WorkWithUs
close-button

Herlev Hospital

Erfaren konsulent til Afdeling for Borgernær Sundhed på Herlev og Gentofte Hospital

Herlev

Vil du være med til at bygge en ny afdeling op fra bunden – og stå tæt på ledelsen, når rammerne skal skabes? Herlev og Gentofte Hospital har etableret Afdeling for Borgernær Sundhed (ABS) som led i den nationale sundhedsreform, hvor regionernes akuthospitaler fra 1. januar 2027 får myndigheds- og økonomiansvar for en række opgaver, der i dag ligger i kommunerne. For Herlev og Gentofte Hospital betyder det konkret, at ABS får drifts- og myndighedsansvar for 285 sundheds- og omsorgspladser fordelt på syv lokationer i optageområdets kommuner, samt for akutsygeplejen på to lokationer og den fælles enhed for visitation og tildeling. Hertil kommer myndighedsansvaret for den patientrettede forebyggelse.

Afdelingen indgår i et tæt samarbejde med de ni kommuner i sundhedsområde Københavns Omegn Nord, med kliniske afdelinger på tværs af hospitalet og med hospitalets stabsafdelinger og regionens koncerncentre.

Afdelingen er sat i verden allerede i 2026 for at modne organisationen, inden det fulde ansvar overdrages i 2027, og er derfor midt i en fase, hvor rammer, samarbejdsflader og arbejdsgange skal defineres fra bunden. Det giver en sjælden mulighed for at være med til at forme en helt ny afdeling.

Til den opgave søger vi en erfaren og udviklingsorienteret konsulent, der kan betjene afdelingsledelsen, holde styr på mange bolde i luften på samme tid, og bidrage til, at ABS får en solid administrativ og organisatorisk ryg at læne sig op ad.

Dine opgaver Du får en central og bred rolle tæt på afdelingsledelsen med mange sideløbende opgaver. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Betjening af afdelingsledelsen, herunder forberedelse af, deltagelse i og opfølgning på møder, beslutningsoplæg og ledelsesinformation.
  • Projektledelse af udvalgte udviklings- og implementeringsopgaver i opbygningen af afdelingen.
  • Udarbejdelse af notater, oplæg, præsentationer og beslutningsgrundlag af høj kvalitet – ofte under tidspres og med kort deadline.
  • Koordinering, governance og fælles processer på tværs af afdelingens enheder og i samspil med hospitalets stabsfunktioner og direktion.
  • Samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og specialer, herunder hjemmebehandling, om at skabe sammenhæng mellem borgernære tilbud og hospitalets øvrige patientforløb.
  • Planlægning og forberedelse af møder, temadage og workshops for afdelingens ledelse og medarbejdere.
  • Ad hoc-opgaver i takt med, at afdelingen tager form, og opgaveporteføljen udvikler sig.
Din profil Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse – fx samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig med akademisk overbygning eller lignende – og flere års erfaring, gerne med ledelsesbetjening og projektledelse.
  • Er en stærk skriftlig formidler, der kan omsætte komplekse problemstillinger til klare notater, oplæg og beslutningsgrundlag.
  • Er udviklingsorienteret og trives med at være med til at skabe rammer og arbejdsgange, fremfor at træde ind i en færdig struktur.
  • Kan navigere selvstændigt i en travl hverdag med mange samtidige opgaver og skiftende prioriteter, uden at miste overblikket.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan begå dig naturligt i krydsfeltet mellem klinisk afdeling, stabsfunktioner og direktion.
  • Har erfaring med projektledelse og kan drive en opgave fra idé til implementering.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra både det kommunale og det regionale/hospitalsbaserede sundhedsvæsen, og dermed kender begge sektorers logik, kultur og arbejdsgange – men det er ikke en forudsætning.

Hvad bliver du en del af Du bliver ansat i Afdeling for Borgernær Sundhed og bliver en del af afdelingens eget sekretariat, der betjener afdelingsledelsen på tværs af ABS' enheder. Du får dermed din daglige gang tæt på den kliniske virkelighed og på de ledere, der bygger afdelingen op.

Afdelingsledelsen består lige nu af en chefsygeplejerske, men er tænkt at skulle udvides til en duoledelse med fælles ansvar for strategi, organisation, økonomi, kvalitet og drift. Du vil samarbejde tæt med afdelingsledelsen og bidrage med den administrative og projektorienterede understøttelse, der skal til for at omsætte beslutninger til handling.

Herlev og Gentofte Hospital er et af landets største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre, med højtspecialiserede funktioner, et stort forskningsmiljø og en stor uddannelsesopgave. Med sundhedsreformen bevæger hospitalet sig fra klassisk hospitalsdrift til sundhedsledelse på tværs af sektorer, hvor kommuner, almen praksis, civilsamfund og hospital arbejder sammen om borgernes forløb – og ABS står helt centralt i den udvikling.

Arbejdssted Dit primære arbejdssted er Herlev, men du må forvente jævnlige besøg og mødeaktivitet på hospitalets øvrige lokationer samt hos kommunale samarbejdspartnere i sundhedsområde Københavns Omegn Nord.

Vi tilbyder
  • Stort råderum og indflydelse på at forme en ny afdeling fra bunden.
  • En central placering tæt på afdelingsledelsen med bred kontaktflade til direktion, stabe, koncerncentre og kommuner.
  • Et fagligt stærkt miljø med en travl, løsningsorienteret hverdag.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. Udover startløn, vil der være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Du finder oplysninger om startløn for stillinger i regionen, på regionens hjemmeside.

Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via annoncelinket.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder: Første runde afholdes i uge 34 og anden runde afholdes uge 35.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Louise Falkedal på telefon 28 69 10 70 til en uforpligtende samtale om mulighederne.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
123
Få flere jobtilbud
Array

Dansk Miljørådgivning A/S (DMR Geoteknik, DMR Skimmel & DMR Arbejdsmiljø)

DMR søger projektchef/-leder til vores jord- og grundvandsafdeling

Herlev

DMR får stadigt flere store og komplicerede forureningssager og risikovurderinger i forbindelse med f.eks. projektudvikling, akutte forureninger og køb/salg af ejendomme.

Vi mangler derfor en handlekraftig projektchef/-leder til vores jord og grundvandsafdeling. Ansættelsesstedet kan være et hvilket som helst af vores 16 kontorer i Danmark, det vigtigste for os er at finde den helt rigtige medarbejder.

DMR er et rådgivende ingeniørfirma, drevet af høj faglighed og fokus på opgaveløsning frem for systemer og bureaukrati. Vi er ca. 300 medarbejdere fordelt på 16 kontorer i Danmark. Vi arbejder tillidsbaseret med stort ansvar og frihed for den enkelte medarbejder. Du har fx medbestemmelse på fordeling af arbejdstid hjemme og på kontorerne, og vi regulerer gerne din arbejdstid efter dine ønsker og behov.

Vi er en tværgående national afdeling med medarbejdere, der arbejder fra de forskellige kontorer tæt på egen bopæl, men med et tæt, tillidsfuldt og velfungerende samarbejde både internt i afdelingen og med de øvrige afdelinger i DMR.

Arbejdsopgaverne vil omfatte projektledelse af DMRs rådgivning på større byggeprojekter, hvor vi i samarbejde med projektets aktører skal optimere, koordinere miljø, geoteknik, støj og diverse tilladelser i projektprocessen. Den tværfaglige projektstyring involverer intern koordinering med fagansvarlige kolleger, inkl. opfølgning og styring af økonomi og tidsplaner samt kommunikation.

Desuden forventes opgaver som kundekontakt, myndighedskontakt, udarbejdelse af forureningsundersøgelser og risikovurderinger, §8-ansøgninger, oplæg til og gennemførelse af afværgeprojekter, herunder indeklimasikring, udarbejdelse af udbudsmateriale samt indhentning af entreprenørtilbud og relevante tilladelser.    

Det vigtigste for os er at finde medarbejderen med den rigtige vægtning af faglige kvalifikationer, ambitioner og evne til at få tingene gjort. Det du ikke allerede kan, skal du have lyst og vilje til at lære.

Arbejdet vil i relevant omfang komme til at indeholde projektarbejde/-ledelse på videregående forureningsundersøgelser (indeklima og grundvand), §8 sager samt samarbejde og faglig sparring med vores allerede stærke team på dette område.

Du kommer til at indgå i en særdeles stærk faglig gruppe, som er under stadig udvikling og har en ambition om at blive førende på området. Du vil opleve et tæt samarbejde på tværs af DMR’s mange kontorer og en stærk virksomhedskultur med fokus på kundeservice, faglighed og medarbejdertrivsel.

Vi forventer, at du:

  • har en relevant uddannelse som ingeniør, geolog eller tilsvarende.

  • har minimum 3 års relevant erhvervserfaring med jordforureningsopgaver, herunder erfaring som projektleder.

  • det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra rådgiverbranchen.

  • er handlekraftig, effektiv og trives med ansvar og selvstændig opgaveløsning.

  • er praktisk orienteret og trives med at være den, der får tingene til at ske.

  • er dygtig til at kommunikere både skriftligt og mundtligt (på dansk).

  • brænder for at levere god rådgivning og kundeværdi.

Vi tilbyder:

  • et spændende job i et ambitiøst firma, der sætter kvalitet og faglig udvikling i højsædet.

  • gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

  • mulighed for at påvirke dine egne arbejdsopgaver.

  • mulighed for at blive en af DMR’s nøglemedarbejdere.

  • deltagelse i et stærkt og udviklingsorienteret team med en uformel omgangstone.

  • løn og ansættelsesforhold i forhold til dine kvalifikationer.

Ansøgningerne sendes til job@dmr.dk. Ansøgningerne behandles løbende.

Har du spørgsmål kan du kontakte ejerleder, civilingeniør Claus Larsen på 20 95 06 55 eller cl@dmr.dk.

Alle ansøgninger behandles naturligvis fortroligt.

Du kan læse mere om vores firma, og hvordan det er at være medarbejder i DMR her.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BIRKHOLM KIRKEGÅRDSKONTOR og GARTNERMATERIELGÅRD

Kontorassistent til kirkegårdskontor - vikariat

Herlev

Herlev og Birkholm kirkegårde søger midlertidigt en kontorassistent

til varetagelse af de administrative opgaver, der knytter

sig til kirkegårdene.

Stillingen er et sygevikariat på 2 måneder, til besættelse hurtigst muligt og med mulighed for forlængelse. Arbejdstiden er mandag til fredag kl. 11 - 14.

Herlev- og Birkholm kirkegårde betjener borgerne i Herlev

Kommunes 3 sogne. Vi beskæftiger foruden kontorassistenten

en kirkegårdsleder og 7 gartnere. Læs mere om de 2 kirkegårde

på vores hjemmeside http://www.birkholm-kirkegaard.

dk/

Kun ansøgere med nedenstående kompetencer vil komme i betragtning:

• Erfaring med Brandsoft kirkegårdssystem

• Erfaring med kirkegårdsarbejde

• Erfaring med IT på brugerniveau, herunder MS Word, Excell og Outlook

• Er god til at omgås andre mennesker og ikke mindst

have en god forståelse for samtale med efterladte og

pårørende, der kontakter kirkegårdene

• Har et positivt livssyn og godt humør

Løn efter kvalifikationer. Ansættelsen vil være omfattet af fællesoverenskomst

mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes

Organisationer - det statslige område (OAO-S-fællesoverenskomsten)

samt organisationsaftale for kontorfunktionærer,

laboranter og it-medarbejdere (HK).

Kun ansøgninger skrevet på dansk vil blive besvaret.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Hovedstadens Apotek

Produktions medarbejder til skylleri team, SVP Region Hovedstadens Apotek

Herlev

Vi arbejder i den “Sterile serieproduktion”, som består af 74 medarbejdere.

I det team, der producerer injektionsvæsker i ampuller og hætteglas, er vi 26 ansatte til at varetage den daglige drift.

Om jobbet:

Vi søger 2 nye kollegaer, som bliver en del af vores skylleri team, som består af 5 personer hvor vi dagligt varetager:

  • Rengøring og pakning af utensiler og format dele til produktionen
  • Tester produkt filtre
  • Fremfinder og klargør emballage
  • Servicerer præparationsteamet og fylde holdene
  • Rengør blandekar
  • Servicerer skylleriet
  • Syner, etiketterer og pakker ampuller og hætteglas
  • Andet forefaldende arbejde
Vi arbejder på, at man i teamet selv kan planlægge arbejdsopgaver og rotation (normalt 1 uge på hver plads) fra dag til dag.
Det er vigtigt for os, at alle kan alt, så vi ikke er sårbare ved sygdom og i ferier.

Kvalifikationer:

Vi forventer at du er uddannet industrioperatør eller har opnået tilsvarende kvalifikationer på anden vis, og at du herudover:

  • forstår, taler, læser og skriver dansk
  • er lærenem og flexibel
  • er mødestabil.
  • er positiv og har et godt humør.
  • kan arbejde efter GMP regler (dokumentation)
  • kan indgå i en gruppe, hvor vi benytter os af konstruktiv feedback.
  • kan arbejde i en afdeling med løbende kulturændring.
  • fungerer godt med fysisk krævende arbejde, også i en travl hverdag.
Vi tilbyder:

  • Arbejdstid: mandag – fredag
  • Mulighed for flex efter aftale
  • Betalt frokost
  • Gratis parkering
  • Fri træning i eget træningsrum
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - overenskomst 34.03.1

Husassistenter m.fl. - overenskomst 34.01.1

Stillinger:

Industrioperatør

Hospitalsmedhjælper

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer
Ansøgningsprocedure

Vi forventer at du kan starte pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Lyder det for noget for dig? Send din ansøgning og CV via vores online rekrutteringssystem hurtigst muligt.

Ansøgningsfristen er den 1. august 2026.

For yderligere oplysninger, kontakt evt. Eva Sørensen på 44 57 78 59 el. Lone Bille på 44 57 78 78 mellem 9.00-10.00

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Ergoterapeut vikar til medicinsk gruppe Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Herlev

Ergoterapeut vikar til medicinsk gruppe Herlev og Gentofte Hospital – Herlev matriklen

Vi søger en engageret og fagligt nysgerrig ergoterapeut til et vikariat på 30 timer, til besættelse hurtigst muligt, ellers pr. 1.september - 30. november 2026. Med mulighed for forlængelse.

Afdelingen for Ergoterapi og Fysioterapi er en selvstændig afdeling fordelt på Herlev og Gentofte hospital.

Du bliver ansat på det samlede Herlev og Gentofte Hospital, men vil som udgangspunkt arbejde på Herlev - matriklen.

Medicinsk gruppe består af både ergoterapeuter og fysioterapeuter. Som ergoterapeut i gruppen, vil du have din gang på mange forskellige afdelinger, der tilsammen dækker hele det medicinske specialeområde – herunder endokrinologi, infektionsmedicin, geriatri, samt lunge- og hjerteområdet. Udover at være en del af den medicinske gruppe, vil du også have tæt samarbejde med ONKO/AKUT-gruppen, som består af fysioterapeuter. Her bliver du som ergoterapeut en vigtig del af indsatsen for patienterne indenfor onkologi, urologi, nefrologi, intensiv, gastromedicinsk/kirurgisk samt på akutafdelingerne.

Arbejdsopgaverne består primært af dysfagi-vurderinger og ADL-vurderinger af indlagte patienter. Opgavevaretagelsen fordrer viden og kompetencer indenfor klinisk ræsonnering, sygdomslære, hjælpemidler samt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Herlev og Gentofte hospital har en overordnet vision, der hedder Godt Behandlet. Vi arbejder for at patienterne bliver fagligt godt behandlet. Vi arbejder for, at patienter og pårørende føler sig godt behandlet, og sidst, men ikke mindst arbejder vi for, at medarbejderne bliver godt behandlet i deres arbejde.

Vi tilbyder

  • En hverdag hvor patienten er i centrum og hvor ergoterapeuterne og fysioterapeuterne indgår i tæt tværfagligt samarbejde, for at sikre kvalitet og kontinuitet i patientforløbet
  • En arbejdsplads hvor vi lægger stor vægt på udviklingen og hvor vi til stadighed søger at øge kvaliteten i opgaveløsningen. Vi prioriterer tværfaglighed, samarbejde, værdibaseret ledelse og kompetenceudvikling højt
  • Engagerede og dygtige kollegaer der hele tiden arbejder på, at skabe en arbejdsplads med et inspirerende fagligt miljø og høj trivsel
Vi forventer, at du

  • Udviser respekt og nærvær overfor patienterne, dine kollegaer og dine samarbejdspartnere
  • Arbejder selvstændigt, tager ansvar for egen faglighed samt tager ansvar for opgaveløsningen i gruppen
  • Har en engageret og professionel tilgang til dine arbejdsopgaver og udviklingen af faget
  • Har lyst til de udfordringer og muligheder, der ligger i at arbejde på et hospital
  • Trives med en varieret og travl hverdag, da arbejdsdagen kan være uforudsigelig
  • Har erfaring med dysfagi og ADL
  • Gerne har hospitalserfaring


Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale indgået mellem Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du er interesseret og gerne vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte Overterapeut Kathrine Meelby Vinnac på telefon 21 25 35 47. Eller speciale ansvarlig terapeut Lasse Persson 30 34 63 19. Du kan også læse mere om afdelingen på www.herlevhospital.dk.

Ansøgningsfrist: 02.08.26

Samtaler forventes afholdt i uge 32.



Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Kommune

Demenskoordinator til udvikling, sparring og kompetenceudvikling på Herlev Kommunes plejehjem

Herlev

Vil du være med til at gøre en altafgørende forskel for mennesker med demens, deres pårørende og medarbejderne på Herlev Kommunes plejehjem?

Herlev Kommune ønsker en styrkelse af demensområdet og søger derfor en engageret demenskoordinator, der vil være med til at udvikle og understøtte den demensfaglige udvikling og kvalitet i indsatsen på tværs af kommunens tre plejehjem. Organisatorisk vil du være forankret på Herlevgårdscentret, som primært har afdelinger for borgere med demens. De øvrige plejecenter har somatiske afdelinger, med undtagelse af ét center, som også har en skærmet enhed. 

Om stillingen

Demenskoordinatorens funktion er at sikre en høj kvalitet i demensindsatsen jf. Herlev Kommunes Ældrepolitik i forhold til værdier og fokusområder, herunder at sikre en koordineret og sammenhængende indsats for mennesker med demens og deres pårørende i kommunen.  Med udgangspunkt i relevant lovgivning, serviceniveau og kvalitetsstandarder har demenskoordinatoren en vigtig rolle som borgernær og kollegial rådgiver.

Du skal understøtte medarbejdere og ledelse gennem systematisk faglig sparring, refleksion og kompetenceudvikling med afsæt i personcentreret omsorg og evidensbaseret praksis.

Du skal bidrage til at sikre høj faglig kvalitet i indsatsen omkring mennesker med demens og være med til at præge den fortsatte udvikling af Herlev Kommunes demensindsats på plejehjemmene.

Demenskoordinatoren for plejehjemmene har det overordnet ansvar for at koordinere og målrette indsatsen omkring mennesker med demens i plejebolig og deres pårørende med fokus på borgernes og medarbejdernes trivsel. 

Dine ansvarsområder:

  • Ansvar for fast demensfaglig sparring på alle afdelinger 1 gang om måneden på plejehjemmene. Lokal demensvejleder hjælper med udvælgelse af sager og klargøring af disse til den faglige sparring.
  • Ansvar for at fastholde systematisk brug af demensfaglig viden og refleksion hos medarbejderne med hjælp fra demensvejleder og ledelse.
  • Varetagelse af forløb på plejehjemmene, hvor der er brug for yderligere understøttelse af medarbejderne, herunder observation af mennesker med demens omkring samspil og tilgang i fx plejesituationer, ophold i fællesstue og spisesituationer, samt hjælp til udarbejdelse af indsatsmål, handlingsanvisninger samt evaluering.
  • Understøtte medarbejdernes dokumentation i Nexus.
  • Rådgivning af og vejledning til pårørende til mennesker med demens.
  • Udvikling af nye initiativer til mennesker med demens og deres pårørende i samarbejde med ledelse, f.eks. informationsaftener, netværkscafé, kurser mm. 
  • Understøttelse af demensvejlederne i anvendelse af nye initiativer til mennesker med demens og deres pårørende.
  • Koordinering af vidensdeling mellem plejehjem, helhedspleje, midlertidige pladser, aflastning, træning, aktivitetstilbud og demenskoordinatorer ved indflytning i plejebolig.  
  • Sikre fastholdelse af systematisk tilgang til kompetenceudvikling og undervisning af medarbejdere og elever i samarbejde med demensvejlederne på plejehjemmene. 
  • Holde sig opdateret på ny viden inden for demensområdet.
  • Understøtte etablering af nye indsatser i samarbejde med demensvejlederne, f.eks. afprøvning af Cradl, MusicMind mm.
  • I samarbejde med faglig demenskoordinator og øvrige demenskoordinatorer at etablere og understøtte ressourcenetværk for demensvejledere i Herlev Kommune. 
Om os

På Herlev Kommunes plejehjem arbejder vi med personcentreret omsorg som den grundlæggende tilgang til mennesker med demens. Derudover anvender vi blandt andet sansestimulering, Low Arousal 2, Marte Meo, sanseprofiler og Nænsom Nødværge. Samtidig er vi nysgerrige på nye metoder og tilgange, der kan styrke trivsel, livskvalitet og meningsfulde hverdage for mennesker med demens.

Vi søger en kollega, der...

Trives i en rolle, hvor du både skal understøtte den daglige praksis og bidrage til udviklingen af nye indsatser. Du arbejder selvstændigt, struktureret og projektorienteret, tager ansvar for at skabe fremdrift og motiveres af at udvikle løsninger i samarbejde med andre. Samtidig er du relationsstærk, anerkendende og trives i tværfaglige samarbejder.

Vores forventninger og ønsker til dig:

  • Mellemlang videregående uddannelse (sundhedsfaglig eller pædagogisk). 
  • Efteruddannelse inden for demens, f.eks. diplomuddannelse eller kursus i neuropædagogik eller ønske herom.
  • Erfaring inden for borgere med demens.   
  • Erfaring med undervisning af og facilitering af refleksion hos kolleger
  • Gerne kendskab til sanseprofil, sansestimulering, Marte Meo, Low Arousal 2, Nænsom Nødværge m.fl.
  • Relevant viden om lovgivning, herunder magtanvendelsesreglerne, kommunalt serviceniveau, forløbsprogrammer og kvalitetsstandarder. 
  • At du ved behov, kan arbejde i ydertimer

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklingsorienteret stilling med stor mulighed for faglig indflydelse.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og kompetente kolleger.
  • Tæt samarbejde med kommunens demenskoordinatorer, med struktureret månedlige sparringsmøder 
  • Sparring og vejledning med kommunens demensfaglige koordinator
  • Mulighed for at præge udviklingen af Herlev Kommunes demensindsats i samarbejde med kommunens demenskoordination.
  • Mulighed for at præge udviklingen af Herlev Kommunes demensindsats på plejehjem.
  • Tæt samarbejde med medarbejdere, demensvejledere, pårørende og ledere på plejehjemmene.
  • Fokus på faglig udvikling, trivsel og psykologisk tryghed.
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling.
  • Eget kontor på Herlevgård
 

Ansøgningsfristen er den 15. august 2026. Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du vil bidrage til den fortsatte udvikling af demensindsatsen på Herlev Kommunes plejehjem.

Vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 25. august og onsdag den 26. august.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. september 2026 eller snarest herefter.

Løn fastsættes efter gældende overenskomst og principperne for ny løn. Det konkrete løninterval oplyses i forbindelse med en eventuel samtale.

Herlev Kommune har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Camilla Juhl Andersen på telefon 21 47 32 63, eller afdelingsleder Heidi Henriksen på telefon 20 41 57 40.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 15/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Ønsker du at blive ekspert i højt specialiseret sygepleje til og behandling af akut kritiske syge patienter på en hel ny Intensiv afdeling?

Herlev

Så tilbyder vi dig en uddannelsesstilling i specialuddannelsen i intensivsygepleje!

På grund af manglende kvalificerede ansøgere opslås stillingen igen.

Vi er er et intensivt afsnit, som spænder bredt fra den høj intensive patient til den intensive stabile patient, som kræver kompleks pleje og behandling. Intensiv behandling er et højt specialiseret afsnit med højteknologisk udstyr. Du kommer tæt på den enkelte patient og pårørende, da man arbejder tæt på patienten med højselvstændighed

Når du vælger at tage specialuddannelsen på Intensiv Behandling, Herlev hospital tilbyder vi dig:

  • Et 2-årigt uddannelsesforløb med afsæt i sundhedsstyrelsens bekendtgørelse om specialuddannelsen i intensiv sygepleje
  • Teoretisk og klinisk undervisning i pleje, observation og behandling af den kritisk syge patient
  • ½ års introduktion til det intensive speciale med bed-side undervisning og simulationsbaseret undervisning i eget færdighedslaboratorium
  • Struktureret vejledning og løbende samtaler under uddannelsesforløbet med afdelingens kliniske sygeplejespecialist
  • Introduktion til intensiv pleje og behandling med bed-side undervisning og simulationsbaseret undervisning i eget Færdighedslaboratorium
  • Mentorordning med afdelingens dedikerede mentorer. Mentoren følger dit uddannelsesforløb tæt og der planlægges mentordage hver 4. uge hvor du modtager vejledning og sparring på dine læringsmål
Hvis du ønsker at tale med vores uddannelsesansvarlige kliniske sygeplejespecialist Lise Andersen, kan du ringe på 3868 2885.

Du er altid velkommen til at komme fordi og se vores afdeling. Du kan ringe på tlf. nr. 3868 2885 og træffe en aftale.

Hvem er vi?

  • Afsnittet har 12 døgndækkende senge fordelt på tre teams heraf 8 høj intensive senge (ITA1) og 4 senge (ITA2/TUB) til intensive patienter med et udvidet behov for observation, behandling og pleje.
  • Vi er en alsidig og åbenhjertig sygeplejegruppe præget af energi, humor, tillid og et inkluderende fællesskab. Vi fokuserer på trivsel, anerkendelse og tydelig ledelse – både for patienter og personale.
  • Vi er 80 sygeplejersker med vidt forskellig erfaring - fra mange års intensiv, kirurgisk, medicinsk erfaring til helt nyuddannede kollegaer. Fælles for os er lysten til skabe et trygt arbejds- og læringsmiljø, hvor vi giver den bedste professionelle pleje til vores patienter Det gør vi i tæt samarbejde med vores intensivlæger og andre samarbejdspartnere
  • Vi arbejder aktuelt med vores nationale forskningsprojektet FAM-ICU, hvor vi forsker i inddragelse af patienter og pårørende under intensiv pleje og behandling
  • Vi yder sygeplejestyret MAT på hverdage i dagstid, hvis funktion er tidligt at opspore og forhindre akut kritisk forværring hos voksne patienter, som er indlagt på hospitalets sengeafsnit
  • Vi har eget faste lægevagtlag bestående af dedikerede intensivister
  • Vi har sygepleje professor tilknyttet
Hvem er du?

  • Er uddannet sygeplejerske og har dansk autorisation
  • Du er nysgerrig, opsøgende og engageret
  • Du synes, at det er spændende at forene patientnær sygepleje i et højteknologisk miljø.
  • Du synes, at tæt patient- og pårørende kontakt er inspirerende
  • Du er parat til at indgå i et uddannelsesforløb som veksler mellem teoretisk undervisning og klinisk arbejde
Forskning og strategier

Intensiv Behandling deltager i flere nationale multicenterstudier. Vores pleje -og behandlingsstrategier er beskrevet efter højeste evidensniveau og er velbeskrevet i afdelingens VIP-dokumenter. Der foregår løbende tvær- og monofaglig undervisning i afdelingen og der arbejdes i arbejdsgrupper indenfor relevante sygeplejefaglige områder. Vi vægter en god og anerkendende arbejdskultur, hvor vi passer godt på hinanden ved at alle bidrager og tager ansvar. Vores områdeledelse viser tydeligt vejen for afdelingen gerne med input fra alle medarbejdere.

Om Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.

Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.

Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.

På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.

På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores Tværfaglige Smertecenter og Sterilforsyning.

Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.

Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx



Løn- og ansættelsesvilkår

Ansøgningsfrist: den 7. august 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV, som du sender online via linket.

Løn – og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Erfaren sygeplejerske søges til Team for Udvidet Behand-ling på Afsnit for Intensiv Behandling

Herlev

Vi er er et intensivt afsnit, som spænder bredt fra den høj intensive patient til den intensive stabile patient, som kræver mere pleje og behandling, end en almindelig sengeafdeling kan tilbyde. Har du solid erfaring fra det intensive speciale, akutområdet eller større sengeafsnit? Så er du måske den nye kollega, vi søger til vores fantastiske og helt særlige team - Team for Udvidet Behandling på Afsnit for Intensiv Behandling, Herlev hospital.

Hvad tilbyder vi

  • En fast stilling på fuldtid og i skiftende vagter, et lavere timetal kan aftales.
  • En meningsfuld stilling i et fagligt stærkt og dedikeret afsnit.
  • En varieret og uforudsigelig arbejdsdag med stor indflydelse.
  • Et arbejdsmiljø præget af høj tværfaglighed, sparring og tæt samarbejde.
Vi forventer, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage klinisk ansvar i en til tider presset hverdag.
  • Kan indgå i et aktivt og fleksibelt samarbejde med alle på vores intensive afsnit.
  • Er fagligt reflekteret, vedholdende og har et stort engagement i arbejdet med den intensive patient.
Hvem er vi

Afsnittet har 12 døgndækkende senge fordelt på tre teams heraf 8 høj intensive senge (ITA1) og 4 senge (ITA2/TUB) til intensive patienter med et udvidet behov for observation, behandling og pleje.

Vi er en alsidig og åbenhjertig sygeplejegruppe præget af energi, humor, tillid og et inkluderende fællesskab. Vi fokuserer på trivsel, anerkendelse og tydelig ledelse – både for patienter og personale.

Vi er 80 sygeplejersker med vidt forskellig erfaring - fra mange års intensiv, kirurgisk, medicinsk erfaring til helt nyuddannede kollegaer. Fælles for os er lysten til skabe et trygt arbejds- og læringsmiljø, hvor vi giver den bedste professionelle pleje til vores patienter. Det gør vi i tæt samarbejde med vores intensivlæger og andre samarbejdspartnere.

Om afdelingen

Afdelingen for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling på Herlev og Gentofte Hospital, er en af Region Hovedstadens største afdelinger med ca. 600 ansatte.

Afdelingen er siden 1. oktober 2025 fysisk på to matrikler med en cheflæge og 2 chefsygeplejersker.

Vi har et velfungerende tværgående forskningsafsnit.

På Herlev matriklen er afdelingen delt op i følgende afsnit: 2 Operationsafsnit OP1 og OP4 samt OP2 som er et Dagkirurgisk Afsnit. Herudover 2 Intensive Afsnit ITA1 og ITA2 hvor ITA2 er et specialiseret team for udvidet behandling (TUB), 2 Opvågningsafsnit OPV 1 og OPV 2.

På Gentofte matriklen har vi en stor elektiv operationsgang med tilhørende Modtage- og Opvågningsafsnit. Derudover har vi vores Tværfaglige Smertecenter og Sterilforsyning.

Vi er en afdeling, der værdsætter det gode arbejdsmiljø og har en positiv og åben tilgang til arbejdet, hvor vi vægter et højt informationsniveau og høj faglighed. I det daglige har vi fokus på et godt udviklings- og læringsmiljø, herunder vægtes vores mentale sundhed og trivsel højt. Vi prioriterer den gode tone og udviser respekt overfor hinanden i både tale og handling.

Vi er sammen om et fælles værdisæt i afdelingen, hvor de bærende værdier er faglighed, tydelighed og forbedring. Vi er en fælles afdeling med mange aktører, som alle arbejder sammen om patienterne med fokus på at yde den bedste behandling til patienter og pårørende og sikre gode overgange og sammenhæng i patientens forløb.

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/afdeling-for-bedoevelse-operation-og-intensiv-behandling/om-afdelingen/Sider/default.aspx

Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Marianne Brysting på telefon 38 68 25 60. Du er ligeledes velkommen til at komme forbi til en snak og rundvisning.

Besøg os gerne på vores Instagramprofil intensivbehandling_herlev og få et godt indblik i vores alsidige hverdag.

Ansøgningsfrist den 7. august 2026.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og CV, som du sender online via linket.

Løn – og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2026 eller efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.



Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

PROFILPARTNERS ApS

INTERNAL SALES MANAGER

Herlev

Der kan drive udviklingen i en teknisk stærk organisation med fokus på fremtidens digitalisering.

Din kerneopgave er at lede og udvikle det interne salgsteam, der består at tre medarbejdere. Du optimerer processer, driver digitale forbedringer og styrker kundetilfredsheden, så der skabes en mere agil, effektiv og fremtidssikret intern salgsorganisation.

Med direkte reference til General Manager for Bürkert Danmark får du en central position i organisationen og reel indflydelse på både teamets performance og den fremtidige udvikling af Internal Sales-funktionen.

Organisationen er præget af et stærkt fokus på automatisering og digitalisering. Processer skal ikke blot fungere – de skal optimeres. Derfor bliver det en af dine vigtigste opgaver at styrke arbejdsgange, skabe struktur og drive den fortsatte digitalisering af Internal Sales.

Du arbejder tæt sammen med eksternt salg samt indkøb og lager i Danmark. Derudover vil du have løbende dialog med specialister på hovedkontoret.

Der kan forekomme rejseaktivitet fra tid til anden.

I denne stilling får du ikke blot en lederrolle – du får muligheden for at sætte et tydeligt aftryk i en teknisk stærk organisation med høje ambitioner.

Du tilbydes: Du tilbydes en meget selvstændig og alsidig stilling i en dynamisk virksomhed, der er i god udvikling.

Virksomheden er blandt de markedsledende inden for sit produktområde, og dertil kommer, at virksomheden har tradition for, at medarbejderne bliver i mange år.

Arbejdssted: Skovlunde

Løn: Du får en god fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer samt bonus- og pensionsordning m.v.

Egenskaber: Du har ledelseserfaring og motiveres af at udvikle et team gennem nærvær, tydelighed og fælles ambitioner.

Du har gode kommunikationsevner og formår at tilpasse din ledelsesstil til den enkelte. Du er handlekraftig og beslutningsdygtig og står gerne på mål for de tiltag, du selv er med til at implementere.

Det forventes, at du arbejder struktureret, tør træffe og gennemføre beslutninger samt udfordre erfarne medarbejdere i implementeringen af nye tiltag.

Erhvervserfaring: Du har god erfaring fra en lignende stilling, hvor du har haft ansvaret for en intern salgsafdeling, og du har erfaring med at udfordre og forbedre eksisterende processer og formår derfor både at arbejde operationelt, men også med et strategisk fokus.

Uddannelser: Vi forventer, at du har en tekniks baggrund/viden, der gør dig i stand til at løfte stillingen.

Sprogkundskaber / IT: Du taler og skriver både dansk og engelsk og du er en rutineret bruger af CRM-/ERP-systemer, digitalt stærk og meget gerne med erfaring i SAP.

Søg stillingen: Indsend din ansøgning via hjemmesiden ved at klikke på knappen nedenfor

Bürkert Danmark A/S er en del af den internationale, familieejede koncern Bürkert Fluid Control Systems med hovedkontor i Tyskland og produktionsfaciliteter i Tyskland, Frankrig, USA og Kina.

I mere end 75 år har koncernen været en førende leverandør af automationsløsninger til styring og regulering af gasser og væsker.

Virksomheden leverer innovative produkter og systemløsninger til produktionsprocesser inden for mange forskellige industrier, og Bürkert er en af de få leverandører på markedet, der kan håndtere hele loopet.

Har man ikke en standardløsning, der kan løse opgaven, udvikler systemafdelingen gerne en automationsløsning – lige fra helt enkle ventilmanifolds- og pneumatiksystemer til automatisering af hele procesanlæg.

Virksomhedens brede produktprogram omfatter magnet- og proportionalventiler, proces- og reguleringsventiler, styretoppe, sensorer, transmittere, masseflowcontrollere, pneumatik og procesinterfaces.

Produkterne anvendes i mange forskellige brancher – lige fra vandbehandling og fødevare-, farma- og biovirksomheder til laboratorier og dentalvirksomheder. Bürkert leverer også udstyr, der anvendes til nye og mere bæredygtige energiformer.

Med omkring 3.700 medarbejdere globalt og ca. 30 i Danmark, hvor kontor, montage og lager ligger i Skovlunde samt et mindre kontor i Tranbjerg ved Aarhus, er Bürkert en solid og teknologisk stærk partner.

Profilpartners varetager rekrutteringen på vegne af virksomheden, og ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Profilpartners på tlf. 43 43 40 60 for en uforpligtende dialog.

Ansøgning: Indsendes snarest.

Vi indkalder løbende kandidater til samtale.

Vi arbejder med forskellige jobportaler, der har hver deres retningslinjer for visningsperiode m.v. En stilling, der er taget af en jobportal, er ikke nødvendigvis løst.

Vises stillingen stadig på Profilpartners hjemmeside er den stadig aktiv, da stillingen først vil blive taget af vores hjemmeside, når den er besat.

Send venligst din ansøgning via denne hjemmeside.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Attrives

Sygeplejerskevikarer søges til August på 3 år -12 timers dag og nattevagter på Nørrebro

Herlev

Vi søger sygeplejersker til fast vikaransættelser hos August på 3 år. Stillingerne er i familiens hjem på Nørrebro med 12-timers dag- og nattevagter (08.00–20.15 / 20.00–08.15) og opstart hurtigst muligt.

Der kan være mulighed for en fast deltidsstilling. Hvis du har ønsker til dette, så hører vi også gerne fra dig, og vi kan snakke om mulighederne ud fra dine ønsker.  

Har du lyst til at gøre en forskel for lille August og hans familie?

August er en glad og tillidsfuld dreng der har behov for sundhedsfaglig pleje, omsorg og overvågning døgnet rundt grundet en medfødt alvorlig hjernemisdannelse. 

Du bliver en vigtig og fast del af familiens hverdag. August har en rask lillebror, der snart starter i vuggestue. Forældrene er hjemme eller i nærheden på skift. Der er et meget godt og positivt samarbejde med forældrene og et godt arbejdsmiljø i den store lyse lejlighed. 

Du vil blive en del af et stærkt sygeplejersketeam med mulighed for sparing og vidensdeling med August som omdrejningspunkt.

Stillingen tilbyder udvikling af faglige kompetencer inden for sygepleje til børn med funktionsnedsættelse, ligesom du vil få oplæring i CURA, som bruges til dokumentation. 

Du vil blive oplært i de specifikke sundhedsopgaver, der indgår i plejen af August, herunder:

  • Sondeernæring via PEG-sonde/Mickey-knap
  • Håndtering af medicin i sonden
  • Respiratorisk støtte (saltvandinhalation, CPAP, hostemaskine, mobilisering)
  • Observation og håndtering af epileptiske anfald
  • Aktivering, træning, lejring og personlig pleje

Arbejdstider og organisering af teamet

  • Der er et fast team på 6 sygeplejersker, men vi har brug for faste vikarer, der kan træde til ved sygdom og ferier.
  • 12-timers dag- og  vågne nattevagter (08.00–20.15 / 20.00–08.15) 

Hvem er du?

  • Uddannet sygeplejerske, erfaring med sygepleje til børn med handicaps er en fordel men ikke et krav
  • Omsorgsfuld, rolig og nærværende
  • Har erfaring med respiratoriske hjælpemidler er en fordel men ikke et krav 
  • Bevarer overblik og handler roligt i uforudsete situationer
  • Stabil, fleksibel og ansvarsbevidst
  • Ikke-ryger  
  • Du har lyst til at skabe hyggelige stunder med leg og stimulering og kan bidrage til Augusts trivsel med sygepleje, omsorg og nærvær.
  • Trives godt med 1:1 pleje i privat hjem
  • Det er en fordel, hvis du bor i cykelafstand eller kommer med det offentlige, da der er begrænsede langtids-parkeringsmuligheder i nærheden.  

Interesseret?

Hvis du ønsker et meningsfuldt vikararbejde og at gøre en forskel for August og hans familie, så send din ansøgning hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig! 

Hos Olivia Danmarks vision er at skabe et rigere liv for flere. Vi har overenskomst med DSR, og du er derfor sikret en række grundvilkår og aflønnes efter overenskomst, kompetencer og erfaring.

Ansøgning og kontakt: 

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende så søg allerede i dag. Har du yderligere spørgsmål eller er nysgerrig på stillingen så er du velkommen til, at kontakte :

Sundhedsfaglig områdeleder Anette Gulholm på 61106995 eller sende en mail til anette.gulholm@oliviadanmark.dk.

Frist: 24/08/2026

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Nyuddannet Jurist med interesse for entreprise til CEJ Jura i Center for Ejendomme

Herlev

Vil du være in-house jurist hos en af Danmarks største bygherrer i en ramme med dygtige kollegaer, loft over arbejdstiden, og en høj grad af tillid og fleksibilitet? Så er du måske vores nye jurist i Center for Ejendommes juridiske enhed, CEJ Jura. Stillingen er med henblik på oplæring i entrepriseret.

”At være jurist hos CEJ Jura er en udfordrende, spændende og lærerig oplevelse. Vores opgaver spænder bredt fra fast juridisk rådgivning på vores større byggeprojekter til løsning af ad-hoc opgaver indenfor obligationsretten, men også andre fagdiscipliner. Jeg finder stor arbejdsglæde i, at dagene sjældent er ensformige. Der er ikke en dag, som ligner den forrige, hvilket sætter rammerne for en utrolig dynamisk hverdag. Jeg trives med den blanding af juridisk rådgivning og forretningssparring, som vi yder på vores forskellige hospitalsbyggerier, og jeg føler, at især denne kombination er med til at sikre og højne min udvikling som juridisk rådgiver. Derudover er arbejdet præget af en høj grad af fleksibilitet, som for mig er et afgørende element i en god arbejdskultur." Oscar Mathias Meden, jurist.

Om Center for Ejendomme
I Center for Ejendomme er du med til at skabe, drive og udvikle de rammer, der får Region Hovedstadens hospitaler til at fungere – for patienter, pårørende og personale. Når vi lykkes, kan sundhedspersonalet fokusere på det vigtigste: At udrede, behandle og redde liv.

Vores opgaver spænder fra daglig drift af komplekse installationer til innovativt arbejde med forsyningssikkerhed, beredskab og grøn omstilling.

Hos os er der tillid til din faglighed, frihed til at tage ansvar og et stærkt fællesskab om opgaver, som udvikler dig. Her kan du se den forskel, du gør. Ikke altid tæt på patienten, men altid med patienten for øje.

Brug din faglighed til noget vigtigt. Vær med til at skabe rammer for liv.

Om stillingen i CEJ Jura
En af vores dygtige jurister har fået nyt job, og vi søger derfor en ny jurist, der har lyst til at hjælpe os med at varetage en vigtig intern jurist-funktion i en organisation med stor politisk bevågenhed. Det er ikke et krav, at du allerede har erfaring med entrepriseret, men at du har interesse for disciplinen og lyst til at blive oplært. Vi forestiller os, at du har interesse for entrepriseret og at du enten er nyuddannet eller med få års erfaring.

Du vil blive en del af CEJ Jura, som består af 9 jurister og en juridisk chef – alle med fagligheden funderet i fast ejendom og entreprise, hvorfor der er god mulighed for sparring og videndeling.

I CEJ Jura rådgiver vi mange forskellige interne kunder herunder projektledere, ejendomschefer samt direktionen. Vores rådgivning omhandler bl.a. entrepriseret, forsikring, udbud, fast ejendom og lejeret, men også mere overordnet forretningsorienteret strategisk rådgivning. Dertil løser vi løbende spørgsmål om generel kontraktret, aktindsigt og GDPR.

Vi sætter den faglige barre højt og vil være den foretrukne juridiske rådgiver på Regionens byggerier.

CEJ Juras mål er at bidrage med forretningsorienteret rådgivning med fokus på vores interne kunders behov, samtidig med at vi afdækker juridiske risici og justerer håndteringen derefter. Vi arbejder med rets- og voldgiftssager og står for kontakten til vores eksterne advokater.

Du kommer først og fremmest til at arbejde med entrepriseret, hvor Region Hovedstaden, med særligt de store hospitalsbyggerier, håndterer væsentlige juridiske kontrakter og tvister. Derudover vil du også komme til at arbejde med aktindsigt, som led i håndtering af vores entreprisesager. Hvis du har erfaring, evt. fra studiearbejde, med andre områder inden for fast ejendom, vil der – alt efter dine ønsker og Regionens behov – også være mulighed for sager inden for disse områder.

Med en ansættelse som jurist i CEJ Jura vil du arbejde sammen med teamets andre jurister, men også få en stor berøringsflade til andre medarbejdere i CEJ, fx projektledere på byggerierne. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt med egne sager lige så vel, som du kan varetage sager sammen med de andre jurister.

Om dig
Vi ser gerne, at du:

  • har interesse for entrepriseret og lyst til at specialisere dig i disciplinen,
  • har erfaring fra fx juridisk studiearbejde,
  • trives ved at arbejde selvstændigt og kan kombinere dette med relevant sparring, og at du
  • kan kombinere din juridiske faglighed med praktisk forretningsforståelse.
Du skal kunne arbejde struktureret, sørge for at overholde deadlines, sikre fremdrift i dine opgaver og selv tage ansvar for at følge dem til dørs. Som person skal du kunne bidrage til fællesskabet med en positiv og konstruktiv tilgang til dine kolleger og til hverdagen, og du skal være indstillet på at tage del i det fælles ansvar for at enheden trives socialt samtidig med at vi lykkes juridisk.

Vi tilbyder
Som del af CEJ får du et stort arbejdsfællesskab med dygtige og engagerede kollegaer – også udenfor CEJ Jura. Vi har et behageligt arbejdsmiljø, hvor der altid er mulighed for sparring, sådan at du i en tryg ramme og efter behov kan afbalancere selvstændighed med sparring og opbakning fra din leder.

Du vil blive oplært i entrepriseret og aktindsigt. Vi tager ansvar for din oplæring og udviklingsplan, og du vil aldrig opleve, at være ”ladt fagligt alene”. Vi ser stillingen som en mulighed for en udvikling, hvor du kompetencemæssigt udvikler din karrierevej hos os med specialiserede kompetencer, større ansvar, og – hvis du har lyst – flere opgavetyper inden for byggeriet og fast ejendom. Stillingen kan også være en udvikling, hvor du i løbet af ansættelsen hos os bringer dig i stilling til at være en attraktiv kandidat for et advokatkontor, som vi gerne hjælper dig videre til via vores brede netværk i advokatbranchen.

Som en vigtig del af en god ramme for arbejdet, så benytter vi os gerne af hjemmearbejdsdage, ligesom vi i CEJ Jura også kan aftale nedsat arbejdstid, enten varigt eller midlertidigt, når det ønskes.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. 33.01.1

Stilling:
Akademikere med kandidat

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Du vil referere til juridisk chef Jakob Thor Christensen.

Arbejdsstedet er Stationsalleen 42. 2. sal, 2730 Herlev.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte jurist Oscar Mathias Meden på telefon 29 31 34 21 eller juridisk chef Jakob Thor Christensen på telefon 23 80 17 98.

Ansættelsesprocedure
Du søger stillingen ved at uploade din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, med en forventet tiltræden 1. oktober 2026, gerne før såfremt du har mulighed for det. Send gerne din ansøgning med det samme, da vi holder samtaler løbende.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Erfaren konsulent til Afdeling for Borgernær Sundhed på Herlev og Gentofte Hospital

Vil du være med til at bygge en ny afdeling op fra bunden – og stå tæt på ledelsen, når rammerne skal skabes? Herlev og Gentofte Hospital har etableret Afdeling for Borgernær Sundhed (ABS) som led i den nationale sundhedsreform, hvor regionernes akuthospitaler fra 1. januar 2027 får myndigheds- og økonomiansvar for en række opgaver, der i dag ligger i kommunerne. For Herlev og Gentofte Hospital betyder det konkret, at ABS får drifts- og myndighedsansvar for 285 sundheds- og omsorgspladser fordelt på syv lokationer i optageområdets kommuner, samt for akutsygeplejen på to lokationer og den fælles enhed for visitation og tildeling. Hertil kommer myndighedsansvaret for den patientrettede forebyggelse.

Afdelingen indgår i et tæt samarbejde med de ni kommuner i sundhedsområde Københavns Omegn Nord, med kliniske afdelinger på tværs af hospitalet og med hospitalets stabsafdelinger og regionens koncerncentre.

Afdelingen er sat i verden allerede i 2026 for at modne organisationen, inden det fulde ansvar overdrages i 2027, og er derfor midt i en fase, hvor rammer, samarbejdsflader og arbejdsgange skal defineres fra bunden. Det giver en sjælden mulighed for at være med til at forme en helt ny afdeling.

Til den opgave søger vi en erfaren og udviklingsorienteret konsulent, der kan betjene afdelingsledelsen, holde styr på mange bolde i luften på samme tid, og bidrage til, at ABS får en solid administrativ og organisatorisk ryg at læne sig op ad.

Dine opgaver Du får en central og bred rolle tæt på afdelingsledelsen med mange sideløbende opgaver. Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Betjening af afdelingsledelsen, herunder forberedelse af, deltagelse i og opfølgning på møder, beslutningsoplæg og ledelsesinformation.
  • Projektledelse af udvalgte udviklings- og implementeringsopgaver i opbygningen af afdelingen.
  • Udarbejdelse af notater, oplæg, præsentationer og beslutningsgrundlag af høj kvalitet – ofte under tidspres og med kort deadline.
  • Koordinering, governance og fælles processer på tværs af afdelingens enheder og i samspil med hospitalets stabsfunktioner og direktion.
  • Samarbejde med hospitalets øvrige afdelinger og specialer, herunder hjemmebehandling, om at skabe sammenhæng mellem borgernære tilbud og hospitalets øvrige patientforløb.
  • Planlægning og forberedelse af møder, temadage og workshops for afdelingens ledelse og medarbejdere.
  • Ad hoc-opgaver i takt med, at afdelingen tager form, og opgaveporteføljen udvikler sig.
Din profil Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk uddannelse – fx samfundsvidenskabelig, sundhedsfaglig med akademisk overbygning eller lignende – og flere års erfaring, gerne med ledelsesbetjening og projektledelse.
  • Er en stærk skriftlig formidler, der kan omsætte komplekse problemstillinger til klare notater, oplæg og beslutningsgrundlag.
  • Er udviklingsorienteret og trives med at være med til at skabe rammer og arbejdsgange, fremfor at træde ind i en færdig struktur.
  • Kan navigere selvstændigt i en travl hverdag med mange samtidige opgaver og skiftende prioriteter, uden at miste overblikket.
  • Har stærke samarbejdsevner og kan begå dig naturligt i krydsfeltet mellem klinisk afdeling, stabsfunktioner og direktion.
  • Har erfaring med projektledelse og kan drive en opgave fra idé til implementering.
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra både det kommunale og det regionale/hospitalsbaserede sundhedsvæsen, og dermed kender begge sektorers logik, kultur og arbejdsgange – men det er ikke en forudsætning.

Hvad bliver du en del af Du bliver ansat i Afdeling for Borgernær Sundhed og bliver en del af afdelingens eget sekretariat, der betjener afdelingsledelsen på tværs af ABS' enheder. Du får dermed din daglige gang tæt på den kliniske virkelighed og på de ledere, der bygger afdelingen op.

Afdelingsledelsen består lige nu af en chefsygeplejerske, men er tænkt at skulle udvides til en duoledelse med fælles ansvar for strategi, organisation, økonomi, kvalitet og drift. Du vil samarbejde tæt med afdelingsledelsen og bidrage med den administrative og projektorienterede understøttelse, der skal til for at omsætte beslutninger til handling.

Herlev og Gentofte Hospital er et af landets største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre, med højtspecialiserede funktioner, et stort forskningsmiljø og en stor uddannelsesopgave. Med sundhedsreformen bevæger hospitalet sig fra klassisk hospitalsdrift til sundhedsledelse på tværs af sektorer, hvor kommuner, almen praksis, civilsamfund og hospital arbejder sammen om borgernes forløb – og ABS står helt centralt i den udvikling.

Arbejdssted Dit primære arbejdssted er Herlev, men du må forvente jævnlige besøg og mødeaktivitet på hospitalets øvrige lokationer samt hos kommunale samarbejdspartnere i sundhedsområde Københavns Omegn Nord.

Vi tilbyder
  • Stort råderum og indflydelse på at forme en ny afdeling fra bunden.
  • En central placering tæt på afdelingsledelsen med bred kontaktflade til direktion, stabe, koncerncentre og kommuner.
  • Et fagligt stærkt miljø med en travl, løsningsorienteret hverdag.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
Løn- og ansættelsesvilkår Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med flekstid og mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale.

Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v. Udover startløn, vil der være mulighed for forhandling af tillæg der modsvarer dine kvalifikationer. Du finder oplysninger om startløn for stillinger i regionen, på regionens hjemmeside.

Stillingen ønskes besat 1. oktober 2026.

Ansøgningsfrist og proces for ansættelse Ansøgningsfristen er tirsdag den 11. august 2026. Send din ansøgning, CV og eksamensbevis via annoncelinket.

Ansættelsessamtaler gennemføres i to runder: Første runde afholdes i uge 34 og anden runde afholdes uge 35.

Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefsygeplejerske Louise Falkedal på telefon 28 69 10 70 til en uforpligtende samtale om mulighederne.

Alle henvendelser behandles fortroligt.

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

Herlev Hospital

Borgmester Ib Juuls Vej 2730

Vigtige datoer

Indrykket: 13 July 2026

Ansøgningsfrist: 11 August 2026

Kontaktperson

Louise Falkedal

louise.dam.falkedal@regionh.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling