kan være lange og kræver håndtering – der er dog løfteudstyr til rådighed.

  • Du er mødestabil, omhyggelig og har lyst til at blive en del af en virksomhed, der investerer i sine medarbejdere.

Arbejdstid

Mandag til fredag kl. 07.00 – 15.15 (fredag til 14.30)

Ansættelsesform

Try & Hire-forløb med mulighed for fastansættelse for den rette kandidat.

Ansøgning

Hvis du kan se dig selv i denne stilling, skal du oprette dig via linket og vedhæfte et opdateret CV. Du er velkommen til at ringe på 9641 1111, hvis du har spørgsmål til jobbet.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

K2 Komposit ApS

Har du hænderne skruet rigtigt på - og lyst til et alsidigt deltidsjob med både lagerarbejde og praktiske opgaver? Så er du måske vores nye kollega!

Herning

Vil du være en del af vores lille, men dedikerede team?

Vi søger en engageret, dygtig og ansvarsbevidst kollega til en alsidig deltidsstilling på vores lager, hvor du primært vil komme til at arbejde med pluk og pakning af varer samt vareopfyldning. Derudover bliver det også din opgave at sikre at vores lager altid er rent og ryddeligt samt varetage løbende viceværtopgaver på vores lokation – både indendørs og udendørs.  Vi forestiller os at du har erfaring fra lignende stilling og ikke er bange for at tage fat!


Om K2 Komposit

K2 Komposit er en af Danmarks førende importører og forhandlere af vedligeholdelsesfrie kvalitetsprodukter i stål og komposit til udendørs projekter – såsom affaldsskjul, hegn, låger og terrasser – og vi sælger både til private og erhverv. Vi er en 100% privatejet virksomhed i vækst. Vi har arbejdet med komposit siden 2011 og vores virksomhed bygger på ærlighed og god service.


Om jobbet

Som en del af vores team, bliver du en vigtig brik i at sikre, at vores varer altid håndteres effektivt og præcist – og at vi leverer til tiden. Du får en varieret hverdag, hvor du primært kommer til at arbejde med at plukke og pakke ordrer og klargøre til forsendelse – eller finde varer frem til en afhentningsordre.  Det vil være dig, der står for daglig opfyldning af varer på plukkelokationer. Vores varer er alt fra små skruer og montageclips til tungere hegns- og terrassebrædder i komposit, stålstolper, u-skinner og hegnslåger i stål. Du får desuden ansvaret for løbende tilskæring af kompositbrædder til vareprøver, så der altid er fyldt op på vareprøvehylden.

Ud over de normale lageropgaver, vil du være ansvarlig for, at vores lager altid er rent og ryddeligt, og det vil også være dig, der kommer til at stå for forefaldende vedligeholdelsesopgaver vedrørende vores lokaler og udenomsarealer – sådan en slags vicevært.

Vi oplever sæsonudsving, hvorfor opgavefordelingen vil variere hen over året. Vi hjælper hinanden i teamet – og på den måde opnår vi størst fleksibilitet.

Der er plads til at udvikle rollen i takt med dine kompetencer og virksomhedens behov – så vi sammen kan blive endnu bedre.


Dine primære opgaver:

  • Plukke og pakke varer til forsendelse

  • Fylde varer op på plukkelokationer

  • Hjælpe med læsning af varer

  • Holde lageret rent, ryddeligt og indbydende samt velorganiseret

  • Skære materialer til vareprøver

  • Hjælpe ved varemodtagelse

  • Udføre praktiske opgaver og vedligeholdelse af vores lokaler og udenomsarealer


Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har truckcertifikat (et krav) og gerne erfaring med at køre truck

  • Har erfaring med lagerarbejde – og har du hænderne skruet rigtigt på er det kun et plus

  • Trives med en alsidig rolle, er ansvarsbevidst og kan arbejde selvstændigt

  • Er struktureret og kan bevare overblikket – også når det går stærkt

  • Er mødestabil, fleksibel og en teamplayer

  • Er imødekommende, serviceminded og bidrager til at bevare det gode arbejdsmiljø

  • Har en positiv indstilling, et godt humør - og er klar på en frisk bemærkning  

  • Har en god fysik, trives med fysisk arbejde – og ikke er bange for at få beskidte fingre

  • Søger et job på deltid eller som flexjob. 


Vi tilbyder

  • Et spændende og afvekslende job i en virksomhed i vækst – med en flad organisation og uformel omgangstone

  • Gode kollegaer og et positivt arbejdsmiljø

  • Løn efter kvalifikationer og fleksible arbejdstider

  • Arbejdstiden vil være ca. 20 timer ugentligt, fordelt med 4-5 timer dagligt mandag – fredag.

  • Gode udviklingsmuligheder


Bliv en del af K2 Komposit

Hos K2 Komposit får du mere end bare et job! Du bliver en vigtig del af en lille virksomhed. I dag er vi i alt 8 ansatte, heraf 3 fuldtidsansatte på vores lokation i Aulum.

Vil du vide mere om os, så læs mere her:  https://k2komposit.dk/


Sådan ansøger du

Lyder stillingen som noget for dig?

Send din ansøgning og CV til as@k2komposit.dk – skriv ”Ansøgning – lager og vedligehold” i emnefeltet.

Ansøgningsfrist:
Vi afholder samtaler løbende og besætter stillingen, når vi har fundet den rette - så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Tiltrædelse: 
Vi håber at kunne byde vores nye kollega velkommen senest 1. januar 2026 – men venter gerne på den rette.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Steffen Koch Kiel, tlf. 7060 5390.

Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen i vores team!

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske til Team for Ældrepsykiatri ved Regionspsykiatrien Gødstrup

Herning

Vi søger en dygtig sygeplejerske med tiltrædelse den 1. marts 2026 til vores Team for Ældrepsykiatri ved Regionspsykiatrien Gødstrup. Stillingen er som udgangspunkt en fast fuldtidsstilling.  

Vores ambulante enhed består af to klinikker med i alt ti stærke og specialiserede teams, hvor du vil indgå i et specialiseret tværfagligt team bestående af sygeplejersker, læge og sekretærer. Der er i psykiatrien tilknyttet socialrådgivere til at rådgive om den socialfaglige del af behandlingsforløbet.

Vi har en uformel omgangstone, hvor alle faggrupper respekteres og bidrager ligeligt i samarbejdet om at give vores patienter den allerbedste behandling.

Vi tilbyder:
- Spændende udfordringer på en dynamisk arbejdsplads, som vægter faglig kvalitet og kompetenceudvikling 
- Kompetente kolleger med lyst til samarbejde og udvikling
- Både mono-og tværfaglig supervision   
- Introduktion til arbejdet, teamet og Regionspsykiatrien Gødstrup ved opstart

Dine primære opgaver bliver:
- Varetage individuel behandling af patienter over 68 år med forskellige psykiske lidelser, nogle med demenslidelser
- Varetage individuelle behandlingsforløb med fokus på medicinsk behandling, psykoedukation og pårørendesamarbejde 
- Samarbejde med kommunale instanser, herunder demenskonsulenter, plejehjem og hjemmepleje
- Tværfagligt samarbejde med sparring og supervision

Din profil:
- Har autorisation som sygeplejerske - gerne med psykiatrisk erfaring og/eller erfaring med målgruppen
- Er fagligt nysgerrig, engageret, ansvarlig og med gode samarbejdsevner
- Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen 
- Evner at opretholde et patientflow, hvor ydelser og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten har stort fokus
- Ønsker at være med til at bidrage til et godt arbejdsmiljø
- Evner at arbejde selvstændigt og prioritere egne opgaver
- Udviser stabilitet og robusthed
- Har IT kendskab (vi bruger Elektronisk Patient Journal og Outlook)
- Gerne kørekort til personbil ift. udekørende opgaver

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Lange 29668943 eller oversygeplejerske Marie Holk Ihler 23660411.

Læs mere om stillingen i stillings- og funktionsbeskrivelsen her.
Få et indblik i, hvordan det er at arbejde hos os her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 28. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 9. januar 2026.

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse 
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os 
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.

Psykiatrien i Region Midtjylland
Psykiatrien i Region Midtjylland er fordelt på otte psykiatriske afdelinger for voksne, børn og unge med ca. 3200 ansatte, hvor Regionspsykiatrien Gødstrup er en af disse. I Region Midtjylland tilstræber vi høj faglighed, tværfaglig sparring og forskningsbaseret faglig behandling, når vi modtager mere end 250.000 ambulante besøg og behandler over 30.000 patienter årligt.

Regionspsykiatrien Gødstrup varetager udredning og behandling af alle voksenpsykiatriske lidelser, primært i den vestlige del af Region Midtjylland.  Vi er ca. 350 medarbejdere, og vi behandler ca. 5.000 borgere om året. Vi behandler primært borgere i den vestlige del af Region Midtjylland, langt de fleste ambulant. Der er 67 sengepladser i afdelingen.

Psykiatriens vision er "bedre behandling og længere liv til flere med psykisk sygdom – på patientens præmisser". Vi tror på, at mennesker med psykisk sygdom er vigtige medspillere i egen behandling, og at den enkelte patient skal inddrages i størst muligt omfang.

Regionspsykiatrien Gødstrup er også tilknyttet NIDO, Center for Forskning og Uddannelse.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Akurat A/S

Truckfører til forsendelse – Herning

Herning

Try & Hire-forløb

Vi søger en erfaren og ansvarsbevidst truckfører til en virksomhed i Herning, der arbejder med store plader og specialmaterialer. Du bliver en vigtig del af forsendelsesteamet, hvor du både skal sørge for intern transport, pakning og klargøring af varer til afsendelse.

Om jobbet

Dine primære opgaver bliver:

  • Truckkørsel – både internt og ved læsning/losning af lastbiler

  • Håndtering af større plader og længere emner

  • Pakning og klargøring af ordrer

  • Udtagning af varer fra reoler og klargøring til forsendelse

  • Udarbejdelse af forsendelsespapirer

  • Lettere pudsearbejde og kvalitetskontrol af emner

Om dig

Vi leder efter en medarbejder, der:

  • Har solid erfaring med truckkørsel og gyldigt truckcertifikat

  • Er selvstændig, ansvarsbevidst og har et godt overblik

  • Taler og forstår dansk, samt læse/skrive.

  • Har kørekort B

  • Er struktureret og omhyggelig – også når der er travlt

Det er en fordel, hvis du har erfaring med håndtering af store eller ”levende” materialer, men det vigtigste er, at du har styr på din truck og en positiv indstilling til opgaverne.

Arbejdstid

Mandag til fredag kl. 07.00 – 15.15 (fredag til 14.30)

Om forløbet

Du bliver ansat gennem Akurat i et Try & Hire-forløb, med mulighed for fastansættelse i virksomheden efter en periode.

Ansøgning

Hvis du synes stillingen lyder spændende, skal du oprette dig via linket samt vedhæfte et opdateret CV. Du er velkommen til at kontakte os på 9641 1111 hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PRO&CO A/S

IT-koordinator

Herning

Vil du være Fasterholt Maskinfabriks første IT-medarbejder? Vi søger en alsidig teknisk IT-koordinator til diverse spændende IT-opgaver og daglig drift.

Hos Fasterholt Maskinfabrik arbejdes der målrettet med digitalisering og effektivisering af processer og arbejdsgange. I denne udviklingsproces er IT-systemer en væsentlig spiller. Vi søger derfor efter en dygtig IT-koordinator, som kan bygge bro mellem virksomhedens behov og de tekniske løsninger, og som kan sikre, at projekterne kommer godt i mål og leverer værdi inden for deadlines, budget og kvalitet.

En af de store kommende opgaver er skift af ERP-system. I denne opgave bliver din rolle at være bindeled mellem virksomheden, IT og eksterne leverandører, ligesom du skal sikre at komme i mål med virksomhedens implementeringsprocesser på en effektiv måde inden for deadline. Du skal blandt andet sørge for, at alle afdelinger er klædt godt på til ERP-skiftet og vil naturligt blive superbruger af det nye ERP-system, Monitor.

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Have dialog og opfølgning med eksterne leverandører
  • Sikre at IT-løsninger fungerer optimalt
  • Fejlfinding og problemløsning af IT-relaterede problemer
  • Yde teknisk støtte til kollegerne med diverse IT-spørgsmål og udfordringer
  • Installering og konfigurering af software og hardware
  • Omsætte behov og udviklingsønsker til digitale løsninger
  • Teknisk projektledelse af b.la. ERP-implementering
  • Være superbruger i de forskellige systemer
  • Identificere og håndtere risici og udfordringer

I de forskellige projekter vil du komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige projektgrupper, og du vil til dagligt referere til økonomichefen.

Din profil
Vi forestiller os, at du har:

  • Relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring/forståelse for IT
  • Har erfaring med Microsoft 365 og gerne ERP-systemet Monitor
  • Erfaring med projektledelse
  • Erfaring med teknisk support og fejlfinding
  • God forståelse for IT-infrastruktur og netværk
  • Erfaring med installation og konfiguration af software og hardware
  • Er struktureret og proaktiv, og gerne byder ind med idéer til løsninger
  • Er en god kommunikator og har gode samarbejdsevner

Fasterholt Maskinfabrik tilbyder
Du bliver en del af en familieejet, spændende virksomhed, som har høje ambitioner om vækst og udvikling. Hos Fasterholt Maskinfabrik er der en uformel omgangstone og et fladt hierarki. Du vil få en alsidig dagligdag fyldt med spændende og udfordrende opgaver og vil få gode muligheder for at udvikle dig.

Fasterholt Maskinfabrik A/S har rødder tilbage til 1958 og har siden 1975 specialiseret sig i produktionen af vandingsmaskiner. I dag er de Skandinaviens førende producent på området og har for længst rundet maskine nummer 10.000 af deres selvkørende systemer – alle videreudviklinger af den første model fra 1975. Produkterne er ikke blot effektive, men også ressourcebesparende, da de reducerer både vandforbrug, brændstofforbrug og mandetimer.

Virksomheden er familieejet og ledes i dag af tredje generation. Trivsel og faglig udvikling vægtes højt, ligesom kvalitet og service altid har førsteprioritet. Fasterholt Maskinfabrik engagerer sig desuden i lokalsamfundet og støtter flere forskellige lokale initiativer.

Ansøgning og kontakt
Lyder det som noget for dig, så send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, til PRO&CO, som står for rekrutteringen til denne stilling for Fasterholt Maskinfabrik, via knappen ”Søg stillingen” herunder. Vi glæder os til at høre fra dig.

Der er ingen ansøgningsfrist, men ansøgningerne behandles, og der indkaldes til samtaler løbende.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 26/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Sygeplejerske søges til fast stilling i Ungdomspsykiatrisk Sengeafsnit 4 ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling -Gødstrup, Herning

Herning

Vi har brug for sygeplejerske til at indgå i vores kollegagruppe

I ungdomspsykiatrisk sengeafsnit 4 modtager vi unge patienter i alderen 14 – 18 (21) år med alle former for psykiatriske lidelser. 

Som sygeplejerske hos osbliver du en del af en overskuelig afdeling med vilkår og rammer, som giver mulighed for at have fokus på den enkelte unge og møde dem med høj faglighed i forhold til deres psykiatriske problemstillinger. Vi er gode til at hjælpe hinanden i dagligdagen, og du har altid nogen at konferere med om stort og småt.

Vi lægger vægt på en rolig hverdag idet erfaringen viser, at de unge fungerer bedst hermed

 

Hos os kan du forvente:

  • et grundigt planlagt introduktionsforløb, hvor du får en mentor, som kan bruges til sparring i forbindelse med opstart og oplæring i de forskellige arbejdsområder vi har i sengeafsnittet.
  • en afvekslende hverdag, hvor vi løser udfordringer sammen, med stor faglig sikkerhed og høj kompetence i det tværfaglige samarbejde mellem afsnittes mange faggrupper.
  • at møde de unge i korte og længere indlæggelse af såvel akut og elektiv karakter samt brugerstyrede indlæggelser. 
  • kollegaer og ledelse som er kendetegnet bl.a. igennem deres  engagement og motivation for det ungdomspsykiatriske speciale og løsning af vores primære opgaver med udredning, diagnosticering og behandling. Vi har en uhøjtidelig omgangstone.
  • at blive en del af vores gode arbejdsmiljø, hvor vi kontinuerligt har fokus på at have et sikkert og anerkendende miljø med plads til humor og faglig refleksion. 
  • mulighed for kurser og udvikling under din ansættelse.
     

Din opgave bliver at:

  • kunne tilpasse planlagte aktiviteter ud fra den unges individuelle behov og funktionsniveau
  • efter endt introduktion kunne observere og beskrive dine observationer ud fra kendskab til det ungdomspsykiatriske speciale i ønske om at dygtiggøre dig inden for dette 
  • kunne rumme de unge med digital selvskade og svær selvskade og udadreagerende adfærd og tage del i deeskalering og hjælpe øvrige sengeafsnit i svære situationer
  • have fokus på at arbejde tvangsforebyggende sammen med afdelingens øvrige personale
  • have fokus på relationsdannelse og patientinvolvering
     

I vores sengeafsnit arbejder vi blandt andet med fokus på: 

  • Tværfagligt samarbejde ud fra en mentaliserings baseret miljøterapi og kontaktpersonsordning. Vi har mulighed for diverse aktiviteter i afdelingen såsom, spil og brætspil, idræt og motion, kreative sysler, samvær og small-talk som led i observationer.
  • Patientinvolvering og tæt samarbejde med pårørende og bosteder

Vi bestræber os på at se det hele menneske. De unge mennesker, der samtidig med deres psykiatriske udfordringer, gennemgår den samme udvikling som andre unge omkring identitet, uddannelse, køn, spirende seksualitet, etablere vennekreds og digital dannelse, flytte-hjemmefra-temaer osv.

De faste stillinger er som udgangspunkt på 37 timer.

Vi tilstræber, at der arbejdes i dag- og aftenvagt eller dag- og nattevagt. Stillingerne indeholder 6-8 aftenvagter eller nattevagter månedligt og weekendarbejde hver 3. weekend i 12 timers vagter.

Der kan også være mulighed for flere aftenvagter såfremt det er ønskeligt.

Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller snarest derefter. 

 

Kort om Sengeafsnit for Unge AUH/Skejby og Gødstrup:
Afsnittet består af sengeafsnit i Gødstrup og sengeafsnit på AUH / Skejby hvor sengepladserne fordeles således:

  • Sengeafsnit 4 Gødstrup har 5 sengepladser (6 disponible sengepladser)
  • Sengeafsnit 2 Skejby med 11 sengepladser, heraf 5 skærmede (12 disponible sengepladser)

Sengeafsnit for Unge i Gødstrup er et alment ungdomspsykiatrisk sengeafsnit, der tager sig af den sygehusbaserede indsats for unge mellem 14 og 18 (op til 21 år) med psykiatriske problemstillinger. Afsnittet har en akut modtagerfunktion og udfører observations- og behandlingsopgaver, og vi har på daglig basis et særdeles tæt samarbejde med sengeafsnittet i Skejby.

Brugen af tvang er minimeret betydeligt gennem de seneste 6 år, og vi arbejder struktureret med fortsat forebyggelse af tvang og er den 01.10.2018 overgået til at være Et Bæltefrit Afsnit.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til oversygeplejerske Karina Hingebjerg, tlf.: 2425 5843.

Ansøgningsfrist: 20. november 2025

Ansættelsessamtaler afholdes Mandag den 24. november 2025 

Sengeafsnittet 2 og 4 har en fælles ledelse bestående af henholdsvis oversygeplejerske Karina Hingebjerg, konstitueret oversygeplejerske Helene Brusgaard og ledende overlæge Martin N. Hansen.

I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet. 
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.

Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside :  Klik her for at se hjemmesiden


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Skoleleder til Limfjordens Skole - ny friskole i Nykøbing Mors

Limfjordens Skole

Morsø

OM DET NYE BØRNE- OG UNGEUNIVERS
Midt i den smukke natur omkring Nykøbing Mors er en initiativgruppe i fuld gang med at skabe et helt nyt børne- og ungeunivers – Limfjordens Skole.

Vi vil udnytte de åbenlyse muligheder og kvaliteter, som ø-livet tilbyder, og skabe et sted, hvor børn kan vokse, være og lære i tæt samspil med natur, kultur og fællesskab. Her er barndommen værdifuld i sig selv, og læring udspringer af nysgerrighed, fordybelse og skabertrang.

favourite-job-icon Gem

Funktionsleder med relevant sundhedsfaglig og uddannelsesmæssig baggrund søges til Sengeafsnit 6 - De Rehabiliterende Pladser - Regionspsykiatrien Gødstrup

Brænder du for at lede, drifte og udvikle – så er det dig, vi søger. Vi har en attraktiv arbejdsplads, hvor der ikke er langt fra idé til handling, hvor du skal skabe de bedste betingelser for patienters udredning, pleje og behandling og samtidig sikre et godt arbejdsmiljø for medarbejdere. 

Vi søger en dygtig funktionsleder med tiltrædelse den 1. februar 2026 eller efter aftale. Stillingen er en fast stilling og som udgangspunktet en fuldtidsstilling med arbejdssted i Gødstrup.

De Rehabiliterende Pladser består af 16 pladser i Gødstrup og 11 pladser i Skejby.  De er målrettet patienter, der er diagnostisk afklarede og har svære psykiske lidelser, er uden for den akutte fase, og som er fyldt 18 år. De Rehabiliterende Pladser er bindeled mellem behandlings- og socialpsykiatrien, hvor patienterne bliver visiteret gennem Psykiatrien til en rehabiliterende indlæggelse i 6 måneder, med mulighed for forlængelse.  

En af dine fornemmeste opgaver bliver at støtte og udvikle både den enkelte medarbejder og den samlede personalegruppe i forhold til at løfte kerneopgaven og sikre sikkerhed og trivsel på afsnittet.  

Som andre steder i Psykiatrien arbejder vi med de mange spændende tiltag fra 10-års planen for psykiatrien og mental sundhed, som både vi og vores medarbejdere finder fagligt spændende. For at komme godt i mål med disse tiltag skal denne udvikling lederunderstøttes, og du vil være ansvarlig for at lede udviklingen på afsnittet og at sikre den fortsatte høje kvalitet i patientforløbene og sammen med teamets erfarne læge sætte den faglige retning. Derudover skal du sikre den daglige drift i afsnittet, fastholdelse af medarbejdere samt løbende kompetenceudvikling. 

Du vil også indgå i tæt samarbejde med ledergruppen og afdelingsledelsen og bidrage til den overordnede ledelse af Regionspsykiatrien Gødstrup. For at lykkes med den tiltagne komplekse opgave med at få opgaver og ressourcer til at hænge sammen, lægger vi stor vægt på et godt samarbejde dels internt i organisationen såvel som eksternt. 

Ansvarsområder:

  • Stå i spidsen for Sengeafsnit 6, hvor du skal have særligt fokus på ledelse af den tværfaglige personalegruppe, herunder motivation, støtte og implementering af nødvendige forandringer
  • Forestå den daglige drift og personaleledelse. Herunder personaleansvar, sygefraværssamtaler, økonomiansvar, ansættelser og arbejdstilrettelæggelse mm.
  • Være med til at understøtte et godt og trygt og udviklende arbejdsmiljø for medarbejderne i hverdagen
  • Medvirke til at afdække og sikre at personalet har de nødvendige færdigheder og kompetencer til at levere høj kvalitet i udredning og behandling
  • Samarbejde og sparring med den erfarne ledergruppe i Regionspsykiatrien Gødstrup

Din profil:

  • Relevant sundhedsfaglig baggrund 
  • Har interesse og erfaring med udredning, pleje og behandling af psykiatriske patienter
  • Har ledererfaring og eventuel uddannelse – samt organisatorisk tæft og forståelse
  • Mestrer tydelig kommunikation, er struktureret og har et godt overblik
  • Kan sikre følgeskab, formidle mening og sætte retning
  • Har lyst til at bidrage til uddannelse og udvikling af tværfagligt personale
  • Er fagligt nysgerrig, engageret og ansvarlig
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere i egne opgaver    
  • Udviser fleksibilitet og effektivitet i opgaveløsningen
  • Er samarbejdsvillig og kan sætte retning for et højt fagligt miljø og et godt arbejdsmiljø generelt

Yderligere information:
Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Tine Nyegaard Hansen på tlf. 2033 1784 eller chefpsykolog Louise Schwartz på tlf. 2499 3302.

Du kan også læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup og Sengeafsnit 6 som arbejdsplads ved at klikke her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 10. december 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet den 16. december 2025.

Lidt mere om os  
Regionspsykiatrien Gødstrup er en af de otte psykiatriske afdelinger i Region Midtjylland, hvor vi står 350 medarbejdere og venter på nye kolleger. I vores nye, flotte rammer i Gødstrup behandler vi omkring 4000 patienter om året. Vi udreder og behandler alle voksenpsykiatriske lidelser på vores sengeafsnit, hvor vi har 83 pladser, samt i vores ambulante klinikker.  
 
Afdelingen står over for en spændende transformationstid, da det som del af sundhedsreformen er bestemt, at der skal ske en ligestilling og integration af psykiatri og somatik pr. 1. januar 2026. Det indebærer en stor organisatorisk ændring for afdelingen, hvor formålet er med tiden at skabe større ligestilling og sammenhæng i udredningen og behandlingen af alle patienter – uanset om de har en psykisk eller somatisk sygdom. Med den nye organisering ophører Psykiatrien som selvstændigt hospital og de psykiatriske udrednings- og behandlingstilbud bliver integreret i de somatiske hospitaler.  

Vi giver en god introduktion og mange muligheder for efteruddannelse   
Vi sørger for at klæde dig godt på til dit nye job – blandt andet via introduktionsforløb, kurser og uddannelse. På vores uddannelsesunivers Psykiatriakademiet kan du snuse til alle de forskellige muligheder.  

Vi er nemme at komme frem til 
Det er nemt at komme til Gødstrup, der ligger lige vest for Herning. Motorvejen går lige forbi, og toget stopper lige foran døren. 

Læs mere om os   
Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Gødstrup her og Psykiatrien i Region Midtjylland her.   

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.  

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Region Midtjylland

Vigtige datoer

Indrykket: 21 November 2025

Ansøgningsfrist: 10 December 2025

Kontaktperson

Tine Nyegaard Hansen

2033 17841

Jobhandlinger

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling