WorkWithUs
close-button

Ikast-Brande Kommune

Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune søger en timeaflaster til en dejlig dreng på 6 år med cerebral parese og epilepsi

Ikast-Brande

Vi søger en nærværende og engageret timeaflaster til at give forældre et pusterum – er det dig?

Formålet med timeaflastning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne. Udgangspunktet er altid samvær med barnet. Det kan være at passe barnet i hjemmet, lave aktiviteter eller at tage barnet med på små ture ud af hjemmet, typisk mens forældrene ikke er til stede i hjemmet.

Forventningerne til dig som timeaflaster er:

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have ren straffe- og børneattest.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn.
  • Du skal have interesse i at arbejde med et barn med handicap.
  • Familien bor i Ikast, så du skal kunne komme til og fra Ikast – evt. i egen bil. 

Stillingen er på 20 timer pr. måned og timerne vil være placeret enten på hverdage i løbet af ugen fra sidst på eftermiddagen eller i weekenderne. 

Barnet sidder i kørestol, og har ikke selvstændig gangfunktion eller sprog. Der er de nødvendige hjælpemidler til stede i hjemmet, bl.a. lift og sejl. 

Jobbet som timeaflaster er ofte en sidebeskæftigelse, et fritids- eller studiejob. Det kan også være et fleksjob.

At være timeaflaster er en fantastisk mulighed for at hjælpe og gøre noget godt for andre.

Særligt om epilepsi og anfaldsbrydende medicin

Barnet har epilepsi, og der kan derfor i sjældne tilfælde opstå anfald, som kræver anfaldsbrydende medicin. Det er vigtigt, at du som timeaflaster er tryg ved at kunne håndtere denne opgave, hvis situationen opstår.

Det skal dog understreges, at behovet for anfaldsbrydende medicin forekommer sjældent. Forældrene vil sørge for grundig oplæring og instruktion, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Du vil få en tydelig gennemgang af, hvordan du skal reagere, hvem du skal kontakte, og hvilke handlinger der forventes af dig.

Det vigtigste er ikke, at du på forhånd har erfaring med epilepsi, men at du kan bevare roen, skabe overblik og følge de instruktioner, du har fået. I tilfælde af et anfald vil der altid være mulighed for at kontakte forældrene, som kan veljede og støtte dig telefonisk. I yderst sjældne nødsituationer kan det også blive nødvendigt at kontakte 112.

Hvis du er omsorgsfuld, ansvarsbevidst og kan bevare roen i en uventet situation, vil du med den retteoplæring være fuldt ud i stand til at varetage denne del af opgaven.

Når det er sagt, består langt størstedelen af jobbet af noget helt andet. Du får mulighed for at tilbringe tid sammen med en skøn dreng, skabe trygge rammer, lave hyggelige aktiviteter og være en vigtig del af hans hverdag. Der venter mange gode stunder, smil og meningsfulde oplevelser for den rette afløser.

Ansættelsesproces

Du ansøger om jobbet som timeaflaster via selvbetjeningsløsning nedenfor. Hvis dine kvalifikationer er relevante, sætter vi dig i forbindelse med familien, så i sammen finder ud af om I er et ”match”. 

Efter evt. ansættelse, er det dig og familien, der aftaler din arbejdstid og aktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat af Ikast-Brande kommune, hvor du aflønnes ud fra det konkrete forbrug af timer, som du løbende indberetter.

Lønnen er på 161,10 kr. pr. time. Tillæg for arbejde efter kl. 17 på hverdage samt i weekender. 

Der udbetales desuden feriepenge. 

Der indhentes børne- og straffeattest på dig i forbindelse med ansættelse. 

Hvis du har brug for yderligere oplysninger:

I forhold til selve arbejdet i familiens hjem, kan du kontakte forældrene på telefonnummer 2338 8432. 

I forhold til ansættelsesvilkår, kan du kontakte fagspecialist Heidi Lilholt Holm på mail: helil@ikast-brande.dk – telefon 9960 5533.

Lovgivningen

Timeaflastning til børn gives efter barnets lov § 90 stk. 1, nr. 2, jf. servicelovens § 84 stk. 1.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt!

Der holdes løbende ansættelsessamtaler, som vil foregå i hjemmet hos forældrene efter aftale.

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
79
Få flere jobtilbud
Array

PRO & CO A/S

Afdelingsleder til udvikling af landbrugstekniske løsninger

Ikast-Brande

Vil du stå i spidsen for udviklingen hos en af Skandinaviens førende producenter af vandingsmaskiner?

Hos Fasterholt Maskinfabrik får du en central rolle i en familieejet virksomhed med stærke værdier, korte beslutningsveje og store ambitioner. Vi søger en teknisk stærk afdelingsleder, der kan skabe retning, udvikle medarbejdere og sikre, at udviklingsprojekterne kommer sikkert fra idé til færdigt produkt.

Du bliver leder for et kompetent udviklingsteam på ca. 10 medarbejdere bestående af ingeniører, konstruktører, tekniske designere og smede. Samtidig bliver du den naturlige sparringspartner for både produktion, ledelse og øvrige afdelinger.

Din rolle
Som afdelingsleder får du en vigtig rolle i at bevare og videreudvikle den flade organisation og det tillidsfulde samarbejde, der allerede er. Gennem ledelse i øjenhøjde skaber du engagement, trivsel og et stærkt fællesskab.

Du bliver ansvarlig for både mennesker, projekter og processer. Du skaber overblik, prioriterer ressourcerne og sikrer, at udviklingsprojekterne leveres til tiden, inden for budgettet og i den kvalitet, Fasterholt Maskinfabrik er kendt for.

Du bliver samtidig bindeleddet mellem udviklingsafdelingen og resten af organisationen, så dine medarbejdere får de bedste forudsætninger for at fokusere på det, de er bedst til – at udvikle fremtidens løsninger.

Dine primære ansvarsområder

  • Lede, motivere og udvikle medarbejderne i udviklingsafdelingen og skabe et stærkt fagligt og motiverende arbejdsmiljø

  • Planlægge, prioritere og fordele opgaver og ressourcer, så afdelingens kompetencer udnyttes bedst muligt

  • Have det overordnede ansvar for udviklingsprojekter fra idéfase til implementering

  • Sikre fremdrift, høj kvalitet og overholdelse af deadlines i projekterne

  • Varetage projektøkonomi, herunder budgetopfølgning, ressourceplanlægning og løbende prioritering

  • Identificere risici, træffe beslutninger og sikre rettidig handling gennem hele projektforløbet

  • Drive tavlemøder og skabe fremdrift gennem tæt koordinering med produktion og øvrige interessenter

Vi forestiller os
Du kommer med en teknisk baggrund og har erfaring med både ledelse og projektstyring.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • har erfaring med ledelse af tekniske medarbejdere

  • har arbejdet med maskiner og mekaniske konstruktioner – gerne inden for landbrugsmaskiner eller beslægtet industri

  • har forståelse for produktudvikling, konstruktion og produktion

  • har erfaring med projektøkonomi og ressourceplanlægning

Din uddannelsesmæssige baggrund kan f.eks. være maskiningeniør, maskinmester eller teknisk konstruktør. Du kan også være faglært håndværker med solid ledelseserfaring eller have en anden relevant teknisk uddannelse.

Som leder er du tydelig, nærværende og tilgængelig. Du tror på ledelse i øjenhøjde og motiveres af at skabe et arbejdsmiljø præget af tillid, ordentlighed og høj trivsel. Samtidig er du beslutningsdygtig og formår at skabe retning, overblik og følgeskab – også når flere projekter er i gang samtidig.

Fasterholt Maskinfabrik tilbyder
I denne stilling vil du få en nøgleposition med stor indflydelse på virksomhedens fortsatte udvikling.

Du bliver en del af en familieejet, spændende virksomhed, som har høje ambitioner om vækst og udvikling. Hos Fasterholt Maskinfabrik er der en uformel omgangstone og et fladt hierarki.

Du vil få en alsidig dagligdag fyldt med spændende og udfordrende opgaver og vil få gode muligheder for at udvikle dig.

Ansøgning og spørgsmål
Rekrutteringen til denne stilling foregår i samarbejde med PRO&CO. Send dit CV og et par ord om, hvorfor stillingen er spændende for dig, via knappen ”Søg stillingen”.

På grund af ferie i uge 29-30-31 vil der først blive afholdt samtaler fra uge 33.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte PRO&CO, se kontakt oplysninger herunder - vær opmærksom på, at Kristine holder ferie i uge 29-30-31 og derfor ikke kan kontaktes i disse uger.

Fasterholt Maskinfabrik A/S har rødder tilbage til 1958 og har siden 1975 specialiseret sig i produktionen af vandingsmaskiner. I dag er de Skandinaviens førende producent på området og har for længst rundet maskine nummer 10.000 af deres selvkørende systemer – alle videreudviklinger af den første model fra 1975. Produkterne er ikke blot effektive, men også ressourcebesparende, da de reducerer både vandforbrug, brændstofforbrug og mandetimer.

Virksomheden er familieejet og ledes i dag af tredje generation. Trivsel og faglig udvikling vægtes højt, ligesom kvalitet og service altid har førsteprioritet. Fasterholt Maskinfabrik engagerer sig desuden i lokalsamfundet og støtter flere forskellige lokale initiativer.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 26/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

Tandlæge

Ikast-Brande

  

Ledig tandlægestilling i Ikast-Brande

"Vi søger ikke bare en tandlæge – vi søger en kollega."

Vil du være med til at skabe gode oplevelser, sunde smil og stærke tandplejevaner for børn og unge?

Vi søger en tandlæge pr. 1.10. 2026, der har lyst til at gøre en forskel – både fagligt og menneskeligt. Stillingen er på 4 eller 5 dage om ugen, fordelt på vores 2 klinikker i Ikast og Brande.

Hos os bliver du en del af et engageret team, som arbejder tæt sammen om at sikre høj kvalitet, forebyggelse og trygge patientforløb. Vi lægger vægt på faglig sparring, udvikling og et godt arbejdsmiljø, hvor samarbejde og humor er en naturlig del af hverdagen.

Tandplejen servicerer på nuværende tidspunkt ca. 11.000 børn og unge mellem 0 og 22 år, hvoraf ca. 1300 behandles i privat praksis i Nørre Snede. 

Vi har desuden en yderst velfungerende voksentandpleje, hvor vi behandler ca. 160 omsorgspatienter og ca. 250 specialtandplejepatienter samt udfører tandpleje til særligt udsatte borgere med særlige behov. 

Vi har moderne og nyrenoverede klinikker i Brande og Ikast samt undersøgelses- og forebyggelsesklinikker i Bording og Engesvang. Vi har egen specialtandlæge, og vi udfører alle former for behandling, herunder tandbehandling på børn i generel anæstesi.

For at sikre den fælles tilgang til vores kerneopgave og mulighed for faglig sparring, har alle medarbejdere som udgangspunkt 2 arbejdssteder i løbet af ugen. 

Vi tilbyder:

  • En moderne tandpleje, hvor vi udfører alle former for behandling. Vi er fuldt digitaliseret med patientjournal TK2, OTP, CBCT, Trios og mikroskop.
  • Et spændende og varieret arbejde med børn og unge 
  • Dygtige og engagerede kolleger 
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring 
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, samarbejde og kvalitet 

Vi søger en tandlæge som:

  • Har interesse for arbejdet med børn og unge 
  • Møder patienter og forældre med nærvær og respekt 
  • Trives i et tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager positivt til fællesskabet og den faglige udvikling 
  • Arbejder selvstændigt og med høj faglig kvalitet 
  • Har erfaring – gerne fra kommunal tandpleje, men ikke et krav.

Hvem er vi:

  • Vi er en arbejdsplads med 32 engagerede kolleger, heraf 8 tandlæger – Vi har et godt samarbejdsklima, kollegialt netværk, en uhøjtidelig omgangstone.
  • En tandpleje, hvor vi arbejder med en høj grad af selvstændighed og indflydelse på egen funktion.
  • Vi har gode muligheder for faglig og personlig udfordring og udvikling. 
  • Vi sørger for en god introduktion

.

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til, at høre fra dig.

Løn og ansættelsesforhold:

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår sker ifølge gældende overenskomst. Der vil i denne stilling blive indhentet børneattest.  

For yderligere information: 

Se tandplejens hjemmeside.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til tandlæge Mai Larsen tlf. 9960 4613 – 9960 4600 eller på mail: malar@ikast-brande.dk

Ansøgningsfrist:

16. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Ansøgning med relevante bilag inc. eksamensbevis fremsendes via link.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

Overtandlæge til Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande

Vil du være med til at skabe gode oplevelser, sunde smil og stærke tandplejevaner for børn og unge?

Da vores overtandlæge efter mange år har valgt at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet søger Ikast-Brande Kommune pr. 1. oktober en overtandlæge, der med ledelsesmæssig nysgerrighed, faglig refleksion og et positivt menneskesyn vil videreføre og udvikle en tandpleje med høj trivsel, stærkt kollegialt fællesskab og flotte resultater. Du vil overtage en veldrevet tandpleje med stærke faglige miljøer, moderne klinikker og en kultur, hvor medarbejderne aktivt tager ansvar og bidrager til udviklingen.

Ledelse af tandplejen – og medansvar for helheden
Stillingen som overtandlæge rummer både strategiske og driftsmæssige ledelsesopgaver, og du skal kunne bevæge dig sikkert mellem den langsigtede udvikling og den daglige ledelse. Du har det overordnede ansvar for tandplejens faglige kvalitet, økonomi, drift og udvikling, ligesom du har personaleansvar for tandplejens 32 medarbejdere. Samtidig forventes du at være en synlig og nærværende leder, der skaber retning, motiverer og sikrer sammenhæng på tværs af kommunens klinikker, så tandplejen fortsat opleves som én samlet organisation.

Du bliver en del af Børne- og Familieafdelingens lederteam sammen med seks øvrige ledere og Børne- og Familiechefen. Her forventes det, at du bidrager aktivt til det fælles ledelsesansvar og ser tandplejen som en del af en større sammenhæng. Du skal have blik for mulighederne i samarbejdet på tværs af fagområder og være med til at skabe løsninger, der giver værdi for børn, unge og familier i kommunen.         

Hvem er du?
Vi søger en leder, der kan stå i spidsen for tandplejen med handlekraft og tydelighed. Du skal kunne omsætte ambitioner og strategier til konkrete resultater sammen med medarbejderne og skabe de bedste rammer for, at den høje faglighed fortsat kan udvikles.

Vi søger derfor en leder, der:

  • er uddannet tandlæge og gerne med erfaring fra den kommunale tandpleje
  • har interesse for ledelse og gerne erfaring med ledelse eller en lederuddannelse
  • kan skabe følgeskab gennem nærvær, dialog og tydelig retning
  • er samarbejdsorienteret og dygtig til at bygge bro mellem mennesker og fagligheder
  • ser værdien i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde med børn og unge
  • kan kombinere høj faglighed med sikker drift

Hvad får du hos os?
Tandplejen i Ikast-Brande Kommune varetager tandpleje for ca. 11.000 børn og unge samt omsorgs-, special- og socialtandpleje for ca. 400 voksne patienter. Vi er 32 engagerede medarbejdere fordelt på fire klinikker i Ikast, Brande, Bording og Engesvang. Vi udfører alle former for behandling inden for pædodontien.

Hos os får du mulighed for at stå i spidsen for en veldrevet tandpleje med:

  • et unikt arbejdsmiljø og stærkt kollegialt fællesskab
  • høj medarbejdertrivsel og stor faglig stolthed
  • moderne klinikker og fuld digitalisering (TK2, OTP, CBCT, mikroskop og Trios)
  • en flad organisation med høj grad af delegering og tillid
  • et stærkt tværgående ledelsesfællesskab
  • mulighed for at gøre en reel forskel for børn, unge og familier.

Ansættelsesforløb
Første samtale afholdes fredag den 21. august 2026.
Anden samtale afholdes onsdag den 26. august 2026.

Tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter nærmere aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår jv. gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse og fastsættes på baggrund af en individuel lønforhandling. 

Yderligere information
Du er velkommen til at kontakte Børne- og Familiechef Mette Thorsgaard Erhardsen på 53647267 (holder ferie i uge 28-30) og/eller Tandlæge Mai Oehlenschlæger Larsen på 99604613 eller 99604600 (holder ferie i uge 28-31)

Du kan læse mere om stillingen i den uddybende job- og personprofil

Her kan du læse vores samspilsaftale i Tandplejen Ikast-Brande Kommune.  

Ansøgning
Ansøgningsfrist: 16. august 2026 kl. 22.00Ansøgning sendes via det elektroniske link her under

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Brande Hallerne

Cafeleder

Ikast-Brande

Vil du med på holdet?

Om dig:

  • Har erfaring med at lave mad, indkøb, m.v.

  • Har flair for økonomi og sans for drift

  • Har lyst til at "styre" vores fantastiske team f unge

  • Er fleksibel og trives med sæsonarbejde (højsæson sep. - april)

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ABC PAVILLONER A/S

Vil du være med til at bygge fremtidens pavilloner?

Ikast-Brande

ABC Pavilloner og Concept Living søger dygtige og engagerede medarbejdere til vores produktioner. Du behøver ikke være uddannet tømrer, men det er vigtigt, at du har erfaring med træarbejde, er kvalitetsbevidst og kan lide at arbejde med hænderne.

 Vi bygger modulbyggeri i høj kvalitet og søger kollegaer, der tager ansvar, arbejder omhyggeligt og bidrager til et godt arbejdsmiljø.

 Dine arbejdsopgaver

  • Montage og træarbejde efter tegninger og instruktioner

  • Ombygning og renovering af moduler

  • Kvalitetssikring og egenkontrol

  • Bidrage til en sikker og ordentlig arbejdsplads

  • Samarbejde med kolleger på tværs af produktionen

 Vi forventer, at du

  •  Har erfaring med træarbejde, byggeri eller lignende håndværksmæssigt arbejde

  • Har hænderne skruet rigtigt på og sans for kvalitet

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

  • Taler og forstår dansk

  • Har kørekort (truck- og stilladscertifikat er en fordel, men ikke et krav)

 Vi tilbyder

  •  Fast arbejde i en solid og veldrevet virksomhed

  • Gode kolleger og et uformelt arbejdsmiljø

  • Grundig oplæring

  • Frokostordning

  • Ordnede forhold med overenskomst

  • Løn efter kvalifikationer

 Interesseret?

 Kontakt

Bo Forsingdal på tlf. 2616 8338 eller

Chris S. Hansen på tlf. 2616 8230 for at høre mere om stillingen.

 Vi ansætter løbende og ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

 ABC Pavilloner A/S og Concept Living er en del af Dansk ABC Holding ApS. Vi udvikler og producerer fleksible modulbyggerier til blandt andet kontorer, boliger, institutioner, skoler og mandskabsfaciliteter.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

Job- og virksomhedskonsulenter til Danmarks Erhvervskommune

Ikast-Brande

På kontanthjælp – og ressourceforløbsområdet (borger over 30 år) er vi godt i gang med at omstille os til de nye kontanthjælps – og beskæftigelsesreformer. Reformerne kalder på, at vi tager de bedste erfaringer med os og udvikler os på ny. Vi er derfor på udkig efter to nye kollegaer, der har lyst til at blive en del af vores hold.   

Det er afgørende i stillingen, at du har en rodfæstet tro på, at der altid er en vej og en plads på arbejdsmarkedet for borgeren samt at du arbejder med afsæt i borgerens drømme og forestillinger om det gode arbejdsliv. Det er således vigtigt, at du med afsæt i en tillidsfuld relation til borgeren kan understøtte, udvikle og fastholde dennes tro og motivation i retning af arbejdsmarkedet.

Vores kerneopgave

Vores kerneopgave er, at skabe progression i menneskers liv i retning af job og uddannelse samt understøtte at virksomhederne har adgang til kvalificeret arbejdskraft. Det vi måler os på er, hvor gode vi er til:

  • At nedbringe antallet af borgere på offentlig forsørgelse
  • At højne andelen af borgere med ordinære løntimer
  • At samarbejde med borgere og virksomheder

Helhedsansvar
Hidtil har vi organiseret os med funktionerne; Sagsbehandler, jobvejleder/mentor og jobkonsulent. Vi er nu organiseret med én funktion som betyder, at du som job – og virksomhedskonsulent har ansvaret fra start til slut af et borgerforløb med alt, hvad det indebærer. 

Virksomheds-mindset
Det er afgørende, at virksomhederne oplever kommunen som en professionel og kompetent samarbejdspartner. Du skal derfor være nysgerrig på virksomhederne, udvise forståelse for virksomhedens perspektiv og lande aftaler der er win-win for både borgere og virksomheder. Generelt skal det være kendetegnende for din tilgang, at du ved du ikke lykkes i dit job uden virksomhederne, og du skal være indstillet på at bruge ca. 60% af din tid i virksomhederne. 

Beskæftigelsesfaglighed og læringskultur
Vores fælles faglige platform er vores beskæftigelsesfaglighed. Vi øver os i at udvikle vores fælles beskæftigelsesfaglighed ved bl.a. systematisk at arbejde med faglig refleksiv praksis og læringsgrupper, der reflekterer over beskæftigelsesfaglige temaer. 

Vi arbejder alle ud fra fælles beskæftigelsesfaglige pejlemærker som vi forventer du er 100% committet til – Klik her for mere information vedr. de beskæftigelsesfaglige pejlemærker.

For os betyder faglig frisættelse, at vi som fagprofessionelle får mere frihed og deraf ansvar til fagligt at skønne, hvad der i den givne situation er bedst for, at borgeren oplever progression mod job og virksomhederne får arbejdskraft. Hos os hænger det sammen med Hedekraft, der betyder, at vi ikke lader os begrænse af regler og ”vi gør det der skal til” for at skabe progression sammen med borgere og virksomheder. 

Da vi er nye i vores roller arbejder vi ud fra: ”Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele”. Det betyder vi har forskellig uddannelsesmæssige baggrunde og erfaring fra de tidligere funktioner, som vi bruger til at spille hinanden gode ved hver især at være gavmilde med vores viden, erfaring og kompetence.


Vi har brug for 2 job- og virksomhedskonsulenter, der:

  • Med beskæftigelsesfaglig relevant uddannelsesbaggrund og erfaring ved at virkeligheden virker og deler troen på, at alle kan finde en plads på arbejdsmarkedet.
  • Har erfaring med psykiatriområdet og/eller beskæftigelsesindsatser.
  • Anerkender at løntimer flytter borgerne, og er villig til at forhandle med virksomhederne fra første dag. 
  • Formår at give ansvar til borgerne i deres jobsøgning.
  • Er god til at åbne døre og bygge stærke og professionelle relationer til virksomheder.
  • Kan varetage myndighedsopgaver - herunder sikre opfølgning, systematik og dokumentation i henhold til gældende lovgivning
  • Kan identificere og skabe det gode jobmatch, der sikrer varig beskæftigelse.
  • Er tillidsfuld, professionel og sætter en ære i at finde løsninger i ethvert samarbejde.
  • Trives med at bruge størstedelen af arbejdstiden i direkte kontakt med virksomheder og borgere. 
  • Ser et lys i Faglig Refleksiv Praksis.
  • Kan arbejde selvstændigt, men også trives med at dele viden, refleksioner mv.
  • Har erfaring med dele af funktionen eller målgruppen, og er engageret i at arbejde beskæftigelsesfagligt.
  • Er nysgerrig på hvordan vi kan anvende AI og andre digitale redskaber til at nå vores mål. 


Opgaver:

  • I dialog med hver borger vurderer hvilket samtaleforløb, der er meningsfuldt for at skabe progression mod lønnede timer og selvforsørgelse.
  • Spotte borgernes ressourcer og opsøge virksomheder med henblik på match med borger. 
  • Forhandle med virksomheder om lønnede timer fra start!
  • Inddrage borgeren i egen jobsøgning så borgeren oplever sig involveret og medansvarlig.
  • Koordinere indsatser for borgere på tværs af forvaltningsområder og sektorer.
  • Fagligt skønne hvornår en borger skal tildeles fleksjob eller førtidspension, og udarbejde den nødvendige skriftlige dokumentation med hjælp fra dit team (forventeligt ca. 5 sager om året).
  • Dokumentere i fagsystemer, administrative opgaver i form af journalføring efter møder, indhentning af lægeattester, indkaldelse til samtaler mv. 
  • Være gavmild med din viden og kompetencer i samspillet med dine kolleger, og være villig til at udvikle dig.
  • Faglig refleksion, udvikling og afprøvning af nye metoder og indsatser i samspil.
  • Give efterværn til de borgere du vurderer vil profitere heraf. 


Vi tilbyder:

  • Fleksibilitet og stor indflydelse på egen arbejdstilrettelæggelse og hverdag
  • Et godt kollegialt fællesskab – både på og uden for arbejdspladsen
  • Mulighed for at være med til at udvikle fremtidens beskæftigelsesindsats
  • Et udviklings-og læringsorienteret arbejdsmiljø med fokus på faglig sparring, refleksion og handling
  • En hverdag med en fri og uformel omgangstone, humor og stor mangfoldighed.


Lidt om os
I Job & Integration er vi 22 medarbejdere med forskellige fagligheder og funktioner. Vi varetager indsatserne for integrationsborgere, borgere i fleksjob og ledighedsydelse, kontanthjælp og ressourceforløbsborgere over 30 år. Som ny kollega vil du blive en del af et stærkt hold med stor mangfoldighed og hvor trivsel i hverdagen er et fælles anliggende.

Løn- og ansættelsesforhold
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst, og lønnen fastsættes efter forhandling.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 12. august 2026 kl. 8.00, og stillingerne ønskes besat senest 1. oktober 2026. 

Ansættelsessamtaler gennemføres den 18. august 2026 og evt. den 25. august 2026. 

For yderligere oplysninger kan du kontakte:

  • Afdelingsleder Christina Würts, tlf. 9960 3951
  • Faglig konsulent Charlotte Laursen, tlf. 9960 4222

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til vores arbejde med borgere og virksomheder.

Indrykket:26/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Entreprise-Gruppen ApS

🚛 NØRRE SNEDE: FRIHED, STORE KRANER OG HELE DANMARK SOM ARBEJDSPLADS 💪🏗️

Ikast-Brande

🚛 NØRRE SNEDE: FRIHED, STORE KRANER OG HELE DANMARK SOM ARBEJDSPLADS 💪🏗️

Kan du lide friheden ved landevejen?

Kan du lide store maskiner?

Og synes du, at arbejdsdagen bliver bedre, når ikke alle dage er ens?

Så læs videre.

Vi søger en kranchauffør til en 60 TM kranbil med opgaver over hele Danmark.

🔨 Hvad kommer du til at lave?

🏗️ Løfteopgaver med 60 TM kran

🚛 Transport og kranarbejde på forskellige projekter

🔧 Daglig vedligeholdelse af bil og kran

📋 Selvstændig planlægning og udførelse af opgaver

🤝 Samarbejde med kunder og kolleger

👤 Hvem er du?

✅ Har kørekort B, C og CE

✅ Har EU-kvalifikationsbevis

✅ Har krancertifikat E

✅ Er mødestabil og ansvarsbevidst

✅ Trives med frihed under ansvar

🏨 Vigtigt at vide

Stillingen indebærer udlæg i Danmark.

Du starter typisk mandag morgen og er på opgaver rundt i landet hele ugen, inden du vender hjem fredag.

🎁 Hvad får du?

🚛 Fast kranbil

🏗️ Varierende opgaver

🤝 Gode kolleger

📈 Mulighed for udvikling

💰 Løn efter kvalifikationer

🏠 Weekenderne hjemme

Hvis du hellere vil se Danmark gennem forruden end den samme plads hver dag, så er det måske dig, vi mangler.

🚀 Klar til nye udfordringer?

Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning og dit CV allerede i dag.

📞 49 90 21 38

✉️ nicklas@entreprisegruppen.com

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Idrætsskolerne Ikast

ISI Idrætshøjskole søger REKRUTTERINGSANSVARLIG

Ikast-Brande

Kan du få unge til at vælge ISI Idrætshøjskole?

ISI Idrætshøjskole søger en profil, der kan omsætte idéer til tilmeldinger.

Én opgave. Ét mål - få elever til at vælge ISI Idrætshøjskole.

Du får ansvaret for, at det sker og friheden til at finde ud af hvordan?

Du får ikke bare en opgave. Du får en mulighed for at sætteretning og se det virke.

Din rolle

Du åbner døre ind til ISI og gør det uimodståeligt at gå igennem dem.

Du finder de steder, hvor de unge er.

Du skaber interesse, der kan mærkes. Og du følger den hele vejen frem til en beslutning.

Nogle gange starter det på SoMe. Andre gange i netværk.

En relation, et møde eller en oplevelse. Det vigtigste er, at det virker.

Det får du mulighed for

Du sætter retning på rekrutteringen og får ting til at ske i praksis.

Du arbejder med:

  • kanaler, der rammer de unge

  • indhold, der vækker nysgerrighed

  • timing, der rammer, når de vælger

Og du gør det sammen med højskolelærerne, som bringer faglighed, energi og relationer ind i fortællingen om ISI.

Hvem du er

Du har drive. Og du bruger det.

Du tager initiativ, følger op og holder fast.

Du har blik for mennesker og for det øjeblik, hvor interesse bliver til handling.

Og du har allerede tanker om, hvordan du kan få unge til at sige: “Jeg vil være en del af ISI Idrætshøjskole.”

Din ansøgning

Vi vil gerne mærke dig.

Skriv kort og konkret. Giv os:

  • En kort præsentation af dig

  • Dit bud på, hvordan du vil skaffe elever

  • Hvordan du vil komme i gang

Skriv, så vi ikke er i tvivl.

Praktisk

Stillingen er fuld tid

Opstart hurtigst muligt, gerne den 01.09.2026

Ansøgningsfrist: løbende.

Vi læser også ansøgninger hen over sommeren.

Du sender din ansøgning til: job@isi.dk

Spørgsmål kan rettes til: Jette Gøth, Højskoleleder enten på mobil: 23 31 64 20 eller mail: jg@isi.dk

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ikast-Brande Kommune

To lærere til Heltidsundervisningen i Ikast-Brande Kommune

Ikast-Brande

Vil du være med til at skabe skolegang, deltagelsesmuligheder og tro på fremtiden for unge, der har brug for et skoletilbud ud over det sædvanlige?

Heltidsundervisningen i Ikast-Brande Kommune søger to lærere med stærke danskfaglige kompetencer, men også gerne andre fagfaglige kompetencer:

  • Et barselsvikariat med opstart 1. september 2026 og resten af skoleåret 2026/2027 
  • En fast stilling med opstart efter aftale 

Det er primært dansk, der skal dækkes i begge stillinger. Har du læsevejlederuddannelse eller særlig viden om læsning og skriftsprog, er det et plus, men ikke et krav. Andre fag såsom engelsk og matematik er også relevante for os. Erfaring eller kendskab til specialpædagogik eller AKT-arbejde er desuden yderst relevant.

Om Heltidsundervisningen

Heltidsundervisningen, HU, er et kommunalt skoletilbud for unge i udskolingsalderen, som af forskellige årsager ikke trives eller lykkes i det ordinære skoletilbud. Vores elever har brug for en skolehverdag præget af tryghed, tydelighed, relationer, fleksibilitet og voksne, der tror på dem!

Vi arbejder med en begrænset fagrække med særligt fokus på dansk, matematik og engelsk. Samtidig lægger vi vægt på bevægelse, praksisfaglighed, kreative aktiviteter, ud-af-huset-undervisning og andre læringsformer, der kan styrke elevernes motivation, trivsel og deltagelse.

Vi står på Ikast-Brande Kommunes børne- og fællesskabssyn: Børn og unge ses som kompetente og med potentialer. Deres stemme har værdi, og fællesskaber er et fælles ansvar. Hos os betyder det, at vi ikke kun ser på den enkelte elevs vanskeligheder, men også på de rammer, relationer og deltagelsesmuligheder, vi som voksne kan være med til at skabe.

Om stillingerne

Vi søger kolleger, der kan undervise i bl.a. dansk og være med til at skabe meningsfuld, motiverende og tilpasset undervisning for unge med forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger.

Du bliver en del af et tæt team, hvor undervisning, relationsarbejde, mentoropgaver og samarbejde med hjem og eksterne aktører hænger tæt sammen. Hos os er faglighed og trivsel ikke to adskilte spor. Eleverne skal opleve, at de både bliver mødt som mennesker og får mulighed for at udvikle sig fagligt.

Vi er særligt interesserede i ansøgere, der har kendskab og gerne erfaring med specialpædagogik eller AKT-arbejde, og som brænder for en praktisk og varieret tilgang til læring, og som kan se muligheder i at koble fagene til virkelighedsnære aktiviteter, elevinteresser, produktion, bevægelse, samtaler, aktuelle emner og konkrete erfaringer.

Vi lægger vægt på, at du

  • er relationsstærk, tålmodig og tydelig i mødet med de unge i sårbare positioner 
  • kan undervise i dansk på udskolingsniveau og føre elever til prøve 
  • kan skabe struktur, forudsigelighed og tydelige rammer i undervisningen 
  • har blik for elevernes forskellige deltagelsesmuligheder og behov for støtte 
  • tror på, at alle unge kan lære, udvikle sig og komme i mere privilegerede positioner 
  • har lyst til at arbejde praksisnært, fleksibelt og kreativt med læring 
  • kan indgå i et tæt og forpligtende kollegialt samarbejde 
  • kan samarbejde med forældre, kolleger, ledelse og relevante eksterne samarbejdspartnere 

Det er en fordel, hvis du har læsevejlederuddannelse eller særlig erfaring med læse- og skriftsprogsudvikling, men det er ikke et krav. Kan du udover dansk dække engelsk og/eller matematik er det et plus. Ligesom det er meget relevant med kompetencer indenfor specialpædagogik eller AKT-arbejde.

Vi tilbyder

  • en meningsfuld hverdag, hvor du kan gøre en konkret forskel for unge 
  • et tæt kollegialt fællesskab med fælles ansvar for elevernes trivsel, læring og udvikling 
  • mulighed for at arbejde med danskfaget på måder, der kobler faglighed, motivation og praksis 
  • en skolehverdag med høj grad af variation, samarbejde og faglig refleksion 
  • en arbejdsplads, hvor relationer, humor, tydelighed og fællesskab er vigtige forudsætninger for at lykkes 
  • en praksis, hvor vi arbejder systematisk med elevernes trivsel, fremmøde, faglige udvikling og handleplaner 

Praktiske oplysninger

Der er tale om to stillinger:

  • Barselsvikariat fra 1. oktober 2026 eller hurtigst muligt og resten af skoleåret 2026/2027 
  • Fast stilling med opstart efter aftale 

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte Ungdomsskoleleder Henrik Thiesen på 5115 0710 eller hht@iks.dk

Ansøgningsfrist: 12. august 2026
Samtaler forventes afholdt: i løbet af uge 34

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Sønderup og Silstrup Montage Aps

Product/Quality Manager in Blåhøj

Ikast-Brande

At Sønderup Montage, you will become part of a well-functioning international team. Your main responsibility will be the production of our “End of Waste” soil improvement/bedding product for agriculture and afforestation projects. Over the past year, there has also been significant development among many municipalities that wish to participate in the development and use of our “End of Waste” product for processing/application in their landfill systems, soil depots, etc.

You will be part of a team where we treat each other with respect and openness, and where everyone contributes to a supportive and positive working environment.

As a person, you are a strong team player with a keen interest in natural bio/eco solutions and systems. You are flexible, service-minded, and solution-oriented. You work carefully and in a structured manner, and you have an eye for both the bigger picture and the details in a busy and ever-changing workday.

Responsibilities:

  • Development and formulation of the “End of Waste” product

  • Product and inventory management

  • Coordination of production and sales

Personal and Professional Qualifications:

  • Experience with warehouse operations, preferably at a supervisory or mid-management level

  • Able to work independently and take an active role in tasks

  • Not afraid to take initiative and enjoys physical work

  • Positive mindset, sees opportunities, and is good at building collaborative relationships

  • Works in a structured way and naturally incorporates collected data into the work

  • Willing to assist in production when necessary

  • Proficient in English, both written and spoken, at a negotiation level

  • Experience with MS Office

We offer:

An exciting workday where you have the opportunity to drive a development process that has only just begun.

If you are interested in the position, please send your application and CV as soon as possible to kontor@silstrupmontage.dk.

If you have any questions about the position, you are welcome to contact at +45 97 93 93 93.

Indrykket:23/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Bostedet Kærvang Søger Social- og Sundhedsassistenter

Bostedet Kærvang

Morsø

Om os

favourite-job-icon Gem

Familierådgivningen i Ikast-Brande Kommune søger en timeaflaster til en dejlig dreng på 6 år med cerebral parese og epilepsi

Vi søger en nærværende og engageret timeaflaster til at give forældre et pusterum – er det dig?

Formålet med timeaflastning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk- eller psykisk funktionsevne. Udgangspunktet er altid samvær med barnet. Det kan være at passe barnet i hjemmet, lave aktiviteter eller at tage barnet med på små ture ud af hjemmet, typisk mens forældrene ikke er til stede i hjemmet.

Forventningerne til dig som timeaflaster er:

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal have ren straffe- og børneattest.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde med børn.
  • Du skal have interesse i at arbejde med et barn med handicap.
  • Familien bor i Ikast, så du skal kunne komme til og fra Ikast – evt. i egen bil. 

Stillingen er på 20 timer pr. måned og timerne vil være placeret enten på hverdage i løbet af ugen fra sidst på eftermiddagen eller i weekenderne. 

Barnet sidder i kørestol, og har ikke selvstændig gangfunktion eller sprog. Der er de nødvendige hjælpemidler til stede i hjemmet, bl.a. lift og sejl. 

Jobbet som timeaflaster er ofte en sidebeskæftigelse, et fritids- eller studiejob. Det kan også være et fleksjob.

At være timeaflaster er en fantastisk mulighed for at hjælpe og gøre noget godt for andre.

Særligt om epilepsi og anfaldsbrydende medicin

Barnet har epilepsi, og der kan derfor i sjældne tilfælde opstå anfald, som kræver anfaldsbrydende medicin. Det er vigtigt, at du som timeaflaster er tryg ved at kunne håndtere denne opgave, hvis situationen opstår.

Det skal dog understreges, at behovet for anfaldsbrydende medicin forekommer sjældent. Forældrene vil sørge for grundig oplæring og instruktion, så du føler dig godt klædt på til opgaven.

Du vil få en tydelig gennemgang af, hvordan du skal reagere, hvem du skal kontakte, og hvilke handlinger der forventes af dig.

Det vigtigste er ikke, at du på forhånd har erfaring med epilepsi, men at du kan bevare roen, skabe overblik og følge de instruktioner, du har fået. I tilfælde af et anfald vil der altid være mulighed for at kontakte forældrene, som kan veljede og støtte dig telefonisk. I yderst sjældne nødsituationer kan det også blive nødvendigt at kontakte 112.

Hvis du er omsorgsfuld, ansvarsbevidst og kan bevare roen i en uventet situation, vil du med den retteoplæring være fuldt ud i stand til at varetage denne del af opgaven.

Når det er sagt, består langt størstedelen af jobbet af noget helt andet. Du får mulighed for at tilbringe tid sammen med en skøn dreng, skabe trygge rammer, lave hyggelige aktiviteter og være en vigtig del af hans hverdag. Der venter mange gode stunder, smil og meningsfulde oplevelser for den rette afløser.

Ansættelsesproces

Du ansøger om jobbet som timeaflaster via selvbetjeningsløsning nedenfor. Hvis dine kvalifikationer er relevante, sætter vi dig i forbindelse med familien, så i sammen finder ud af om I er et ”match”. 

Efter evt. ansættelse, er det dig og familien, der aftaler din arbejdstid og aktiviteter.

Løn og ansættelsesvilkår

Du bliver ansat af Ikast-Brande kommune, hvor du aflønnes ud fra det konkrete forbrug af timer, som du løbende indberetter.

Lønnen er på 161,10 kr. pr. time. Tillæg for arbejde efter kl. 17 på hverdage samt i weekender. 

Der udbetales desuden feriepenge. 

Der indhentes børne- og straffeattest på dig i forbindelse med ansættelse. 

Hvis du har brug for yderligere oplysninger:

I forhold til selve arbejdet i familiens hjem, kan du kontakte forældrene på telefonnummer 2338 8432. 

I forhold til ansættelsesvilkår, kan du kontakte fagspecialist Heidi Lilholt Holm på mail: helil@ikast-brande.dk – telefon 9960 5533.

Lovgivningen

Timeaflastning til børn gives efter barnets lov § 90 stk. 1, nr. 2, jf. servicelovens § 84 stk. 1.

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt!

Der holdes løbende ansættelsessamtaler, som vil foregå i hjemmet hos forældrene efter aftale.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Ikast-Brande Kommune

Vigtige datoer

Indrykket: 18 June 2026

Ansøgningsfrist: 13 August 2026

Kontaktperson

Heidi Lilholt Holm

+45996055331

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling